ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Fremsat den […] 2016 af erhvervs- og vækstminister […]

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love

(gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav

til revision af virksomheder af interesse for offentligheden)

§1

I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som senest

ændret ved § 4 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnska-

ber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 20, som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lov-

pligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158,

side 196, dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april

2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden

og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side

177, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22. I lo-

vens bilag gengives Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april

2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om op-

hævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 177.

Ifølge EUF-Traktatens artikel 288 gælder en forordning direkte i medlemsstaterne. Gengivelsen

af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører

ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«.

§ 1, stk. 3,

ændres »§ 16, stk. 3,« til: »§ 16, stk. 4,« og »§§ 43-46« til: »§§ 43-44, §§ 45-47, §

47c«.

§ 1,

affattes

stk. 4

således:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter forhandling med social- og indenrigsmi-

nisteren regler til fremme af den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og

sagkundskab og om kontrollen med denne revision.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 5

ophæves.

Efter § 1 indsættes:

»Definitioner

§ 1 a.

I denne lov forstås ved:

1) Revisor: En person, der er godkendt efter §§ 3, 10 eller 11, medmindre andet udtrykkeligt

fremgår.

2) Revisionsvirksomhed: En virksomhed, der er godkendt efter § 13, medmindre andet udtryk-

keligt fremgår.

3) Virksomheder af interesse for offentligheden:

a) Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-

land eller et EØS-land, og

b) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b og e, i lov om finansiel virksom-

hed.

4) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-

tidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:

a) En balancesum på 44 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

5) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, som ikke er små virksomheder, og som i to på

hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrel-

sesgrænser:

a) En balancesum på 156 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

6) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

Stk. 2.

Ved beregning af størrelserne efter stk. 1, nr. 4 og 5, finder årsregnskabslovens § 7, stk.

3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 3.

Stk.

3. For modervirksomheder skal beregningen af størrelsesgrænserne foretages som et sam-

mendrag for modervirksomheden og dens dattervirksomheder. Årsregnskabslovens § 110, stk. 2

og 3, finder anvendelse ved beregning af størrelserne efter stk. 1, nr. 4 og 5.«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 10, stk. 3,« til: »§ 10, stk. 5,«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:

»6) virksomheder, der er registreret som EU-/EØS-revisionsvirksomhed, jf. § 13 a,«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 3, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 33, stk. 6,« til: »§ 33«.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

og i

§ 9, stk. 1,

ændres »§ 44, stk. 2,« til: »§ 44, stk. 4,«.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»§

10.

Erhvervsstyrelsen kan som statsautoriseret revisor godkende personer, som

1) godtgør at have gennemført en uddannelse i udlandet, der findes at kunne ligestilles med

uddannelsen efter § 3, stk. 1 og 2,

2) i udlandet er godkendt til udførelse af lovpligtig revision, og

3) opfylder de øvrige betingelser i § 3, stk. 4 og 5.«.

10.

Efter

§ 10, stk. 1,

indsættes som nye stykker:

»Stk. 2.

Forud for godkendelse som statsautoriseret revisor efter stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen

stille krav om beståelse af en egnethedsprøve.

Stk. 3.

Personer, der har opnået godkendelse til at udføre lovpligtig revision, i et land, der ikke

har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber

og konsoliderede regnskaber, og som EU ikke har indgået aftale med, kan kun godkendes som

revisor efter stk. 1 under forudsætning af gensidighed. Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen

skal en ansøger godtgøre den forudsatte gensidighed.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

11.

§ 13, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »stk. 6«: »samt kravene i §§ 28 og 28 a om intern organisa-

tion m.v.«.

12.

§ 13, stk. 8,

§ 14, stk. 3,

ændres »§ 44, stk. 4, 3. pkt.« til: » § 44, stk. 6, 4. pkt.«.

13.

Efter

§ 13

indsættes:

»§

13 a.

En revisionsvirksomhed, der er godkendt i et andet EU-land eller et EØS-land efter

regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af års-

regnskaber og konsoliderede regnskaber, og som afgiver erklæringer efter § 1, stk. 2, skal regi-

streres i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2.

Revisionsvirksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervs-

styrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes.

Stk.

3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for registrering af re-

visionsvirksomheder, der er omfattet af stk. 1, og underretning af hjemstatens kompetente myn-

dighed.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

14.

§ 15, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis revisionspåtegningen vedrører en virksomhed, der

udelukkende udsteder gældsbeviser, som

1) inden den 31. december 2010 var optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, og hvis

pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen beløb sig til mindst 50.000 EUR eller, når

der er tale om gældsbeviser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarede til mindst 50.000

EUR, eller

2) den 31. december 2010 eller senere er optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, og

hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen beløber sig til mindst 100.000 EUR el-

ler, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarer til mindst

100.000 EUR.«.

15.

kapitel 3

indsættes før overskriften »Revisors virksomhed«:

»Accept

og fortsættelse af en revisionsopgave

§ 15 a.

En revisionsvirksomhed skal, inden den accepterer eller fortsætter en revisionsopgave,

vurdere og dokumentere

1) at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. § 24,

2) om der er trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed og i givet fald de

sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler,

3) at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige res-

sourcer til at udføre revisionsopgaven korrekt, og

4) at revisor er godkendt til at afgive revisionspåtegningen på regnskabet.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse ved revision af regnskaber aflagt af små virk-

somheder.

Stk.

3. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved andre erklæringsopgaver med sik-

kerhed.

Stk. 4.

For en revisionsvirksomhed omfattet af artikel 6 i Europa-Parlamentets of Rådets for-

ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af

interesse for offentligheden for forberedelse af revisionen af virksomheder af interesse for of-

fentligheden finder stk. 1 også anvendelse.«.

16.

§ 16, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »udvise«: »professionel skepsis,«.

17.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Revisor skal under planlægningen og udførelsen af en opgave efter § 1, stk. 2, udvise

professionel skepsis i erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere

væsentlig fejlinformation i erklæringsemnet. Ved udførelse af revision skal revisor navnlig ud-

vise professionel skepsis ved gennemgangen af ledelsens skøn vedrørende dagsværdier og ned-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

skrivning af aktiver, hensættelser og fremtidige pengestrømme, der har betydning for den revi-

derede virksomheds mulighed for at fortsætte driften.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

18.

§ 16, stk. 2,

der bliver til § 16, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 3,« til: »§ 10, stk. 5,«.

19.

§ 16, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »udførelse af revisionsopgaver«: til: »tilrettelæggelse og udførelse

af revisionsopgaver«.

20.

§ 17, stk. 1,

ændres »§ 16, stk. 2,« til: »§ 16, stk. 3,«.

21.

§ 18

affattes således:

»§

18.

Afgiver revisor revisionspåtegninger på årsregnskaber m.v., består revisors hverv, ind-

til en ny revisor er tiltrådt, medmindre andet følger af lovgivningen, af virksomhedens vedtæ-

ger eller andet aftalegrundlag.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan revisor til enhver tid fratræde hvervet, medmindre fratræden strider

mod god revisorskik. Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den

fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin fratræden. Har den fratrædende

revisor ikke afgivet den seneste erklæring på årsregnskabet m.v., skal den tiltrædende revisor til-

lige rette henvendelse til den revisor, der har afgivet den seneste erklæring. Både den fratræden-

de revisor og den revisor, der har afgivet den seneste erklæring, har pligt til at give den tiltræ-

dende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som revisors erklæring

vedrører.«.

22.

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

23.

§ 19

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Hvor der efter stk. 2 er valgt flere revisorer til at afgive en revisionspåtegning, skal

disse revisorer nå til enighed om resultatet af den udførte revision og afgive en fælles revisi-

onspåtegning. Kan revisorerne ikke nå til enighed, skal hver revisor afgive en konklusion i et

særskilt afsnit i revisionspåtegningen og angive årsagen til uenigheden.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

24.

§ 20

affattes således:

»§

20.

I virksomheder af interesse for offentligheden skal et revisionsprotokollat, jf. artikel 11,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om spe-

cifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, også forelægges for

den reviderede virksomheds bestyrelse eller tilsynsorgan.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

25.

§ 21

ophæves.

26.

§ 22

indsættes som

stk.

»Stk.

Stk. 1-4 gælder ikke ved revision af årsregnskabet m.v. for en virksomhed af interesse

for offentligheden, hvor revisor er omfattet af pligterne i artikel 7 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virk-

somheder af interesse for offentligheden.«.

27.

§ 23, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Ved revision af modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, skal arbejdspapi-

rerne tillige dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget af det revisionsarbej-

de, som er udført af andre revisorer med henblik på koncernrevisionen. Arbejdspapirerne skal

tillige dokumentere disse revisorers samtykke til videregivelse af relevant dokumentation ved-

rørende revisionsarbejdet under udførelsen af koncernrevisionen.«.

28.

§ 23

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Er revisor forhindret i at gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, som er udført af

andre revisorer med henblik på koncernrevisionen, jf. stk. 2, 1 pkt., skal revisor træffe passende

foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen herom.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

29.

§ 24, stk. 1,

affattes således:

»En revisor, revisionsvirksomheden og andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet

til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, skal ved udførelse af opgaver omfattet af § 1,

stk. 2, være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i

virksomhedens beslutningstagning. Uafhængighed kræves både i opgaveperioden og den perio-

de, regnskabet eller det forhold, hvorom der skal afgives erklæring, dækker. Opgaveperioden

begynder ved påbegyndelse af udførelse af erklæringsopgaven og ophører, når erklæringen er

afgivet.«.

30.

§ 24, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»En revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte økonomisk interes-

se eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der

ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for

en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed.«.

31.

§ 24, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

32.

§ 24, stk. 5,

der bliver stk. 4, ophæves

2. pkt.

33.

§ 24, stk. 6,

der bliver stk. 5, ophæves

1. pkt.

34.

§ 24, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., slettes: »endvidere«.

35.

§ 24

indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk.

Udfører revisor revision for en virksomhed, som i regnskabsperioden overtages af, fu-

sionerer med eller overtager en anden virksomhed, skal revisor identificere og vurdere alle tid-

ligere og nuværende interesser eller relationer, herunder levering af eventuelle andre ydelser

end revision til den pågældende virksomhed, som under hensyntagen til tilgængelige sikker-

hedsforanstaltninger kan bringe revisors uafhængighed og evne til at fortsætte revisionen efter

fusions- eller overtagelsesdatoen i fare.

Stk. 7.

Revisor skal hurtigst muligt og senest inden for tre måneder træffe alle nødvendige

foranstaltninger for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som, jf. stk. 6, kan bringe

revisors uafhængighed i fare. Revisor skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for at

mindske eventuelle trusler mod vedkommendes uafhængighed som følge af tidligere og aktuel-

le interesser og relationer.«.

36.

Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a.

Uanset artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden, kan en revisor eller revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder af interesse

for offentligheden, udføre følgende opgaver for revisionskunden og dens moder- og dattervirk-

somheder:

1) Skatteydelser relateret til:

a) udarbejdelse af skatteblanketter,

b) udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter,

c) bistand i forbindelse med skattekontroller,

d) beregning af direkte og indirekte skatter og udskudt skat,

e) skatterådgivning, og

2) vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssa-

ger.

Stk. 2.

Det er en betingelse for udførelse af opgaver efter stk. 1, at

1) opgaverne hver for sig eller samlet ikke har nogen eller kun har en uvæsentlig indvirkning

på de reviderede regnskaber,

2) skønnet over indvirkningen på de reviderede regnskaber er dokumenteret og forklaret i re-

visionsprotokollen til revisionsudvalget og bestyrelsen, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af

virksomheder af interesse for offentligheden, og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

3) revisor og revisionsvirksomheden opfylder uafhængighedsreglerne i § 24.

§ 24 b.

Efter begrundet ansøgning fra en revisor eller en revisionsvirksomhed kan Erhvervs-

styrelsen undtagelsesvist fritage for begrænsningen i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virk-

somheder af interesse for offentligheden.

Stk. 2.

Fritagelse efter stk. 1 kan højst gives for to regnskabsår.

§ 24 c.

Den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i en virksomhed, må ikke

påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen eller tilsynsorganet i denne

virksomhed, før 1 år efter, at vedkommende er fratrådt som revisor. Vedrører revisionspåteg-

ningen en virksomhed af interesse for offentligheden, gælder forbuddet efter 1. pkt. i 2 år.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden revisor, der er tilknyttet

revisionsvirksomheden, og som har været direkte knyttet til revisionen.«.

37.

§ 25

ophæves.

38.

§ 26, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

39.

§ 26, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

40.

Kapitel 5

ophæves.

41.

Overskriften til Kapitel 6 affattes således:

»Intern

organisation, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol«.

42.

§ 28

affattes således:

»§

28.

En revisionsvirksomhed skal have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyrings-

system, med henblik på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og revisors uaf-

hængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af

en erklæringsopgave. Som led i opfyldelsen af 1. pkt. skal revisionsvirksomheden tage højde

for virksomhedens størrelse og driftsmæssige karakteristika, og om den er en del af et netværk.

Stk. 2.

Revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, her-

under anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet.

Stk.

3. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om intern organisation og om indholdet af kvalitets-

styringssystemet samt dokumentationen for dets anvendelse.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

43.

Efter § 28 indsættes:

»§

28 a.

En revisionsvirksomhed skal som et led i sit kvalitetsstyringssystem have en passen-

de ordning, hvor dens ansatte via en særlig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle

overtrædelser af revisorlovgivningen eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for revisionsvirksomheder, som kun har

én tilknyttet revisor, eller for revisionsvirksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med an-

dre opgaver end revision af regnskaber.«.

44.

§ 29, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Kvalitetskontrollen udføres i overensstemmelse med reglerne i §§ 34-35 b.«.

45.

§ 29, stk. 2,

ændres »§ 28« til: »§§ 28 og 28 a«.

46.

§ 29, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

I revisionsvirksomheder, der reviderer regnskaber aflagt af mellemstore og store virk-

somheder, udføres kvalitetskontrollen med højst 6 års mellemrum. I øvrige revisionsvirksom-

heder, der afgiver erklæringer efter § 1, stk. 2, udføres kvalitetskontrollen på grundlag af en ri-

sikoanalyse. 1. pkt. gælder ikke for kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder omfattet af artikel

26, nr. 2, i Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.«.

47.

§ 29, stk. 4,

ændres »Revisortilsynet« til: »Erhvervsstyrelsen«.

48.

§ 29

indsættes efter

stk. 4:

»Stk. 5.

En revisionsvirksomhed omfattet af § 13 a har pligt til at underkaste sig kvalitetskon-

trol af erklæringer omfattet af § 1, stk. 2, afgivet her i landet.«.

49.

§ 31

affattes således:

»§

31.

Virksomheder af interesse for offentligheden skal etablere et revisionsudvalg, jf. dog

stk. 4, 5, 7 og 8. Udvalget udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse, tilsynsråd eller

af personer, der er valgt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som med-

lem af udvalget. Flertallet af udvalgets medlemmer skal være uafhængige, medmindre udvalget

alene udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse eller tilsynsråd. Mindst ét medlem

skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

dvalgets medlemmer skal

samlet set have kompetencer af relevans for virksomhedens sektor.

Stk. 2.

Et medlem af revisionsudvalget, der af generalforsamlingen eller tilsvarende organ er

valgt til at være medlem af virksomhedens revisionsudvalg, er under udførelse af sit hverv som

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

medlem af revisionsudvalget omfattet af samme regulering, som et medlem af revisionsudval-

get, der tillige er medlem af virksomhedens bestyrelse eller tilsynsorgan.

Stk. 3.

Revisionsudvalgets opgaver skal i det mindste bestå af følgende:

1) At underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision,

herunder regnskabsaflæggelsesprocessen,

2) at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sik-

re integriteten,

3) at overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risiko-

styringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen i virksomheden,

uden at krænke dens uafhængighed,

4) at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet

af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden,

5) at kontrollere og overvåge revisors uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt

artikel 6 i Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, og godkende re-

visors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i nævnte forordning, og

6) at være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overens-

stemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af

16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentlighe-

den.

Stk. 4.

Virksomheder omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan dog vælge, at revisionsudvalgets funktio-

ner i stedet udøves af det samlede øverste ledelsesorgan. Dette forudsætter, at ingen bestyrel-

sesmedlemmer samtidig er medlem af direktionen, og at mindst et medlem af det øverste ledel-

sesorgan både er uafhængigt af virksomheden og har kvalifikationer inden for regnskabsvæsen

eller revision.

Stk. 5.

En virksomhed, hvis formand for bestyrelsen ikke er medlem af direktionen, kan vælge

at lade revisionsudvalgets funktioner udøve af det samlede øverste ledelsesorgan, hvis virk-

somheden i de foregående tre kalenderår havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 100

mio. EUR baseret på kursværdien ved årets udgang, eller virksomheden i to på hinanden føl-

gende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) Et antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere,

2) en balance på 43 mio. EUR, eller

3) en nettoomsætning på 50 mio. EUR.

Stk. 6.

I virksomheder, hvor revisionsudvalgets funktioner udøves af det samlede øverste le-

delsesorgan, jf. stk. 4 og 5, skal der oplyses herom i årsrapporten.

Stk. 7.

Stk. 1-6 gælder ikke for investeringsforeninger og virksomheder, som er dattervirk-

somheder, hvis modervirksomheden er omfattet af kravene om etablering af revisionsudvalg.

Stk. 8.

Virksomheder, hvis eneste formål er at udstede værdipapirer med sikkerhedsstillelse i

aktiver som defineret i artikel 2, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

809/2004 om oplysninger i prospekter, er ikke forpligtet til at have et revisionsudvalg. En virk-

somhed omfattet af 1. pkt. skal i tilfælde af, at den ikke etablerer et revisionsudvalg, offentligt

redegøre for årsagerne til, at den ikke finder det hensigtsmæssigt hverken at have et revisions-

udvalg eller en bestyrelse eller et tilsynsorgan med ansvar for at udøve et revisionsudvalgs

funktioner.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

50.

§ 32

affattes således:

»§ 32.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen er herunder ansvarlig for tilsynet med

eksamen, jf. § 33 og efteruddannelse, jf. § 4,

kvalitetskontrol, jf. §§ 34-35 b,

undersøgelser, jf. §§ 37-42,

disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47, og

samarbejde og udveksling af oplysninger med andre landes kompetente myndigheder, jf. §§

48 og 49.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen er endvidere ansvarlig for

1) tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan, direktion eller revisionsudvalg i

en virksomhed af interesse for offentligheden, overholder de pligter, der følger af denne

lov, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden eller bestemmel-

ser, som gennemfører artikel 37 og 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regn-

skaber som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konso-

liderede regnskaber, og

2) overvågning og vurdering af udviklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til

virksomheder af interesse for offentligheden.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed efter stk. 1-3

indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente myndigheder og forlange

nødvendige oplysninger hos revisorer og revisionsvirksomheder, herunder udlevering af ar-

bejdspapirer og andre dokumenter vedrørende opgaver udført efter § 1, stk. 2, samt hos eventu-

elle organisationer m.v., der varetager opgaver efter stk. 2. Til brug for udøvelsen af sin virk-

somhed efter stk. 3 kan styrelsen endvidere indhente nødvendige oplysninger hos virksomheder

af interesse for offentligheden.

Stk. 5.

Stk. 2, nr. 3-5, og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på revisionsvirksomheder, der er

registreret efter § 13 a, stk. 1.«.

51.

Efter § 32 indsættes:

»§

32 a.

Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrelsen om generelle forhold i

revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder efter §

32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere Erhvervsstyrelsen i forhold til reglerne om eksamen

for statsautoriserede revisorer m.v., jf. § 33.

Stk. 2.

Revisorrådet består af en formand, et medlem fra Erhvervsstyrelsen og 9 andre medlemmer,

hvoraf 3 medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen, og 6 medlemmer skal være re-

præsentanter for investorerne og regnskabsbrugerne. Et flertal af rådets medlemmer, herunder for-

manden, må ikke være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed

sammen med godkendte revisorer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 3.

Revisorrådets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen for en periode af indtil

4 år. Formanden udpeges direkte af Erhvervsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstil-

ling fra de relevante organisationer.

Stk. 4.

Revisorrådet sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udnævnelse af Revisorrådets medlemmer,

herunder for medlemmernes kvalifikationer, samt for rådets virke.«.

52.

Overskriften

før § 33 ændres fra: »Revisorkommissionen« til: »Revisoreksamen m.v.«.

53.

§ 33

affattes således:

»§

33.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at indstille sig til følgende eksame-

ner:

1) Eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, og § 3 a, stk. 1,

2) særlig prøve for personer, som har været uden godkendelse i en årrække, jf. § 9, stk. 3, og

3) egnethedsprøve for personer, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision, jf. §

10, stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1 nævnte eksamener, herunder

regler om kravene til eksamen, eksamens afholdelse og bedømmelse, hvem der forestår afholdelsen

af eksamener, samt grundlaget for betaling for aflæggelse af disse eksamener.

Stk. 3.

Uanset § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdelsen af eksamen efter

stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af opgaven.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at der skal ydes bistand vedrørende eksamen til den færøske

registreringsmyndighed.«.

54.

Overskriften

før § 34 ændres fra: »Revisortilsynet« til: »Kvalitetskontrol«.

55.

§ 34, stk. 1 og stk. 2,

ophæves.

56.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 1, affattes således:

»§

34.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af kvalitetskontrollen efter § 29. Er-

hvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kvalitetskontrollen og dens gennemførelse. Sty-

relsen kan herunder fastsætte særlige regler for kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder,

der udfører revision i virksomheder af interesse for offentligheden. Erhvervsstyrelsen kan udde-

legere udførelsen af kvalitetskontrollen for revisionsvirksomheder, der ikke udfører revision af

regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

57.

§ 34, stk. 4,

der bliver stk. 2, affattes således:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

»Stk.

De i stk. 1 omhandlede regler for gennemførelsen af kvalitetskontrol skal bl.a. indehol-

de regler for,

1) hvem der kan udføre kvalitetskontrol,

2) udvælgelse af kvalitetskontrollanter til gennemførelse af kvalitetskontrolbesøg, jf. § 35,

3) udvælgelse af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol,

4) omfanget og gennemførelsen af kvalitetskontrol, og

5) offentliggørelse af resultatet af en kvalitetskontrol, jf. § 35 b, stk. 1.«.

58.

§ 34, stk. 5,

der bliver stk. 3, ændres »Revisortilsynet« og »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«

til: »Erhvervsstyrelsen«.

59.

§ 35

affattes således:

»§

35.

Kvalitetskontrollen udføres i henhold til regler fastsat i medfør af § 34, stk. 1 og 2. Som

led i gennemførelsen af kvalitetskontrollen udføres kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomhe-

den. Kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af

virksomheder af interesse for offentligheden, udføres af kvalitetskontrollanter, der er ansat i

Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2.

Ved kvalitetskontrolbesøg i andre revisionsvirksomheder end de i stk. 1 nævnte, der

udfører opgaver efter § 1, stk. 2, bistås Erhvervsstyrelsen af kvalitetskontrollanter, der er god-

kendt efter 2. pkt. Erhvervsstyrelsen godkender som kvalitetskontrollanter de revisorer, der for

en 5-årig periode kan udføre kvalitetskontrol, jf. § 34, stk. 2, nr. 2. Erhvervsstyrelsen kan, hvor

det skønnes nødvendigt, selv udføre kontrolbesøg eller deltage i et kontrolbesøg sammen med

en kvalitetskontrollant. Erhvervsstyrelsen kan i konkrete tilfælde udpege andre end revisorer

som kvalitetskontrollanter.

Stk. 3.

Kvalitetskontrollanter skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring in-

den for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kvalitetskontrol.

Stk. 4.

Kvalitetskontrollanterne og andre, som inddrages i arbejdet med kvalitetskontrollen, er

underkastet regler om revisors uafhængighed, jf. § 24.

Stk. 5.

Efter gennemførelsen af kvalitetskontrolbesøget udført af kvalitetskontrollanter god-

kendt af Erhvervsstyrelsen rapporterer kvalitetskontrollanten om kvalitetskontrolbesøget til Er-

hvervsstyrelsen. Rapporteringen skal indeholde en beskrivelse af kontrollens genstand, art og

omfang og en vurdering af kvalitetsstyringssystemet samt udførelsen af og uafhængigheden i

forbindelse med opgaver efter § 1, stk. 2.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger fra kvalitetskontrollanten og den kon-

trollerede, der er nødvendige, for at styrelsen kan tage stilling til, om der foreligger fejl, mang-

ler eller forbedringspunkter hos den kontrollerede. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes forlange de

oplysninger fra kvalitetskontrollanten, som er nødvendige for, at styrelsen kan føre en sag for

Revisornævnet.«.

60.

Efter § 35 indsættes:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

»§

35 a.

Som afslutning på kvalitetskontrollen udfærdiger Erhvervsstyrelsen en rapport til den

kontrollerede indeholdende de væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen. Erhvervssty-

relsen tager på grundlag af den gennemførte kvalitetskontrol stilling til, om kvalitetskontrollen

hos den kontrollerede giver anledning til

1) afslutning af kvalitetskontrollen uden yderligere opfølgning, eller

2) en opfølgende kvalitetskontrol, der skal afklare, om, der er fulgt op på henstillinger i forbin-

delse med kvalitetskontrollen.

Stk. 2.

Efter henstilling fra Erhvervsstyrelsen udarbejder den kontrollerede en handlingsplan,

der danner grundlaget for den følgende kvalitetskontrol. Handlingsplanen skal godkendes af

Erhvervsstyrelsen.

§ 35 b.

Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen, hvis henstillinger

i forbindelse med kvalitetskontrollen ikke følges. Styrelsen kan endvidere offentliggøre resulta-

tet af kvalitetskontrollen for revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af

virksomheder af interesse for offentligheden. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, i hvilken form

offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Stk.2.

Erhvervsstyrelsen udgiver årligt en redegørelse om styrelsens arbejde med kvalitetskon-

trollen.«.

61.

§ 36

ophæves.

62.

§ 37

affattes således:

»§

37.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at der er risiko for, at en revisor, en revisionsvirksomhed,

en virksomhed af interesse for offentligheden, et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revi-

sionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden har overtrådt eller vil overtræde en

pligt, der følger af denne lov eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, kan

Erhvervsstyrelsen iværksætte og gennemføre en undersøgelse med henblik på at konstatere, kor-

rigere eller forhindre en sådan overtrædelse. Dette gælder ikke en erklæring efter § 1, stk. 3.

Styrelsen kan endvidere iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver anmodet herom af en kom-

petent udenlandsk myndighed, jf. § 32, stk. 2, nr. 5.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan ligeledes iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt i

stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at en virksomhed af interesse for of-

fentligheden, et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en sådan virksom-

hed har overtrådt eller vil overtræde lovbestemmelser, der gennemfører artikel 37 og 38 i direk-

tiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt

i stk. 1, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en revisor, en

revisionsvirksomhed eller en virksomhed af interesse for offentligheden, et medlem af det øver-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed har overtrådt de bestemmelser,

som er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af ekstern bistand i forbindelse

med en undersøgelse efter stk. 1-3.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om iværksættelse og gennemførelse af

undersøgelser efter stk. 1-3.

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske revisionsvirksomheder, der er

omfattet af § 13 a.«.

63.

§ 38

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Ved undersøgelser, der involverer virksomheder af interesse for offentligheden, kan

Erhvervsstyrelsen kræve tilsvarende oplysninger vedrørende den lovpligtige revision af den re-

viderede virksomhed, af personer, som er involveret i eller har forbindelse med revisor eller re-

visionsvirksomheden, samt af tredjeparter, som har fået overdraget opgaver af revisor eller re-

visionsvirksomheden.«.

64.

§ 40

affattes således:

»§

40.

Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af

undersøgelsen giver anledning til

afslutning af undersøgelsen uden yderligere bemærkninger,

at give en påtale,

at påbyde, at overtrædelse skal bringes til ophør,

at indbringe revisor, revisionsvirksomheden, eller begge for Revisornævnet, jf. § 43, eller

et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for

offentligheden, en virksomhed af interesse for offentligheden eller begge for Revisornævnet,

jf. § 44 a.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 47 a.«.

65.

§ 41ophæves.

66.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter »revisorer«: »samt medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller

revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden,«.

67.

§ 43, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: », hvis forretningsorden udstedes af styrelsen« og som nyt

3. pkt.

indsættes: »Blandt regnskabsbrugerne udpeges 2 medlemmer med ledelseserfaring fra virk-

somheder af interesse for offentligheden.«.

68.

§ 43, stk. 2,

affattes således:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

»Ved Revisornævnets behandling af en sag vedrørende statsautoriserede revisorer skal foruden

formanden eller en næstformand deltage mindst 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for

regnskabsbrugerne. Ved nævnets behandling af en sag vedrørende registrerede revisorer skal

foruden formanden eller en næstformand deltage mindst 1 repræsentant for regnskabsbrugerne

og mindst 1 revisor, der så vidt muligt skal være registreret revisor. Deltager flere medlemmer,

skal antallet af revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor

rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 6, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller betinget

frakendelse, jf. § 44, stk. 2, kan komme på tale, skal foruden formanden eller en næstformand

altid medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en klage mod en registreret revisor

så vidt muligt 2 registrerede revisorer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabs-

brugerne. Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om frakendelse, forbud eller betinget fra-

kendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sankti-

on.«.

69.

§ 43, stk. 3, 2. pkt.,

ændres: »§ 44, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 44, stk. 4, 2. pkt.«.

70.

§ 43, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Klager over revisionsvirksomheder og udenlandske revisionsvirksomheder, der er om-

fattet af § 13 a, vedrørende forhold som nævnt i § 44, stk. 6, 4. pkt., kan indbringes for Revi-

sornævnet.«.

71.

§ 43, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

En revisionsvirksomhed kan indbringes for Revisornævnet af Erhvervsstyrelsen, hvis

styrelsen i forbindelse med en kvalitetskontrol, jf. § 29, eller i forbindelse med en undersøgelse,

jf. § 37, finder fejl og mangler hos virksomheden, som efter styrelsens opfattelse giver anled-

ning hertil, herunder virksomhedens pligter, jf. § 15 a, stk. 1 og 4, § 24, stk. 5, ikke har et kvali-

tetsstyringssystem, jf. §§ 28 og 28 a, eller der i øvrigt i forbindelse med udførelsen af kvalitets-

kontrol er fundet fejl eller mangler hos virksomheden, som efter styrelsens opfattelse giver an-

ledning til, at sagen bør indbringes for nævnet. Revisornævnet kan behandle en klage, der er

indbragt efter 1. pkt. eller efter stk. 4, uanset om revisionsvirksomheden ved indbringelsen af

klagen fortsat er godkendt efter § 13 eller registreret efter § 13 a.«.

72.

§ 43, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Afvisning kan endvidere ske af en klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller

som er indgivet for sent.«.

2.-3. pkt. bliver 3.-4. pkt.

73.

§ 43, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt.,

ændres: », FSR - danske revisorer eller Revisortilsynet«

til: »eller FSR - danske revisorer«.

74.

§ 43, stk. 7,

ophæves.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

75.

§ 44, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Er revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan

Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.«.

76.

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2 og 3:

»Stk.

Har en revisor gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udøvel-

sen af sin virksomhed, kan Revisornævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som

revisor. Betinget frakendelse sker på vilkår, at vedkommende i en prøvetid på op til fem år reg-

net fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter god revisorskik under sådanne omstændig-

heder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringer

revisor senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt den pågældende Revisornævnets afgørelse for

domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra en-

delig dom. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår revisor i

prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet

en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.

Stk. 3.

Har en revisor gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen

af revision eller udøvelse af funktioner i en revisionsvirksomhed, kan Revisornævnet nedlægge

forbud mod, at vedkommende i op til tre år kan udføre eller udøve en eller flere af følgende ak-

tiviteter:

1) Udføre eller kontrollere udførelsen af en revision,

2) udøve funktioner i en revisionsvirksomhed, eller

3) udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.«.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.

77.

§ 44, stk. 2,

der bliver stk. 4, affattes

3. pkt.

således:

»Ved afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at revisor, jf. § 16, stk. 1, er offent-

lighedens tillidsrepræsentant.«.

78.

§ 44, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Er revisionsvirksomhedens ansvar efter § 43, stk. 5, eller medansvar for tilsidesættelsen af re-

visors pligter, jf. stk. 1, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til

1.500.000 kr.«.

2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.

4. pkt. ophæves.

79.

§ 44, stk. 6,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk.

Revisornævnets kendelser offentliggøres, jf. § 47 c.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

80.

§ 44, stk. 7,

der bliver stk. 9, ændres: »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 6«.

81.

§ 44

indsættes efter

stk. 7,

der bliver stk. 9, som nyt stykke:

»Stk.

10.

En afgørelse efter stk. 3 og 4, samt efter stk. 6, 4. pkt., skal indeholde oplysning om

adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«.

82.

Efter § 44 indsættes:

»§ 44 a.

Revisornævnet behandler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser efter den-

ne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, der påhviler virk-

somheder af interesse for offentligheden, eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste

ledelsesorgan eller revisionsudvalg. Tilsvarende behandler Revisornævnet klager vedrørende

tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomheder af interesse for offentligheden, eller med-

lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg, som følge af

regler, der gennemfører artikel 38 i direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber

og konsoliderede regnskaber som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/56/EU af 16. april 2014.

Stk. 2.

Ved Revisornævnets behandling af en sag omfattet af stk. 1 skal foruden formanden el-

ler en næstformand deltage mindst 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabs-

brugerne med ledelseserfaring fra virksomheder af interesse for offentligheden. Deltager flere

medlemmer, skal antallet af revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

I sager, hvor nedlæggelse af forbud kan komme på tale, jf. § 44 b, stk. 2, skal foruden forman-

den eller en næstformand medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer og et tilsvarende antal

repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager omfattet af 3. pkt. kan Revisornævnet kun træffe

afgørelse om nedlæggelse af forbud, når der under sagen af klager er nedlagt påstand herom.

Stk. 3.

Klager omfattet af stk. 1, kan indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en

retlig interesse i det forhold, som klagen angår. Har klager ikke en retlig interesse, eller skønnes

en klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet eller formanden afvise klagen. Afvisning kan

endvidere ske af en klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence eller er indgivet for sent.

Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed, skal nævnet behand-

le klagen.

§ 44 b.

En virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelses-

organ eller revisionsudvalg i en sådan virksomhed, der tilsidesætter en pligt, der følger af denne

lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, kan Revisornævnet

tildele en advarsel eller pålægge en bøde på ikke over 300.000 kr. Tilsvarende gælder for til-

sidesættelse af en pligt, der følger af regler, der gennemfører artikel 38 i direktiv 2006/43/EF

om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014.

Stk. 2.

Har en person omfattet af stk. 1 gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsøm-

melse af pligter som nævnt i stk. 1, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende

i op til tre år i virksomheder af interesse for offentligheden, kan være medlem af et eller flere af

følgende selskabsorganer:

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

1) Det øverste ledelsesorgan.

2) Direktion.

3) Revisionsudvalg.

Stk. 3.

En afgørelse efter stk. 2, skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 4.

Bøder pålagt i medfør af stk. 1 tillægges udpantningsret.«.

83.

§ 45

affattes således:

»§

45.

Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om forbud ned-

lagt efter § 44, stk. 3, frakendelse efter § 44, stk. 4 eller 6, eller et forbud nedlagt efter § 44 b,

stk. 2.

Stk. 2.

Er en frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en ansøgning efter stk. 1 om op-

hævelse af frakendelsen, kan revisor henholdsvis revisionsvirksomheden forlange afgørelsen

prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendel-

sen senest er nægtet ved dom. § 44, stk. 10, og § 52 finder tilsvarende anvendelse.«.

84.

§ 47

indsættes som

stk. 1:

»§

47.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Revisornævnet, herunder om

gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes

fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, samt offentliggørelse

af nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 6, 3. og

4. pkt., eller efter § 44 a, stk. 3, af Erhvervsstyrelsen eller af anden offentlig myndighed.«.

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

85.

Efter § 47 indsættes i

kapitel 9:

»Offentliggørelse

§ 47 a.

Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 40, stk. 1, nr. 3.

Afgørelser vedrørende fysiske personer offentliggøres i anonymiseret form.

Stk. 2.

Afgørelser vedrørende en juridisk person offentliggøres med oplysning om identiteten

på den juridiske person, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel

mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller

offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Stk. 3.

Anonymisering af identiteten på en juridisk person sker efter 2 år regnet fra datoen for

offentliggørelsen.

Stk. 4.

Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af klagefristen i § 51, stk. 1, eller påklages af-

gørelsen til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplys-

ning om status og resultatet.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 47 b.

Erhvervsstyrelsen kan offentligøre, at en undersøgelse efter § 37 iværksættes eller er

blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersøgelse ef-

ter § 40.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Offent-

liggørelsen sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

§ 47 c.

Revisornævnet offentliggør på nævnets hjemmeside kendelser, hvori der er truffet af-

gørelse efter § 44, stk. 1-4 og 6, samt § 44 b, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kendelser vedrørende fysiske personer offentliggøres i anonymiseret form med undta-

gelse af kendelser, hvor der nedlægges forbud eller sker frakendelse af revisors godkendelse, jf.

§ 44, stk. 3-4, og § 44 b, stk. 2. Kendelser efter § 44, stk. 3-4, og § 44 b, stk. 2, anonymiseres

efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionerne har virkning, dog senest fem år efter da-

toen for offentliggørelsen.

Stk. 3.

For kendelser vedrørende juridiske personer, finder § 47 a, stk. 2-3, tilsvarende anven-

delse. Kendelser efter § 44, stk. 6, 4. pkt., anonymiseres dog efter udløbet af den periode for

hvilken sanktionen har virkning, dog senest 5 år efter datoen for offentliggørelsen.

Stk. 4.

Offentliggøres kendelsen inden udløbet af fristerne nævnt i § 52, stk. 1, og § 52 a, eller

indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen efter stk. 1 indeholde oplysning om

status og resultatet af indbringelsen for domstolene.«.

86.

§ 48, stk. 1,

affattes således:

»§

48.

Erhvervsstyrelsens ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til

at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Tavshedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopgaver for Erhvervsstyrelsen,

enhver, der er beskæftiget med og som inddrages i arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter,

der handler på Erhvervsstyrelsens vegne, og personer, der ledsager Erhvervsstyrelsen ved gen-

nemførelse af en undersøgelse, jf. § 39, stk. 4. Det i 1. pkt. anførte gælder også efter ansættel-

ses- eller kontraktforholdets ophør.«.

87.

§ 48, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Uanset stk. 1 og 3 kan fortrolige oplysninger og dokumenter videregives til

1) Erhvervsstyrelsen til varetagelse af styrelsens øvrige tilsynsforpligtelser,

2) Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov,

3) Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den finansielle lovgivning og årsregn-

skabsloven,

4) andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,

5) tilsynsmyndigheder for revisorer og revisionsvirksomheder i andre EU-lande, EØS-lande el-

ler i lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn med godkendel-

se, registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og regeloverholdelse, under forudsætning af

at modtagerne af oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres opgaver, eller

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

6) tilsynsmyndigheder for revisorer og revisionsvirksomheder i andre lande end de i nr. 5 an-

førte til brug for varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol

eller i forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 5 og 6.«.

88.

I § 48, stk. 5,

ændres »Videregivelse efter stk. 4, nr. 5« til: »Videregivelse efter stk. 4, nr. 6«.

89.

§ 48, stk. 7

affattes således:

»Stk.

Uanset stk. 4 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra en udenlandsk

kompetent myndighed, alene videregives til Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmin-

dre den udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til videregivelse til andre.«.

90.

§ 48

indsættes efter

stk. 7

som nye stykker:

»Stk. 8.

Alle, der i henhold til stk. 4 modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, er

med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter stk. 1.

»Stk. 9.

Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når ved-

kommende har indberettet en virksomhed eller en person til Erhvervsstyrelsen for overtrædelse

eller potentiel overtrædelse af revisorlovgivningen eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af in-

teresse for offentligheden.«.

91.

§ 49

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på revisionsvirksomheder, der

er godkendt efter regler, der gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig

revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber i et andet EU-land eller et EØS-land, og

som ansøger om registrering i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirk-

somheder efter § 13 a.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

92.

93.

§ 49, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1.« til: »stk. 1 og 5.«.

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »virksomheder omfattet af § 21, stk. 3« til: »virksomheder af

interesse for offentligheden«.

§ 50

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at revisionsvirksomheder, der er omfattet af § 13 a

eller § 15, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af kvalitetskontrollen, undersø-

gelser og Revisornævnet.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

94.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

95.

§ 50 c, stk. 1, 1. pkt.,

§ 50 d

ændres »Revisorkommissionen, Revisortilsynet« til: »Revi-

sorrådet«.

§ 51

affattes således:

»§

51.

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør

af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014

om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden kan indbringes

for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Afgørelser truffet efter § 29, §§ 34-35 b, §§ 37-39 samt § 47a, stk. 2 og § 47b, stk. 1-2,

kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet kan ikke indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.«.

96.

97.

§ 52, stk. 1,

ændres »§ 44, stk. 2 og stk. 4, 3. pkt.,« til »§ 44, stk. 3 og 4, § 44, stk. 6, 4. pkt.

og § 44 b, stk. 2,«.

98.

§ 52,

indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4:

»Stk.

Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 44, stk. 3, har opsættende

virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling

ikke må udføre revision, udøve funktioner i en revisionsvirksomhed og udøve funktioner i en

virksomhed af interesse for offentligheden. Hvis nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen,

kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

99.

§ 52, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres i

1. pkt.

»§ 44, stk. 2 og stk. 4, 3. pkt.,« til »§ 44, stk. 4,

og § 44, stk. 6, 4. pkt.«.

100.

§ 52,

indsættes som stk. 6:

»Stk.

Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 44 b, stk. 2, har opsætten-

de virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behand-

ling ikke i en virksomhed af interesse for offentligheden kan udøve funktioner som bestyrel-

sesmedlem, som medlem af direktionen og som medlem af et revisionsudvalg. Hvis nævnets

afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virk-

ning.«.

101.

Efter § 52 indsættes i

kapitel 10:

»§

52 a.

Indbringelse af Revisornævnets kendelser for domstolene skal ske senest fire uger ef-

ter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen ind-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

bringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden seks måneder efter, at ken-

delsen er meddelt den pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal sag dog være anlagt

inden 4 uger.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser vedrørende forbud eller frakendelse ef-

ter § 44, stk. 3 eller 4, § 44, stk. 6, 4. pkt. eller § 44 b, stk. 2.«.

102.

§ 54, stk. 1,

affattes således:

»Overtrædelse af § 5, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 13a, stk. 2, § 17, stk. 1 og 2, §

20, §§ 22-24, § 24 c, § 26, § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 4 og 6, straffes med bøde, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af ar-

tikel 4, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1, og artikel 17, stk. 7,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke

krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.«.

103.

§ 54,

indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:

»Stk.

En person, der handler i strid med et overfor denne nedlagt forbud efter § 44, stk. 3,

eller § 44 b, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

Fodnoten

til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset

ansvar, EU-Tidende 2005, nr. L 310, side 1,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnska-

ber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 20, som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lov-

pligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side

196,«.

§ 93, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

En generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervsstyrelsen, ledes af en person, som sty-

relsen har bemyndiget dertil, og det centrale ledelsesorgan skal udlevere kapitalselskabets ejer-

bog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol, hvis revisor fører en sådan. Udgifterne

ved generalforsamlingen udlægges af Erhvervsstyrelsen, men afholdes endeligt af kapitalselska-

bet.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 129

affattes således:

»Medlemmerne af det øverste ledelsesorgan underskriver den af revisor udarbejdede revisions-

protokol, hvis revisor fører en sådan.«.

§ 144

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bestemmelser i selskabets vedtægter eller i anden aftale, der begrænser generalfor-

samlingens valg af en eller flere godkendte revisorer, der skal revidere selskabets årsregnskab,

samt eventuelle suppleanter for disse, til bestemte kategorier af eller lister over revisorer eller

revisionsfirmaer, er ugyldige.«.

Stk. 2 – 5 bliver herefter stk. 3 – 6.

§ 144, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3,« til: »stk. 3 og 4,«.

Efter § 144 indsættes som

§ 144 a:

»§

144 a.

Uanset artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden, kan generalforsamlingen i et kapitalselskab omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3,

vælge samme revisor i maksimalt:

1) 20 år, hvis en udbudsprocedure er gennemført i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2-5, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifik-

ke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, med virkning for revisi-

onen efter udløbet af en varighed på 10 år, eller

2) 24 år, hvis generalforsamlingen efter udløbet af en varighed på 10 år vælger yderligere

mindst én revisor til at udføre revisionen.«.

§ 146, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »på anden måde, jf. stk. 1«: »og 4«.

I § 146 indsættes efter stk. 3 som nye stk. 4-6:

»Stk.

I kapitalselskaber, der er omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3, kan den valgte revisor,

jf. § 144, afsættes ved dom, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Sag herom kan an-

lægges af en eller flere kapitalejere i kapitalselskaber, som tilsammen repræsenterer mindst 5

pct. af stemmerettighederne eller af selskabskapitalen samt af Erhvervsstyrelsen som tilsyns-

myndighed for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32.

Stk. 5.

Sag om afsættelse af selskabets revisor efter stk. 4 anlægges mod selskabet og føres i

den borgerlige retsplejes former. Tages en påstand om, at revisor skal afsættes, til følge, fratræ-

der revisor, når dommen er endelig. Retten underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren

om afsættelsen. Erhvervsstyrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte revisors fra-

træden i styrelsens it-system.

Stk. 6.

Afsættes selskabets revisor i medfør af stk. 4, finder stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 tilsvarende

anvendelse.«.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 147, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Revisor skal endvidere påse, om selskabets ledelse overholder sine forpligtelser til at

udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om

reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt, hvis revisor

fører en sådan.«.

§3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november

2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 738 af 1. juni 2015 og § 2 i lov

nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af

Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 20, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende

2014, nr. L 158, side 196,«.

Efter § 11 indsættes:

»§

11 a.

Bestemmelser i en virksomheds vedtægter eller i aftale, som begrænser valget af en

eller flere godkendte revisorer, der skal revidere årsregnskabet i en virksomhed omfattet af

denne lov, til bestemte kategorier af eller lister over revisorer eller revisionsfirmaer, er ugyldi-

ge.

§ 11 b.

Uanset artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden, kan generalforsamlingen i en virksomhed omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3,

vælge samme revisor i maksimalt:

1) 20 år, hvis en udbudsprocedure er gennemført i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2-5, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om speci-

fikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, med virkning for re-

visionen efter udløbet af en varighed på 10 år, eller

2) 24 år, hvis generalforsamlingen efter udløbet af en varighed på 10 år vælger yderligere

mindst én revisor til at udføre revisionen.«.

§ 19

indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk.

I en virksomhed, der er omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3, kan en revisor afsættes

ved dom, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Sag herom kan anlægges af deltage-

re, der repræsenterer 5 pct. af stemmerne eller deltagerne i virksomheden samt af Erhvervssty-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

relsen som tilsynsmyndighed for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlo-

vens § 32.

Stk. 4.

Sag om afsættelse af virksomhedens revisor efter stk. 3 anlægges mod virksomheden

og føres i den borgerlige retsplejes former. Tages en påstand om, at revisor skal afsættes, til

følge, fratræder revisor, når dommen er endelig. Retten underretter samtidig Erhvervsstyrelsen

og revisoren om afsættelsen. Erhvervsstyrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte

revisors fratræden i styrelsens it-system.«.

§ 19 e, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En generalforsamling eller lignende forsamling, som er indkaldt efter stk. 1, ledes af en

person, som tilsynsmyndigheden har bemyndiget dertil. Virksomhedens ledelse skal til til-

synsmyndigheden udlevere det materiale, der er nødvendigt, for at indkaldelse kan ske i over-

ensstemmelse med vedtægten. Generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol skal endvidere

udleveres, sidstnævnte dog kun, hvis revisor fører en sådan.«.

§4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014, som ændret senest ved § 3 i lov nr.

738 af 1. juni 2015 foretages følgende ændringer:

§ 54, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Fører revisor en revisionsprotokol, skal revisionsprotokollen forelægges på hvert be-

styrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrel-

sen.«.

§ 73

affattes således:

»§

73.

Revisor skal påse, om bestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger,

fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisions-

protokollen er overholdt, hvis revisor fører en sådan. Konstaterer revisor, at de omhandlede

krav ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt udtalelse herom, der indsendes til

fondsmyndigheden.«.

§5

I lov om medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lov nr. 1284 af 9. december 2014 følgende ændrin-

ger:

§ 24 stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Revisor skal endvidere påse, om medarbejderinvesteringsselskabets ledelse overhol-

der sine forpligtelser til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, og om reglerne om

forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt, hvis revisor fører en så-

dan.«.

§6

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

I lov nr. 617 af 12. juni 2013 om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed foretages

følgende ændringer:

I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres: »§ 1, stk. 4,« til: »§ 1 a, stk. 1, nr. 1,«.

§ 4, stk. 3, affattes således:

»Stk.

Kvalifikationseksamen afholdes af Erhvervsstyrelsen eller den, som styrelsen efter re-

visorlovens § 33, stk. 2, udpeger hertil.«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 17. juni 2016, jf. dog stk. 2-9 og § 8.

Stk. 2.

Bestemmelserne i revisorlovens §§ 20 og 21, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24 og 25,

finder anvendelse på revision af årsregnskaber m.v., hvis regnskabsår begynder den 17. juni 2016

eller senere, hvis der er tale om revision af årsregnskabet m.v. for en virksomhed af interesse for

offentligheden, jf. forslaget § 1, nr. 4.

Stk. 3.

Bestemmelserne i revisorlovens § 23, stk. 2 og 3, som afffattet ved denne lovs § 1, nr. 27 og

28, finder anvendelse på opgaver, der påbegyndes den 17. juni 2016 eller senere.

Stk. 4.

Bestemmelserne i revisorlovens §§ 28 og 28 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42 og

43, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 5.

Bestemmelsen i revisorlovens § 31, stk. 1, sidste pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.

