EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 94
Offentligt

November 2015

Omstilling

med omtanke

Status og udfordringer

for dansk klimapolitik

klimaraadet.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

November 2015

Omstilling

med omtanke

Status og udfordringer

for dansk klimapolitik

Peter Birch Sørensen

Jørgen Elmeskov

Pia Frederiksen

Jette Bredahl Jacobsen

Niels Buus Kristensen

Poul Erik Morthorst

Katherine Richardson

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Omstilling med omtanke

Status og udfordringer for dansk klimapolitik

Udgivet i november 2015 af

Klimarådet

Frederiksholms Kanal 4B, 5. sal

DK-1220 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

ISBN

Design

978-87-998744-1-5

B14

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Indhold

Forord

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Drivhusgasudledning i Danmark

Klimamålsætninger

Opfyldelse af 40-procentsmålsætningen i 2020

Den danske klimaindsats i internationalt perspektiv

Konklusioner og anbefalinger

108

120

129

139

144

151

156

164

168

176

184

Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Samspil mellem sektorerne

El- og varmesektoren

Transportsektoren

Landbrug, skovbrug og arealanvendelse

Bygninger

Affaldsområdet

Konklusioner og anbefalinger

Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Biomassens rolle i energisystemet

Behov for at fastholde tempoet i omstilling

af el- og fjernvarmesektoren

Barrierer for elektrificering af energiforbruget

Kraftvarme i fremtidens energisystem

Konklusioner og anbefalinger

Noter

188

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Forord

Danmark står over for en historisk omstilling af samfundet. For at begrænse de

globale klimaforandringer skal vi ligesom resten af EU reducere CO

-udslippet

med 80-95 pct. frem mod 2050.

Omstilling med omtanke – status og udfordringer

for dansk klimapolitik

er den første af en række rapporter fra Klimarådet, der

alle vil fokusere på, hvordan Danmark kan omstilles til et lavemissionssamfund

– det vil sige et samfund med markant lavere udledninger af drivhusgasser end

i dag.

Denne rapport giver et overordnet billede af udfordringerne på klimaområdet

og peger på nogle af de mest påtrængende problemstillinger. Den adskiller sig

fra Klimarådets kommende rapporter ved at tegne et bredt billede af udfordrin-

gerne i omstillingen for dermed at kridte banen op for rådets fremtidige arbejde.

I kommende rapporter vil Klimarådet gå mere i dybden med de problemstillin-

ger, der beskrives i denne rapport.

Anbefalingerne i

Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk

klimapolitik

peger på, hvilke problemer der politisk bør findes en løsning på

snarest muligt. Klimarådets analyser og anbefalinger skal bidrage til, at kli-

mapolitikken kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst,

konkurrenceevne, beskæftigelse og videnskabens anbefalinger om den nødven-

dige klimaindsats. Fremover vil Klimarådet i sine rapporter analysere specifikke

problemstillinger med henblik på at give anbefalinger til konkrete klimapoliti-

ske tiltag på udvalgte områder. Klimarådet er oprettet i begyndelsen af 2015 og

er et uafhængigt ekspertorgan, der fremlægger forslag til omkostningseffektive

klimapolitiske løsninger, som bidrager til at skabe et lavemissionssamfund og

samtidigt fastholder velfærd og udvikling. Klimarådet er nedsat som følge af

klimaloven, der beskriver rådets opgaver.

I klimaloven står der, at Klimarådet skal:

vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og

internationale klimaforpligtelser,

2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og

mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner,

3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af

virkemidler og omstillingsveje,

4. bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i fornødent omfang i

udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage rele-

vante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets

parter og civilsamfundet.

Lov nr. 716 af 25/06/2014 “Lov om

Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og

fastsættelse af nationale klimamålsæt-

ninger.” I klimalovens paragraf 1 hedder

det: “Loven har til formål at etablere

en overordnet strategisk ramme for

Danmarks klimapolitik med henblik på

at overgå til et lavemissionssamfund i

2050, det vil sige et ressourceeffektivt

samfund med en energiforsyning ba-

seret på vedvarende energi og markant

lavere udledninger af drivhusgasser fra

øvrige sektorer, som samtidig under-

støtter vækst og udvikling. Loven skal

derudover fremme gennemsigtighed

og offentlighed om status, retning og

fremdrift for Danmarks klimapolitik.”

Klimarådet ønsker et tæt samspil med omverdenen, og derfor foregår en væsent-

lig del af rådets arbejde i dialog med interessenterne på klimaområdet – både for

at indhente den nyeste faktuelle viden om udviklingen inden for blandt andet

teknologier og klimaanalyser, men også for at høre interessenternes holdnin-

ger og forslag til, hvordan udviklingen frem mod et lavemissionssamfund kan

tilrettelægges. Det medvirker til, at Klimarådets arbejde bygger på solid viden

om virkeligheden for aktørerne på området.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Klimarådet skal mindst én gang årligt fremsende og offentliggøre anbefalinger

til regeringen om klimaindsatsen. Næste rapport udkommer i sommeren 2016.

Rådet beskæftiger sig i sit arbejde med alle aspekter af omstillingen til et lave-

missionssamfund. Arbejdet omfatter derfor problemstillinger inden for både

energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. For at kunne

løfte denne store opgave er Klimarådet sammensat af eksperter med viden om

de forskellige indsatsområder i omstillingen.

Klimarådet består af:

•

Peter Birch Sørensen (formand), professor i økonomi ved

Københavns Universitet,

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker i Danmarks Statistik,

Pia Frederiksen, sektionsleder og seniorforsker ved Institut for

Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet,

Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi

og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet,

•

Niels Buus Kristensen, institutdirektør for DTU Transport,

Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved

DTU Management Engineering,

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af

Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

Klimarådets arbejde fokuserer på tiltag,

der kan reducere Danmarks udledninger

af drivhusgasser. Tilpasning til klimafor-

andringer er ikke en del af rådets opdrag

og er derfor ikke et fokusområde.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Hovedkonklusioner

og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Danmark har som mål at blive et lavemissionssamfund

i 2050. Omstillingen til et lavemissionssamfund er en

stor og kompleks opgave, som omfatter alle dele af

vores samfund. Klimarådet sætter med denne rapport

rammen for rådets kommende arbejde med at rådgive

regeringen og Folketinget om, hvordan denne omstil-

ling bedst gennemføres. I det følgende gennemgås

hovedkonklusionerne i rapportens kapitler. Til sidst

præsenteres Klimarådets anbefalinger til regeringen

på baggrund af rapportens analyser.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

Klimarådets udgangspunkt er de langsigtede klimamålsætninger

Klimavidenskaben peger på et presserende behov for en reduktion af de globale

udledninger af drivhusgasser. Som en del af det internationale samfund må Dan-

mark bidrage aktivt til at løse denne opgave.

Udgangspunktet for Klimarådets rådgivning er, at Danmark i 2050 skal være et

lavemissionssamfund – det vil sige et samfund med en energiforsyning baseret

på vedvarende energi og markant lavere udledninger fra de øvrige sektorer end i

dag. De centrale udfordringer frem mod dette mål er at sikre stabile klimapoliti-

ske rammebetingelser, en stabil fremdrift mod 2050-målet, balance mellem om-

stillingen i de forskellige sektorer, udnyttelse af de mest omkostningseffektive

teknologier og udvikling af nye teknologier. I den forbindelse skal der også tages

hensyn til omstillingens virkninger på udviklingen i beskæftigelse, velstand og

indkomstfordeling.

Klimarådet anbefaler fire grundlæggende principper for dansk klimapolitik

i de næste årtier:

Skab sikkerhed om de klimapolitiske rammer

2. Hold fokus på en balanceret omstilling

3. Fasthold stabilt tempo i omstillingen

4. Benyt teknologineutrale virkemidler – under hensyntagen til samspil

mellem sektorer

→

Læs mere om Klimarådets grundlag og principper i kapitel 2.

Danmarks klimamålsætninger og udledninger

af drivhusgasser

Alle sektorer skal reducere udledningerne frem mod 2050

Omstillingen til et lavemissionssamfund kræver en markant reduktion af de

danske drivhusgasudledninger. Klimarådet skitserer derfor udviklingen i udled-

ningerne fra 1990 til nu og frem mod 2050. Danmark har siden 1990 opnået en

reduktion på ca. 20 pct. i udledningen af drivhusgasser, og der er sket reduk-

tioner i næsten alle sektorer i samfundet. Reduktionerne er dog ikke fordelt

lige imellem sektorerne. Der er opnået betydelige reduktioner i el- og fjern-

varmesektoren, hvorimod reduktionerne i landbruget har været mindre, mens

udledningerne fra transporten ligger højere i dag end i 1990. Frem mod 2050 er

der brug for endnu større reduktioner, og hvis målet om et lavemissionssamfund

skal nås, vil alle sektorer blive nødt til at reducere deres udledninger betydeligt i

de kommende årtier.

→

Læs mere om de danske udledninger i kapitel 3.1.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Danmark lever op til sine internationale klimaforpligtelser frem mod 2020

Klimarådet foretager en årlig vurdering af Danmarks opfyldelse af nationale og

internationale klimaforpligtelser. Danmark har en række klimamål under FN

og i særdeleshed EU, som vedrører udledningerne i 2020, 2030 og 2050. Frem

mod 2020 forventer Klimarådet, at Danmark vil opfylde de internationale kli-

maforpligtelser, mens det vil kræve en yderligere indsats at opfylde de forvente-

de målsætninger for 2030 og 2050. I 2030 forventes Danmark under EU at få en

reduktionsforpligtelse på 36-40 pct. i forhold til 2005 for den del af økonomien,

der ikke er omfattet af EU’s CO

-kvotesystem. EU’s langsigtede mål for 2050 er

en samlet reduktion i udledningerne på 80-95 pct.

Et flertal i Folketinget bakker op om en national målsætning om reduktion

af drivhusgasudledningerne med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Ifølge den

seneste fremskrivning ser det ud til, at Danmarks udledning af drivhusgasser

uden nye klimapolitiske tiltag vil være reduceret med ca. 37 pct. i 2020 i forhold

til niveauet i 1990. Det vil derfor kræve nye tiltag svarende til en reduktion af

udledningerne med ca. 2 mio. ton CO

e at opfylde den nationale 40-procents-

målsætning.

→

Læs mere om Danmarks klimaforpligtelser i kapitel 3.2.

40-procentsmålsætningen kan opnås med samfundsøkonomisk gevinst

Klimarådet har foretaget beregninger af, hvad omkostningerne ved at opfylde

målsætningen om 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 vil være.

Klimarådet har sammensat to forskellige pakker af virkemidler, som begge

kan reducere udledningerne med yderligere 2 mio. ton CO

e og dermed fjerne

mankoen i 2020.

Den ene pakke kaldes “omkostningsminimeringspakken”. I den pakke indgår

de virkemidler, der tilsammen vil sikre de lavest mulige samfundsøkonomiske

omkostninger ved at nå 40-procentsmålsætningen. Virkemidlerne er primært

udvalgt fra det såkaldte virkemiddelkatalog, men Klimarådet har tilføjet to

nye tiltag til fremme af varmepumper. Størsteparten af tiltagene i denne pakke

vedrører landbruget. Samlet set skønnes pakken at give en samfundsøkonomisk

gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt, når man medregner sideeffekter. Sideeffekter-

ne er primært et renere vandmiljø som følge af lavere kvælstofudvaskning og

ammoniakfordampning i landbruget.

En del af landbruget er trængt økonomisk, og Klimarådet har derfor også

regnet på, hvad omkostningerne vil være, hvis man fra politisk side vælger helt

at friholde landbruget fra at bidrage med yderligere reduktioner indtil 2020.

Denne pakke kaldes “ikke-landbrugspakken”. Pakken omfatter de virkemidler

uden for landbrugssektoren, der samlet vil sikre de laveste samfundsøkono-

miske omkostninger ved at reducere udledningerne med 2 mio. ton CO

e. De

samfundsøkonomiske omkostninger ved denne pakke vurderes at være knap

150 mio. kr. årligt.

Beregninger af konsekvenserne for beskæftigelsen viser, at man ved at gen-

nemføre tiltagene i “omkostningsminimeringspakken” kan opnå en stigning

i beskæftigelsen på kort sigt på omkring 1.000 personer, mens beskæftigel-

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

sen på kort sigt kan øges med op til 3.000 personer ved en gennemførelse af

“ikke-landbrugspakken”. Når der er større, positiv beskæftigelseseffekt ved

“ikke-landbrugspakken”, skyldes det blandt andet, at der i denne pakke fore-

tages relativt store investeringer, som på kort sigt øger beskæftigelsen. I begge

pakker skal investeringerne finansieres, hvilket på mellemlangt sigt fører til

lavere beskæftigelse. I det lange løb vil beskæftigelsen være bestemt af udvik-

lingen i arbejdsstyrken og i den strukturelle ledighed. Ingen af disse størrelser

skønnes at blive nævneværdigt påvirket af de to pakker.

Selvom beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, peger de på, at

det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomiske om-

kostninger. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfunds-

økonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der

på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker. Hvis man ikke

ønsker at belaste landbruget for hårdt, kan man stadig inddrage virkemidler,

som medfører udslipsreduktioner i landbruget, men fra politisk side tilrette-

lægge finansieringen, så virkemidlernes konsekvenser for landbrugets økonomi

mindskes. Det kan gøres ved at fremme tiltag i landbruget gennem tilskud frem

for afgifter og reguleringskrav, eventuelt af midlertidig karakter. Alternativt

kan man via andre instrumenter kompensere landbruget helt eller delvist for

omkostningerne ved reduktionskrav.

En opfyldelse af 40-procentmålsætningen kan styrke troværdigheden af den po-

litiske vilje til at nå det langsigtede klimamål for 2050. I vurderingen af omkost-

ningerne ved at opfylde målsætningen er det desuden vigtigt at holde sig for øje,

at der alligevel skal ske en væsentlig reduktion af udledningerne fra ikke-

kvotesektoren frem mod 2030. Det forventes, at Danmark som en del af EU’s

klimapolitiske målsætning for 2030 vil blive pålagt at reducere udledningerne

af drivhusgasser fra den ikke-kvoteomfattede sektor med 36-40 pct. i forhold til

niveauet i 2005. De meromkostninger for fx landbrugs- eller transportsektoren,

som en opfyldelse af 40-procentsmålet medfører, vil derfor under alle omstæn-

digheder skulle afholdes i løbet af perioden fra 2020 til 2030.

→

Læs mere om Klimarådets beregninger i kapitel 3.3.

Danmarks klimaindsats er markant, men ikke enestående

i international sammenhæng

I lyset af den historiske reduktion af de danske drivhusgasudledninger og den

nationale målsætning om 40 pct. reduktion i 2020 fremhæves Danmark ofte

som en klimaduks i den danske debat. Det anføres, at Danmark er gået meget

længere end de lande, vi normalt sammenligner os med. For at undersøge denne

påstand har Klimarådet analyseret, hvordan den danske klimaindsats ser ud i

forhold til indsatsen i de omkringliggende lande. Analysen viser, at hvis man ser

på reduktionen af drivhusgasudledningen i forhold til bruttonationalproduktet,

er den danske indsats ikke større end indsatsen i andre sammenlignelige lande

i Nordvesteuropa. Danmark har godt nok reduceret de samlede udledninger for-

holdsvis meget, men det skyldes i stort omfang, at vi har haft en lavere økono-

misk vækst end de fleste andre sammenlignelige lande.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Produktivitetskommissionens arbejde viste, at den lave vækst særligt skyldes en

svag produktivitetsudvikling i den hjemmemarkedsorienterede del af service-

sektoren, som kun har et begrænset energiforbrug. Det vil derfor være forkert at

konkludere, at en ambitiøs dansk klimapolitik er årsag til den lave vækst.

