Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 98
Offentligt
1575818_0001.png
Klimabarometeret 2015
CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og hold-
ninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt an-
det, at et stort og stabilt flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en
realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen.
På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at poli-
tikerne gør mere på klimaområdet. 49 pct. af respondenterne mener, at politiker-
ne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne, mens kun 26 pct. mener, at
de ikke bør styrke klimaindsatsen.
Derudover viser målingen bred opbakning til grøn omstilling af Danmarks pro-
duktions- og forbrugsmønstre, også selvom det koster noget på kort sigt. 60 pct.
af danskerne opfatter helt eller delvist grøn omstilling som en afgørende forud-
sætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 64 pct. er helt eller delvist eni-
ge i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort
sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt.
Rapport
Udgivet: November 2015
Forfatter: Michael Minter
Støttet af: VILLUM FONDEN
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0002.png
Klimabarometeret 2015
Indhold
Indledning ................................................................................................................................ 3
Sammenfatning og analyse ...................................................................................................... 4
Stort flertal er overbeviste om klimaforandringer og bakker op om grøn omstilling ..................................... 4
Lav tiltro til den klimapolitiske handlekraft i blå blok .................................................................................... 5
Ændret levevis afgørende for løsning af klimaudfordringen .......................................................................... 6
1. Hvad mener og ved danskerne om klimaet? ....................................................................... 8
1.1. Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende? ........................................................................... 8
1.2. Er klimaforandringerne menneskeskabte? ............................................................................................... 8
1.3. I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? ......................................................................... 8
1.4. Hvilke konsekvenser vil klimaforandringerne få i din levetid? ................................................................ 9
1.5. Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig selv ................................... 10
1.7. Er grøn omstilling en forudsætning for vækst og velfærd? ...................................................................... 11
1.8. Må grøn omstilling koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt? ...................................................... 12
2. Hvad forventer danskerne af politikerne? .........................................................................13
2.1. I hvilken grad viser partierne klimapolitisk handlekraft? ...................................................................... 13
2.2. Ønsker vælgerne at deres parti gør mere for klimaet? ........................................................................... 15
2.3. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg? ............................................................ 16
2.4. Hvilke virkemidler er effektive til at få borgere og virksomheder til at handle klimavenligt? ...............17
2.5. Bør politikerne fremme forbruget af ikke-materielle goder? ................................................................. 18
2.6. Bør politikerne fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen fra madforbruget?.......................... 19
3. Hvad kan og vil danskerne selv gøre? ............................................................................... 20
3.1. Er det til at gennemskue hvilke varer der er mest klimavenlige? ........................................................... 20
3.2. I hvor høj grad forbindes forbruget af nye materielle goder med livskvalitet?......................................20
3.3. Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klimaudfordringen?................................. 21
3.4. Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger?............................................................................. 22
3.5. Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser? .............................................................. 23
3.6. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser? ....................... 24
Kilder....................................................................................................................................... 25
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0003.png
Klimabarometeret 2015
Indledning
Klimabarometeret er CONCITOs løbende måling af den danske befolknings viden
om og holdning til klimaudfordringen. Den første udgave af Klimabarometeret
blev udgivet i februar 2010.
Klimabarometeret 2015 er baseret på en holdningsundersøgelse fra Analyse
Danmark blandt 2030 repræsentativt udvalgte danskere, mens denne afrapporte-
ring er udarbejdet af sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter.
Dataindsamlingen fandt sted i perioden 29. oktober 2015 til 9. november 2015 og
er baseret på web-baseret spørgeskema. Stikprøven er udtrukket tilfældigt og
stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssam-
mensætningen på disse parametre. Data er vægtet på køn, alder og region iht.
Danmarks Statistiks fordelinger og seneste folketingsvalg jf. Indenrigsministeri-
ets fordelinger.
Klimabarometeret måler udviklingen på tre områder:
1. Hvor stor er bevidstheden om den globale opvarmning i den danske befolk-
ning?
2. Hvilke forventninger og ønsker har den danske befolkning til politikerne i
forhold til klimaet?
3. Hvilke tiltag er den enkelte borger selv parat til at foretage for at modvirke
den globale opvarmning?
Som udgangspunkt stilles der hver gang de samme grundspørgsmål inden for
disse tre områder, så eventuelle ændringer i holdningen hos befolkningen kan
følges over tid. På den måde er Klimabarometeret den eneste danske analyse, der
over flere år afdækker udviklingen i befolkningens holdning til klimaudfordrin-
gen, dens konsekvenser og løsninger.