49, finder anvendelse fra førstkommende ordinære generalforsamling eller andet tilsvarende møde,

der afholdes efter den 31. december 2016.

Stk. 6.

Bestemmelsen i revisorlovens § 43, stk. 2, 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 68,

finder også anvendelse på klager, der verserer ved Revisornævnet ved lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

Bestemmelserne i revisorlovens § 44, stk. 1, 2. pkt., § 44, stk. 2-4, og § 44, stk. 6, 2. pkt.,

som affattet ved § 1, nr. 75-78, finder anvendelse på forseelser, der er begået efter lovens ikrafttræ-

den.

Stk. 8.

Bestemmelsen i selskabslovens § 144, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, finder

anvendelse fra datoen for det første valg af en eller flere revisorer med henblik på revision af års-

regnskabet efter lovens ikrafttræden. Aftaler om begrænsning af valget af en eller flere godkendte

revisorer, der skal revidere årsregnskabet, til bestemte kategorier af eller lister over revisorer eller

revisionsfirmaer, bevarer deres gyldighed indtil datoen for det første valg af en eller flere revisorer.

Stk. 9.

Bestemmelsen i § 11 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse fra datoen for det første valg af en eller flere revisorer med

henblik på revision af årsregnskabet efter lovens ikrafttræden. Aftaler om begrænsning af valget af

en eller flere godkendte revisorer, der skal revidere årsregnskabet til bestemte kategorier af eller

lister over revisorer eller revisionsfirmaer, bevarer deres gyldighed indtil datoen for det første valg

af en eller flere revisorer.

§8

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 1.

Kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovens § 29, som affattet ved lov nr. 468 af

17. juni 2008, og hvor der er udført kvalitetskontrolbesøg før lovens ikrafttræden, behandles efter

de hidtil gældende regler. Efter lovens ikrafttræden forestår Erhvervsstyrelsen behandlingen af og

træffer afgørelse i de kvalitetskontrolsager, der ikke er færdigbehandlet af Revisortilsynet.

Stk. 2.

Antallet af repræsentanter for regnskabsbrugere i Revisornævnet forøges fra lovens ikraft-

træden og indtil udløbet af udpegningsperioden for de ved lovens ikrafttræden udpegede repræsen-

tanter for regnskabsbrugere med 2 repræsentanter med ledelseserfaring fra virksomheder af interes-

se for offentligheden.

Stk. 3.

Revisorkommissionen nedsat i medfør af § 33, som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008,

bistår uanset ikrafttræden af bestemmelserne i revisorlovens § 32 a, stk. 1. 2 pkt., og § 33, som af-

fattet ved denne lovs § 1, nr. 51 og 53, i 2016 Erhvervsstyrelsen ved afholdelsen og bedømmelsen

af den mundtlige eksamen til statsautoriseret revisor i første halvår og den skriftlige eksamen til

statsautoriseret revisor. Revisorkommissionen bistår tilsvarende Erhvervsstyrelsen i 2016 ved den

skriftlige eksamen til kvalifikationseksamen, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 617 af 12. juni 2013, som æn-

dret ved denne lovs § 6.

§9

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

»Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 537/2014

af 16. april 2014

om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og

om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(

efter den almindelige lovgivningsprocedure

(

ud fra følgende betragtninger:

(1)Revisorer og revisionsfirmaer har fået overdraget udførelsen af lovpligtig revision af virksomhe-

der af interesse for offentligheden med henblik på at styrke befolkningens tillid til disse virk-

somheders årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. At en lovpligtig revision udøver en funk-

tion i offentlighedens interesse, betyder, at en stor gruppe mennesker og institutioner stoler på

kvaliteten af en revisors eller et revisionsfirmas arbejde. En god revisionskvalitet bidrager til, at

markederne fungerer korrekt, ved at øge regnskabernes integritet og effektivitet. Dermed spiller

revisorerne en særligt vigtig samfundsrolle.

(2)EU-lovgivningen kræver, at regnskaber, omfattende virksomheders årsregnskaber eller konsoli-

derede regnskaber, for kreditinstitutter, forsikringsselskaber, udstedere af værdipapirer, der er

optaget til handel på et reguleret marked, betalingsinstitutter, institutter for kollektiv investering i

værdipapirer (investeringsinstitutter), e-pengeinstitutter og alternative investeringsfonde revide-

res af en eller flere personer med bemyndigelse til at udføre en sådan revision i henhold til EU-

retten, nemlig: artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 86/635/EØF

(

artikel 1, stk. 1, i Rådets direk-

tiv 91/674/EØF

(

artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

(

artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF

(

artikel 73 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

(

artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/110/EF

(

)

og artikel 22, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/61/EU

(

Endvidere kræves det også i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/39/EF

(

at investeringsselskabers årsregnskaber revideres, når Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU

(

)

ikke finder anvendelse.

(3)Betingelserne for godkendelse af personer med ansvar for udførelse af den lovpligtige revision

samt mindstekravene for udførelsen af sådan lovpligtig revision er fastlagt i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/43/EF

(

(4)Den 13. oktober 2010 offentliggjorde Kommissionen en grønbog med titlen »Revisionspolitik:

Læren af krisen«, som lancerede en bred offentlig høring inden for rammerne af reformen af til-

synet med de finansielle markeder om revisionens rolle og dens omfang, og hvordan revisions-

funktionen kan styrkes for at skabe øget finansiel stabilitet. Den offentlige høring viste, at regler-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ne i direktiv 2006/43/EF om udførelse af den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsolide-

rede regnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden kunne forbedres. Europa-

Parlamentet udsendte en initiativbetænkning om grønbogen den 13. september 2011. Det Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog også en udtalelse om grønbogen den 16. juni

2011.

(5)Det er vigtigt at fastlægge detaljerede regler for at sikre, at den lovpligtige revision af virksom-

heder af interesse for offentligheden har en tilstrækkelig kvalitet og udføres af revisorer og revi-

sionsfirmaer, der er underlagt strenge krav. En fælles reguleringsstrategi bør øge integriteten,

uafhængigheden, objektiviteten, ansvarligheden, gennemsigtigheden og pålideligheden for de

revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revisioner af virksomheder af interesse for

offentligheden, der bidrager til kvaliteten af den lovpligtige revision i Unionen, og derved også

til at sikre et velfungerende indre marked samt et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttel-

se. Udarbejdelsen af en særskilt retsakt for virksomheder af interesse for offentligheden bør også

sikre en konsekvent harmonisering og ensartet anvendelse af reglerne og dermed bidrage til et

mere effektivt fungerende indre marked. Disse strenge krav bør kun gælde for revisorer og revi-

sionsfirmaer, i den udstrækning de udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for

offentligheden.

(6)Den lovpligtige revision af andelsselskaber og sparekasser er i nogle medlemsstater kendetegnet

ved et system, der ikke giver mulighed for, at de frit kan vælge deres revisor eller revisionsfirma.

Den revisionssammenslutning, som andelsselskabet eller sparekassen er medlem af, er forpligtet

ved lov til at udføre den lovpligtige revision. Sådanne revisionssammenslutninger fungerer uden

sigte på fortjeneste og uden forretningsmæssige interesser, hvilket følger af deres juridiske ka-

rakter. Endvidere er disse sammenslutningers organisatoriske enheder ikke forbundet med en

fælles økonomisk interesse, som kunne bringe deres uafhængighed i fare. I overensstemmelse

hermed bør medlemsstaterne have mulighed for at fritage andelsselskaber som defineret i artikel

2, nr. 14), i direktiv 2006/43/EF, sparekasser eller lignende virksomheder, jf. artikel 45 i direktiv

86/635/EØF, eller deres dattervirksomheder eller juridiske efterfølgere for denne forordning,

forudsat at de i direktiv 2006/43/EF omhandlede principper om uafhængighed er overholdt.

(7)Størrelsen af honoraret fra én revideret virksomhed og honorarets sammensætning kan true en

revisors eller et revisionsfirmas uafhængighed. Derfor er det vigtigt at sikre, at et revisionshono-

rar ikke på nogen måde gøres betinget, og at der indføres en specifik procedure, der omfatter

revisionsudvalget, for at sikre revisionens kvalitet, hvis der modtages et stort revisionshonorar

fra en enkelt kunde, herunder dennes dattervirksomheder. Hvis revisoren eller revisionsfirmaet

bliver for afhængigt af en enkelt kunde, bør revisionsudvalget ud fra kravet om gyldig grund

afgøre, om revisoren eller revisionsfirmaet fortsat må udføre den lovpligtige revision. Når revisi-

onsudvalget træffer en sådan afgørelse, bør det blandt andet tage hensyn til trusler mod uaf-

hængigheden og konsekvenserne af en sådan afgørelse.

(8)Revisorers, revisionsfirmaers eller netværksmedlemmers udførelse af visse andre ydelser end

lovpligtig revision (ikkerevisionsydelser) for en revideret virksomhed kan være til skade for de-

res uafhængighed. Derfor er det hensigtsmæssigt at forbyde udførelsen af visse ikkerevisions-

ydelser såsom skattemæssige ydelser, konsulent- eller rådgivningsaktiviteter for den reviderede

virksomhed, for dens modervirksomhed og for de virksomheder, den kontrollerer i Unionen.

Ydelser, der indebærer en rolle i den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagning, vil

kunne omfatte styring af arbejdskapital, levering af finansielle oplysninger, optimering af forret-

ningsprocesser, likviditetsstyring, transfer pricing, skabelse af effektive forsyningskæder og lig-

nende. Ydelser i forbindelse med finansiering, kapitalstruktur og kapitalallokering og den revide-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

rede virksomheds investeringsstrategi bør forbydes, bortset fra ydelser som kundelegitimation,

afgivelse af støtteerklæringer i forbindelse med den reviderede virksomheds prospekter og andre

erklæringsydelser.

(9)Det bør være muligt for medlemsstaterne at beslutte at lade revisorer og revisionsfirmaer udføre

visse skatte- og værdiansættelsesydelser, hvis disse ydelser er ubetydelige eller hver især eller

samlet ikke påvirker de reviderede regnskaber direkte. Hvis disse ydelser indebærer aggressiv

skatteplanlægning, bør de ikke betragtes som ubetydelige. En revisor eller et revisionsfirma bør

derfor ikke udføre sådanne ydelser for den reviderede virksomhed. En revisor eller et revisions-

firma bør kunne udføre ikkerevisionsydelser, som ikke er forbudte i henhold til denne forord-

ning, hvis udførelsen af disse ydelser på forhånd er blevet godkendt af revisionsudvalget, og hvis

revisoren og revisionsfirmaet selv er overbevist om, at udførelsen af disse ydelser ikke udgør en

trussel mod revisorens eller revisionsfirmaets uafhængighed, som ikke kan nedbringes til et ac-

ceptabelt niveau ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger.

(10)For at undgå interessekonflikter er det vigtigt, at revisoren eller revisionsfirmaet, før de påtager

sig eller fortsætter en lovpligtig revision af en virksomhed af interesse for offentligheden, vur-

derer, om uafhængighedskravene er opfyldt, og især hvorvidt der opstår trusler mod uaf-

hængigheden som følge af forbindelserne til den pågældende virksomhed. Revisoren eller revi-

sionsfirmaet bør hvert år bekræfte sin uafhængighed over for den reviderede virksomheds revi-

sionsudvalg og drøfte enhver trussel mod uafhængigheden samt de sikkerhedsforanstaltninger,

der er truffet for at imødegå disse trusler, med udvalget.

(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF

(

)

regulerer behandlingen af personoplys-

ninger i medlemsstaterne inden for rammerne af denne forordning og sådan behandling af per-

sonoplysning bør være underlagt tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig

de offentlige uafhængige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Kompetente myndighe-

ders udveksling eller videregivelse af oplysninger bør overholde reglerne om videregivelse af

personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF.

(12)En god kvalitetssikringskontrol af det arbejde, der er udført i hver enkelt lovpligtig revisionsop-

gave, bør bidrage til at sikre en høj revisionskvalitet. Derfor bør revisoren eller revisionsfirmaet

ikke afgive sin revisionspåtegning, før en sådan kvalitetssikringskontrol er udført.

(13)Resultaterne af den lovpligtige revision af en virksomhed af interesse for offentligheden skal

forelægges interessenterne i revisionspåtegningen. For at styrke interessenternes tillid til den

reviderede virksomheds regnskab er det særlig vigtigt, at revisionspåtegningen er velbegrundet

og solidt underbygget. Ud over de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til artikel 28 i

direktiv 2006/43/EF, bør revisionspåtegningen navnlig omfatte tilstrækkelige oplysninger om

revisorens eller revisionsfirmaets uafhængighed og om, hvorvidt det med den lovpligtige revi-

sion blev anset for muligt at opdage uregelmæssigheder, herunder svig.

(14)Værdien af lovpligtig revision for den reviderede virksomhed ville blive meget større, hvis

kommunikationen mellem revisoren eller revisionsfirmaet på den ene side og revisionsudvalget

på den anden blev styrket. I forlængelse af den regelmæssige dialog i forbindelse med udførel-

sen af den lovpligtige revision er det vigtigt, at revisoren eller revisionsfirmaet sender et supple-

rende og mere detaljeret revisionsprotokollat med resultaterne af den lovpligtige revision til

revisionsudvalget. Dette revisionsprotokollat bør sendes til revisionsudvalget senest samtidig

med revisionspåtegningen. Revisoren eller revisionsfirmaet bør på anmodning drøfte væsentlige

spørgsmål, der er nævnt i revisionsprotokollatet, med revisionsudvalget. Endvidere bør det væ-

re muligt at gøre sådanne revisionsprotokollater tilgængelige for kompetente myndigheder, der

er ansvarlige for at føre tilsyn med revisorer og revisionsfirmaer, hvis de anmoder herom, og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

for tredjeparter, hvis dette er fastsat i national ret.

(15)Revisorer eller revisionsfirmaer giver allerede de kompetente tilsynsmyndigheder for virksom-

heder af interesse for offentligheden oplysninger om forhold eller beslutninger, som kunne ud-

gøre en overtrædelse af reglerne for den reviderede virksomheds aktiviteter eller en hindring for

den reviderede virksomheds fortsatte drift. Tilsynsopgaverne vil dog blive lettere, hvis tilsyns-

myndighederne for kreditinstitutter og forsikringsselskaber og deres revisorer og revisionsfir-

maer skulle etablere en reel dialog med hinanden.

(16)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010

(

)

oprettedes Det Europæ-

iske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). ESRB har til opgave at overvåge stigningen i sy-

stemiske risici i Unionen. I betragtning af de oplysninger, som revisorer og revisionsfirmaer for

systemisk vigtige finansielle institutioner har adgang til, vil deres erfaringer kunne hjælpe

ESRB i dets arbejde. Denne forordning bør derfor lette afholdelsen af et årligt forum for dialog

mellem revisorer og revisionsfirmaer på den ene side og ESRB på den anden side på et sektor-

specifikt, anonymiseret grundlag.

(17)For at øge tilliden til revisorerne og revisionsfirmaerne, der udfører lovpligtig revision af virk-

somheder af interesse for offentligheden, og deres ansvar er det vigtigt, at revisorerne og revisi-

onsfirmaerne i større grad rapporterer om gennemsigtighed. Derfor skal revisorer og revisions-

firmaer offentliggøre finansielle oplysninger, herunder især om deres samlede omsætning op-

delt i revisionshonorarer betalt af virksomheder af interesse for offentligheden, revisionshono-

rarer betalt af andre virksomheder og honorarer for andre ydelser. De skal også offentliggøre

finansielle oplysninger om det netværk, de tilhører. Revisorer og revisionsfirmaer bør fremsen-

de yderligere supplerende oplysninger om revisionshonorarer til de kompetente myndigheder til

støtte for deres tilsynsopgaver.

(18)Det er vigtigt, at revisionsudvalgets rolle i forbindelse med udpegelse af en ny revisor eller et

nyt revisionsfirma styrkes med henblik på at sikre, at den reviderede virksomheds aktionær-

eller medlemsgeneralforsamling kan træffe en mere informeret beslutning. Derfor bør bestyrel-

sen eller tilsynsorganet, når den/det stiller et forslag for generalforsamlingen, forklare, hvorvidt

den/det har samme præference som revisionsudvalget, og i modsat fald hvorfor. Revisionsud-

valgets henstilling bør mindst indeholde to valgmuligheder for revisionsopgaven samt en behø-

rigt begrundet angivelse af, hvilken af dem udvalget foretrækker, således at der kan træffes et

reelt valg. For at give en rimelig og behørig begrundelse i sin henstilling bør revisionsudvalget

bruge resultaterne af den obligatoriske udvælgelsesprocedure, som den reviderede virksomhed

har tilrettelagt under revisionsudvalgets ansvar. I denne udvælgelsesprocedure bør den revide-

rede virksomhed ikke begrænse muligheden for, at revisorer eller revisionsfirmaer med en lav

markedsandel kan afgive bud på revisionsopgaven. Udbudsmaterialet bør indeholde gennemsig-

tige og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier for bedømmelse af buddene. I lyset af at den-

ne udvælgelsesprocedure imidlertid kan medføre uforholdsmæssigt store udgifter for virksom-

heder med en begrænset børsværdi eller små og mellemstore virksomheder af interesse for of-

fentligheden i betragtning af deres størrelse, bør disse virksomheder fritages for forpligtelsen til

at tilrettelægge en procedure for at udpegelse af en ny revisor eller et nyt revisionsfirma.

(19)Den reviderede virksomheds aktionær- eller medlemsgeneralforsamlings ret til at vælge revisor

eller revisionsfirma ville ikke gælde, hvis den reviderede virksomhed indgik en aftale med en

tredjepart, i medfør af hvilken denne ret blev begrænset. Derfor vil enhver aftale mellem en

revideret virksomhed og en tredjepart vedrørende udpegelse eller begrænsning af valget til be-

stemte revisorer eller bestemte revisionsfirmaer blive anset for at være ugyldig.

(20)Det styrker den professionelle skepsis og hjælper med at højne revisionskvaliteten, når virk-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

somheder af interesse for offentligheden udpeger mere end en revisor eller mere end et revisi-

onsfirma. Denne foranstaltning kombineret med inddragelsen af mindre revisionsfirmaer på

revisionsmarkedet fremmer desuden udviklingen af disse firmaers kapacitet og udvider derved

udvalget af revisorer og revisionsfirmaer for virksomheder af interesse for offentligheden. Der-

for bør virksomheder af interesse for offentligheden opfordres og inciteres til at udpege mere

end én revisor eller ét revisionsfirma til at udføre den lovpligtige revision.

(21)For at forhindre risikoen for en familiær stilling og dermed styrke uafhængigheden for revisorer

og revisionsfirmaer er det vigtigt at bestemme, at en revisor eller et revisionsfirma kun må vare-

tage revisionsopgaven for en bestemt revideret virksomhed i en vis periode. Desuden giver

denne forordning som et middel til at styrke revisorens eller revisionsfirmaets uafhængighed, at

styrke den professionelle skepsis og at forøge revisionskvaliteten følgende alternativer for en

forlængelse af den maksimale varighed: regelmæssige og åbne obligatoriske fornyede udbud

eller udpegelse af mere end en revisor eller mere end et revisionsfirma af virksomheder af inte-

resse for offentligheden. Hvis mindre revisionsfirmaer inddrages i disse foranstaltninger, vil det

også fremme udviklingen af disse firmaers kapacitet og dermed øge udvalget af revisorer og

revisionsfirmaer for virksomheder af interesse for offentligheden. Der bør også etableres en

passende gradvis rotationsordning for de ledende revisionspartnere, der udfører den lovpligtige

revision på vegne af revisionsfirmaet. Det er også vigtigt, at der defineres en passende periode,

hvor en sådan revisor eller et sådant revisionsfirma ikke må udføre den lovpligtige revision for

den samme virksomhed. For at sikre en glidende overgang skal den tidligere revisor overdrage

en sagsmappe med relevante oplysninger til den nye revisor.

(22)For at sikre en høj grad af investor- og forbrugertillid i det indre marked ved at undgå interesse-

konflikter, skal revisorer og revisionsfirmaer være underlagt et passende tilsyn ved kompetente

myndigheder, som er uafhængige af revisorerhvervet, og som har den nødvendige kapacitet og

ekspertise og tilstrækkelige ressourcer. Medlemsstaterne bør være i stand til at uddelegere eller

tillade deres kompetente myndigheder at uddelegere enhver af disse kompetente myndigheders

opgaver til andre myndigheder eller organer med undtagelse af opgaver, der vedrører kvalitets-

sikringssystemet og undersøgelses- og disciplinærsystemer. Medlemsstaterne bør dog være i

stand til at vælge at uddelegere opgaver med relation til disciplinærsystemet til andre myndig-

heder og organer, forudsat at flertallet af de personer, der deltager i ledelsen af den pågældende

myndighed eller det pågældende organ, er uafhængige af revisorerhvervet. De nationale kompe-

tente myndigheder bør have de nødvendige beføjelser til at udføre deres tilsynsopgaver, herun-

der retten til at få adgang til data, indhente oplysninger og udføre kontroller. De skal være spe-

cialiseret i tilsyn med finansielle markeder, opfyldelse af forpligtelser med hensyn til regn-

skabsaflæggelse eller tilsyn med lovpligtig revision. Det bør imidlertid være muligt, at tilsynet

med opfyldelse af forpligtelserne pålagt virksomheder af interesse for offentligheden udføres af

de kompetente myndigheder med ansvar for tilsynet med sådanne virksomheder. De kompeten-

te myndigheders finansiering bør være fri for enhver form for upassende påvirkning fra en revi-

sors eller et revisionsfirmas side.

(23)Tilsynets kvalitet kan højnes med et effektivt samarbejde mellem myndigheder med ansvar for

forskellige opgaver på nationalt plan. Derfor bør de myndigheder, der har beføjelse til at føre

tilsyn med opfyldelsen af forpligtelserne om lovpligtig revision af virksomheder af interesse for

offentligheden, samarbejde med myndigheder med ansvar for de i direktiv 2006/43/EF omhand-

lede opgaver, med myndigheder med ansvar for tilsynet med virksomheder af interesse for of-

fentligheden og med de finansielle efterretningsenheder, der er beskrevet i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2005/60/EF

(

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

(24)Ekstern kvalitetssikring af den lovpligtige revision er afgørende for at sikre en revision af høj

kvalitet. Den styrker troværdigheden af offentliggjorte finansielle oplysninger og sikrer en bed-

re beskyttelse for aktionærer, investorer, kreditorer og andre berørte parter. Revisorer og revisi-

onsfirmaer bør derfor indgå i et system med kvalitetssikring, som de kompetente myndigheder

har ansvaret for, hvilket sikrer objektivitet og uafhængighed af revisorerhvervet. Kvalitetssik-

ringskontrollen bør udføres på en sådan måde, at hver enkelt revisor eller hvert enkelt revisions-

firma, der udfører revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden, underkastes kvali-

tetssikringskontrol på grundlag af en risikoanalyse. I tilfælde af at revisorer og revisionsfirmaer

udfører lovpligtig revision af andre virksomheder af interesse for offentligheden end de i artikel

2, nr. 17) og 18), i direktiv 2006/43/EF omhandlede, bør kvalitetssikringskontrollen finde sted

mindst hvert tredje år, og i andre tilfælde mindst hvert sjette år. Kommissionens henstilling

2008/362/EF af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med revisorer og revisi-

onsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden

(

indeholder oplysnin-

ger om, hvordan kontroller skal udføres. Kvalitetssikringskontroller bør være hensigtsmæssige

og stå i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af den virksomhed, der udøves af den

reviderede revisor eller det reviderede revisionsfirma.

(25)Markedet for lovpligtige revisionsydelser for virksomheder af interesse for offentligheden ud-

vikler sig med tiden. Det er derfor nødvendigt, at de kompetente myndigheder overvåger udvik-

lingen på markedet, navnlig med hensyn til risikoen ved en høj markedskoncentration, herunder

i specifikke sektorer, og revisionsudvalgenes præstation.

(26)Hvis de kompetente myndigheders aktiviteter er gennemsigtige, vil det hjælpe med at øge inve-

stor- og forbrugertilliden i det indre marked. Derfor bør de kompetente myndigheder være un-

derlagt et krav om regelmæssig rapportering om deres aktiviteter og offentliggørelse af oplys-

ninger i sammenfattet form om kontrolresultater og -konklusioner eller i individuel form, når

medlemsstaterne fastsætter det.

(27)Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan yde et vigtigt bidrag til

at sikre en konsekvent høj kvalitet af lovpligtige revisioner i Unionen. Derfor bør de kompeten-

te myndigheder i medlemsstaterne samarbejde, når det er nødvendigt for at udføre deres til-

synsopgaver for lovpligtige revisioner. De skal overholde princippet om, at regulering udføres i

hjemlandet, og at tilsyn udføres af den medlemsstat, hvor en revisor eller et revisionsfirma er

godkendt, og i hvilken den reviderede virksomhed har hjemsted. Samarbejdet mellem de kom-

petente myndigheder bør tilrettelægges inden for rammerne af et udvalg af europæiske revisi-

onstilsynsmyndigheder (CEAOB), som bør være sammensat af repræsentanter på højt niveau

for de kompetente myndigheder. For at fremme en ensartet anvendelse af denne forordning bør

CEAOB kunne vedtage ikkebindende retningslinjer eller udtalelser. Endvidere bør det lette ud-

vekslingen af oplysninger, rådgive Kommissionen og bidrage til tekniske vurderinger og tekni-

ske undersøgelser.

Med henblik på den tekniske vurdering af offentlige tilsynssystemer i tredjelande og vedrørende

det internationale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande på dette område bør

CEAOB nedsætte en undergruppe, hvis formand er det medlem, som den europæiske tilsyns-

myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ESMA)

(

)

har udpe-

get, og bør anmode om assistance fra — ESMA, den europæiske tilsynsmyndighed (Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed — EBA)

(

)

eller den europæiske tilsynsmyndighed (Den Euro-

pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger — EIO-

PA)

(

for så vidt dennes anmodning har tilknytning til det internationale samarbejde mellem

medlemsstater og tredjelande om lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentlig-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

heden, som disse europæiske tilsynsmyndigheder fører tilsyn med. Kommissionen varetager

CEAOB's sekretariatsopgaver og bør på grundlag af det arbejdsprogram, som CEAOB udarbej-

der, medtage udgifterne hertil i sine overslag for det følgende år.

(28)Samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder bør omfatte samarbejde om

kvalitetssikringskontroller og assistance til undersøgelser af gennemførelsen af lovpligtige revi-

sioner af virksomheder af interesse for offentligheden, herunder i tilfælde hvor den adfærd, der

undersøges, ikke udgør en overtrædelse af nogen gældende lovbestemmelse eller administrativ

bestemmelse i den berørte medlemsstat. De nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem

medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kunne muligheden for oprettelse af kollegier af

kompetente myndigheder og uddelegering af opgaver blandt myndighederne. De netværk, som

revisorer og revisionsfirmaer arbejder inden for, bør også inddrages i et sådant samarbejde. De

kompetente myndigheder bør overholde reglerne om fortrolighed og tavshedspligt.

(29)Kapitalmarkedernes forbundenhed skaber behov for, at de kompetente myndigheder får beføjel-

se til at samarbejde med tilsynsmyndigheder og organer i tredjelande om udveksling af oplys-

ninger eller kvalitetssikringskontroller. Hvis samarbejdet med myndigheder i tredjelande vedrø-

rer revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af en revisor eller et revisi-

onsfirma, finder procedurerne fastsat i direktiv 2006/43/EF anvendelse.

(30)For at sikre velfungerende kapitalmarkeder er der behov for en holdbar revisionskapacitet og et

konkurrencepræget marked for revisionsydelser med et tilstrækkeligt udbud af revisorer og re-

visionsfirmaer, som kan udføre lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentlig-

heden. De kompetente myndigheder og Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) bør rap-

portere om de forandringer på revisionsmarkedet, som denne forordning indfører.

(31)Tilpasningen af procedurerne for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter til traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig til artikel 290 og 291 heri bør ske fra

sag til sag. For at tage højde for udviklingen inden for revision og revisorerhvervet bør beføjel-

sen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. Navnlig er brugen af delegerede retsakter

nødvendig med henblik på vedtagelse af internationale revisionsstandarder inden for revisions-

praksis, uafhængig kontrol af og intern kontrol af revisorer og revisionsfirmaer. De vedtagne

internationale revisionsstandarder bør ikke ændre nogen krav i denne forordning eller føje yder-

ligere krav til disse krav, medmindre dette udtrykkelig er fastsat. Det er af særlig vigtighed, at

Kommissionen foretager passende høringer i sit forberedende arbejde, herunder høringer på

ekspertniveau.

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter

sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-

Parlamentet og Rådet.

(32)For at skabe retssikkerhed og sikre en gnidningsfri overgang til den ordning, der indføres med

denne forordning, er det vigtigt at indføre en overgangsordning for ikrafttrædelsen af forpligtel-

sen til at skifte revisorer og revisionsfirmaer og forpligtelsen til at tilrettelægge en udvælgelses-

procedure i forbindelse med valg af revisorer og revisionsfirmaer.

(33)Henvisninger til bestemmelserne i direktiv 2006/43/EF skal forstås som henvisninger til de na-

tionale bestemmelser, der gennemfører disse bestemmelser i direktiv 2006/43/EF. Den nye eu-

ropæiske revisionsramme, der er fastsat ved denne forordning af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/56/EU

(

erstatter eksisterende krav i direktiv 2006/43/EF og bør fortolkes

uden henvisning til foregående instrumenter såsom Kommissionens henstillinger, der blev ved-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

taget under den tidligere ramme.

(34)Målene for denne forordning, nemlig præcisering og en mere klar definition af den lovpligtige

revisions funktion i forbindelse med virksomheder af interesse for offentligheden, forbedring af

de oplysninger, som revisoren eller revisionsfirmaet afgiver til den reviderede virksomhed, in-

vestorer og andre interessenter, forbedring af kommunikationskanalerne mellem revisorer og

tilsynsmyndigheder for virksomheder af interesse for offentligheden, forebyggelse af interesse-

konflikter i udførelsen af ikkerevisionsydelser for virksomheder af interesse for offentligheden,

reduktion af risikoen for en potentiel interessekonflikt som følge af det eksisterende system,

hvor den »reviderede virksomhed vælger og betaler revisoren«, eller risikoen for en familiær

stilling, lettelse af udskiftningen af og valget af revisor eller revisionsfirma for virksomheder af

interesse for offentligheden, udvidelse af udvalget af revisorer eller revisionsfirmaer for virk-

somheder af interesse for offentligheden og styrkelse af effektiviteten, uafhængigheden og kon-

sekvensen i reguleringen af og tilsynet med revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig

revision af virksomheder af interesse for offentligheden, herunder med hensyn til samarbejde på

EU-plan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres

omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad

der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig er

nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til

respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at op-

rette og drive egen virksomhed, og skal anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og

principper.

(36)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel

28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den

23. april 2012

(

(37)Et ny retlig ramme for revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber bør fastsættes i

denne forordning, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU og Kommissionens

afgørelse 2005/909/EF

(

)

bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Emne

Denne forordning fastsætter krav til udførelsen af lovpligtig revision af årsregnskaber og konsolide-

rede regnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden, regler for disse virksomheders

organisation og udvælgelse af revisorer og revisionsfirmaer for at fremme deres uafhængighed og

forhindre interessekonflikter samt regler om tilsyn med revisorers og revisionsfirmaers opfyldelse

af disse krav.

Artikel 2

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på:

a)revisorer og revisionsfirmaer, som udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for

offentligheden

b) virksomheder af interesse for offentligheden.

2. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af direktiv 2006/43/EF.

3. Når et andelsselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2006/43/EF, en sparekasse

eller en tilsvarende virksomhed som omhandlet i artikel 45 i direktiv 86/635/EØF eller en datter-

virksomhed af eller retssuccessor til et andelsselskab, en sparekasse eller en tilsvarende virksomhed,

som omhandlet i artikel 45 i direktiv 86/635/EØF, i henhold til nationale bestemmelser har pligt

eller tilladelse til at være medlem af en nonprofit-revisionsenhed, kan medlemsstaten beslutte, at

denne forordning eller visse bestemmelser i denne forordning ikke finder anvendelse på lovpligtig

revision af en sådan virksomhed, forudsat at de principper om uafhængighed, der er fastsat i direk-

tiv 2006/43/EF, overholdes af den revisor, der udfører den lovpligtige revision for et af medlem-

merne, og af personer, som har mulighed for at påvirke den lovpligtige revision.

4. Når et andelsselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2006/43/EF, en sparekasse

eller en tilsvarende virksomhed som omhandlet i artikel 45 i direktiv 86/635/EØF eller en datter-

virksomhed af eller retssuccessor til et sådant andelsselskab, en sådan sparekasse eller en sådan

tilsvarende virksomhed, som omhandlet i artikel 45 i direktiv 86/635/EØF, henhold til nationale

bestemmelser har pligt eller tilladelse til at være medlem af en nonprofit-revisionsenhed, ville en

objektiv, ansvarlig og velinformeret tredjepart ikke konkludere, at det medlemskabsbaserede for-

hold bringer revisorens uafhængighed i fare, forudsat at det ved et sådant revisionsfirmas udførelse

af lovpligtig revision for et af medlemmerne gælder, at principperne om uafhængighed opfyldes af

de revisorer, der udfører revisionen, og af de personer, der kan påvirke den lovpligtige revision.

5. Medlemsstaten underretter Kommissionen og et udvalg af europæiske revisionstilsynsmyndig-

heder (i det følgende benævnt »CEAOB«) som omhandlet i artikel 30, om sådanne undtagelsestil-

fælde, hvor visse bestemmelser i denne forordning ikke har fundet anvendelse. Den tilsender Kom-

missionen og CEAOB en liste over de bestemmelser i denne forordning, der ikke er blevet anvendt i

forbindelse med den lovpligtige revision af de virksomheder, der omhandlet i stk. 3, sammen med

begrundelserne for ikke at anvende bestemmelserne.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2006/43/EF anvendelse, med undtagel-

se af definitionen af »kompetent myndighed«, som er fastsat i denne forordnings artikel 20.

AFSNIT II

BETINGELSER FOR UDFØRELSE AF LOVPLIGTIG REVISION FOR VIRKSOMHE-

DER AF INTERESSE FOR OFFENTLIGHEDEN

Artikel 4

Revisionshonorarer

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Honoraret for udførelse af lovpligtig revision for virksomheder af interesse for offentligheden

må ikke være et betinget honorar.

Med forbehold af artikel 25 i direktiv 2006/43/EF betyder »betinget honorar« i første afsnit et hono-

rar for revisionsopgaver, der beregnes på et på forhånd fastlagt grundlag relateret til udfaldet eller

resultatet af en transaktion eller resultatet af det udførte arbejde. Et honorar betragtes ikke som be-

tinget, hvis en domstol eller en kompetent myndighed har fastsat det.

2. Når en revisor eller et revisionsfirma for den reviderede virksomhed, dens modervirksomhed

eller de virksomheder, den kontrollerer, i en periode på tre eller flere på hinanden følgende regn-

skabsår udfører andre ikkerevisionsydelser end de i denne forordnings artikel 5, stk. 1, omhandlede,

begrænses det samlede honorar til højst 70 % af gennemsnittet af de honorarer, der er betalt i de

seneste tre på hinanden følgende regnskabsår for revisionen af den reviderede virksomhed og, når

det er relevant, af dens modervirksomhed, de virksomheder, den kontrollerer, og af det konsolidere-

de regnskab for den virksomhedskoncern.

Med henblik på begrænsningerne i første afsnit udelukkes andre ikkerevisionsydelser end de i arti-

kel 5, stk. 1, omhandlede, som er krævet ved EU-lovgivning eller national lovgivning.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at en kompetent myndighed på anmodning af revisoren eller revisi-

onsfirmaet undtagelsesvist kan tillade, at revisoren eller revisionsfirmaet fritages for kravene i før-

ste afsnit med hensyn til en revideret virksomhed i en periode på højst to regnskabsår.

3. Når det samlede honorar, der modtages fra en virksomhed af interesse for offentligheden, i hvert

af de seneste tre på hinanden følgende regnskabsår udgør over 15 % af det samlede honorar, som

den revisor, det revisionsfirma eller, når det er relevant, den koncernrevisor, der udfører den lov-

pligtige revision i hvert af disse regnskabsår, modtager, underretter en sådan revisor eller et sådant

revisionsfirma eller i givet fald en sådan koncernrevisor revisionsudvalget herom og drøfter eventu-

elle trusler mod deres uafhængighed og de foranstaltninger, der er iværksat for at imødegå disse

trusler, med revisionsudvalget. Revisionsudvalget tager stilling til, om revisionsopgaven bør under-

kastes en kvalitetssikringskontrol udført af en anden revisor eller et andet revisionsfirma, før revisi-

onspåtegningen afgives.

Hvis det honorar, der modtages fra sådan en virksomhed af interesse for offentligheden, fortsat

overstiger 15 % af de samlede modtagne honorarer for en sådan revisor eller et sådant revisionsfir-

ma eller i givet fald en sådan koncernrevisor, som udfører revisionen, beslutter revisionsudvalget på

grundlag af objektive oplysninger, om revisoren eller revisionsfirmaet eller koncernrevisoren for

den pågældende virksomhed eller gruppe af virksomheder kan fortsætte med at udføre lovpligtige

revisioner i en ny periode, der dog ikke må overstige to år.

4. Medlemsstaterne kan stille strengere krav end dem, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 5

Forbud mod udførelse af ikkerevisionsydelser

1. En revisor eller et revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af en virksomhed af inte-

resse for offentligheden, eller ethvert medlem af netværket, som revisoren eller revisionsfirmaet

tilhører, må ikke direkte eller indirekte udføre forbudte ikkerevisionsydelser for den reviderede

virksomhed, dennes modervirksomhed eller de af denne kontrollerede virksomheder i Unionen i:

a)den periode, der ligger imellem begyndelsen af den reviderede periode og afgivelsen af revisions-

påtegningen, og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

b)det regnskabsår, der ligger umiddelbart før den periode, der er omhandlet i litra a), for så vidt an-

går de ydelser, der er omhandlet i andet afsnit, litra g).

I denne artikel forstås ved forbudte ikkerevisionsydelser:

a)skatteydelser relateret til:

udarbejdelse af skatteblanketter

ii) lønskat

iii) told

iv)udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter, medmindre bistand fra revisoren eller

revisionsfirmaet i forbindelse med sådanne ydelser er retligt påkrævet

v)bistand i forbindelse med skattekontroller fra skattemyndighedernes side, medmindre bistand

fra revisoren eller revisionsfirmaet i forbindelse med sådanne kontroller er retligt påkrævet

vi) beregning af direkte og indirekte skat og udskudt skat

vii) ydelse af skatterådgivning

b) ydelser, der har indflydelse på den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagning

c) bogføring og udarbejdelse af bogholderi og regnskaber

ydelser i forbindelse med lønninger

e)udformning og gennemførelse af procedurer for intern kontrol eller risikostyring relateret til udar-

bejdelsen af og/eller kontrollen med finansiel information eller udformning og gennemførelse af

finansielle informationsteknologisystemer

f) vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager

g) juridiske ydelser i forbindelse med:

i) generel rådgivning

ii) forhandling på vegne af den reviderede virksomhed, og

iii) tvistløsning i en forsvarende rolle

h) ydelser i forbindelse med den reviderede virksomheds interne revisionsfunktion

i)ydelser i tilknytning til finansiering, kapitalstruktur og kapitalallokering og den reviderede virk-

somheds investeringsstrategi, bortset fra levering af forsikringsydelser i forbindelse med regnska-

ber, såsom afgivelse af støtteerklæringer i forbindelse med prospekter udstedt af den reviderede

virksomhed

j) fremme af, handel med eller tegningsgaranti for aktier i den reviderede virksomhed

k)ydelser relateret til menneskelige ressourcer med hensyn til:

i)ledelse, som betydeligt kan påvirke udarbejdelsen af det bogholderi eller det regnskab, som er

underlagt den lovpligtige revision, såfremt sådanne ydelser omfatter:

— søgning efter eller udvælgelse af kandidater til sådanne stillinger

— kontrol af referencerne for kandidater til sådanne stillinger

ii) strukturering af det organisatoriske design, og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

iii)

udgiftskontrol.

2. Medlemsstaterne kan forbyde andre ydelser end dem, der er anført i stk. 1, hvis de anser disse

ydelser for at udgøre en trussel mod uafhængigheden. Medlemsstaterne underretter Kommissionen

om eventuelle tilføjelser til listen i stk. 1.

3. Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne tillade levering af de ydelser, der er omhandlet

i litra a), nr. i), litra a), nr. iv)-vii), og litra f), forudsat at de opfylder følgende krav:

a)de har ingen indvirkning eller har ubetydelig indvirkning, hver for sig eller samlet, på de revide-

rede regnskaber

b)skønnet over indvirkningen på det reviderede regnskab er veldokumenteret og forklaret i revisi-

onsprotokollatet til revisionsudvalget som omhandlet i artikel 11, og

c)uafhængighedsprincipperne som fastlagt i direktiv 2006/43/EF efterkommes af revisor eller revi-

sionsfirmaet.

4. En revisor eller et revisionsfirma, der udfører lovpligtige revisioner for virksomheder af interes-

se for offentligheden, og, når revisoren eller revisionsfirmaet tilhører et netværk, ethvert medlem af

et sådant netværk må udføre andre ikkerevisionsydelser end de forbudte ikkerevisionsydelser i stk.

1 og 2 for den reviderede virksomhed, dennes modervirksomhed eller de af denne kontrollerede

virksomheder efter godkendelse fra revisionsudvalget, når dette har foretaget en passende vurdering

af trusler mod uafhængigheden og de foranstaltninger, der er anvendt til beskyttelse heraf, i over-

ensstemmelse med artikel 22b i direktiv 2006/43/EF. Revisionsudvalget udsteder i givet fald ret-

ningslinjer vedrørende de i stk. 3 omhandlede ydelser.

Medlemsstaterne må indføre strengere regler, der fastsætter de betingelser, på hvilke en revisor, et

revisionsfirma eller et medlem af et netværk, som revisoren eller revisionsfirmaet tilhører, må udfø-

re andre ikkerevisionsydelser end de forbudte ikkerevisionsydelser i stk. 1 for den reviderede virk-

somhed, dennes modervirksomhed eller de af denne kontrollerede virksomheder.

5. Når et medlem af et netværk, som den revisor eller det revisionsfirma, der udfører en lovpligtig

revision for en virksomhed af interesse for offentligheden, tilhører, udfører ikkerevisionsydelser

som omhandlet i stk. 1 og 2 for en virksomhed med hjemsted i et tredjeland, der er kontrolleret af

den reviderede virksomhed af interesse for offentligheden, vurderer revisoren eller revisionsfirmaet,

hvorvidt deres uafhængighed vil være truet, hvis medlemmet af netværket udfører sådanne ydelser.

Hvis revisoren eller revisionsfirmaets afhængighed påvirkes, træffer revisoren eller revisionsfirmaet

sikkerhedsforanstaltninger i relevant omfang for at imødegå disse trusler ved udførelsen af sådanne

ydelser i et tredjeland. Revisoren eller revisionsfirmaet må kun fortsætte med at udføre den lovplig-

tige revision af virksomheden af interesse for offentligheden, hvis de i overensstemmelse med arti-

kel 6 i denne forordning og artikel 22b i direktiv 2006/43/EF kan påvise, at disse ydelser ikke vil

påvirke deres faglige vurdering og revisionspåtegningen.

Ved anvendelsen af dette stykke anses:

a)deltagelse i den reviderede virksomheds beslutningstagning og udførelse af de i stk. 1, andet af-

snit, litra b), c) og e), omhandlede ydelser for at påvirke uafhængigheden, og for ikke at kunne

imødegås af nogen foranstaltninger

b)udførelse af ydelserne omhandlet i stk. 1, andet afsnit, bortset fra litra b), c) og e), for at påvirke

uafhængigheden og derfor kræve foranstaltninger for at imødegå de trusler, der opstår som følge

heraf.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Artikel 6

Forberedelser til den lovpligtige revision og vurdering af trusler mod uafhængigheden

1. Før en revisor eller et revisionsfirma påtager sig eller fortsætter en lovpligtig revision af en virk-

somhed af interesse for offentligheden, skal de, i tillæg til bestemmelserne i artikel 22b i direktiv

2006/43/EF, vurdere og dokumentere følgende:

a) hvorvidt de opfylder kravene i artikel 4 og 5 i denne forordning

b) hvorvidt kravene i artikel 17 i denne forordning er opfyldt

c)med forbehold af direktiv 2005/60/EF, integriteten for så vidt angår medlemmerne af det tilsyns-

førende organ, bestyrelsen og ledelsen i virksomheden af interesse for offentligheden.

2. En revisor eller et revisionsfirma:

a)bekræfter hvert år skriftligt over for revisionsudvalget, at revisoren, revisionsfirmaet og de revisi-

onspartnere og andre ledende revisionsmedarbejdere (senior managers og managers), der udfører

den lovpligtige revision, er uafhængige af den reviderede virksomhed

b)drøfter med revisionsudvalget eventuelle trusler mod deres uafhængighed og de foranstaltninger,

der er iværksat for at imødegå disse trusler, som dokumenteret af revisoren eller revisionsfirmaet,

jf. stk. 1.

Artikel 7

Uregelmæssigheder

Med forbehold af artikel 12 i denne forordning og direktiv 2005/60/EF skal en revisor eller et revi-

sionsfirma, der udfører lovpligtig revision af en virksomhed af interesse for offentligheden, hvis de

har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der kan opstå eller er opstået uregelmæssig-

heder, herunder svig med hensyn til den reviderede virksomheds regnskaber, underrette den revide-

rede virksomhed og opfordre den til at undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger til at

behandle sådanne uregelmæssigheder samt forhindre, at de opstår igen.

Hvis den reviderede virksomhed ikke undersøger sagen, underretter revisoren eller revisionsfirmaet

de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til undersøge sådanne uregelmæssigheder.

Hvis revisoren eller revisionsfirmaet i god tro meddeler eventuelle uregelmæssigheder som om-

handlet i første afsnit til disse myndigheder, udgør dette ikke en tilsidesættelse af nogen kontraktlig

eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger.

Artikel 8

Kvalitetssikringsgennemgang

1. Før revisionspåtegningen og -protokollatet, jf. artikel 10 og 11, afgives, udføres der en kvalitets-

sikringsgennemgang for at vurdere, om revisorens eller den ledende revisionspartners erklæring i

udkastene er rimelig.

2. Kvalitetssikringsgennemgangen udføres af en kvalitetssikringskontrollant (i denne artikel heref-

ter benævnt »kontrollanten«). Kontrollanten skal være en revisor, som ikke er involveret i udførel-

sen af den lovpligtige revision, som kvalitetssikringsgennemgangen vedrører.

3. Uanset stk. 2 skal en revisor eller et revisionsfirma, hvis den lovpligtige revision udføres af et

revisionsfirma, og alle revisorerne deltog i udførelsen af revisionen, eller hvis revisionen udføres af

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

en revisor, og revisoren ikke er en partner eller ansat i et revisionsfirma, sørge for, at en anden revi-

sor udfører en kvalitetssikringsgennemgang. Videregivelse af dokumenter eller oplysninger til den

uafhængige kontrollant med henblik på denne artikel udgør ikke et brud på tavshedspligten. Doku-

menter eller oplysninger, der videregives til kontrollanten med henblik på denne artikel er omfattet

af tavshedspligt.

4. Kontrollanten skal i forbindelse med kvalitetssikringsgennemgangen mindst registrere følgende:

a)de mundtlige og skriftlige oplysninger, som revisoren eller den ledende revisionspartner har afgi-

vet til støtte for de væsentlige vurderinger og de vigtigste resultater af de udførte revisionsproce-

durer samt konklusionerne af disse resultater, uanset om dette er sket på anmodning fra kontrol-

lanten

b)revisorens eller den ledende revisionspartners erklæring i udkastene til revisionspåtegningen og -

protokollatet, jf. artikel 10 og 11.

5. Kvalitetssikringsgennemgangen skal mindst vurdere følgende:

a) revisorens eller revisionsfirmaets uafhængighed af den reviderede virksomhed

b)de væsentlige risici, der er relevante for den lovpligtige revision, og som revisoren eller den le-

dende revisionspartner har identificeret i forbindelse med udførelsen af den lovpligtige revision,

og de foranstaltninger, disse har truffet for at styre disse risici

c)revisorens eller den ledende revisionspartners begrundelser, herunder især med hensyn til væsent-

lighedsniveau og de væsentlige risici, der er omhandlet i litra b)

d) enhver anmodning om rådgivning til eksterne eksperter, og anvendelsen af denne rådgivning

e)arten og omfanget af korrigeret og ikkekorrigeret fejlinformation i regnskabet, der blev identifice-

ret ved udførelsen af revisionen

f)de spørgsmål, der er blevet drøftet med revisionsudvalget og ledelsen og/eller tilsynsorganerne i

den reviderede virksomhed

g)de spørgsmål, der er blevet drøftet med kompetente myndigheder og, hvis det er relevant, andre

tredjeparter

h)hvorvidt de dokumenter og oplysninger, der er udvalgt fra filen af kontrollanten, understøtter re-

visorens eller den ledende revisionspartners erklæring i udkastene til revisionspåtegningen og -

protokollatet, jf. artikel 10 og 11.

6. Kontrollanten drøfter resultaterne af kvalitetssikringsgennemgangen med revisoren eller den

ledende revisionspartner. Revisionsfirmaet etablerer procedurer for fastlæggelsen af den måde,

hvorpå eventuel uenighed mellem den ledende revisionspartner og kontrollanten skal løses.

7. Revisoren eller revisionsfirmaet og kontrollanten fører register over resultaterne af kvalitetssik-

ringsgennemgangen samt overvejelserne bag disse resultater.

