ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Folketingets økonomiske konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

26. januar 2016

Landbrugets kapitalforhold: En del nødlidende landbrug, men ingen

trussel mod den finansielle stabilitet

Sammenfatning

Både landbrugets egen organisation ”Landbrug og fødevarer” og rege-

ringen har for nyligt analyseret landbrugets kapitalforhold, herunder

hvor mange landbrug, der er nødlidende. Endvidere har Nationalban-

ken vurderet den finansielle stabilitet i lyset af landbrugets økonomiske

situation.

Resultatet er, at både Landbrug og Fødevarer (L&F) og regeringen

vurderer, at en del landbrugsbedrifter er nødlidende. L&F skønner ca.

1.600 heltidsbedrifter (ca. 14 pct. af det samlede antal) og regereingen

vurderer, at antallet er ca. 2.205 heltidsbedrifter (ca. 20 pct. af totalen).

Det er i særlig grad inden for malkekvæg og svineproduktion, at bedrif-

terne er nødlidende.

På trods af dette er det Nationalbankens vurdering efter en omfattende

stresstest af kreditinstitutterne, at den finansielle stabilitet ikke er truet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

1. Indledning - Et kriseramt landbrug

I løbet af 2. halvår 2015 er der udarbejdet tre publikationer af landbrugets

kapitalforhold og herunder om landbrugets krise med mange nødlidende

landbrugsbedrifter. De tre publikationer/analyser er:

Svar på spørgsmål til regeringen, dateret den 4. december 2015,

blandt andet om hvor mange landbrug, der står på randen af kon-

kurs

. Svaret er udarbejdet af Institut for Fødevarer- og Ressource-

økonomi (IFRO) på Københavns Universitet.

Analyse udarbejdet i december 2015 af landbrugsorganisationen

Landbrug og Fødevarer (L&F) om landbrugets kapitalforhold

Artikel i publikationen Finansiel Stabilitet udarbejdet af National-

banken fra 2. halvår 2015. Overskrift: ”Landbruget er i krise, men

truer ikke den finansielle stabilitet”

Notatet sammenfatter resultaterne af de tre analyser kort. Der inddrages i

begrænset omfang også data fra andre kilder.

2. Stigning i konkurser

Fig. 1

viser antallet af konkurser inden for landbruget.

Fig. 1: Antallet af konkurser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Konkurser i landbrug, skovbrug og fiskeri

Kilde: Danmarks Statistik, KONK4.

http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/MOF/spm/59/index.htm

https://www.lf.dk/lf/Tal%20og%20Analyser/Analyser/Kapitalforhold

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2015/12/Finansiel_stabi-

liet_2015_2.pdf

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Siden 2010 er antallet af

konkurser

i landbruget steget

. Senest er antallet af

konkurser steget med 51 pct. fra 2014 til 2015. Dermed er antallet af konkur-

ser nu oppe på 160 i 2015.

En ejendom kan godt sælges på tvangsauktion uden at være erklæret kon-

kurs, derfor gennemgås udviklingen i antallet af tvangsauktioner i landbruget

siden 1979 nedenfor, jf.

Fig. 2.

Fig. 2: Antallet af tvangsauktioner af landbrugsejendomme

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Tvangsaktioner af landbrugsejendomme

Kilde: Danmarks Statistik, TVANG2.

Af ovenstående

Fig. 2

ses det tydeligt, at antallet af

tvangsauktioner

histo-

risk har være betydelig højere i perioden 1980-1995. I denne periode gen-

nemgik landbruget en krise dels på grund af høje renter og dels på grund af

faldende bytteforhold (dvs. stigende omkostninger og faldende salgspriser)

Den seneste udvikling viser, at antallet af tvangsauktioner har være nogen-

lunde konstant på ca. 200 årligt for perioden 2010-2015. Dog steg antallet fra

2007 til 2012 til 244 tvangsauktioner, mens antallet af tvangsauktioner siden

2012 er faldet med 34 pct. til 160 tvangsauktioner i 2015.

Danmarks Statistik opgør antallet af konkurser for landbrug, skovbrug og fiskeri. Institut for Fø-

devarer- og Ressourceøkonomi (IFRO) vurderer dog, at langt størstedelen af konkurserne ved-

rører landbruget.

Opdateret notat om konkurser og landbrugsbedrifter på randen af konkurs, Jakob Vesterlund

Olsen, IFRO, KU, november 2015. Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling), MOF Alm.

del endeligt svar på spørgsmål 59.

Hansen, Jens (2010). Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970’erne.