Som udgangspunkt bør der naturligvis tages det generelle forbehold ved enhver
form for repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at der altid vil være en usik-
kerhed knyttet til besvarelserne. Det er ikke desto mindre håbet, at Klimabarome-
teret kan være med til at øge bevidstheden hos både politikere, erhvervsliv og
befolkning om danskernes holdninger til og viden på klimaområdet – og dermed
inspirere til yderligere handling.
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0004.png
Klimabarometeret 2015
Sammenfatning og analyse
Stort flertal er overbeviste om klimaforandringer og bakker op om
grøn omstilling
Klimabarometeret 2015 viser, at et stort og nogenlunde stabilt flertal af dansker-
ne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. Ande-
len af borgere, som er bekymrede for klimaforandringerne, er faldet en smule
siden 2014-målingen. Dog ikke i et omfang, som vurderes at være statistisk signi-
fikant.
80 pct. erklærer sig enige i udsagnet ”Den gennemsnitlige temperatur på jorden
er stigende”, mens kun 6 pct. erklærer sig uenige (fig. 1.1.). 82 pct. er enige i, at
den globale opvarmning i nogen eller høj grad er menneskeskabt (fig. 1.2.), og 67
pct. er i høj eller nogen grad bekymret for klimaforandringerne (fig. 1.3.).
I dette klimabarometer har vi - udover den generelle bekymring for klimaforan-
dringerne - spurgt til, hvor bekymrede danskerne er for, at klimaforandringerne
vil være til skade for dem personligt. Her svarer 5 pct., at de i høj grad er bekym-
rede for at klimaforandringerne vil være til skade for dem personligt, mens 25
pct. i nogen grad er bekymrede (fig. 1.5.).
Sammenlignet med besvarelserne af samme spørgsmål i en ny global klimamå-
ling fra det amerikanske PEW Research Center, er bekymringen blandt dansker-
ne markant mindre end i andre lande. I Tyskland svarer 60 pct. eksempelvis, at
de i høj grad eller i nogen grad er bekymrede for, at klimaforandringerne vil være
til skade for dem personligt. En mulig forklaring på dette kan være en udbredt tro
på, at klimaforandringerne ikke vil ramme Danmark særligt hårdt, at myndighe-
derne har styr på konsekvenserne, og at vi har råd til at tilpasse os dem.
Dette års måling belyser også, hvorvidt danskerne opfatter grøn omstilling som
en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd, og om der er opbakning til at
omstillingen må koste noget på kort sigt, hvis den giver samfundsmæssig gevinst
på langt sigt.
60 pct. er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions-
og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i
fremtiden, mens 64 pct. erklærer sig helt eller delvist enige i, at den grønne om-
stilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen
giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. Der er størst opbakning til den grøn-
ne omstilling blandt rød bloks vælgere, men også betydelig opbakning blandt blå
bloks vælgere, hvor eksempelvis 55 pct. af Venstres vælgere erklærer sig enige i,
at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt (fig. 1.7. og 1.8.).
Det overordnede billede af danskernes holdning til klimaforandringerne ser ud
som følger:
80 pct. erklærer sig enige i, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er
stigende, mens 6 pct. er uenige.
82 pct. mener, at den globale opvarmning i høj grad eller i nogen grad er
menneskeskabt.
67 pct. er i høj grad eller i nogen grad bekymrede over klimaforandringerne,
heraf 24 pct. i høj grad.
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0005.png
Klimabarometeret 2015
Af udfordringer ved klimaforandringerne er det de nære trusler som ekstreme
storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder mest i befolkningens
bevidsthed.
30 pct. er i høj grad eller i nogen grad bekymrede for, at klimaforandringerne
vil være til skade for dem selv, hvilket er markant mindre end i andre lande.
60 pct. erklærer sig helt eller delvist enige i at grøn omstilling af Danmarks
produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe
vækst og velfærd i fremtiden.
64 pct. erklærer sig helt eller delvist enige i at den grønne omstilling gerne må
koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver sam-
fundsmæssig gevinst på langt sigt.
Lav tiltro til den klimapolitiske handlekraft i blå blok
Efter folketingsvalget i juni 2015 er vælgernes vurdering af den klimapolitiske
handlekraft i rød blok fortsat bedre end vurderingen af partierne i blå blok. Mens
omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok i nogen grad eller i
høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det under en tredjedel af re-
spondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok (fig. 2.1.).