Artikel 9

Internationale revisionsstandarder

Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med

artikel 39 at vedtage de internationale revisionsstandarder som omhandlet i artikel 26 i direktiv

2006/43/EF vedrørende revisionspraksis og revisorers og revisionsfirmaers uafhængighed og inter-

ne kvalitetskontrol med henblik på deres anvendelse i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

artikel 26, stk. 3, litra a), b) og c), i direktiv 2006/43/EF og ikke ændrer eller supplerer andre krav i

denne forordning end dem, der er fastsat i artikel 7, 8 og 18 i denne forordning.

Artikel 10

Revisionspåtegning

1. Revisoren/revisorerne eller revisionsfirmaet/revisionsfirmaerne fremlægger resultaterne af den

lovpligtige revision af virksomheden af interesse for offentligheden i en revisionspåtegning.

2. Revisionspåtegningen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 28 i

direktiv 2006/43/EF og skal endvidere som minimum:

a)angive, af hvem eller af hvilket

et/revisionsfirmaerne blev udpeget

organ

revisoren/revisorerne

eller

revisionsfirma-

b)angive datoen for udpegelsen af revisorerne eller revisionsfirmaerne og det tidsrum, hvor denne

eller disse uden afbrydelse har varetaget opgaven, herunder tidligere forlængelser og genudpegel-

ser af revisorerne eller revisionsfirmaerne

c)til støtte for revisionserklæringen forelægge:

i)en beskrivelse af de vigtigste vurderede risici for væsentlig fejlinformation, herunder vurderede

risici for væsentlig fejlinformation som følge af svig

ii) et resumé af revisorens reaktion på disse risici

iii) når det er relevant, de vigtigste bemærkninger med hensyn til disse risici.

Såfremt det er relevant for ovennævnte oplysninger i revisionspåtegningen vedrørende hver enkelt

vigtig vurderet risiko for væsentlig fejlinformation, skal revisionspåtegning indeholde tydelig

henvisning til de relevante oplysninger i regnskaberne

d)forklare, i hvilket omfang det med den lovpligtige revision blev anset for muligt at opdage ure-

gelmæssigheder, herunder svig

e)bekræfte, at revisorerklæringen er forenelig med revisionsprotokollatet til revisionsudvalget, jf.

artikel 11

f)erklære, at der ikke er udført forbudte ikkerevisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, og at

revisoren/revisorerne eller revisionsfirmaet/revisionsfirmaerne forblev uafhængige i udførelsen af

den lovpligtige revision

g)angive eventuelle ydelser i tillæg til revisionen, som blev udført af revisoren eller revisionsfirma-

et, for den reviderede virksomhed og for den virksomhed eller de virksomheder, den kontrollerer,

og som ikke er oplyst i ledelsesberetningen eller regnskaberne.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til revisionspåtegningens indhold.

3. Undtagen som krævet i stk. 2, litra e), må revisionspåtegningen ikke indeholde krydshenvisnin-

ger til revisionsprotokollatet til revisionsudvalget, jf. artikel 11. Revisionspåtegningen skal være

udarbejdet i et klart og utvetydigt sprog.

4. I oplysningerne må revisoren eller revisionsfirmaet ikke anvende en kompetent myndigheds

navn således, at det antydes, at denne myndighed anbefaler eller godkender revisionspåtegningen.

Artikel 11

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Revisionsprotokollat til revisionsudvalget

1. Revisorer eller revisionsfirmaer, der udfører lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse

for offentligheden, forelægger et revisionsprotokollat for revisionsudvalget i den reviderede virk-

somhed senest samtidig med datoen for forelæggelsen af den i artikel 10 omhandlede revisionspå-

tegning. Medlemsstaterne kan endvidere stille krav om, at dette revisionsprotokollat forelægges for

den reviderede virksomheds bestyrelse eller tilsynsorgan.

Hvis den reviderede virksomhed ikke har et revisionsudvalg, forelægges revisionsprotokollatet for

det organ, der varetager tilsvarende funktioner i den reviderede virksomhed. Medlemsstaterne kan

tillade, at revisionsudvalget forelægger dette protokollat for de tredjeparter, der er omhandlet i deres

nationale ret.

2. Revisionsprotokollatet til revisionsudvalget skal være skriftligt. Det skal indeholde en redegø-

relse for den udførte lovpligtige revision og skal som minimum:

a) omfatte en erklæring om uafhængighed, jf. artikel 6, stk. 2, litra a)

b)hvis revisionen blev udført af et revisionsfirma, angives hver enkelt ledende revisionspartner in-

volveret i revisionen i protokollatet

c)når revisoren eller revisionsfirmaet har truffet foranstaltninger, med henblik på at dennes eller

dettes aktiviteter skal udføres af en anden revisor eller et andet revisionsfirma, som ikke er med-

lem af samme netværk, eller som har anvendt eksterne eksperters arbejde, skal protokollatet angi-

ve dette og bekræfte, at revisoren eller revisionsfirmaet har modtaget en bekræftelse fra den anden

revisor eller det andet revisionsfirma og/eller den eksterne ekspert vedrørende dennes eller dettes

uafhængighed

d)beskrive arten, hyppigheden og omfanget af kommunikation med revisionsudvalget eller det or-

gan, der varetager tilsvarende funktioner i den reviderede virksomhed, ledelsen og bestyrelsen

eller tilsynsorganet i den reviderede virksomhed, herunder mødedatoerne for disse organer

e) indeholde en beskrivelse af omfanget af og tidsplanen for revisionen

f)når mere enden revisor eller et revisionsfirma er blevet udpeget, beskrive opgavefordelingen mel-

lem revisorerne og/eller revisionsfirmaerne

g)beskrive den anvendte metode, herunder hvilke poster på balancen der er blevet kontrolleret di-

rekte, og hvilke poster der er kontrolleret baseret på systemrevision, herunder en forklaring på

eventuelle væsentlige forskelle i vægtningen af systemrevision i forhold til det foregående år, selv

om det foregående års lovpligtige revision blev udført af anden revisor eller andre revisorer eller

andet revisionsfirma eller andre revisionsfirmaer

h)oplyse det kvantitative væsentlighedsniveau, der er anvendt ved udførelsen af den lovpligtige

revision af regnskaberne som helhed, og, hvis det er relevant, væsentlighedsniveauet eller væsent-

lighedsniveauerne for særlige klasser af transaktionsbalancer eller oplysninger og oplyse de kvali-

tative faktorer, der blev taget hensyn til ved fastsættelsen af væsentlighedsniveauet

i)rapportere og forklare skøn vedrørende hændelser eller forhold, der er identificeret under revisio-

nen, og som kan så væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte som going concern og

om, hvorvidt de udgør en væsentlig usikkerhed, og fremlægge en oversigt over alle garantier, støt-

teerklæringer, tilsagn om offentlig intervention og andre støtteforanstaltninger, der er taget i be-

tragtning ved vurderingen af going concern

j)rapportere om væsentlige mangler i den reviderede virksomheds eller, i forbindelse med konsoli-

derede regnskaber, modervirksomhedens interne kontrolsystem og/eller i regnskabssystemet. For

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

hver sådan væsentlig mangel skal det i revisionsprotokollatet anføres, om ledelsen har afhjulpet

den pågældende mangel

k)rapportere om væsentlige forhold vedrørende forekomst af eller mistanke om manglende overhol-

delse af love og forskrifter eller vedtægter, som er konstateret under revisionen, i det omfang de

anses for at være relevante for, at revisionsudvalget kan udføre sine opgaver

l)rapportere om og bedømme de vurderingsmetoder, der er anvendt for de forskellige poster i års-

regnskabet eller det konsoliderede regnskab, herunder alle konsekvenser af ændringer af sådanne

metoder

m)i forbindelse med en lovpligtig revision af konsoliderede regnskaber forklare omfanget af konso-

lideringen og de af den reviderede virksomhed anvendte eksklusionskriterier for eventuelle ikke-

konsoliderede virksomheder, og angive, om disse kriterier er i overensstemmelse med den finan-

sielle rapporteringsramme

n)når det er relevant, identificere eventuelt revisionsarbejde, der i forbindelse med lovpligtig revisi-

on af konsoliderede regnskaber er udført af tredjelandsrevisor/tredjelandsrevisorer, revi-

sor/revisorer,

tredjelandsrevisionsfirma/tredjelandsrevisionsfirmaer

eller

revisionsfir-

ma/revisionsfirmaer, som ikke er medlemmer af samme netværk, som den revisor, der har revide-

ret de konsoliderede regnskaber, hører til

o)angive, hvorvidt alle anmodninger om forklaringer og dokumenter blev imødekommet af den

reviderede virksomhed

p)rapportere om:

i) alle væsentlige vanskeligheder, som er opstået i løbet af revisionen

ii)alle væsentlige forhold, som er fremkommet under revisionen, og som er blevet drøftet eller var

genstand for korrespondance med ledelsen, og

iii)alle andre forhold, som er fremkommet under den lovpligtige revision, og som efter revisorens

faglige vurdering er væsentlige for overblikket over regnskabsaflæggelsen.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til indholdet af revisionsprotokollatet til revisionsud-

valget.

Revisoren/revisorerne eller revisionsfirmaet/revisionsfirmaerne drøfter på anmodning af en revisor,

et revisionsfirma eller revisionsudvalget væsentlige spørgsmål, som er fremkommet under revisio-

nen, og som er omhandlet i revisionsprotokollatet til revisionsudvalget, og navnlig i første afsnit,

litra j), med den reviderede virksomheds revisionsudvalg, bestyrelse eller, når det er relevant, til-

synsorgan.

3. Når der er udpeget mere end én revisor eller ét revisionsfirma samtidig, og i tilfælde af, at der er

opstået uenighed mellem dem om revisionsprocedurer, regler for regnskabsaflæggelse eller ethvert

andet spørgsmål vedrørende udførelsen af den lovpligtige revision, forklares årsagerne til denne

uenighed i revisionsprotokollatet til revisionsudvalget.

4. Revisionsprotokollatet til revisionsudvalget underskrives og dateres. Når et revisionsfirma udfø-

rer lovpligtig revision, underskrives revisionsprotokollatet til revisionsudvalget af de revisorer, der

udfører den lovpligtige revision på revisionsfirmaets vegne.

5. Revisorerne eller revisionsfirmaerne stiller straks revisionsprotokollatet til rådighed for de kom-

petente myndigheder, jf. artikel 20, stk. 1, på anmodning og i overensstemmelse med national ret.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Artikel 12

Indberetning til tilsynsmyndighederne for virksomheder af interesse for offentligheden

1. Med forbehold af artikel 55 i direktiv 2004/39/EF, artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU

(

artikel 15, stk. 4, i direktiv 2007/64/EF, artikel 106 i direktiv 2009/65/EF,

artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/110/EF og artikel 72 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF

(

)

har den revisor eller det revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af en

virksomhed af interesse for offentligheden, pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente

myndigheder, der fører tilsyn med denne virksomhed af interesse for offentligheden, eller, hvis det

er fastsat af den pågældende medlemsstat, til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at

føre tilsyn med revisoren eller revisionsfirmaet, om enhver oplysning vedrørende denne virksom-

hed, som vedkommende har fået kendskab til under udførelsen af den lovpligtige revision, og som

kan resultere i et af følgende:

a)en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der, hvor det er relevant,

omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler gennemførel-

sen af aktiviteterne i virksomheder af interesse for offentligheden

b)en væsentlig trussel mod eller væsentlig tvivl om den fortsatte drift af virksomheden af interesse

for offentligheden

c)nægtelse af at afgive en revisionspåtegning om regnskaberne eller afgivelse af en negativ påteg-

ning eller en påtegning med forbehold.

Revisorerne eller revisionsfirmaerne har også pligt til at indberette enhver oplysning, jf. første af-

snit, litra a), b) eller c), som de har fået kendskab til under udførelsen af den lovpligtige revision af

en virksomhed, som har snævre forbindelser med virksomheden af interesse for offentligheden, som

de også udfører den lovpligtige revision for. Med henblik på denne artikel anvendes udtrykket

»snævre forbindelser« i samme betydning som i artikel 4, stk. 1, nr. 38), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

(

Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger af revisoren eller revisionsfirmaet, såfremt det

er nødvendigt for et effektivt tilsyn med de finansielle markeder som fastsat i national ret.

2. Der skal etableres en effektiv dialog mellem på den ene side de kompetente myndigheder, der

fører tilsyn med kreditinstitutter og forsikringsselskaber, og på den anden side den eller de revisorer

og det eller de revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision af disse institutter og selskaber.

Begge dialogens parter skal have ansvar for opfyldelsen af dette krav.

Mindst én gang om året afholder Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og CEAOB

et møde med de revisorer og revisionsfirmaer eller netværk, der udfører lovpligtige revisioner af

alle globalt systemisk vigtige finansielle institutter, der har tilladelse i Unionen, og som er identifi-

ceret internationalt, med henblik på at underrette GSRB om eventuelle sektorspecifikke eller betyd-

ningsfulde forandringer i disse systemisk vigtige finansielle institutioner.

For at fremme udførelsen af de opgaver, der henvises til i første afsnit, udsteder den europæiske

tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed — EBA) og den europæiske tilsyns-

myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord-

ninger — EIOPA) under hensyntagen til nuværende tilsynspraksis retningslinjer rettet til de kompe-

tente myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter og forsikringsselskaber, i overensstemmel-

se med henholdsvis artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

(

)

og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010

(

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Hvis revisoren eller revisionsfirmaet eller netværket, hvis relevant, i god tro meddeler enhver

oplysning som omhandlet i stk. 1 eller enhver oplysning, der er fremkommet under den i stk. 2 om-

handlede dialog, til de kompetente myndigheder eller til ESRB og CEAOB, udgør dette ikke en

tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplys-

ninger.

Artikel 13

Beretning om gennemsigtighed

1. En revisor eller et revisionsfirma, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse

for offentligheden, offentliggør årligt en beretning om gennemsigtighed senest fire måneder efter

udgangen af hvert regnskabsår. Denne beretning om gennemsigtighed offentliggøres på revisorens

eller revisionsfirmaets websted, hvor den skal være tilgængelig i mindst fem år fra datoen for dens

offentliggørelse på webstedet. Hvis revisoren er ansat i et revisionsfirma, påhviler forpligtelserne i

denne artikel revisionsfirmaet.

En revisor eller et revisionsfirma er berettiget til at opdatere den offentliggjorte årlige beretning om

gennemsigtighed. I et sådant tilfælde skal revisoren eller revisionsfirmaet angive, at det er en opda-

teret version af beretningen, og den originale version af beretningen skal fortsat være tilgængelig på

webstedet.

Revisorer og revisionsfirmaer underretter de kompetente myndigheder om, at beretningen om gen-

nemsigtighed er blevet offentliggjort på revisorens eller revisionsfirmaets websted, eller om, at den

er blevet opdateret.

2. Den årlige beretning om gennemsigtighed skal mindst omfatte følgende:

a) en beskrivelse af revisionsfirmaets juridiske struktur og ejerskab

b)hvis revisoren eller revisionsfirmaet er medlem af et netværk:

i) en beskrivelse af netværket og de retlige og strukturelle aftaler i netværket

ii)navnet på hver enkelt revisor, der driver et enkeltmandsfirma, eller på hvert enkelt revisions-

firma, som er medlem af netværket

iii)de lande, hvor hver enkelt revisor, der driver et enkeltmandsfirma, eller hvert enkelt revisions-

firma, som er medlem af netværket, er kvalificeret som revisor eller har sit hjemsted, sit ho-

vedkontor eller sin hovedvirksomhed

iv)den samlede opnåede omsætning for revisorer, der driver et enkeltmandsfirma, og revisions-

firmaer, som er medlem af netværket, fra lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber

c) en beskrivelse af revisionsfirmaets ledelsesstruktur

d)en beskrivelse af revisorens eller revisionsfirmaets interne kvalitetskontrolsystem og en erklæring

fra bestyrelse eller ledelse om, at dette system fungerer effektivt

e) en angivelse af, hvornår den seneste kvalitetssikringskontrol, jf. artikel 26, fandt sted

f)en liste over virksomheder af interesse for offentligheden, for hvilke revisoren eller revisionsfir-

maet i det foregående regnskabsår har udført lovpligtig revision

g)en erklæring om revisorens eller revisionsfirmaets uafhængighedspolitik, hvori det tillige bekræf-

tes, at der er gennemført en intern undersøgelse af, hvorvidt den overholdes

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

h)en erklæring om revisorens eller revisionsfirmaets politik for revisorers efteruddannelse, jf. artikel

13 i direktiv 2006/43/EF

i) oplysninger om grundlaget for partnernes vederlag i revisionsfirmaer

j)en beskrivelse af revisorens eller revisionsfirmaets politik vedrørende rotation af ledende revisi-

onspartnere og ansatte i overensstemmelse med artikel 17, stk. 7

k)hvis disse oplysninger ikke er fremlagt i revisorens eller revisionsfirmaets regnskaber som om-

handlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2013/34/EU oplysninger om revisorens eller revisionsfirmaets

samlede omsætning opdelt i følgende poster:

i)indtægter fra den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for virk-

somheder af interesse for offentligheden og virksomheder, der indgår i en koncern, hvis moder-

virksomhed er en virksomhed af interesse for offentligheden

ii)indtægter fra den lovpligtige revision af andre virksomheders årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber

iii)indtægter fra tilladte ikkerevisionsydelser for virksomheder, der revideres af revisoren eller

revisionsfirmaet, og

iv) indtægter fra ikkerevisionsydelser for andre virksomheder.

Revisoren eller revisionsfirmaet kan i særlige tilfælde beslutte ikke at offentliggøre de oplysninger,

der kræves i første afsnit, litra f), i det omfang det er nødvendigt for at imødegå en overhængende

og væsentlig trussel mod en persons personlige sikkerhed. Revisoren eller revisionsfirmaet skal

kunne dokumentere over for den kompetente myndighed, at en sådan trussel eksisterer.

3. Beretningen om gennemsigtighed underskrives af revisoren eller revisionsfirmaet.

Artikel 14

Oplysninger til de kompetente myndigheder

Revisorer og revisionsfirmaer giver hvert år den kompetente myndighed en liste over de reviderede

virksomheder af interesse for offentligheden opdelt i indtægter fra de enkelte virksomheder og med

disse indtægter opdelt i:

indtægter fra lovpligtig revision

b)indtægter fra andre ikkerevisionsydelser end de i artikel 5, stk. 1, omhandlede, som er krævet ef-

ter EU-lovgivningen eller nationale lovgivning, og

c)indtægter fra andre ikkerevisionsydelser end de i artikel 5, stk. 1, omhandlede, som ikke er krævet

efter EU-lovgivningen eller national lovgivning.

Artikel 15

Registrering

Revisorer og revisionsfirmaer opbevarer de dokumenter og oplysninger, der henvises til i artikel 4,

stk. 3, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 4 til 7, artikel 10 og 11, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel

16, stk. 2, 3 og 5, i denne forordning og artikel 22b, 24a, 24b, 27 og 28 i direktiv 2006/43/EF, i en

periode på mindst fem år efter udarbejdelsen af sådanne dokumenter eller oplysninger.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Medlemsstaterne kan kræve, at revisorer og revisionsfirmaer opbevarer de i stk. 1 omhandlede do-

kumenter og oplysninger i en længere periode i overensstemmelse med deres regler om beskyttelse

af personoplysninger og administrative og retlige procedurer.

AFSNIT III

UDPEGELSE AF REVISORER ELLER REVISIONSFIRMAER I VIRKSOMHEDER AF

INTERESSE FOR OFFENTLIGHEDEN

Artikel 16

Udpegelse af revisorer og revisionsfirmaer

1. Med henblik på anvendelse af artikel 37, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF finder bestemmelserne i

denne artikels stk. 2-5 anvendelse på udpegelse af revisorer eller revisionsfirmaer i virksomheder af

interesse for offentligheden, men kan være underlagt stk. 7.

Hvis artikel 37, stk. 2, i direktiv 2006/43/EF finder anvendelse, underretter virksomheden af inte-

resse for offentligheden den kompetente myndighed om anvendelsen af de alternative systemer eller

fremgangsmåder, der henvises til i den artikel. I så fald anvendes stk. 2 til 5 i nærværende artikel

ikke.

2. Revisionsudvalget indgiver en indstilling til bestyrelsen eller tilsynsorganet for den reviderede

virksomhed om udpegelse af revisorer eller revisionsfirmaer.

Medmindre det drejer sig om forlængelse af revisionsopgaven, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, skal indstil-

lingen begrundes og indeholde mindst to valgmuligheder til revisionsopgaven, og revisionsudvalget

skal med en behørig begrundelse angive sin præference for én af dem.

Revisionsudvalget angiver i indstillingen, at det ikke er blevet påvirket af tredjeparter, og at det ikke

har været underlagt nogen af sådanne aftaler som omhandlet i stk. 6.

3. Medmindre det drejer sig om forlængelse af en revisionsopgave, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, skal

den i stk. 2 i nærværende artikel omhandlede indstilling fra revisionsudvalget udarbejdes efter en

udvælgelsesprocedure tilrettelagt af den reviderede virksomhed i overensstemmelse med følgende

kriterier:

a)den reviderede virksomhed er berettiget til at opfordre enhver revisor eller ethvert revisionsfirma

til at indgive forslag til udførelse af den lovpligtige revision, forudsat at artikel 17, stk. 3, over-

holdes, og at afholdelsen af udbudsproceduren ikke på nogen måde udelukker deltagelsen i ud-

vælgelsesproceduren af de pågældende revisionsfirmaer, som har modtaget mindre end 15 % af

det samlede revisionshonorar fra virksomheder af interesse for offentligheden i den pågældende

medlemsstat i det foregående kalenderår

b)den reviderede virksomhed udarbejder udbudsmateriale til de pågældende revisorer eller revisi-

onsfirmaer. Udbudsmaterialet skal tydeligt beskrive den reviderede virksomheds forretning og

den type lovpligtig revision, der skal udføres. Udbudsmaterialet skal indeholde gennemsigtige og

ikkediskriminerende udvælgelseskriterier, som den reviderede virksomhed skal bruge til at evalu-

ere revisorernes eller revisionsfirmaernes forslag

c)den reviderede virksomhed er berettiget til at fastlægge proceduren og kan forhandle direkte med

interesserede bydende i forbindelse med proceduren

d)hvis de i artikel 20 omhandlede kompetente myndigheder i henhold til EU-retten eller national ret

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

kræver, at revisorer og revisionsfirmaer opfylder visse kvalitetsstandarder, skal disse standarder

fremgå af udbudsmaterialet

e)den reviderede virksomhed vurderer forslagene fra revisorer eller revisionsfirmaer i overens-

stemmelse med de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet. Den reviderede virk-

somhed udarbejder en rapport om konklusionerne af udvælgelsesproceduren, som skal valideres

af revisionsudvalget. Den reviderede virksomhed og revisionsudvalget tager højde for resultater

eller konklusioner i en eventuel kontrolrapport om en revisor eller et revisionsfirma, der ansøger,

jf. artikel 26, stk. 8, som den kompetente myndighed har offentliggjort, jf. artikel 28, litra d)

f)den reviderede virksomhed skal på anmodning kunne dokumentere over for den i artikel 20 om-

handlede kompetente myndighed, at udvælgelsesproceduren blev udført på en rimelig måde.

Revisionsudvalget er ansvarligt for den i første afsnit omhandlede udvælgelsesprocedure.

Med henblik på første afsnit, litra a), offentliggør den i artikel 20, stk. 1, omhandlede kompetente

myndighed en liste over de pågældende revisorer og revisionsfirmaer, og denne liste skal ajourføres

én gang om året. Den kompetente myndighed anvender de oplysninger, som revisorer og revisions-

firmaer har givet i henhold til artikel 14, til at foretage de relevante beregninger.

4. Virksomheder af interesse for offentligheden, som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 1, litra f)

og t), i direktiv 2003/71/EF, skal ikke anvende den i stk. 3 omhandlede udvælgelsesprocedure.

5. Forslaget til den reviderede virksomheds aktionær- eller medlemsgeneralforsamling til udpegel-

se af revisorer eller revisionsfirmaer skal omfatte indstillingen fra revisionsudvalget eller det organ,

der varetager tilsvarende funktioner, samt angivelse af præferencen, jf. stk. 2.

Hvis forslaget afviger fra revisionsudvalgets præference, skal begrundelsen for, at revisionsudval-

gets indstilling ikke er fulgt, angives. Den revisor eller det revisionsfirma, som administrations-

eller tilsynsorganet har anbefalet, skal imidlertid have deltaget i udvælgelsesproceduren i stk. 3.

Dette afsnit anvendes ikke, hvis revisionsudvalgets funktioner varetages af administrations- eller

tilsynsorganet.

6. Ethvert aftalevilkår, der indgås mellem en virksomhed af interesse for offentligheden og en tred-

jepart, og som begrænser virksomhedens aktionær- eller medlemsgeneralforsamlings valg som om-

handlet i artikel 37 i direktiv 2006/43/EF til visse kategorier af eller lister over revisorer eller revisi-

onsfirmaer, for så vidt angår udpegelsen af en særlig revisor eller et særligt revisionsfirma til udfø-

relse af den lovpligtige revision, er ugyldig.

Virksomheden af interesse for offentligheden underretter direkte og omgående de i artikel 20 om-

handlede kompetente myndigheder om tredjeparters eventuelle forsøg på at gøre en sådan aftale

gældende eller på anden måde på ukorrekt vis påvirke aktionær- eller medlemsgeneralforsamlin-

gens beslutning om valg af revisor eller revisionsfirma.

7. Medlemsstaterne kan beslutte, at et minimumsantal revisorer eller revisionsfirmaer skal udpeges

af virksomheder af interesse for offentligheden under visse omstændigheder, og fastsætte betingel-

ser for forholdet mellem de udnævnte revisorer eller revisionsfirmaer.

Hvis en medlemsstat indfører et sådant krav, underretter den Kommissionen og den relevante euro-

pæiske tilsynsmyndighed herom.

8. Hvis den reviderede virksomhed har et udpegelsesudvalg, hvori aktionærer eller medlemmer har

betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger angående udvælgelsen af re-

visorer, kan medlemsstaten tillade, at et udpegelsesudvalg varetager de af revisionsudvalgets funk-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

tioner, der er fastsat i denne artikel, og kræve, at indstillingen i stk. 2 forelægges for aktionær- eller

medlemsgeneralforsamlingen.

Artikel 17

Revisionsopgavens varighed

1. Virksomheden af interesse for offentligheden udpeger en revisor eller et revisionsfirma til en

indledende opgave af mindst et års varighed. Opgaven kan forlænges.

Hverken en bestemt revisors eller et bestemt revisionsfirmas indledende opgave eller denne opgave

i kombination med eventuelt forlængede opgaver må overstige en maksimal varighed af ti år.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne

a) kræve, at den indledende opgave som omhandlet i stk. 1 skal vare mere end et år

b)fastsætte en maksimal varighed af mindre end ti år for opgaver som omhandlet i stk. 1, andet af-

snit.

3. Efter afslutningen af den i stk. 1, andet afsnit, eller i stk. 2, litra b), omhandlede maksimale va-

righed af opgaverne eller efter afslutningen af den ifølge stk. 4 eller 6 forlængede varighed af opga-

verne må hverken revisoren eller revisionsfirmaet eller eventuelt andre medlemmer af deres net-

værk inden for Unionen udføre lovpligtig revision af den samme virksomhed af interesse for offent-

ligheden i den efterfølgende periode på fire år.

4. Uanset stk. 1 og stk. 2, litra b), kan medlemsstaterne fastsætte, at den maksimale varighed i stk.

1, andet afsnit, og i stk. 2, litra b), kan forlænges til en maksimal varighed på:

a)tyve år, hvis en udbudsprocedure med henblik på lovpligtig revision gennemføres i overensstem-

melse med artikel 16, stk. 2-5, og får virkning ved afslutningen af den maksimale varighed i stk.

1, andet afsnit, og i stk. 2, litra b), eller

b)fireogtyve år, hvis mere end én revisor eller mere end et revisionsfirma efter afslutningen af den

maksimale varighed i stk. 1, andet afsnit, og i stk. 2, litra b), samtidig udfører en revisionsopgave,

forudsat at den lovpligtige revision resulterer i fremlæggelsen af den fælles revisionspåtegning

som omhandlet i artikel 28 i direktiv 2006/43/EF.

5. Den maksimale varighed omhandlet i stk. 1, andet afsnit, og i stk. 2, litra b), må kun forlænges,

hvis bestyrelsen eller tilsynsorganet efter indstilling fra revisionsudvalget i overensstemmelse med

national ret foreslår aktionær- eller medlemsgeneralforsamlingen at forlænge opgaven, og dette for-

slag godkendes.

6. Efter afslutningen af den i stk. 1, andet afsnit, i stk. 2, litra b), eller i stk. 4 omhandlede varig-

hed, alt efter hvad der er relevant, kan virksomheden af interesse for offentligheden undtagelsesvist

anmode den i artikel 20, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om en forlængelse med henblik

på at genudpege revisoren eller revisionsfirmaet til endnu en opgave, når betingelserne i stk. 4, litra

a) og b), er opfyldt. En sådan yderligere opgave må højst vare i to år.

7. De ledende revisionspartnere med ansvar for udførelse af den lovpligtige revision ophører med

at deltage i den lovpligtige revision af den reviderede virksomhed senest syv år efter datoen for de-

res udpegelse. De kan ikke igen deltage i lovpligtig revision af den reviderede virksomhed, før tre år

efter dette ophør.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Medlemsstaterne kan undtagelsesvis kræve, at de ledende revisionspartnere med ansvar for udførel-

se af den lovpligtige revision ophører med at deltage i den lovpligtige revision af den reviderede

virksomhed mindre end syv år efter datoen for deres respektive udpegelse.

Revisoren eller revisionsfirmaet etablerer en passende gradvis rotationsordning med hensyn til de

øverste medarbejdere, der beskæftiger sig med den lovpligtige revision, herunder mindst de perso-

ner, der er registreret som revisorer. Denne gradvise rotationsordning skal anvendes i stadier på

grundlag af individer snarere end hele revisionsholdet. Den skal stå i et rimeligt forhold til omfanget

og kompleksiteten af revisorens eller revisionsfirmaets aktiviteter.

Revisoren eller revisionsfirmaet skal kunne dokumentere over for den kompetente myndighed, at en

sådan ordning anvendes effektivt og tilpasses omfanget og kompleksiteten af revisorens eller revisi-

onsfirmaets aktiviteter.

8. Med henblik på denne artikel beregnes revisionsopgavens varighed fra det første regnskabsår,

der er omfattet af det revisionsopgavebrev, hvor revisoren eller revisionsfirmaet første gang blev

udnævnt til at udføre på hinanden følgende lovpligtige revisioner af samme virksomhed af interesse

for offentligheden.

Med henblik på denne artikel medtager revisionsfirmaet andre firmaer, som det har erhvervet, eller

som har fusioneret med det.

Hvis der er usikkerhed om, på hvilken dato revisoren eller revisionsfirmaet påbegyndte udførelsen

af på hinanden følgende lovpligtige revisioner af virksomheden af interesse for offentligheden,

f.eks. på grund af selskabsfusioner, erhvervelser eller ændringer i ejerskabsstrukturen, skal reviso-

ren eller revisionsfirmaet øjeblikkelig rapportere en sådan usikkerhed til den kompetente myndig-

hed, som i sidste ende skal fastslå den relevante dato med henblik på første afsnit.

Artikel 18

Sagsmappe

Erstattes en revisor eller et revisionsfirma af en anden revisor eller et andet revisionsfirma, skal den

tidligere revisor eller det tidligere revisionsfirma opfylde kravene fastsat i artikel 23, stk. 3, i direk-

tiv 2006/43/EF.

Med forbehold af artikel 15 giver den tidligere revisor eller det tidligere revisionsfirma også den

nye revisor eller det nye revisionsfirma adgang til revisionsprotokollaterne som omhandlet i artikel

11 for så vidt angår de foregående år samt til eventuelle andre oplysninger, der er afgivet til de

kompetente myndigheder i henhold til artikel 12 og 13.

Den tidligere revisor eller det tidligere revisionsfirma skal kunne dokumentere over for den kompe-

tente myndighed, at sådanne oplysninger er givet til den nye revisor eller det nye revisionsfirma.

Artikel 19

Revisorers og revisionsfirmaers afskedigelse og fratræden

Med forbehold af artikel 38, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF videresender enhver kompetent myndig-

hed udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, oplysninger om revisorers

eller revisionsfirmaers afskedigelse eller fratræden inden for opgaveperioden og en fyldestgørende

forklaring på årsagen hertil til den i artikel 20, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

AFSNIT IV

OVERVÅGNING AF REVISORERS OG REVISIONSFIRMAERS AKTIVITETER I FOR-

BINDELSE MED LOVPLIGTIG REVISION AF VIRKSOMHEDER AF INTERESSE FOR

OFFENTLIGHEDEN

KAPITEL I

Kompetente myndigheder

Artikel 20

Udpegelse af kompetente myndigheder

1. De kompetente myndigheder, som er ansvarlige for udførelse af de opgaver, der er fastsat i den-

ne forordning, samt for sikring af, at bestemmelserne i denne forordning anvendes, skal udpeges

blandt følgende:

a) den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/109/EF

b)den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 24, stk. 4, litra h), i direktiv 2004/109/EF

c) den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 32 i direktiv 2006/43/EF.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at ansvaret for at sikre, at alle eller nogle af be-

stemmelserne i afsnit III i denne forordning anvendes, skal overlades til de kompetente myndighe-

der, der er omhandlet i:

artikel 48 i direktiv 2004/39/EF

artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/109/EF

artikel 20 i direktiv 2007/64/EF

artikel 30 i direktiv 2009/138/EF

artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU

c) artikel 24, stk. 4, litra h), i direktiv 2004/109/EF

eller til andre myndigheder udpeget i national ret.

3. Hvis der er udpeget mere end én kompetent myndighed i henhold til stk. 1 og 2, skal disse myn-

digheder være organiseret på en sådan måde, at deres opgaver er klart fordelt.

4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke en medlemsstats rettighed til at indføre særskilte retlige og admini-

strative ordninger for oversøiske lande og territorier, med hvilke den pågældende medlemsstat har

særlige forbindelser.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om udpegelsen af kompetente myndigheder med

henblik på denne forordning.

Kommissionen samler disse oplysninger og offentliggør dem.

Artikel 21

Betingelser for uafhængighed

De kompetente myndigheder skal være uafhængige af revisorer og revisionsfirmaer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

De kompetente myndigheder kan konsultere eksperter som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra c),

med henblik på at udføre særlige opgaver og kan også bistås af eksperter, når dette er væsentligt for

den korrekte udførelse af deres opgaver. I så tilfælde må disse eksperter ikke inddrages i nogen be-

slutninger, der træffes.

En person må ikke være medlem af ledelsesorganet eller ansvarlig for disse myndigheders beslut-

ningstagning, hvis denne person under sin inddragelse eller i løbet af de seneste tre år har:

udført lovpligtig revision

haft stemmerettigheder i et revisionsfirma

c) været medlem af et revisionsfirmas bestyrelse, ledelse eller tilsynsorgan

d) været partner, ansat eller på anden måde har indgået en kontrakt med et revisionsfirma.

Disse myndigheders finansiering skal være sikret og fri for enhver form for upassende påvirkning

fra revisorers eller revisionsfirmaers side.

Artikel 22

Tavshedspligt for kompetente myndigheder

Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for eller har indgået kon-

trakt med eller været inddraget i styringen af kompetente myndigheder eller enhver myndighed eller

ethvert organ, som har fået overdraget opgaver i henhold til denne forordnings artikel 24. Oplysnin-

ger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke gives til nogen person eller myndighed, medmindre

dette kræves i henhold til forpligtelserne fastsat i denne forordning eller en medlemsstats love, be-

stemmelser eller administrative procedurer.

Artikel 23

De kompetente myndigheders beføjelser

1. Med forbehold af artikel 26 må de kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder

i en medlemsstat i udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning ikke forsøge at øve

indflydelse på indholdet i revisionspåtegninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgel-

sesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning i

overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel VII i direktiv 2006/43/EF.

3. De beføjelser, der er omhandlet i stk. 2, skal mindst omfatte beføjelsen til:

a)at få adgang til data vedrørende den lovpligtige revision eller andre dokumenter, som indehaves af

revisorer eller revisionsfirmaer, i enhver form af relevans for udførelsen af deres opgaver og at

modtage eller tage en kopi deraf

b) at indhente oplysninger vedrørende den lovpligtige revision fra enhver person

c) at gennemføre kontrolbesøg på stedet hos revisorer og revisionsfirmaer

at henvise sager til strafferetlig forfølgelse

e) at begære, at eksperter foretager kontrol eller undersøgelser

f)at træffe de administrative foranstaltninger og pålægge de sanktioner, der er omhandlet i artikel

30a i direktiv 2006/43/EF.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

De kompetente myndigheder må kun bruge de beføjelser, der henvises til i første afsnit, i relation

til:

a)revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-

fentligheden

b)personer, der er involveret i aktiviteter for revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig

revision

c)reviderede virksomheder af interesse for offentligheden, deres indbyrdes forbundne virksomheder

og relaterede tredjeparter

d)tredjeparter, som de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder

af interesse for offentligheden, har overdraget visse funktioner eller aktiviteter til og

e)personer, der på anden vis har forbindelse til eller er forbundet med revisorer og revisionsfirmaer,

der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kan udøve deres tilsyns- og undersøgel-

sesbeføjelser på enhver af følgende måder:

direkte

i samarbejde med andre myndigheder

c) ved anmodning til de kompetente retslige myndigheder.

5. De kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser udøves i fuld overensstem-

melse med national ret og navnlig med principperne om respekt for privatliv og retten til et forsvar.

6. Behandling af personoplysninger under udøvelsen af tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser i hen-

hold til denne artikel sker i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

Artikel 24

Uddelegering af opgaver

1. Medlemsstaterne kan uddelegere eller bemyndige de kompetente myndigheder, der er omhand-

let i artikel 20, stk. 1, til at uddelegere alle opgaverne i henhold til denne forordning til andre myn-

digheder eller organer, der er udpeget eller på anden måde er retligt bemyndiget til at udføre sådan-

ne opgaver, bortset fra opgaver vedrørende:

a) kvalitetssikringssystemet omhandlet i artikel 26

b)undersøgelser som omhandlet i artikel 23 i denne forordning og i artikel 32 i direktiv 2006/43/EF,

der er foranlediget af dette kvalitetssikringssystem eller af en henvisning fra en anden myndighed,

c)sanktioner, herunder sanktioner og foranstaltninger som omhandlet i kapitel VII i direktiv

2006/43/EF, i forbindelse med kvalitetssikringskontroller eller undersøgelse af lovpligtige revisi-

oner af virksomheder af interesse for offentligheden.

2. Enhver udførelse af opgaver af andre myndigheder eller organer skal udtrykkeligt uddelegeres

af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal angive de uddelegerede opgaver

og betingelserne for udførelsen heraf.

Hvis den kompetente myndighed uddelegerer opgaver til andre myndigheder eller organer, skal den

kunne kræve at få disse beføjelser tilbage fra sag til sag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Myndighederne eller organerne organiseres således, at der ikke er nogen interessekonflikter. Det

endelige ansvar for tilsyn med overholdelsen af denne forordning og af gennemførelsesforanstalt-

ningerne vedtaget i henhold hertil ligger hos den delegerende kompetente myndighed.

Den kompetente myndighed underretter Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndig-

heder om alle ordninger vedrørende uddelegering af opgaver med angivelse af de nøjagtige vilkår

for regulering af sådan uddelegering.

4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte at uddelegere de opgaver, der er omhandlet i stk. 1,

litra c), til andre myndigheder eller organer, der er udpeget eller på anden måde er retligt bemyndi-

gede til at udføre sådanne opgaver, når flertallet af de personer, der er inddraget i styringen af de

pågældende myndigheder eller organer, er uafhængige af revisorerhvervet.

Artikel 25

Samarbejde med andre kompetente myndigheder på nationalt plan

De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 20, stk. 1, og, hvor det er relevant,

enhver myndighed, som en sådan kompetente myndighed har overdraget opgaver til, samarbejder

på nationalt plan med:

a) de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, i direktiv 2006/43/EF

b)de myndigheder der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, uanset om de er udpeget til kompetente

myndigheder med henblik på denne forordning

c)de finansielle efterretningsenheder og kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 21 og

37 i direktiv 2005/60/EF.

Med henblik på et sådant samarbejde gælder tavshedspligten i denne forordnings artikel 22.

KAPITEL II

De kompetente myndigheders kvalitetssikring, markedsovervågning og gennemsigtighed

Artikel 26

Kvalitetssikring

1. Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved:

a)»kontrol«: kvalitetssikringskontrol af revisorer og revisionsfirmaer, der udføres af en inspektør,

og som ikke udgør en undersøgelse i den i artikel 32, stk. 5, i direktiv 2006/43/EF anvendte be-

tydning

b)»inspektør«: en kontrollant, der opfylder kravene i stk. 5, første afsnit, litra a), og som er ansat af

eller på anden måde har indgået en kontrakt med en kompetent myndighed

c)»ekspert«: en fysisk person med særlig sagkundskab inden for finansielle markeder, regnskabsaf-

læggelse, revision eller andre områder, der er relevante for kontrollen, herunder praktiserende

revisorer.

2. De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 20, stk. 1, etablerer et effektivt

system til revisionskvalitetssikring.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

De udfører kvalitetssikringskontrol af revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision

af virksomheder af interesse for offentligheden, på grundlag af en risikoanalyse og

a)for så vidt angår revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af andre virksom-

heder af interesse for offentligheden end dem, der er defineret i artikel 2, nr. 17) og 18), i direktiv

2006/43/EF, mindst hvert tredje år, og

b) i andre tilfælde end de i litra a) omhandlede mindst hvert sjette år.

3. Den kompetente myndighed har følgende ansvar:

a)godkendelse og ændring af kontrolmetoderne, herunder kontrol- og opfølgningshåndbøger, indbe-

retningsmetoder og periodiske kontrolprogrammer

b) godkendelse og ændring af kontrolrapporter og opfølgende rapporter

c) godkendelse og udpegning af inspektører til den enkelte kontrol.

Den kompetente myndighed afsætter tilstrækkelige ressourcer til kvalitetssikringssystemet.

4. Den kompetente myndighed organiserer kvalitetssikringssystemet på en sådan måde, at det er

uafhængigt af de revisorer og revisionsfirmaer, der kontrolleres.

Den kompetente myndighed sikrer, at der indføres passende politikker og procedurer i relation til

personalets uafhængighed og objektivitet, herunder inspektørerne, og forvaltningen af kvalitetssik-

ringssystemet.

5. Den kompetente myndighed skal opfylde følgende kriterier i udpegningen af inspektører:

a)inspektører skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for lovpligtig re-

vision og regnskabsaflæggelse kombineret med specifik uddannelse i kvalitetssikringskontrol

b)en person, som er praktiserende revisor eller er ansat hos eller på anden måde tilknyttet en revisor

eller et revisionsfirma, må ikke fungere som inspektør

c)en person må ikke fungere som inspektør i forbindelse med kontrol af en revisor eller et revisions-

firma, før der er gået mindst tre år, efter at denne person ophørte med at være partner med, ansat

hos eller på anden måde knyttet til denne revisor eller dette revisionsfirma

d)inspektørerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter mellem dem og den revisor og det

revisionsfirma, der skal kontrolleres.

Uanset stk. 1, litra b), kan den kompetente myndighed antage eksperter til udførelse af specifikke

kontroller, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal inspektører inden for myndigheden. Den kompe-

tente myndighed kan også bistås af eksperter, når dette er nødvendigt for at udføre en kontrol kor-

rekt. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder og eksperterne opfylde kravene i denne

bestemmelse. Eksperter må ikke være inddraget i styringen af eller være ansat i eller på anden måde

have indgået en kontrakt med faglige sammenslutninger og organer, men kan være medlemmer af

sådanne sammenslutninger eller organer.

6. Kontrollen skal mindst omfatte følgende områder:

a)en vurdering af udformningen af revisorens eller revisionsfirmaets interne kvalitetskontrolsystem

b)tilstrækkelig overensstemmelsesprøvning af procedurerne og en kontrol af revisionsfiler i virk-

somheder af interesse for offentligheden med henblik på at kontrollere effektiviteten af det interne

kvalitetskontrolsystem

c)på baggrund af resultaterne af kontrollen i henhold til dettes stykkes litra a) og b), en vurdering af

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

indholdet af den seneste årlige beretning om gennemsigtigheden, som er offentliggjort af en revi-

sor eller et revisionsfirma i overensstemmelse med artikel 13.

7. Mindst følgende interne kvalitetskontrolpolitikker og -procedurer hos revisoren eller revisions-

firmaet skal kontrolleres:

a)revisorens eller revisionsfirmaets opfyldelse af gældende revisions- og kvalitetskontrolstandarder

samt krav til etik og uafhængighed, herunder kravene fastsat i kapitel IV i direktiv 2006/43/EF og

artikel 4 og 5 i denne forordning, foruden relevante love, forskrifter og administrative bestemmel-

ser i den pågældende medlemsstat

b)omfanget og kvaliteten af de anvendte ressourcer, herunder opfyldelse af kravene til efteruddan-

nelse som anført i artikel 13 i direktiv 2006/43/EF

c) opfyldelse af kravene i denne forordnings artikel 4 vedrørende opkrævede revisionshonorarer.

Med henblik på afprøvning af overensstemmelsen udvælges revisionsfiler på grundlag af en analyse

af risikoen for, at den lovpligtige revision ikke udføres på tilstrækkelig vis.

Kompetente myndigheder undersøger også periodisk de metoder, der anvendes af revisorer og revi-

sionsfirmaer til at udføre lovpligtig revision.

Ud over den kontrol, der er omfattet af første afsnit, skal kompetente myndigheder have beføjelse til

at udføre andre kontroller.

8. De kontrolresultater og -konklusioner, som henstillingerne er baseret på, herunder resultater og

konklusioner i relation til en gennemsigtighedsberetning, skal meddeles til og drøftes med den kon-

trollerede revisor eller det kontrollerede revisionsfirma, før der udarbejdes en endelig kontrolrap-

port.

Henstillinger fra kontroller skal gennemføres af den kontrollerede revisor eller det kontrollerede

revisionsfirma inden for en rimelig tid som fastsat af den kompetente myndighed. En sådan periode

må ikke overstige 12 måneder i forbindelse med henstillinger om revisorens eller revisionsfirmaets

interne kvalitetskontrolsystem.

9. Der skal udarbejdes en rapport om kontrollen, som skal indeholde de primære konklusioner og

henstillinger fra kvalitetssikringskontrollen.

Artikel 27

Overvågning af kvalitet og konkurrence på markedet

1. De i henhold til artikel 20, stk. 1, udpegede kompetente myndigheder og Det Europæiske Kon-

kurrencenetværk (ECN), når der er relevant, overvåger regelmæssigt udviklingen på markedet for

lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden og vurderer navnlig

følgende:

a)risiciene ved en høj forekomst af kvalitetsmangler hos en revisor eller et revisionsfirma, herunder

systematiske mangler inden for et netværk af revisionsfirmaer, der kan føre til lukning af revisi-

onsfirmaer, afbrydelser i udførelsen af lovpligtige revisionsydelser i en bestemt sektor eller på

tværs af sektorer, yderligere akkumulering af risici for revisionsmangler og indvirkningen på den

generelle stabilitet i finanssektoren

b) koncentrationsniveauerne på markedet, herunder niveauet i bestemte sektorer

revisionsudvalgenes præstation

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

d) behovet for at træffe foranstaltninger til at reducere de i litra a) omhandlede risici.

2. Hver kompetent myndighed og ECN udarbejder senest den 17. juni 2016 og mindst hvert tredje

år derefter en rapport om udviklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder

af interesse for offentligheden og fremsender den til CEAOB, ESMA, EBA, EIOPA og Kommissi-

onen.

Kommissionen anvender efter at have hørt CEAOB, ESMA, EBA og EIOPA disse rapporter til at

udarbejde en fælles rapport om disse udviklinger på EU-plan. Denne fælles rapport fremsendes til

Rådet, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici samt, hvis

relevant, Europa-Parlamentet.

Artikel 28

De kompetente myndigheders gennemsigtighed

De kompetente myndigheder skal være gennemsigtige og skal mindst offentliggøre:

a) årlige aktivitetsrapporter vedrørende deres opgaver i henhold til denne forordning

b) årlige arbejdsprogrammer vedrørende deres opgaver i henhold til denne forordning

c)en rapport om de overordnede resultater af kvalitetssikringssystemet for et år. Denne rapport skal

omfatte oplysninger om henstillinger, opfølgning på henstillinger, tilsynsforanstaltninger og sank-

tioner. Den skal også omfatte kvantitative oplysninger og andre centrale resultatmæssige oplys-

ninger om finansielle ressourcer og personale samt om effektiviteten og virkningen af kvalitets-

sikringssystemet

d)sammenfattede oplysninger om kontrolresultater og -konklusioner som omhandlet i artikel 26,

stk. 8, første afsnit. Medlemsstaterne kan kræve, at disse resultater og konklusioner om individu-

elle kontroller offentliggøres.

KAPITEL III

Samarbejde mellem kompetente myndigheder og forbindelser til de europæiske tilsynsmyndighe-

der

Artikel 29

Pligt til at samarbejde

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder i det omfang, det er nødvendigt med

henblik på denne forordning, herunder i tilfælde hvor den adfærd, der undersøges, ikke udgør en

overtrædelse af en gældende lov eller administrativ bestemmelse i deres medlemsstat.

Artikel 30

Oprettelse af CEAOB

1. Med forbehold af tilrettelæggelsen af et nationalt revisionstilsyn tilrettelægges samarbejdet mel-

lem de kompetente myndigheder inden for rammerne af CEAOB.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

2. CEAOB består af et medlem fra hver medlemsstat, der skal fungere som repræsentanter for de

kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 32, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF, og et medlem,

der udpeges af ESMA, i det følgende benævnt »medlemmer«.

3. EBA og EIOPA indbydes til at deltage i møder i CEAOB som observatører.

4. CEAOB mødes med jævne mellemrum og om nødvendigt efter anmodning fra Kommissionen

eller en medlemsstat.