Tidsskrift for Landøkonomi nr. 2, 2010.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Hverken antallet af tvangsauktioner eller konkurser afsejler dog det reelle bil-

ledet af ejendomme, der er afhændet som følge af svære økonomiske van-

skeligheder

. Årsagen er, at det oftest vil være billigst at sælge den nødli-

dende ejendom i

fri handel,

da det typisk indbringer en højere pris end ved

en tvangsauktion.

3. Nødlidende landmænd

Nedenstående

Fig. 3

viser

L & F’s

vurdering af, hvor stor en andel af land-

brug, der er nødlidende.

Fig. 3: Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og likviditetsunder-

skud/overskud

Gæld

Høj gæld

Likviditetsbehov

Antal: 1.600

Andel: 14,4 %

Høj gæld

Likviditetsoverskud

Antal: 2.884

Andel: 25,9 %

Høj gæld

(4.484/40,3%)

70%

Lav gæld

Likviditetsbehov

Antal: 1.704

Andel 15,3%

Lav gæld

Likviditetsoverskud

Antal: 4.954

Andel 44,5 %

Lav gæld

(6.658/59,7%)

Likviditetsunderskud

(3.304/29,7 %)

Likviditetsoverskud

(7.838/70,3%)

Kilde: Landbrugets kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015.

Note: Til udarbejdelse af figuren benytter Landbrug og Fødevarer konjunkturneutrale produktpri-

ser og renter for heltidsbedrifternes regnskaber for 2014

Øverste højre kvadrant viser, at ca. 14 pct. af landbrugets samlede antal hel-

tidsbedrifter er nødlidende.

Det svarer til

1.600 heltidsbedrifter.

Det er hel-

tidsbedrifter, der både har et likviditetsunderskud og en gældsprocent på over

70 pct.

Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

I øvrigt kan man aflæse af

Fig. 3,

at hele 40 pct. af alle heltidsbedrifter har en

gældsprocent på over 70 pct. mens ca. 30 pct. har et likviditetsbehov. Det er

dog værd at bemærke, at

Fig. 3

er udarbejdet på baggrund af konjunkturneu-

trale priser og renter.

Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi (IFRO)

på Københavns Uni-

versitet har på foranledning af et spørgsmål til regeringen fra Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg vurderet antallet af landbrugsbedrifter på randen af

konkurs.

Tabel 1: Antallet af heltidsbedrifter på randen af konkurs, opdelt på

driftsgrene.

Antal bedrifter

148

1.073

843

139

2.205

Andel

32%

31%

20%

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Kilde: IFRO baseret på data fra Danmarks Statistik

IFRO (regeringen) vurderer, at

2.205 heltidsbedrifter,

svarende til ca. 20 pro-

cent af alle heltidsbedrifterne, er på randen af konkurs

. Det er især mælke-

og svineproducenter, der har økonomiske vanskeligheder, jf. Tabel

Regeringen vurderer således, at antallet af nødlidende landmænd er højere

end L & F

. En af forskellene mellem de to vurderinger er, at regeringen base-

rer sin vurdering på de aktuelle priser, mens L&F baserer sin vurdering på

konjunkturneutrale priser og renter.

Hvis priserne fortsætter med at være

ugunstige

for landmændene, vurderer

IFRO dog, at

2.820

fremfor 2.205 heltidsbedrifter er på randen af konkurs. Det

svarer til 25 pct. af alle heltidsbedrifterne.

IFRO’s vurdering baserer sig ligesom L&F på Jordbrugets regnskabsstatistik (Danmarks Stati-

stik) for 2014. Dog baserer vurderingen af en bedrifts likviditetssituation sig på de forventede

priser for 2015.

Opdateret notat om konkurser og landbrugsbedrifter på randen af konkurs, Jakob Vesterlund

Olsen, IFRO, KU, november 2015. Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling), MOF Alm.

del endeligt svar på spørgsmål 59.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

4. Generelt om udviklingen i landbrugets gæld m.v.

Det høje gældsniveau i landbruget blev opbygget i årene frem til 2010, hvor

udlånet til landbrug steg kraftigt jf.

Fig. 4

. Siden 2010 har bankernes og real-

kreditinstitutternes udlån til landbruget ligget omkring 350 mia. kr. ifølge Natio-

nalbankens tal

Fig. 4: Udlån til landbrug

400

300

Mia. kr.

200

100

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Banklån

Realkreditlån, fast rente

Realkreditlån, variabel rente

I alt

Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. Halvår 2015.

Fig. 4

illustrerer, at banklån udgør 76 mia. kr. i landbruget, mens realkredit-

gælden er på 275 mia. kr. i september 2015.