Sammenlignet med de foregående års målinger vurderer relativt mange (51 pct.),
at det nye parti Alternativet i høj grad eller i nogen grad udviser klimapolitisk
handlekraft. Samtidig er vurderingen af både Venstres og SFs klimapolitiske
handlekraft på kraftig retur. Andelen som i høj grad eller i nogen grad mener, at
Venstre udviser klimapolitisk handlekraft, er faldet fra 29 pct. i 2014 til 19 pct. i
2015. Andelen som mener, at SF udviser klimapolitisk handlekraft, er faldet fra
44 pct. i 2014 til 34 pct. i 2015. Det er dog også meget tydeligt, at alle partier får
en betydeligt bedre vurdering af deres egne vælgere.
49 pct. af vælgerne ønsker, at det parti, de stemte på ved sidste valg gør mere for
klimaet, mens 25 pct. er uafklarede, og 26 pct. ikke ønsker en mere ambitiøs kli-
mapolitik. Ønsket er stærkere blandt den røde bloks vælgere end blandt blå bloks
vælgere, men alligevel betydeligt i blå blok, hvor eksempelvis 39 pct. af Venstres
vælgere ønsker, at partiet gør mere på klimaområdet (fig. 2.2.).
En stor del af befolkningen mener, at politikerne bør medvirke til at skabe mere
klimavenlige forbrugsmønstre. 39 pct. af respondenterne mener, at politikerne
bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kul-
tur, oplevelser og service for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at
falde (fig. 2.5.), og 55 pct. mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reduce-
re klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller
oplysningskampagner (fig. 2.6.).
Danskernes forventninger til politikerne ser ud som følger:
Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok (AB-
FØÅ) i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er
det kun under en tredjedel af respondenterne, der mener det samme om par-
tierne i blå blok (CIKOV).
49 pct. mener, at det parti de stemte på ved sidste folketingsvalg bør gøre me-
re for at bremse klimaforandringerne.
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0006.png
Klimabarometeret 2015
43 pct. svarer, at politikernes indsats for at bremse klimaforandringerne i
nogen grad eller i høj grad har betydning for, hvor de sætter krydset ved næ-
ste folketingsvalg.
39 pct. er delvist enige eller helt enige i, at politikerne bør gøre en indsats for
at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og ser-
vices for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde.
55 pct. mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirk-
ningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysnings-
kampagner.
Ændret levevis afgørende for løsning af klimaudfordringen
Klimabarometeret 2015 viser, at mange danskere gerne vil gøre mere for at mind-
ske deres personlige bidrag til udledningen af drivhusgasser, og at der fortsat er
potentiale for at fremme denne indsats gennem oplysning, økonomiske incita-
menter, regulering og en generelt bedre forståelse af forbrugsmønstre og disses
indvirkning på klimaet.
Mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer
sig og forbruger mere klimavenligt. Et stort flertal på 68 pct. svarer imidlertid, at
det er svært eller meget svært at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest kli-
mavenlige (fig. 3.1.). 53 pct. af danskerne forbinder i nogen grad eller i høj grad
forbruget af nye materielle goder med livskvalitet, mens 43 pct. i mindre grad
eller slet ikke forbinder materielt forbrug med livskvalitet (fig. 3.2.).
44 pct. svarer, at vi for at begrænse klimaforandringerne skal ændre måden vi
lever på betydeligt, mens 31 pct. svarer, at teknologi kan løse problemet uden at
kræve større ændringer i vores levevis. Sammenlignet med besvarelserne af
samme spørgsmål i klimamålingen fra det amerikanske PEW Research Center, er
der i andre lande markant flere, der peger på nødvendigheden af ændret levevis.
Det gælder eksempelvis i Tyskland, USA og Kina hvor hhv. 75 pct., 66 pct. og 58
pct. peger på nødvendigheden af ændret levevis (fig. 3.3.).
40 pct. svarer, at økonomiske hensyn er den primære årsag til deres klimavenlige
tiltag (fig. 3.4.) og 38 pct. svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget
med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af
drivhusgasser (fig. 3.5.).
