Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 128
Offentligt
1589183_0001.png
Til:
Miljø- og Fødevareministeren
Miljøordførerne for alle partier
Erhvervs- og Vækstministeren
Erhvervsordførerne for alle partier
3. januar 2016
Kære ministre og ordførere,
Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på, at de regler vi har om, hvor tæt på boliger, man må
placere forurenende virksomheder ikke anvendes – eller måske rettere – at der reelt ikke eksisterer
nogen regler.
Sagen er kort fortalt, at Helsingør kommune (via deres 100% ejede selskab Forsyning Helsingør) vil
placere et stort flisfyret kraftvarmeværk direkte op ad boligerne på vores vej – og årsagen til at jeg
skriver til så stor en gruppe som I repræsenterer, er, at reglerne er lavet af Miljøministeriet, men
administreres af Erhvervsstyrelsen, da de hører under Planloven.
Som udgangspunkt kunne det lyde som et trivielt problem som burde kunne løses med de mange
regler vi har: lokalplaner skal sendes til høring, der skal laves VVM-redegørelser, gives miljøgodken-
delser etc. – men det har desværre vist sig, at processen er helt proforma og reglerne ikke-eksiste-
rende. Det skal jeg søge at redegøre for i det følgende.
Sagen starter i 2012, hvor planerne om kraftvarmeværket offentliggøres. Vi talte sammen her på
vejen og i tillid til systemet og dets indretning, gik vi i dialog med kommunen og indsendte hørings-
svar ligesom mange andre gjorde. Kommunen lyttede som loven foreskriver, men de ”hørte ikke ef-
ter”. Lokalplanen blev ændret så den passede med kommunens ønsker og planerne kørte uændret
videre.
Spørgsmål 1: Vil I arbejde for en ændring af lovgivningen, så høringer ikke gennemføres proforma ?
Da vi sidste sommer måtte erkende, at vi ingen vegne kom via dialog og høringssvar, valgte vi dels
at indsende en klage over lokalplanen til Natur- og Miljøklagenævnet og dels at tage kontakt til
Erhvervsstyrelsen for at få afklaret, hvordan man helt præcist skal forstå reglerne om afstandskrav
mellem forurenende virksomheder og boliger:
Natur- og Miljøklagenævnet : Efter 4 mdr. fik vi (10. november 2015) det svar fra nævnet, at de ik-
ke ville behandle klagen da ”den ikke indeholdt retlige spørgsmål”. I min optik er spørgsmålet, om
man overholder afstandskravene bestemt i kategorien ”retlige spørgsmål” og da jeg ringede til næv-
net for at få en uddybning, var svaret, at når man klager over en lokalplan ses der kun på om for-
malia om f.eks. høringer er overholdt, men at jeg kunne klage igen når der blev givet en miljøtilla-
delse – det skulle dog ske senest 4 uger efter, at miljøtilladelsen var givet.
Spørgsmål 2: Kan man forvente, at en almindelig borger er bekendt med, at der ved en klage over
en lokalplan
ikke
ses på
indholdet
i lokalplanen, men kun på overholdelse af formalia ?
Jeg tog derfor omgående fat i kommunen og bad om at blive orienteret så snart de gav miljøtilladel-
sen. Svaret fra kommunen var, at miljøtilladelsen var givet i juli måned, så den kunne jeg ikke klage
over.
Spørgsmål 3: Kan man forvente, at en almindelig borger er bekendt med hvornår en miljøgodken-
delse gives når det ikke er noget en kommune offentliggør ?
Spørgsmål 4: Vil I arbejde for en forenkling af klagesystemet, så almindelige borgere kan forstå det
og har en mulighed for at gebærde sig i det ?
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Henvendelse af 3/1-16 fra Henrik Høeg, Snekkersten om reglerne for placering af forurenende virksomheder tæt på boliger
1589183_0002.png
I håbet om, at Natur- og Miljøklagenævnet vil anerkende klagen som rettidig, har jeg indsendt en
klage over miljøgodkendelsen, men afventer stadig svar.
Erhvervsstyrelsen: I Miljøministeriets ”Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i by-
erne” er der defineret nogle retningsgivende afstandskrav mellem en given type virksomhed og
nærmeste beboelse. Virksomhederne opdeles i kategori 1-7 efter forureningsgrad og de retningsgi-
vende afstandskrav er fra 0-500 mtr.
Når noget angives som retningsgivende, har man samtidigt sagt, at der kan afviges og jeg stillede
derfor Erhvervsstyrelsen følgende spørgsmål – og fik følgende svar:
Spørgsmål: I hvilket omfang må man fravige afstandskravene ?