Danmark har uden tvivl gjort en betydelig indsats på klimaområdet, men vi står

ikke alene. Danmark er altså ikke en ensom udbryder på klimaområdet, men

snarere del af en udbrydergruppe, der består af en række ambitiøse lande.

→

Læs mere om Klimarådets analyse om Danmarks klimaindsats i kapitel 3.4.

Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

Som udgangspunkt for Klimarådets kommende arbejde giver denne rapport et

overblik over de langsigtede udfordringer på de forskellige indsatsområder: el

og varme, transport, landbrug, bygninger og affald. På alle områder er der behov

for en yderligere indsats, ligesom der er barrierer, der skal overvindes, hvis må-

let om et lavemissionssamfund i 2050 skal nås. Samtidig forudsætter omstillin-

gen et tættere samspil mellem el- og varmesektoren, landbruget, transportsek-

toren, procesenergi i industrien, bygningsmassen og affaldshåndteringen.

Fremtidens el og varme vil komme fra vind, sol og biomasse

Det er afgørende at få omstillet el- og varmesektoren, hvis målet om et lavemis-

sionssamfund skal nås. Danmark har allerede reduceret CO

-udledningen fra

sektoren betydeligt de seneste årtier, men det er nødvendigt mindst at fastholde

tempoet, hvis sektoren skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

En el- og varmesektor, der er uafhængig af fossile brændsler, vil med al sand-

synlighed skulle baseres på vind, sol og biomasse. Det er dog vigtigt, at regule-

ringen af sektoren så vidt muligt er teknologineutral, så de samfundsøkonomisk

mest effektive energiteknologier kan vinde frem, herunder også eventuelle nye

teknologier, som ikke kendes i dag. Med de teknologier, der forventes at være

til rådighed i 2050, vil fossil uafhængighed kræve, at el bliver den dominerende

energibærer, og der skal derfor ske en omfattende elektrificering af transporten,

af procesenergi og af varmeforsyningen gennem varmepumper. I et elsystem,

der i stort omfang er baseret på fluktuerende vind- og solenergi, er det vigtigt at

prioritere fleksibelt elforbrug, lagring af energi og kabelforbindelser til udlandet.

EU’s kvotesystem kan blive en vigtig drivkraft bag en omkostningseffektiv om-

stilling af el- og varmesektoren. Det kræver dog, at kvoteudbuddet indskrænkes

og reguleres, så kvoteprisen kommer op på et væsentligt højere og mere stabilt

niveau end det, der hidtil er set. Dette må forventes at ske, hvis EU skal leve op

til sin egen målsætning for 2050, men tidsprofilen er uklar, og der kan i mel-

lemtiden fortsat være behov for supplerende støtte til vedvarende energi for at

sikre, at omstillingen ikke går i stå.

→

Læs mere om udfordringerne i el og varmesektoren i kapitel 4.2.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Vores transportmidler skal drives af vedvarende energi

Transportsektoren står for omtrent en fjerdedel af de samlede drivhusgasudled-

ninger, og selvom sektorens udledninger har været faldende siden finanskrisen, er

de stadig noget over niveauet i 1990. Frem mod 2050 skal der derfor ske markan-

te reduktioner i udledningerne fra transporten. På kortere sigt kan dette ske gen-

nem en mere energieffektiv udnyttelse af fossile brændstoffer, men på længere

sigt vil det være nødvendigt at overgå til drivmidler baseret på vedvarende energi.

Der vil være behov for et samspil mellem en række nye drivmidler frem mod

2050. For privatbilismen vil elektrificering blive central. Elbiler og plug-in

hybridbiler vil med stor sandsynlighed være den første form for elektrificering

af vejtrafikken, der for alvor vil gøre sig gældende, mens brintteknologi og syn-

tetiske brændstoffer fremstillet ved elektrolyse også på sigt kan blive relevante.

Samtidig forventes biobrændstoffer at få en større rolle i transportsektoren,

formentlig især til brug i den tunge landtransport og i skibs- og luftfarten, hvor

elektrificering er vanskelig.

Denne udvikling er ikke for alvor kommet i gang. Det skyldes, at elektriske

og andre transportløsninger baseret på vedvarende energi stadigvæk er dyre,

om end der er forventning om betydelige prisfald fremover. Det er vigtigt, at

afgiftssystemet støtter op om udviklingen hen mod nye drivmidler baseret på

vedvarende energi. Det kræver, at afgifterne omlægges, så de i højere grad mål-

rettes og afspejler de skadelige afledte effekter på klima og miljø på tværs af de

teknologier, der anvendes, og så de tager hensyn til de positive spredningseffek-

ter, der kan være forbundet med at understøtte udbredelsen af nye teknologier

på transportområdet i en indkøringsfase. Spredningseffekterne dækker fx over,

at en samtidig udbygning af ladeinfrastruktur er en forudsætning for udbredel-

sen af elbiler. En udbygget ladeinfrastruktur vil øge tilskyndelsen til at købe en

elbil, og flere elbiler vil gøre det mere rentabelt at investere i ladeinfrastruktur.

Offentlig støtte og regulering kan bidrage til at igangsætte denne gode cirkel.

→

Læs mere om omstillingen af transportsektoren i kapitel 4.3.

Opgørelsesmetoden for landbrugets udledninger er afgørende

for reduktionsmulighederne

Landbrugets udledninger har været faldende gennem en årrække, men uden nye

klimapolitiske reduktionstiltag forventes der ikke at ske yderligere reduktioner

i sektorens udledninger af drivhusgasser. Da erhvervets udledninger udgør

omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødven-

digvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et

lavemissionssamfund skal opfyldes. Samtidig kan landbruget gennem biomas-

seproduktion bidrage til fortrængning af fossile brændsler i de sektorer, hvor

biomassen anvendes til energi- og transportformål.

I øjeblikket opgør man ikke udledningerne fra de enkelte bedrifter. Det betyder,

at der mangler en tilskyndelse for den enkelte landmand til at nedbringe udled-

ningen. På nuværende tidspunkt må tiltag til reduktioner i landbrugets udled-

ninger derfor sigte på at udbrede bestemte teknologier og dyrkningsmetoder i

stedet for at regulere udledningerne på mere målrettet vis. Sådanne tiltag sikrer

ikke nødvendigvis en omkostningseffektiv reduktionsindsats.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Når der gennemføres klimatiltag i landbruget, opnås den største samfundsøko-

nomiske gevinst ved at tænke opfyldelse af målsætninger på klima- og miljø-

området sammen. På den måde kan der opnås væsentlige synergieffekter, fordi

tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, samtidig kan have en miljøfor-

bedrende effekt.

→

Læs mere om landbrugets rolle i omstillingen i kapitel 4.4.

Bygninger spiller mange roller i omstillingen

Frem mod 2050 vil det sandsynligvis være nødvendigt at nedbringe energiforbru-

get for at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Her spiller bygninger en central

rolle, da en stor del af energiforbruget sker i bygninger – både i husholdningerne

og i erhvervene. Først og fremmest skal der findes en passende balance mellem

udbygning af vedvarende energi og nedbringelse af energiforbruget. Der er behov

for at sikre de rette incitamenter, så borgere og virksomheder gennemfører de

energibesparelser i bygninger, der er omkostningseffektive for samfundet.

Fremover vil bygninger komme til at indgå i et tættere samspil med energi-

produktionen. Det gælder både i form af produktion af vedvarende energi i

tilknytning til bygninger og gennem muligheder for fleksibelt energiforbrug i

bygninger i et energisystem med en høj andel af fluktuerende energi. Der skal

derfor for det første sikres en omkostningseffektiv balance mellem udbygningen

af husstandsrelateret produktion af vedvarende energi og udbygning i de centra-

le forsyningsnet, og for det andet skal mulighederne for fleksibilitet i energifor-

bruget i bygninger udvikles og fremmes.

→

Læs mere om udfordringerne relateret til bygninger i kapitel 4.5.

Affaldets fremtidige rolle som energikilde skal afklares

Affald har en selvstændig rolle i omstillingen til et lavemissionssamfund. En

væsentlig andel af Danmarks affald udnyttes til forbrænding til el- og fjernvar-

meproduktion, og da en stor del af affaldet ikke er fossilt, kan forbrænding af

affald bidrage til at nedbringe CO

-udledningerne, hvis det fortrænger fossile

brændsler i el- og varmesektoren.

Der er kommet øget fokus på genanvendelse af affald for at sikre en optimal

udnyttelse af ressourcerne. De enkelte kommuner frembringer dog typisk ikke

tilstrækkelige mængder affald til, at anvendelse af de mest effektive teknologier

til affaldshåndtering er rentable for dem. Der kan derfor være behov for et øget

samarbejde om affaldshåndtering på tværs af kommuner. Der er samtidig en sti-

gende overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg, hvilket har ført til import

af ikke-organisk affald. Dette kan resultere i en stigende drivhusgasudledning

fra dansk grund, i takt med at fossile brændsler udfases i resten af energisyste-

met, og affaldet derfor ikke længere erstatter fossile brændsler.

→

Læs mere om udviklingen på affaldsområdet i kapitel 4.6.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Påtrængende problemstillinger i omstillingen

Klimarådet peger på fire områder, hvor der er behov for at sætte ind meget

snart, hvis retningen mod et lavemissionssamfund skal fastholdes. De vedrører

alle, i hvilken retning det danske energisystem skal udvikle sig i de kommende

år, og hvordan de forskellige energiafgifter spiller en central rolle. Afgifts- og

tilskudssystemet forventer Klimarådet at vende tilbage til i sin næste rapport,

der udkommer i sommeren 2016.

Afgiftsfavoriseringen af biomasse er problematisk

Der har i de seneste år været et hastigt voksende forbrug af biomasse i energisy-

stemet. Denne udvikling finder Klimarådet problematisk. Biomasse har ganske

vist en vigtig rolle i fremtidens energisystem som forsyningskilde, når produk-

tionen fra vindmøller og solceller er lav, og som input i produktionen af bio-

brændstoffer, men den aktuelle udvikling afspejler en skævhed i afgiftssystemet,

der favoriserer biomasse gennem fritagelse for energiafgift. Det gør biomasse

privat- og selskabsøkonomisk fordelagtigt at benytte til energiformål, selvom

der findes samfundsøkonomisk billigere vedvarende alternativer.

Anvendelse af biomasse antages i de nuværende drivhusgasregnskaber at være

-neutral. I praksis afhænger CO

-neutraliteten dog af biomassetypen,

alternativanvendelsen af biomassen og forvaltningen af de anvendte landbrugs-

og skovbrugsarealer, herunder genplantning. Klimabelastningen ved brugen

af de enkelte biomassetyper er således ikke afspejlet i de nuværende drivhus-

regnskaber. Der bør derfor arbejdes hen mod, at reguleringen af biomassen på

internationalt niveau i højere grad afspejler den reelle klimabelastning. Uanset

om der indføres en sådan regulering, må biomasse fremover forventes at blive en

knappere ressource på globalt plan. Den fremtidige, danske energiforsyning må

indeholde en vis mængde biomasse, og på kort sigt spiller biomasse endvidere en

rolle som overgangsteknologi i el- og varmeforsyningen. På langt sigt er det dog

næppe samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at fastlåse en stor del af el- og var-

meforsyningen på en enkelt ressource, der kan vise sig at blive både knap og dyr.

→

Læs mere om problemstillingerne i forhold til biomasse i kapitel 5.1.

Udbygningstakten for vedvarende energi må forøges frem mod 2050

Som del af den grønne omstilling må en stor del af energiforbruget omlægges til

el gennem en betydelig elektrificering af blandt andet opvarmning og transport.

For at kunne levere den nødvendige mængde el baseret på vedvarende energi-

kilder skal der ske en massiv udbygning af vedvarende elproduktion i perioden

frem mod 2050. I perioden fra 2020 og frem til 2050 er der behov for en udbyg-

ning af vedvarende elproduktion, der er væsentligt større, end den har været

hidtil. Det betyder, at en pause i udbygningen med vedvarende energi kan gøre

den samlede omstilling dyrere end nødvendigt, da udbygningen i så fald skal gå

endnu hurtigere senere.

→

Læs mere om den nødvendige udbygningstakt i kapitel 5.2.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Energiafgifter står i vejen for elektrificering

Uden elektrificering får samfundet ikke tilstrækkelig værdi af den vedvarende

elproduktion. Energiafgifterne står i vejen for at få gang i den elektrificering, der

er samfundsøkonomisk fornuftig. Der betales således over tre gange så meget i

energiafgift på el som på øvrige brændsler. Selv for el, der benyttes til rumop-

varmning og derfor har en reduceret afgift, er afgiften næsten dobbelt så høj som

energiafgiften på fyringsolie og naturgas. De høje afgifter hæmmer elektrifice-

ringen af både den individuelle opvarmning og fjernvarmen, hvor varmepumper

er en både energieffektiv og samfundsøkonomisk effektiv teknologi. Hvis afgif-

terne ikke omlægges, vil opvarmningen enten fortsat ske med olie og naturgas

eller blive omstillet til afgiftsfritagede biomassefyrede flis- og træpillefyr.

→ Læs mere om energiafgifter og elektrificering i kapitel 5.3.

Kraftvarme vil få en mindre rolle i fremtiden

De decentrale kraftvarmeværker står over for store økonomiske udfordringer

de kommende år. De lave elpriser i forhold til tidligere år betyder, at decentrale

kraftvarmeværker ikke længere kan tjene tilstrækkeligt på deres elproduktion,

og mange kraftvarmeværker overgår derfor til alene at producere varme i en stor

del af tiden. De manglende indtægter fra salg af el betyder, at fjernvarmekunder-

ne står over for højere fjernvarmepriser. Den decentrale kraftvarme støttes i dag

gennem det såkaldte grundbeløb, som bortfalder med udgangen af 2018, hvilket

vil føre til yderligere stigninger i fjernvarmepriserne. Fremtiden for særligt de

decentrale kraftvarmeværker er derfor usikker.

Fjernvarmeproduktionen kan allerede i dag med samfundsøkonomisk fordel

ske ved hjælp af varmepumper, og fordi elproduktionen i stigende grad baseres

på vind og sol, vil behovet for elproduktion på kraftvarmeværker falde markant.

Fremover kan de eksisterende kraftvarmeværker fungere som backupkapacitet

til elproduktion, fordi omkostningen er lav ved at holde de eksisterende decen-

trale kraftvarmeværker driftsklare. Der vil dog være behov for at gentænke, om

det på længere sigt, når de eksisterende decentrale kraftvarmeværker er endeligt

udtjente, eller den konventionelle naturgas er udfaset af energisystemet, vil

være mere hensigtsmæssigt at investere i andre typer produktionsanlæg.

→

Læs mere om kraftvarmemodellens udfordringer i kapitel 5.4.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Samlede anbefalinger

Analyserne i Klimarådets første rapport giver anledning til en række

anbefalinger vedrørende dansk klimapolitik.