5. Hvert medlem af CEAOB har én stemme, bortset fra det medlem, der udpeges af ESMA, som

ikke er stemmeberettiget. Medmindre andet er angivet, vedtages CEAOB's afgørelser med simpelt

flertal af dets medlemmer.

6. Formanden for CEAOB vælges eller afsættes af to tredjedeles flertal af medlemmerne fra en

liste over ansøgere, som repræsenterer de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 32,

stk. 1, i direktiv 2006/43/EF. Formanden vælges for en mandatperiode på fire år. Formanden kan

ikke sidde i den samme stilling i to på hinanden følgende mandatperioder, men kan genvælges efter

fire år.

Næstformanden udpeges eller afsættes af Kommissionen.

Formanden og næstformanden er ikke stemmeberettigede.

Hvis formanden træder tilbage eller afsættes, inden vedkommendes mandatperiode slutter, fungerer

næstformanden som formand indtil det næste møde i CEAOB, hvor der vælges en formand for den

resterende del af mandatperioden.

7. CEAOB:

a)letter udvekslingen af oplysninger, ekspertise og bedste praksis med hensyn til gennemførelsen af

denne forordning og direktiv 2006/43/EF

b)yder ekspertbistand til Kommissionen og til de kompetente myndigheder på deres anmodning om

spørgsmål med tilknytning til gennemførelsen af denne forordning og direktiv 2006/43/EF

c)bidrager til den tekniske vurdering af offentlige tilsynssystemer i tredjelande og til det internatio-

nale samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelandene på dette område som omhandlet i arti-

kel 46, stk. 2, og artikel 47, stk. 3, i direktiv 2006/43/EF

d)bidrager til tekniske undersøgelser af internationale revisionsstandarder, herunder gennemarbej-

delse, med henblik på vedtagelse af disse standarder på EU-plan

e)bidrager til forbedring af samarbejdsmekanismerne vedrørende tilsyn med revisorer, revisionsfir-

maer eller de netværk, de indgår i, for virksomheder af interesse for offentligheden

f)varetager andre koordinerende opgaver i de tilfælde, der er fastsat i denne forordning eller direktiv

2006/43/EF.

8. Med henblik på at udføre sine opgaver som omhandlet i stk. 7, litra c), anmoder CEAOB om

ESMA's, EBA's eller EIOPA's assistance, for så vidt dennes anmodning har tilknytning til det inter-

nationale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande om lovpligtig revision af virksomheder

af interesse for offentligheden, som disse europæiske tilsynsmyndigheder fører tilsyn med. Hvis der

anmodes om en sådan assistance, bistår ESMA, EBA eller EIOPA CEAOB med dennes opgave.

9. Med henblik på at udføre sine opgaver kan CEAOB vedtage ikkebindende retningslinjer eller

udtalelser.

Kommissionen offentliggør de retningslinjer og udtalelser, der vedtages af CEAOB.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

10. CEAOB overtager alle de nuværende og løbende opgaver, hvor relevant, fra Den Europæiske

Gruppe af Revisionstilsynsorganer (EGAOB), som er nedsat ved Kommissionens afgørelse

2005/909/EF.

11. CEAOB kan oprette undergrupper på permanent basis eller ad hoc-basis til at undersøge speci-

fikke spørgsmål i henhold til det mandat, som denne fastsætter. Deltagelse i undergruppernes drøf-

telser kan udvides til kompetente myndigheder fra landene i Det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde (i det følgende benævnt »EØS«) inden for revisionstilsyn eller ved indbydelse i det

enkelte tilfælde til kompetente myndigheder fra tredjelande/lande uden for EØS med forbehold af

godkendelse fra CEAOB's medlemmer. Deltagelse af en kompetent myndighed fra lande uden for

EU/EØS kan begrænses til en bestemt periode.

12. CEAOB opretter en undergruppe, som skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 7, litra

c). Denne undergruppe har det medlem, der udpeges af ESMA i henhold til stk. 2, som formand.

13. På anmodning af mindst tre medlemmer eller på eget initiativ kan formanden for CEAOB, når

det anses for nyttigt og/eller nødvendigt, indbyde eksperter, herunder fagfolk, med specifikke kom-

petencer i et spørgsmål på dagsordenen til at deltage i drøftelser i CEAOB eller dets undergrupper

som observatører. CEAOB kan indbyde repræsentanter for kompetente myndigheder fra tredjelan-

de, som er kompetente inden for revisionstilsyn, til at deltage i drøftelser i CEAOB eller dets under-

grupper som observatører.

14. Kommissionen varetager CEAOB's sekretariatsopgaver. CEAOB's udgifter indgår i Kommis-

sionens overslag.

15. Formanden udarbejder den foreløbige dagsorden for hvert møde i CEAOB under behørig hen-

syntagen til medlemmernes skriftlige bidrag.

16. Formanden eller, i tilfælde af dennes fravær, næstformanden må kun offentliggøre CEAOB's

synspunkter eller holdning med medlemmernes godkendelse.

17. CEAOB's drøftelser er ikke offentlige.

18. CEAOB fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 31

Samarbejde om kvalitetssikringskontrol, undersøgelser og kontrolbesøg

1. Kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre et effektivt samarbejde på EU-plan

om kvalitetssikringskontrol.

2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan anmode om assistance fra den kompetente

myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kvalitetssikringskontrol af revisorer eller revisi-

onsfirmaer, der tilhører et netværk, som udfører væsentlige aktiviteter i den anmodede medlemsstat.

3. Hvis en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden

medlemsstat om at bistå med kvalitetssikringskontrol af en revisor eller et revisionsfirma, der tilhø-

rer et netværk, som udfører væsentlige aktiviteter i den pågældende medlemsstat, giver denne den

anmodende myndighed tilladelse til at bistå med en sådan kvalitetssikringskontrol.

Den anmodende kompetente myndighed er ikke berettiget til at få adgang til oplysninger, som kan

krænke nationale sikkerhedsregler eller skade den anmodede medlemsstats suverænitet, sikkerhed

eller offentlige orden.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Hvis en kompetent myndighed konkluderer, at der på en anden medlemsstats territorium begås

eller er begået handlinger i strid med denne forordnings bestemmelser, underretter førnævnte kom-

petente myndighed den kompetente myndighed i den anden medlemsstat herom på en så specifik

måde som muligt. Den kompetente myndighed i den anden medlemsstat træffer de nødvendige for-

anstaltninger. Den underretter den kompetente myndighed, der har foretaget underretningen, om

resultatet af foranstaltningen og i videst muligt omfang om væsentlige forhold i sagsforløbet.

5. En medlemsstats kompetente myndighed kan anmode om, at en anden medlemsstats kompetente

myndighed foretager en undersøgelse på sin medlemsstats område.

Den kan ligeledes anmode om, at dele af dens eget personale får mulighed for at ledsage personalet

fra den anden medlemsstats kompetente myndighed under undersøgelsen, herunder ved kontrolbe-

søg.

Undersøgelsen eller kontrolbesøget er underlagt overordnet kontrol af den medlemsstat, på hvis

territorium den gennemføres.

6. Den anmodede kompetente myndighed kan afvise en anmodning om at udføre en undersøgelse

som omhandlet i stk. 5, første afsnit, eller om at lade sit personale ledsage af personalet fra en anden

medlemsstats kompetente myndighed som fastsat i stk. 5, andet afsnit, hvis:

a)en sådan undersøgelse eller et sådant kontrolbesøg kan krænke nationale sikkerhedsregler eller

skade den anmodede medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller offentlige orden

b)der allerede er indledt retsforfølgning vedrørende samme handlinger og over for de samme perso-

ner ved myndighederne i den anmodede medlemsstat

c)myndighederne i den anmodede medlemsstat allerede har afsagt en endelig afgørelse vedrørende

de samme personer og for de samme handlinger.

7. I tilfælde af en kvalitetssikringskontrol eller en undersøgelse med grænseoverskridende konse-

kvenser kan de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater rette en fælles anmodning

til CEAOB om at koordinere gennemgangen eller undersøgelsen.

Artikel 32

Kollegier af kompetente myndigheder

1. For at lette udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 26, artikel 31, stk. 4-6, i denne

forordning og artikel 30 i direktiv 2006/43/EF med hensyn til specifikke revisorer, revisionsfirmaer

eller deres netværk, kan der oprettes kollegier med deltagelse af den kompetente myndighed i hjem-

landet og enhver anden kompetent myndighed, hvis:

a)revisoren eller revisionsfirmaet udfører lovpligtige revisionsydelser for virksomheder af interesse

for offentligheden inden for den berørte medlemsstats jurisdiktion, eller

b) en afdeling i revisionsfirmaet er etableret inden for den berørte medlemsstats jurisdiktion.

2. I tilfælde af specifikke revisorer eller revisionsfirmaer fungerer den kompetente myndighed i

hjemlandet som koordinator.

3. Med hensyn til specifikke netværk kan de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor

netværket udfører væsentlige aktiviteter, anmode CEAOB om at oprette et kollegium med deltagel-

se af de anmodende kompetente myndigheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

4. Senest 15 arbejdsdage efter etableringen af kollegiet af kompetente myndigheder med hensyn til

et specifikt netværk vælger medlemmerne en koordinator. Hvis medlemmerne ikke kan nå til enig-

hed, udnævner CEAOB en koordinator blandt kollegiets medlemmer.

Kollegiets medlemmer vurderer mindst hvert femte år valget af koordinator for at sikre, at den valg-

te koordinator stadig er den mest passende kandidat til denne stilling.

5. Koordinatoren leder møderne i kollegiet, koordinerer kollegiets aktiviteter og sikrer effektiv

udveksling af oplysninger mellem kollegiets medlemmer.

6. Koordinatoren udarbejder senest ti arbejdsdage efter sit valg skriftlige retningslinjer for koordi-

nering inden for kollegiets rammer med hensyn til følgende:

a) oplysninger, der skal udveksles mellem kompetente myndigheder

b) de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal høre hinanden

c)de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder kan delegere tilsynsopgaver i overensstemmelse

med artikel 33.

7. Er der ikke enighed om de skriftlige retningslinjer for koordinering, jf. stk. 6, kan ethvert med-

lem af kollegiet henvise sagen til CEAOB. Koordinatoren skal tage behørigt hensyn til rådgivning

fra CEAOB om de skriftlige retningslinjer for koordinering før godkendelse af den endelige tekst.

De skriftlige retningslinjer anføres i ét dokument, der indeholder en fuldt begrundet redegørelse for

eventuelle væsentlige afvigelser fra rådgivningen fra CEAOB vedrørende de skriftlige retningslin-

jer. Koordinatoren fremsender de skriftlige retningslinjer til medlemmerne af kollegiet og til

CEAOB.

Artikel 33

Uddelegering af opgaver

Den kompetente myndighed i hjemlandet kan uddelegere alle sine opgaver til den kompetente myn-

dighed i en anden medlemsstat, forudsat at denne myndighed er indforstået hermed. Uddelegeringen

af opgaver berører ikke den uddelegerende kompetente myndigheds ansvar.

Artikel 34

Fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med samarbejde mellem kompetente myndigheder

1. Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for organer, som delta-

ger i den ramme for samarbejde mellem kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 30.

Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til en anden person eller myndig-

hed, medmindre sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retssag eller kræves efter

EU-ret eller national ret.

2. Artikel 22 forhindrer ikke organer, der deltager i den ramme for samarbejde mellem kompetente

myndigheder, der er omhandlet i artikel 30, og de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige

oplysninger. Således udvekslede oplysninger er omfattet af den tavshedspligt, der gælder for perso-

ner, som er eller tidligere har været beskæftiget hos de kompetente myndigheder.

3. Alle oplysninger, der i henhold til denne forordning udveksles mellem organer, som deltager i

den ramme for samarbejde mellem kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 30, og de

kompetente myndigheder og andre myndigheder og organer, betragtes som fortrolige, undtagen når

videregivelse heraf kræves efter EU-ret eller national ret.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Artikel 35

Beskyttelse af personoplysninger

1. Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandlingen af personoplysninger i medlems-

staterne i medfør af denne forordning.

2. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i CEAOB,

ESMA, EBA og EIOPA i medfør af denne forordning og direktiv 2006/43/EF.

KAPITEL IV

Samarbejde med tredjelandes myndigheder og med internationale organisationer og organer

Artikel 36

Aftale om udveksling af oplysninger

1. De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger

med kompetente myndigheder i tredjelande, når de videregivne oplysninger i de pågældende tredje-

lande er omfattet af regler om tavshedspligt, som mindst svarer til dem, der er fastsat i artikel 22 og

34. De kompetente myndigheder underretter øjeblikkeligt CEAOB om sådanne aftaler og orienterer

Kommissionen om dem.

Der må kun udveksles oplysninger i henhold til denne artikel, når en sådan udveksling er nødvendig

for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

Hvis sådan udveksling af oplysninger omfatter videregivelse af personoplysninger til et tredjeland,

skal medlemsstaterne opfylde direktiv 95/46/EF, og CEAOB skal opfylde forordning (EF) nr.

45/2001.

2. De kompetente myndigheder skal samarbejde med de kompetente myndigheder eller andre rele-

vante organer i tredjelande om kvalitetssikringskontroller og undersøgelser af revisorer og revisi-

onsfirmaer. På anmodning af en kompetent myndighed bidrager CEAOB til sådant samarbejde og

til etableringen af tilsynskonvergens med tredjelande.

3. Hvis samarbejdet eller udvekslingen af oplysninger vedrører revisionsarbejdspapirer eller andre

dokumenter, der indehaves af en revisor eller et revisionsfirma, finder artikel 47 i direktiv

2006/43/EF anvendelse.

4. CEAOB udarbejder retningslinjer for indholdet af samarbejdsaftalerne og udveksling af oplys-

ninger som omhandlet i denne artikel.

Artikel 37

Videregivelse af oplysninger modtaget fra tredjelande

Den kompetente myndighed i en medlemsstat må kun videregive fortrolige oplysninger, der er mod-

taget fra kompetente myndigheder i tredjelande, hvis dette er muligt ifølge en samarbejdsaftale, og

myndigheden har fået en udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed, der har overført op-

lysningerne, og hvis oplysningerne kun videregives til de formål, hvortil denne kompetente myn-

dighed har givet sin tilladelse, eller når en sådan videregivelse kræves efter EU-ret eller national ret.

Artikel 38

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Videregivelse af oplysninger udleveret til tredjelande

Den kompetente myndighed i en medlemsstat skal kræve, at fortrolige oplysninger, som den har

udleveret til en kompetent myndighed i et tredjeland, kun må videregives af den kompetente myn-

dighed til tredjeparter eller myndigheder med forudgående udtrykkelig tilladelse fra den kompetente

myndighed, der har overført oplysningerne, i overensstemmelse med national ret og kun til de for-

mål, hvortil den kompetente myndighed i medlemsstaten har givet sin tilladelse, eller når en sådan

videregivelse retligt kræves efter EU-ret eller national ret eller er nødvendig i forbindelse med en

retssag i det pågældende tredjeland.

Artikel 39

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fast-

lagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en peri-

ode på fem år fra den 16. juni 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen

af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlæn-

ges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsæt-

ter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-

Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der

er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af

afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen.

Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet

og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-

Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den

pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet in-

den udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigel-

se. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 40

Gennemgang og rapporter

1. Kommissionen gennemgår og aflægger rapport om, hvordan systemet med samarbejde mellem

de kompetente myndigheder inden for rammerne af CEAOB som omhandlet i artikel 30 fungerer,

og hvor effektivt det er, specielt når det gælder udførelsen af CEAOB's opgaver i nævnte artikels

stk. 7.

2. Gennemgangen tager hensyn til den internationale udvikling, navnlig for så vidt angår styrkel-

sen af samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder og bidraget til forbedring af samar-

bejdsmekanismerne for tilsynet med revisorer og revisionsfirmaer for virksomheder af interesse for

offentligheden, der tilhører internationale revisionsnetværk. Kommissionen afslutter sin gennem-

gang senest den 17. juni 2019.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet om nødvendigt ledsaget af et lovgiv-

ningsforslag. Rapporten skal redegøre for fremskridtene med hensyn til samarbejdet mellem de

kompetente myndigheder inden for rammerne af CEAOB fra rammens ibrugtagning og foreslå

yderligere skridt for at effektivisere samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndighe-

der.

4. Kommissionen forelægger senest den 17. juni 2028 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

om anvendelsen af denne forordning.

Artikel 41

Overgangsbestemmelser

1. Fra den 17. juni 2020 må en virksomhed af interesse for offentligheden ikke indgå aftale om

eller forlænge en revisionsopgave med en given revisor eller et givet revisionsfirma, hvis denne

revisor eller dette revisionsfirma har udført revisionsydelser for den pågældende virksomhed af in-

teresse for offentligheden i en periode på 20 eller flere på hinanden følgende år på datoen for denne

forordnings ikrafttræden.

2. Fra den 17. juni 2023 må en virksomhed af interesse for offentligheden ikke indgå aftale om

eller forlænge en revisionsopgave med en given revisor eller et givet revisionsfirma, hvis denne

revisor eller dette revisionsfirma har udført revisionsydelser for den pågældende virksomhed af in-

teresse for offentligheden i en periode på mindst 11, men mindre end 20 på hinanden følgende år på

datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3. Med forbehold af stk. 1 og 2 kan de revisionsopgaver, der er indgået aftale om før den 16. juni

2014, men som stadig er i gang den 17. juni 2016, forblive gyldige indtil afslutningen af den mak-

simale varighed, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2, litra b). Artikel 17,

stk. 4, finder anvendelse.

4. Artikel 16, stk. 3, finder først anvendelse på revisionsopgaver efter udløbet af perioden i artikel

17, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 42

Nationale bestemmelser

Medlemsstaterne fastsætter passende bestemmelser for at sikre, at denne forordning anvendes effek-

tivt.

Artikel 43

Ophævelse af afgørelse 2005/909/EF

Afgørelse 2005/909/EF ophæves.

Artikel 44

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Den anvendes fra den 17. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Artikel 16, stk. 6, finder imidlertid anvendelse fra den 17. juni 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand

(

) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 61.

(

)

Europa-Parlamentets holdning af 3.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(

)

Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og

konsoliderede regnskaber (EFT

L 372 af 31.12.1986, s. 1).

(

)

Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

(EFT

L 374 af 31.12.1991, s. 7).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af

direktiv 2001/34/EF (EUT

L 390 af 31.12.2004, s. 38).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om

ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT

L 319 af

5.12.2007, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmel-

ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT

L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed

som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og

ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT

L 267 af 10.10.2009, s. 7).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om

ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT

L 174 af

1.7.2011, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om æn-

dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse

af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT

L 145 af 30.4.2004, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og

tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og

om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT

L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoli-

derede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv

84/253/EØF (EUT

L 157 af 9.6.2006, s. 87).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT

L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det

finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anven-

delse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT

L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(

) EUT L 120 af 7.5.2008, s. 20.

(

)

Den europæiske tilsynsmyndighed oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24.

november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-

hed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT

L 331 af

15.12.2010, s. 84).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

(

)

Den europæiske tilsynsmyndighed oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24.

november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af

afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(

)

Den europæiske tilsynsmyndighed oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24.

november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse

2009/79/EF (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig

revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (se side 196 i denne EUT).

(

) EUT C 336 af 6.11.2012, s. 4.

(

)

Kommissionens afgørelse 2005/909/EF af 14. december 2005 om oprettelse af en ekspertgruppe til at bistå Kommissionen

og lette samarbejdet mellem offentlige tilsynssystemer for revisorer og revisionsfirmaer (EUT

L 329 af 16.12.2005, s. 38).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direk-

tiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT

L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT

L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT

L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-

synsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af

Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-

synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af

afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 48).«

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Baggrund

2.2. Formål

2.3. Revisorkommissionens rapport

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Ændringer i revisorloven

3.1.1. Gældende ret i hovedtræk

3.1.2. Lovforslagets indhold

3.1.2.1. Definition af virksomheder af interesse for offentligheden

3.1.2.1.1. Gældende ret

3.1.2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.2. Godkendelse af udenlandske revisorer og revisionsvirksomheder

3.1.2.2.1. Gældende ret

3.1.2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.3. Accept, tilrettelæggelse og udførelse af revisionen

3.1.2.3.1. Gældende ret

3.1.2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.4. Revisors rapportering

3.1.2.4.1. Gældende ret

3.1.2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.5. Etik og uafhængighed

3.1.2.5.1. Gældende ret

3.1.2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.6. Intern organisation og kvalitetsstyring samt kvalitetskontrol

3.1.2.6.1. Gældende ret

3.1.2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.7. Revisionsudvalg

3.1.2.7.1. Gældende ret

3.1.2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.8. Organisering og tilrettelæggelse af det offentlige tilsyn og kvalitetskontrol

3.1.2.8.1. Gældende ret

3.1.3.8.1. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.9. Sanktioner og offentliggørelse

3.1.2.9.1. Gældende ret

3.1.2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.3. Ændringer i anden lovgivning

3.1.3.1. Revisors valgperiode

3.1.3.1.1. Gældende ret

3.1.3.1.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.3.2. Forbud mod aftaler om begrænsning af valg af revisorer

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

3.1.3.2.1. Gældende ret

3.1.3.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.3.3. Revisors afskedigelse, minoritetsbeskyttelse

3.1.3.3.1. Gældende ret

3.1.3.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører for det første de regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregn-

skaber og konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirektiv), som medlemsstaterne har pligt til at gen-

nemføre. Direktivet er som udgangspunkt et minimumsdirektiv.

For det andet gennemfører lovforslaget de lempelsesmuligheder, som medlemslandene har efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav

til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, ligesom lovforslaget sikrer, at

revisorloven er i overensstemmelse med forordningen.

Regeringen har det som en hovedprioritet, at EU-regulering ikke er unødvendigt byrdefuld, og at

Danmark ikke implementerer EU-regulering på en mere bebyrdende måde end de lande, vi konkur-

rerer med – med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

Der lægges derfor op til en sanering af eksisterende overimplementering af de hidtidige EU-regler

på revisionsområdet, idet nationale særregler med en enkelt undtagelse fjernes.

Dernæst udnyttes de lempelsesmuligheder, som henholdsvis direktivet og forordningen giver med-

lemsstaterne mulighed for.

Endelig foreslås der gennemført en forenkling af myndighedsstrukturen på revisorområdet og en

ændring af kvalitetskontrollen med et større fokus på risikobaseret kontrol samt en ændring af sank-

tionssystemet med lempeligere sanktioner for mindre førstegangsovertrædelser og til gengæld mere

vidtrækkende sanktioner for væsentlige overtrædelser.

Formålet med de foreslåede ændringer er at hæve revisionskvaliteten ved bl.a. at sætte fokus på

revisors professionelle skepsis, skærpe kravene til revisors uafhængighed og til revisionsvirksom-

hedernes interne organisation og kvalitetsstyring og dermed styrke offentlighedens tillid til revide-

rede regnskaber. Samtidig vil ændringerne modvirke unødvendigt administrativt byrdefulde lov-

krav, hvor disse ikke er nødvendige for at sikre revisionskvaliteten og revisors uafhængighed. Æn-

dringerne vil endvidere effektivisere og forenkle det offentlige tilsyn med revisorerne samt målrette

tilsynet der, hvor der er størst risiko for fejl og mangler.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

For fremtiden vil regler for revision af virksomheder af offentlig interesse (PIE virksomheder) dels

findes i revisorloven, dels i forordningen. PIE virksomheder er i 8. selskabsdirektiv defineret som

børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter, forsikringsselskaber samt virksomheder, som nationalt

er defineret som PIE virksomheder i de pågældende medlemsstater. Lovforslaget fjerner således de

regler i den gældende revisorlov, som alene vedrører revision af PIE virksomheder, og som nu

fremgår af forordningen, for eksempel kravet om en gennemsigtighedsrapport.

Nogle af de regler, der skal gennemføres, foreslås gennemført i selskabslovene. Det drejer sig om

de regler om valg og afsættelse af revisor m.v., der retter sig mod de reviderede virksomheder.

Der er tale om gennemførelse af EU regler, som finder anvendelse fra den 17. juni 2016. Det fore-

slås derfor, at loven træder i kraft den 17. juni 2016.

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Baggrund

I forbindelse med den finansielle krise sidst i 00erne blev der blandt andet rejst spørgsmål om,

hvorvidt revisors uafhængighed var sikret godt nok, og om revisors erklæringer indeholdt tilstræk-

kelige og rigtige informationer. På den baggrund igangsatte Europa-kommissionen i 2010 en revisi-

on af reglerne på revisionsområdet, som kunne underbygge revisors rolle som offentlighedens til-

lidsrepræsentant.

Europa-Kommissionens arbejde med en reform og modernisering af EU-revisorreguleringen cen-

trerede sig særligt om: Revisors rolle og uafhængighed, øget tilsyn og styrkelse af konkurrencen på

revisionsmarkedet.

Europa-Kommissionen fremsatte herefter den 30. november 2011 forslag til ændring af 8. sel-

skabsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Europa-

Kommissionen fremsatte samtidig et nyt forslag til forordning om særlige krav ved lovpligtig revi-

sion af virksomheder af interesse for offentligheden (også kaldet PIE virksomheder).

Europa-Kommissionen begrundede forslagene med, at bedre revisioner, mere informative revisi-

onsrapporter samt styrkelse af revisors uafhængighed ville øge tilliden til virksomhedernes regn-

skaber.

Under forhandlingerne om forslagene blev en del elementer fra forordningen flyttet til direktivet

og kom dermed til at gælde for alle revisioner, og ikke blot for PIE virksomheder.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 16. april 2014 ændringsdirektivet og forordningen. For-

ordningen finder anvendelse fra den 17. juni 2016. Direktivet skal ligeledes være implementeret i

national ret senest denne dato.

Ændringsdirektivet indeholder bestemmelser, som medlemslandene er forpligtede til at gennemfø-

re. Direktivet indeholder således bestemmelser, som regulerer revisionsvirksomheders interne orga-

nisation, revisors forberedelse af revisionen, samt tilrettelæggelse af revisionsarbejdet. Direktivet

indeholder endvidere bestemmelser, der styrker uafhængigheden i det offentlige tilsyn med reviso-

rer og revisionsvirksomheder – f. eks. ved, at der ikke må deltage godkendte revisorer i ledelsen af

det offentlige tilsyn. Der er ligeledes bestemmelser, der sikrer, at kvalitetskontrollen af revisorer og

revisionsvirksomheder i højere grad bliver risikobaseret, ligesom der er krav om whistleblower ord-

ninger i revisionsvirksomhederne og i det offentlige tilsyn.

Forordningen indeholder særlige uafhængighedsbestemmelser for revision af PIE virksomheder.

For eksempel vil der fremover bl.a. være en begrænsning i revisors adgang til at levere andre ydel-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ser end revision. Der vil ligeledes være krav om, at PIE virksomheder skal gennemføre udbud ved

revisorskifte og skal skifte revisionsvirksomhed efter udløbet af en vis periode.

2.2. Formål

Med lovforslaget gennemføres de krævede ændringer på en måde, som fremmer en bedre revision,

mere informative revisionsrapporter og offentlighedens tillid til revisors erklæringer under hensyn

til samtidig at undgå unødvendigt restriktiv og byrdefuld regulering.

Det er udgangspunktet, at reglerne ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen,

medmindre der er tungtvejende grunde hertil. Det må således ikke blive dyrere end nødvendigt for

virksomheder at blive revideret, og der bør ikke pålægges revisionsvirksomhederne unødige restrik-

tioner og byrder. Lovforslaget lægger derfor op til en sanering af overimplementering i den gælden-

de revisorlovgivning, idet yderligere overimplementering undgås, og nationale særregler som ud-

gangspunkt fjernes.

Samtidig er det formålet, at lovforslaget skal reducere forventningskløften mellem revisor og den,

der læser revisors erklæringer m.v. Lovforslaget gennemfører ændringer i 8. selskabsdirektiv, hvor-

efter revisors erklæringer bliver mindre standardiserede og mere informative at læse for brugerne,

så der tegner sig et klarere billede af det arbejde, som revisor har udført, og af virksomhedens øko-

nomiske tilstand.

Et vigtigt element med henblik på at sikre tilliden til revisor som offentlighedens tillidsrepræsen-

tant er det offentlige tilsyn med revisorerne. Det nuværende offentlige tilsyn er ganske komplekst

opbygget med forskellige myndigheder og organer med forskellige opgaver. Erhvervsstyrelsen har

ansvaret for det overordnede tilsyn og undersøgelser og er samtidig sekretariat for Revisortilsynet.

Revisortilsynet forestår kvalitetskontrollen, Revisorkommissionen forestår afvikling af eksamen

som godkendt revisor og Revisornævnet idømmer disciplinære sanktioner.

Lovforslaget lægger derfor op til en forenkling af tilsynssystemet. Revisortilsynet nedlægges, og

Erhvervsstyrelsen udpeges som ansvarlig tilsynsmyndighed på samme måde som Finanstilsynet er

tilsynsmyndighed i forhold til den finansielle branche. Revisorkommissionen nedlægges, og der

indføres en eksamensordning, som det kendes fra advokatområdet, således at FSR – danske reviso-

rer fremover står for den praktiske gennemførelse af revisoreksamen indenfor rammerne af offent-

ligt fastsatte eksamenskrav og under tilsyn af et eksamensudvalg, der samtidig fungerer som rådgi-

vende udvalg for Erhvervsstyrelsen i forhold til den overordnede tilrettelæggelse af revisortilsynet.

Revisornævnet videreføres, men omfanget af sager begrænses, idet mindre sager om førstegangs-

overtrædelser ikke længere vil blive indbragt af Erhvervsstyrelsen, og samtidig tillægges nævnet

yderligere sanktionsmuligheder i forhold til alvorlige overtrædelser. Mindre sager om førstegangs-

overtrædelser vil således fremover i stedet blive fulgt op af en vejledende og forebyggende indsats,

der skal sikre mod, at overtrædelsen vil gentage sig. Samtidig bliver der med forslaget lagt op til at

sætte hårdere ind overfor grove overtrædelser.

Det er målet, at kvalitetskontrollen med revisorer og revisionsvirksomhedere skal være mere risi-

kobaseret, så det er de revisorer og de revisionsvirksomheder, hvor der er størst sandsynlighed for

fejl, der udtages til kontrol. Efter de gældende regler findes der ingen fejl eller mangler i op til 70 %

af de kontroller, der gennemføres. Dvs. der er tale om kontroller, som kan siges at have været unød-

vendige. Der lægges derfor op til at udnytte ændringsdirektivets mulighed for helt at overgå til risi-

kobaseret kvalitetskontrol for så vidt angår de revisionsvirksomheder, der alene reviderer små virk-

somheder. I dag kontrolleres disse revisionsvirksomheder periodisk og minimum hvert 6. år. Med

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

risikobaseret kontrol udvælges virksomheder til kontrol på grundlag af risikoindikatorer, der viser,

hvorvidt der er en forøget risiko for fejl og mangler.

Der skal dog efter EU-reglerne stadig gennemføres systematisk kontrol af revisionsvirksomheder,

der reviderer PIE virksomheder og store virksomheder. Afslutningen på kvalitetskontrollen skal

samtidig være mere fremadrettet med anbefalinger og rådgivning.

Med lovforslaget skabes en bedre balance i disciplinærsystemet, så mindre forseelser i første-

gangstilfælde ikke som nu vil blive indbragt for Revisornævnet og sanktioneret med en disciplinær

bøde. Dette vil medføre et færre antal sager ved Revisornævnet, således at nævnet får ressourcer til

en hurtigere behandling af de alvorlige overtrædelser. Samtidig vil sanktionerne over for de reviso-

rer og revisionsvirksomheder, som begår grove overtrædelser, blive skærpet. Lovforslaget indfører

således en række nye sanktioner for grove overtrædelser, herunder betinget frakendelse af retten til

at drive virksomhed som revisor, midlertidige begrænsning i revisors mulighed for at udøve sit

hverv, og mulighed for i tilfælde af meget alvorlige overtrædelser at anvende bødesanktioner på det

dobbelte af det nuværende niveau.

Forordningen indeholder særligt skærpede krav til revisors uafhængighed ved revision af virksom-

heder af interesse for offentligheden, herunder tvungen rotation af revisionsvirksomheden, regule-

ring af hvilke rådgivningsydelser revisor må sælge udover revision samt øvre grænse for volumen

af rådgivningsydelser til revisionskunder.

Forordningen indeholder mulighed for, at medlemslandende kan stille endnu strengere krav, men

også mulighed for at stille mindre strenge krav på visse områder (nationale optioner). For at undgå

at danske virksomheder stilles dårligere i den internationale konkurrence, lægges der med lov-

forslaget op til at udnytte lempelsesmulighederne og ikke at stille strengere krav end forordningens

minimumskrav.

Ændringsdirektivet indeholder ligeledes en række muligheder for lempelser af kravene, som med-

lemsstaterne kan vælge at gennemføre. Hvor der i direktivet er sådanne lempelsesmuligheder, er de

udnyttet i lovforslaget eller vil blive udnyttet i bekendtgørelser, som lovforslaget giver hjemmel til

at udstede. Regeringen skaber med lempelserne potentielt mulighed for administrative besparelser

for virksomhederne, uden at det vurderes at medføre tab af væsentlig informationer om revisionen.

Der indføres således mulighed for, at revisors valgperiode i PIE virksomheder kan forlænges med

op til 10 år, hvis der foretages udbud, og med op til 14 år, hvis der vælges mere end én revisor. For-

ordningens udgangspunkt er, at virksomhederne skal skifte revisor efter maksimalt 10 år. Se nær-

mere afsnit 3.1.3.1.

Der indføres også mulighed for, at tilsynsmyndigheden undtagelsesvist kan fritage revisionsvirk-

somheder i op til 2 år fra kravet om begrænsning i levering af ikke-revionsydelser til PIE virksom-

heder. Forordningens udgangspunkt er, at der indtræder en begrænsning på levering af ikke-

revisionsydelser på 70 pct. af honoraret for revisionen, hvis revisor har leveret ikke-revisionsydelser

i 3 på hinanden følgende år. Se nærmere afsnit 3.1.2.5.

Forordningens mulighed for, at det nationalt kan tillades, at revisionsvirksomheden kan levere

visse skatte- og vurderingsydelser, der ifølge forordningen ellers ikke er tilladte, til den reviderede

PIE virksomhed, udnyttes også. Forordningens udgangspunkt er, at revisor altid er afskåret fra at

levere en række nærmere oplistede ikke-revisionsydelser.

Vedrørende revisionsudvalg undtages visse finansielle virksomheder for kravet om at have et revi-

sionsudvalg, ligesom der indføres mulighed for at lade det samlede ledelsesorgan udøve revisions-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

udvalgets funktioner. Direktivets udgangspunkt er, at alle PIE virksomheder skal etablere et revisi-

onsudvalg.

Direktivets muligheder for at indføre lempeligere krav for små virksomheder udnyttes ligeledes.

Det drejer sig om lempeligere krav vedrørende accept og fortsættelse af revisionsopgaven, tilrette-

læggelse af arbejdet og i forhold til dokumentation i forbindelse med intern organisation.

På et enkelt område foreslås det, at der skal gælde en national særregel, da der vurderes at være

væsentlige hensyn som taler herfor. Det drejer det sig om lovforslagets anvendelsesområde. 8. sel-

skabsdirektivs anvendelsesområde omfatter alene erklæringer på regnskabet om lovpligtig revision.

Den gældende revisorlov omfatter derimod alle revisorerklæringer med sikkerhed (fx erklæring om

tilstedeværelse af kapital i en virksomhed eller udvidet gennemgang af regnskab efter Erhvervssty-

relsens erklæringsstandard). Visse bestemmelser finder endvidere anvendelse på erklæringer uden

sikkerhed.

Alle erklæringer med sikkerhed, herunder revisionspåtegninger, er i dag underlagt det offentlige

tilsyn og kvalitetskontrol, hvilket er forbundet med byrder. Hvis erklæringer med sikkerhed frem-

over ikke omfattes af loven, ville de ikke være omfattet af det offentlige tilsyn og kvalitetskontrol.

Det kunne forringe tilliden til disse erklæringer med sikkerhed, og kunne i værste fald medføre sti-

gende økonomisk kriminalitet. Derudover kunne det medføre misforståelser om, hvilke erklæringer

der er underlagt det offentlige tilsyn og kvalitetskontrol. Regeringen har derfor med lovforslaget

valgt at fastholde det nugældende anvendelsesområde til at omfatte alle erklæringer med sikkerhed.

En stor del af lovændringerne vil ikke medføre nye konsekvenser for revisorvirksomhederne, idet

revisionsvirksomhederne allerede i dag efterlever disse krav, der for eksempel følger af revisions-

standarderne. Lovforslaget vil dog på den ene side medføre nye administrative byrder, som relaterer

sig til indførelse af obligatoriske krav i ændringsdirektivet. Samtidig vil der på den anden side være

administrative lettelser som konsekvens af, at der vil være færre virksomheder, som vil skulle revi-

deres efter de skrappere krav i forordningen.

2.3. Revisorkommissionens rapport

Revisorkommissionen bistår Erhvervsstyrelsen ved administration af loven og består af godkendte

revisorer og særligt sagkyndige indenfor forretning, skatteret, skifteret og nationaløkonomi. Kom-

missionen blev i efteråret 2014 af Erhvervsstyrelsen anmodet om at komme med forslag til, hvordan

en række væsentlige spørgsmål i relation til udvalgte artikler i ændringsdirektivet ville kunne gen-

nemføres i dansk lovgivning. Kommissionen blev samtidigt anmodet om at vurdere fordele og

ulemper ved eventuel udnyttelse af nogle af de optioner, som forordningen giver til medlemsstater-

ne.

De områder, som Revisorkommissionen blev anmodet om at se nærmere på, var følgende:

–

Definitioner, herunder PIE definition

–

Revisionens omfang

–

Godkendelse af revisorer og revisionsvirksomheder fra andre medlemslande

–

Revisionsvirksomheders interne organisation

–

Professionel skepsis, uafhængighed og honorar fra samme kunde

–

Revisors afskedigelse og tavshedspligt

–

Forbud mod aftaler om begrænsning af valg af revisor

–

Forberedelse af revisionen, tilrettelæggelse af arbejdet og revisionsstandarder

–

Revisionspåtegning, revisionsprotokol og revision af koncernregnskaber

–

Revisionsudvalg

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Desuden blev Revisorkommissionen anmodet om at vurdere fordele og ulemper ved en hel eller

delvis udnyttelse af de optioner, som forordningen giver medlemsstaterne vedrørende:

–

Revisors valgperiode

–

Forbudte ydelser

–

Begrænsning i levering af tjenesteydelser

Arbejdet i Revisorkommissionen førte til, at Revisorkommissionens rapport, Revisorlovgivningen

- styrkelse af revisionskvalitet, uafhængighed og konkurrence, blev offentliggjort i oktober 2015.

Med rapporten fulgte forslag med bemærkninger til ændring af de bestemmelser, Revisorkommissi-

onen var blevet anmodet om at se nærmere på. Endvidere indeholdt rapporten en angivelse af forde-

le og ulemper vedrørende de områder, som kommissionen var anmodet om at vurdere.

Revisorkommissionen har endvidere i november 2014 offentliggjort en analyse af Revisornævntes

praksis for frakendelse af revisorer godkendelse.

Revisorkommissionens analyser og anbefalinger er inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget. Lovforslaget følger i al væsentlighed Revisorkommissionens anbefalinger, dog således

at direktivets lempelsesmuligheder udnyttes på områder, hvor kommissionen ikke har foreslået det-

te. Derudover fraviger lovforslaget på enkelte områder Revisorkommissionens forslag. Det drejer

sig om ophævelse af kravet om at føre en revisionsprotokol ved revision af andre virksomheder end

virksomheder af interesse for offentligheden, hvor Revisorkommissionen foreslår, at kravet videre-

føres. Derudover drejer det sig om ophævelse af begrænsningen i, hvor stor en andel af omsætnin-

gen, en revisor må have fra samme revisionskunde, hvor Revisorkommissionen foreslår bestemmel-

sen videreført, samt forslaget om at kunne vælge eksterne personer, som medlemmer af revisions-

udvalget, hvor Revisorkommissionen ikke har foreslået en sådan adgang. Der henvises til en nær-

mere til beskrivelse under lovforslagets hovedpunkter.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Ændringer i revisorloven

3.1.1. Gældende ret i hovedtræk

Den gældende revisorlov, som trådte i kraft den 17. juni 2008, er baseret på bestemmelserne i den

tidligere gældende revisorlov fra 2003 og Revisorkommissionens betænkning nr. 1478 fra oktober

2006 om implementering af dele af et nyt 8. direktiv fra 2006 om lovpligtig revision samt direkti-

vets øvrige bestemmelser.

Den gældende revisorlov indførte bestemmelser, der øgede kvaliteten af revisors arbejde. Der blev

således bl.a. fastsat krav om tvungen efteruddannelse for alle revisorer samt om en øget oplysnings-

pligt mellem tiltrædende og fratrædende revisorer. Endvidere blev det offentlige tilsynssystem med

revisorerne styrket, ligesom der blev fastsat regler om revisionsudvalg i børsnoterede og finansielle

virksomheder.

Desuden blev kravene til revisors uafhængighed skærpet, og der blev bl.a. skabt hjemmel til at

fastsætte yderligere regler om selvrevision og egeninteresse ved revision af revisionskunder af inte-

resse for offentligheden, f.eks. forbud mod at levere visse ikke-revisionsydelser til sådanne kunder.

Reglerne om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for

offentligheden, blev endvidere styrket, herunder med en hyppigere kontrolfrekvens.

Som følge af Europa-Kommissionens henstilling fra 2008 om ekstern kvalitetssikring af revisions-

virksomheder, der reviderede virksomheder af interesse for offentligheden, blev revisorloven æn-

dret i 2012 (lov nr. 1232 af 18. december 2012). Med ændringsloven blev uafhængigheden ved kva-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

litetskontrollen af sådanne revisionsvirksomheder styrket, idet den blev henlagt til kvalitetskontrol-

lanter ansat i Erhvervsstyrelsen, men fortsat undergivet Revisortilsynet.

I 2013 blev revisorloven ændret med en modernisering af revisoruddannelsen. Samtidig blev der

indført en certificeringsordning af revisor til at revidere finansielle virksomheder for at sikre, at

revisor har et minimum af erfaring med og viden om den konkrete type af finansiel virksomhed, og

derved øge kvaliteten af revisionen af de finansielle virksomheder.

Revisorloven er således løbende blevet justeret. Denne justering er bl.a. sket på baggrund af sam-

fundsmæssige hændelser og politiske beslutninger. Revisorlovgivningen er blevet tilpasset de ud-

fordringer, der igennem tiden har været i fokus både nationalt og internationalt.

3.1.2. Lovforslagets indhold

3.1.2.1 Definition af virksomheder af interesse for offentligheden

3.1.2.1.1. Gældende ret

Lovens § 21, stk. 3, fastlægger indirekte begrebet ”virksomheder af interesse for offentligheden”

(PIE virksomheder), da bestemmelsen fastsætter særlige krav om oplysninger i revisionsprotokol-

len, som efter det gældende 8. selskabsdirektiv alene gælder for PIE virksomheder. Hvor der i loven

i øvrigt er fastsat særlige forpligtelser m.v. ved revisionen af PIE virksomheder, sker dette ved i

loven at angive, at forpligtelsen vedrører ”virksomheder omfattet af § 21, stk. 3”.

Virksomheder omfattet af den gældende revisorlovs § 21, stk. 3, er:

–

Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller

et EØS-land,

statslige aktieselskaber,

kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og regioner,

virksomheder og foreninger, der er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgivnin-

gen for finansielle virksomheder eller foreninger, samt ATP koncernen, og

virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af tre kriterier

(en medarbejderstab på 2.500 personer, en balancesum på 5 mia. kr. eller en nettoomsætning på

5 mia. kr.).

8. selskabsdirektivs mindstekrav til PIE virksomheder omfatter:

–

børsnoterede virksomheder

–

kreditinstitutter

–

forsikringsselskaber

Den gældende revisorlov, omfatter sammenholdt med 8. selskabsdirektivs definition af PIE virk-

somheder således - også efter vedtagelsen af ændringsdirektivet - flere typer virksomheder, end

hvad der kræves for at opfylde direktivet.

3.1.2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Som følge af forordningen og ændringerne af 8. selskabsdirektiv sker der en udvidelse af de for-

pligtelser, der vil gælde ved revision af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE virksom-

heder). Hvis en virksomhed omfattes af direktivets definition af virksomheder af interesse for of-

fentligheden, gælder hele forordningen for den pågældende virksomhed. Det er ikke muligt ved

national lov at begrænse hvilke af forordningens bestemmelser, der finder anvendelse. Forordnin-

gens krav medfører væsentlige byrder for de virksomheder, der defineres som PIE virksomheder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

For at undgå at erhvervslivet påføres unødvendige byrder ændres definitionen af PIE virksomheder

derfor, således den indsnævres til direktivets mindstekrav (børsnoterede virksomheder, kreditinsti-

tutter og forsikringsselskaber). Dvs. at store virksomheder, kommuner, kommunale fællesskaber

regioner, statslige aktieselskaber samt andre finansielle virksomheder omfattet af kapital- eller for-

muekrav udgår af definitionen.

Det foreslås, at kommuner, kommunale fælleskaber og regioner, ikke fremover skal være omfattet

af definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE virksomheder). I stedet foreslås

indsat en bemyndigelsesbestemmelse til, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med

social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler for revisionen af disse. Bemyndigelsen forventes

at blive udnyttet således, at de indholdsmæssige bestemmelser i forordningen, der kan medvirke til

at fremme den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og kon-

trollen med denne revision, som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse på den kommunale

og regionale revision.

Ved at følge ændringsdirektivets mindstekrav vil ca. 385 virksomheder være omfattet af definitio-

nen. Dette skal sammenholdes med, at ca. 800 virksomheder, kommuner kommunale fællesskaber

og regioner er omfattet af den gældende definition.

Det er Revisorkommissionens opfattelse, at den danske definition ikke skal gå videre end mini-

mumskravet i direktivet, medmindre særlige danske hensyn kan begrunde det. Revisorkommissio-

nen har ikke taget aktivt stilling til, om store ikke-børsnoterede virksomheder bør være omfattet,

men har foreslået, at beløbsgrænserne for balancesum og nettoomsætning hæves, således at færre

virksomheder omfattes, såfremt der er politisk ønske om at fastholde disse virksomheder i definitio-

nen.

3.1.2.2. Godkendelse af udenlandske revisorer og revisionsvirksomheder

3.1.2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan revisorer, der i et andet EU/EØS-land eller i et land, som EU har ind-

gået aftale med, er godkendt til at udføre lovpligtig revision, blive godkendt som revisorer i Dan-

mark. Tilsvarende kan revisorer fra et tredjeland blive godkendt som revisor, hvis vedkommende

kan godtgøre at have gennemført en uddannelse i udlandet, der kan sidestilles med den danske ud-

dannelse til statsautoriseret revisor.

I begge tilfælde er det en betingelse for godkendelse, at de pågældende skal dokumentere deres

kendskab til dansk lovgivning ved at bestå en egnethedsprøve.

Udenlandske revisionsvirksomheder kan blive godkendt i Danmark efter samme regler, som gæl-

der for danske revisionsvirksomheder.

3.1.2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Ved ændringen af 8. selskabsdirektiv gives der mulighed for, at medlemslandene ved godkendelse

af revisorer fra andre EU/EØS-lande eller lande, som EU har indgået aftale med, kan vælge mellem

at pålægge en ansøger at gennemgå en prøvetid eller at bestå en egnethedsprøve.

Det foreslås, at en ansøger som hidtil som udgangspunkt skal aflægge egnethedsprøve. Hvis en

ansøger dokumenterer at have dybdegående kendskab til den danske regulering af de for revisorer

relevante emner, kan Erhvervsstyrelsen undlade at stille krav om bestået egnethedsprøve som betin-

gelse for godkendelse.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås endvidere, at de gældende krav for godkendelse af revisorer fra tredjelande viderefø-

res, dog således at der indføres et krav om gensidighed. Dvs. at det tredjeland, der har godkendt

ansøgeren til at udføre lovpligtig revision, på tilsvarende vis vil godkende danske godkendte reviso-

rer.

Ved ændringsdirektivet indføres der regler om registrering af revisionsvirksomheder, der er god-

kendt i et andet medlemsland. Reglerne indebærer bl.a., at revisionsvirksomheden er omfattet af

kvalitetskontrollen i hjemlandet, mens værtslandet alene kan føre tilsyn med de revisioner, der ud-

føres på dettes område.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes særskilt bestemmelse om godkendelse af revisi-

onsvirksomheder fra andre medlemslande.

Lovforslaget følger Revisorkommissionens anbefalinger.

3.1.2.3. Accept, tilrettelæggelse og udførelse af revisionen

3.1.2.3.1. Gældende ret

Det gældende 8. selskabsdirektiv fastlægger ikke regler om tilrettelæggelse af en revision eller

accept og fortsættelse af en revisionsopgave. Den gældende revisorlov regulerer heller ikke nærme-

re revisors eller revisionsvirksomhedens tilrettelæggelse af en revision eller accept og fortsættelse af

en revisionsopgave udover stillingtagen til uafhængigheden. Der er dog bestemmelser, som regule-

rer f.eks. vurderingen af trusler mod uafhængigheden eller forhold vedrørende tilrettelæggelse af

arbejdet som f.eks. krav til dokumentation af revisors erklæringer.

De internationale standarder, herunder standarden om kvalitetsstyring i revisionsvirksomheder,

som udfylder god skik efter revisorlovens § 16 og § 28, indeholder ligeledes krav omfattet af æn-

dringsdirektivet.

Ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 fik Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indføre de internationale

standarder i dansk lovgivning, men denne hjemmel er ikke udnyttet. Det skyldes, at Europa-

Kommissionen endnu ikke har udnyttet sin kompetence til at bestemme, at lovpligtig revision skal

udføres efter de gældende internationale standarder.

Revisorloven indeholder regler om revisors fratræden mv. Imidlertid regulerer loven ikke det for-

hold, at den fratrædende revisor ikke er den revisor, der har afgivet den seneste erklæring, herunder

også i relation til udlevering af alle relevante oplysninger.

