Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om
Energy Infrastructure Forum
Europa-Kommissionen fremlagde i februar 2015 forslag om Energiunionen med
det formål at adressere de fremtidige udfordringer på energiområdet i Europa.
Som en del af dette har Europa-Kommissionen ønsket at etablere et forum for
energiinfrastruktur på el-og gasområdet (Energy
Infrastructure Forum).
Danmark
er udpeget som vært for dette årlige forum , der første gang blev afholdt den 9.-
10. november 2015. Deltagere var repræsentanter fra en stor del af EU’s
medlemslande samt fra bl.a. den finansielle sektor, brancheorganisationer og
regionale samarbejdsorganisationer.
Indhold fra Energy Infrastructure Forum
Energiunionen skal sætte skub i udviklingen af et velfungerende indre marked
for energi gennem regionalt samarbejde og dermed sikre grønnere , billigere og
mere sikker energi. Danmark er allerede et foregangsland med hensyn til
deltagelse i et regionalt el-marked og med stærke el-forbindelser til vores
nabolande. Danmark har som værtsnation for infrastrukturforummet mulighed for
at præge dagsordenen og dermed den europæiske energipolitik, så der skabes
fælles regler og rammer, der støtter om op vores ønsker til energisektoren.
Nedenfor opridses til udvalgets orientering de væsentligste taler og
diskussionsemner fra de forskellige sessioner.
Ministerens åbningstale
I min åbningstale lagde jeg vægt på, at Danmark bakker fuldt op om EU-
Kommissionens forslag om at skabe en Energi Union. Arbejdet med at fjerne
barriererne mellem EU’s medlemslande har stået på i mange år og det er på
tide, at det også sker på energiområdet. Jeg nævnte det nordiske el-marked
som et forbillede for et europæisk marked med mere handel på tværs af
landegrænser og større fleksibilitet mellem forsyning og forbrug og påpegede, at
et integreret marked vil medføre betydelige besparelser for virksom heder og
private forbrugere. Afsluttende betonede jeg, at et tættere forbundet
energimarked i EU er en forudsætning for vækst og velfærd i Europa.
MEP Morten Helveg Petersens tale
Morten Helveg Petersen fokuserede i sin tale på, at nogle EU-lande ikke har
kontrol over egen energisammensætning men derimod er helt afhængige af
russisk gas. Han fremhævede behovet for diversificering af gas forsyningen og
Ministeren
4. december 2015
J nr. 2015-771