Klimarådet anbefaler, at

→

det nationale mål om en reduktion af den danske drivhusgasudledning med

40 pct. i 2020 i forhold til 1990 fastholdes,

→

der sikres en gradvis udbygning af forsyningsinfrastrukturen til at under-

støtte omstillingen til nye drivmidler i transporten, fx ladestandere til at lette

udrulning af elbiler,

→

det undersøges, om afgiftssystemet med fordel kan omlægges med henblik

på at understøtte den store omstilling, som transporten står over for,

→

der sker en afklaring af de enkelte biomassetypers reelle klimabelastning

ved brug til energiformål, og at Danmark i internationale sammenhænge

arbejder for, at denne afspejles i drivhusgasregnskabet,

→

afgifts- og tilskudssystemet ophører med at favorisere biomasse, og ener-

giafgifterne omlægges, så de så vidt muligt ikke forvrider valget imellem

energiformer. En sænkning af afgiften på el til opvarmning er særligt vigtig,

da mulighederne for at erstatte én form for opvarmning med en anden gør

det særligt forvridende, at afgiften på el til opvarmning er højere end af-

giften på andre opvarmningsformer,

→

PSO-afgiften omlægges, så den ikke forvrider elforbruget. Det undersøges,

hvordan en sådan omlægning kan gennemføres, og hvilke fordele og ulem-

per omlægningen kan have sammenlignet med alternative muligheder for at

finansiere de udgifter, der i dag dækkes af PSO-afgiften,

→

grundbeløbet til fjernvarme finansieret over PSO-afgiften afvikles som

planlagt med udgangen af 2018. Eventuelle tiltag til imødegåelse af bratte

udgiftsstigninger for fjernvarmekunderne udformes, så de ikke modvirker,

men gerne fremmer en større grad af elektrificering af varmeforbruget,

→

udbygningstakten for vedvarende energi i el- og fjernvarmesektoren fasthol-

des eller øges i en kommende energiaftale for 2020 til 2030 samtidig med,

at der arbejdes for en bedre udnyttelse af den vedvarende energi gennem

elektrificering og udbygning af kabelforbindelserne til udlandet.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Grundlag og principper for

Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Der er observeret en stigning i den globale gennemsnitstemperatur siden

midten af det 19. århundrede på 0,85 grader. Forskningen konkluderer, at

den dominerende årsag til opvarmningen i de seneste ca. 50 år er menneskelig

aktivitet, primært i form af afbrænding af fossile brændsler samt aktiviteter, der

relaterer sig til fødevareproduktion. Den menneskelige indflydelse på klimaet

kan blandt andet aflæses i opvarmningen af atmosfæren og havene, i afsmeltnin-

gen af sne og is omkring polerne og i et stigende globalt havniveau.

Fremtidige temperaturstigninger forventes at medføre et fortsat stigende

havniveau, hyppigere hedebølger, ændrede nedbørsmønstre og øget risiko for

ekstreme vejrbegivenheder. Det vil resultere i flere oversvømmelser, knappere

vandressourcer, truet fødevareforsyning, truet biodiversitet og en stigning i

antallet af fordrevne mennesker.

For at skabe et overblik over den globale klimaforskning udarbejder FN’s klima-

panel (IPCC) regelmæssigt en rapport, der gør status over udviklingen i klimaet

og beskriver de mulige konsekvenser, som klimaændringerne vil få for miljø og

samfund, samt hvordan samfundet kan tilpasse sig uundgåelige klimaforandrin-

ger og afbøde yderlige klimaforandringer. Ifølge den seneste og femte hovedrap-

port fra FN’s klimapanel (IPCC) fra 2013-14 er det ekstremt sandsynligt (95-100

pct. sikkert), at hovedparten af den globale opvarmning, der har fundet sted siden

midten af det 19. århundrede, er forårsaget af menneskelig aktivitet. I rappor-

ten vurderes det, at den globale temperaturstigning vil blive mellem 1,6 og 4,3

grader frem mod år 2100 set i forhold til førindustriel tid. Udviklingen i den

globale temperaturstigning afhænger af mængden af drivhusgasser, der udledes

i atmosfæren fremover. Hvis risikoen for farlige og irreversible klimaændringer

skal mindskes, er der global enighed om, at den globale temperaturstigning skal

holdes under 2 grader i forhold til førindustriel tid. For at nå dette mål vurderer

IPCC, at de globale udledninger af drivhusgasser frem mod 2050 skal reduceres

med 40-70 pct. i forhold til 1990 – en global opgave, der ikke må undervurderes.

Og selv hvis det lykkes at overholde 2-gradersmålsætningen, forventes denne

begrænsede globale opvarmning at have betydelige skadevirkninger.

Danmark er en del af det globale samfund

IPCC er en forkortelse for Intergovern-

mental Panel on Climate Change og er et

videnskabeligt organ, der blev oprettet

af FN’s særorganisationer for meteoro-

logi (WMO) og miljø (UNEP) i 1988. IPCC

udfører ikke selv forskning, men vurderer

den eksisterende viden og litteratur på

klimaområdet, som de samler i vurde-

ringsrapporter – de såkaldte hovedrap-

porter. Hovedrapporter udgives med

regelmæssige intervaller på 5-7 år.

For at opnå en sandsynlighed på 66 pct.

for at holde den globale temperatur-

stigning under 2 grader frem mod år

2100 må den akkumulerede udledning

af CO

siden førindustriel tid ifølge IPCC

ikke overstige ca. 800 milliarder ton. I

2014 var den akkumulerede udledning

nået op på ca. 560 milliarder ton CO

Dermed har verdenssamfundet allerede

opbrugt omkring 70 pct. af det globale

kulstofbudget, og med de nuværende

årlige CO

-udledninger på omkring 10

milliarder ton vil budgettet være opbrugt

om mindre end 25 år.

Der er udbredt enighed om, at de rige lande bør gå forrest i indsatsen for at

reducere drivhusgasudledningerne. Det skyldes både deres historiske ansvar

for udledningerne, og at de i kraft af deres velstand har flere ressourcer til at

gennemføre en omstilling mod lavere udledninger.

For at bidrage til en løsning af klimaproblemet har EU’s stats- og regeringsche-

fer derfor vedtaget en målsætning om, at medlemslandene frem mod 2050 bør

reducere deres udledninger af drivhusgasser med mellem 80 og 95 pct. i forhold

til udledningerne i 1990. Denne målsætning svarer til, hvad IPCC har fastlagt

som det nødvendige reduktionsniveau i de udviklede lande, hvis det skal være

sandsynligt, at den globale temperatur ikke stiger med mere end 2 grader.

Det globale klimaproblem kan kun løses gennem et internationalt samarbejde,

der omfatter de største udledere af drivhusgasser. Danmark er et lille land, og

de danske udledninger udgør kun ca. 0,15 pct. af de globale udledninger. Den

danske klimapolitiske indsats har derfor meget lille direkte virkning på klimaet.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

I kraft af Danmarks tidlige fokus på drivhusgasreduktion og omstilling af ener-

gisystemet har vi imidlertid en særlig placering i de globale bestræbelser på at

imødegå de menneskeskabte klimaforandringer. Forud for FN’s internationale

klimatopmøde i Paris i december 2015 (COP 21) har 146 lande, der tilsam-

men er ansvarlige for ca. 86 pct. af de globale udledninger, indmeldt konkrete

målsætninger for reduktion af deres drivhusgasudledning.

Mange af disse lande

har ikke tidligere fokuseret på drivhusgasreduktion og ser blandt andet mod

Danmark for inspiration.

Ambitiøse mål for udbredelsen af vedvarende energi i Danmark har historisk

bidraget til virksomhedernes teknologi- og systemudvikling og dermed til en

gradvis billiggørelse af mere energieffektive teknologier og alternative energikil-

der. Via eksport af disse teknologier kan Danmark hjælpe til at fremme udbre-

delsen af vedvarende energi i omverdenen. Det viser, at den danske indsats ikke

er uden betydning for mulighederne for at løse det komplekse, globale problem,

som klimaforandringerne udgør.

Klimarådets rolle i den grønne omstilling

I Danmark har det fælles EU-mål om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser

blandt andet udmøntet sig i klimaloven af 2014. Klimaloven giver en overordnet

strategisk ramme for omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 og define-

rer samtidig Klimarådets opgaver.

Klimarådet er ifølge loven et uafhængigt organ, der skal bidrage med anbefalin-

ger om virkemidler i omstillingen til et lavemissionssamfund og overvåge, om de

klimapolitiske mål, som regeringen og Folketinget har opstillet, bliver realiseret.

Rådet skal også bidrage til den offentlige klimadebat og inddrage relevante eks-

terne parter i arbejdet med at fremskaffe viden om, hvordan de klimapolitiske

mål bedst kan opfyldes.

Klimarådet skal ifølge klimaloven rådgive om, hvordan målet om et lavemissions-

samfund i 2050 kan nås på en omkostningseffektiv måde, det vil sige med de

lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. De samfundsøkonomiske

omkostninger og fordele ved klimapolitiske tiltag omfatter ikke blot de direkte

økonomiske virkninger for husholdninger, erhverv og offentlige finanser, men

også afledte effekter på miljø, sundhed og lignende. Klimarådets rådgivning skal

samtidig tage hensyn til, hvordan de forskellige klimapolitiske virkemidler på-

virker beskæftigelsen, indkomstfordelingen, de offentlige finanser og Danmarks

internationale konkurrenceevne.

Klimarådets arbejde tager afsæt i den politiske målsætning for 2050, som den

er udmøntet i klimalovens formulering om et lavemissionssamfund, samt

EU-målsætningen om en samlet reduktion af drivhusgasudledningerne i EU på

80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990. Derudover forholder Klimarådet sig til de

til enhver tid gældende politiske målsætninger for de danske drivhusgasudled-

ninger og den danske energiforsyning i 2050. Det gælder både de målsætninger,

der defineres af regering og Folketinget, og de målsætninger, som Danmark er

forpligtet af i EU og FN.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Klimarådets arbejde tager afsæt i den

politiske målsætning for 2050, som den er

udmøntet i klimalovens formulering om et

lavemissionssamfund, samt EU-mål-

sætningen om en samlet reduktion af

drivhusgasudledningerne i EU på

80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990.

“

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Frem mod 2050 vil der være en række klimapolitiske målsætninger med kort og

mellemlang tidshorisont. Det kan både være reduktionsforpligtelser aftalt i regi

af FN og EU og nationalt fastsatte mål. Klimarådet vil som en del af sit arbejde

vurdere opfyldelsen af disse målsætninger og forpligtelser og kan bidrage med

anbefalinger til, hvordan de bedst opnås. Samtidig ses de kort- og mellemfriste-

de målsætninger i høj grad som midler til at nå det langsigtede mål for 2050. Det

betyder også, at Klimarådet som en del af sit arbejde kan komme med anbefalin-

ger til, hvordan nye målsætninger på kort og mellemlangt sigt kan tilrettelægges

mest hensigtsmæssigt i et langsigtet perspektiv.

Målet for den grønne omstilling

Politiske målsætninger er centrale for at sikre retning og hastighed for omstil-

lingen til et lavemissionssamfund – en omstilling af kompleks karakter med

væsentlig betydning for store dele af det danske samfund. For at give de bedste

forudsætninger for at gennemføre sådanne forandringer på en omkostningseffek-

tiv måde er det helt afgørende med stabile politiske rammer og derigennem sikre

investeringsrammer. Det er en grundsten i en omkostningseffektiv omstilling. De

klimapolitiske målsætninger bør derfor være klare og pålidelige for ikke at skabe

usikkerhed om retningen. En høj grad af usikkerhed kan både hæmme ønskværdi-

ge investeringer og føre til fejlinvesteringer, der i sidste ende vil være fordyrende.

Der er bred politisk enighed om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af

fossile brændstoffer, men der har gennem årene været forskellige tolkninger af,

hvad uafhængighed mere præcist indebærer.

Med udgangspunkt i mandatet fra den daværende regering definerede Klima-

kommissionen i sin slutrapport fra 2010 uafhængighed af fossile brændsler

således: “Der anvendes/forbruges ikke fossil energi i Danmark, og indenlandsk

produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis

mindst svare til det danske forbrug.” Kommissionen pointerede, at denne defi-

nition ikke udelukker, at Danmark udveksler elektricitet med lande, der baserer

dele af deres elproduktion på fossile brændsler, men at den udelukker, at man

kan fortsætte med at forbruge olie i transportsektoren og kompensere herfor

med merproduktion og eksport af vedvarende energi.

I regeringsgrundlaget for den nuværende regering hedder det: “Regeringens

langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så

Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det

samlede danske energiforbrug.” Denne formulering åbner for, at der kan benyt-

tes fossile brændsler på dansk jord, hvis den blot modsvares af en tilsvarende

dansk eksport af vedvarende energi.

Hvordan målet om uafhængighed tolkes, kan have vidtrækkende konsekvenser

for den planlagte omstilling. Hvis den nuværende regerings 2050-målsætning

indebærer, at der fx fortsat kan anvendes betydelige mængder af fossile brænd-

stoffer til indenlandske transportformål, vil det kræve, at Danmark løbende

har en meget stor nettoeksport af elektricitet fra vedvarende energikilder. Hvis

andre EU-lande følger en lignende strategi, hvor de tillader et fortsat betydeligt

indenlandsk forbrug af fossile brændsler, vil det være umuligt at realisere målet

om, at EU samlet skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 80-95 pct.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

En dansk strategi, der bygger på et betydeligt indenlandsk forbrug af fossile

brændsler, vil i den situation ikke være konsistent med EU’s klimapolitiske

målsætning for 2050. Klimarådet tolker derfor den nuværende regerings mål-

sætning sådan, at brugen af fossile brændsler på dansk jord skal være stort set

udfaset i 2050, og at disse brændsler kun anvendes i særlige situationer, hvor de

samfundsøkonomiske omkostninger ved at anvende vedvarende energikilder vil

være meget høje, eller hvor vedvarende energikilder ikke er til stede.

En omstilling i balance

Ud over den overordnede målsætning om et lavemissionssamfund i 2050 er der

en række delmålsætninger. På kortere sigt har EU en målsætning om 20 pct.

reduktion i 2020 og en målsætning for 2030 om en reduktion på samlet set 40

pct. i forhold til drivhusgasudledningerne i 1990.

For at nå både de kort- og langsigtede målsætninger skal der løbende ske

nationale reduktioner inden for energisektoren, transportsektoren, byggeri

og landbrug. Omkring 1/3 af de danske drivhusgasudledninger stammer fra

vores el- og varmeforsyningssektor, ca. 1/5 stammer fra landbruget og 1/4 fra

transportsektoren. De resterende udledninger stammer fra industrien og øvrige

erhverv. Det er dog ikke muligt at eliminere udledningerne fuldstændigt i alle

sektorer. Selvom landbruget nødvendigvis må bidrage væsentligt til at nå målet

om et lavemissionssamfund, er nogle af udledningerne i denne sektor teknisk

svære at reducere, da de stammer fra biologiske processer i jorden og i dyrenes

fordøjelsessystem. Derfor må det forventes, at forsyningssektoren og transport-

sektoren i praksis vil stå over for noget nær en total udfasning af deres drivhus-

gasudledninger.

Samtidig kræver et fremtidigt lavemissionssamfund et energisystem, hvor de

forskellige sektorer i langt højere grad end hidtil spiller sammen. Vindenergien

– eller andre former for vedvarende energi – skal bruges til både opvarmning og

transport i stedet for fossil energi. Landbrugets rolle som leverandør af biomas-

se til energiformål, blandt andet biobrændstoffer, skal styrkes. For at mindske

behovet for udbygning med vedvarende energi skal der realiseres flere rentable

energibesparelser i erhvervene og i private boliger. Muligheden for bedre udnyt-

telse af fluktuerende energi gennem fleksibelt forbrug eller lagring skal udbyg-

ges, og de forskellige typer af affald skal udnyttes mere effektivt i energiproduk-

tionen. Omstillingen kræver derfor fokus på samtlige sektorer og ikke mindst

samspillet imellem dem, for at den kan ske på en omkostningseffektiv måde.

Virkemidler såsom afgifter og tilskud skal udformes, så de fremmer – eller i det

mindste ikke hæmmer – et bedre samspil mellem sektorerne.