Den gældende revisorlov angiver koncernrevisors ansvar og pligter som en dokumentationsbe-

stemmelse. Koncernrevisors ansvar følger endvidere af regnskabslovgivningen.

3.1.2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Ændringsdirektivet indeholder nærmere bestemmelser om revisors eller revisionsvirksomhedens

tilrettelæggelse af en revision og accept og fortsættelse af en revisionsopgave. Det foreslås, at kra-

vene til accept og fortsættelse af en revisionsopgave indsættes i en ny bestemmelse i lovens § 15 a,

og at kravene til tilrettelæggelse af arbejdet gennemføres i en bekendtgørelse.

Lovforslaget beskriver de handlinger, som revisionsvirksomheden skal foretage, inden den accepte-

rer eller fortsætter en lovpligtig revision, herunder særligt i forhold til trusler mod uafhængigheden,

og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler.

Desuden skal revisionsvirksomheden forud for eller når den fortsætter en revisionsopgave vurdere

og dokumentere, at den ikke påtager sig en sag, som den ikke har den nødvendige tid, ressourcer og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

kompetente ansatte til at udføre korrekt. Ydermere indsættes krav om, at revisionsvirksomheden

skal sikre, at revisor er godkendt til at afgive revisionspåtegningen på regnskabet.

Med hensyn til anvendelsesområdet har direktivet et mere snævert anvendelsesområde end revi-

sorloven, da anvendelsesområdet for 8. selskabsdirektiv er lovpligtig revision, hvorimod revisorlo-

ven også omfatter andre erklæringer med sikkerhed m.v. for eksempel erklæringer om udvidet gen-

nemgang og selskabsretlige erklæringer. Da lovforslaget har fokus på at undgå overimplementering

af EU-reglerne, foreslås det, at bestemmelsen kun skal gælde for lovpligtig revision. Dog skal uaf-

hængighedsreglerne, herunder om der foreligger trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors

uafhængighed, som hidtil også gælde for andre erklæringsopgaver med sikkerhed.

Lovforslaget udnytter direktivets mulighed for at fastsætte forenklede krav for accept og fortsæt-

telse af en revisionsopgave af små virksomheder.

De nye EU-regler indeholder bestemmelser om tilrettelæggelse af en revisionsopgave, og der er

mulighed for at fastætte en mere forholdsmæssig anvendelse af revisionsstandarderne.

Den gældende bestemmelse i revisorloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler og standarder om etik, udførelse af revisionsopgaver og afgivelse af revisions-

påtegninger, herunder udtalelse om ledelsesberetninger. Der er ligeledes hjemmel til at udstede reg-

ler om udførelse og afgivelse af andre erklæringsopgaver med sikkerhed.

Bestemmelsen er i dag udnyttet i erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 385 af 17. april

2013), der fastsætter nærmere regler om afgivelse af revisionspåtegninger, herunder udtalelse om

ledelsesberetninger, samt om afgivelse af erklæringer om review (gennemgang) og afgivelse af an-

dre erklæringer med sikkerhed. Endvidere er bestemmelsen udnyttet i erklæringsstandarden for små

virksomheder.

Det foreslås at præcisere, at Erhvervsstyrelsen - udover at kunne gennemføre nationale regler og

standarder om etik, udførelse og afgivelse af revisionspåtegninger m.v. samt gennemføre internatio-

nale standarder, herunder en proportional anvendelse af standarderne ved revision af små virksom-

heder - også kan fastsætte krav eller standarder vedrørende tilrettelæggelse og udførelse af revisi-

onsopgaver.

Med hensyn til anvendelsesområdet foreslås det, at kravene til tilrettelæggelse af arbejdet udeluk-

kende skal finde anvendelse ved revision, hvilket svarer til ændringsdirektivets anvendelsesområde.

Lovforslaget udnytter muligheden for lempeligere regler for tilrettelæggelse af arbejdet ved revision

af små virksomheder.

Lovforslaget indfører lempeligere krav for revision af små virksomheder, for så vidt angår revisors

forpligtelse til at registrere overtrædelser af bestemmelserne i revisorloven eller forordning (EU) nr.

537/2014, idet der alene skal gælde et krav om registrering af grove overtrædelser som for eksempel

overtrædelse af uafhængighedsreglerne.

Endvidere indføres der lempeligere regler i forbindelse med revisors pligt til at føre et register over

overtrædelserne, herunder de foranstaltninger, der er truffet over for sådanne overtrædelser og for at

ændre kvalitetsstyringssystemet.

De nye EU-regler udvider personkredsen, som den tiltrædende revisor har pligt til at rette henven-

delse til.

Det foreslås at præcisere, at den tiltrædende revisor har pligt til at rette henvendelse til den fratræ-

dende revisor. Såfremt den fratrædende revisor ikke er den revisor, der har afgivet den seneste er-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

klæring på årsregnskabet m.v., skal den tiltrædende revisor også rette henvendelse til den revisor,

der har afgivet den seneste erklæring.

Endelig indeholder lovforslaget nogle præciseringer og nye krav for koncernrevisor, herunder at

koncernrevisors arbejdspapirer tillige skal dokumentere andre revisorers samtykke til videregivelse

af relevant dokumentation vedrørende revisionsarbejdet. Præciseringerne og de nye er en følge af

gennemførelsen af ændringsdirektivet.

Lovforslaget følger Revisorkommissionens anbefalinger, dog ikke for så vidt angår bestemmelser-

nes anvendelsesområde, og dog således at EU-reglernes mulighed for at fastsætte lempeligere regler

for revision af små virksomheder udnyttes.

3.1.2.4. Revisors rapportering

3.1.2.4.1. Gældende ret

Revisorloven indeholder en række rapporteringspligter for revisor i forbindelse med udøvelsen af

dennes virksomhed.

Efter den gældende § 19 skal revisor afgive en revisionspåtegning på et regnskab, når revisor har

afsluttet revisionen. De nærmere krav til revisionspåtegningens indhold er fastsat i erklæringsbe-

kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013).

Kravene til revisionspåtegningen og dens indhold følger af 8. selskabsdirektiv og de tidligere regn-

skabsdirektiver (Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv) og Rådets

syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv)).

Efter den gældende § 20 skal revisor føre en revisionsprotokol, når der udføres revision. Revisi-

onsprotokollen er en ren national bestemmelse.

Endelig indeholder den gældende revisorlov regler om revisors underretningspligt til Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om formodede økonomiske forbry-

delser.

Rapporteringspligten om økonomisk kriminalitet blev indsat i revisorloven i 2003 som supplement

til hvidvasklovgivningen, så også andre former for økonomisk kriminalitet, som revisor blev op-

mærksom på, blev omfattet af en rapporteringspligt.

3.1.2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De nye EU-regler indeholder ændringer og nye krav til revisors rapporteringspligter.

Med ændringsdirektivet indføres krav om afgivelse af en fælles revisionspåtegning, hvis der er

valgt flere revisorer til at udføre revisionen, ligesom der stilles krav om, at der altid skal oplyses om

eventuel væsentlig usikkerhed om fortsat drift (going concern). Forordningen kræver derudover en

række yderligere oplysninger i revisionspåtegningen, hvis der er tale om revision af virksomheder

af offentlig interesse (PIE virksomheder).

Det foreslås, at kravet om afgivelse af fælles revisionspåtegning indsættes i revisorloven, mens de

nærmere krav til revisionspåtegningens indhold som hidtil fastsættes i erklæringsbekendtgørelsen. I

forbindelse med ændring af erklæringsbekendtgørelsen foreslås denne tilpasset de internationale

revisionsstandarder. Herved skabes der samtidig en ramme, der gør det muligt at efterleve de yder-

ligere oplysningskrav, der gælder ved revision af PIE virksomheder. Ved ændringen af bekendtgø-

relsen vil der ligeledes blive set på oplysningspligter, der går videre end EU-reglerne og de interna-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

tionale revisionsstandarder med henblik på at vurdere, om de fortsat skal gælde. Lovforslaget følger

Revisorkommissionens anbefalinger på disse områder.

Det foreslås at ophæve revisorlovens krav om at føre en revisionsprotokol for andre virksomhe-

der end PIE virksomheder, da dette krav i EU-reglerne kun gælder for PIE virksomheder. Revisor-

kommissionen har foreslået at fastholde kravet for alle revisioner og at fastholde de skærpede krav

for revisionsprotokollen, der i dag gælder for PIE virksomheder.

Ophævelsen af kravet om revisionsprotokol for andre virksomheder end PIE virksomheder betyder

ikke, at virksomhedens ledelse ikke længere vil få oplysningerne indeholdt i revisionsprotokollen.

De internationale revisionsstandarder pålægger revisor at kommunikere en række oplysninger til

den reviderede virksomheds ledelse, og der er ikke noget til hinder for, at virksomhedens ledelse

aftaler med revisor, at der fortsat skal føres en revisionsprotokol. Med lovforslaget gives større

valgfrihed ved, at det overlades til den enkelte virksomhed og revisor at aftale, hvad det passer

bedst.

3.1.2.5. Etik og uafhængighed

3.1.2.5.1. Gældende ret

Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant ved udførelse af revisionsopgaver og andre erklæ-

ringsopgaver med sikkerhed og skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik,

herunder udvise den nøjagtighed og omhu, som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik

indebærer endvidere, at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd

og kompetence samt fornøden omhu ved udførelsen af opgaven.

God revisorskik udvikles løbende i takt med udviklingen i samfundet og inden for branchen selv

og synliggøres og udvikles især gennem domme, revisornævnskendelser, responsa, revisionsstan-

darder og -vejledning samt praksis.

Revisorlovens bestemmelser om uafhængighed er en rammebestemmelse og indeholder de over-

ordnede og grundlæggende krav til uafhængighed. Bestemmelsen indeholder endvidere et forbud

mod, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen for en virksomhed af interesse

for offentligheden (PIE virksomhed), må påtage sig en ledende stilling i denne virksomhed før to år

efter, at vedkommende er fratrådt som revisor.

Detailreglerne er fastsat i uafhængighedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 663 af 26. juni 2008)

Det er endvidere et krav, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i årsrap-

porten for en PIE virksomheder, skal udskiftes senest 7 år efter, at de er udpeget til opgaven (part-

nerrotation). De pågældende revisorer kan herefter først påtage sig revisionsopgaven igen efter to

år.

Efter de gældende bestemmelser må en revisionsvirksomhed i fem på hinanden følgende regn-

skabsår ikke have en større andel af sin omsætning end 20 pct. hos samme kunde.

3.1.2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

8. selskabsdirektiv fastlægger principperne for faglig etik, herunder revisors funktion i offentlig-

hedens interesse, revisors integritet og objektivitet samt faglig kompetence og agtpågivenhed. Ved

ændringsdirektivet bliver der indført et eksplicit krav om, at revisor skal udvise professionel skepsis

under udførelse af en revision.

Det foreslås derfor at præcisere kravene til god revisorskik, så dette også omfatter kravet om at

udvise professionel skepsis. Kravet om at udvise professionel skepsis vil også gælde ved andre op-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

gaver end revision, så det følger revisorlovens bredere anvendelsesområde. Det er endvidere i over-

ensstemmelse med den ”Internationale begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed tilpas-

set dansk revisorlovgivning”.

De nye EU-regler skærper generelt kravene til revisors uafhængighed, samtidig med at de skærpe-

de krav til uafhængighed ved revision af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE virk-

somheder) er fastsat i forordningen, herunder kravene til partnerrotation, jf. ovenfor.

Det foreslås, at rammebestemmelsen om revisors uafhængighed ændres, så det præciseres, i hvil-

ken periode uafhængighedskravene gælder. Der indsættes endvidere bestemmelser, der regulerer,

hvordan revisor skal forholde sig til sin uafhængighed, hvis den reviderede virksomhed i regn-

skabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed.

Ændringsdirektivet udvider forbuddet mod at tage ansættelse hos en revisionskunde til også at

gælde ved revision af andre virksomheder end PIE virksomheder, ligesom forbuddet også udstræk-

kes til andre revisorer, der har deltaget i revisionen. Det foreslås, at bestemmelserne samles i en ny

paragraf.

De mere detaljerede krav til uafhængighed foreslås som hidtil fastsat i uafhængighedsbekendtgø-

relsen.

Forordningen stiller en række krav til revisors uafhængighed ved revision af PIE virksomheder.

Dog er der i forordningen en række nationale optioner, som gør det muligt at nedbringe byrderne,

som følger af disse krav. Regeringen lægger op til at disse optioner udnyttes.

Forordningen angiver en række ydelser, som revisor ikke må levere til en PIE virksomhed, som

revisor reviderer. Forordningen giver mulighed for at tillade, at revisor leverer visse skatteydelser

og vurderingsydelser, hvis de generelle krav til uafhængighed er opfyldt, og opgaverne hver for sig

eller samlet ikke har nogen eller kun har uvæsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber. Det

foreslås at udnytte denne option i overensstemmelse med forordningen.

Forordningen indeholder endvidere en begrænsning på 70 pct. for, hvor stor en andel af revisors

honorar fra en PIE virksomhed, der må vedrøre andre ydelser end revision. Forordningen giver mu-

lighed at fastsætte, at den kompetente myndighed efter anmodning fra revisor undtagelsesvist kan

fritage revisor for kravet i en periode på op til to år. Det foreslås at udnytte denne option i overens-

stemmelse med forordningen.

Den gældende bestemmelse om partnerrotation er flyttet fra direktivet til forordningen og vil der-

med fortsat kun gælde ved revision af PIE virksomheder. I konsekvens heraf foreslås det at ophæve

den gældende bestemmelse om partnerrotation i revisorloven.

Forordningen indeholder regler om, hvor stor en andel af revisors omsætning der må komme fra

samme PIE virksomhed. Hvis honoraret fra samme kunde i tre på hinanden følgende regnskabsår

overstiger 15 pct., skal revisor drøfte forholdet med revisionsudvalget. Hvis revisionshonoraret fort-

sat overstiger 15 pct., skal revisionsudvalget beslutte, om revisor kan fortsætte revisionsopgaven i

en periode, der ikke kan overstige to år.

Da der ikke i EU-reglerne er et tilsvarende krav for revision af ikke PIE virksomheder, foreslås det

at ophæve den gældende bestemmelse i revisorloven om, at revisor i fem på hinanden følgende

regnskabsår højst må have 20 pct. af sin omsætning fra samme kunde.

Revisor skal dog fortsat være uafhængig i sit virke, og revisor skal derfor fortsat vurdere en trussel

mod uafhængigheden som følge af en stor omsætning fra samme kunde og anvende sikkerhedsfor-

anstaltninger til at reducere truslen til et acceptabelt niveau.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovforslaget følger Revisorkommissions anbefalinger, dog således at det foreslås at ophæve be-

stemmelsen om, at revisor højst må have 20 pct. af sin omsætning fra samme kunde, som kommis-

sionen har foreslået videreført. Vedrørende udnyttelse af lempelsesmulighederne i forordningen har

Revisorkommissionen alene analyseret fordele og ulemper.

3.1.2.6. Intern organisation og kvalitetsstyring samt kvalitetskontrol

3.1.2.6.1. Gældende ret

Revisorloven regulerer ikke nærmere revisionsvirksomhedens interne organisation udover kravet

om, at revisionsvirksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, som skal dokumenteres. De

gældende internationale standarder, herunder standarden om revisionsvirksomheders kvalitetssty-

ring udfylder begrebet god revisor- og kvalitetsstyringsskik og indeholder bestemmelser om revisi-

onsvirksomheders interne organisation og kvalitetsstyringssystemet.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentatio-

nen for dets anvendelse. Bemyndigelsen hertil er i dag ikke udnyttet. Den lovpligtige kvalitetskon-

trol udføres i dag med udgangspunkt i den internationale standard om revisionsvirksomheders kvali-

tetsstyring, ISQC1.

I forbindelse med den lovpligtige kvalitetskontrol kontrolleres det, om revisionsvirksomheden har

etableret, implementeret og anvendt et kvalitetsstyringssystem. Derudover foretages en stikprøve-

kontrol af udvalgte erklæringsopgaver, for at teste, om erklæringsarbejde er udført i overensstem-

melse med gældende standarder og i overensstemmelse med revisionsvirksomhedens kvalitetssty-

ringssystem.

Pligten til at underkaste sig kvalitetskontrol omfatter alle godkendte revisionsvirksomheder og

revisorer. Den lovpligtige kvalitetskontrol skal som minimum gennemføres hvert sjette år, og som

minimum hvert tredje år i revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af virk-

somheder af interesse for offentligheden.

3.1.2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De nye EU-regler indfører krav til revisionsvirksomheders interne organisation og stiller nogle

minimumskrav til indholdet af kvalitetsstyringssystemet. Det foreslås, at den gældende bestemmel-

se om revisionsvirksomheders kvalitetsstyringssystem udvides, så krav om revisionsvirksomhedens

interne organisation indsættes.

Erhvervsstyrelsens hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af kvalitetsstyringssystemet udvi-

des til også at omfatte krav til revisionsvirksomheders interne organisation. Det foreslås, at kravene

til intern organisation, herunder kvalitetsstyringssystemet, således bliver gennemført i en bekendt-

gørelse og også finder anvendelse for andre erklæringer med sikkerhed.

Der indføres krav til revisionsvirksomheder om, at de som led i deres kvalitetsstyringssystem skal

have en passende ordning, hvor deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af revisorlovgivningen eller forordningen.

Lovforslaget følger Revisorkommissionens anbefalinger, dog således at direktivets lempelsesmu-

ligheder vedrørende krav til intern organisation, herunder kvalitetsstyringssystemet, for revisions-

virksomheder, der udelukkende afgiver erklæringer vedrørende små virksomheder, udnyttes.

Den lovpligtige kvalitetskontrol udføres med udgangspunkt i kravene til revisionsvirksomhedernes

kvalitetsstyringssystem, men de internationale standarder, herunder ISQC1, udfylder fortsat begre-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

bet god revisor- og kvalitetsstyringsskik og vil som hidtil indgå i vurderingen af, hvorvidt revisi-

onsvirksomheden har etableret, implementeret og anvendt et kvalitetsstyringssystem.

Direktivet indeholder nye regler om tilsynsfrekvensen for den lovpligtige kvalitetskontrol af de

revisionsvirksomheder, som alene reviderer virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for

offentligheden, herunder at kvalitetskontrollen skal være risikobaseret. Det foreslås derfor, at til-

synsfrekvensen for revisionsvirksomheder, der kun reviderer små virksomheder ændres fra nu

mindst hvert 6. år til en udvælgelse på grundlag af en risikoanalyse og at revisionsvirksomheder, der

reviderer mellemstore og store virksomheder, herudover kontrolleres mindst hvert 6. år. Det forven-

tes, at denne ændring vil betyde et årligt fald i antal lovpligtige kontroller fra ca. 220 til ca. 145.

Tilsynsfrekvensen for den lovpligtige kvalitetskontrol af PIE virksomhederne er nu fastsat i forord-

ningen

til

mindst hvert 3. år. For de revisionsvirksomheder, der kun reviderer små og mellemstore

PIE virksomheder, ændrer forordningen frekvensen fra mindst hvert 3. år til mindst hvert 6. år.

3.1.2.7. Revisionsudvalg

3.1.2.7.1. Gældende ret

Ifølge de gældende regler har børsnoterede virksomheder pligt til at etablere et revisionsudvalg.

Finanstilsynet kan desuden fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er undergivet

tilsyn af Finanstilsynet. De gældende regler indeholder desuden bestemmelser om, under hvilke

forudsætninger virksomheden kan vælge at lade revisionsudvalgets funktioner udøve af det samlede

øverste ledelsesorgan og medlemmernes kvalifikationer.

Revisionsudvalgets opgaver er at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, og om virksomhedens

interne kontrolsystem og eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt,

samt at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. Udvalget skal desuden overvåge og

kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderligere tjenesteydelser til virk-

somheden. Hertil kommer, at det øverste ledelsesorgans forslag om valg af revisor skal være baseret

på en indstilling fra revisionsudvalget.

Kravene til revisionsudvalget og dets opgaver følger af 8. selskabsdirektiv. Når bortses fra, at et

revisionsudvalg skal bestå af medlemmer af virksomhedens øverste ledelsesorgan, udnytter be-

stemmelsen de undtagelsesmuligheder, som 8. selskabsdirektiv giver mulighed for.

3.1.2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De nye EU-regler indeholder nye/ændrede krav til et revisionsudvalg, herunder dets etablering,

opgaver m.v.

Med lovforslaget gennemføres ændringsdirektivets bestemmelser om, at alle PIE virksomheder

skal etablere et revisionsudvalg. Det hidtidige krav om, at mindst et medlem skal være uafhængigt

og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og/eller revision, er ændret til, at mindst et med-

lem skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og/eller revision, og at revisionsudvalgets

medlemmer samlet set skal have kompetencer af relevans for den reviderede virksomhed.

Med lovforslaget vil virksomheder af interesse for offentligheden, der som udgangspunkt vil være

forpligtede til at etablere et revisionsudvalg, få mulighed for at lade udvalgets formand og udvalgets

øvrige medlemmer vælge direkte på virksomhedens generalforsamling, idet det ikke længere vil

være et krav, at udvalgets medlemmer samtidigt skal være medlem af virksomhedens øverste ledel-

sesorgan. Herved opnås en smidigere proces ved etableringen af et revisionsudvalg, ligesom perso-

ner med særlig indsigt i revision og regnskabsforhold ikke unødigt ”optager” en plads i virksomhe-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

dens bestyrelse. Flertallet af medlemmerne af udvalget skal dog være uafhængige af virksomheden,

medmindre alle samtidig er medlem af virksomhedens bestyrelse.

Det følger samtidigt af lovforslaget, at muligheden for at lade bestyrelsen varetage revisionsudval-

gets funktioner foreslås bevaret. Herved sikres virksomhedernes fleksibilitet med hensyn til at orga-

nisere bestyrelsesarbejdet på den måde, som af den enkelte virksomhed vurderes mest hensigtsmæs-

sig.

Undtagelsesmuligheder vedrørende forpligtelsen til at etablere et revisionsudvalg, som direktivet

angiver for alternative investeringsforeninger samt visse selskaber, hvis eneste formål det er at ud-

stede værdipairer med sikkerhedsstillelse i bestemt definerede aktiver, foreslås indsat i loven.

Endvidere gennemføres og videreføres de lempelsesmuligheder, som ændringsdirektivet giver mu-

lighed for i forhold til små PIE virksomheder,

Udvalgets opgaver udvides, så det nu skal underrette bestyrelsen/tilsynsorganet i virksomheden

om resultatet af revisionen, herunder forklare, hvordan revisionen har bidraget til regnskabsaflæg-

gelsens integritet og udvalgets rolle i processen. Revisionsudvalget skal fortsat overvåge regnskabs-

aflæggelsesproceduren, men skal yderligere fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integri-

teten heraf.

Herudover indeholder forordningen en række opgaver og forpligtigelser for revisionsudvalget,

f.eks. i forbindelse med udbud ved valg af revisor.

Revisorkommissionens anbefalinger følges, dog åbnes der op for eksterne medlemmer ligesom den

hidtil gældende adgang for bestyrelsens mulighed for at varetage revisionsudvalgets opgaver vide-

reføres.

3.1.2.8. Organisering og tilrettelæggelse af det offentlige tilsyn og kvalitetskontrol

3.1.2.8.1. Gældende ret

Formålet med det offentlige tilsyn med revisionsvirksomhederne og revisorerne er at sikre og løfte

kvaliteten af de erklæringsopgaver med sikkerhed, som revisor udfører, og dermed medvirke til at

øge tilliden til virksomhedernes regnskaber.

Den gældende revisorlov angiver, at Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og

revisionsvirksomheder, herunder

–

eksamen og efteruddannelse,

–

kvalitetskontrol,

–

undersøgelser,

–

disciplinære sanktioner, og

–

samarbejde og udveksling af oplysninger med andre landes kompetente myndigheder.

Det er samtidigt bestemt, at Revisorkommissionen står for eksamen, at Revisortilsynet står for

gennemførelsen af kvalitetskontrollen samt at Revisornævnet står for disciplinære sanktioner. Alle

tre organer består af et mindretal af praktiserende revisorer. Erhvervsstyrelsen gennemfører under-

søgelser. Revisorkommissionen virker endvidere som rådgiver for Erhvervsstyrelsen i forbindelse

med revisorloven.

Kvalitetskontrollen, undersøgelser og disciplinærsystemet finansieres af revisorbranchen.

3.1.2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

De nye EU-regler vedrører også det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder og

medfører behov for at ændre de gældende danske regler på området. De foreslåede ændringer skal

også skabe rammer for, at forordningens bestemmelser om det offentlige tilsyn kan efterleves. Her-

til kommer, at erfaringerne fra Revisortilsynet peger på, at kvalitetskontrollen med fordel kan effek-

tiviseres og gøres mere risikobaseret.

Med lovforslaget foreslås den nuværende organisering af det offentlige tilsyn forenklet, så Revisor-

tilsynet nedlægges bl.a. som følge af, at de nye EU-regler ikke tillader, at revisorer medvirker i

sagsbehandlingen. Kontrollen og afgørelse om eventuelle reaktioner vil i stedet blive varetaget di-

rekte af Erhvervsstyrelsen.

Formålet med kvalitetskontrollen er at højne revisionernes og revisorernes kvalitet. Kvalitetskon-

trollen vil derfor fremover have fokus på anbefalinger til forbedringer og opfølgning herpå. Mindre

sager vil i den forbindelse i højere grad afsluttes med påbud eller påtale fremfor som nu, hvor sa-

gerne indbringes for Revisornævnet og medfører mindre bødesanktioner, jf. afsnit 3.1.3.10.2.1. I

sager, hvor der er tale om grove overtrædelser, foreslås der samtidig indført nye sanktionsmulighe-

der, så der kan sættes effektivt ind i denne type sager.

Revisorkommissionen foreslås ligeledes nedlagt og det foreslås, at der i stedet nedsættes et rådgiv-

ningsudvalg, Revisorrådet. Revisorrådet skal rådgive styrelsen om generelle forhold i revisorlov-

givningen, herunder f.eks. faglige vurderinger i forbindelse med forberedelse af lovgivning, og i

forbindelse med styrelsens varetagelse af det offentlige tilsyn med revisorerne. Endvidere skal rådet

bistå Erhvervsstyrelsen i forhold til reglerne om de forskellige eksamener for revisorer.

Med inspiration fra den ordning, der er gældende for advokaters opnåelse af beskikkelse, etableres

der adgang til at henlægge afholdelsen af eksamener til andre. Konkret er det hensigten, at FSR –

danske revisorer skal forestå afholdelsen af revisoreksamen m.m. Henlæggelsen af afholdelsen af

eksamener til FSR – danske revisorer sker med respekt af Erhvervsstyrelsens og FSR’s forskellige

roller som henholdsvis ansvarlig myndighed og brancheorganisation, således at man kan drage for-

del af styrelsens myndighedskompetencer og FSR’s branche-indsigt til at sikre en effektiv opgave-

løsning, hvilket vil være til gavn for såvel samfundsmæssige hensyn som revisorbranchens forhold.

Revisornævnet bevares, men dets rolle bliver ændret, så nævnet fremover alene skal behandle mere

alvorlige overtrædelser af revisors pligter samt af ledelsens pligter efter de nye EU regler. Samtidig

foreslås det, at nævnet får de nødvendige disciplinære beføjelser i forhold til sager om alvorlige

overtrædelser, herunder som foreslået af Revisorkommissionen mulighed for betinget frakendelse,

midlertidigt forbud mod at revisor varetager bestemte funktioner og mulighed for at fordoble bøde-

niveauet.

Erhvervsstyrelsen får som følge af de nye EU-regler desuden nogle nye opgaver:

–

Etablering af en whistleblower ordning og opfølgning på modtagne oplysninger.

Overvågning af udviklingen på markedet for revision af PIE virksomheder og udarbejdelse af en

rapport herom hvert 3. år til Europa-Kommissionen m.fl.

Tilsyn med PIE virksomheders ledelsesmedlemmers overholdelse af de pligter, der er pålagt

efter forordningen, og de bestemmelser, der er en følge af ændringsdirektivet.

3.1.2.9. Sanktioner og offentliggørelse

3.1.2.9.1. Gældende ret

Revisorloven fastsætter disciplinære sanktioner for revisorer og revisionsvirksomheder. En revi-

sor, der tilsidesætter sine pligter ved udførelsen af erklæringsopgaver, kan således af Revisornævnet

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

tildeles en advarsel eller pålægges en disciplinær bøde på ikke over 300.000 kr. På samme måde

kan en revisionsvirksomhed pålægges en bøde på op til 750.000 kr. Revisornævnet kan endvidere

frakende revisor godkendelsen tidsbegrænset eller indtil videre, hvis revisor gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed.

Endvidere er Revisornævnet forpligtiget til at offentliggøre sine kendelser. Som udgangspunkt of-

fentliggøres kendelser med oplysning om indklagedes navn. Efter udløbet af det første hele kalen-

derår efter kendelsens afsigelse, anonymiseres afgørelsen.

Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre resultatet af en undersøgelse. Efter praksis offentliggøres re-

sultatet af en undersøgelse alene i principielle sager med oplysning om identiteten på den fysiske og

juridiske person.

Revisortilsynet offentliggør ikke sine afgørelser.

Indbringelse af klager for Revisornævnet kan foretages af offentlige myndigheder, herunder Revi-

sortilsynet i forbindelse med kvalitetskontrollen af revisionsvirksomhederne, samt af private.

3.1.2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1.2.9.2.1. Revisorer og revisionsvirksomheder

Hvor 8. selskabsdirektiv blot foreskrev, at medlemsstaterne skulle sikre effektive sanktioner, inde-

holder de nye EU-regler detaljerede krav til sanktioner.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med ændringsdirektivet, så en revisor i op til tre år

vil kunne forbydes at udøve lovpligtig revision, funktioner i en revisionsvirksomhed eller i en virk-

somhed af interesse for offentligheden. Med hensyn til størrelsen af disciplinære bøder foreslås det,

at en disciplinærbøde i særligt grove tilfælde kan forhøjes op til 600.000 kr. for en revisor og op til

1.500.000 kr. for en revisionsvirksomhed. Bøder i dette niveau anses efter danske forhold tilstræk-

keligt afskrækkende.

Lovforslaget gennemfører en anbefaling fra Revisorkommissionen om at indføre betinget fraken-

delse af revisors godkendelse som en ny sanktion.

Lovforslaget følger endvidere Revisorkommissionens anbefaling om at tydeliggøre, at Revisor-

nævnet i forbindelse med vurderingen af, om der er grundlag for at statuere frakendelse i en konkret

sag, i højere grad lægger vægt på, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant. Der gælder der-

for et skærpet vurderingsgrundlag i forhold til det som kendes fra f.eks. advokater.

Ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor er der ofte ikke tilstræk-

keligt behov for at indbringe en revisionsvirksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre

der er tale om gentagelsestilfælde. Det er derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt

med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende indbringelse af sager for Revisornævnet. Såle-

des vil Erhvervsstyrelsen, der fremover forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindel-

se, kunne afslutte sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud. Det vurderes,

at det vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover årligt vil indbringe ca. 45 sager mod nu ca. 70

sager for Revisornævnet. Dog vil indbringelse for nævnet ske i gentagelsestilfælde af en forseelse.

Det foreslås samtidig præciseret i lovbemærkningerne, at nævnet forudsættes at anlægge et tilsva-

rende vurderingsgrundlag i forhold til mindre alvorlige forseelser, der indbringes af private. Prak-

sisændringen vil give nævnet mulighed for at afsætte flere ressourcer til behandlingen af de alvorli-

gere sager og dermed behandle disse hurtigere, hvilket vil styrke retsfølelsen og hensynet til de im-

plicerede parter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Ved vurderingen af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan

antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredje-

mands beslutningstagen om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der

vil typisk være tale om sager, som i dag vil kunne medføre en bøde på op til ca. 25.000 kr. ved

nævnet. Erhvervsstyrelsen vil konkret vurdere, om en forseelse kan anses som værende mindre al-

vorlig. Praksisændringen skal ses i sammenhæng med den omlægning af kvalitetskontrollen, der

samtidig sker, og hvorefter kvalitetskontrollen vil have fokus på anbefalinger til forbedringer og

opfølgning herpå.

De nye EU-regler medfører en pligt til at offentligøre alle sanktioner, som pålægges af Erhvervs-

styrelsen i forbindelse med udførelse af kvalitetskontrol og undersøgelser samt af Revisornævnet.

Lovforslaget udnytter en option i direktivet, så identiteten på fysiske personer og enkeltmands-

virksomheder ikke offentliggøres. Det foreslås dog, at der ved frakendelse af godkendelsen, ned-

læggelse af midlertidigt forbud mod revisors udførelse af revision og udøvelse af visse funktioner i

en PIE eller revisionsvirksomhed, sker offentliggørelse af identiteten på en fysisk person, idet det

anses for nødvendigt at advare regnskabsbrugerne og offentligheden herom. Bortset fra disse undta-

gelser vil det således alene være for revisionsvirksomheder, at der fremover vil ske offentliggørelse

af sanktioner med angivelse af identiteten.

Med lovforslaget indføres endvidere mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre resulta-

tet af en kvalitetskontrol, hvis henstillinger i forbindelse med kvalitetskontrollen ikke følges. Er-

hvervsstyrelsen kan ligeledes offentliggøre, at en undersøgelse er eller vil blive iværksat. Mulighe-

den herfor er tiltænkt tilfælde, hvor iværksættelsen er foranlediget af offentlig omtale.

Oplysninger, om at fysiske personer har overtrådt lovgivningen, vil kunne være oplysninger om-

fattet af persondatalovens §§ 6-8. Offentliggørelse af sanktionerne frakendelse af godkendelsen, og

nedlæggelse af midlertidigt forbud mod revisors udførelse af revision og udøvelse af visse funktio-

ner i en PIE virksomhed eller i en revisionsvirksomhed ligger dog inden for rammerne af personda-

taloven. Det skyldes, at offentliggørelse af sådanne sanktioner er nødvendige af hensyn til udførel-

sen af en opgave i samfundets interesse, da der foreligger et behov for at oplyse regnskabsbrugerne

herom. Offentliggørelserne ligger også inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivets artikel 7.

Offentliggørelse af sanktioner pålagt juridiske personer skal ske med oplysning af identiteten på

den juridiske person, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de

finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggø-

relsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade, f.eks. for den juridiske person, investorer eller an-

dre.

Lovforslaget er med hensyn til offentliggørelse af sanktioner udarbejdet med baggrund i anbefa-

lingerne i Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørel-

se af kontrolresultater, afgørelser m.v. Oplysninger om, at juridiske personer har overtrådt revisor-

lovgivningen og er blevet pålagt en sanktion kan ikke i sig selv anses for fortrolige, og er dermed

ikke undergivet tavshedspligt, ligesom oplysninger herom ikke er omfattet af persondataloven.

Imidlertid bør offentliggørelse af oplysninger om juridiske personer som udgangspunkt kun være

offentlig tilgængelige, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæs-

sige hensyn bag offentliggørelsen. Dette er bl.a. baggrunden for, at lovforslaget foreskriver anony-

misering af identiteten på juridiske personer 2 år efter datoen for offentliggørelsen.

Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet til, såfremt

afgørelsen eller kendelsen indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, at offentliggøre

status samt det efterfølgende resultat af en sådan indbringelse.

3.1.2.9.2.2. Medlemmer af ledelsesorganer i virksomheder af interesse for offentligheden

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

De nye EU-regler medfører - foruden ændrede regler for revisorer - tillige en række krav til med-

lemmer af ledelsesorganer i virksomheder af interesse for offentligheden. Ændringsdirektivet inde-

holder krav om indførelse af disciplinære sanktioner for sådanne medlemmer for tilsidesættelse af

forpligtelser efter revisorloven eller forordningen. Der kan f.eks. være tale om forpligtelsen til ud-

bud ved valg af revisor eller til at etablere et revisionsudvalg. De sanktioner, der er tale om, er bl.a.

administrative sanktioner i form af disciplinære bøder samt forbud på op til tre år mod, at pågæl-

dende udøver funktioner i revisionsvirksomhed/PIE virksomhed.

Det foreslås, at Revisornævnet gøres kompetent til at behandle klager vedrørende tilsidesættelse af

de nævnte forpligtelser, idet det er mest hensigtsmæssigt, at Revisornævnet behandler klager over

tilsidesættelse af forpligtigelser, der står i revisorlovgivningen. Det sikres samtidig, at nævnet ved

behandlingen af disse sager er sammensat med personer med ledelsesmæssig erfaring fra PIE virk-

somheder.

Det foreslås, at Revisornævnet kan pålægge sanktioner i form af advarsel, bøde op til 300.000 kr.

eller et tidsbegrænset forbud op til tre år mod, at vedkommende generelt i virksomheder af offentlig

interesse kan være medlem af det øverste ledelsesorgan, direktion eller revisionsudvalg.

Med hensyn til offentliggørelse af Revisornævnets kendelser vil gælde tilsvarende regler som

nævnt overfor under pkt. 3.1.2.9.2.1.

3.1.3. Ændringer i anden lovgivning

3.1.3.1. Revisors valgperiode

3.1.3.1.1. Gældende ret

Efter selskabslovgivningen vælges revisor på generalforsamlingen for en bestemt periode eller

uden tidsbegrænsning. Revisors hverv består, indtil en ny revisor er tiltrådt, medmindre andet følger

af lovgivningen eller af en virksomheds vedtægter eller andet er aftalt. Lov om erhvervsdrivende

virksomheder indeholder ikke nærmere materielle regler om revisors valgperiode.

Det følger af revisorloven, at i PIE virksomheder skal den revisor, der underskriver revisionspå-

tegningen, udskiftes senest syv år efter at være udpeget til opgaven, og pågældende kan først udpe-

ges til samme opgave efter to år.

3.1.3.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Ifølge forordningen skal revisor i PIE virksomheder vælges for en periode af mindst et år, og den

samlede varighed af revisors valgperiode må ikke overstige 10 år. Baggrunden for begrænsningen i

revisors valgperiode er at styrke revisors uafhængighed og at øge konkurrencen på revisionsmarke-

det.

Forordningen giver dog mulighed for at forlænge valgperioden så en virksomhed kan forlænge

revisors samlede valgperiode til maksimalt 20 år, hvis der gennemføres en udbudsprocedure vedrø-

rende lovpligtig revision,

eller

24 år, hvis mere end én revisor eller mere end et revisionsfirma efter

afslutningen af den maksimale varighed på 10 år samtidig udfører en revisionsopgave.

Lovforslaget udmønter begge muligheder for at forlænge revisors valgperiode. Baggrunden herfor

er der ikke stilles videre krav til danske virksomheder end de krav, der følger af EU-reglerne.

Muligheden for at forlænge den maksimale periode ved valg af yderligere en revisor kan føre til, at

mindre revisionsvirksomheder i større udstrækning vil kunne komme i betragtning som 2. revisor.

Det kan på sigt medvirke til at forøge antallet af revisionsvirksomheder, der kan udføre revision i

PIE virksomhedssegmentet og vil dermed modvirke en markedskoncentration.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Bestemmelserne indføres i selskabsloven. Herved finder bestemmelserne også anvendelse for fi-

nansielle virksomheder, da den finansielle lovgivning henviser til selskabslovgivningen. Derudover

indsættes bestemmelsen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Revisorkommissionen har alene analyseret fordele og ulemper ved udnyttelse af optionen.

3.1.3.2. Forbud mod aftaler om begrænsning af valg af revisorer

3.1.3.2.1. Gældende ret

Årsregnskabsloven regulerer, hvorvidt en virksomhed er underlagt revisionspligt. Hvordan revisor

udpeges, reguleres i de respektive særlove – selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov

om erhvervsdrivende virksomheder.

I kapitalselskaber vælges revisor som hovedregel af generalforsamlingen med simpelt stemmefler-

tal. Som udgangspunkt kan enhver godkendt revisor udnævnes. Selskabsloven forholder sig ikke til

spørgsmålet om, hvorvidt kredsen af revisorer, der kan vælges, kan indsnævres.

Revisor for en erhvervsdrivende fond udpeges af bestyrelsen. Dog er der en – begrænset – mulig-

hed for, at stifter i en periode efter stiftelsen kan udpege revisor i vedtægten.

Lov om erhvervsdrivende virksomheder regulerer hverken, hvordan revisor udpeges eller, hvorvidt

valget af revisor kan begrænses. Loven regulerer alene helt overordnede principper for revisors

funktion, herunder ledelsens pligt til at give revisor oplysninger.

3.1.3.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Med de nye EU-regler indføres et forbud mod ”begrænsninger af valgmulighederne for generalfor-

samlingen af aktionærer eller medlemmer af den reviderede virksomhed” ved udpegning af revisor.

Eksisterende begrænsninger bliver ved ikrafttrædelsen ugyldige. Det nye forbud angår alene valg af

revisor med henblik på udførelse af lovpligtig revision – ikke valg af revisor med henblik på andre

ydelser.

Forbuddet foreslås gennemført i dansk ret i de respektive særlove. I selskabsloven foreslås de al-

mindelige regler om valg af revisor suppleret med et forbud mod begrænsning af valg af revisor i

selskabets vedtægter eller anden aftale. I lov om erhvervsdrivende virksomheder foreslås ligeledes

indsat et konkret forbud mod begrænsning af valg af revisor i virksomhedens vedtægter eller anden

aftale.

For så vidt angår erhvervsdrivende fonde er det imidlertid valgt ikke at foreslå en parallel gennem-

førelse af forbuddet ud fra den betragtning, at da en fond er selvejende, er der ikke – som i kapital-

selskaber og erhvervsdrivende virksomheder – en ejerkreds, hvis valgmuligheder skal beskyttes.

Da en begrænsning af valget af revisor først får betydning, når en ny revisor skal vælges, foreslås

det, at de nye bestemmelser først finder anvendelse i forbindelse med det førstkommende valg af

revisor efter lovens ikrafttrædelse. Eventuelle eksisterende aftaler om begrænsning af valget af revi-

sor bevarer deres gyldighed indtil dette tidspunkt.

Lovforslaget følger Revisorkommissionens anbefalinger.

3.1.3.3. Revisors afskedigelse, minoritetsbeskyttelse

3.1.3.3.1 Gældende ret

Regler om valg og afskedigelse af revisor fremgår for de forskellige virksomhedstyper af de re-

spektive love f.eks. selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdriven-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

de selskaber. Generelt er det således, at revisor alene kan afsættes af det organ, som har valgt revi-

sor.

3.1.3.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De nye EU-regler indeholder nye/ændrede krav, hvorefter aktionærer, der besidder mindst 5 pct. af

stemmerettighederne eller af kapitalen i en PIE virksomhed, og tilsynsmyndigheden skal have ad-

gang til at anlægge retssag om afskedigelse af revisor, hvis der er en gyldig grund hertil.

Lovforslaget udmønter dette ved, at der i de respektive selskabslove foreslås indsat bestemmelser

om, at revisor i PIE virksomheder kan afsættes ved dom, hvis et begrundet forhold giver anledning

hertil. En retssag kan anlægges af en eller flere kapitalejere, som tilsammen repræsenterer mindst 5

pct. af stemmerettighederne eller virksomhedskapitalen. Søgsmålsret foreslås endvidere tillagt Er-

hvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Lovforslaget følger Revisorkommissionens anbefalinger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ressourcemæssigt vil de foreslåede ændringerne af det offentlige tilsyn betyde mindre ressource-

forbrug og færre udgifter på nogle områder. Omvendt betyder en øget risikobaseret kontrol, at der

må forventes i øget grad at være fejl og mangler i de sager, som kontrolleres, hvilket medfører et

øget ressourceforbrug. Erhvervsstyrelsen vil endvidere fra Revisortilsynet overtage opgaven med at

indbringe sager for Revisornævnet, hvilket også medfører et øget ressourceforbrug. Endelig betyder

de nye EU-regler, at Erhvervsstyrelsen skal løse en række nye opgaver, som ligeledes vil medføre

udgifter og et ressourceforbrug.

Samlet set forventes der derfor i de første år kun et mindre fald i det nuværende ressourcetræk på

ca. 1 årsværk.

Lovforslaget vil medføre, at der skal foretages systemtilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-

systemer, der understøtter tilsynet med revisorer. Ændringerne relaterer sig til bl.a. indførelse af en

whistleblower ordning, indberetning af oplysninger om honorarer vedr. PIE virksomhedskunder

samt mulighed for at differentiere kvalitetskontrollen på grundlag af dels revisionsvirksomhedernes

kundestørrelser og dels en risikovurdering. Disse udgifter forventes at udgøre under 1 million kr.

samt 1 årsværk. Udgifterne til systemtilpasninger vil blive dækket af det gebyr, som opkræves årligt

hos alle revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed. Gebyret dækker også over etablering og

drift af de digitale systemer, som er nødvendige for det offentlige tilsynssystem.

Lovforslaget om bemyndigelse til fastsættelse af regler til fremme af den kommunale og regionale

revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og om kontrollen med denne revision vurderes

ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner, kommunale fællesskaber

og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder såvel ændringer, der medfører administrative lettelser, som ændringer, der

medfører administrative byrder for virksomhederne. En stor del af lovændringerne vil ikke medføre

nye konsekvenser for revisorvirksomhederne, idet revisionsvirksomhederne allerede i dag efterlever

disse krav, for eksempel som følge af de revisionsstandarder, som branchen følger, og der er således

ikke er tale om nye byrder.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovforslaget vil dog netto medføre løbende administrative lettelser på 11,5 mio. kr. årligt. Er-

hvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har estimeret, at lovforslaget vil medfører føl-

gende lettelser og byrder opdelt på delelementer:

Delelement

Dokumentationskrav ved koncernrevision

Årsberetning over foranstaltninger mod overtrædelser

Indførelse af stamkort

Færre PIE revisioner

Færre kvalitetskontroller

Minus krav om revisionsudvalg

I alt

AMVAB-måling (mio. kr.)

0,4

10,9

15,5

-15,3

-18,2

- 4,8

- 11,5

For så vidt angår dokumentationskrav ved koncernrevision, årsberetning over foranstaltninger mod

overtrædelser og indførelse af stamkort er der tale om krav, som direkte følger af ændringsdirekti-

vet, og som således skal gennemføres i dansk ret.

For så vidt angår besparelserne vil der være tale om, at den reelle besparelse er lig med den poten-

tielle besparelse. For det første vil der være et færre antal virksomheder som er underlagt specifikke

forudsætninger og krav som virksomheder af interesse for offentligheden. Da en revisorer ifølge

god revisorskik ikke må tage et højere honorar end nødvendigt, forventes det, at 100 procent af de

virksomheder, som nu ikke længere er underlagt de strengere PIE krav, ikke længere vil blive revi-

deret i henhold til kravene. For det andet vil det i forhold til faldet i antallet af kvalitetskontroller

være Erhvervsstyrelsen, som bestemmer udtagelsen.

Revisorbranchen vil samlet set med lovforslaget opleve en væsentlig lettelse i udgifterne til kon-

trol. Den største byrde ved kontrollen kan henføres til udgiften til kvalitetskontrollanten og de inter-

ne ressourcer, som revisionsvirksomhederne skal stille til rådighed i forbindelse med en kontrol.

Den ændrede tilsynsfrekvens betyder, at færre revisionsvirksomheder udvælges til kontrol og der-

med falder den samlede omkostning til kontrol betydeligt. I forhold til gebyret, som opkræves hos

alle revisorer, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, vil der samlet set være tale om et

mindre fald.

Med lovforslaget udnyttes de muligheder for nationalt at stille mindre strenge krav der er i direkti-

vet og forordningen. På de områder, hvor det er op til virksomhederne at vælge hvilke krav, de vil

følge, forventes det, at virksomhederne vil vælge de krav, som er mest hensigtsmæssige for virk-

somheden. Det er ikke muligt kvantitativt at opgøre, hvor stor en del af virksomhederne, der vil

vælge at opfylde de mindre strenge krav eller det kvantitative udbytte heraf.

Lovændringerne medfører administrative omstillingsomkostninger på 42,4 mio. kr.. Disse omkost-

ninger vedrører gennemførelse af en række nye EU relaterede krav. Det drejer sig for det første om,

hvorledes virksomhederne skal tilrettelægge og udføre deres erklæringsopgaver. For det andet dre-

jer det sig om revisionsvirksomhedernes pligt til at indføre en whistleblower ordning og for det

tredje om indførelse af de internationale standarder i revisorloven.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører de regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoli-

derede regnskaber (8. selskabsdirektiv), som medlemsstaterne har pligt til at gennemføre. Direktivet

er et minimumsdirektiv.

Lovforslaget sikrer, at revisorloven er i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lov-

pligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.

På de områder, hvor direktivet og forordningen giver mulighed for nationalt at fastsætte lempelige-

re krav, er disse muligheder udnyttet, ligesom den overimplementering, som der er i den hidtil gæl-

dende revisorlov, fjernes.

På et område har regeringen dog med lovforslaget valgt at fastholde nationale særregel. Det drejer

sig om anvendelsesområdet, hvor de nugældende bestemmelser om, at alle erklæringer med sikker-

hed er omfattet, fastholdes.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[indsættes]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre Negative

udgifter

ser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

det offentlige

Administrative konsekvenser Ingen

for det offentlige

Ingen

konsekven-

Økonomiske konsekvenser for På sigt forventes et fald i det Ingen

erhvervslivet m.v.

gebyr, der dækker det offentli-

ge tilsyn med revisor mv.

Administrative konsekvenser Revisorbranchen vil få mindre

for erhvervslivet m.v.

udgifter til kvalitetskontrol,

idet frekvensen for kvalitets-

kontrol ændres. Færre virk-

somheder defineres som virk-

somheder af interesse for of-

fentligheden, og bliver dermed

fritaget for en række krav.

Administrative

for borgerne

konsekvenser Ingen

Lovforslaget indeholder en

række ændringer, der medfører

øgede byrder for revisorerne

og/eller virksomhederne. Der

er primært tale om ændringer

der følger af direktivet, og som

derfor er pligtigt at gennemføre

i dansk ret.