De fem mest populære tiltag blandt de respondenter, som har gjort noget med det
primære formål at mindske drivhusgasudledningen, er: Udskifte glødepærer med
sparepærer (85 pct.); sortere affald (68 pct.); mindre madspild (65 pct.); købe A-
mærkede hårde hvidevarer (64 pct.); altid slukke for computer og/eller tv (62
pct.) (fig. 3.5.).
De fem tiltag som efter respondenternes opfattelse betyder mest for danskernes
personlige udslip af drivhusgasser er at spare på elforbruget i hjemmet (44 pct.);
energirenovere boligen (39 pct.); tage cyklen og bruge kollektiv transport (36
pct.), smide mindre mad ud (35 pct.); skifte bilen ud med en klimavenlig model
(33 pct.). Derimod figurerer meget effektive tiltag som at flyve mindre og spise
mindre kød stadig relativt lavt (med 25 pct. og 20 pct.) (fig. 3.6.).
6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0007.png
Klimabarometeret 2015
Det overordnede billede af, hvad danskerne gør for at mindske deres drivhusgas-
udledning ser ud som følger:
68 pct. svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har svært ved at gennemskue
hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige.
43 pct. svarer, at de i mindre grad eller slet ikke forbinder forbruget af nye
materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet, mens 53
pct. svarer, at de i nogen grad eller i høj grad forbinder disse to ting.
44 pct. svarer, at det er nødvendigt at ændre levevis for at løse klimaudfor-
dringen, mens 31 pct. svarer, at teknologi kan løse problemet uden at kræve
større ændringer i vores levevis. I andre lande er der markant flere som peger
på nødvendigheden af ændret levevis.
40 pct. svarer, at den primære årsag til klimavenlige tiltag, som efterisolering
af boligen, køb af lavenergi hvidevarer og mere klimavenlige biler, er økono-
miske hensyn. Kun 24 pct. svarer, at miljøhensyn er den primære årsag.
38 pct. svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det pri-
mære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhus-
gasser.
De mest populære klimatiltag er at udskifte glødepærer med sparepærer, at
sortere affald, mindre madspild, købe A-mærkede hvidevarer og altid at sluk-
ke for computer og/eller tv.
De klimatiltag som vurderes at have størst effekt er at spare på elforbruget i
hjemmet, energirenovere boligen, tage cyklen og bruge kollektiv transport,
smide mindre mad ud og at skifte bilen ud med en klimavenlig model.
7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0008.png
Klimabarometeret 2015
1. Hvad mener og ved danskerne om klimaet?
1.1. Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende?
Enig
Uenig
Ved ikke
2015
2014
2013
80
83
75
9
6
5
15
13
17
Spørgsmål: Er du enig eller uenig i følgende udsagn? "Den gennemsnitlige temperatur
på jorden er stigende".
1.2. Er klimaforandringerne menneskeskabte?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
2015
2014
2013
34
41
41
48
41
42
13
12
13
2
3
2
3
3
3
Spørgsmål: I hvilken grad mener du, at klimaforandringerne er menneskeskabte?
1.3. I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
2015
2014
2013
24
25
20
43
46
48
26
23
26
6
1
5
1
6
1
Spørgsmål: I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne?
8
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0009.png
Klimabarometeret 2015
1.4. Hvilke konsekvenser vil klimaforandringerne få i din levetid?
73
Mere ekstreme storme og skybrud
70
64
Stigende vandstand
57
46
Flere og større tørkeområder
39
39
45
43
38
Øget mangel på rent drikkevand
32
Øget hungersnød
32
31
30
32
29
33
29
26
28
22
26
21
19
15
13
5
3
9
Ved ikke
7
5
9
2014
2013
40
37
70
79
Øget udryddelse af dyre- og plantearter
Øget antal klimaflygtninge
Øget fattigdom
Øget forekomst af sygdomme
Flere krige
Ingen af ovenstående
2015
Spørgsmål: Hvilke af følgende konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din
levetid? (Gerne flere svar)
9
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0010.png
Klimabarometeret 2015
1.5. Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til ska-
de for dig personligt
I høj grad
Danmark
Tyskland
Polen
Frankrig
Spanien
USA
Indien
Kina
Brasilien
Ethiopien
60
15
78
22
5
30
69
58
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
5
18
15
25
42
51
35
36
29
45
25
19
34
35
17
23
18
18
22
15
8
13
7
8
10
24
3
1
2
1
4
3
7
4
2
8
6
16
Spørgsmål: Hvor bekymret er du for, at klimaforandringer vil være til skade for dig
personligt i din levetid? I figuren er Klimabarometer-målingen sammenlignet med PEW
(2015): How concerned are you, if at all, that global climate change will harm you per-
sonally at some point in your lifetime? Are you very concerned, somewhat concerned,
not too concerned or not at all concerned? “Ved ikke” i Klimabarometer-
målingen=”Climate change does not exist” eller “Refused” i PEW (2015).