EU’s system for handel med CO

-kvoter var oprindeligt tænkt som det primære

virkemiddel til at sikre omstillingen til vedvarende energikilder i kvotesektoren,

der omfatter energiforsyningen og energiintensive industrier. Med en passende

stram tildeling af kvoter, der sikrer en høj og stabil kvotepris, kan kvotesystemet

give et værdifuldt bidrag til en omkostningseffektiv omstilling til et lavemissi-

onssamfund. I øjeblikket er antallet af udstedte kvoter dog betydeligt større end

de faktiske udledninger fra kvotesektoren, og markedsprisen på kvoter er så lav,

at den ikke udgør en væsentlig drivkraft bag omstillingen.

EU’s 2030-målsætning er fordelt på 43

pct. reduktion inden for kvotesektoren

i forhold til 2005 og 30 pct. reduktion

uden for kvotesektoren i forhold til 2005.

Kvotesektoren dækker udledninger fra

energiforsyningen og energiintensive

industrier, mens udledningerne uden for

kvotesektoren kommer fra blandt andet

transport, landbrug og boligsektoren.

Reduktionsforpligtelsen uden for kvo-

tesektoren vil blive byrdefordelt mellem

medlemslandene i løbet af 2016, og her

forventes den danske reduktionsforplig-

telse at blive mellem 36 og 40 pct.

EU’s kvotesystem skal hjælpe medlems-

landene til at reducere udslippene fra

forsyningssektoren på en omkostnings-

effektiv måde. Antallet af kvoter er sat,

så reduktionsmål i kvotesektoren nås.

En ensartet pris på CO

vil i princippet

sikre, at reduktionerne sker der, hvor det

bedst kan betale sig.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Hvis der i EU er politisk vilje til at bruge kvotesystemet som et vigtigt instru-

ment til at realisere EU’s klimapolitiske mål for 2050, må kvoteudbuddet

nødvendigvis indskrænkes til et minimum på længere sigt. Med den nuværende

lave kvotepris er der imidlertid behov for supplerende klimapolitiske virke-

midler inden for kvotesektoren på kortere sigt for at fastholde et stabilt tempo i

omstillingen, der skaber troværdighed omkring den politiske vilje til at realisere

det langsigtede klimapolitiske mål. Behovet for at supplere kvotemarkedet med

andre tiltag inden for kvotesektoren er nærmere diskuteret i kapitel 4.2.

Over tid vil tiltag i den danske kvotesektor ganske vist ikke reducere de samlede

udledninger i EU, hvis kvoteloftet på et tidspunkt igen bliver bindende, men et

jævnt tempo i udbygningen med vedvarende energi kan bidrage til at sikre, at

Danmark kan leve op til det langsigtede klimamål og forebygge, at der i de sidste

år frem mod 2050 skal gennemføres en stærkt forceret omstilling med deraf føl-

gende store tilpasningsomkostninger. Nationale instrumenter såsom afgifter og

tilskud – også målrettet omstilling af energiforsyningssektoren – kan endvidere

være nødvendige for at skabe incitamenter til en udvikling, hvor ressourcerne

udnyttes bedst muligt, fx ved at udbygningen af vindkraften afstemmes med en

øget elektrificering i andre sektorer.

Selvom der tegner sig et overordnet billede af, hvordan et energisystem med

meget lave udledninger og en større grad af samspil kan se ud, er der betydelig

usikkerhed om den teknologiske udvikling frem mod 2050. Derfor er det ikke

hensigtsmæssigt allerede nu at lægge sig fast på den specifikke teknologisam-

mensætning i et lavemissionssamfund. Når der udformes virkemidler til at frem-

me omstillingen, er det vigtigt, at disse så vidt muligt gøres teknologineutrale,

så de mest omkostningseffektive teknologier vinder frem. Samtidig må der tages

hensyn til behovet for samspil mellem sektorerne, og der skal være incitament til

udvikling og markedsmodning af nye teknologier. I de tidlige faser af teknologi-

udviklingen, hvor der typisk vil være betydelige positive spredningseffekter af

opbygningen af ny viden, er der således behov for offentlig støtte til forskning,

udvikling og demonstration af nye klimavenlige teknologier.

Omstillingens hastighed

Når elektricitetens andel af det samlede

energiforbrug stiger, omtales det som

en elektrificering af energiforbruget. Det

dækker helt simpelt over, at en større del

af befolkningens og virksomhedernes

energiforbrug baseres på el frem for

andre energiformer.

En grundlæggende præmis for Klimarådets rådgivning er, at realiseringen af

de klimapolitiske mål skal ske på en omkostningseffektiv måde, der minimerer

de samfundsøkonomiske omkostninger ved den grønne omstilling. Det rejser

spørgsmålet: Hvor hurtigt skal Danmark gå frem i omstillingen til vedvarende

energi på kort og mellemlangt sigt for at sikre de lavest mulige omkostninger

ved realisering af 2050-målet?

Svaret afhænger blandt andet af, hvordan prisen på fossil energi, priserne

på vedvarende energikilder og CO

-prisen i EU’s kvotesystem forventes at

udvikle sig, hvilket igen blandt andet afhænger af den teknologiske og klima-

politiske udvikling.

Hvis beslutningstagerne er overbeviste om, at prisen på CO

-kvoter om nogle

år vil komme op på et langt højere og mere stabilt niveau end i dag, kan det være

et argument for at sænke hastigheden i den støttede udbygning af vindmøller og

andre alternative energikilder i kvotesektoren, da de alternative energiformer

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

vil blive mere konkurrencedygtige, når kvoteprisen stiger. Men hvornår prisen

på CO

-kvoter kommer op på et tilstrækkeligt højt niveau, er meget usikkert.

Vælger man alligevel at spare på de offentlige tilskud til vedvarende energi i håb

om, at kvoteprisen fremover vil stige, risikerer man at komme til at vente så

længe, at det efterfølgende bliver nødvendigt at gennemføre en forceret omstil-

ling til vedvarende energikilder over en kortere årrække, hvilket kan have store

omkostninger.

Hvis man forventer, at vedvarende energikilder på grund af teknologisk udvik-

ling om nogle år vil blive langt billigere end i dag, kan det ligeledes være et argu-

ment for at sænke hastigheden i den grønne omstilling, indtil de nye, billigere

teknologier er til rådighed. Omvendt må man også tage højde for, at teknologi-

udviklingen og omkostningsreduktionen inden for produktion af vedvarende

energi kan blive fremmet gennem de læringseffekter, særligt i forhold til syste-

mudvikling, der opstår ved at opretholde en stabil udbygning med vedvarende

energi. Problemstillingen om omstillingshastighed er uddybet i kapitel 5.2.

I den offentlige debat om hastigheden i den danske omstilling er det ofte blevet

fremført, at Danmark indtager en position langt foran sammenlignelige lande.

I forlængelse af dette argumenterer nogle for, at Danmark uden problemer kan

sænke omstillingshastigheden, så andre lande får mulighed for at komme på høj-

de med Danmark i bestræbelserne på en effektiv omstilling. Klimarådets analyse

i kapitel 3.4 viser dog, at Danmark ikke er så langt foran, som det ofte fremføres,

og at en stor del af forklaringen på Danmarks forholdsvis store reduktioner er, at

vi har haft en relativt lav økonomisk vækst. Når dette inddrages i analysen, viser

det sig, at vores nabolande også har gjort store fremskridt i klimaindsatsen og i

flere tilfælde større fremskridt end Danmark. Der er således ikke grundlag for at

sænke hastigheden i omstillingen ud fra et argument om, at vi allerede er langt

foran. Endvidere har Danmark en række delmål under EU frem mod 2050, som

kræver en løbende dansk indsats i omstillingen til et lavemissionssamfund.

I tillæg til de økonomiske overvejelser omkring hastigheden af omstillingen skal

man holde sig for øje, at drivhusgasser akkumuleres i atmosfæren. Det betyder,

at reduktionerne på globalt plan ikke kan vente til sidste øjeblik før 2050, da

koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren så vil overskride det niveau, der

er foreneligt med målet om at holde den globale opvarmning under 2 grader.

Også af den grund bør Danmark såvel som andre lande undgå at sænke tempoet i

den grønne omstilling.

Klimarådets oplæg til retningslinjer for dansk klimapolitik

Som skitseret ovenfor handler de centrale udfordringer om at sikre stabile kli-

mapolitiske rammebetingelser og en stabil fremdrift mod 2050-målet, balance

mellem omstillingen i de forskellige sektorer, udnyttelse af de mest omkost-

ningseffektive teknologier og udvikling af nye teknologier.

Klimarådet anbefaler derfor fire grundlæggende principper for dansk klimapoli-

tik i de næste årtier. Principperne vil udgøre en rettesnor i Klimarådets arbejde.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Skab sikkerhed om de klimapolitiske rammer.

Den grønne omstilling kræver store investeringer over en længere årrække i

alle økonomiens sektorer. Usikkerheden om fremtidige teknologier og priser

kan i sig selv hæmme de nødvendige investeringer. Det er derfor vigtigt ikke

at skabe yderligere usikkerhed som følge af uklare og skiftende klimapolitiske

målsætninger og rammevilkår. Hvis der er stor usikkerhed om den fremtidige

klimapolitik, kan det ende med at kræve større offentlige subsidier og indebære

større samfundsøkonomiske omkostninger at sikre de investeringer, der skal

gøre Danmark til et lavemissionssamfund.

2. Hold fokus på en balanceret omstilling.

Samspillet mellem de forskellige energiteknologier understreger vigtigheden

af, at den grønne omstilling i de forskellige dele af økonomien sker på en afba-

lanceret og koordineret måde. Derfor er der i takt med en øget elproduktion fra

vedvarende energikilder blandt andet behov for at opbygge bedre muligheder for

fleksibelt forbrug af elektricitet via fx varmepumper og batterier til elbiler. En

balanceret omstilling af de forskellige dele af særligt energi- og transportsystemet

vil sænke omkostningerne ved realiseringen af de klimapolitiske mål. Samtidig

skal den danske omstilling ske i samspil med vores omkringliggende lande. Hvis

fx vindkraften skal udnyttes optimalt, kan der være behov for en yderligere ud-

bygning af kabelforbindelserne mellem Danmark og udlandet, så vi kan eksporte-

re el, når vinden blæser kraftigt, og importere el i vindstille perioder.

3. Fasthold stabilt tempo i omstillingen.

Fastholdelse af et stabilt tempo i omstillingen er ønskeligt af flere grunde. For

det første tilsiger videnskaben, at udledningen af drivhusgasser skal reduce-

res hurtigt, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader.

For det andet har Danmark nogle reduktionsmålsætninger i EU på vejen mod

2050, som skal opfyldes. For det tredje vil fastholdelse af et stabilt tempo øge

den politiske troværdighed af det langsigtede klimapolitiske mål. For det fjerde

er perioden frem mod 2050 forholdsvis kort set i lyset af de store investeringer,

der vil være nødvendige for at omstille Danmark til et lavemissionssamfund.

Hvis mange af de nødvendige investeringer udskydes væsentligt, vil de senere

skulle gennemføres i et forceret tempo. Dermed kan det danske samfund blive

påført større omkostninger sammenlignet med en situation, hvor investe-

ringerne foregår i et mere jævnt tempo. For det femte vil en konsistent linje i

dansk klimapolitik medvirke til, at danske virksomheder kan fastholde deres

nuværende stærke position på det voksende internationale marked for vedva-

rende energiteknologier.

4. Benyt teknologineutrale virkemidler – under hensyntagen til

samspil mellem sektorer.

Usikkerheden om den fremtidige teknologiske udvikling tilsiger, at offentlige

støtteordninger for alternative energikilder så vidt muligt skal være teknolo-

gineutrale, det vil sige, at den offentlige støtte til fortrængning af drivhusgas-

udledning er nogenlunde ensartet uanset den teknologi, der anvendes til at

reducere udledningen. Samtidig må der tages hensyn til, at det kan være nød-

vendigt med særlig støtte til udvikling af nye umodne teknologier. Der må også

tages hensyn til, at nogle teknologier spiller mere effektivt sammen end andre og

dermed kan være mere støtteværdige.

2 Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Danmarks klimamålsætninger og

udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Overgangen til et lavemissionssamfund kræver markan-

te reduktioner i Danmarks udledninger af drivhusgasser

frem mod 2050. Danmark har de seneste 25 år formået

at reducere drivhusgasudledningen fra de fleste sekto-

rer i samfundet og har derfor et godt udgangspunkt for

en yderligere indsats. Frem mod 2050 er der dog brug

for yderligere reduktioner, og her vil alle sektorer

skulle bidrage.

På vejen frem mod 2050 har Danmark en række forpligt-

elser på klimaområdet. Det drejer sig både om inter-

nationale klimamålsætninger og nationale mål. Disse

målsætninger hjælper til at holde os på sporet mod et

lavemissionssamfund. Klimarådet foretager én gang

årligt en vurdering af, om Danmark overholder sine kli-

maforpligtelser – hvad enten disse er internationalt eller

nationalt besluttet. Klimarådet vurderer, at Danmark vil

opfylde sine internationale klimaforpligtelser frem mod

2020. Derimod vil det kræve en yderligere indsats, hvis

Danmarks forventede forpligtelser for 2030 og 2050

skal nås, ligesom der også er behov for yderligere tiltag,

hvis vi skal nå det nationale mål om en reduktion på 40

pct. i 2020.

Som et bidrag til debatten om 40-procentsmålsætning-

en har Klimarådet lavet beregninger af, hvad omkostning-

erne ved at opfylde målsætningen vil være. Klimarådet

finder, at målet kan nås uden store samfundsøkonomi-

ske omkostninger, ligesom indsatsen kan have en posi-

tiv effekt på beskæftigelsen på kort sigt. Hvis man gen-

nemfører tiltag i landbruget og medregner gevinsten

for fx vandmiljøet, er der faktisk en samfundsøkonomisk

gevinst ved at opfylde 40-procentsmålsætningen.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

I lyset af den historiske reduktion af de danske drivhus-

gasudledninger og den nationale 40-procentsmålsæt-

ning for 2020 fremhæves Danmark herhjemme ofte som

en klimaduks, der er gået meget længere end de lande,

vi normalt sammenligner os med. For at undersøge

denne påstand har Klimarådet analyseret, hvordan den

danske klimaindsats ser ud i forhold til indsatsen i de

omkringliggende lande. Analysen viser, at Danmark uden

tvivl har gjort en betydelig indsats på klimaområdet, men

at vi ikke står alene. Selvom Danmark har reduceret de

samlede udledninger forholdsvis meget, skyldes det

langt hen ad vejen, at vi har haft en lavere økonomisk

vækst end de fleste andre sammenlignelige lande.

Danmark er altså ikke en ensom udbryder på klimaom-

rådet, men snarere del af en udbrydergruppe sammen

med andre ambitiøse lande. Vi har fortsat et stort

arbejde foran os på vejen mod 2050.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

3.1

Drivhusgasudledning i Danmark

Danmark har de seneste 25 år formået at reducere driv-

husgasudledningen fra de fleste sektorer i samfundet.

Frem mod 2050 er der brug for endnu større reduktio-

ner. Hvis målet om et lavemissionssamfund skal nås, vil

alle sektorer blive nødt til at reducere deres udledning-

er betydeligt i de kommende årtier. Der er tre grund-

læggende veje til reduktioner: omstilling til vedvarende

energi, energieffektivisering samt en reduktion af de

tjenester eller den produktion, som medfører udledning-

en. Alle tre veje kan i forskellig grad komme i spil frem

mod 2050.