Det er summen af realkreditlån

med fast og variabel rente. Samlet udgør realkreditgælden 78 pct. af den

samlede gæld, mens banklån udgør 22 pct.

Variabel forrentet lån udgør en høj andel

Det er vigtigt at bemærke, at hele 90 pct. af den samlede gæld til landbruget

er med variabel rente og, at den variable rente er meget lav for tiden. Der er

således kun 10 pct. af den samlede gæld, der består af realkreditgæld med

Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. Halvår 2015.

Der er dog forskellige måder at opgøre landbrugets realkreditgæld på afhængigt af, hvordan

man afgrænser landbruget. For en uddybning se Olsen, J. V., & Pedersen, M. F., (2014). Finan-

sieringsforhold i dansk landbrug, Nr. 102-0327/14-5480, 81 s., (IFRO Udredning; Nr. 2014/22).

Hertil kan det nævnes, at Landbrug og fødevarer eksempelvis opgør landbrugets samlede gæld

ultimo 2014 til 371 mia. kr. i Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, decem-

ber 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

fast rente. Det betyder, at landbruget er særlig udsat for en eventuel rentestig-

ning.

Fig. 5

nedenfor viser den absolutte fordeling af de variable realkreditlån op-

delt på intervaller til næste rentefastsættelse.

Fig. 5: Variabelt realkreditlån til landbruget fordelt efter tid til næste ren-

tefastsættelse (november 2015)

300

250

Mia. kr.

200

150

100

I alt

- - Op til og

- - Over 6 - Over 1 år og - Over 5 år

med 6 mdr. mdr. og op til op til og med

og med 1 år

5 år

Kilde: Danmarks Statistik, DNRUDDKS.

De seneste tal for Danmarks Statistik viser, at andelen af de samlede variable

realkreditlån med over et år tilbage udgør 25 pct. af alle realkreditlån inden for

landbruget (november 2015). Det er summen af de to sidste kolonner i

Fig. 5

set i forhold til alle realkreditudlån med variabel rente til landbruget. Af realkre-

ditlån med variabel rente har 71 pct. op til og med 6 mdr. til næste rentefast-

sættelse. Det absolutte beløb afspejles i kolonne nr. 2 ovenfor.

Det vil sige, at en stor del af landbrugets realkreditgæld ikke kun er med varia-

bel rente, men en høj andel af denne har mindre end et halvt år til næste ren-

tefastsættelse. Umiddelbart synes der dog ikke at være udsigt til særlige stig-

ninger i den korte rente på kort sigt (egne bemærkninger).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Renteudgifter er faldet, mens bidragssatser er steget

De faktiske renteudgifter til jordbruget var på sit højeste med 16,8 mia. kr. i

2008. Siden da er renteudgifterne faldet markant til det nuværende niveau på

9,3 mia. kr. i 2014

. Dette er et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008.

Bidragssatserne for udestående realkreditlån i DKK er steget betydeligt efter

finanskrisen fra 0,49 pct. ultimo 2008 til 0,82 pct. i november 2015 for hus-

holdninger. For husholdninger med personlig ejet virksomhed er bidragssat-

sen oppe på 0,93 pct. (november 2015)

. Det vurderes at være sidstnævnte

kategori, der repræsenterer landbruget bedst

. Der er dog ingen tvivl om, at

landbruget ligesom andre erhverv aktuelt er begunstiget af historisk lave ren-

ter på deres gæld.

Fig. 6: Renteudvikling for rentetilpasningslån

F1-lån

2006

2007

2008

2010

2011

2012

2014

2015

F3-lån

F5-lån

Kilde: Landbrug og Fødevarer på baggrund af data fra Nykredit.

Fig. 6

ovenfor viser, at renterne er historisk lave med en rente på hhv. 0,31

pct. for F1-lån, 0,39 pct. for F2-lån og 0,77 pct. for F5-lån i juli 2015.

Realiseret tab ved swap mv. er ikke medregnet. Nyt fra Danmarks statistik fra 4. november

2015. Det bemærkes, at L & F opgør de samlede nettorenteudgifter for heltidsbrug til 6,4 mia.

kr. i 2014. Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015.

Danmarks Statistik, DNRUURI og DNRURI. For nye realkreditlån er bidragssatsen for hushold-

ninger med personligt ejet virksomhed 0,88 pct. i november 2015. Danmarks Statistik,

DNRNURI.