Svar: ”Som nævnt er der med håndbogens vejledende afstandskrav ikke tale om juridisk bindende
krav” og ”…der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes”
Min konklusion: Der er ingen regler der skal følges - en kommune kan helt legalt gøre præcist hvad
de vil og jeg er som borger ikke beskyttet af nogen regler.
Spørgsmål 5: Hvad er intentionen med Miljøstyrelsens anbefalede afstandskrav, når de er udformet
således, at en kommune helt legalt kan vælge at se bort fra dem ?
Spørgsmål 6: Hvor meget mener I, at man skal kunne fravige afstandskravene hvis man skal holde
sig i kategorien ”fravigelse” og ikke ende i kategorien ”tilsidesættelse” ?
Spørgsmål 7: Hvis jeg som borger vil bygge et hus er reglerne om f.eks. afstand til skel, afstand til
kystlinjen, højden på huset – og i visse områder sågar farven på carporten – meget faste. Er det
rimeligt, at reglerne for kommunalt byggeri bare er ”retningsgivende” og ikke juridisk gældende ?
Spørgsmål 8: Vil I forsøge at sikre, at afstandskravene enten A) gøres til reelle krav, B) defineres så
der er sat størrelse på, hvor meget man må fravige eller C) fjernes så man i det mindste ved, at der
ikke er nogen regler ?
Spørgsmål 9: Vil I arbejde for en ændring af lovgivningen, så en kommune A) ikke bare kan tilpasse
lokalplanerne så de passer med egne ønsker, B) ikke kan købe VVM-redegørelser hos udbydere der
har interesse i at levere andre ydelser til kommunen – og C) ikke kan tildele sig selv miljøgodken-
delser og byggetilladelser ?
Jeg er klar over, at denne sag ikke er i niveau med mange af de store spørgsmål I normalt arbejder
med, men det betyder virkeligt meget for os, da vi uden jeres hjælp kan imødese at få placeret et
stort flisfyret kraftvarmeværk i baghaven.
Jeg håber I vil søge en løsning – ikke bare for os, men for alle der kan havne i en tilsvarende situa-
tion - og jeg vil meget gerne have svar fra jer alle.
Godt nytår – og på forhånd tak.
Med venlig hilsen
Henrik Høeg
På vegne af beboere på Ørnholmvej
Bilag: Fakta-ark
Ørnholmvej 24 ● 3070 Snekkersten ● Tlf. 4922 3010 ● Mobil 6191 3638 ●
[email protected]
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Henvendelse af 3/1-16 fra Henrik Høeg, Snekkersten om reglerne for placering af forurenende virksomheder tæt på boliger
1589183_0003.png
Fakta-ark
Sagen vedrører lokalplan L 1.143 i Helsingør kommune.
Forsyning Helsingør – som er 100% ejet af Helsingør kommune – ønsker at gennemføre et projekt
der indeholder et flisfyret kraftvarmeværk, en genbrugsplads, en materielgård og et kontorbyggeri.
Miljøministeriets retningsgivende afstandskrav:
Virksomhe-
dens klasse
1
2
3
4
5
6
7
Minimum af-
stand til bolig
0 mtr.
20 mtr.
50 mtr.
100 mtr.
150 mtr.
300 mtr.
500 mtr.
Genbrugsplads med komposteringsanlæg, transportvirksomhed med natkørsel
Stort kraftværk (størrelsen på "stort" er ikke defineret)
Eksempler på virksomheder i klassen
Kontor/administration (lille med let trafik)
Kontor/administration (medium med nogen trafik)
Kontor/administration (Stor med en del trafik)
Lille Kraftværk (størrelsen på "lille" er ikke defineret)
Vi mener, at kraftvarmeværket tilhører klasse 6 eller 7 da anlægget har en størrelse på 143 Mega-
Watt (kilde: VVW-redegørelsen), men selv hvis det er klasse 4 er retningslinjerne ikke overholdt.
Afstande mellem projekt og boliger (alle boliger er i landzone – projektet er i byzone)
Afstand fra skel til skel mellem kraftvarmeværk og bolig
Fra Ørnholmvej 3
Fra Ørnholmvej 7
Fra Ørnholmvej 8
Fra Ørnholmvej 11
Fra Ørnholmvej 13
Fra Ørnholmvej 16
Fra Ørnholmvej 20
Fra Ørnholmvej 24
Fra Ørnholmvej 28
Fra Ørnholmvej 32
8 mtr.
224 mtr.
0 mtr.
212 mtr.
248 mtr.
55 mtr.
116 mtr.
105 mtr.
181 mtr.
11 mtr.
Afvigelse fra de retningsgivende afstandskrav
Hvis værket er klasse 6 (300 mtr.) Hvis værket er klasse 7 (500 mtr.)
97%
98%
25%
55%
100%
100%
29%
58%
17%
50%
82%
89%
61%
77%
65%
79%
40%
64%
96%
98%