Danmark har de seneste 25 år opnået en betydelig reduktion i udledningen af

drivhusgasser. I perioden fra 1990 til 2013 er den danske drivhusgasudled-

ning reduceret med ca. 20 pct., som det ses i figur 3.1. Udledningerne udviser

betydelige udsving fra år til år, da de blandt andet afhænger af temperaturen det

pågældende år, samt hvor meget el produceret med billig vandkraft vi importe-

rer fra Norge. Derfor opgøres udledningen også korrigeret for elhandel med ud-

landet og temperaturudsving, da en sådan opgørelse giver et bedre billede af den

underliggende tendens i udledningen. De korrigerede udledninger er reduceret

mere end 25 pct. fra 1990 til 2013. Tendensen til lavere udledning forventes at

fortsætte til 2020 ifølge den seneste officielle fremskrivning baseret på allerede

besluttede tiltag, mens der uden yderligere tiltag ventes en omtrent konstant

udledning fra 2020 til 2025, hvilket ses som den stiplede linje i figuren.

De klimamålsætninger, som Danmark er forpligtet af nationalt eller interna-

tionalt, vedrører drivhusgasudledning fra dansk grund. Dette gælder såvel de

internationale målsætninger som de nationale. Derfor er udledningerne fra

eksempelvis international luft- og skibstrafik ikke omfattet af internationale

reduktionsmål. I opgørelser af de forskellige internationale klimamålsætnin-

ger er der desuden mindre forskelle i, hvordan visse udledninger medregnes.

Effekterne af CO

-optag i skov og arealanvendelse, kaldet LULUCF , medregnes

således ikke i EU’s målsætninger, men medregnes i et vist omfang i Danmarks

Kyotoforpligtelse og i den nationale 2020-målsætning. Bidraget fra LULUCF er

generelt ikke medtaget i figurerne i dette kapitel.

De danske forpligtelser på klimaområdet fokuserer på den udledning, som den

danske produktion medfører. En alternativ tilgang er at forsøge at opgøre den

udledning, som det danske forbrug giver anledning til, uanset hvor i verden

vores forbrugsgoder produceres – det såkaldte CO

-fodaftryk. Et nyligt studie

viser, at det danske CO

-fodaftryk overstiger vores hjemlige udledning, og at

forskellen øges år for år.

Der er dog en lang række metodiske vanskeligheder

ved at måle den forbrugsrelaterede udledning. Selv om en opgørelse i forhold

til klimamålsætningerne alene vedrører udledning fra dansk grund, kan det i

tilrettelæggelsen af dansk klimapolitik være relevant at overveje, hvorvidt et

Tre fjerdele af den danske drivhusgas-

udledning består af CO

fra forbræn-

ding af fossile brændsler. Landbrugets

udledning af metan og lattergas står for

størstedelen af de øvrige drivhusgas-

udledninger i Danmark. De forskellige

drivhusgasser har forskellig effekt på

den globale atmosfæriske opvarmning.

Dette benævnes deres Global Warming

Potential (GWP). Drivhusgasserne om-

regnes derfor til en fælles målestok, de

såkaldte CO

-ækvivalenter (CO

e).

Den seneste officielle fremskrivning

af drivhusgasudledningen,

Danmarks

Energi- og Klimafremskrivning 2014,

er fra oktober 2014. Energistyrelsen

udarbejder jævnligt en fremskrivning af

energiforbruget i Danmark og beregner

på baggrund heraf den energirelaterede

drivhusgasudledning, mens Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) fremskriver den øvrige

drivhusgasudledning. Energistyrelsens

fremskrivning fra oktober 2014 bygger på

statistik for energiforbrug til og med 2012

og dækker årene 2013-25. I fremskrivnin-

gen lægges allerede besluttet politik til

grund, herunder energiforliget fra 2012.

Et lands CO

-fodaftryk kan defineres

som de samlede udledninger af driv-

husgasser forårsaget af landets forbrug,

uanset hvor i verden udledningerne rent

faktisk finder sted.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio. ton

100

Samlet drivhus-

gasudledning

Korrigeret

Basisfremskriv-

ning 2014

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 3.1

Dansk drivhusgasudledning. Den grønne kurve viser udledningen af drivhusgasser for årene 1990-2014.

De store udsving fra år til år skyldes hovedsageligt handel med el over grænserne, der blandt andet varierer

med mængden af vand i de norske vandkraftmagasiner. Den blå kurve viser udledningen korrigeret for el-

handel og temperaturudsving. Den stiplede blå kurve er seneste fremskrivning af den danske udledning for

perioden 2013-25.

Kilde:

Energistatistik 2013,

DCE,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014

og egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

-lækage opstår, når udledningen

af drivhusgasser vokser i ét land som

følge af udledningsreduktioner i et andet

forårsaget af dette lands klimapolitik. Hvis

et reduktionstiltag eksempelvis reducerer

kvægdriften i Danmark, må det forventes,

at kødproduktionen i andre lande vil stige

nogenlunde tilsvarende, så den danske

efterspørgsel efter bøffer kan blive

tilfredsstillet.

tiltag til reduktion af dansk udledning vil indebære en tilsvarende – eller øget –

udledning i et andet land. Dette betegnes lækage.

De fleste sektorer har reduceret udledningen

De danske udledninger kan brydes ned på forskellige sektorer. Det giver mulig-

hed for at vurdere både, hvor stor en andel af udledningen de enkelte sektorer

står for, og i hvilke sektorer den største reduktion over årene har fundet sted.

Figur 3.2 viser størrelsen af de danske drivhusgasudledninger i henholdsvis

1990 og 2013 og tegner samtidig et billede af, hvor store udledninger der må

forventes i 2050, hvis Danmark skal reducere med mellem 80-95 pct. i forhold

til 1990. Det fremgår af figuren, at udledningen i de fleste sektorer er reduceret

fra 1990 til i dag. Den største reduktion i mio. ton CO

har el- og fjernvarmesek-

toren bidraget med, hvorimod udledningen fra blandt andet transportsektoren

er højere i dag end i 1990. Opdelingen på sektorer i figuren svarer til de officielle

opgørelser fra Energistyrelsen. Dette er dog ikke et dækkende billede af de

enkelte sektorers reelle drivhusgasudledning. Eksempelvis indgår landbrugets

energirelaterede drivhusgasudledning fra forbrænding af olie og gas til varme og

proces under sektoren “Produktionserhverv”, og udledningen fra forbrænding

af den fossile del af affaldet indgår i konverteringssektoren, mens udledningen

fra sektoren “Affald” kun dækker over udledning fra lossepladser.

Knap halvdelen af udledningerne er omfattet af EU’s kvotesystem. Det drejer

sig om næsten hele udledningen fra el- og fjernvarmeproduktion, udledningen i

forbindelse med produktionen i Nordsøen og produktionen af cement (industri-

el proces) samt en mindre del af udledningen fra energiintensive produktions-

virksomheder. Resten af udledningerne (populært betegnet “biler, boliger og

bønder”) er uden for kvotesektoren.

Illustrationen i figur 3.2 af udledningerne i 2050 baserer sig på, at Danmark har

et langsigtet mål om et lavemissionssamfund, hvilket indebærer en markant

reduktion i udledningen i forhold til i dag. Omkostningen ved at reducere udled-

ningen kan være vidt forskellig fra sektor til sektor og fra teknologi til teknologi.

Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at alle sektorer skal reducere præcis

lige meget. Men hvis det langsigtede mål om et lavemissionssamfund skal nås,

vil det være nødvendigt med reduktioner i alle sektorer.

Der er flere måder at reducere udledningerne på

Der er grundlæggende tre veje til reduktion af drivhusgasudledningen i de energi-

relaterede sektorer:

Omstilling

2. Effektivisering

3. Reduktion af de tjenester eller den produktion, som medfører udledningen

Forskellen på de tre reduktionstyper kan illustreres ved at se på udledningen fra

et oliefyr, der leverer en energitjeneste i form af boligopvarmning. Energitje-

nesten er forbundet med en udledning, da fyret forbrænder olie. For det første

kan der foretages en omstilling til vedvarende energi ved at erstatte oliefyret

med solvarme, fjernvarme eller en varmepumpe, hvor fjernvarmen er produ-

ceret med biomasse eller store varmepumper, og varmepumpen er drevet af el

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio. ton

1990

2013

2050

Affald

Landbrug

Husholdninger

Handels- og

serviceerhverv

Transport

Produktionserhverv

Industrielle

processer mv.

Energisektor

Konverterings-

sektor

Reduktion 80 pct.

Reduktion 95 pct.

Figur 3.2

Drivhusgasudledning i Danmark opdelt på sektorer. Sektoropdelingen i figuren følger opdelingen i Energistati-

stikken. Energisektoren dækker i denne sammenhæng over udledningerne i forbindelse med udvinding af olie

og naturgas i Nordsøen. Konverteringssektoren omfatter udledningerne fra el- og fjernvarmeværkerne. Pro-

duktionserhvervene omfatter udledninger fra forbrænding af fossile brændsler i industri, byggeri og landbrug.

EU har et mål om, at drivhusgasudledningen skal være 80-95 pct. lavere i 2050 end i 1990. Dette er illustreret i

figuren med skravering i 2050. Danmark må forventes at skulle reducere udledningen med et sted mellem 80

og 95 pct. EU’s mål og de danske reduktionsforpligtelser er nærmere beskrevet i kapitel 3.2.

Kilde:

Energistatistik 2013,

DCE og egne beregninger.

fra vind eller sol. For det andet kan energiforbruget effektiviseres ved at isolere

boligen bedre, så der kræves mindre fossil energi til at opnå den samme inde-

temperatur. For det tredje kan energitjenesten reduceres ved at sænke indetem-

peraturen eller mindske størrelsen af huset, der opvarmes.

På tilsvarende vis er der for de ikke-energirelaterede sektorer forskellige veje til

reduktion. For landbruget kunne et eksempel på omstilling være at bioforgasse

husdyrgødningen. Forgasset gylle brugt til gødningsformål udleder mindre driv-

husgas end ikke-bioforgasset gylle, hvilket direkte reducerer udledningen fra

landbruget. Biogassen kan samtidig bruges i energisystemet og derved fortræn-

ge fossile brændsler, så udledningen fra energisystemet reduceres. Et eksempel

på effektivisering i landbruget kunne være ændret fodersammensætning, så

den enkelte ko udleder mindre metan for at producere samme mængde mælk.

Endelig kan landbrugets udledning reduceres ved at mindske produktionen, ek-

sempelvis ved at ophøre med at dræne og dyrke lavbundsjorde, hvilket vil kunne

binde en betragtelig mængde drivhusgas i jorden.

Hvilken vej, der er den mest omkostningseffektive til at sikre en reduktion af de

danske drivhusgasudledninger, vil variere på tværs af sektorer og afhænger også

af de konkrete virkemidler. Alle tre reduktionstyper forventes at komme i spil i

varierende grad frem mod 2050.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

“

Hvis det langsigtede mål om et

lavemissionssamfund skal nås,

vil det være nødvendigt med

reduktioner i alle sektorer.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

3.2 Klimamålsætninger

Danmark har en række internationale klimaforpligtelser

og et nationalt mål om et lavemissionssamfund i 2050.

Særligt over for EU er Danmark forpligtet af en række

klimamål for både 2020 og 2030. Baseret på den sene-

ste fremskrivning vurderes det, at Danmark vil opfylde

de internationale klimamål frem mod 2020, mens der

skal mere til, hvis det nationale mål om en reduktion på

40 pct. i 2020 skal nås. Frem mod 2030 og 2050 for-

ventes Danmark at få store reduktionsforpligtelser, som

det vil kræve en styrket indsats at opfylde.

Danmark er som medlem af EU forpligtet til at reducere sine udledninger. EU

ønsker at bidrage aktivt til at opfylde den internationale 2-gradersmålsætning og

har derfor fastlagt et langsigtet mål om, at EU-landene i 2050 skal have reduceret

deres udledninger af drivhusgasser med 80-95 pct. i forhold til niveauet i 1990.

For at nå dette har EU fastsat mål for 2020 og 2030. For begge år er der en række

mål, hvor nogle skal opfyldes af EU samlet set, mens andre er landefordelt, det vil

sige, at de enkelte lande har et specifikt mål, de skal opfylde. Reduktionsmålene

for både 2020 og 2030 er fastsat som en lineær reduktionssti hen mod målet i

slutåret. Det betyder, at det er den akkumulerede udledning, som er reguleret, og

ikke blot udledningen i målårene 2020 og 2030.

EU’s mål for 2020 er en samlet reduktion af udledningen af drivhusgasser i EU

med 20 pct. i forhold til 1990. Det mål dækker over en reduktion i kvotesekto-

ren på 21 pct. i forhold til 2005 og en reduktion i ikke-kvotesektoren på 10 pct.

i forhold til 2005. Målet for ikke-kvotesektoren er landefordelt, og Danmarks

mål er en reduktion på 20 pct. I opfyldelsen af målet for 2020 kan reduktioner i

EU i et vist omfang erstattes af køb af udledningsrettigheder uden for EU. Det

vil sige, at landene kan reducere mindre inden for egne grænser, hvis der i stedet

sikres reduktioner i andre lande uden for EU – såkaldte kreditter. Desuden har

EU for 2020 et mål om 20 pct. vedvarende energi i det samlede energiforbrug i

EU, hvor Danmarks forpligtelse ligger på 30 pct.

EU’s mål for 2030 er en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser i

EU med mindst 40 pct. i forhold til 1990. Det overordnede mål er fordelt på

en reduktion i kvotesektoren på 43 pct. i forhold til 2005 og en reduktion i

ikke-kvotesektoren på 30 pct. i forhold til 2005. Modsat målet for 2020 skal alle

reduktionerne ske inden for EU, det vil sige uden køb af kreditter uden for EU.

Endelig skal der i 2030 være mindst 27 pct. vedvarende energi i det samlede

energiforbrug i EU – disse 27 pct. fordeles ikke på lande.

Udviklingen i den samlede udledning af drivhusgasser i EU for perioden 1990

til 2012 er vist i figur 3.3 sammen med EU’s reduktionsmål for 2020, 2030 og

2050. Det fremgår, at EU som helhed har reduceret mere end forventet i forhold

til 2020-målene – delvist på grund af finanskrisen.

Mange reduktionsmål er formuleret som

udledningslofter for hvert år i en given

periode. Lofterne er fremkommet ved

at udstikke en lineær reduktionssti til et

punkt i et målår. Eksempelvis skal den

ikke-kvoteomfattede drivhusgasudled-

ning i Danmark reduceres med 20 pct. i

2020 i forhold til udledningen i 2005, og

det er udmøntet som udledningslofter

for årene 2013-20. Udledningsloftet skal

ikke nødvendigvis overholdes hvert

år i målperioden, men skal overholdes

samlet set over hele målperioden. Der-

med skal målet heller ikke nødvendigvis

overholdes i målåret – det afgørende er,

at de samlede udledninger i perioden er

lavere end udledningslofterne.

Forslag til landefordeling af reduktions-

målet vedrørende den ikke-kvoteomfat-

tede udledning forventes i 2016.

Danmark kan forvente reduktionsmål

på op til 40 pct.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Pct.

reduktion

ift. 1990

Historisk udledning

EU-mål 2012

EU-mål 2020

EU-mål 2030

EU-mål 2050

-40

-20

-60

-80

-100

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 3.3

Drivhusgasudledning i EU og reduktionsmål. Den fuldt optrukne kurve viser udledningen til og med 2012 ifølge

Eurostat. EU har konkrete reduktionsmål for 2012, 2020 og 2030 samt et langsigtet mål om en reduktion på 80-

95 pct. i 2050 i forhold til udledningen i 1990.

Anm.:

Kilde:

Reduktionsmålet for 2012 på 8 pct. dækker EU15 og angiver forpligtelsen i forhold til første Kyotoperiode.