1.6. Hvor stor er danskernes CO2-udledning i forhold til andre EU-
lande
Meget større
Større
Gennemsnitlig
Mindre
Meget mindre
Ved ikke
2015
2014
2013
2
2
3
16
18
17
34
36
33
33
30
34
6
7
5
10
8
9
Spørgsmål: Hvor stor tror du Danmarks CO2-udledning per indbygger er i forhold til
andre EU-landes CO2-udledning per indbygger?
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0011.png
Klimabarometeret 2015
1.7. Er grøn omstilling en forudsætning for vækst og velfærd?
Helt enig
Delvist enig
Hverken/eller
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Total
23
37
18
7
4
10
A
26
44
20
3
1
6
B
41
41
11
2
1
4
C
14
43
14
11
6
12
F
42
43
6
8
I
9
31
17
23
15
5
O
9
36
25
10
7
13
V
13
32
24
14
8
8
Ø
57
32
5
5
Å
64
31
31
Mand
23
33
20
10
8
6
Kvinde
23
41
17
5
1
14
18-29
31
42
7
6
2
12
30-39
26
37
16
6
5
10
40-49
19
40
18
9
2
12
50-59
20
34
24
7
8
8
60+
21
35
23
8
5
8
Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Grøn omstilling af Dan-
marks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe
vækst og velfærd i fremtiden"
11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0012.png
Klimabarometeret 2015
1.8. Må grøn omstilling koste penge og kraftanstrengelser på kort
sigt?
Helt enig
Delvist enig
Hverken/eller
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Total
30
34
16
7
6
8
A
27
48
17
3
1
4
B
53
39
5
4
C
15
43
23
8
5
6
F
57
31
7
1 4
I
18
38
12
14
14
4
O
16
32
20
10
11
11
V
19
36
18
11
10
6
Ø
69
23
4 1
1
1
Å
86
10
31
Mand
31
34
14
9
8
5
Kvinde
29
35
17
4
4
10
18-29
43
27
16
3
3
9
30-39
36
38
11
3
3
8
40-49
30
36
17
7
2
8
50-59
25
35
18
6
9
7
60+
23
36
16
10
9
6
Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Den grønne omstilling må
gerne koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfunds-
mæssig gevinst på langt sigt"
12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0013.png
Klimabarometeret 2015
2. Hvad forventer danskerne af politikerne?
2.1. I hvilken grad viser partierne klimapolitisk handlekraft?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
A
7
40
22
6
25
B
10
33
20
8
28
C
3
17
33
18
30
F
27
7
14
7
27
I
2
12
25
30
30
O
3
14
29
27
27
V
3
16
29
27
25
Ø
34
25
9
7
26
Å
31
20
9
8
33
Spørgsmål: I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i for-
hold til at gøre noget ved klimaforandringerne?
13
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0014.png
Klimabarometeret 2015
2015
A
B
C
F
I
O
V
Ø
Å
14
17
16
17
20
21
22
2014
2013
42
39
43
47
47
50
34
44
53
20
19
25
27
29
52
51
59
57
I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i forhold til at
gøre noget ved klimaforandringerne? Andel af alle respondenter, der svarer ”i nogen
grad” eller ”i høj grad”.
2015
A
B
C
F
I
O
V
Ø
Å
32
31
50
52
77
85
2014
2013
71
71
70
42
77
80
56
64
35
36
47
47
50
53
54
80
83
91
91
I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i forhold til at
gøre noget ved klimaforandringerne? Andel af partiernes egne vælgere, der svarer ”i
nogen grad” eller ”i høj grad”.
14
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0015.png
Klimabarometeret 2015
2.2. Ønsker vælgerne at deres parti gør mere for klimaet?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
49
26
25
A
62
17
20
B
66
26
8
C
48
32
21
F
71
12
17
I
41
42
17
K
42
38
20
O
42
32
26
V
39
39
22
Ø
72
18
10
Å
64
22
14
Andre
27
16
57
Spørgsmål: Mener du, at det parti, du stemte på ved det seneste folketingsvalg, bør gøre
mere for at bremse klimaforandringerne?
