Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 127
Offentligt
1588803_0001.png
Notat
Modtagere:
Uddannelses- og Forskningsudvalget, Europaudvalget, Beskæftigelsesudvalget og
Erhvervs, - Vækst- og Eksportudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. januar 2016
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Vurdering og Anerkendelse af
Udenlandske Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
16/000944-02
Baggrundsnotat om Danmarks nationale handlingsplan for de
lovregulerede erhverv – Anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF
Baggrund
Alle lande i EU har erhverv, som er lovregulerede. Lovregulerede erhverv er kende-
tegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal opfylde nogle bestemte erhvervsmæs-
sige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet. Oftest indebærer lovre-
guleringen et krav om, at en ansvarlig myndighed udsteder en autorisation, licens,
foretager en optagelse i et offentligt register eller lignende. Ansvaret for adgangen
til udøvelse af de lovregulerede erhverv er således forankret hos kompetente myn-
digheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve
erhvervet. At et erhverv er reguleret betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet,
hvilket begrænser adgangen for nye aktører, både nationale og udenlandske. Dette
giver risiko for svækket konkurrence for de enkelte erhverv til skade for produktivi-
teten og forbrugerpriserne.
Danmark har omtrent 120 lovregulerede erhverv (+ ca. 40 lægespecialer). EU-
gennemsnittet ligger på ca. 157 erhverv
1
. Erhvervene falder inden for en række for-
skellige brancheområder.
Transparensinitiativet
Som et led i implementeringen af EU’s anerkendelsesdirektiv bidrager Danmark
sammen med de øvrige EU-medlemsstater til gennemgang af de nationale be-
stemmelser om adgang til lovregulerede erhverv i medlemsstaterne. Dette såkaldte
transparensinitiativ
indebærer, at alle EU’s medlemsstater kortlægger egne gæl-
dende lovkrav til udøvelse af lovregulerede erhverv. Kortlægningen skal munde ud i
nationale handlingsplaner for dereguleret adgang til udøvelse af lovregulerede er-
hverv, når det er muligt, samt i øvrigt til forenklede og moderniserede regler om
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Folketinget vedtog den 21. december 2015 L32, som implementerer anerkendelses-
direktivet, inkl. transparensinitiativet, i dansk ret.
Tallet skal tages med forbehold, da der er forskelle på, hvordan de enkelte medlemsstater
opgør det endelige antal.
1
Side
1/2
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Danmarks nationale handlingsplan for de lovregulerede erhverv, fra erhvervs- og vækstministeren
1588803_0002.png
Indholdet i den danske transparensøvelse er baseret på kortlægning og initiativer
etableret på baggrund af bl.a. forarbejdet til SRSF-regeringens konkurrencepoliti-
ske udspil i 2012 ”Styrket konkurrence til gavn for Danmark”, SR-regeringens
Vækstplan 2014 og i Aftale om en Vækstpakke 2014.
Danmarks handlingsplan er således en afrapportering til EU-Kommissionen, der
beskriver de gennemførte, besluttede og forventede tiltag, der har til formål at de-
regulere eller på anden vis lette adgangen til at udøve forskellige lovregulerede
erhverv i Danmark.
Handlingsplanen er baseret på bidrag fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som er
sammensat af repræsentanter fra de respektive ministerier med ansvar for lovregu-
lerede erhverv.
Anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivet regulerer adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv i
medlemsstaterne for arbejdstagere/selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af
anerkendelsesdirektivet, at hvis en EU-statsborger er fuldt kvalificeret og dermed
har ret til at udøve et lovreguleret erhverv i hjemlandet, har borgeren som ud-
gangspunkt også ret til at udøve det pågældende erhverv i de øvrige EU-lande
2
.
Direktivet er således med til at sikre arbejdskraftens frie mobilitet i EU, og dets
overordnede formål er at sikre EU-borgeres rettigheder i forhold til etablering og
levering af tjenesteydelser i det indre marked og at gøre det nemmere for EU-
borgere at få anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre medlems-
lande, hvor de ønsker at arbejde.
I 2013 blev anerkendelsesdirektivet revideret. Revisionen indebar bl.a. igangsættel-
se af
transparensinitiativet,
som altså er en undersøgelse af omfanget af og beretti-
gelsen til at regulere adgangen til at udøve visse erhverv i EU-medlemsstaterne.
Direktivets artikel 59 stiller et krav til medlemsstaterne om at oplyse Kommissio-
nen og andre medlemsstater om eksisterende erhverv og om at gennemføre en
”screening” af disse.
Det er forventningen, at samtlige medlemsstaters gennemførelse af undersøgelse af
omfanget og berettigelsen til at regulere adgangen til udøvelse af erhverv kan styrke
danske arbejdstageres, selvstændiges og virksomhedernes adgang til andre med-
lemsstaters arbejdsmarkeder, som kan være svært tilgængelige bl.a. på grund af en
omfattende og nogle gange uproportioneret regulering. Det kan virke hæmmende
for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovregulerede i ét land og ikke i et andet.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Der er forskel på reglerne alt efter, om der er tale om fast etablering (permanent arbejde)
og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist).
2
Side
2/2