Eurostat.

Danmark lever op til sine internationale klimaforpligtelser frem mod 2020

Klimarådet foretager en årlig vurdering af, hvordan det går med Danmarks

målopfyldelse på klimaområdet. Det gælder både de målsætninger, som Dan-

mark er forpligtet af i EU og FN, og nationale målsætninger, som er besluttet af

Folketinget eller udmeldt af den til enhver tid siddende regering.

Tabel 3.1 viser de centrale klimamålsætninger for Danmark sammen med en

vurdering af, hvorvidt målene forventes opfyldt. Klimarådet vurderer, at

•

Danmarks forpligtelse i henhold til Kyotoprotokollens første

periode er opfyldt,

Danmarks forpligtelse over for EU vedrørende reduktion af ikke-

kvoteomfattet drivhusgasudledning i 2013-20 forventes opfyldt,

Danmarks forpligtelse over for EU vedrørende andel af vedvarende energi

i 2020 forventes opfyldt,

Danmarks nationale mål om en reduktion af drivhusgasudledning på 40 pct.

i 2020 i forhold til 1990 vil kræve yderligere tiltag for at blive nået.

Kyotoprotokollen

Kyotoprotokollen er den første og indtil videre eneste internationale klimaaftale

med juridisk bindende reduktionsmål. For den første bindingsperiode 2008-12

forpligtigede Danmark sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med

21 pct. i forhold til udledningen i 1990. Der foreligger endnu ikke en endelig

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Aftale

Kyoto 1. periode (2008-12)

EU’s 2020-mål

(Kyoto 2. periode)

Vedrører

Drivhusgasudledning

Drivhusgasudledning,

ikke-kvoteomfattet

Forpligtelse/mål

-21 pct. fra 1990 til 2012

-20 pct. fra 2005 til 2020

-40 pct. fra 1990

Målopfyldelse?

●

Målsætning er opfyldt / forventes

opfyldt med de besluttede tiltag.

●

Målsætning kan opfyldes,

men kræver yderligere tiltag.

—

●

Målsætning blev ikke nået

/ kan næppe nås.

—

Danmarks forpligtelse

endnu ikke fastlagt.

EU’s 2030-mål

Drivhusgasudledning

til 2030 (endnu ikke

landefordelt mål)

-80-95 pct. fra 1990 til

EU’s 2050-mål

Drivhusgasudledning

2050 (endnu ikke

landefordelt mål)

Politisk aftale feb. 2014

(jf. Klimalovens bemærk-

ninger)

Klimaloven

Drivhusgasudledning

tillagt LULUCF

Lavemissionssamfund

i 2050

-40 pct. fra 1990

til 2020

Mål endnu ikke

konkretiseret

●

Tabel 3.1

Klimamålsætninger for Danmark og vurdering af status for målopfyldelse.

opgørelse af Danmarks Kyotoforpligtelse, men i Energistyrelsens fremskrivning

fra 2012 blev det vurderet, at forpligtelsen ville blive overholdt.

Der er fire

årsager til opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen. For det første er udledningen

i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien reduceret. For det andet har Dan-

mark valgt at medregne CO

-optag i skove og jorde, og dette har reelt reduceret

reduktionsforpligtigelsen. For det tredje har de danske virksomheder opkøbt

kvoter i andre EU-lande udover de tildelte danske kvoter. For det fjerde har sta-

ten og danske virksomheder købt udledningsrettigheder i udlandet, de såkaldte

JI- og CDM-projekter.

Anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen løber fra 2013 til 2020.

Her svarer Danmarks forpligtelse til forpligtelserne under EU’s 2020-mål, som

beskrives nedenfor.

EU-målsætninger

Opgørelsen af CO

-optag i skove og

jorde (LULUCF) er nærmere beskrevet

i kapitel 4.4.

CDM-projekter (Clean Development Me-

chanism) er reduktionsprojekter udført i

et udviklingsland, der ikke har reduktions-

forpligtelser under Kyotoprotokollen. Ud-

føres projektet i et andet industriland, der

selv har en reduktionsforpligtelse, kaldes

det et JI-projekt (Joint Implementation).

Danmark har ikke et specifikt EU-mål for udledningerne fra den kvoteom-

fattede del af økonomien, da denne er reguleret på tværs af landene af EU’s

kvotemarked. For den ikke-kvoteomfattede del af økonomien har Danmark et

reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i forhold til udledningen i 2005, der ligger som

et udledningsloft for årene 2013 til 2020. Baseret på de seneste officielle frem-

skrivninger ventes den ikke-kvoteomfattede udledning samlet set at være lavere

end udledningsloftet, jf. figur 3.4. Denne reduktionsforpligtelse kan derfor

ventes opfyldt.

EU’s 2030-mål for reduktion af den ikke-kvoteomfattede udledning er endnu

ikke blevet landefordelt, men Danmark kan forvente et reduktionsmål i størrel-

sesordenen 36-40 pct. Landefordeling af EU’s reduktionsforpligtelser afhænger

som udgangspunkt af BNP pr. indbygger i de enkelte lande. Som et af de rigeste

lande i EU vil det for Danmarks vedkommende indebære en reduktionsforplig-

telse i ikke-kvotesektoren på 40 pct. i 2030. Inddrages eksempelvis forskelle i

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio ton

Ikke-kvoteomfattet

udledning

Basisfremskrivning

2014

Udledningsloft

2013–2020

Mål 2020 (-20 pct.

ift. 2005)

Illustrativt mål for

2030 (-36-40 pct.

ift. til 2005)

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 3.4

Ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning i Danmark samt reduktionsmål for 2020 og 2030. Den fuldt optrukne

grønne kurve viser udledningen i perioden 1990-2013, og den stiplede grønne kurve viser udviklingen ifølge

den seneste fremskrivning. Desuden viser figuren de danske reduktionsmål. Målet for 2020 er konkretiseret

som et udledningsloft for perioden 2013-20. EU’s mål for 2030 er endnu ikke lande-fordelt, men Danmark

ventes at skulle reducere 36-40 pct.

Kilde:

Energistatistik 2013,

DCE,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014

og egne beregninger.

reduktionsomkostninger landene imellem, kan det betyde en lavere redukti-

onsforpligtelse for Danmark.

Som det fremgår af figur 3.4, vil der efter 2020

være behov for at skrue op for reduktionshastigheden i forhold til den ventede

udvikling fra i dag til 2020, hvis denne forpligtelse skal opfyldes.

EU’s 2020-mål for vedvarende energi er landefordelt. For Danmark indebærer

det, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 30 pct. af energiforbruget.

Andelen af vedvarende energi ventes i den seneste officielle fremskrivning at være

ca. 38 pct. i 2020, jf. figur 3.5, og denne forpligtelse kan derfor ventes opfyldt.

Andelen af vedvarende energi angiver

mængden af vedvarende energi i pct. af

det såkaldte “udvidede endelige ener-

giforbrug”, der ud over endeligt energi-

forbrug leveret til slutbrugerne omfatter

grænsehandel, el- og fjernvarmenettab

samt eget forbrug af el og fjernvarme

på værkerne.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Pct.

Energistatistik

2013

Basisfremskrivning

2014

Mål 2020

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figur 3.5

Dansk andel af vedvarende energi i energiforbruget (EU-opgørelse) og 2020-mål. Den fuldt optrukne grønne

kurve viser den faktiske udvikling i 1990-2013, mens den stiplede kurve viser udviklingen frem til 2020 ifølge

den seneste fremskrivning. Desuden er markeret Danmarks forpligtigelse over for EU i 2020.

Kilde:

Energistatistik 2013

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014.

National 2020-målsætning

I februar 2014 indgik partierne S, R, SF, EL og K en politisk aftale om en mål-

sætning om at reducere den samlede danske drivhusgasudledning med 40 pct.

i 2020 i forhold til 1990. Denne målsætning fremgår også af bemærkningerne

til klimaloven. I modsætning til EU-målet for 2020, som alene vedrører den

ikke-kvoteomfattede del af udledningerne, omfatter det nationale mål både den

kvote- og ikke-kvoteomfattede udledning. Udledningerne er korrigeret for han-

del med el over grænserne, og derudover medregnes bidrag fra ændret arealan-

vendelse og skovbrug (LULUCF), som ikke medregnes i EU-målene.

Energistyrelsen venter i den seneste fremskrivning en reduktion af den samlede

drivhusgasudledning uden bidrag fra LULUCF på ca. 34 pct. i 2020 i forhold til

udledningen i basisåret 1990 ifølge den seneste officielle fremskrivning. Dertil

kommer et reduktionsbidrag fra LULUCF på 1,9 mio. ton CO

e, svarende til

knap 3 pct.point. Samlet set ventes dermed en reduktion på ca. 37 pct. i 2020

i forhold til 1990, jf. figur 3.6. Dette peger på, at der er behov for yderligere

initiativer for at nå en reduktion på 40 pct. i 2020. Mulighederne for at opfylde

målsætningen diskuteres i nedenstående kapitel 3.3.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio. ton

Samlet udledning

ekskl. LULUCF

Samlet udledning

ekskl. LULUCF,

korrigeret

Basisfremskrivning

2014

Basisfremskrivning

2014 tillagt LULUCF-

bidrag

Mål 2020 (-40 pct.

ift. 1990)

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 3.6

Samlet dansk drivhusgasudledning og 2020-mål. Den fuldt optrukne grønne kurve viser den faktiske udledning

af drivhusgasser fra danske grund, og den fuldt optrukne blå kurve viser udviklingen korrigeret for handel med

el over grænserne og for temperaturudsving mellem årene. Den stiplede blå kurve viser seneste fremskrivning

af den korrigerede udvikling for årene 2013-20. Målsætningen inkluderer også bidrag fra LULUCF, og i den

seneste fremskrivning ventes et bidrag på 1,9 mio. ton, som udgør forskellen mellem de stiplede blå og røde

kurver. Desuden viser figuren det nationale mål for 2020.

Kilde:

Energistatistik 2013,

DCE,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014

og egne beregninger.

Målsætninger for 2050

I Klimaloven indgår en målsætning om, at Danmark skal være et lavemissions-

samfund i 2050 beskrevet som et ressourceeffektivt samfund med en energifor-

syning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhus-

gasser fra øvrige sektorer. Regeringen angiver i regeringsgrundlaget fra juni

2015, at regeringens langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængig af fossi-

le brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til

at kunne dække det samlede danske energiforbrug. Der er dog ikke konkretiseret

et specifikt nationalt mål for reduktion af drivhusgasudledningen i 2050.

På EU-niveau har Danmark, som tidligere beskrevet, tilsluttet sig en konkret

målsætning om en reduktion af drivhusgasudledningen i EU-landene på 80-95

pct. i 2050 i forhold til udledningen i 1990. Set i lyset af, at Danmark som et af

de rigeste EU-lande blev pålagt en forholdsvis stor reduktionsforpligtelse i de

foregående byrdefordelinger, må det forventes, at Danmark vil blive pålagt en

reduktionsforpligtelse i 2050 i den øvre ende af intervallet 80-95 pct.

Figur 3.7 og 3.8 viser en jævn omstillingshastighed frem mod 2050. Det er lagt

til grund for illustrationen i figur 3.7, at der er tale om en dansk drivhusgasreduk-

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio. ton

100

Samlet udledning

ekskl. LULUCF

Samlet udledning

ekskl. LULUCF,

korrigeret

Basisfremskrivning

2014 tillagt

LULUCF-bidrag

Mål 2020 (-40 pct.

ift. 1990)

Mål 2050 (-80 pct.

ift. 1990)

Mål 2050 (-95 pct.

ift. 1990)

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 3.7

Samlet dansk drivhusgasudledning og langsigtet mål. Den fuldt optrukne grønne kurve viser den faktiske

udledning af drivhusgasser fra dansk grund, og den fuldt optrukne blå kurve viser udviklingen korrigeret for

handel med el over grænserne og for temperaturudsving mellem årene. Den stiplede røde kurve viser seneste

fremskrivning af den korrigerede udvikling tillagt forventet bidrag fra LULUCF for årene 2013-20. De stiplede

gule og lysegrønne linjer viser vejen fra i dag til et langsigtet reduktionsmål mellem 80 og 95 pct.

Kilde:

Energistatistik 2013,

DCE,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014

og egne beregninger.

Mio. ton

100

Energistatistik

2013

Basisfremskrivning

2014

Kravforløb (via

2020-fremskriv-

ning)

Mål i 2020 og 2050

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 3.8

Udviklingen i den danske andel af vedvarende energi (EU-opgørelse) og langsigtet mål. Den fuldt optrukne grønne

kurve viser den faktiske udvikling i 1990-2013, mens den stiplede grønne kurve viser udviklingen frem til 2025 ifølge

den seneste fremskrivning. Den stiplede blå kurve viser vejen til et langsigtet mål om en fossilfri energiproduktion.

Kilde:

Energistatistik 2013

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

tion på 80-95 pct. i 2050. Figur 3.8 bygger på en antagelse om, at anvendelsen af

vedvarende energi vil udgøre ca. 100 pct. af det danske energiforbrug i 2050.

For den samlede drivhusgasudledning er der tale om nogenlunde samme årlige

reduktionshastighed i perioden 2020 til 2050 som i fremskrivningen til 2020, og

det er omtrent samme hastighed, som er realiseret de seneste år, jf. figur 3.7.

Hvis andelen af vedvarende energi i 2020 bliver som forventet i fremskrivnin-

gen, betyder det, at omstillingshastigheden omtrent skal fastholdes fra 2020 og

til 2050, jf. figur 3.8. Dette illustreres nærmere i kapitel 5.2 med et regneeksem-

pel for vindmølleudbygning frem mod 2050.

For klimaet er det, der er afgørende, den akkumulerede udledning – det vil sige

udledningen for alle årene lagt sammen. Det handler med andre ord om, hvor

meget drivhusgas der samlet set udledes til atmosfæren. Figur 3.9 illustrerer

betydningen for den akkumulerede udledning fra Danmark ved forskellige

reduktionsstier frem mod 2050. Det fremgår af figurerne, at såfremt reduktio-

nerne udskydes, øges den akkumulerede udledning.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Drivhusgasudledning

Mio. ton

100

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 4

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Akkumuleret drivhusgasudledning

Mio. ton

1.500

Scenarie 1

Scenarie 2

1.200

Scenarie 3

Scenarie 4

900

600

300

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 3.9

Forskellige reduktionsstier til 2050 og resulterende akkumuleret drivhusgasudledning for perioden 2016-2050.

Der er vist to hovedscenarier med lineær reduktionssti frem mod mål i 2050 på -95 pct. (scenarie 1 vist med

grøn) hhv. -80 pct. (scenarie 2 vist med blå). De to øvrige kurver viser to alternative reduktionsstier, hvor udled-

ningen er højere indtil 2030 end i de to hovedscenarier, og hvor reduktionen i 2050 er 95 pct. som i scenarie 1.

I det første alternativ (scenarie 3 vist med rød) antages en lineær reduktion fra 2030 til 2050, hvilket resulterer

i en lige så høj akkumuleret udledning i 2050 som i scenarie 2, hvor reduktionen kun er 80 pct. i 2050. I det

andet alternativ (scenarie 4 vist med gul) overstiger den akkumulerede udledning i 2050 ikke niveauet i scena-

rie 1. Et sådant scenarie vil kræve en meget stejl reduktion lige efter 2030.

Anm.:

Kilde:

I atmosfæren sker en lille nedbrydning af drivhusgasser, som der er set bort fra i denne illustration.