Olsen, J.V., & Pedersen, M.F., (2014). Finansieringsforhold i dansk landbrug, Nr. 102-0327/14-

5480, 81 s., (IFRO Udredning; Nr. 2014/22).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Bortfald af afdragsfrihed

I 2014 udgjorde lån med afdragsfrihed 61,5 pct. af restgælden. Det er et be-

skedent fald på 600 mio. kr. fra 170,9 mia. kr. i 2013 til 170,3 mia. kr. i 2014

Landbruget begyndte at tegne realkreditlån med afdragsfrihed fra februar

2005 jf.

Fig. 7.

Fig. 7: Afdragsfrie realkreditlån

200

180

160

140

120

100

mia. kr.

Realkreditudlån - Afdragsfrie lån

Kilde: Danmarks Statistik, DNEJER

Fig. 7

viser, at den samlede realkreditgæld med afdragsfrihed har ligget no-

genlunde stabil siden 2010. Typisk er den afdragsfrie periode på 10 år.

Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Fig. 8

nedenfor viser, at i løbet af perioden 2015-2017 vil ca. 43 pct. af de af-

dragsfrie lån udløbe.

Fig. 8: Tilbageværende løbetid på lån med afdragsfrihed i 2014, pct. af

restgælden.

30%

25%

20%

15%

10%

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Kilde: Landbrug og Fødevarer baseret på data fra Realkreditinstitutterne (egne årstal).

Med den nuværende lånestruktur vil over halvdelen af de afdragsfrie lån miste

deres afdragsfrihed fra 2017-2019, påpeger L & F i deres rapport

Landmænd med en realkreditbelåning under 60 pct. har typisk ikke et stort

problem ved afdragsfrihedens ophør, da de kan omlægge til nye afdragsfrie

lån, hvis de ønsker det

. Tal fra realkreditinstitutterne viser, at langt største-

delen af lånene, holder sig inden for de 60 pct. af værdien

Landmænd, der har optaget lån op til den maksimale lånegrænse for realkre-

dit, og hvis ejendom er faldet i værdi, kan dog stå i en likviditetsmæssig pro-

blematisk situation. I det lys er det værd at erindre, at jordpriserne er faldet

kraftigt med ca. 42 pct. i perioden fra toppunktet i 2008 til bundniveauet i 2012

for alle landbrug, jf.

Fig. 9

Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015

Olsen, J.V., & Pedersen, M.F., (2014). Finansieringsforhold i dansk landbrug, Nr. 102-0327/14-

5480, 81 s., (IFRO Udredning; Nr. 2014/22).

Landbrugets Kapitalforhold 2014, Landbrug og Fødevarer, december 2015

I artiklen ”Prisen på danske gårde stiger”, bragt den 6.1.2016 i finans.dk ses på en udvikling på

pris i kr. pr. ha på landbrugsejendomme på over 15 ha. Heri nævnes, at priserne på disse faldt

med 45 pct. fra 2008 til 2012.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Fig. 9: Udviklingen i ejendomspris for landbrug solgt i alm. fri handel

300.000

Købesum pr. ha/m2

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Landbrug i alt solgt i almindelig fri handel

Kilde: Danmarks Statistik, EJEN77

Fra 2003 til 2008 mere end fordobledes jordpriserne, og ifølge Nationalban-

ken var der tale om en ”jordprisboble”

. Denne udvikling ses også af ovenstå-

ende

Fig. 9.

Faldende jordpriser siden finanskrisen har ifølge IFRO på Kø-

benhavns Universitet været ”hvis ikke den, så én af de vigtigste udløsende

faktorer for landbrugets aktuelle finansieringsproblemer”

5. Den finansielle stabilitet

Der er stor forskel blandt kreditinstitutter på, hvor eksponerede de er over for

landbruget. Store banker har kun knap 4 pct. af de samlede lån til landbruget

ifølge Nationalbanken, mens ca. 11 pct. af de samlede lån og garantier i små

og mellemstore banker går til landbruget, jf.

Fig. 10.

Realkreditlån til landbrug

må højst udgøre 60 pct. af pantets værdi ved låneoptagelse

. Tabsrisikoen er

således højest hos bankerne i forhold til realkreditinstitutterne, idet bankerne

får tilbagebetalt deres lån efter realkreditinstitutioner ved en eventuel konkurs.

Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt, 2. Kvartal, 2014.:

http://www.nationalban-

ken.dk/da/publikationer/Documents/2014/06/Dansk%20landbrug_kvo2-2014.pdf

Olsen, J.V., & Pedersen, M.F., (2014). Finansieringsforhold i dansk landbrug, Nr. 102-0327/14-

5480, 81 s., (IFRO Udredning; Nr. 2014/22).

Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. Halvår 2015.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

Fig. 10: Andel udlån til landbrug mv. i penge- og realkreditinstitutter ul-

timo juni 2015

100

Store banker

Små og

mellemstore

banker

Husholdninger

Realkredit-

institutter

Øvrige erhverv

I alt

Pct- af udlån og garantier

Landbrug mv.

Kilde: Nationalbanken på baggrund af data fra Finanstilsynet.

Fig. 10

viser, at det i særlig grad er de små og mellemstore banker, der er ud-

satte.

Konsekvenser af en rentestigning

Nationalbanken har beregnet, at med en rentestigning på 2,5 pct. point på alle

lån, ville næsten halvdelen af alle landmænd have et underskud i 2014. Det er

dobbelt så mange som i den aktuelle situation, hvor næsten hver fjerde land-

brug har underskud i 2014 på trods af de meget lave renter. Nationalbankdi-

rektør Lars Rohde nævnte i sin tale til Finansrådet i december sidste år, at en

rentestigning på 2,5 pct. point ikke er meget

. Dette svarer omtrent til renteni-

veauet for den aktuelle rente på et fastforrentet lån. Op mod hver anden land-

mand har dermed ikke råd til at lægge om til et lån med fast rente, konklude-

rer Nationalbankdirektøren.

Højere renter vil alt andet lige give lavere priser på landbrug, herunder fald i

jordprisen. Det er problematisk i den aktuelle situation, da det betyder, at sik-

kerheden bag lånene bliver mindre værd. Derfor opfordrer Nationalbanken

kreditinstitutionerne til at tage højde for, at nedskrivningerne og tabene kan

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Finansrådets Årsmøde 7. december 2015:

https://www.nationalbanken.dk/da/presse/taler/Documents/Tale__LRO_Finansraadet_2015.pdf

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Landbrugets kapitalforhold

stige betydeligt, hvis afregningspriserne fortsætter med at være lave og rente-

niveauet pludseligt stiger kraftigt. Ved en nedskrivning, nedsætter kreditinsti-

tutterne et landbrugs aktivers værdi, når der konstateres værdiforringelse af

mere varig karakter. Ved udgangen af 2014 var bankernes udlån til landbru-

get i gennemsnit nedskrevet med 14 pct.

Risici forbundet med utilstrækkelige nedskrivninger på bankernes udlån

Retvisende nedskrivninger er grundlæggende vigtige for tilliden til bankernes

regnskaber og i sidste ende det finansielle system. Hvis landmændenes gæld

ikke er nedskrevet tilstrækkeligt, vil en banks aktiver være større og dermed

solvens være bedre end i realiteten. I løbet af 2014 foretog Finanstilsynet en

kreditundersøgelse af udlån til landbrugskunder i seks udvalgte pengeinstitut-

ter med høj udlånseksponering mod landbruget. Undersøgelsen, der blev of-

fentliggjort i januar 2015, viste, at institutterne i flere tilfælde har anvendt for

høj samlet værdiansættelse af landbrugsaktiver i forbindelse med nedskriv-

ningsberegninger. Derfor blev 4 pengeinstitutter pålagt at tilrette deres værdi-

ansættelse af landbrugslån af Finanstilsynet

. Samlet var nedskrivningsbeho-

vet på 139 mio. kr.

Finansiel stabilitet ikke truet

På trods af landbrugets høje gæld vurderer Nationalbanken, at yderligere høje

nedskrivninger på landbrug ikke vil true den finansielle stabilitet, selv hvis det

sker i en situation med hård recession i dansk økonomi. Nationalbanken har

foretaget en omfattende stresstest af kreditinstitutterne. Konkret har de vurde-

ret at selv med meget høje nedskrivninger på mindst 50 pct. af landbrugsud-

lån ved udgangen af 2017, vil de systemisk vigtige finansielle institutter have

en solid økonomi

. Det er de institutter, der er så store og vigtige, at det kan

få store problemer for hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer.

Lige så vigtigt er det, at selv med meget store nedskrivninger på landbrugslån

for de ikke-systemiske institutter, dvs. de mindre banker, udgør kapitalbehovet

ikke en trussel mod den finansielle stabilitet, heller ikke i scenariet med hård

recession.

Med venlig hilsen Birgitte Smith Lange (3335) & NH

Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. Halvår 2015.

For mere information se:

https://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Pressemeddelel-

ser/2015/Pressemeddelelse-undersogelse-udlaan-til-landbrug-280115.aspx

De systemisk vigtige finansielle institutter er Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea

Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank og DLR Kredit A/S. Se mere herom:

https://www.evm.dk/arbejdsomraader/det-finansielle-omraade/finansiel-stabilitet/sifier