15
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0016.png
Klimabarometeret 2015
2.3. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Total
A
B
C
F
I 1
O
V
Ø
Å
Mand
Kvinde
18-29
30-39
40-49
50-59
60+
3
6
13
14
18
9
21
23
19
27
37
22
30
38
48
42
48
38
33
35
27
29
21
13
29
22
17
36
35
28
48
11
21
7
26
17
21
10
18
20
26
27
10
8
6
5
4
4
3
7
6
2
2
3
2
4
12
12
12
9
7
5
67
13
14
19
15
9
12
13
28
28
30
26
29
32
38
28
34
26
25
28
26
Spørgsmål: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforan-
dringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg?
16
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0017.png
Klimabarometeret 2015
2.4. Hvilke virkemidler er effektive til at få borgere og virksomheder
til at handle klimavenligt?
Økonomiske incitamenter
Mere information
Lovgivning
Ved ikke
2015
32
31
24
13
2014
34
28
26
12
Spørgsmål: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold
til at få dig til at agere mere klimavenligt?
Økonomiske incitamenter
Mere information
Lovgivning
Ved ikke
2015
36
10
44
10
2014
41
12
38
9
Spørgsmål: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold
til at få virksomheder og institutioner til at agere mere klimavenligt?
17
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0018.png
Klimabarometeret 2015
2.5. Bør politikerne fremme forbruget af ikke-materielle goder?
Helt enig
Delvist enig
Hverken/eller
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Total
A
B
C
F
I
O
V
Ø
Å
Mand
Kvinde
18-29
30-39
40-49
50-59
60+
8
5
15
17
12
9
16
14
11
8
20
33
35
13
16
18
13
23
13
17
21
21
19
24
27
29
32
33
22
26
26
31
26
29
28
8
7
6
15
26
13
6
10
18
6
33
7
15
15
14
8
13
9
15
11
1
3
3
3
6
9
10
19
21
16
15
17
23
12
5
20
23
26
18
10
18
9
3
7
17
19
9
15
7
12
33
22
25
25
20
27
30
26
26
27
25
27
13
8
5
12
12
Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Politikerne bør gøre en ind-
sats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og service
for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde".
18
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0019.png
Klimabarometeret 2015
2.6. Bør politikerne fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen
fra madforbruget?
Helt enig
Delvist enig
Hverken/eller
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Total
A
B
C
F
I
O
V
Ø
Å
Mand
Kvinde
18-29
30-39
40-49
50-59
60+
9
11
12
7
21
26
24
38
38
28
32
34
46
50
20
23
30
22
17
19
19
34
39
57
20
40
20
20
18
16
15
8
11
7
3
12
10
10
5
1
1
5
2
3
6
4
12
14
11
17
9
11
37
29
17
17
17
22
8
10
2
3
2
4
3
4
7
13
6
11
11
11
9
9
10
10
15
6
9
4
8
32
36
39
32
38
32
31
17
14
15
16
18
18
10
6
9
10
10
13
13
13
Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Politikerne bør ind-
føre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form
af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner"
19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0020.png
Klimabarometeret 2015
3. Hvad kan og vil danskerne selv gøre?
3.1. Er det til at gennemskue hvilke varer der er mest klimavenlige?
Meget let
Let
Hverken/eller
Svært
Meget svært
Ved ikke
2015 1 7
18
46
22
5
2014 1 5
19
45
25
5
Spørgsmål: Hvor let eller svært synes du, det er at gennemskue, hvilke daglig-
varer der er mest klimavenlige?
3.2. I hvor høj grad forbindes forbruget af nye materielle goder med
livskvalitet?
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Ved ikke
2015
35
8
43
10
4
2014
32
5
48
13
2
Spørgsmål: I hvilken grad forbinder du forbruget af nye materielle goder som
tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet?
20
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0021.png
Klimabarometeret 2015
3.3. Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klima-
udfordringen?
Nødvendigt at ændre levevis
Ingen af disse
Teknologi kan løse problemet
Ved ikke
Danmark
44
31
10
16
Tyskland
75
19
32
Polen
49
33
3
16
Frankrig
83
16
Spanien
77
18
31
USA
66
23
4
7
Indien
67
24
2
8
Kina
58
30
6
7
Brasilien
89
10
1
Ethiopien
69
20
1
10
Spørgsmål: For at begrænse klimaforandringerne mener du så, at vi skal ændre
måden vi lever på betydeligt eller kan teknologi løse problemet uden at kræve
større ændringer i vores levevis? Sammenlignet med PEW (2015): To reduce the
effects of global climate change, do you think people will have to make major
changes in the way they live or can technology solve the problem without re-
quiring major changes? Ved ikke i klimabarometer=”Climate change does not
exist” eller “Refused” i PEW (2015).