Energistatistik 2013

og egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Boks 3.1 Resten af verden rykker på klimaet

FN’s klimakonvention, UNFCCC, udgør rammen om de internationale klima-

forhandlinger, hvor man forsøger at etablere en global klimaaftale, der kan stabi-

lisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige

klimaforandringer. Hvert år mødes parterne under UNFCCC ved en såkaldt

COP, der i år finder sted i Paris i december. I år er man nået til den 21. i rækken,

og udmeldinger fra størstedelen af verdens lande tyder på, at man i stigende grad

har fået øjnene op for nødvendigheden af en global klimaindsats. I forbindelse

med forberedelserne til COP21 har i alt 146 af verdens lande indmeldt forven-

tede nationale reduktionsmål (INDC) til UNFCCC.

Disse lande er tilsammen

ansvarlige for ca. 86 pct. af de globale udledninger.

Hvis de indmeldte mål realiseres, peger det ifølge foreløbige vurderinger i ret-

ning af en temperaturstigning på ca. 3 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Selvom overholdelse af disse indmeldinger ikke i sig selv vil kunne holde den

globale, menneskeskabte opvarmning under 2 grader, som er den politiske

målsætning baseret på IPCC’s vurderinger af konsekvenserne af klimaforan-

dringerne, efterlader de ingen tvivl om, at der vil være stort internationalt fokus

på emissionsreduktioner i de kommende år.

En del af dynamikken bag de mange indmeldte mål skyldes, at flere af de to-

neangivende nationer, der tidligere har været skeptiske over for at påtage sig

ambitiøse klimamål, i den seneste tid har ændret tone. USA’s præsident Barack

Obama fremlagde i august et nyt energi- og klimaudspil, der blandt andet inde-

holder mål om reduktioner af drivhusgasudslip fra de amerikanske kraftværker

med 30 pct. inden 2030. Planen betegnes af mange som et af de mest vidtræk-

kende tiltag, USA har annonceret i kampen for at mindske klimaforandringer.

Kina, der er verdens største udleder af CO

, har samtidig annonceret, at den

kinesiske udledning fra fossile brændsler vil toppe i 2030. Denne udmelding

indgår som et led i en større handlingsplan på klimaområdet, hvori Kina ligele-

des forpligtiger sig til at skære 60-65 pct. af den såkaldte udledningsintensitet,

-udledning relativt til BNP, i forhold til 2005.

De reduktionsmål, der er meldt ind til UNFCCC, og Kinas og USA’s beslut-

ninger om at øge hastigheden i omstillingen til vedvarende energikilder, giver

forhåbning om, at der på COP21 i Paris og ved opfølgende møder kan gøres

væsentlige fremskridt i indsatsen for at begrænse den globale opvarmning.

COP er en forkortelse af Conference

of the Parties, hvilket er det øverste

organ i FN’s klimaforhandlinger. Større

beslutninger med betydning for udmønt-

ning af klimakonventionen bliver taget

på disse konferencer. IPCC’s seneste

hovedrapport fra 2014 danner grundlag

for klimadrøftelserne ved COP21 i Paris i

december 2015.

INDC står for Intended Nationally

Determined Contribution og tæller

119 reduktionsmål frem til og med 23.

oktober 2015. Indmeldingerne dækker

omkring 86 pct. af verdens udledninger i

2010 (eksklusiv LULUCF).

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

3.3 Opfyldelse af 40-procentsmålsætningen i 2020

Målsætningen om 40 pct. reduktion i drivhusgasudled-

ningen i 2020 har afstedkommet en del debat. Klima-

rådet finder på baggrund af det såkaldte virkemiddel-

katalog og egne beregninger, at målet kan nås uden

store samfundsøkonomiske omkostninger. Hvis målsæt-

ningen skal opfyldes, skal der yderligere virkemidler til.

Når man inkluderer tiltag i landbruget og medregner ge-

vinsten fra reduceret kvælstofudledning, er der en sam-

fundsøkonomisk gevinst ved at opfylde 40-procents-

målsætningen. Tiltagene i landbruget kan gennemføres

på en måde, der tager hensyn til landbrugets trængte

økonomiske situation, hvis man politisk ønsker at lægge

dette til grund.

Danmark når forventeligt ikke 40-procentsmålsætningen i 2020, hvis man

alene baserer sig på den allerede besluttede politik. Energistyrelsens seneste

fremskrivning er fra oktober 2014 og er baseret på den vedtagne politik på det

tidspunkt. Her forventer Energistyrelsen i det centrale skøn, at den samlede

drivhusgasudledning reduceres med ca. 37 pct. i 2020 i forhold til 1990. Derfor

er der behov for yderligere initiativer for at nå målet om en reduktion på 40

pct. i 2020. Dette afsnit giver et bud på de samfundsøkonomiske omkostninger

og beskæftigelseseffekter ved at indfri 40-procentsmålsætningen. Analysen er

nærmere beskrevet i et arbejdspapir på Klimarådets hjemmeside.

Virkemiddelkataloget indeholder mulige klimatiltag med effekt i 2020

Skyggeprisen for et virkemiddel

udtrykker den samfundsøkonomiske

reduktionsomkostning pr. ton reduceret

e. Skyggeprisen er beregnet som

nutidsværdien af de samlede samfunds-

økonomiske omkostninger divideret

med nutidsværdien af den reducerede

mængde drivhusgasser opgjort i CO

Dermed måles skyggeprisen i kr. pr.

ton CO

Skatter medfører forvridningstab, når de

gør det privatøkonomisk ufordelagtigt

at gennemføre transaktioner, som ville

være til fordel for samfundsøkonomi-

en. Fx kan skatten på arbejdsindkomst

medføre, at et stykke arbejde ikke bliver

udført, selvom det har en større værdi

end det beløb, der er nødvendigt for at

kompensere arbejderen for en ekstra

arbejdsindsats. Forvridningstabet er

her forskellen mellem værdien af den

mistede produktion og den nettoløn,

som arbejderen skulle have haft for at

udføre arbejdet.

En tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdede i 2013 et katalog over virkemid-

ler, der kan nedbringe den danske drivhusgasudledning frem mod 2020. Dette

er det såkaldte virkemiddelkatalog.

Kataloget indeholder en lang række forskel-

lige virkemidler fordelt på sektorerne energi, transport, landbrug og miljø, hvor

sidstnævnte blandt andet omfatter affald og spildevand. For hvert virkemiddel

er angivet nettoomkostningerne for samfundet og reduktionspotentialet i 2020.

Disse to størrelser sammenfattes i en skyggepris, der angiver de samlede sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved at reducere udledningen med ét ton CO

I skyggeprisen er også medregnet sideeffekter. Det kan fx være den samfunds-

økonomiske gevinst ved reduceret kvælstofudledning som følge af virkemidler,

der skal begrænse drivhusgasudledningen i landbruget. Sideeffekter er også det

såkaldte forvridningstab ved højere skatter og afgifter.

Fordi virkemiddelkataloget sætter priser på, hvad det koster at reducere driv-

husgasudledningen, er det særdeles anvendeligt til at beregne de samfundsøko-

nomiske omkostninger ved at indfri 40-procentsmålsætningen i 2020. Der er

flere fordele ved at bruge kataloget som udgangspunkt for beregningerne. Det

er lettilgængeligt, tilbyder en ensartet metode på tværs af virkemidler og er en

kendt reference blandt de politikere og eksperter, der arbejder med klimapoli-

tiske spørgsmål. Det skal dog understreges, at beregningerne efterhånden er et

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

par år gamle, og det kan derfor være relevant med en opdatering af virkemiddel-

kataloget. Derudover er der nu ikke lang tid til 2020, hvorfor nogle virkemidler

ikke vil kunne nå at indfri deres fulde potentiale inden 2020. Ligeledes har der

fra flere sider været sået tvivl om validiteten af nogle af katalogets regnemeto-

der. Det betyder, at virkemiddelkatalogets tal for omkostninger og potentialer

skal tolkes med forsigtighed.

Klimarådet har tilføjet to supplerende tiltag til puljen af potentielle virkemidler.

Begge midler virker inden for energiområdet og vedrører erstatning af varme

baseret på naturgas og olie med varmepumper. Det ene virkemiddel nedsætter

energiafgiften på el til store varmepumper på kraftværker, mens det andet virke-

middel nedsætter energiafgiften på el til individuelle varmepumper. Virkemid-

lerne vil gøre det mere attraktivt at skifte til varmepumper drevet af el, som i

stort omfang vil komme fra vindmøller, der ikke udleder CO

. De to virkemidler

uddybes i boks 3.1 senere i kapitlet.

For at nå 40-procentsmålsætningen skal udledningen af drivhusgasser i 2020

reduceres med ca. 2 mio. ton CO

e mere, end Energistyrelsens fremskrivning

forudsiger. Opgaven er dermed at sammensætte en pakke af virkemidler, der

tilsammen har et reduktionspotentiale på 2 mio. ton. Omkostningerne for sam-

fundet ved en pakke kan beregnes ved at bruge virkemidlernes skyggepriser.

Fremskrivningen af drivhusgasudledningen er forbundet med usikkerhed og

afhænger af en lang række faktorer, herunder ikke mindst prisen på CO

-kvoter i

EU. Med det centrale skøn for kvoteprisen ventes i fremskrivningen en udled-

ning på 45,2 mio. ton CO

e i 2020. Med et henholdsvist højt og lavt skøn har

Energistyrelsen beregnet et interval på 44,0 til 45,5 ton CO

e i 2020. Mankoen

– det vil sige forskellen op til reduktionsmålet på de 2 mio. ton – kan derfor vise

sig at være større såvel som mindre. En gennemførelse af regeringens plan på

landbrugsområdet vil trække i retning af at øge mankoen op til reduktionsmålet.

40-procentsmålsætningen kan nås uden samfundsøkonomiske

omkostninger

Beregninger fra Miljøministeriet peger

på, at gennemførelse af tiltagene vil øge

udledningen af drivhusgasser fra land-

bruget med op til 1 mio. ton CO

e årligt.

Beregningen er baseret på det udspil til

en fødevare- og landbrugspakke, som V,

K og O fremlagde i efteråret 2014. De væ-

sentligste bidrag til den større udledning

af drivhusgasser stammer fra gradvis

udfasning af reducerede gødskningsnor-

mer og hævelse af harmonikrav for slag-

tesvin. Dertil kommer bidrag fra fjernelse

af krav om randzoner, fjernelse af krav

om efterafgrøder samt fra tilladelse til

jordbearbejdning inden 1. november.

De potentielle virkemidler varierer både i pris og reduktionspotentiale. Mange

virkemidler har negative skyggepriser, hvilket betyder, at de samlet giver en

gevinst til samfundet i tillæg til, at de reducerer drivhusgasudledningen. De

negative skyggepriser skyldes især sideeffekterne, fx at tiltag inden for landbru-

get også begrænser forurening af vandmiljøet. Figur 3.10 viser en sorteret kurve

over alle potentielle virkemidler, hvor den vandrette akse måler de akkumulere-

de reduktionspotentialer, mens skyggeprisen for hvert tiltag er angivet på den

lodrette akse.

Ud fra klimalovens målsætning om omkostningseffektivitet har Klimarådet

sammensat en pakke af virkemidler, som minimerer de samfundsøkonomiske

omkostninger ved at nå 40-procentsmålsætningen i 2020. Pakken kaldes her

omkostningsminimeringspakken.

Denne pakke indeholder de virkemidler, som er

placeret til venstre for den stiplede linje i figur 3.10. Pakkens samlede sam-

fundsøkonomiske omkostninger er minus 1.106 mio. kr. i gennemsnit om året,

som vist i tabel 3.2. Det betyder, at samfundet opnår nettogevinster, der kan

værdisættes til ca. 1,1 mia. kr. årligt. Lidt under halvdelen af pakkens redukti-

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Kr./ton

Skyggepris

Reduktionsmål

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-1.000

-2.000

-3.000

-4.000

-5.000

Mio. ton

Figur 3.10

Marginal skyggepriskurve for potentielle virkemidler i 2020. Den lodrette markering indikerer reduktionsbeho-

vet for at indfri 40-procentsmålsætningen.

Anm.:

Kilde:

Skyggepriserne er i faste 2012-priser.

Virkemiddelkataloget samt egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

oner sker i landbruget, energiområdet bidrager med mere end halvdelen, mens

transportområdet stort set ikke reducerer. I landbruget er et af virkemidlerne, at

kvælstofnormen reduceres med 10 pct., og på energiområdet er et af midlerne,

at energiafgiften på el til varmepumper sænkes. De nøjagtige virkemidler uddy-

bes i tabel 3.3 nedenfor.

Landbruget står for en stor del af reduktionen i omkostningsminimeringspak-

ken. Det skyldes, at virkemidler inden for landbruget gavner samfundet gennem

sideeffekterne. Den afgørende sideeffekt er forbedret vandmiljø som følge af

mindre kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Sideeffekterne beløber

sig til næsten 1,5 mia. kr. Hvis sideeffekterne ikke regnes med, bliver den sam-

fundsøkonomiske omkostning i stedet 340 mio. kr. årligt.

Landbruget befinder sig i dag i en økonomisk set trængt situation. Derfor har

Klimarådet som et alternativ konstrueret en pakke, hvor landbruget helt frihol-

des, men herudover vælges de billigste virkemidler. Denne pakke kaldes

ikke-

landbrugspakken

og har samlede omkostninger i 2020 på 132 mio. kr. Der er

altså en betydelig samfundsøkonomisk meromkostning ved at friholde landbru-

get. Denne meromkostning skyldes dog sideeffekterne – hvis disse ignoreres, er

ikke-landbrugspakken billigst.

Tabel 3.2 viser, hvordan omkostningerne fordeler sig på henholdsvis stat,

erhverv, husholdninger og sideeffekter i de to pakker. I begge pakker får staten

meromkostninger på ca. 900 mio. kr. årligt. Det skyldes afgiftsnedsættelser og

tilskud, der skal få de private aktører til at reducere deres udledninger. Erhver-

vene får en ekstraomkostning i omkostningsminimeringspakken, som vendes

til en lille økonomisk gevinst, når landbruget friholdes. Husholdningerne får i

begge pakker en betydelig besparelse, blandt andet i form af energi- og afgifts-

besparelser ved at installere varmepumper. Det er dog vigtigt at understrege, at

der i udformningen af de forskellige virkemidler vil være mulighed for at fordele

omkostningerne anderledes.

Energistyrelsen har i et notat af 14. september 2015 også regnet på omkostnin-

gerne ved at opfylde 40-procentsmålsætningen. Styrelsen tager også udgangs-

punkt i virkemiddelkataloget, men har valgt en anden sammensætning af

virkemidler end Klimarådet. I den ene af Energistyrelsens to pakker friholdes

landbruget, mens der iværksættes virkemidler inden for både energi og trans-

port. Denne pakke har en samlet årlig omkostning på 1.547 mio. kr. Det høje

tal skyldes især samfundsøkonomisk dyre tiltag i transportsektoren. Den anden

pakke indeholder betydelige reduktioner i landbruget. Her udgør den årlige

omkostning -90 mio. kr. – altså en lille samfundsøkonomisk gevinst, som dog er

markant mindre end gevinsten i Klimarådets omkostningsminimeringspakke.

Forskellen skyldes blandt andet, at Energistyrelsen også har medtaget virkemid-

ler i landbruget, som er dyre samfundsøkonomisk, og at Klimarådet har medta-

get to supplerende og fordelagtige virkemidler, som fremmer varmepumper.