Ingen

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører de regler i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af di-

rektiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og

konsoliderede regnskaber (8. selskabsdirektiv), som medlemssta-

terne har pligt til at gennemføre. Direktivet er et minimumsdirek-

tiv.

Lovforslaget sikrer, at revisorloven er i overensstemmelse med

bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lov-

pligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til revisorlovens titel affattes på ny, så den indeholder en opdateret over-

sigt over alle gældende EU-forskrifter, som udgør revisorlovens EU-retlige baggrund.

Den ændrede affattelse skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EF

af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og

konsoliderede regnskaber samt vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse

for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF.

Forordningen er umiddelbart gældende i medlemslandene, men den indeholder nogle optioner for

medlemslandene, som er gennemført i nærværende lovforslag.

Til nr. 2

Forslaget til ændring af

§ 1, stk. 3,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 17, om ændring

af revisorlovens § 16 samt § 1, nr. 82, om indsættelse af §§ 44 a og b.

Til nr. 3

Efter de gældende regler er kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, og regioner omfattet af lovens § 21, stk. 3. For revisionen gælder således skærpede krav til

revisors uafhængighed, herunder krav om partnerrotation, krav om yderligere oplysninger i revisi-

onsprotokollen og krav om, at revisor skal offentliggøre en rapport om gennemsigtighed. Revisor er

endvidere underlagt skærpede krav til den lovpligtige kvalitetskontrol.

I betænkning nr. 1487/2006 fra udvalget om kommunal og regional revision er om begrundelsen

for, at de skærpede uafhængighedsregler skal gælde for den kommunale og regionale revision, bl.a.

anført, at kommunernes økonomiske forvaltning er af stor offentlig interesse, og at hensynet til

bedst muligt at sikre tilliden til den kommunale revision er tungtvejende. I forbindelse med gen-

nemførelsen af den gældende revisorlov (lov nr. 468 af 17. juni 2008 med senere ændringer) gen-

nemførtes de samme skærpelser af reglerne om den kommunale og regionale revision som af reg-

lerne om revisionen af de øvrige PIE virksomheder. Der blev herved i bemærkningerne til lov-

forslaget (lovforslag nr. L 120 2007/2008, 2. saml.) bl.a. henvist til, at kommunernes og regionernes

økonomiske forvaltning er af stor offentlig interesse, og at de skærpede krav vil kunne medvirke til

at styrke offentlighedens tillid til den kommunale revision og dermed kontrollen med den kommu-

nale og regionale regnskabsaflæggelse.

Det følger endvidere af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, henholdsvis § 28, stk.

1, 2. pkt., i regionsloven, at den kommunale og regionale revision skal være sagkyndig og uaf-

hængig. Disse bestemmelser indebærer

for det første,

at det er en offentligretlig forpligtelse for

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet at påse, at den revision, kommunalbestyrel-

sen/regionsrådet antager som kommunens/regionens revisor, opfylder revisorlovens krav til sag-

kundskab og uafhængighed. Bestemmelserne indebærer

for det andet,

at de gældende kommunalret-

lige krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed gælder ved siden

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

af revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed. Disse bestemmelser gælder uændret, uaf-

hængig af dette forslag.

Det foreslås, jf. forslaget til § 1 a, nr. 3, at kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, og regioner ikke skal være omfattet af definitionen af virksomheder af inte-

resse for offentligheden (PIE virksomheder).

Når kommuner, kommunale fællesskaber og regioner ikke fremover defineres som PIE virksom-

heder, vil de som udgangspunkt ikke længere være omfattet af de skærpede regler om revisionen,

som gælder for PIE virksomheder, ligesom revisionen ikke vil ikke være omfattet af de skærpede

regler, som gælder for revisionen i dag. Samtidig vil kravene i den nye forordning om specifikke

krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden ikke gælde for revisionen.

Kommunernes og regionernes økonomiske forvaltning er af stor offentlig interesse, jf. ovenfor, og

strenge krav til revisionen af disse myndigheder vil medvirke til at styrke offentlighedens tillid til

den kommunale og regionale revision og dermed kontrollen med den kommunale og regionale

regnskabsaflæggelse. Offentlighedens velbegrundede interesse i kommunernes og regionernes øko-

nomiske forvaltning har således fuldt ud samme vægt som ved indførelsen af de gældende regler.

Navnlig af hensyn til offentlighedens tillid til den kommunale og regionale revision og dermed kon-

trollen med den kommunale og regionale regnskabsaflæggelse er der således grund til at opretholde

og fastsætte strenge krav til den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sag-

kundskab og kontrollen med revisionen.

På denne baggrund foreslås det, at der i

§ 1, stk. 4,

gives Erhvervs- og vækstministeren bemyndi-

gelse til efter forhandling med Social- og indenrigsministeren at fastsætte regler til fremme af den

kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og om kontrollen med

denne revision. De regler, der vil blive fastsat, vil supplere de gældende regler i revisorloven herom.

Bemyndigelsen forventes på nuværende tidspunkt at blive udnyttet således, at de indholdsmæssige

bestemmelser i forordningen for revisionen af PIE virksomheder, der kan medvirke til at fremme

den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og kontrollen med

denne revision, som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse på den kommunale og regiona-

le revision af kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes sty-

relse.

Det vil dog i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen blive overvejet, om det er nødvendigt

eller hensigtsmæssigt, at de kommunale fællesskaber, hvis økonomi er af en mindre størrelse, skal

være omfattet af de supplerende krav til den kommunale revision, som fastsættes i henhold til be-

myndigelsen.

Endvidere vil regler i forordningen, som under hensyn til de strukturelle forskelle mellem på den

ene side private virksomheder og på den anden side kommuner, kommunale fællesskaber og regio-

ner som politisk styrede offentlige myndigheder ikke hensigtsmæssigt finder anvendelse for disse

myndigheder, ikke skulle finde anvendelse på den kommunale og regionale revision. Tilsvarende

vil gælde for regler i forordningen, hvor de hensyn, forordningsreglen skal varetage, er tilstrække-

ligt tilgodeset i de regler, der gælder for kommuner, regioner og kommunale fællesskaber som poli-

tisk styrede offentlige myndigheder og for revisionen af og tilsynet med disse myndigheder. Det

gælder f.eks.

reglerne i artikel 12 om revisors indberetning til tilsynsmyndighederne, hvor den kommunale og

regionale tilsynsmyndighed i forvejen modtager indberetning om revisionen efter § 57 i lov om

kommunernes styrelse og regionslovens § 25,

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

reglerne i artikel 16 om en procedure for udpegelse af revisorer, hvor lov om kommunernes sty-

relse og regionsloven indeholder særlige regler om kommunalbestyrelsens/regionsrådets ansæt-

telse af revisionen og om Statsforvaltningens godkendelse af beslutningerne, ligesom kommu-

ners og regioners revisions-kontrakter vil være omfattet af de almindelige regler om udbud, der

gælder for offentlige myndigheder i overensstemmelse med EU-direktiverne herom, og

reglerne i artikel 17, stk. 1-6, om revisionsopgavens varighed, hvor de gældende kommunalret-

lige regler om revisionens uafhængighed allerede fastsætter krav til mindste varighed af revisi-

onsopgaven for kommuner og regioner, ligesom de almindelige regler om udbud, der gælder for

offentlige myndigheder, også kan have betydning for varigheden af revisionsopgaven.

Efter ændringsdirektivet gælder endvidere, at PIE virksomheder skal oprette et revisionsudvalg

med en bestemt sammensætning, og som efter forordningen er tillagt visse funktioner i relation til

revisionen af virksomheden. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at kravet om oprettelse af et revisi-

onsudvalg skal finde anvendelse for kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, der er poli-

tisk styrede offentlige myndigheder. Disse myndigheders organisation er etableret med lov- eller

vedtægtsbestemte organer som øverste styrerende organ, som navnlig har til formål at sikre den

politiske repræsentation i myndigheden, og det savner derfor mening at anvende reglerne om revisi-

onsudvalget og dets sammensætning på disse myndigheder.

Derimod bør en række af de bestemmelser i forordningen, hvorved revisionsudvalget er tillagt

funktioner, finde anvendelse på revisionen, idet disse regler kan medvirke til fremme af den kom-

munale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og til kontrollen med denne

revision. Derfor forventes bemyndigelsen for så vidt angår bestemmelser, der indebærer, at revisi-

onsudvalget tillægges opgaver, for kommunernes vedkommende at blive udnyttet således, at kom-

munalbestyrelsen træder i stedet for revisionsudvalget, idet de almindelige regler om intern delega-

tion i kommunerne gælder. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte at oprette et særligt ud-

valg efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådet vil efter de almindelige regler om udvalg i regionerne og grundsætningerne om dele-

gation have tilsvarende muligheder som kommunerne for at placere opgaverne i regionen. Bemyn-

digelsesbestemmelsen forventes derfor for så vidt angår bestemmelser, der indebærer, at revisions-

udvalget tillægges opgaver, for regionernes vedkommende at blive udnyttet således, at regionsrådet

træder i stedet for revisionsudvalget.

For så vidt angår kommunale fællesskaber vil opgaven som udgangspunkt påhvile det øverste sty-

rende organ i fællesskabet, der dog også vil have mulighed for at delegere varetagelsen af opgaver-

ne til andre niveauer inden for myndigheden, medmindre vedtægterne er til hinder herfor. Bemyn-

digelsesbestemmelsen forventes derfor for så vidt angår bestemmelser, der indebærer, at revisions-

udvalget tillægges opgaver, for kommunale fællesskabers vedkommende at blive udnyttet således,

at det øverste styrende organ i fællesskabet træder i stedet for revisionsudvalget.

De bestemmelser, der på nuværende tidspunkt forventes at skulle finde tilsvarende anvendelse for

revisionen af kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, er følgende bestemmelser i forord-

ningens afsnit II om betingelser for udførelse af den lovpligtige revision:

- Artikel 4 om revisionshonorarer med de fornødne tilpasninger.

- Artikel 5 om forbud mod udførelse af visse ikkerevisionsydelser med de fornødne tilpasninger.

- Artikel 6 om revisionens forberedelser til den lovpligtige revision og vurdering af trusler mod

uafhængigheden. Revisionen skal dog ikke vurdere, om kravene efter forordningens artikel 17,

stk. 1-6, er opfyldt, da disse bestemmelser ikke vil finde anvendelse for revisionen af kommu-

ner, kommunale fællesskaber og regioner.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Artikel 7 om uregelmæssigheder.

Artikel 8 om kvalitetssikringsgennemgang.

Artikel 9 om internationale revisionsstandarder.

Artikel 10 om revisionspåtegning.

Artikel 11 om revisionsprotokollatet og dets afgivelse.

Artikel 13 om revisionens beretning om gennemsigtighed.

Artikel 14 om revisionens oplysninger til de kompetente myndigheder.

Artikel 15 om registrering, herunder revisionens pligt til at opbevare dokumenter og oplysnin-

ger.

Følgende bestemmelser i forordningens afsnit III om udpegelse af revisor forventes at finde an-

vendelse:

- Artikel 17, stk. 7, om intern rotation og artikel 17, stk. 8, om beregningen af revisionsopgavens

varighed for så vidt angår den interne rotation.

- Artikel 18 om revisionens sagsmappe, herunder den tidligere revisions pligt til at give den nye

revision adgang til oplysninger.

Derudover forventes de krav i artikel 23-26 i forordningens afsnit IV, der gælder for det offentlige

tilsyn med revisorer, der reviderer PIE virksomheder, at finde tilsvarende anvendelse for tilsynet

med revisorer, der reviderer kommuner, kommunale fællesskaber og regioner.

Til nr. 4

I den gældende revisorlov findes der ikke en bestemmelse, der indeholder definitioner. De defini-

tioner, der findes, er indeholdt i forskellige bestemmelser i loven. Definitionen af ”revisor” og ”re-

visionsvirksomhed” er således fastlagt i den gældende lovs § 1, stk. 4 og 5.

”Virksomheder af interesse for offentligheden” har ikke hidtil været defineret direkte i loven, men

revisorlovens § 21, stk. 3, opregner de virksomheder, hvor der gælder skærpede krav.

At en virksomhed er omfattet af lovens § 21, stk. 3, betyder, at revisor ved revision af sådanne

virksomheder er underlagt skærpede krav til uafhængighed, krav om partnerrotation, ligesom revi-

sionsvirksomheden skal offentliggøre en årlig rapport om gennemsigtighed. For børsnoterede og

finansielle virksomheder gælder endvidere et krav om etablering af revisionsudvalg.

”Små virksomheder”, ”mellemstore virksomheder” og ”store virksomheder” har ikke hidtil været

defineret i revisorloven, da kravene i den gældende lov ikke beror på størrelsen på den virksomhed,

som en erklæringsopgave vedrører.

Definitionen af ”revisor” og ”revisionsvirksomhed” i de nugældende § 1, stk. 4 og 5, foreslås flyt-

tet til

§ 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Der er tale om en uændret videreførelse af nuværende § 1, stk. 4 og 5.

”Virksomheder af interesse for offentligheden” (herefter benævnt PIE virksomheder) foreslås de-

fineret i

§ 1 a, stk. 1, nr. 3.

I henhold til artikel 1, nr. 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber er

virksomheder af interesse for offentligheden defineret som børsnoterede selskaber, kreditinstitutter,

forsikringsselskaber samt virksomheder, som nationalt er defineret som PIE virksomheder i de på-

gældende medlemsstater.

Den gældende lovs § 21, stk. 3, omfatter virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land, statslige aktieselskaber, kommuner, kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og regioner, virksomheder og foreninger, der

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

er omfattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder eller

foreninger, samt ATP Koncernen og virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår over-

stiger to eller flere af kriterierne: En medarbejderstab på 2.500 personer, en balancesum på 5 mia.

kr. eller en nettoomsætning på 5 mia. kr.

Forslaget medfører, at den danske definition af PIE virksomheder indskrænkes til direktivets

mindstekrav, dvs. børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Den foreslåede

§ 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a,

omfatter virksomheder, der har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land. Der er tale om en uændret videreførel-

se af gældende § 21, stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede

§ 1 a, stk. 1, nr. 3, litra b,

angiver de kreditinstitutter og forsikringsselskaber, der er

omfattet af artikel 2, nr. 13, litra b og c, i det ændrede 8. selskabsdirektiv.

Indskrænkning af definitionen af PIE virksomheder betyder, at en del virksomheder ikke længere

defineres som PIE virksomheder. Det drejer sig om statslige aktieselskaber (gældende § 21, stk. 3,

nr. 2), kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og regioner

(gældende § 21, stk. 3, nr. 3) og andre finansielle virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet samt

store unoterede virksomheder.

De fleste af revisorlovens gældende krav til revision af PIE virksomheder findes nu i forordningen

om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Endvidere

indeholder forordningen nye krav. Bestemmelserne om revisionsudvalg findes dog fortsat i revisor-

loven, jf. lovens § 31, ligesom forbuddet mod, at revisor tager ansættelse hos en PIE revisionskun-

de, fremgår af revisorloven, jf. lovens § 24 c. Derudover er udnyttelse af lempelsesmuligheder i

forordningen fastsat i revisorloven (f.eks. levering af visse ydelser, jf. forslaget til ny § 24 a) og i

selskabslovgivningen (f.eks. revisors valgperiode).

At de nævnte virksomheder udgår af definitionen af PIE virksomheder betyder, at de ikke vil være

underlagt forordningen eller revisorlovens særlige krav til PIE virksomheder. Det er for eksempel

kravet om, at der skal udarbejdes revisionsprotokol eller krav til den periode, en virksomhed kan

have den samme revisor. Virksomhederne, der udgår, vil dog fortsat være omfattet af de krav i revi-

sorloven, der gælder alle revisioner. Med hensyn til kommuner og regioner henvises til bemærknin-

gerne ovenfor til den nye formulering af lovens § 1, stk. 4. Der henvises dog til lovforslagets § 1, nr.

3, hvorefter erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren kan

fastsætte krav til revisionen af regioner, kommuner og kommunale fællesskaber. Andre finansielle

virksomheder er omfattet af Finanstilsynets solvenstilsyn, og det er vigtigt, at regnskabsbrugerne og

Finanstilsynet fortsat kan have tillid til disse virksomheders opgjorte egenkapital. Finanstilsynets

nuværende inspektionsfrekvens er tilrettelagt efter de krav, der stilles til udførelsen af revisionen og

til revisors uafhængighed. Det forhold, at virksomhederne ikke længere er omfattet af definitionen

af virksomheder af interesse for offentligheden og dermed de højeste standarder for revision og re-

visors uafhængighed, kan derfor føre til, at Finanstilsynets inspektionsfrekvens af virksomhederne

vil blive revurderet.

For så vidt angår definitionen af størrelsen på virksomheder, skelner ændringsdirektivets artikel 1,

nr. 2, litra h, mellem små og mellemstore virksomheder og definerer dem med henvisning til defini-

tioner i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Direktiv

2013/34/EU er gennemført i årsregnskabsloven.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås derfor, at der i revisorloven indsættes definitioner på størrelsen af virksomheder, da

lovforslaget indeholder flere bestemmelser, hvor der fastsættes lempeligere krav, hvis det drejer sig

om opgaver for små virksomheder.

I forslaget til

§ 1 a, stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at ”små virksomheder” defineres i overensstemmelse

med størrelsesgrænserne for små virksomheder i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Definitionen

af små virksomheder har blandt andet betydning for kravene til accept og fortsættelse af en opgave,

jf. forslagets § 1, nr. 15, til intern organisation og kvalitetsstyring, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, og

bemærkningerne hertil, og for hyppigheden af den lovpligtige kvalitetskontrol, jf. forslagets § 1, nr.

46.

I forslaget til

§ 1 a, stk. 1, nr. 5,

foreslås, at ”mellemstore virksomheder” defineres i overensstem-

melse med størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 2.

Definitionen har for eksempel betydning for, hvornår en revisionsvirksomhed skal underkastes kva-

litetskontrol, jf. den foreslåede affattelse af lovens § 29, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 46.

Endelig foreslås det i

§ 1 a, stk. 1, nr. 6,

at ”store virksomheder” defineres som virksomheder, der

overskrider grænserne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 2, for mellemstore virksomheder. Det vil

sige alle de virksomheder, som er større end de i § 1 a, stk. 1, nr. 5, nævnte.

Det foreslås i

stk. 2,

at årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, skal finde anvendelse ved beregning af

størrelsesgrænserne for små og mellemstore virksomheder efter stk. 1, nr. 4 og 5.

Hvis der er tale om modervirksomheder, foreslås det i

stk. 3,

at årsregnskabslovens § 110, stk. 2

og 3, skal finde anvendelse ved beregningen af størrelserne for små og mellemstore virksomheder

efter stk. 1, nr. 4 og 5. Der findes efter årsregnskabslovens § 110 to opgørelsesmodeller, som begge

kan anvendes.

Efter årsregnskabslovens § 110, stk. 2, skal der ved opgørelsen af beløbsstørrelserne foretages

koncerninterne elimineringer, så beløbsstørrelserne opgøres på konsolideret niveau, dvs. for kon-

cernen som helhed. § 110, stk. 2, henviser til, at de generelle beregningsregler i årsregnskabslovens

§ 7, stk. 3, finder anvendelse. Herudover henvises der til årsregnskabslovens § 7, stk. 4, vedrørende

beregning af størrelsesgrænsen for nettoomsætningen i virksomheder, der har finansielle indtægter

eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarende til nettoomsætningen, som defineret i

årsregnskabsloven.

Alternativt kan koncernen efter årsregnskabslovens § 110, stk. 3, vælge at opgøre størrelsesgræn-

serne uden eliminering og samtidig forhøje beløbsstørrelserne for balancesum og nettoomsætning

med 20 pct. Ved anvendelse af opgørelsesmetoden efter stk. 3 skal der heller ikke foretages udlig-

ning af den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene i dattervirksomhederne. De generelle be-

regningsregler i § 7, stk. 3, og 4, finder ligeledes anvendelse, hvis metoden i årsregnskabslovens §

110, stk. 3, anvendes.

8. selskabsdirektiv indeholder ikke en bestemmelse svarende til regnskabsdirektivets artikel 40,

der begrænser anvendelsen af regnskabsdirektivets lempelsesmuligheder, hvis der er tale om virk-

somheder af offentlig interesse. Det betyder, at de lempelsesmuligheder, der i revisorloven gælder

ved revision af små virksomheder, også gælder, hvis der er tale om en virksomhed af interesse for

offentligheden, medmindre andet følger af den nye forordning om specifikke krav til revision af

virksomheder af interesse for offentligheden eller revisorlovgivningen i øvrigt.

Til nr. 5 og 6

100

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslaget til ændring af

§ 2, stk. 1, nr. 3,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 10, om

ændringen af § 10.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at indholdet af det det offentlige register også kommer til at omfatte virk-

somheder, der er godkendt som EU/EØS revisionsvirksomhed, jf. det foreslåede § 1, nr. 13.

Kravet om at disse skal optages i det offentlige register følger af 8. selskabsdirektiv § 17, stk. 1,

litra j. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 13.

Til nr. 7

Forslaget til ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 4,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 53, om æn-

dringen af § 33.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 76, hvorefter nuværende § 44,

stk. 2, bliver § 44, stk. 4.

Til nr. 9

Revisorlovens § 10, som har implementeret artikel 14 i 8. selskabsdirektiv, angiver under hvilke

betingelser Erhvervsstyrelsen kan godkende personer, der har gennemført en uddannelse i udlandet.

§ 10, stk. 1, fastsætter, at personen, som ønsker godkendelse, skal godtgøre at have gennemført en

uddannelse i udlandet, der findes at kunne ligestilles med uddannelsen efter lovens § 3, og i øvrigt

opfylder de øvrige betingelser.

Den foreslåede nye formulering af

§ 10, stk. 1,

er en kodificering af den gældende praksis for aner-

kendelse af udenlandske revisorer.

Formuleringen præciserer således, at det ikke er tilstrækkeligt, at en ansøger har gennemført en

uddannelse, der opfylder kravene i 8. selskabsdirektiv. For at opnå gensidig anerkendelse som stats-

autoriseret revisor skal en ansøger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i 8. direktiv være god-

kendt til at udføre lovpligtig revision.

Formuleringen præciserer endvidere, at efter gennemførelsen af den nye revisoruddannelse ved lov

nr. 617 af 12. juni 2013 godkendes en udenlandsk revisor som statsautoriseret revisor i Danmark,

idet uddannelsen til registreret revisor er under afvikling, og titlen indtil den endelige afvikling i

2019 kun kan opnås af personer, der har fulgt et målrettet forløb mod opnåelse af denne titel.

Endelig præciseres det med henvisningen til § 3, stk. 4 og 5, hvilke yderligere krav der stilles for,

at en ansøger kan opnå godkendelse som statsautoriseret revisor. Ud over kravene til uddannelse og

godkendelse til at udføre lovpligtig revision skal ansøgeren opfylde det almindelige krav til forsik-

ring, jf. § 3, stk. 4. Kravene til en godkendt revisors forsikring er fastsat i bekendtgørelse nr. 661 af

26. juni 2008 om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring.

Efter § 3, stk. 5, kan godkendelse nægtes i tre situationer:

1) hvis ansøgeren er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende

fare for misbrug af stillingen som statsautoriseret revisor (under de i straffelovens § 78, stk. 2,

nævnte omstændigheder),

101

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

2) hvis ansøgerens omdømme giver grund til at antage, at opgaven som offentlighedens tillidsre-

præsentant ikke kan varetages på tilstrækkelig måde, eller

3) hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

For så vidt angår det hidtidige krav i § 10, stk. 1, sidste pkt. om at personen skal dokumentere sit

kendskab til dansk lovgivning, henvises til bemærkningerne til den nye formulering af revisorlo-

vens § 10, stk. 2.

Til nr. 10

Revisorlovens § 10, stk. 1, angiver, at en person, der har gennemført en uddannelse i udlandet, og

som ønsker at blive godkendt som revisor i Danmark, skal dokumentere sit kendskab til dansk lov-

givning. Bestemmelsen angiver ikke, hvilken udligningsforanstaltning en ansøger skal gennemgå

for at dokumentere dette. Det skyldes, at en egnethedsprøve, der testede en ansøgers kendskab til

relevant dansk lovgivning, hidtil har været den eneste tilladte udligningsforanstaltning i artikel 14 i

8. selskabsdirektiv.

Med ændringen af 8. selskabsdirektiv indføres imidlertid en ny og væsentlig udvidet formulering af

artikel 14. Ændringsdirektivet bestemmer i artikel 1, nr. 10, at værtslandet ved gensidig anerkendel-

se af revisorer efter direktivets artikel 14 som noget nyt kan kræve enten gennemførelse af en prø-

vetid eller beståelse af en egnethedsprøve.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 10, stk. 2,

præciseres det, at en udenlandsk revisor som ud-

gangspunkt kun kan opnå godkendelse som statsautoriseret revisor efter aflæggelse af egnetheds-

prøve. En egnethedsprøve anses for den mest hensigtsmæssige metode til afklaring af, om en uden-

landsk revisor har tilstrækkeligt kendskab til den danske regulering inden for materielle erhvervsret-

lige regler, skatte- og skatteforvaltningsret, regler for regnskabsaflæggelse og regler for udøvelse af

revisionsvirksomhed i Danmark.

Kravene til egnethedsprøven, der i dag forestås af og aflægges mundtlig for Revisorkommissionen,

er nærmere beskrevet i Revisorkommissionens vejledning fra juni 2014. Vejledningen er offentlig-

gjort på Revisorkommissionens hjemmeside. Prøven, der omfatter revisors kendskab til love og

bestemmelser i værtslandet, der er relevante for lovpligtig revision, vil blive videreført.

I det tilfælde at en ansøger dokumenterer at have dybdegående kendskab til den danske regulering

af de for revisorer relevante emner, kan Erhvervsstyrelsen undlade at stille krav om bestået eg-

nethedsprøve som betingelse for godkendelse som statsautoriseret revisor.

Den foreslåede

§ 10, stk. 3,

er en ny bestemmelse, som gennemfører artikel 44, stk. 1, i 8. sel-

skabsdirektiv. Bestemmelsen har ikke hidtil været gennemført i dansk ret og har derfor ikke kunnet

håndhæves over for revisorer, der i et tredjeland har opnået godkendelse til at udføre lovpligtig revi-

sion. Ændringsdirektivet berører ikke denne bestemmelse.

For revisorer, der opfylder kravene i den foreslåede § 10, stk. 1, men som i et tredjeland har opnået

godkendelse til at udføre lovpligtig revision, stilles der i den foreslåede bestemmelse krav om, at det

tredjeland, der har godkendt ansøgeren til at udføre lovpligtig revision, på tilsvarende vis vil god-

kende danske godkendte revisorer. Erhvervsstyrelsen kan iflg. 2. pkt. i bestemmelsen pålægge en

ansøger at dokumentere, at denne gensidighed eksisterer. Dokumentationen kan f.eks. bestå i en

erklæring fra den myndighed, der har godkendt ansøgeren, om at danske godkendte revisorer vil

opnå tilsvarende gensidig anerkendelse. Kravet vil blive pålagt ansøgere fra tredjelande, fra hvilke

Erhvervsstyrelsen ikke tidligere har modtaget en gensidighedserklæring. Erhvervsstyrelsen kan i

102

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

overensstemmelse med de almindelige regler om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer kræve, at en sådan erklæring el. lign. af en translatør oversættes til dansk eller engelsk.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, fastsætter betingelser for at opnå Erhvervsstyrelsens

godkendelse som revisionsvirksomhed. Bestemmelsen stiller krav til majoriteten af stemmeret-

tigheder, personkredsen af revisionsvirksomhedens øverste ledelsesorgan og krav om at revisions-

virksomheden skal underkaste sig kvalitetskontrol efter lovens § 29.

Ændringsdirektivet indfører krav til revisionsvirksomheders interne organisation, som foreslås ind-

sat i lovens § 28 og krav om, at en revisionsvirksomhed som led i sit kvalitetsstyringssystem skal

have en passende ordning, hvor dens ansatte kan indberette overtrædelser af revisorlovgivningen

eller forordningen, som foreslås indsat i lovens § 28 a. Der henvises nærmere til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 42 og 43.

Det foreslås derfor, at det i lovens

§ 13, stk. 1, nr. 1,

præciseres, at Erhvervsstyrelsens godkendelse

af en revisionsvirksomhed - udover de betingelser som allerede fremgår af bestemmelsen - tillige

kræver, at virksomheden opfylder kravene i §§ 28 og 28 a til dens interne organisation og dens kva-

litetsstyringssystem, herunder etablering af en whistleblowerordning.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 76, hvorefter nuværende § 44,

stk. 4, bliver § 44, stk. 6, og som følge af forslagets § 1, nr. 78, hvorefter nuværende 3. pkt. i § 44,

stk. 4, bliver 4. pkt.

Til nr. 13

Den gældende regulering af godkendelse af revisionsvirksomheder i revisorlovens § 13 stiller ikke

krav til en revisionsvirksomheds hjemsted eller lignende rent nationale krav. Derfor vil en revisi-

onsvirksomhed, der opfylder kravene til godkendelse i en anden EU/EØS medlemsstat, også opfyl-

de de danske godkendelseskrav. En godkendelse efter revisorlovens § 13 indebærer imidlertid, at

revisionsvirksomheden uanset dens hjemland bliver underlagt fuldt tilsyn efter danske regler.

Med ændringsdirektivet er der indført en ny bestemmelse i artikel 34, stk. 1, der begrænser omfan-

get af det tilsyn, som kan pålægges en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er godkendt i hjemlan-

det.

For at kunne skelne mellem revisionsvirksomheder, der er underlagt fuldt tilsyn i Danmark, og de

revisionsvirksomheder, som kun kan kontrolleres i begrænset omfang i overensstemmelse med æn-

dringsdirektivet, foreslås indført en ny

§ 13 a

i revisorloven. Bestemmelsen omhandler alene regi-

streringen af revisionsvirksomheder, der er godkendt i et andet EU- eller EØS-land i overensstem-

melse med 8. selskabsdirektiv med henblik på afgivelse af erklæringer omfattet af revisorlovens § 1,

stk. 2 – revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt

til hvervgiverens eget brug. Disse virksomheder bliver efter den foreslåede formulering til revisor-

lovens § 29, stk. 5, ikke underlagt den kontrol af kvalitetsstyringssystemet, der ellers følger af § 29,

stk. 2.

103

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Af den foreslåede bestemmelse i

§ 13 a, stk. 1,

fremgår det, at en udenlandsk revisionsvirksomhed

skal registreres i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, hvis

virksomheden er godkendt i et andet EU-land eller EØS-land i overensstemmelse med 8. selskabs-

direktiv. En verifikation af en revisionsvirksomheds godkendelse vil i praksis blive foretaget via

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), der er et myndighedssamarbejde inden for

EU/EØS-landene.

Det følger af årsregnskabslovens § 135, at kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan

revidere årsregnskaber og koncernregnskaber, afgive udtalelse om ledelsesberetningen eller udføre

andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten. Det vil derfor fortsat være

nødvendigt for en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er registreret i overensstemmelse med den

foreslåede § 13 a, at sikre, at revisionen af danske virksomheder foretages af en revisor, der er god-

kendt i Danmark i overensstemmelse med revisorloven.

§ 13 a, stk. 2,

foreslås det, at fristen for, hvornår en EU-/EØS-revisionsvirksomhed skal lade sig

registrere, fastsættes således, at virksomheden ikke kan påtage sig revisionsopgaver uden at være

anmeldt. Fristen er således angivet fleksibelt med formuleringen ”skal indgive anmeldelse til Er-

hvervsstyrelsen før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes”.

Det følger af den nye bestemmelse i 8. selskabsdirektiv artikel 3 a, stk. 3, 2. pkt., at en værtsmed-

lemsstat kan kræve et certifikat, der attesterer, at revisionsfirmaet er registreret i hjemstaten. Det

følger endvidere af artikel 3, stk. 3, at ”Værtsmedlemsstatens kompetente myndighed giver hjemsta-

tens kompetente myndighed underretning om registreringen af revisionsfirmaet”. En revisionsvirk-

somhed kan først vælges som revisor for en dansk virksomhed, når revisionsvirksomheden er regi-

streret i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Med henblik på

håndteringen af disse praktisk administrative opgaver foreslås det i

§ 13 a, stk. 3,

at Erhvervsstyrel-

sen gives hjemmel til fastsættelse af nærmere regler for registrering af EU-/EØS-

revisionsvirksomheder og orientering af den kompetente myndighed i hjemlandet.

Til nr. 14

Efter revisorlovens § 15, stk. 1, gælder der for tredjelandes revisorer og revisionsvirksomheder en

pligt til registrering i registret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, hvor sådanne

afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber og koncernregnskaber for virksomheder med hjemsted

uden for EU/EØS-landene, men som er børsnoterede i Danmark. Bestemmelsen er en implemente-

ring af artikel 45 i 8. selskabsdirektiv.

Efter den gældende affattelse af § 15, stk. 2, der er en implementering af en undtagelsesbestem-

melse i artikel 45, finder registreringskravet for virksomheder omfattet af § 15, stk. 1, dog ikke an-

vendelse, hvis revisionspåtegningen angår en virksomhed, der udelukkende udsteder gældsbeviser,

hvis pålydende værdi pr. enhed beløber sig til mindst 50.000 EUR eller, når der er tale om gældsbe-

viser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 EUR.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 33, er artikel 45, stk. 1, ændret med hensyn til undtagelses-

bestemmelsen. Lovforslaget implementerer ændringen af undtagelsesbestemmelsen, således at und-

tagelsen nu angår to grupper af virksomheder.

Forslaget til affattelse af

§ 15, stk. 2, nr. 1,

angår de virksomheder, hvis gældsbeviser inden den

31. december 2010 var optaget til handel på et reguleret marked, og hvor gældsbevisernes pålyden-

de på udstedelsesdagen er mindst 50.000 EUR eller en tilsvarende værdi.

104

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse, og forslaget får derfor ikke betyd-

ning for registreringspligten for de tredjelandsrevisorer, der reviderer virksomheder omfattet af stk.

1, der har gældsbeviser optaget til handel før den 31. december 2010.

Forslaget til affattelse af §

15, stk. 2, nr. 2,

angår de virksomheder, hvis gældsbeviser den 31. de-

cember 2010 eller senere er optaget til handel på et reguleret marked, og hvor gældsbevisernes på-

lydende på udstedelsesdagen er mindst 100.000 EUR eller en tilsvarende værdi.

Ved forslaget hæves størrelsesgrænsen for, hvornår en tredjelandsrevisor er fritaget fra registre-

ringspligten, fra en værdi pr. enhed på 50.000 EUR til 100.000 EUR.. Den ændrede grænse gælder

for gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked den 31. december 2010 eller sene-

re. Det betyder, at revisorer, der har været fritaget for registrering efter de gældende regler, kan bli-

ve omfattet af registreringspligten efter den nye bestemmelse, medmindre revisionen vedrører en

virksomhed, der også opfylder den nye størrelsesgrænse pr. enhed for de udstedte gældsbeviser.

De foreslåede ændringer følger af ændringerne i artikel 45 i 8. selskabsdirektiv.

Til nr. 15

Den gældende revisorlov indeholder ikke bestemmelser, om revisionsvirksomhedens accept og

fortsættelse af en revisionsopgave udover stillingtagen til uafhængigheden. Det fremgår af lovens §

24, stk. 6, 1. pkt., at revisionsvirksomheden skal sikre, at revisor tager stilling til, om der foreligger

omstændigheder, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om vedkommendes uaf-

hængighed, inden opgaven påtages.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 16, indsættes artikel 22b, som indeholder krav om, at revisi-

onsvirksomheden skal vurdere og dokumentere visse nærmere angivne forhold, inden den accepter

eller fortsætter en revisionsopgave. Revisionsvirksomheden skal bl.a. vurdere og dokumentere uaf-

hængighed og trusler mod uafhængigheden og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at

imødegå disse trusler.

Det foreslås derfor, at kravene til accept og fortsættelse af en revisionsopgave indsættes i revisorlo-

ven i en ny bestemmelse, § 15 a, som finder anvendelse for udførelse af revision af regnskaber, jf.

dog stk. 3.

Den foreslåede

§ 15 a, stk. 1, nr. 1 og 2,

fastslår i lighed med den gældende § 24, stk. 6, 1. pkt., at

revisionsvirksomheden, inden den accepterer eller fortsætter en revisionsopgave, skal vurdere og

dokumentere uafhængigheden og trusler mod uafhængigheden. Stk. 1, nr. 2, præciserer, at enhver

trussel mod uafhængigheden og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse

trusler, skal vurderes og dokumenteres forud for accept og fortsættelse af en revisionsopgave uanset

væsentlighed.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 1, nr. 3 og 4,

at revisionsvirksomheden skal vurdere og do-

kumentere, om den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige

ressourcer for at udføre revisionsopgaven korrekt. Endvidere skal revisionsvirksomheden sikre, at

revisor er godkendt til at afgive revisionspåtegningen på regnskabet.

Den foreslåede

stk. 2

udnytter ændringsdirektivets option til at fastsætte lempeligere krav ved revi-

sion af små virksomheder, jf. den foreslåede § 1 a for definition af små virksomheder. Det foreslås,

derfor i stk. 2, at det alene er stk. 1, nr. 1 og 2, som skal finde anvendelse ved revision af regnskaber

aflagt af små virksomheder. Ved revision af regnskaber aflagt af små virksomheder skal en revisi-

onsvirksomhed derfor vurdere og dokumentere uafhængighed efter § 24 og trusler mod uafhængig-

105

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

heden og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler. Dette er i over-

ensstemmelse med den gældende § 24, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslåede medfører, at stk. 1, nr. 3 og 4, ikke finder anvendelse ved revision af regnskaber af-

lagt af små virksomheder. En revisionsvirksomhed skal derfor ikke, inden den accepterer eller fort-

sætter en revisionsopgave vurdere og dokumentere, om den har de nødvendige kompetente ansatte,

den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer eller om den revisor, der afgiver revisionspåteg-

ningen på regnskabet, er godkendt hertil. Det er dog fortsat et krav efter revisorlovens § 16, stk. 1,

at en godkendt revisor skal udføre revisionen i overensstemmelse med god revisorskik. En revisor

skal derfor udvise den hurtighed, som opgavens beskaffenhed tillader og udvise fornøden omhu ved

udførelsen af opgaven. Endvidere indebærer begrebet god revisorskik implicit, at pågældende som

afgiver revisionspåtegningen på regnskabet skal være godkendt revisor.

Efter den foreslåede

stk. 3

finder § 15 a, stk. 1, nr. 1 og 2, om uafhængighed og trusler mod uaf-

hængigheden, herunder de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler,

også anvendelse for andre erklæringer med sikkerhed, f.eks. udvidet gennemgang efter Erhvervssty-

relsens erklæringsstandard. Det er i overensstemmelse med den gældende § 24, stk. 6, 1. pkt

Den gældende § 24, stk. 6, 1. pkt., foreslås som følge af den nye § 15 a ophævet, jf. bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Efter den foreslåede

§ 15 a, stk. 4,

præciseres, at kravene til vurdering og dokumentation af uaf-

hængighed mv. efter forslaget til stk. 1, ved revisions af virksomheder af interesse for offentlighe-

den gælder i tillæg til kravene i artikel 6 i forordning (EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til revi-

sion af virksomheder af interesse for offentligheden om forberedelse til den lovpligtige revision og

vurdering af trusler mod uafhængigheden.

Til nr. 16 og 17

Den gældende § 16, stk. 1, fastslår, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførel-

se af erklæringsopgaver med sikkerhed, og at revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse

med god revisorskik. Bestemmelsen opfylder krav til etik i den tidligere artikel 21 i 8. selskabsdi-

rektiv.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 13, ændres artikel 21 om faglig etik, så der i stk. 2 indføres

krav om, at revisor skal udvise professionel skepsis i forbindelse med udførelse af lovpligtig revisi-

on.

Det foreslås derfor, at kravet om at udvise professionel skepsis indsættes som en del af god revi-

sorskik i

stk. 1, 3. pkt.,

og at det i et nyt stk. 2 uddybes, hvad det indebærer at udvise professionel

skepsis.

God revisorskik gælder ved udførelse af alle erklæringsopgaver med sikkerhed, dvs. både ved ud-

førelse af revision og ved udførelse af andre opgaver med sikkerhed, herunder f.eks. udvidet gen-

nemgang efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard. Efter forslaget vil kravet om at udvise pro-

fessionel skepsis ligeledes gælde for alle erklæringer med sikkerhed. Det er i overensstemmelse

med de internationale standarder, hvor det fremgår af afsnit 40 i International begrebsramme for

erklæringsopgaver med sikkerhed tilpasset dansk lovgivning, at revisor skal planlægge og udføre en

erklæringsopgave med sikkerhed under udvisning af professionel skepsis. Kravet om at udvise pro-

fessionel skepsis er således indarbejdet i de internationale standarder, f.eks. i afsnit 15 i ISA 200 om

106

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

revisionens overordnede mål og gennemførelse, i afsnit 22 i ISRE 2400 om review og i afsnit 14 i

ISAE 3000 om andre erklæringer med sikkerhed.

Efter ændringsdirektivet betyder »professionel skepsis« en holdning, der indbefatter en kritisk til-

gang, og hvor revisor skal være opmærksom på omstændigheder, som kan indikere mulig fejlinfor-

mation som følge af fejl eller svig, samt en kritisk vurdering af revisionsbeviset.

Stk. 2

angiver nærmere, hvad det indebærer at udvise professionel skepsis.

1. pkt.

svarer til afsnit

40 i den internationale begrebsramme, jf. ovenfor. Professionel skepsis indebærer efter standarder-

ne, at revisor f.eks. skal være opmærksom på

•

beviser, der modsiger andre beviser

information, der rejser tvivl om pålideligheden af dokumenter og svar på forespørgsler, som

påtænkes benyttet som revisorbevis

forhold, der kan være tegn på mulige tilfælde af besvigelser

omstændigheder, der kan medføre behov for at udføre yderligere handlinger

Som udgangspunkt kan revisor gå ud fra, at registreringer og dokumenter er ægte, medmindre re-

visor har grund til at formode det modsatte. Revisor skal imidlertid altid overveje pålideligheden af

den information, der anvendes som revisionsbevis, og hvis der er tvivl, skal revisor undersøge det

nærmere og få forholdet afklaret.

Uanset revisors tidligere erfaringer med virksomhedens ledelse fritager det ikke revisor fra at ud-

vise professionel skepsis, eller at revisor stiller sig tilfreds med usikre revisionsbeviser.

Professionel skepsis skal udvises under hele opgaven for at mindske risikoen for, at revisor overser

usædvanlige forhold, overgeneraliserer i forbindelse med at drage konklusioner baseret på de ind-

samlede beviser eller tager udgangspunkt i uhensigtsmæssige forudsætninger ved fastlæggelsen af

arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisors handlinger.

Ved erklæringsemnet forstås det dokument eller forhold, hvorom revisor erklærer sig, f.eks. et

årsregnskab.

Det præciseres i 2. pkt., at revisor særligt skal udvise professionel skepsis ved gennemgangen af

ledelsens skøn vedrørende dagsværdier og nedskrivning af aktiver, hensættelser og fremtidige beta-

lingsstrømme, der har betydning for den reviderede virksomheds mulighed for at fortsætte driften.

Kravet gælder kun, når revisor udfører revision. Præciseringen følger af ændringsdirektivet, hvor-

imod det ikke er præciseret i de internationale standarder.

Med præciseringen bliver det understreget, at revisor ikke uden videre kan lægge ledelsens skøn

over værdiansættelserne til grund som revisionsbevis, men at revisor har en selvstændig pligt til at

efterprøve og stille spørgsmål til det af ledelsen anvendte grundlag og metoder for de udøvede skøn.

Til nr. 18

Forslaget til ændring af

§ 16, stk. 2,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 10 om ændrin-

gen af § 10.

Til nr. 19

Den gældende revisorlov regulerer ikke nærmere revisors eller revisionsvirksomhedens tilrette-

læggelse af arbejdet.

107

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Revisorloven indeholder i § 16, stk. 4, 1. pkt. hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler og standarder om etik, udførelse af revisionsopgaver og afgivelse af revisionspåteg-

ninger, herunder udtalelse om ledelsesberetninger, og om udførelse af andre erklæringsopgaver med

sikkerhed samt afgivelse af erklæringer med sikkerhed. Det fremgår af bemærkningerne til § 16,

stk. 4, i lov nr. 468 af 17. juni 2008, at ”Efter direktivet [artikel 26 i direktiv 2006/43/EF] kan det

endvidere blive vedtaget, at en revision skal udføres i overensstemmelse med de internationale revi-

sionsstandarder (ISA). Med den foreslåede bestemmelse er der således skabt hjemmel til at gennem-

føre disse standarder i dansk lovgivning Med bestemmelsen er der også skabt hjemmel til, at Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen inden for rammerne af direktivets artikel 26 kan vedtage yderligere

krav til revisionen eller udelade visse krav i standarderne inden for rammerne af direktivet.”

Bestemmelsen er i dag udnyttet i erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 385 af 17. april

2013), der fastsætter nærmere regler om afgivelse af revisionspåtegninger, herunder udtalelse om

ledelsesberetninger, samt om afgivelse af erklæringer om review (gennemgang) og afgivelse af an-

dre erklæringer med sikkerhed. Endvidere er bestemmelsen udnyttet i erklæringsstandarden for små

virksomheder.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 19, indsættes artikel 24b om tilrettelæggelse af arbejdet, som

indeholder en række detaljerede krav om tilrettelæggelse af arbejdet.

Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen i medfør af

§ 16, stk. 4, 1. pkt.,

får hjemmel til at fastsætte

nærmere regler og standarder om »tilrettelæggelse og udførelse« af revisionsopgaver.

Med den foreslåede ændring udvides Erhvervsstyrelsens adgang til, udover at kunne gennemføre

nationale regler og standarder om etik, udførelse og afgivelse af revisionspåtegninger m.v., til også

at kunne fastsætte krav eller standarder vedrørende tilrettelæggelse og udførelse af revisionsopga-

ver. Kravene til tilrettelæggelse af arbejdet foreslås udmøntet med en direktivkonform ordlyd, men

med udgangspunkt i de internationale standarder, hvor dette er muligt inden for ændringsdirektiv-

tekstens rammer og forventes at indeholde krav til udførelse af revision af regnskaber for udpegning

af revisor og opgaveteam, revisors ansvar for revisionsopgaven samt dokumentation. Endvidere

foreslås det, at ændringsdirektivets option til at fastsætte lempeligere krav ved revision af små virk-

somheder, som defineret ved forslagets § 1a, udnyttes.

Ved udpegning af revisor og opgaveteam forstås, at revisionsvirksomheden skal udpege mindst én

revisor, når revisionsopgaven udføres af en revisionsvirksomhed og eventuel tilknytte andre perso-

ner, som har de nødvendige kompetencer og evner til at udføre revisionsopgaven korrekt.

Revisors ansvar for udførelse af revisionen omfatter, at revisor skal tage ansvar for den overordne-

de kvalitet af hver enkelt revisionsopgave, som revisor er udpeget til og deltage aktivt i udførelsen

af revisionsopgaven. Det må forventes, at nærmere ansvarsområder angives, såsom ansvar for ledel-

se, tilsyn, udførelse af revisionsopgaven, gennemgang af dokumentationen og foretagelse af pas-

sende konsultationer i forbindelse med udførelse af revisionen.

Ved dokumentation forstås bl.a. krav til revisor om registrering af overtrædelser og konsekvenser

for overtrædelser af revisorlovgivningen, samt klager over resultatet af en udført revision.

Det må forventes, at der fastsættes lempeligere krav ved revision af små virksomheder, for så vidt

angår revisors forpligtelse til at føre et register over overtrædelser af revisorlovgivningen, så der

alene foreligger en pligt til at registrere grove overtrædelser. Endvidere kan det forventes, at en

skriftlig klage over resultatet af den udførte revision alene skal kunne findes frem ved f.eks. intern

og ekstern kontrol.

108

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Den allerede gældende hjemmel giver som anført mulighed for, at en revision skal udføres i over-

ensstemmelse med de internationale gældende revisionsstandarder (ISA). Efter ændringsdirektivets

artikel 26, stk. 5, kan medlemslandene indføre en proportional anvendelse af de internationale revi-

sionsstandarder, når revisionen vedrører revision af små virksomheder. Det foreslås derfor, at den

gældende hjemmel udvides til også at kunne omfatte en proportional anvendelse af de internationale

revisionsstandarder. Med det foreslåede, er der skabt hjemmel til en proportional anvendelse af de

internationale gældende revisionsstandarder, hvis der skabes det nødvendige grundlag herfor inden

for rammerne af ændringsdirektivets artikel 26, stk. 5.

Til nr. 20

Forslaget til ændring af

§ 17, stk. 1,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 17, om ændrin-

gen af § 16.

Til nr. 21

Den gældende § 18 vedrører revisors fratræden m.v. Bestemmelsen finder efter stk. 1 anvendelse,

når revisor afgiver revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed på årsregnskaber m.v.

Stk. 2, fastslår, at tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, som har

pligt til at oplyse om grundene til sin fratræden samt til at give den tiltrædende revisor adgang til

alle relevante oplysninger om den virksomhed, som revisors erklæring vedrører. Pligten er en und-

tagelse fra den tavshedspligt, som ellers gælder for revisorer, jf. revisorlovens § 30, stk. 1. Pligten

til at give den tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, der skal

afgives erklæring om, har til formål at sikre, at en ny revisor kan få kendskab til alle relevante for-

hold, der kan have betydning for revisionen af et årsregnskab.

Det foreslås i

stk. 1

at indsnævre bestemmelsens anvendelsesområde, så den fremover alene gæl-

der, når revisor udfører revision. Bestemmelsen bringes dermed i overensstemmelse med 8. sel-

skabsdirektivs anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere at affatte

stk. 2,

så det klart fremgår, at den tiltrædende revisor også skal

rette henvendelse til den revisor, som har afgivet den seneste erklæring, uanset denne ikke er den

fratrædende revisor. Den ændrede affattelse har betydning i de tilfælde, hvor den underskrivende

revisor er fratrådt og afløst af en anden revisor, som så også er fratrådt, forinden vedkommende har

afsluttet en igangværende revisionsopgave. Stk. 2 angiver nu klart, at den tiltrædende revisor i så-

danne tilfælde også har pligt til at rette henvendelse til den senest underskrivende revisor. Samtidig

løfter bestemmelsen tavshedspligten for den underskrivende revisor over for den tiltrædende revi-

sor.