21
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0022.png
Klimabarometeret 2015
3.4. Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger?
Ja, primært for at skåne miljøet
Ja, af andre årsager
Ved ikke
Ja, primært for at spare penge
Nej
Total
24
40
9
23
6
Mand
19
44
9
24
4
Kvinde
26
36
9
22
13
18-29
23
32
10
22
13
30-39
22
40
9
25
4
40-49
24
38
7
24
6
50-59
25
42
10
21
2
60+
20
44
9
23
4
Spørgsmål: Har du inden for de seneste tre år efterisoleret din bolig, købt lavenergi
hvidevarer, brugt mere kollektiv transport frem for bil, undgået brug af standby strøm
eller foretaget andre miljøvenlige tiltag for enten at spare penge eller skåne miljøet?
22
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0023.png
Klimabarometeret 2015
3.5. Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser?
Ja
2015
2014
2013
38
42
43
Nej
Ved ikke
45
42
39
17
16
18
Spørgsmål: Har du inden for de seneste tre år gjort noget, med dét primære formål, at
reducere dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser?
2015
Udskiftet glødepærer med sparepærer
Sorteret affald
Haft mindre madspild
Købt A-mærkede hårde hvidevarer
Altid slukket for computer og/eller tv
Taget cyklen og den kollektive trafik
Taget kortere bade
Brugt varige forbrugsgoder længere inden…
Købt flere genbrugsvarer
Købt færre materielle goder
Forsøgt at købe klimavenlige varer i…
Udskiftet vinduer i boligen
Skåret markant ned i forbruget af kød
Skiftet bilen ud med klimavenlig model
Efterisoleret boligen
Fløjet mindre
Brugt flere penge på kultur, oplevelser og …
Udskiftet oliefyret med klimavenlig…
Investeret i klimavenlige projekter
Købt og destrueret klimakvoter
Ingen af ovenstående
1
2014
85
83
68
67
65
57
64
67
62
58
42
39
38
37
33
29
33
27
32
30
30
26
26
30
25
19
22
22
21
25
17
14
15
12
9
10
9
7
Spørgsmål: Hvilke af følgende ting har du inden for de seneste tre år gjort for at mind-
ske dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? (Gerne flere svar) [Re-
spondenter, der inden for tre år har gjort noget for at mindske bidrag]
23
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0024.png
Klimabarometeret 2015
3.6. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige ud-
slip af drivhusgasser?
Spare på elforbruget i hjemmet
Energirenovere boligen
Tage cyklen og bruge kollektiv transport
Smide mindre mad ud
Skifte bilen ud med klimavenlig model
Sortere affaldet
Flyve mindre
Bruge ting længere
Spise mindre kød
Købe miljømærkede varer
Bruge klimavenlige byggematerialer
Investere i klimavenlige projekter
Bruge mindre vand
Købe flere genbrugsvarer
Købe færre materialle forbrugsgoder
Bruge flere penge på kultur, oplevelser og …
Købe og destruere klimakvoter
Ingen af ovenstående
Ved ikke
2015
2
2
2
1
1
2
9
8
2014
20
19
19
17
17
16
17
19
16
25
23
24
36
35
33
33
32
30
29
39
39
39
46
42
38
13
15
13
14
14
Spørgsmål: Hvilke af følgende klimatiltag tror du vil betyde mest for danskernes per-
sonlige udledning af drivhusgasser? (Max. fem svar)
24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Henvendelse af 3/12-15 om CONCITO's Klimabarometer 2015 og pressemeddelelse af 27/11-15 "Bred folkelig opbakning til grøn omstilling"
1575818_0025.png
Klimabarometeret 2015
Kilder
Holdningsundersøgelse blandt 2030 respondenter i Analyse Danmarks DK-Panel
i perioden 29.10.2015 til 09.11.2015.
PEW Research Center, November 2015: Global Concern about Climate Change,
Broad Support for Limiting Emissions
CONCITO (2014): Klimabarometeret 2014
CONCITO (2013): Klimabarometeret 2013
25