Oplysninger om den seneste revision af virksomheden er en del af ”relevante oplysninger”, som

både den fratrædende revisor og den revisor, der har afgivet den seneste erklæring, har pligt til at

give den tiltrædende revisor ifølge det foreslåede stk. 2.

Til nr. 22

Forslaget til ændring af

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 23, om

indsættelse af et nyt stk. 3 i § 19.

109

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 23

Den gældende § 19 indeholder overordnede regler om afgivelse og underskrivelse af revisionspå-

tegning samt underskriftsforhold vedrørende andre erklæringer med sikkerhed.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3 i § 19,

der fastsætter de overordnede krav til afgivelse af revi-

sionspåtegning, når der er valgt flere revisorer til at udføre revisionen.

Bestemmelsen gennemfører ændringsdirektivets artikel 1, nr. 23, der ændrer 8. selskabsdirektivs

artikel 28 om revisionspåtegningen. Efter den ændrede affattelse af artikel 28, stk. 3, skal der afgi-

ves en fælles revisionspåtegning, hvis der er valgt flere revisorer. Det fastsættes endvidere, at revi-

sorerne i tilfælde af uenighed skal afgive hver sin udtalelse i et særskilt afsnit i revisionspåtegnin-

gen.

I det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.

fastsættes kravet om afgivelse af en fælles revisionspåtegning. De

valgte revisorer skal underskrive revisionspåtegningen i overensstemmelse med de underskriftskrav,

der fremgår af erklæringsbekendtgørelsen. Efter erklæringsbekendtgørelsen skal revisionspåtegnin-

gen underskrives af den eller de revisorer, der er valgt til at udføre revisionen. Revisionsvirksomhe-

dens navn og revisors navn, herunder om vedkommende er statsautoriseret revisor eller registreret

revisor, skal tydeligt fremgå af påtegningen. Disse oplysninger skal dermed tydeligt fremgå for hver

valgt revisors underskrift.

Det foreslåede

stk. 3, 2. pkt.

fastsætter, hvordan revisorerne skal forholde sig, hvis de ikke kan

blive enige om konklusionen. I tilfælde af uenighed skal hver af revisorerne i et særskilt afsnit afgi-

ve sin egen konklusion, der tillige skal angive årsagen til uenigheden.

Når der er valgt flere revisorer til at udføre den lovpligtige revision, skal de så vidt muligt søge at

opnå enighed om resultatet af den udførte revision. Revisorerne må herunder vurdere, hvorvidt ud-

førelse af yderligere revisionshandlinger kan tilvejebringe det yderligere revisionsbevis, der er nød-

vendigt med henblik på at kunne opnå enighed om resultatet af revisionen. Der kan imidlertid opstå

situationer, hvor revisorerne selv efter indhentelse af eventuelt yderligere revisionsbevis bedømmer

det opnåede revisionsbevis forskelligt, og hvor det ikke er muligt at opnå enighed. Det fastsættes nu

direkte i loven, at revisorerne i sådanne situationer skal afgive deres konklusion i hver sit afsnit i

revisionspåtegningen.

Uenighed om konklusionen vil som udgangspunkt også have betydning for afsnittet om grundlaget

for konklusionen, hvorfor det også vil være nødvendigt at udskille grundlaget for konklusionen og

medtage i det særskilte afsnit.

Situationen med to valgte revisorer er ikke reguleret i de internationale standarder, men det frem-

gik af den tidligere nu ophævede danske revisionsstandard RS 635 om samarbejde mellem to valgte

revisorer, at revisorerne som afslutning på revisionen skulle forsyne regnskabet med en fælles revi-

sionspåtegning. Hvis revisorerne helt undtagelsesvist ikke kunne blive enige om konklusionen på

revisionen og dermed om påtegningen, skulle revisorerne afgive hver deres påtegning. Det var et

krav frem til 2005, at børnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skulle have mindst to

revisorer, og revisionsstandarden har været grundlaget for afgivelsen af revisionspåtegningen, lige-

som den må antages at danne grundlag for gældende praksis for afgivelse af revisionspåtegninger

ved flere valgte revisorer.

Den foreslåede bestemmelse ændrer således tidligere praksis, da flere valgte revisorer efter det

foreslåede stk. 2 altid skal afgive en fælles revisionspåtegning, uanset om de er enige om resultatet

af revisionen eller ej.

110

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Bestemmelsen foreskriver ikke, hvordan revisorerne fordeler arbejdet mellem sig. Det vil fortsat

være overladt til de valgte revisorer eventuelt i dialog med den reviderede virksomhed.

Til nr. 24

Den gældende § 20 indeholder krav om, at revisor skal føre en revisionsprotokol ved udførelse af

revision af regnskaber, herunder mindstekrav til indholdet af revisionsprotokollen. Revisionsproto-

kollen føres til hvervgivers brug, typisk bestyrelsen, og revisionsudvalget, hvor et sådan er etable-

ret.

Det foreslås at ophæve kravet om at føre en revisionsprotokol ved udførelse af revision.

Baggrunden for forslaget om ophævelse er, at kravet om at føre en revisionsprotokol ved revision

af virksomheder af offentlig interesse (PIE virksomheder) fremover er reguleret i artikel 11 i den

nye forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden og

derfor ikke længere kan være reguleret i revisorloven. Efter forordningen skal revisionsprotokollen

forelægges revisionsudvalget, men medlemslandene kan stille krav om, at protokollen også skal

forelægges for den reviderede virksomheds bestyrelse eller tilsynsråd.

Den foreslåede nye affattelse af

§ 20

er en udmøntning af optionen i artikel 11, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter revisionsprotokollen også skal forelægges for en PIE virksomheds bestyrelse eller tilsyns-

organ. Revisionsprotokollen indeholder væsentlige oplysninger om virksomhedens regnskabsmæs-

sige forhold m.v., som virksomhedens øverste ledelse bør have kendskab til.

Ophævelsen af kravet om førelse af en revisionsprotokol ved revision af årsregnskabet for andre

virksomheder end PIE virksomheder betyder ikke, at virksomhedens ledelse ikke længere vil få

disse oplysninger. De internationale revisionsstandarder ISA 260 (kommunikation med den øverste

ledelse) og ISA 265 (kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den dag-

lige ledelse) pålægger revisor at kommunikere en række oplysninger til den reviderede virksomheds

ledelse. Derudover pålægges revisor også en række kommunikationsforpligtelser i øvrige ISA’er.

Oplysningskravene efter ISA 260 og 265 er i stor udstrækning sammenfaldende med kravene efter

den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3. Revisor vil derfor fortsat have pligt til at give den revide-

rede virksomheds ledelse en række informationer om revisionen.

Uanset ophævelsen af kravet om at føre en revisionsprotokol i andre virksomheder end PIE virk-

somheder er der ikke noget til hinder for, at virksomhedens ledelse aftaler med revisor, at der skal

føres en revisionsprotokol. Med lovforslaget gives således større valgfrihed ved, at det overlades til

den enkelte virksomhed og revisor at aftale, hvad der passer bedst.

Kravet om at føre en revisionsprotokol ved revision af regnskaber for andre virksomheder end PIE

virksomheder har virkning fra lovens ikrafttræden. For igangværende revisioner må det derfor bero

på en aftale mellem den reviderede virksomhed og revisor, hvorvidt der skal føres en revisionspro-

tokol.

For revision af PIE virksomheder har ophævelsen først virkning for revision af årsregnskaber, hvis

regnskabsår begynder ved lovens ikrafttræden eller senere. Baggrunden herfor er, at forordningens

krav først får virkning for afgivelse af revisionsprotokol ved revision af årsregnskaber, hvis regn-

skabsår begynder efter forordningens ikrafttræden.

Vedrørende overgangsordningerne henvises nærmere til lovforslagets § 7 og bemærkningerne til

forslaget.

111

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 25

Den gældende § 21, stk. 1, indeholder et krav om, at revisor i virksomheder af interesse for offent-

ligheden (PIE virksomheder), i en revisionsprotokol skal oplyse om levering af andre ydelser end

revision samt eventuelle foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventuelle trusler mod revi-

sors uafhængighed. Disse oplysninger er ikke et krav efter forordningen. I den gældende § 21, stk.

2, bestemmes det desuden, at oplysninger om levering af andre ydelser end revision i modervirk-

somheder, der aflægger koncernregnskab, tillige skal gives for koncernen som helhed.

Efter forslaget foreslås § 21, stk. 1 og 2, ophævet, da kravene til indholdet i revisionsprotokollen

ved revision af PIE virksomheder nu fremgår af forordningen.

Bestemmelsen i § 21, stk. 3, der i den gældende lov definerer PIE virksomheder, foreslås ophævet

Definitionen indsættes i stedet i en ny § 1 a, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 26

Det foreslås i § 22 om rapportering om økonomiske forbrydelser at indsætte et nyt

stk. 5

om, at

stk. 1-4 ikke gælder ved revision af en virksomhed af interesse for offentligheden (PIE virksomhe-

der), som defineret i forslaget til § 1 a.

Baggrunden herfor er, at den nye forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af

interesse for offentligheden indeholder et tilsvarende krav og derfor fremover vil gælde ved revision

af sådanne virksomheder.

Efter forordningens artikel 7 skal revisor således underrette virksomheden, hvis revisor har mis-

tanke om eller rimelig grund til at mene, at der kan opstå eller er opstået uregelmæssigheder, herun-

der svig, med hensyn til den reviderede virksomheds regnskaber. Revisor skal endvidere underrette

de relevante myndigheder, hvis virksomheden ikke undersøger sagen. Den relevante myndighed er i

Danmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Rapporteringspligten efter forordningen gælder ikke kun forbrydelser begået af ledelsen, ligesom

rapporteringspligten allerede indtræder, når revisor får mistanke om eller har rimelig grund til at

formode, at der kan opstå eller er opstået uregelmæssigheder, herunder svig med hensyn til den re-

viderede virksomheds regnskaber.

Når revisor udfører andre opgaver end revision for en PIE virksomhed er revisor omfattet af plig-

terne i stk. 1-4 og ikke af forordningens bestemmelse.

Til nr. 27

Den gældende § 23, stk. 2-5, i revisorloven angiver koncernrevisors ansvar i forbindelse med kon-

cernrevisors dokumentation af revisionsarbejde udført af andre revisorer til brug for koncernrevisi-

onen. Koncernrevisors ansvar følger endvidere af regnskabslovgivningen.

I 8. selskabsdirektivs artikel 27 er fastsat regler for nogle forhold vedrørende lovpligtig revision af

koncernregnskaber. I ændringsdirektivet er artikel 27 blevet suppleret med, at koncernrevisor skal

evaluere det revisionsarbejde, der er udført af andre revisorer samt at koncernrevisor skal indhente

et skriftligt samtykke fra andre revisorer om, at de vil videregive relevant materiale under udførel-

sen af revisionen, som betingelse for, at koncernrevisor kan anvende vedkommendes arbejde.

112

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslåede

§ 23, stk. 2,

gennemfører den ændrede formulering af artikel 27, hvorefter koncern-

revisor skal evaluere det revisionsarbejde, der er udført af andre revisorer. Det er således tilføjet, at

koncernrevisor – udover at dokumentere den gennemgang, der er foretaget af det revisionsarbejde,

som er udført af andre revisorer, også skal dokumentere den vurdering, der er foretaget.

Bestemmelsen specificerer således koncernrevisors pligt til at foretage en evaluering af dattersel-

skabsrevisors arbejde. Der er alene tale om en præcisering som følge af den ændrede ordlyd af arti-

kel 27, idet kravet om, at revisor skal evaluere datterselskabsrevisors revisionsarbejde også er inde-

holdt i revisors forpligtigelse efter revisorlovens § 23, stk. 1, om udarbejdelsen af arbejdspapirer.

Kravet er ligeledes indeholdt i revisorlovens § 23, stk. 2, hvorefter koncernrevisors arbejdspapirer

tillige skal dokumentere den gennemgang, der er foretaget af det revisionsarbejde, som er udført af

andre revisorer med henblik på koncernrevisionen. Koncernrevisor kan ikke have foretaget en gen-

nemgang af det revisionsarbejde, der er udført af andre revisorer med henblik på koncernrevisionen

efter ISA 600 uden, at der heri også ligger en evaluering af arbejdet.

Som noget nyt er der i den foreslåede § 23, stk. 2,

2. pkt.,

indsat et krav om, at koncernrevisors

arbejdspapirer tillige skal dokumentere andre revisorers samtykke til videregivelse af relevant do-

kumentation vedrørende revisionsarbejdet under udførelsen af koncernrevisionen. Affattelsen gen-

nemfører det ændrede krav i artikel 27, hvorefter koncernrevisor skal indhente skriftligt samtykke

fra andre revisorer til, at denne videregiver relevant materiale under udførelsen af revisionen, som

betingelse for, at koncernrevisor kan anvende andre revisorers arbejde.

Koncernrevisor skal således indhente samtykke fra datterselskabsrevisor til, at datterselskabsrevi-

sor vil videregive den nødvendige dokumentation, når koncernrevisor skal udføre koncernrevisio-

nen. Gives samtykket ikke, må koncernrevisor ikke anvende den pågældende revisors arbejde. Med

den nye bestemmelse om indhentelse af samtykke er der således sket en tidsmæssig fremrykning af

koncernrevisors kontakt til datterselskabers revisor, idet et sådan samtykke giver mening, hvis det

indhentes forinden koncernrevisor påbegynder koncernrevisionen.

Til nr. 28

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27, angiver den gældende § 23, stk. 2-5, i

revisorloven koncernrevisors ansvar og pligter som en dokumentationsbestemmelse.

Som noget nyt er der ved ændringsdirektivets affattelse af artikel 27, stk. 2, indsat en forpligtigelse

for koncernrevisor til at træffe passende foranstaltninger og underrette den kompetente myndighed,

såfremt revisor er forhindret i at gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, som er udført af andre

revisorer med henblik på koncernrevisionen.

Det foreslås derfor, at der i revisorlovens § 23 indsættes et nyt

stk. 3,

hvoraf disse pligter fremgår.

Bestemmelsen gælder for alle koncernrevisioner, uanset hvor datterselskaber er revideret.

For det første foreslås det, at koncernrevisor skal træffe passende foranstaltninger, såfremt revisor

er forhindret i at gennemgå og vurdere revisionsarbejdet vedrørende en dattervirksomhed. Det skal

af koncernrevisors dokumentation fremgå, hvori hindringerne består, samt at koncernrevisor har

truffet de fornødne foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger omfatter, hvor det er relevant, at kon-

cernrevisoren selv udfører eller lader udføre yderligere lovpligtigt revisionsarbejde i den relevante

dattervirksomhed.

113

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

For det andet foreslås det, at koncernrevisor skal underrette Erhvervsstyrelsen om den manglende

adgang til revisionsarbejdet vedrørende en dattervirksomhed. Det skal af koncernrevisors dokumen-

tation fremgå, at en sådan henvendelse er sket.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, skal revisor være uafhængig under udførelse af

erklæringsopgaver med sikkerhed og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagen.

Bestemmelsen gennemførte dagældende artikel 22, stk. 1, i 8. selskabsdirektiv.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 14, ændres artikel 22, stk. 1. Ændringen indebærer bl.a., at

personkredsen, der er omfattet af det generelle krav om uafhængighed, udvides til også at omfatte

revisionsvirksomheden samt enhver fysisk person, der har mulighed for at påvirke resultatet af revi-

sionen. Som noget nyt fastsættes endvidere den periode, hvor kravet om uafhængighed skal være

opfyldt.

Det foreslås, at

§ 24, stk. 1,

affattes på ny, således at personkredsen bringes i overensstemmelse

med direktivet, og at fastlæggelsen af den periode, hvor kravet om uafhængighed er krævet, indar-

bejdes i bestemmelsen.

Den foreslåede

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

udvides, så det generelle krav om uafhængighed også gælder

for revisionsvirksomheden og andre personer i revisionsvirksomheden, der er tilknyttet opgaven

eller kontrollerer dennes udførelse. Det fremgår af afsnit 2 i Erhvervsstyrelsens vejledning af 24.

marts 2009 om uafhængighedsbekendtgørelsen, at de personer, der indgår i kommandokæden i en

revisionsvirksomhed eller anses for at kontrollere opgavens udførelse, omfatter ”alle personer med

ansvar for tilsyn, ledelse, vederlag eller andre kontrolfunktioner over for enten revisionspartneren

eller andre personer involveret i udførelsen af opgaven, på nationalt, regionalt eller globalt niveau.”

Bestemmelsen gælder som hidtil ved enhver erklæringsopgave med sikkerhed.

I den foreslåede

§ 24, stk.1, 2. pkt.,

fastlægges, at uafhængighed er krævet både i opgaveperioden

og den periode, regnskabet eller det forhold, hvorom der skal afgives erklæring, dækker. Efter den

foreslåede

§ 24, stk. 1, 3. pkt.,

begynder opgaveperioden ved påbegyndelse af udførelse af erklæ-

ringsopgaven og ophører, når erklæringen er afgivet. Ved en revisionsopgave skal revisor derfor

være uafhængig i perioden, der ligger mellem begyndelsen af det regnskabsår, der revideres, og til

revisor afgiver sin revisionspåtegning på regnskabet. Hvis der er tale om en revisionsopgave af til-

bagevendende karakter, ophører opgaveperioden ved en meddelelse fra revisor eller kunden om, at

revisionsaftalen er ophørt eller ved afgivelsen af den sidste revisionspåtegning afhængig af, hvilken

periode, der indtræffer senest.

Bestemmelsen svarer til de krav, der er fastsat i afsnit 290.30 og 291.30 i de etiske regler, som er

udgivet af FSR – danske revisorer. Bestemmelsen vil derfor blive fortolket med udgangspunkt i de

etiske regler for revisorer.

De etiske reglers afsnit 290.31 og 290.32 (revisions- og reviewopgaver) samt 291.31 og 291.32

(andre erklæringsopgaver med sikkerhed) indeholder mere detaljerede regler om det forhold, hvor

en virksomhed bliver revisionskunde i løbet af eller efter den periode, som dækkes af det regnskab,

revisor skal afgive en revisionspåtegning om, herunder stillingtagen til trusler mod uafhængigheden

som f.eks. økonomiske eller forretningsmæssige forbindelser forud for accept af opgaven og tidlige-

re ydelser leveret til kunden. Hvis revisor inden valget som revisor har leveret ydelser, som det ikke

vil være tilladt at levere efter valget som revisor, stiller de etiske regler krav om anvendelse af sik-

kerhedsforanstaltninger, der reducerer truslen mod uafhængigheden til et acceptabelt niveau.

114

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Hvis revisors uafhængighed efter anvendelsen af sikkerhedsforanstaltninger fortsat er i fare, skal

revisor afstå fra opgaven, jf. § 24, stk. 3.

Efter artikel 5 i forordningen må en revisor ikke levere ikke tilladte ydelser til en virksomhed af

interesse for offentligheden i den periode, der ligger mellem begyndelsen af den reviderede periode

og afgivelsen af revisionspåtegningen. For visse ydelser gælder forbuddet også for det regnskabsår,

der ligger forud for det regnskabsår, der skal revideres. Levering af ikke tilladte ydelser efter for-

ordningen vil aldrig kunne afhjælpes ved anvendelsen af sikkerhedsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil, vedrørende accept og

fortsættelse af opgaven.

Til nr. 30

Der er alene tale om en sproglig tilpasning, hvor begrebet ”økonomisk forhold” ændres til ”øko-

nomisk interesse”. Herved bringes begrebet i overensstemmelse med begrebets anvendelse i lovbe-

mærkninger og bekendtgørelse om uafhængighed.

Til nr. 31 og 32

Efter den gældende bestemmelse i

§ 24, stk. 4, 1. pkt.,

må revisor ikke udføre erklæringsopgaver

med sikkerhed for en virksomhed af interesse for offentligheden (PIE virksomhed), hvis der er tale

om selvrevision eller egeninteresse. Efter § 24, stk. 4, 2. pkt., må en revisor, der underskriver revi-

sionspåtegningen på et regnskab for en PIE virksomhed, ikke påtage sig en ledende stilling i den

pågældende virksomhed, før 2 år efter at vedkommende er fratrådt som revisor.

§ 24, stk. 4, 1. pkt., gennemførte artikel 22, stk. 2, 2. afsnit, i 8. selskabsdirektiv. Ved ændringsdi-

rektivets artikel 1, nr. 14, er artiklen blev ændret, og bestemmelsen i 8. selskabsdirektivs artikel 22,

stk. 2, 2. afsnit er udgået. Bestemmelsen er blevet erstattet af artikel 5 i forordningen, der indehol-

der en liste over ydelser, som revisor ikke må levere til PIE virksomheder. Forordningen gælder

umiddelbart i medlemslandene.

§ 24, stk. 4, 2. pkt., gennemførte artikel 42, stk. 3, i 8. selskabsdirektiv. Ved ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 32, er artikel 42 udgået. Bestemmelsen er erstattet af en ny artikel 22a, der udvider

personkredsen, der er omfattet af forbuddet, ligesom den nye artikel også gælder i forhold til andre

virksomheder end PIE virksomheder.

Det foreslås på denne baggrund, at § 24, stk. 4, ophæves, og at forbuddet mod at tage ansættelse

hos en revisionskunde gennemføres i en ny § 24 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

I §

24, stk. 5,

der bliver stk. 4, foreslås det at ophæve

2. pkt.,

som en konsekvens af ophævelsen af

§ 24, stk. 4, 1. pkt. Der er således ikke behov for at kunne fastsætte regler om selvrevision og egen-

interesse i forbindelse med revision af PIE virksomheder, idet sådanne situationer nu er reguleret

direkte i artikel 5 i forordningen, jf. ovenfor.

Til nr. 33

Efter den gældende

§ 24, stk. 6, 1. pkt.,

skal revisionsvirksomheden opstille retningslinjer, der sik-

rer, at revisor, inden vedkommende påtager sig en opgave, tager stilling til, om der foreligger om-

115

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

stændigheder, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om vedkommendes uaf-

hængighed.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 16, indføres artikel 22b om krav til accept og fortsættelse af

en revisionsopgave, herunder krav om, at revisor skal vurdere og dokumentere sin uafhængighed og

trusler mod uafhængigheden. Bestemmelsen gennemføres i en ny § 15 a, jf. lovforslagets § 1, nr.

15, hvis indhold er lig med § 24, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 24, stk. 6, 1. pkt., flyttes til den nye § 15 a

sammen med de øvrige krav til accept og fortsættelse af en revisionsopgave, men tilpasses ordlyden

i ændringsdirektivet.

Til nr. 34

Der er tale om en sproglig korrektion som følge af, at det gældende 1. pkt. i § 24, stk. 6, der bliver

stk. 5, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 35

Efter ændringsdirektivets artikel 1, nr. 14, litra d, indføres et nyt stk. 6 i 8. selskabsdirektivs artikel

22 om uafhængighed. Bestemmelsen omhandler kravene til revisor, hvis den reviderede virksomhed

i regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed. Revisor skal

efter artikel 22, stk. 6, 1. afsnit, identificere og evaluere alle aktuelle eller nylige interesser eller

relationer, herunder levering af andre ydelser end revision til den pågældende virksomhed, som

under hensyntagen til tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan bringe revisors uafhængighed og

evne til af fortsætte revisionen i fare.

Efter artikel 22, stk. 6, 2. afsnit, skal revisor hurtigst mulig og senest inden for tre måneder træffe

foranstaltninger til at bringe interesser og relationer, der kan true uafhængigheden, til ophør og om

muligt vedtage sikkerhedsforanstaltninger for at minimere eventuelle trusler mod uafhængigheden

som følge af disse interesser.

Det foreslås, at den nye artikel 22, stk. 6, i 8. selskabsdirektiv gennemføres i § 24, der omhandler

uafhængighed.

Det foreslåede

stk. 6

gennemfører artikel 22, stk. 6, 1. afsnit, i 8. selskabsdirektiv. Den foreslåede

lovtekst lægger sig tæt op af ordlyden i direktivet og gælder i overensstemmelse med direktivet kun

ved revision.

Bestemmelsen svarer til afsnit 290.33 i de etiske regler, som er udgivet af FSR – danske revisorer.

Det foreslåede

stk. 7

gennemfører artikel 22, stk. 6, 2. afsnit, i 8. selskabsdirektiv. Efter bestem-

melsen skal revisor hurtigst mulig og senest inden for tre måneder træffe alle nødvendige foran-

staltninger til at afslutte nuværende interesser og relationer, der kompromitterer revisors uaf-

hængighed. Revisor skal endvidere anvende sikkerhedsforanstaltninger for at mindske eventuelle

trusler mod uafhængigheden som følge af de i stk. 6 identificerede forhold.

Fristen på tre måneder regnes fra datoen for ikrafttrædelsen af overtagelsen eller fusionen.

De etiske regler for revisorer indeholder i afsnit 290.34-290.38 mere detaljerede regler om revisors

afslutning af tidligere og nuværende interesser og relationer og om anvendelse af sikkerhedsforan-

staltninger mod eventuelle trusler mod uafhængigheden.

116

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Efter de etiske regler skal revisor afbryde interesser og forbindelser senest inden for seks måneder,

hvor direktivet og lovforslaget kræver, at de skal være afsluttet efter senest tre måneder. Bortset fra

denne forskel vil bestemmelsen i stk. 7 blive fortolket med udgangspunkt i de etiske regler.

Til nr. 36

Til § 24 a

Ifølge den nye forordnings artikel 5, stk. 1, må revisor ikke levere en række ikke-revisionsydelser

til en revisionskunde, der er defineret som en virksomhed af interesse for offentligheden (PIE virk-

somhed). De ikke tilladte ydelser omfatter bl.a. visse skatteydelser, vurderingsydelser m.v.

Forordningens artikel 5, stk. 3, giver mulighed for, at medlemslandene kan tillade levering af visse

skatteydelser og vurderingsydelser. En sådan tilladelse er betinget af, at ydelserne er uden eller har

ubetydelig indvirkning på regnskabet, at skønnet over indvirkningen er veldokumenteret og forkla-

ret i revisionsprotokollen, og at de generelle uafhængighedsprincipper er overholdt.

Forslaget til

§ 24 a

udnytter denne option.

Det foreslåede

stk. 1

nævner de ydelser, som en revisor uanset forbuddet i forordningens artikel 5,

stk. 1, kan levere til en revisionskunde. Der er tale om skatteydelser relateret til udarbejdelse af

skatteblanketter, udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter, bistand i forbindelse med

skattekontroller og beregning af direkte og indirekte skatter og udskudt skat samt skatterådgivning.

Endvidere tillades vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støt-

te til retssager.

Det foreslåede

stk. 2

angiver de betingelser, der skal være opfyldt, for at ydelser omfattet af stk. 1

kan udføres. Betingelserne er, at opgaverne hver for sig eller samlet ikke har nogen eller kun har en

uvæsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber, at skønnet over indvirkningen på de reviderede

regnskaber er dokumenteret og forklaret i revisionsprotokollen, og at revisor og revisionsvirksom-

heden opfylder uafhængighedsprincipperne i § 24.

Det vil bero på en nærmere vurdering, med hensyn til hvornår opgaverne hver for sig eller samlet

ikke har nogen eller kun har en uvæsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber. Denne vurde-

ring vil kunne tage udgangspunkt i de principper, revisor anvender ved fastlæggelse af væsentlighed

i henhold til ISA 320 om væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision.

Til § 24 b

Artikel 4, stk. 2, i den nye forordning medfører en begrænsning med hensyn til revisors levering af

ikke-revisionsydelser, hvis en revisionsvirksomhed i tre på hinanden følgende år har udført ikke-

revisionsydelser til den reviderede PIE virksomhed, dens modervirksomhed eller de virksomheder,

den kontrollerer. Honoraret for sådanne ikke-revisionsydelser begrænses til 70 pct. af det gennem-

snitlige revisionshonorar, der de seneste tre år er betalt for revisionen af den reviderede virksomhed,

og når, det er relevant, af dens modervirksomhed og de virksomheder, den kontrollerer, samt for

revisionen af koncernregnskabet.

Forslaget til

§ 24 b

udnytter en option i forordningen, hvorefter det nationalt kan bestemmes, at en

kompetent myndighed på anmodning af revisor eller en revisionsvirksomhed undtagelsesvist kan

tillade, at revisoren eller revisionsvirksomheden fritages for kravet i en periode på højst to regn-

skabsår.

117

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Efter

stk. 1

kan Erhvervsstyrelsen undtagelsesvist fritage for begrænsningen i forordningens artikel

4, stk. 2, efter begrundet ansøgning fra vedkommende revisor eller revisionsvirksomhed. Fritagel-

sen er tænkt forbeholdt enkeltstående tilfælde. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor revisors

manglende deltagelse i udførelsen af en opgave ellers ville medføre væsentlig skade for virksomhe-

den.

Efter stk.

kan en fritagelse højst gives for to regnskabsår.

Til § 24 c

Der foreslås en ny

§ 24 c,

der indskrænker revisorers og medarbejderes adgang til at tage ansættel-

se hos en revisionskunde. Efter den gældende lov gælder alene et forbud mod, at den eller de revi-

sorer, der underskriver revisionspåtegningen i en PIE virksomhed, ikke må tage ansættelse hos revi-

sionskunden før to år efter, at revisor er fratrådt som revisor. Den foreslåede bestemmelse omfatter

også revision af andre kunder end PIE virksomheder, ligesom den også omfatter andre revisorer, der

har deltaget i revisionen eller kontrolleret dennes udførelse.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirektivets artikel 1, nr. 15, hvor der i 8. sel-

skabsdirektiv indsættes en ny artikel 22a om reviderede virksomheders ansættelse af tidligere revi-

sorer eller af revisorers eller revisionsfirmaers ansatte.

Bestemmelsen har til formål at imødegå truslen om, at kunden kunne have haft indflydelse på den

pågældende revisor eller andre personer, der kan påvirke resultatet af revisionen, under udførelsen

af den foregående revisionsopgave for virksomheden.

Efter det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.,

indføres en generel karensperiode på et år for de underskrivende

revisorer, før de kan tage ansættelse hos en revisionskunde.

Det foreslåede

stk. 1, 2. pkt.,

fastsætter en karensperiode på to år for de underskrivende revisorer i

PIE virksomheder, hvilket er en videreførelse af den gældende § 24, stk. 4, 2. pkt., der ophæves, jf.

lovforslagets § 1, nr. 31.

Efter det foreslåede

stk. 2

fastsættes en karensperioden på et år for andre revisorer, der er tilknyttet

revisionsvirksomheden, og som direkte har deltaget i revisionen. Karensperioden for denne person-

kreds er den samme, uanset om det vedrører revision af en virksomhed af offentlig interesse eller en

anden virksomhed.

Bestemmelsen gælder kun for personer, der er godkendt som revisorer. Karensperioden gælder

således ikke for andre medarbejdere i revisionsvirksomheden.

Karensperioden gælder således for godkendte revisorer, som er medlem af det opgaveteam, der er

udpeget til at udføre revisionen. Ved afgrænsningen af personer, der er medlem af opgaveteamet,

kan henvises til den internationale revisionsstandard ISA 220 om kvalitetsstyring ved revision af

skaber. Det fremgår af det forklarende og vejledende materiale til standarden, at en person, der an-

vender sin ekspertise på et specialiseret område inden for regnskab eller revision og udfører revisi-

onshandlinger på opgaven, betragtes som en del af opgaveteamet. Det gælder dog ikke, hvis den

pågældende persons deltagelse i opgaven alene består i en konsultation.

Som det er tilfældet med den gældende § 24, stk. 4, 2. pkt., omhandler bestemmelsen alene de si-

tuationer, hvor revisorerne har været beskæftiget med en revisionsopgave. Andre erklæringsopgaver

med sikkerhed for virksomheden er således ikke omfattet af forbuddet.

118

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 37

Efter den gældende bestemmelse i § 25 skal den revisor, der underskriver revisionspåtegningen i

årsrapporten for en virksomhed af interesse for offentligheden, udskiftes efter 7 år (partnerrotation).

Direktivbestemmelsen om partnerrotation er blevet ophævet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr.

32. Reglerne om partnerrotation er i stedet flyttet til artikel 17, stk. 7, i den nye forordning om spe-

cifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligeden, som gælder direkte i med-

lemslandene.

Det foreslås derfor at ophæve § 25 om partnerrotation.

Til nr. 38

Efter de gældende regler må en revisor ikke i hvert af 5 på hinanden følgende regnskabsår have en

større andel af sin omsætning end 20 pct. hos samme kunde. Hvis der foreligger særlige omstæn-

digheder, kan Erhvervsstyrelsen undtage herfra. Bestemmelsen gælder i forhold til alle kunder.

Efter artikel 4, stk. 3, i den nye forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af inte-

resse for offentligheden indføres nu et tilsvarende krav, dog således at der indføres en begrænsning

på 15 pct. over 3 år, og at bestemmelsen kun gælder i forhold til kunder, der falder ind under defini-

tionen af virksomheder af offentlig interesse (PIE virksomheder). Forordningen gælder direkte i

medlemslandene.

Det foreslås, at

stk. 1

ophæves, så der fremover alene gælder en begrænsning ved revision af PIE

virksomheder.

Revisor skal dog ved vurderingen af sin uafhængighed fortsat være opmærksom på, hvor stor an-

del af vedkommendes omsætning, der genereres af en enkelt revisionskunde, der ikke er en PIE

virksomhed i henhold til forordningen.

Det fremgår således af internationale retningslinjer for revisors etiske adfærd, som på dansk er

udgivet af FSR – danske revisorer, at når det totale honorar fra en revisionskunde udgør en stor del

af revisionsvirksomhedens samlede honorarer, skaber afhængigheden af den pågældende revisions-

kunde og bekymring for at miste kunden en egeninteresse og intimideringstrussel. Betydeligheden

af truslen afhænger af faktorer som:

•

Revisionsvirksomhedens driftsmæssige struktur.

Om revisionsvirksomheden er veletableret eller nystartet.

Revisionskundens betydning, kvantitativ og/eller kvalitativ, for revisionsvirksomheden.

Revisor skal vurdere truslen og iværksætte eventuelle sikkerhedsforanstaltninger med henblik på

at reducere truslen til et acceptabelt niveau. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan f.eks. være

at reducere afhængigheden af den pågældende kunde,

at få foretaget en ekstern kvalitetssikring af revisionsopgaven, eller

konsultere en tredjemand om centrale revisionsmæssige vurderinger.

Derudover foreligger EU-Kommissionens henstilling af 16. maj 2002 om revisors uafhængighed i

EU (2002/590/EF), som fortsat er gældende.

119

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Det fremgår af henstillingens afsnit 8.2. om sammenhæng mellem det samlede honorar og samlede

indtægter, at det skønnes, at der foreligger en finansiel afhængighed, hvis de samlede honorarer

(både inden og uden for revisionen), som revisionsvirksomheden modtager fra samme revisions-

kunde og dennes tilknyttede virksomheder, udgør en urimelig høj procentdel af de samlede indtæg-

ter i en periode på 5 år.

Revisor kan derfor lade de etiske regler og henstillingen indgå i sin vurdering af, hvorvidt honora-

ret fra en revisionskunde har en sådan størrelse, at det kan være en trussel mod revisors uafhængig-

hed efter lovens § 24, stk. 1.

Revisor skal, jf. den foreslåede § 15 a, vurdere og dokumentere truslen mod uafhængigheden, som

følge af honorarets størrelse i forhold til den samlede omsætning, og de sikkerhedsforanstaltninger,

der er truffet for at imødegå truslen.

Til nr. 39

Det foreslås i

stk. 3,

der bliver til stk. 2, at stk. 2 ændres til stk. 1.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 38, hvorefter det gæl-

dende stk. 1 ophæves.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 27 skal revisionsvirksomheder, der udfører erklæringsopgaver

med sikkerhed for virksomheder af offentlig interesse, årligt offentliggøre en rapport om gennem-

sigtighed.

Det foreslås at ophæve kapitel 5 om rapport om gennemsigtighed, da kravet er ophævet i 8. sel-

skabsdirektiv og i stedet indsat i artikel 13 i den nye forordning om specifikke krav til revision af

virksomheder af interesse for offentligheden. Kravene til og offentliggørelse af en rapport om gen-

nemsigtighed følger derfor fremover af forordningen og gælder alene for revisionsvirksomheder,

der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.

Til nr. 41

Den gældende overskrift til kapitel 6 er »Kvalitetsstyring og kvalitetskontrol«.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 18, indsættes artikel 24 a, som indfører krav til revisionvirk-

somheders interne organisation.

Det foreslås derfor, at overskriften til kapitel 6 ændres, så den også omfatter intern organisation, da

ændringsdirektivets artikel 24 a foreslås indsat i kapitel 6 i lovens § 28, jf. forslagets § 1, nr. 42.

Til nr. 42

Den gældende § 28, stk. 1, fastslår, at revisionsvirksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem

og skal kunne dokumentere anvendelsen heraf. Efter den gældende stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen

fastsætte regler om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse.

Bemyndigelsen hertil er i dag ikke udnyttet. Kvalitetskontrollen af kvalitetsstyringssystemet udføres

i dag med udgangspunkt i den internationale standard om kvalitetsstyring (ISQC 1). Det fremgår af

120

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 33, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 985 af 11. september 2014, at revisionsvirksomhedens kvali-

tetsstyringssystem skal leve op til god kvalitetsstyringsskik. God kvalitetsstyringsskik udfyldes af

de internationale gældende standarder, herunder ISQC 1, som den har udviklet sig siden 2004 ved

indførelse af den lovpligtige kvalitetskontrol og Revisornævnets bedømmelse af sager vedrørende

revisionsvirksomhedernes kvalitetsstyring.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 18, indsættes artikel 24a, som indfører en række detaljerede

krav til en revisionsvirksomheds interne organisation. Formålet med kravene er at forhindre eventu-

elle trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed og objektivitet samt sikre kvali-

teten, integriteten og grundigheden ved udførelsen af en opgave.

Det foreslås derfor, at

§ 28

affattes på ny, som en rammebestemmelse, så det overordnede krav

om, at en revisionsvirksomhed skal have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem

fremgår direkte af loven. De mere detaljerede krav til en revisionsvirksomheds interne organisation,

herunder kvalitetsstyringssystemet foreslås udmøntet i en bekendtgørelse.

God kvalitetsstyringsskik gælder ved udførelse af alle erklæringsopgaver med sikkerhed, dvs. både

ved revision og afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, herunder f.eks. udvidet gennemgang

efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard. Efter forslaget vil krav til revisionsvirksomhedens

interne organisation, herunder kvalitetsstyringssystemet gælde for alle erklæringer med sikkerhed,

hvilket er i overensstemmelse med ISQC 1, som finder anvendelse ved udførelse af revision og re-

view af regnskaber, andre erklæringer med sikkerhed og beslægtede opgaver.

Det foreslås, at stk.

1, 1. pkt.,

udvides, så kravet om, at en revisionsvirksomhed skal have en intern

organisation indsættes, udover det gældende krav om, at revisionsvirksomheden skal have et kvali-

tetsstyringssystem. Det foreslås, at det i

stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at revisionsvirksomheden som led

i opfyldelsen af kravene om intern organisation skal tage højde for virksomhedens størrelse og

driftsmæssige karakteristika, og om den er en del af et netværk.

I den foreslåede affattelse af

§ 28, stk. 2,

fastsættes, at revisionsvirksomheden skal kunne doku-

mentere opfyldelsen af kravene om intern organisation, herunder dokumentation for kvalitetssty-

ringssystemet og anvendelsen heraf.

Det foreslås i et nyt

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om intern organisation og om

indholdet af kvalitetsstyringssystemet samt dokumentationen for dets anvendelse. Denne hjemmel

har for kvalitetsstyringssystemet hidtil været indeholdt i den gældende stk. 2, som i dag er uudnyt-

tet. Hjemmelen i den foreslåede stk. 3 foreslås som nævnt udnyttet i en bekendtgørelse, hvor de

nærmere krav til revisionsvirksomhedens interne organisation vil blive fastsat.

Kravene til revisionsvirksomhedens interne organisation foreslås udmøntet med en direktivkon-

form ordlyd, og det kan forventes, at der vil blive fastsat krav for at forhindre eventuelle trusler mod

revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed og objektivitet samt krav, der skal sikre, at revi-

sionsvirksomheden har en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kvalitetssty-

ringsmekanismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforan-

staltninger for informationsbehandlingssystemer. Endvidere er det et krav efter ændringsdirektivet,

at der skal fastsættes krav til revisionsvirksomhedens aflønningspolitik, herunder overskudsdeling.

Det foreslås, at den foreslåede bekendtgørelse også skal indeholde minimumskrav til kvalitetssty-

ringssystemet, som udover at indeholde de overordnede elementer til et kvalitetsstyringssystem –

ledelsesansvar for kvalitet i virksomheden, relevante etiske krav, accept og fortsættelse af klientfor-

hold og specifikke opgaver, menneskelige ressourcer, opgavens udførelse og overvågning - som

fremgår af ISQC 1, også vil indeholde nye krav til revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem.

121

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Herved sikres det, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem skal leve op til krav, som fo-

reslås fastsat i bekendtgørelsen. Samtidig vil det blive fastslået, at de internationale standarder, her-

under ISQC1, fortsat udfylder begrebet god revisor- og kvalitetsstyringsskik. De internationale

standarder, herunder ISQC 1 vil som hidtil indgå i vurderingen af, hvorvidt revisionsvirksomheden

har etableret, implementeret og anvendt et kvalitetsstyringssystem Herudover indfører ændringsdi-

rektivet bl.a. krav til revisor og andre tilknyttet udførelse af opgaven om, at de skal besidde de nød-

vendige kompetencer og færdigheder til at udføre opgaven korrekt. Det foreslås endvidere, at der

fastsættes krav om coaching, tilsyn og kontrol med revisors og andre personer tilknyttet opgavens

aktiviteter samt outsourcing af opgaver til tredjemand. Dertil foreslås det, at bekendtgørelsen skal

indeholde krav til revisionsvirksomhedens overvågning af dens interne organisation og kvalitetssty-

ringssystemet.

Det foreslås, at ændringsdirektivets option til at fastsætte lempeligere regler ved revision af små

virksomheder udnyttes i bekendtgørelsen. For revisionsvirksomheder, der udelukkende afgiver er-

klæringer vedrørende små virksomheder, foreslås det, at der kan anvendes mere uformelle metoder,

herunder mindre omfattende dokumentation og kommunikation, når disse revisionsvirksomheder,

skal dokumentere opfyldelsen af kravene til intern organisation og dokumentere og kommunikere

politikker og procedurer til virksomhedens ansatte, såsom notater, tjeklister og formularer.

Herudover foreslås det, at enkelte krav ikke finder anvendelse for revisionsvirksomheder, som kun

har én tilknyttet revisor, og som ikke har ansatte, der deltager i udførelse af opgaver. Typisk vil det

kunne være en enkeltmandsvirksomhed, som har én sekretær ansat eller f.eks. et holdingselskab,

hvori der ikke er drift, men hvor holdingselskabet alene er det selskab, som stifter driftsselskabet.

Vedrørende overgangsordning til de nye krav til revisionsvirksomhedens interne organisation hen-

vises til lovforslagets § 7, stk. 4.

Til nr. 43

Den gældende lovgivning indeholder ikke krav til revisionsvirksomheden om, at den skal have en

ordning, hvor dens medarbejdere via en særlig kanal kan indberette faktiske eller potentielle over-

trædelser af revisorlovgivningen.

Det følger dog, at ISQC 1, afsnit 55, at revisionsvirksomhederne skal etablere klart definerede ka-

naler, som revisionsvirksomhedens personale kan benytte til at fremføre sådanne anliggender. En

revisionsvirksomhed skal følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på om-

rådet for etablering af en såkaldt »whistleblowerordning«.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 25, indsættes artikel 30e, der indfører krav til revisions-

virksomheden om en sådan ordning.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, § 28 a, som indeholder krav om,

at en revisionsvirksomhed som led i sit kvalitetsstyringssystem skal have en ordning, hvor dens

ansatte via en særlig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisor-

lovgivningen eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014.

Kravet om, at der skal være en særlig kanal, hvor revisionsvirksomhedens ansatte kan indberette

potentielle eller faktiske overtrædelser af revisorlovgivningen, skal forstås således, at ordningen

skal ske i overensstemmelse med persondataloven, herunder at der skal foretages anmeldelse efter

reglerne i persondatalovens kapitel 13. Dette er dog forudsat, at revisionsvirksomheden behandler

personoplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.

122

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Der gælder alene et krav om, at kanalen skal bestå af en intern ordning. Det betyder, at ordningen

er begrænset til at ansatte som minimum skal kunne indberette potentielle eller faktiske overtrædel-

ser af revisorlovgivningen eller forordningen. Indberetning om overtrædelse af f.eks. straffeloven

(f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes derfor ikke af bestemmelsens anvendelsesom-

råde.

Ordningen omfatter den til enhver tid gældende revisorlovgivning, herunder revisorloven og be-

kendtgørelser udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering

på revisionsområdet, herunder forordninger m.v. Der kan indberettes om alvorlige såvel som min-

dre alvorlige forseelser. Der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende

betydning for revisionsvirksomheden som helhed. Muligheden for indberetning af mindre alvorlige

forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området, men er et krav i hen-

hold til ændringsdirektivet. Endvidere kan enhver eller potentiel overtrædelse af revisorvirksomhe-

dens og revisors forpligtelser indberettes, også selvom forpligtelsen ikke kan henføres til en enkelt

person, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i revisionsvirksomhedens kvalitets-

styringssystem. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser.

Ansattes, herunder direktionens indberetning til ordningen, vil ikke være i strid med § 132 i sel-

skabsloven om bl.a. direktionsmedlemmers videregivelse af oplysninger, som de under udøvelsen af

deres hverv har fået kendskab til. Medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet vil kunne indberette

overtrædelser af revisorlovgivningen eller forordningen til Erhvervsstyrelsen, som skal oprette en

whistleblowerordning, jf. direktivets artikel 30e.

Har en revisionsvirksomhed valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler revisions-

virksomheden, til tredjemand, vil de ansatte i revisionsvirksomheden også kunne indberette mang-

lende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed, til ordningen. Ansatte

hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til Erhvervsstyrelsen.

Tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse med en revisionsvirksomheds ordning samt

tilsyn hermed hører fortsat under Datatilsynets kompetence.

Det foreslåede

stk. 2

fastslår, at bestemmel-

sen i stk. 1 ikke finder anvendelse for revisionsvirksomheder, som udelukkende har én tilknyttet

revisor, og som ikke har ansatte, der deltager i udførelsen af revisionen. Typisk vil det kunne være

en enkeltmandsvirksomhed, som har én sekretær ansat eller et holdingselskab, som ikke er driftssel-

skabet men alene det selskab, som stifter driftsselskabet. Endvidere foreslås det, at bestemmelsen

heller ikke finder anvendelse for revisionsvirksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med an-

dre opgaver end revision af regnskaber.

Vedrørende overgangsordning henvises nærmere til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 44

Revisorlovens § 29 omhandler revisorers og revisionsvirksomheders pligt til at have et kvalitets-

styringssystem samt til at underkaste sig kvalitetskontrol.

Som følge af ændringen af organiseringen af det offentlige tilsyn, hvorefter kvalitetskontrollen ud-

føres af Erhvervsstyrelsen fremfor Revisortilsynet ændres ordlyden i

stk. 1.

Der henvises til be-

mærkningerne til den foreslåede § 34, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 56.

Til nr. 45

123

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslaget til ændring af

§ 29, stk. 2,

er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 43 om indsæt-

telse af ny § 28 a.

Til nr. 46

Den gældende § 29 stk. 3, vedrører udvælgelse af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol. Der

skal som minimum gennemføres en kvalitetskontrol hvert sjette år. I revisionsvirksomheder, der

udfører revision af regnskaber aflagt af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE virksom-

heder), skal der dog som minimum udføres kvalitetskontrol hvert tredje år.

Udvælgelse til kvalitetskontrol vil som hidtil tage udgangspunkt i den enkelte revisionsvirksomhed,

der er registreret i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Pligten til at underkaste sig kvalitetskontrol omfatter som hidtil alle godkendte revisionsvirksomhe-

der og revisorer.

I henhold til ændringsdirektivs artikel 29, stk. 1, litra h, skal kvalitetskontroller udføres på grundlag

af en risikoanalyse. For revisorer og revisionsvirksomheder, der udfører lovpligtig revision som

defineret i artikel 2, nr. 1), litra a), skal den endvidere ske hvert sjette år.

Forslaget til

stk. 3

er formuleret, så den afspejler de nye udvælgelseskriterier i direktivet og for-

ordningen. Der er ikke som hidtil en fast cyklus, inden for hvilken samtlige revisionsvirksomheder

skal have gennemgået en kvalitetskontrol.

I henhold til

stk. 3, 1. pkt.,

skal revisionsvirksomheder, der reviderer regnskaber aflagt af mellem-

store og store virksomheder – udover at de udtages risikobaseret – gennemgå en kvalitetskontrol

minimum hvert 6. år. Revisionsvirksomheder, der udelukkende afgiver erklæringer efter § 1, stk. 2,

for små virksomheder, skal alene udtages på baggrund af en risikoanalyse. Det vil i praksis betyde,

at der for de revisionsvirksomheder, der betjener mindre kunder, kan gå mere end seks år mellem

udtagelsen til kvalitetskontrol. Det vil samtidig betyde, at såfremt der er faglige grunde herfor, kan

en revisionsvirksomhed blive udtaget til kvalitetskontrol hyppigere. Erhvervsstyrelsen fastlægger de

risikofaktorer, der danner grundlaget for udvælgelse af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol,

jf. bemærkningerne til den foreslåede § 34, jf. forslagets § 1, nr. 54-60.

Forslaget til

stk. 3, 2 pkt.

henviser til forordningens artikel 26, nr. 2 litra a) og b). Det følger heraf,

at kvalitetskontrollen af revisorer og revisionsvirksomheder, der udfører revision af PIE virksomhe-

der, skal udføres mindst hvert tredje år for de virksomheder, der er defineret i artikel 2, nr. 17) og

18) i ændringsdirektivet (store PIE virksomheder). I andre tilfælde end de i litra a) omhandlede

(små og mellemstore PIE virksomheder) mindst hver sjette år.

Hidtil har alle revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af PIE virksom-

heder, været kategoriseret ens i forhold til hyppigheden af kvalitetskontrollen (minimum hvert tred-

je år), mens forordningen skelner mellem små, mellemstore og store virksomheder, som defineret i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/43/EU.

Til nr. 47

Stk. 4

ændres som konsekvens af ændringen af organiseringen af det offentlige tilsyn og svarer

med mindre ændringer til den gældende lovs § 29, stk. 4. Bestemmelsen fastlægger den kontrollere-

de virksomheds pligter i forhold til Erhvervsstyrelsen – fremfor Revisortilsynet - og kvalitetskon-

124

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

trollanten, herunder pligten til at give adgang til de arbejdspapirer og den dokumentation, som skal

danne grundlaget for kvalitetskontrollen.

Til nr. 48

Stk. 5

er en ny bestemmelse. Efter de gældende regler, er de revisionsvirksomheder, der er godkendt

efter den gældende revisorlovs § 13, uanset deres hjemland, underlagt fuldt tilsyn efter de danske

regler. Det vil sige, at enhver revisionsvirksomhed, der er registreret i Erhvervsstyrelsens register

over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, er underlagt kvalitetskontrol.

I henhold til ændringsdirektivets artikel 34, stk. 1, 2. led, er der imidlertid indført en begrænsning

af omfanget af det tilsyn, der kan pålægges en revisionsvirksomhed, der er godkendt til at udføre

revision i et andet EU- eller EØS-land: ”Med

forbehold af første afsnit skal revisionsfirmaer god-

kendt i en medlemsstat, der yder revisionsydelser i en anden medlemsstat i henhold til artikel 3a,

underlægges kvalitetsstyringskontrol i hjemlandet og tilsyn i værtsmedlemsstaten med alle revisio-

ner udført der.”

I stk. 5 foreslås det, at EU-/EØS-revisionsvirksomheder, der er registreret i overensstemmelse med

den foreslåede § 13 a, alene har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af erklæringer afgivet her

i landet, og som er omfattet af § 1, stk. 2. Disse virksomheder er således ikke underlagt kvalitets-

kontrol af kvalitetsstyringssystemet, der ellers følger af § 29, stk. 2. Denne del af kvalitetskontrollen

foretages af den kompetente myndighed i revisionsvirksomhedens hjemland.

Til nr. 49

§ 31 vedrører en virksomheds forpligtelse til at etablere et revisionsudvalg, dets sammensætning

og opgaver.

Ændringsdirektivet og forordningen medfører, at alle virksomheder af interesse for offentligheden

(PIE virksomheder) skal etablere et revisionsudvalg. Det hidtidige krav om, at mindst et medlem

skal være uafhængigt og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og/eller revision, er ændret

til, at mindst et medlem skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og/eller revision, og at

revisionsudvalgets medlemmer samlet set skal have kompetencer af relevans for den reviderede

virksomhed.

Ændringsdirektivet viderefører mulighederne for, at mindre virksomheder kan lade revisionsud-

valgets funktioner udøve af hele bestyrelsen eller hele tilsynsorganet. Ligeledes viderefører æn-

dringsdirektivet muligheden for, at investeringsforeninger og virksomheder, som er dattervirksom-

heder, hvis modervirksomheden er omfattet af krav om etablering af revisionsudvalg, ikke er for-

pligtet til at etablere et revisionsudvalg. Muligheden er udvidet med alternative investeringsfonde.

Ved ændringsdirektivet er revisionsudvalgets opgaver desuden præciseret og udvidet.

På baggrund heraf foreslås § 31 affattet på ny.

Stk. 1,

omhandler etablering og sammensætningen af revisionsudvalget.

1. pkt.

præciserer, at for-

pligtelsen til at etablere et revisionsudvalg påhviler virksomheder, der er defineret som PIE virk-

somheder, med mindre andet følger af stk. 4, 5, 7 og 8.

2. pkt.

fastsætter, at udvalgets medlemmer

skal bestå af medlemmer af virksomhedens øverste ledelsesorgan eller personer, der på virksomhe-

dens generalforsamling eller tilsvarende organ vælges til at være medlem af revisionsudvalget. Ud-

valget kan således bestå udelukkende af medlemmer, der ikke er medlem af virksomhedens øverste

125

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ledelsesorgan. Udvalgets formand kan, om det ønskes, vælges direkte på virksomhedens generalfor-

samling. Det gældende krav om, at revisionsudvalgets medlemmer samtidig skal være medlemmer

af virksomhedens øverste ledelsesorgan foreslås således ophævet. I

3. pkt.

bestemmes det, at flertal-

let af udvalgets medlemmer skal være uafhængige af virksomheden, medmindre udvalget alene

udgøres af medlemmer af virksomhedens øverste ledelsesorgan. Dette er et krav efter direktivets

artikel 39, stk. 1, 4. afsnit. Med hensyn til begrebet ”uafhængighed” henvises der til lovbemærknin-

gerne til 2008 lovens § 31, stk. 1. I

4. pkt.

bestemmes det, at mindst ét medlem skal have kvalifika-

tioner inden for regnskabsvæsen eller revision, hvilket er et krav efter artikel 39, stk. 1, 2. afsnit. 5.

pkt.

angiver, at revisionsudvalgets medlemmer samlet set skal have kompetencer af relevans for

virksomhedens sektor, hvilket er et krav efter direktivets artikel 39, stk. 1, 3. afsnit. Det er den øver-

ste ledelses ansvar at søge revisionsudvalget sammensat i overensstemmelse med 2. - 5. pkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at medlemmer af revisionsudvalget, der ikke er medlemmer af det øverste

ledelsesorgan, men er valgt direkte af virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ,

under udførelse af deres hverv i revisionsudvalget skal være omfattet af samme regulering, som

gælder for medlemmer af revisionsudvalget, der tillige er medlem af virksomhedens øverste ledel-

sesorgan. Herved sikres der i enhver henseende en jævnbyrdig retsstilling mellem medlemmerne af

revisionsudvalget, uanset om de pågældende medlemmer tillige er medlem af selskabets øverste

ledelsesorgan, eller de pågældende er valgt til medlem af virksomhedens revisionsudvalg af gene-

ralforsamlingen eller tilsvarende organ.

Forslaget betyder, at de medlemmer af revisionsudvalget, der er valgt direkte af virksomhedens

generalforsamling eller andet tilsvarende organ, i varetagelsen af deres hverv er underlagt bestem-

melser, der skal sikre, at de ikke disponerer således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe

andre en utilbørlig fordel på virksomhedens interessenters eller virksomhedens bekostning. Det be-

tyder endvidere, at sådanne medlemmer skal afstå fra at deltage i behandling af spørgsmål, hvis de

pågældende enten direkte eller indirekte har en væsentlig interesse, som kan være stridende mod

virksomhedens, ligesom de er underlagt de tavshedsregler, der gælder for medlemmer af virksom-

hedens øverste ledelsesorgan, hvorefter de ikke uberettiget må videregive, hvad de under udøvelse

af deres hverv har fået kendskab til.

Endelig indebærer forslaget, at medlemmer af revisionsudvalget, der er valgt direkte af virksom-

hedens generalforsamling eller andet tilsvarende organ, efter almindelige erstatningsretlige regler er

pligtige at erstatte en eventuel skade, som de pågældende under udførelsen af deres hverv forsætligt

eller uagtsomt har tilføjet virksomheden.

Virksomhedens eventuelle forretningsorden bør tilpasses, således at der er fastlagt ensartede be-

stemmelser, der sidestiller medlemmer af revisionsudvalget, hvad enten de pågældende er valgt

direkte på af generalforsamlingen eller tillige er medlem af virksomhedens bestyrelse eller tilsyns-

organ.

I henhold til artikel 39, stk. 6, i ændringsdirektivet til 8. selskabsdirektiv berører revisionsudval-

gets opgaver ikke det ansvar, der påhviler medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre med-

lemmer udnævnt af den reviderede virksomheds generalforsamling. Bestemmelsen er en viderefø-

relse af den tidligere artikel 41, stk. 2.

Det øverste ledelsesorgan bevarer således som hidtil det fulde ansvar for de beslutninger, der er

forberedt i et ledelsesudvalg som f.eks. revisionsudvalget. Revisionsudvalget forbereder - som an-

dre ledelsesudvalg - opgavevaretagelsen forud for en behandling i det øverste ledelsesorgan. Dog

påhviler der revisionsudvalget en særlig handlepligt for så vidt angår stk. 3, nr. 2, i forhold til virk-

somhedens daglige ledelse, ligesom revisionsudvalget efter artikel 5, stk. 4, i den nye forordning om

126

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden skal godkende levering

af tilladte ikke-revisionsydelser fra revisor m.v.

Det er således det øverste ledelsesorgan, der træffer endelige afgørelser eller disponerer på grund-

lag af bl.a. revisionsudvalgets indstillinger, f.eks. hvad angår aflæggelse af årsrapport eller andre

opgaver, der er henlagt til revisionsudvalgets behandling og efterfølgende indstilling til det øverste

ledelsesorgan. Det er ligeledes det øverste ledelsesorgans ansvar, at årsrapporten er udarbejdet i

overensstemmelse med lovgivningens krav, virksomhedens vedtægter og eventuelle yderligere afta-

ler og øvrige forhold omkring varetagelse af revisionsopgaverne i den forbindelse. Det er derfor

vigtigt, at det øverste ledelsesorgan modtager al nødvendig information, der sikrer, at det øverste

ledelsesorgan er i stand til at varetage sin funktion og ansvar på et forsvarlig oplyst grundlag.

stk. 3

er revisionsudvalgets opgaver opregnet. Der er tale om en videreførelse af opgaverne

nævnt i den gældende § 31, stk. 2. De heri nævnte opgaver, som er beskrevet ovenfor, fremgår nu af

stk. 3, nr. 2-5,

idet der dog er foretaget en række præciseringer heraf. Udvalgets opgaver er supple-

ret med de opgaver, som artikel 39, stk. 6, angiver og præciserer. Det drejer sig om underretning af

det øverste ledelsesorgan med hensyn til resultatet af revisionen, herunder regnskabsaflæggelses-

processen, jf.

stk. 3, nr. 1,

ligesom udvalget efter

stk. 3, nr. 6,

har ansvaret for proceduren for ud-

vælgelse og indstilling af valg af revisor som angivet i forordningens artikel 16. Samlet set er der

tale om en udvidelse og præcisering af revisionsudvalgets opgaver.

Stk.

er en uændret videreførelse af den gældende § 31, stk. 4. PIE virksomheder kan efter be-

stemmelsen i stedet for at etablere et revisionsudvalg vælge at lade revisionsudvalgets funktioner

udøve af det samlede øverste ledelsesorgan. Dette forudsætter, at ingen bestyrelsesmedlemmer sam-

tidig er medlem af direktionen, og at mindst ét bestyrelsesmedlem både er uafhængigt og har kvali-

fikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den

oprindelige affattelse af bestemmelsen i 2008 loven (L 120 2007/2008 2. samling).

Stk. 5

er en videreførelse af den gældende § 31, stk. 5, men undtagelsen til at lade bestyrelsen ud-

øve revisionsudvalgets funktioner udvides, idet forslaget udnytter optionen i ændringsdirektivets

affattelse af artikel 39, stk. 2. Udvidelsen omfatter en PIE virksomhed, hvis formand for bestyrelsen

ikke er medlem af direktionen, og hvor virksomheden, der er noteret på et reguleret marked, havde

en gennemsnitlig markedsværdi på under 100.000.000 EUR baseret på kursværdien ved årets ud-

gang i de foregående tre kalenderår. Udvidelsen medfører således, at en sådan virksomhed kan væl-

ge at lade det samlede øverste ledelsesorgan udøve revisionsudvalgets funktioner.

Stk.

er en uændret videreførelse af den gældende § 31, stk. 6, hvorefter PIE virksomheder, hvor

revisionsudvalgets funktioner udøves af den samlede bestyrelse, jf. stk. 4 og 5, skal oplyse herom i

årsrapporten.

Stk. 7

er en videreførelse af den gældende § 31, stk. 7. Dog foreslås det, at også alternative investe-

ringsfonde fritages for forpligtelsen til at etablere et revisionsudvalg. En alternativ investeringsfond

er defineret i artikel 4, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/61/EU. Herved udnyttes muligheden for frita-

gelse som anført i ændringsdirektivets affattelse af artikel 39, stk. 3, litra b.

Stk. 8

udnytter muligheden i ændringsdirektivets affattelse af artikel 39, stk. 3, litra c, for at frita-

ge visse PIE virksomheder for forpligtelsen til at etablere et revisionsudvalg. Bestemmelsen omfat-

ter virksomheder, hvis eneste formål det er at udstede værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver

som defineret i artikel 2, nr. 5), i EU Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004. Der er tale om

en juridisk person med et særligt formål nemlig at udstede værdipapirer med sikkerhed i bestemte

typer aktiver. Benytter en virksomhed sig af muligheden, skal den offentligt, f.eks. i årsrapporten,

127

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

redegøre for årsagerne til, at den ikke finder det hensigtsmæssigt hverken at have et revisionsudvalg

eller en bestyrelse eller et tilsynsorgan med ansvar for at udøve et revisionsudvalgs funktioner.

Forslaget indebærer samtidig en ophævelse af den gældende § 31, stk. 8, hvorefter der kan fastsæt-

tes krav om revisionsudvalg i finansielle virksomheder.

Forslaget medfører en smidigere adgang for virksomhederne til at sammensætte et revisionsud-

valg, idet det ikke længere er et krav, at medlemmerne af revisionsudvalget tillige er medlem af

virksomhedens øverste ledelsesorgan. Mindst et medlem af udvalget skal have kvalifikationer inden

for regnskabsvæsen og/eller revision, og revisionsudvalgets medlemmer skal samlet set have kom-

petencer af relevans for den reviderede virksomhed.

Til nr. 50

Kapitel 9 i revisorloven indeholder bestemmelserne om det offentlige tilsyn med revisorer og revi-

sionsvirksomheder. § 32 omhandler Erhvervsstyrelsens ansvar som tilsynsmyndighed. Erhvervssty-

relsen har som den kompetente myndighed til opgave dels at administrere revisorlovgivningen, dels

at være ansvarlig for det offentlige tilsynssystem, herunder samarbejdet med tilsynene i andre lande.

Det offentlige tilsynssystem har hidtil bestået af følgende opgaver: Tilsynet med eksamen og efter-

uddannelse, kvalitetskontrol, undersøgelser, disciplinære sanktioner, samt samarbejde og udveks-

ling af oplysninger med andre landes kompetente myndigheder.

I forbindelse med ændringsdirektivet og forordningen er der imidlertid blevet pålagt den kompe-

tente myndighed nye opgaver, der udvider myndighedens virkefelt. Det drejer sig blandt andet om,

at der skal kunne sanktioneres overfor medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-

valg i en virksomhed af interesse for offentligheden (PIE virksomhed) for overtrædelser af revisor-

lovgivningen, jf. ændringsdirektivets artikel 30a. Det drejer sig endvidere om overvågning og vur-

dering af udviklingen på revisionsmarkedet for lovpligtige ydelser til PIE virksomheder, jf. forord-

ningens artikel 27.

Stk. 1 og 2

er en videreførelse af den gældende § 32, stk. 1 og 2, om Erhvervsstyrelsens ansvar og

opgaver som tilsynsmyndighed, dog således at der i stk. 2, nr. 1, er tilføjet en henvisning til § 4 om

efteruddannelse. I stk. 2, nr. 2, er henvisningen til §§ 34-36 ændret til §§ 34-35 b. Der er alene tale

om konsekvensændringer som følge af ændringer af bestemmelserne, som der henvises til.

I henhold til forslaget til

stk. 3, nr. 1,

bliver Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet med, at med-

lemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en PIE virksomhed overholder de plig-

ter, der følger af revisorloven, forordningen eller af bestemmelser, som gennemfører artikel 37 og

38 som affattet ved ændringsdirektivet.

Forpligtelserne kan for eksempel være efter revisorlovens § 31 om etablering af et revisionsudvalg

(etablering, sammensætning, udførelse af opgaver). Forpligtigelserne kan endvidere vedrøre be-

stemmelser, der gennemfører artiklerne 37 og 38 (valg og afsættelse af revisor

/revisionsvirksomhed). Artikel 37 og 38 er gennemført i selskabslovens §§ 144-146, i §§ 69 og 72 i

Erhvervsfondsloven og i § 19 i lov om erhvervsdrivende virksomheder. § 199 i lov om finansiel

virksomhed henviser til reglerne i selskabsloven. Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om inve-

steringsforeninger m.v., lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om et skibsfinansieringsinsti-

tut, lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), lov om arbejdsmarkedets erhvervssygdomssik-

ring (AES) og lov om lønmodtagernes dyrtidsfond (LD).

128

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Endelig er der tale om forpligtelser efter forordningen, der angår forhold vedrørende revisionsud-

valgets manglende godkendelse af revisors levering af tilladte ikke-revisionsydelser (art 5), mang-

lende udbud ved valg af revisor, (art 16), manglende rotation af revisionsvirksomhed (art 17) eller

rapportering vedrørende en tredjeparts forsøg på at håndhæve aftaler, der begrænser valg af revisor i

en virksomhed af offentlig interesse (art 16).

For at der kan tages stilling til, om en person i den omhandlede personkreds har overtrådt forplig-

tigelserne, er det nødvendigt, at Erhvervsstyrelsens kompetence til at føre tilsyn udvides til også at

omfatte, at disse forpligtigelser overholdes. Personkredsen bliver dermed omfattet af Erhvervssty-

relsens kompetence til at iværksætte og gennemføre en undersøgelse, jf. § 37, stk. 1 og 2.

I henhold til forslaget til

stk. 3, nr. 2,

skal styrelsen overvåge og følge udviklingen på markedet på

lovpligtige revisionsydelser til virksomheder omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3. Kompetencen er

nødvendig, da der blandt andet skal indføres hjemmel til at indhente oplysninger til brug for opfyl-

delsen af forpligtigelsen, jf. det foreslåede stk. 4.

Det fremgår af artikel 27 i forordningen, at følgende forhold navnlig skal indgå i overvågningen og

vurderingen:

–

Risiciene ved en høj forekomst af kvalitetsmangler hos en revisor eller et revisionsfirma, herun-

der systematiske mangler inden for et netværk af revisionsfirmaer, der kan føre til lukning af re-

visionsfirmaer, afbrydelser i udførelsen af lovpligtige revisionsydelser i en bestemt sektor eller

på tværs af sektorer, yderligere akkumulering af risici for revisionsmangler og indvirkningen på

den generelle stabilitet i finanssektoren

–

Behovet for at træffe foranstaltninger til at reducere de i forrige afsnit omhandlede risici

–

Koncentrationsniveauerne på markedet, herunder niveauet i bestemte sektorer

–

Revisionsudvalgenes præstation.

Det fremgår endvidere, at den kompetente myndighed mindst hvert tredje år skal udarbejde en

rapport om udviklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse

for offentligheden og fremsende den til blandt andet EU-Kommissionen.

Stk. 4

giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at

kunne varetage de opgaver, som styrelsen tillægges efter stk. 1-3. Stk. 4 er en videreførelse af den

gældende bestemmelse i § 32, stk. 3. På baggrund af udvidelsen af styrelsens opgaver i forslaget til

den nye § 32, stk. 3, foreslås det, at hjemmelen til at indhente oplysninger ligeledes udvides til at

omfatte hjemmel til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at styrelsen kan varetage de

nye opgaver efter stk. 3.

Da de nye opgaver alene drejer sig om forhold vedrørende virksomheder, der er defineret som

virksomheder af interesse for offentligheder (PIE virksomheder), jf. forslagets § 1, nr. 4, er hjemlen

afgrænset til at omfatte indhentelse af oplysninger fra sådanne virksomheder. Såfremt der til brug

for varetagelsen af opgaver efter stk. 3, er behov for oplysninger fra revisor, revisionsvirksomheden

eller andre danske eller udenlandske kompetente myndigheder, er der i 1. pkt. indsat hjemmel hertil,

idet hjemmelen udvides til også at omfatte stk. 3.

Herudover indsættes der et nyt 2. pkt. i stk. 4. De oplysninger, der kan indhentes efter det nye

stk.

4, 2 pkt.,

er for det første oplysninger, der vedrører, om og hvorledes medlemmer af det øverste le-

delsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden overholder de for-

pligtigelser, der følger af lovgivningen. Forpligtelserne er beskrevet ovenfor under bemærkningerne

til stk. 3, hvortil der henvises. Erhvervsstyrelsen kan kun indhente oplysninger, hvis der er tvivl om,

129

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

hvorvidt forpligtigelserne ikke er overholdt, jf. revisorlovens § 37, om iværksættelse og gennemfø-

relse af en undersøgelse, samt hvis styrelsen bliver anmodet om oplysninger fra en kompetent myn-

dighed eller en kompetent myndighed beliggende udenfor EU/EØS-områdets jf. revisorlovens stk.

2, nr. 5.

For det andet giver det nye stk. 4, 2. pkt., styrelsen hjemmel til at indhente oplysninger, som er

nødvendige for, at styrelsen kan foretage den overvågning og vurdering af udviklingen på markedet

for lovpligtige revisionsydelser til PIE virksomheder, som styrelsen skal foretage efter det foreslåe-

de stk. 3, og forordningen. Styrelsen vurderer, hvilke slags oplysninger der er tale om, men det er en

betingelse, at oplysningerne er nødvendige for varetagelsen af styrelsens opgave med at overvåge

og vurdere revisionsmarkedet. De forpligtigelser, som styrelsen navnlig skal opfylde, er nærmere

specificeret i forordningens artikel 27, stk. 1, som nævnt ovenfor under forslaget til stk. 3. Der vil

således være tale om oplysninger, der kan bruges til at bedømme risici på revisionsmarkedet, oplys-

ninger der kan bruges til at vurdere koncentrationsniveauerne på markedet samt oplysninger om,

hvordan revisionsudvalgene i PIE virksomheder præsterer.

Det bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor en person har en egeninteresse i ikke at

oplyse nærmere omkring et givent forhold, fordi personen i den situation ville udtale sig om en

eventuelt påstået forbrydelse, som den pågældende kan være inddraget i. Hvis man i disse tilfælde

afkrævede personen oplysninger, ville myndigheden handle i strid med princippet om forbud mod

selvinkriminering. § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb om

oplysningspligter (retssikkerhedsloven), om forbud mod selvinkriminering, finder således anvendel-

se i disse situationer, således at en myndighed ikke kan afkræve en person, fysisk eller juridisk, op-

lysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse,

der kan medføre straf. For en uddybning af princippet henvises til retssikkerhedsloven, herunder

lovbemærkningerne.

Revisors tavshedspligt, jf. lovens § 30, gælder ikke i forhold til pligterne overfor Erhvervsstyrel-

sen efter den gældende § 32 og således heller ikke i forhold til forslaget til den nye formulering af §

32, stk. 4.

Stk. 5

er en ny bestemmelse. Med forslaget til et nyt stk. 5 finder bestemmelserne om undersøgel-

sesinstituttet (revisorlovens §§ 37 – 42), disciplinærsystemet (revisorlovens §§ 43-47) og det inter-

nationale samarbejde (revisorlovens §§ 48 og 49) tilsvarende anvendelse på revisionsvirksomheder

omfattet af den nye § 13 a jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 13.

I modsætning til revisionsvirksomheder, der er godkendt efter revisorlovens § 13, underlægges

revisionsvirksomheder omfattet af den foreslåede § 13 a (EU-/EØS-revisionsvirksomheder), ikke de

danske krav om kvalitetskontrol efter revisorlovens §§ 34 – 35 b. Dog har en sådan revisionsvirk-

somhed pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af erklæringer omfattet af § 1, stk. 2, der er afgi-

vet her i landet, jf. forslaget til § 29, stk. 5, forslagets § 1, nr. 48. Herved opfyldes kravene i 8. sel-

skabsdirektivs artikel 34, stk. 1, til omfanget af det tilsyn, der kan pålægges en revisionsvirksom-

hed, der er godkendt til at udføre revision i et andet EU- eller EØS-land.

Til nr. 51

Erhvervsstyrelsen har efter de gældende regler (§ 33) nedsat en revisorkommission, som bistår

styrelsen ved administration af loven, ved afholdelse af eksamen for statsautoriserede revisorer og i

forbindelse med fastsættelse af nærmere regler om efteruddannelse.

130

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 54 og 55, at nedlægge Revisortilsynet, som i dag står for den

lovpligtige kvalitetskontrol. Derudover foreslås det at afholdelse af revisoreksamen fremover kan

uddelegeres, jf. den nye affattelse af § 33 i lovforslagets § 1, nr. 53.

Det foreslås som følge heraf at nedlægge Revisorkommissionen i sin nuværende form, og i stedet

oprette et rådgivningsudvalg, Revisorrådet, hvis opgaver og sammensætning i højere grad afspejler

de ændrede opgaver.

Efter forslaget til

§ 32 a, stk. 1,

nedsætter Erhvervsstyrelsen derfor et revisorråd. Revisorrådet skal

rådgive styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen, herunder f.eks. faglige vurderinger i

forbindelse med forberedelse af lovgivning, og i forbindelse med styrelsens varetagelse af tilsyns-

opgaverne efter § 32. Endvidere skal rådet bistå Erhvervsstyrelsen i forhold til reglerne om de for-

skellige eksamener for revisorer.

Efter det foreslåede stk. 2 udgøres formandskabet af en af Erhvervsstyrelsen udpeget formand.

Revisorrådets medlemmer vil bestå af medlemmer fra relevante interesseorganisationer m.v. herun-

der FSR – danske revisorer, DI, Dansk Erhverv, ATP/LD, Finansrådet/Forsikring & Pension, Dansk

Aktionærforening, samt uddannelsesinstitutioner, som udbyder revisoruddannelsen, og en repræsen-

tant fra Erhvervsstyrelsen. Derudover vil Finanstilsynet og SKAT kunne deltage i rådets møder som

observatører. Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i rådets arbejde efter behov.

Det foreslås i

stk. 3,

at medlemmer og suppleanter udnævnes af Erhvervsstyrelsen for en periode

på op til 4 år efter indstilling fra organisationerne m.v. Formanden og medlemmerne af Revisorrådet

kan genudpeges.

Efter

stk. 4

varetager Erhvervsstyrelsen sekretariatsarbejdet for rådet som led i styrelsens opgaver

som kompetent myndighed vedrørende det offentlige tilsyn.

Revisorrådet mødes som udgangspunkt 4 gange årligt og i øvrigt efter behov. Rådets møder er

ikke offentlige. Revisorrådet er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmands-

loven, dog således at medlemmerne er undergivet den skærpede tavshedspligt efter lovens § 48 med

hensyn til forhold vedrørende det offentlige tilsyn. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

for rådets virke i bekendtgørelse samt ved en forretningsorden for rådet.

Til nr. 52 og 53

Den gældende § 33 vedrører nedsættelsen af Revisorkommissionen, herunder dens sammensæt-

ning og opgaver, herunder i forhold til afholdelse af eksamen. Bestemmelsen bemyndiger endvidere

Erhvervsstyrelsen til at fastsætte de nærmere bestemmelser om revisoreksamen, herunder betingel-

serne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens afholdelse og bedømmelse.

Som det fremgår af forslaget til ny § 32 a (lovforslagets § 1, nr. 51), foreslås det at nedlægge Revi-

sorkommissionen og i stedet oprette Revisorrådet. I forlængelse heraf foreslås det at ændre den

gældende § 33, så den alene vedrører bestemmelser vedrørende revisoreksamen m.v.

Som konsekvens heraf foreslås det derfor at ændre overskriften til § 33 fra ”Revisorkommissio-

nen” til ”Revisoreksamen m.v.”.

Det foreslåede

stk. 1

giver Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte betingelserne for at ind-

stille sig eksamen for statsautoriserede revisorer, samt betingelserne for at indstille sig til den særli-

ge prøve for personer, der har været uden godkendelse i en årrække, og egnethedsprøven efter den

foreslåede § 10, stk. 1. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

131

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

Med inspiration fra den ordning, der er gældende for advokaters opnåelse af beskikkelse, jf. rets-

plejelovens § 119, foreslås det i

§ 33, stk. 2,

at der etableres adgang til at henlægge afholdelsen af

eksamener til andre. Konkret er det tanken, at FSR – danske revisorer skal forestå afholdelsen af

revisoreksamen m.m.

Henlæggelsen af afholdelsen af eksamener til FSR – danske revisorer sker med respekt af Er-

hvervsstyrelsens og FSR’s forskellige roller som henholdsvis ansvarlig myndighed og brancheorga-

nisation, således at man kan drage fordel af styrelsens myndighedskompetencer og FSR’s branche-

indsigt til at sikre en effektiv opgaveløsning, hvilket vil være til gavn for såvel samfundsmæssige

hensyn som revisorbranchens forhold.

Der er med henlæggelsen af eksamensafholdelsen til FSR – danske revisorer ikke tiltænkt en æn-

dring af eksamensniveauet, hverken hvad angår sværhedsgrad eller form. Der skal fortsat kunne

være tillid til, at revisoreksamen sikrer et meget højt fagligt niveau hos fremtidens statsautoriserede

revisorer, og samtidig er det væsentlig, at revisoreksamen tilrettelægges på en måde, som skaber

gode rammer for at sikre tilgang af et tilstrækkeligt antal revisorer i de kommende år.

Myndighedsopgaver i forbindelse med revisoreksamen vil fortsat blive varetaget af Erhvervssty-

relsen på samme måde som efter gældende ret. Ansvaret for den praktiske gennemførelse af revi-

soreksamen vil som noget nyt blive overtaget af FSR – danske revisorer på samme måde, som det er

tilfældet i advokatbranchen.

Denne opgavefordeling vil indebære, at den overordnede regulering af kravene til de forskellige

eksamener for revisorer varetages af Erhvervsstyrelsen, jf. forslagets §

33, stk. 1,

stk. 2, 1. led,

mens afvikling af eksamenerne, herunder tilmelding og framelding, gennemføres af FSR – danske

revisorer efter bemyndigelse fra Erhvervsstyrelsen, jf.

§ 33, stk. 2, 2. led.

Samtidig vil Revisorrådet få til opgave at bistå Erhvervsstyrelsen ved eksamen, jf. forslaget til §

32 a, herunder fastsætte de nærmere retningslinjer for indholdet og tilrettelæggelsen af eksamen,

retningslinjer for fastsættelse af betaling for deltagelse i eksamen, ansætte og afskedige eksaminato-

rer og censorer, meddele dispensationer og afslag, samt behandle klager over afvikling og bedøm-

melse af eksamen. I denne forbindelse tillægges Revisorrådet kompetence til at træffe afgørelse i

sager vedrørende dispensationer samt klager over eksamen. Til dette formål kan rådet etablere et

mere fokuseret eksamensudvalg bestående af de samme organisationer, men ikke nødvendigvis det

medlem, der giver møde ved behandling af andre emner end eksamen. Det er hensigten, at forman-

den for Revisorrådet også er formand for eksamensudvalget. Rammerne for nedsættelse af eksa-

mensudvalget fastlægges i en bekendtgørelse, jf.

§ 32 a, stk. 5.

Det er et mål for den foreslåede organisering af opgaverne forbundet med afholdelse af de forskel-

lige eksamener, at disse opgaver organiseres og tilrettelægges så omkostningseffektivt som muligt

med henblik på at begrænse den økonomiske belastning for branchen mest muligt. Det er tanken, at

FSR – danske revisorer skal opkræve betaling for deltagelse i eksamen efter samme model, som

benyttes ved advokateksamen. Betalingen skal således dække organisationens udgifter, som er for-

bundet med afholdelsen af eksamen, herunder udgifter til honorarer og administration. Betalingen

skal være ens for alle deltagere i en eksamen, uanset om de er medlem af FSR – danske revisorer

eller ej. Revisorrådet (eksamensudvalget) fastsætter de nærmere retningslinjer for grundlaget for

beregning af betaling for deltagelse i eksamen.

Stk. 3

giver hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til den, der efter stk. 2

forestår afholdelsen af de i stk. 1 nævnte eksamener og prøver. Det drejer sig om oplysninger, som

styrelsen er i besiddelse af fra gennemførelsen af tidligere års eksamener. Der er tale om oplysnin-

132

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ger vedrørende en tilmeldt kandidats dokumentation for opfyldelsen af betingelserne for tilmelding

til eksamen, herunder oplysning om resultatet af tidligere eksamensforsøg samt dokumentation for

framelding til tilmeldte prøver.

Det foreslåede

stk. 4

svarer til den gældende § 33, stk. 7, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan lade Re-

visorkommissionen bistå den færøske registreringsmyndighed. Bestemmelsen kom ind i revisorlov-

givningen ved en lovændring i 1994, men har hidtil ikke været udnyttet.

Til nr. 54-58

Revisorlovens § 34, stk. 1 og 2, regulerer etableringen og sammensætningen af Revisortilsynet. §

34, stk. 3 fastsætter, at Revisortilsynet har ansvaret for at kvalitetskontrollen efter § 29 udføres i

overensstemmelse med lovens regler, samt at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

kvalitetskontrollen og dens gennemførelse. Stk. 4 angiver det nærmere indhold af sådanne regler.

Stk. 5 omhandler, hvordan og af hvem udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes.

Som følge af, at det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fremover udfører kvalitetskontrollen, ophæves de

gældende bestemmelser om Revisortilsynet i § 34, stk. 1 og 2. Samtidig tilrettes §§ 34-35 b til den

nye organisering af kvalitetskontrollen.

Det er fortsat Erhvervsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for det offentlige tilsyn med revi-

sionsvirksomheder og revisorer.

Forslagets

§ 34, stk. 1,

svarer til den gældende § 34, stk. 3. Da det som foreslået er Erhvervsstyrel-

sen, der fremover udfører kvalitetskontrollen, er ordlyden ændret, så Erhvervsstyrelsen får ansvaret

for, at kvalitetskontrollen af danske revisionsvirksomheder gennemføres i overensstemmelse med

lovens regler. Som hidtil fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om gennemførelse af kvalitetskontrol i

bekendtgørelse om kvalitetskontrol.

Forslagets

stk. 1, 3. pkt.,

er en videreførelse af stk. 3, 3. pkt. i den gældende bestemmelse og giver

styrelsen mulighed for at fastsætte særlige regler for kvalitetskontrollen for revisionsvirksomheder,

der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden (PIE virksomheder).

Forslagets

stk. 1, 4. pkt.,

er ny. Det er tilføjet, at udførelsen af kvalitetskontrol af revisionsvirk-

somheder, der ikke reviderer virksomheder af interesse for offentligheden

(ikke-PIE

revisionsvirk-

somheder), kan uddelegeres. Det fremgår af ændringsdirektivet, at kvalitetskontrollen skal styres af

de kompetente myndigheder for at øge pålideligheden og gennemsigtigheden af kvalitetskontroller-

ne, men medlemsstaterne kan uddelegere opgaver til andre myndigheder eller organer, der er god-

kendt eller udpeget ved lov. Dog skal den kompetente myndighed fortsat være ansvarlig for kvali-

tetskontrollen. Der er ikke pt hensigten at uddelegere kvalitetskontrollen, men hvis det på et tids-

punkt ønskes, så er der med den nye bestemmelse mulighed herfor. Såfremt udførelsen af kvalitets-

kontrollen uddelegeres, vil Erhvervsstyrelsen derfor fortsat have det overordnede ansvar for kvali-

tetskontrollen, og uddelegeringen vil være underlagt retningslinjer for udførelsen. Erhvervsstyrelsen

kan kræve at få uddelegerede beføjelser tilbage fra sag til sag.

Forslaget til

stk. 2

viderefører med en enkelt tilføjelse (nr. 5) den gældende § 34, stk. 4, der opli-

ster en række af de forhold, som Erhvervsstyrelsen skal fastsætte regler for i forbindelse med kvali-

tetskontrollen. Listen er ikke udtømmende, men repræsenterer en række helt centrale forhold, der

skal reguleres nærmere.

Forslagets til

stk. 2, nr. 1,

vedrører, hvem der kan udføre kvalitetskontrol. Erhvervsstyrelsen god-

kender et antal kvalitetskontrollanter, så det sikres, at antallet af kvalitetskontrollanter er tilstrække-

133

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

ligt, samtidig med at der er tilstrækkelig mulighed for opgaver til den enkelte kvalitetskontrollant,

således at kvalitetskontrollanterne opnår et passende antal opgaver og en passende erfaring.

Forslaget til

stk. 2, nr. 2,

omhandler udvælgelsen af en kvalitetskontrollant til en given kvalitets-

kontrol. Ved at styrelsen udpeger en kvalitetskontrollant til at forestå kvalitetskontrollen, sikres uaf-

hængighed i udvælgelsen. Kvalitetskontrollanten skal selvsagt stadig opfylde uafhængighedsbe-

stemmelserne. Gør kvalitetskontrollanten ikke det, skal kvalitetskontrollanten oplyse styrelsen her-

om, og styrelsen udpeger en anden kontrollant.

Ved udvælgelsen af en kvalitetskontrollant til en given opgave skal der tages hensyn til flere for-

hold, f.eks. forretningsmæssige hensyn, der kan gøre, at en kvalitetskontrollant ikke bør kontrollere

en bestemt revisionsvirksomhed. Det skal bl.a. sikres, at kvalitetskontrollanten har de fornødne

kompetencer til at kontrollere den bestemte type revisionsvirksomhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den forslåede § 35, stk. 1 og 2. Denne bestemmelse er

en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1 og 5, hvorefter kvalitetskontrollen af revisionsvirk-

somheder, der udfører revision af PIE virksomheder, udføres af kvalitetskontrollanter, der er ansat i

Erhvervsstyrelsen, mens kvalitetskontrollen af øvrige revisionsvirksomheder udføres af praktise-

rende revisorer, der er godkendt som kvalitetskontrollanter.

Forslaget til

stk. 2, nr. 3,

vedrører udvælgelsen af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol. Revi-

sionsvirksomheder, der reviderer regnskaber aflagt af mellemstore og store virksomheder, skal ud-

tages til kvalitetskontrol med højst 6 års mellemrum. Efter forslagets § 1, nr. 46 (revisorlovens § 29,

stk. 3), skal udvælgelsen af revisionsvirksomheder, der udelukkende afgiver erklæringer efter § 1,

stk. 2, på regnskaber aflagt af små virksomheder ske på baggrund af en risikoanalyse. Sådanne risi-

kofaktorer kan for eksempel være anmærkninger fra seneste kvalitetskontrol, overholdelse af efter-

uddannelseskravene, eller oplysninger fra andre kontrolmyndigheder. Risikofaktorerne skal løbende

udvikles og evalueres, ligesom de kan drøftes med for eksempel Revisionsrådet, interessenter, andre

myndigheder som for eksempel SKAT samt andre relevante aktører.

Artikel 26, nr. 2, i forordningen gælder for revisionsvirksomheder, der reviderer PIE virksomhe-

der. Det følger heraf, at kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, der udfører revision af store

PIE virksomheder, skal udføres mindst hvert tredje år og mindst hver sjette år for revisionsvirksom-

heder, der udfører revision af små og mellemstore PIE virksomheder. Da der er tale om minimums-

frekvenser, kan styrelsen ud fra en risikovurdering beslutte, at der skal foretages hyppigere kontrol.

Forslaget til

stk. 2, nr. 4,

omhandler omfanget og gennemførelsen af kvalitetskontrollen og videre-

føres uændret. Kvalitetskontrollen består af en gennemgang og vurdering af revisionsvirksomhe-

dens kvalitetsstyringssystem og en kontrol af udvalgte erklæringsopgaver efter § 1, stk. 2, på bag-

grund af risikobaseret udvælgelse. Ved gennemgangen af kvalitetsstyringssystemet skal det sikres,

at revisionsvirksomheden har etableret og implementeret de fornødne politikker og procedurer for

kvalitetssikring af erklæringsopgaverne, samt at procedurerne efterleves. Ved kontrollen af erklæ-

ringsopgaver testes, om revisors udførelse af opgaven er udført i overensstemmelse med revisions-

virksomhedens kvalitetsstyringssystem, herunder om der er den fornødne dokumentation, og om der

er foretaget uafhængigheds-, væsentligheds- og risikovurdering. Samtidig skal det kontrolleres, om

revisors erklæring er i overensstemmelse med dennes arbejdspapirer, lovgivningens krav, gældende

revisionsstandarder m.v.

Forslaget til

stk. 2, nr. 5

er ny og vedrører offentliggørelse af resultatet af kvalitetskontrollen. Hid-

til har der ikke været hjemmel til at offentliggøre individuelle resultater af kvalitetskontrollen. Der

henvises til forslagets § 1, nr. 64 ( § 35 b i revisorloven), hvorefter Erhvervsstyrelsen kan offentlig-

134

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

gøre resultatet af kvalitetskontrollen, såfremt Erhvervsstyrelsens henstillinger i forbindelse med

kvalitetskontrollen ikke følges. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af kvali-

tetskontrollen for revisionsvirksomheder, der reviderer PIE virksomheder af interesse for offentlig-

heden.

Stk. 3

er en konsekvensændring som følge af forslaget til ændringen af organiseringen, hvorefter

det er Erhvervsstyrelsen, der forestår kvalitetskontrollen.

Til nr. 59

Den gældende § 35 fastsætter en række krav til udførelse og afslutning af en kvalitetskontrol. På

baggrund af forslaget om, at det fremover er Erhvervsstyrelsen, der forestår kvalitetskontrollen fo-

reslås det, at § 35 affattet på ny, så den tilpasses den nye organisering. Bestemmelser om afslutning

af en kvalitetskontrol flyttes til en ny § 35 a.

Forslagets

stk. 1, 1. pkt.,

svarer til den gældende § 35, stk. 2, og fastslår, at kvalitetskontrollen skal

udføres i overensstemmelse med de regler, som Erhvervsstyrelsen fastsætter i medfør af § 34, stk. 1

og 2. De gældende regler om gennemførelse af kvalitetskontrollen er fastsat i bekendtgørelse om

kvalitetskontrol. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 56 og 57 (§ 34, stk.

1 og 2, i revisorloven).

Forslagets

stk. 1, 2. pkt.,

fastsætter

, at der s

om led i gennemførelsen af kvalitetskontrollen skal ud-

føres kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheden. Ved kvalitetskontrolbesøg forstås den del af

kvalitetskontrollen, der foregår ude i selve revisionsvirksomheden. Ved kvalitetskontrol af PIE

virksomheder foretages kvalitetskontrolbesøget af kvalitetskontrollanter, der er ansat i Erhvervssty-

relsen. Kvalitetskontrolbesøg i ikke-PIE virksomheder udføres, af praktiserende revisor, der er god-

kendt som kvalitetskontrollanter, og kvalitetskontrollen afsluttes af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslåede

stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2

er en videreførelse af gældende praksis, hvorefter den prak-

tiske udførelse af kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af inte-

resse for offentligheden (PIE revisionsvirksomheder), udføres af kvalitetskontrollanter ansat i Er-

hvervsstyrelsen. Kvalitetskontrolbesøg i øvrige revisionsvirksomheder (ikke-PIE revisionsvirksom-

heder) foregår ved, at Erhvervsstyrelsen bistås af praktiserende revisorer, der er godkendt som kva-

litetskontrollanter. Som udgangspunkt vil det være de godkendte kvalitetskontrollanter, der foreta-

ger selve udførelsen af kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomhederne.

Forslaget til

stk. 2, 2. pkt.,

svarer til den gældende § 35, stk. 1. Det fastslås heri, at Erhvervsstyrel-

sen godkender de revisorer, der kan virke som kvalitetskontrollanter. En godkendelse gælder som

udgangspunkt for en femårig periode og vil kunne forlænges. En godkendelse kan tilbagekaldes,

hvis kontrollanten ikke lever op til de krav, der stilles til kontrollanterne. Erhvervsstyrelsen kan

således tilbagekalde godkendelsen som kvalitetskontrollant, hvis Erhvervsstyrelsen finder kvalitets-

kontrollantens virke utilfredsstillende, for eksempel hvis kvaliteten af de af kvalitetskontrollanten

udførte kontroller er mangelfulde, kvalitetskontrollanten ikke overholder tidsfristerne, hvis kvali-

tetskontrollanten ikke indsender de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen anmoder om, eller hvis Er-

hvervsstyrelsen modtager gentagne berettigede klager over kontrollanten. Den gældende § 35, stk.

1, fastsætter, at Revisortilsynet fører en liste over kontrollanterne. Pligten er ikke medtaget i forsla-

get til stk. 2. Erhvervsstyrelsen vil dog fortsat offentliggøre en liste over de personer, der er god-

kendt som kvalitetskontrollanter.

Forslagets

stk. 2, 3. pkt.,

til indholdet af den gældende § 35, stk. 4, 3. pkt., hvorefter Erhvervssty-

relsen har mulighed for at deltage i et kvalitetskontrolbesøg i en ikke-PIE revisionsvirksomhed

135

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Høring af forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

sammen med kvalitetskontrollanten. Erhvervsstyrelsen har derudover mulighed for selv at udføre

kvalitetskontrolbesøg, også uden deltagelse af en kvalitetskontrollant.

Det foreslåede stk.

2, 4. pkt.,

svarer til den gældende § 35, stk. 1, 3. pkt., hvorefter Erhvervsstyrel-

sen i konkrete sager kan udpege andre end revisorer som kontrollanter.

Forslaget til

stk. 3

omhandler kravene til kvalitetskontrollanternes kompetencer og er en viderefø-

relse af den gældende § 35, stk. 1, 5. pkt. Kravene til kvalitetskontrollanternes kompetencer fremgår

direkte af 8. selskabsdirektivs artikel 29. Det er som hidtil en forudsætning, at kontrollanterne op-

fylder de krav, der måtte blive stillet til dem om bl.a. faglig uddannelse og relevant erfaring inden

for revision og regnskabsaflæggelse samt om kvalitetskontrol. En kvalitetskontrollant, der ikke er

revisor, skal opfylde samme krav til faglig uddannelse og erfaring. Kravene til kvalitetskontrollan-

terne gælder for både kvalitetskontrollanter, der godkendes til at udføre kvalitetskontrolbesøg i ik-

ke-PIE revisionsvirksomheder, og kvalitetskontrollanter, ansat i Erhvervsstyrelsen.

Forslaget til

stk. 4

er en videreførelse af den gældende § 36, stk. 1, (der ophæves), og fastslår, at

alle, der er beskæftiget med, og som inddrages i arbejdet med kvalitetskontrollen, er underkastet

samme regler om uafhængighed som revisorer, jf. § 24. Bestemmelsen omfatter kvalitetskontrollan-

terne, ansatte og medhjælpere samt andre, som måtte blive inddraget, f.eks. til konkrete faglige vur-

deringer.

Efter den gældende § 35, stk. 3, udfærdiger kvalitetskontrollanten en rapport, indeholdende en

beskrivelse af kontrollens genstand, art og omfang samt en vurdering af kontrolresultatet. Udføres

kontrollen af en revisor, udfærdiges rapporten i form af en erklæring efter lovens § 1, stk. 2. Det

foreslås i

stk. 5,

at kvalitetskontrollanten afslutter kvalitetskontrolbesøget med at rapportere til Er-

hvervsstyrelsen, fremfor at afgive en erklæring efter § 1, stk. 2. Rapporteringen skal indeholde en

beskrivelse af kontrollens genstand, art og omfang samt kvalitetskontrollantens vurdering af gen-

nemgangen af revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem og gennemgangen af de enkelte er-

klæringsopgaver. Kvalitetskontrollantens rapportering udgør ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og

Erhvervsstyrelsen er ikke bundet af kvalitetskontrollantens vurdering. På baggrund af kvalitetskon-

trollantens rapportering foretager Erhvervsstyrelsen en vurdering af kontrolresultatet, herunder en

vurdering af, om kvalitetskontrollen giver anledning til at foretage videre, jf. bemærkningerne ne-

denfor til § 1, nr. 60 (§ 35 a i revisorloven). Retningslinjer for gennemførelse af kontrolbesøget

samt kvalitetskontrollantens rapportering heraf udarbejdes med hjemmel i § 34, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Forslagets

stk. 6

svarer indholdsmæssigt til den gældende § 35, stk. 4. Bestemmelsen giver Er-

hvervsstyrelsen mulighed for at indhente de oplysninger - herunder kvalitetskontrollantens arbejds-

papirer - som skønnes nødvendige for at kunne vurdere resultatet af kvalitetskontrollen i en revisi-

onsvirksomhed. Revisors tavshedspligt, jf. § 30, gælder således ikke i forhold til pligterne overfor

Erhvervsstyrelsen efter dette stk. I medfør af § 29, stk. 4, har Erhvervsstyrelsen og kvalitetskontrol-

lanten adgang til at foretage nødvendige undersøgelser i den revisionsvirksomhed, der kontrolleres.

Erhvervsstyrelsens mulighed for indsigt i kontrollantens arbejdspapirer er en betingelse for, at sty-

relsen kan foretage en efterfølgende behandling af kvalitetskontrollantens arbejde. Erhvervsstyrel-

sen kan indhente de nødvendige oplysninger hos både kvalitetskontrollanten og den kontrollerede

revisionsvirksomhed. Da det er Erhvervsstyrelsen, der har bevisbyrden ved en eventuel sag for Re-

visornævnet, kan Erhvervsstyrelsen også indhente de oplysninger hos kvalitetskontrollanten, som er

nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen kan føre en eventuel sag mod revisionsvirksomheden og/eller

revisor for Revisornævnet.

Det bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor en person har en egeninteresse i ikke at

oplyse nærmere omkring et givent forhold, fordi personen i den situation ville udtale sig om en

136