Virkemiddelkataloget angiver virkemidlernes årlige omkostninger. Det af-

hænger af alternativet, i hvor mange år disse omkostninger skal afholdes. Med al-

ternativet menes den udvikling, der vil ske, hvis Danmark ikke vælger at opfylde

40-procentsmålsætningen. Danmarks langsigtede klimamål står fast, uanset om

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Mio. kr. (2012-priser)

Stat

Erhverv

Husholdninger

I alt uden sideeffekter

Sideeffekter

I alt

Omkostningsminimeringspakken

904

301

-865

340

-1.446

-1.106

Ikke-landbrugspakken

891

-66

-842

-17

149

132

Tabel 3.2

Årlige samfundsøkonomiske nettoomkostninger ved at indfri 40-procentsmålsætningen. Et negativt tal angiver

en gevinst. Begge pakker minimerer de samfundsøkonomiske omkostninger, dog friholder ikke-landbrugspak-

ken landbruget for tiltag.

Anm.: Virkemiddelkataloget indeholder sektorspecifikke omkostninger for stat, erhverv og husholdninger.

Forskellen op til de samlede omkostninger er i tabellen anført som sideeffekter. I omkostnings-

minimeringspakken er sideeffekterne på -1.446 mio. kr. primært udtryk for forbedringer af vandmiljøet

fra reduceret kvælstofudledning. I ikke-landbrugspakken er sideeffekterne på 149 mio. kr. primært et

udtryk for indregning af kvoteprisen i virkemidler inden for kvotesektoren.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af virkemiddelkataloget.

40-procentsmålsætningen opfyldes eller ej. Desuden vil Danmark sandsynligvis

af EU blive pålagt en ambitiøs reduktionsmålsætning i 2030 for ikke-kvotesek-

toren, det vil sige især for landbrug og transport. Derfor vil mange af pakkernes

virkemidler eller tilsvarende tiltag skulle gennemføres alligevel på et senere

tidspunkt. Det betyder, at de årlige omkostninger fra tabel 3.2 kun vil skulle

gentages i kortere årrække, indtil senere målsætninger længere ude i fremtiden

kræver handling. En stor del af omkostningerne ved 40-procentsmålsætningen

kan derfor opfattes som en fremrykning af investeringer og tiltag, der alligevel

skal foretages inden for en kort tidshorisont.

40-procentsmålsætningen nås bedst med en bred vifte af virkemidler

PSO står for

Public Service

Obligations

og omfatter de

omkostninger, som Energinet.dk afhol-

der på samfundets vegne.

Det er primært tilskud til vedvarende

energi, decentral kraftvarme og forsk-

ning inden for miljøvenlig energi. PSO

finansieres som en ekstra tarif

på elregningen.

Der er stor usikkerhed om, hvor effektive de enkelte klimapolitiske virkemidler

er, og hvor meget udledningerne yderligere skal reduceres, for at Danmark kan

leve op til målet om en reduktion på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. De to pak-

ker med virkemidler, som Klimarådet har sammensat, skal derfor kun ses som

indikationer af, hvordan 40-procentsmålsætningen kan realiseres på en omkost-

ningseffektiv måde. Nogle af virkemidlerne forekommer som en oplagt god ide

at iværksætte, mens der kan være behov for mere dybtgående analyser, før andre

virkemidler tages i brug. Tabel 3.3 oplister virkemidlerne i de to pakker. Mange

virkemidler går igen i begge pakker, men flere hører kun til i én af pakkerne, fx

virkemidler inden for landbruget.

På energiområdet indgår etablering af henholdsvis 200 MW landvind og 200

MW kystnær havvind støttet gennem PSO-afgiften. Landmøller er det billigste

af de to tiltag og synes derfor oplagt at lægge ud med. Kystnære møller er ikke

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Danmarks langsigtede klimamål står

fast, uanset om 40-procentsmålsætningen

opfyldes eller ej. Desuden vil Danmark

sandsynligvis af EU blive pålagt en ambitiøs

reduktionsmålsætning i 2030 for ikke-

kvotesektoren, det vil sige især for land-

brug og transport. Derfor vil mange af

pakkernes virkemidler eller tilsvarende

tiltag skulle gennemføres alligevel på

et senere tidspunkt.

“

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

nødvendige i omkostningsminimeringspakken. Man kan sætte spørgsmålstegn

ved, om en kystnær havvindmøllepark kan komme i drift inden 2020. Det vil

især kræve, at hørings- og udbudsfaser forløber uden forsinkelser. Afgiftslem-

pelse af energiafgiften for varmepumper er et andet betydende virkemiddel

på energiområdet. Det er beskrevet nærmere i boks 3.2. Bemærk at flere store

varmepumper kræver opførelse af 100 MW ekstra landvind i tillæg til de 200

MW, der nævnes ovenfor. Det bør undersøges, om de i alt 300 MW landvind

kan opføres uden store ekstraomkostninger til nabokompensation og lignende.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan virkemiddelkatalogets skyggepris risikere at

være undervurderet. El til individuelle varmepumper antages at blive dækket af

en forøgelse af den generelle elproduktion med det mix af vedvarende og fossil

energi, der til en hver tid gælder.

Transporten fylder meget lidt i pakkerne. Det skyldes, at transportvirkemidler

ifølge virkemiddelkataloget generelt har høje skyggepriser. Der er dog god sam-

fundsøkonomi i at promovere grøn, brændstoføkonomisk erhvervstransport

gennem tilskud og certificeringsordninger, ligesom man kan overveje at stille

krav til det offentliges indkøb af transport i forhold til fx brændstoføkonomi.

Ingen af disse to virkemidler har dog et væsentligt reduktionspotentiale i 2020,

men man må forvente, at Danmarks kommende reduktionsforpligtigelse for

ikke-kvotesektoren i 2030 vil aktualisere behovet for nye klima-politiske virke-

midler i transportsektoren.

Et betydeligt antal virkemidler i omkostningsminimeringspakken vedrører land-

bruget, og gevinsten i form af sideeffekterne i omkostningsminimeringspakken

stammer næsten udelukkende fra tiltag i landbruget. Sideeffekterne består ho-

vedsageligt af miljøgevinster fra reduceret kvælstofudledning. Disse landbrugs-

virkemidler er først og fremmest samfundsøkonomisk fordelagtige på grund af

sideeffekterne, og de medfører ikke en umiddelbar finansiel gevinst for hverken

stat, erhverv eller husholdninger. En reduktion af kvælstofnormen kan reducere

udledningen af lattergas, der er en drivhusgas. Samtidig er der en positiv effekt på

vandmiljøet i Danmark af det lavere kvælstofforbrug. Fastholder man virke-

middelkatalogets værdi af kvælstofreduktionen, er der god samfundsøkonomi i

at sænke kvælstofnormen på konventionelle bedrifter. Nedsættes kvælstoffor-

bruget ved en mere målrettet regulering fremfor en generel normnedsættelse

for derved at få en større miljøgevinst, vil dette ligeledes have en gavnlig effekt

på drivhusgasudledningen. Tilsvarende synes det fornuftigt at skærpe kravene

til forskellige former for husdyrgødning. Reduktion af landbrugets udledning

af metan kan ske ved krav om, at gyllen skal forsures i stalden ved tilsætning af

svovlsyre. Kravet gælder kun nye staldanlæg, så det bør undersøges, om potentia-

let for 2020 stadig er så stort, som virkemiddelkataloget anslog i 2013.

Landbrugets dyrkning af jorden kan også skubbes i en klimavenlig retning. Her

synes krav om efterafgrøder og mellemafgrøder på sand- og lerjord at være mest

gunstige for samfundsøkonomien. Ved at stille krav om yderligere 240.000 ha for

hver af de to afgrødetyper kan der opnås en betydelig øget kulstoflagring i jorden.

Kulstoflagring sker også ved at give et ekstra tilskud til dyrkning af energipil.

Derudover kan dette virkemiddel fortrænge fossile brændsler i energiproduktio-

nen. Kun energipil på sandjord er der lige nu fornuftig samfundsøkonomi i.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Skyggepris

Reduktion i omkostnings-

minimeringspakken

1.000 ton CO

e i 2020

Reduktion i ikke-

landbrugspakken

1.000 ton CO

e i 2020

kr./ton CO

Krav om yderligere efterafgrøder på sandjord

og lerjord

Reduceret kvælstofnorm med 10 pct.

Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset

husdyrgødning

Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte

andre typer husdyrgødning

Tilskud til og certificering af virksomheds- og

kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Krav om yderligere mellemafgrøder på sandjord

og lerjord

Krav om forsuring af gylle i stald

Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte

nye teknologier

Tilskud til etablering af energipil til brug som

brændsel på sandjord

Lempelse af energiafgiften på el til individuelle

varmepumper

Lempelse af energiafgiften på el til store varmepumper

(suppleret med 100 MW ekstra landvind)

Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget

laktationsperiode

PSO-støtte til etablering af 200 MW nye landmøller

Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser

Krav til det offentliges indkøb af transport

Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret

med ambitiøs implementering af energi-

effektiviseringsdirektivet

PSO-støtte til etablering af 200 MW kystnær

havvindmøllepark

I alt

489

265

-2.235

-1.810

-1.663

156

175

-1.608

-585

-532

-417

-201

167

-194

145

-181

459

-104

120

-25

235

450

390

359

2.000

Tabel 3.3

Liste over virkemidler i Klimarådets to pakker. Virkemidlerne bygger på virkemiddelkataloget bortset fra de to

virkemidler om afgiftslempelse af varmepumper. Gule felter markerer Klimarådets supplerende virkemidler.

Anm.:

Virkemidlerne er analyseret separat. Yderligere analyser bør se på samspilseffekterne mellem

virkemidlerne, fx om indførelse af ét virkemiddel påvirker omkostningerne ved et andet. Enkelte

virkemidler i tabellen er i virkemiddelkataloget opdelt i to delvirkemidler. Fx er krav om efterafgrøder

opdelt i sandjord og lerjord med skyggepriser på henholdsvis -1.094 kr./ton og -3.375 kr./ton.

Kilde:

Det forklarer, hvorfor skyggepriskurven figur 3.10 starter ved -3.375.

Virkemiddelkataloget og egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Boks 3.2 Lempelse af energiafgiften på el til store

varmepumper og individuelle varmepumper

En stor del af danskernes opvarmning er i dag baseret på fossile brændsler. Ved

i stedet at benytte elektriske varmepumper kan CO

-udledningerne reduceres.

Dette gælder i dag, men især fremover i takt med, at der kommer mere og mere

vedvarende energi ind i elproduktionen.

Energistyrelsen forventer, at en stor del af opvarmningen i den decentrale

kraft-varmeforsyning i 2020 stadigvæk vil benytte naturgas, og at en stor del af

den individuelle opvarmning i husstandene vil være baseret på olie og naturgas.

Dette forventes på trods af, at nyinstallerede varmepumper samfundsøkonomisk

er billigere end både eksisterende, decentral naturgaskraftvarme og eksisteren-

de, individuelle oliefyr. Dette gælder selv, når el til varmepumperne produceres

på vindmøller. Nyinstallerede varmepumper vil dog stadigvæk være omkring

2.000 kr. dyrere om året end eksisterende individuelle naturgasfyr, hvor anskaf-

felsesomkostningen allerede er afholdt, men sammenlignet med nyinstallerede

naturgasfyr er nyinstallerede varmepumper samfundsøkonomisk billigere.

Energiafgiften på el og PSO-afgiften betyder, at fjernvarmeselskaberne og

husstandene ikke får den fulde, samfundsøkonomiske gevinst ved at skifte til var-

mepumper. Hvis afgiften på el reduceres til at modsvare energiafgiften på fossile

brændsler, tilskyndes fjernvarmeselskaberne og husstandene til at udskifte den

fossile opvarmning med varmepumper.

Klimarådet har på den baggrund regnet på to supplerende virkemidler, hvor

energiafgiften lempes for el til varmepumper. Det er antaget, at en lempelse af el-

afgiften, så den modsvarer afgiften på olie og naturgas, vil kunne flytte yderligere

15 pct. af naturgaskraftvarmen i 2020 over på store varmepumper. I beregningen

for store varmepumper er det antaget, at der opstilles vindmøller med en årlig

elproduktion, som modsvarer de store varmepumpers elforbrug. Meromkostnin-

gen ved vindmølleproduktionen er indregnet i de store varmepumpers elpris.

Klimarådet har også vurderet effekten ved at nedsætte elafgiften på el til indivi-

duelle varmepumper i husstandene. Beregningen bygger på antagelser om den

statistiske fordeling af varmeforbruget i de enkelte husstande og investeringerne

ved at skifte til en varmepumpe fra olie- og naturgasfyr. Det skønnes, at 60 pct.

af olieforbruget og 5 pct. af naturgasforbruget i 2020 kan flyttes til varmepum-

per ved at sænke elafgiften på el til opvarmning. Det er antaget, at den ekstra el

produceres til en pris svarende til den gennemsnitlige elpris pr. kWh i 2020 og

dermed med det gennemsnitlige CO

-indhold på det tidspunkt. Dette betyder

også, at der er indlagt en ekstra PSO-omkostning for de individuelle varmepum-

per på 18 øre/kWh.

Samlet set kan dette bidrage med en CO

-reduktion på ca. 580.000 ton i 2020.

Skyggeprisen på denne reduktion er negativ som følge af, at varmepumperne er

samfundsøkonomisk billigere end de fossile energikilder, de erstatter. For store

varmepumper er skyggeprisen -104 kr./ton, mens den er -181 kr./ton for de

individuelle varmepumper.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Miljøområdet er i pakkerne dækket af krav om biocover på lossepladser. Et så-

dan cover består af særlige biofiltre, som omdanner udsivende metan til mindre

skadeligt CO

. Kravet vil også skulle ledsages af et vist statsligt tilskud. Dette

virkemiddel har et betydeligt potentiale på næsten 400.000 ton i 2020, men det

bør undersøges nærmere, om potentialet stadig er til stede to år efter virkemid-

delkatalogets tilblivelse.

Virkemiddelpakkerne kan øge beskæftigelsen en smule på kort sigt

Virkemiddelkatalogets skyggepriser på klimapolitiske tiltag inkluderer forvrid-

ningstabet ved de skatter eller afgifter, som kan være nødvendige for at finan-

siere et virkemiddel. Forvridningstabet afspejler blandt andet, at højere skatter

og afgifter kan hæmme arbejdsudbuddet. Virkemiddelkataloget ser imidlertid

bort fra de virkninger på beskæftigelsen på kortere og mellemlangt sigt, der kan

opstå ved, at et virkemiddel påvirker den samlede efterspørgsel eller Danmarks

internationale konkurrenceevne. Selvom disse beskæftigelsesvirkninger er

midlertidige, har de en selvstændig interesse. Klimarådet har derfor foretaget et

skøn over de kort- og mellemfristede beskæftigelsesvirkninger af virkemiddel-

pakkerne ved brug af modellen ADAM for dansk økonomi. Desuden illustreres

de kortsigtede effekter på de offentlige finanser af at gennemføre pakkerne.

Nettovirkningen på beskæftigelsen er overordnet set et resultat af to modsa-

trettede effekter. På den ene side er der en positiv effekt fra de aktiviteter, fx

investeringer, som er nødvendige for at gennemføre tiltagene. På den anden side

er der en negativ effekt fra finansieringen af omkostningerne til tiltagene. Dette

kan fx være en effekt via den internationale konkurrenceevne. For at dække om-

kostningerne til at gennemføre tiltaget må virksomhederne øge afsætningspri-

sen, hvorved konkurrenceevnen forringes, så produktionen – og beskæftigelsen

– reduceres. En negativ finansieringseffekt kan også opstå ved, at husholdnin-

gerne pålægges en skat for at finansiere de omkostninger, staten har til tiltagene,

hvorved realindkomsten mindskes, så det private forbrug og dermed produk-

tion og beskæftigelse reduceres. På kort sigt vil den positive aktivitetsvirkning

typisk dominere, mens den negative finansieringseffekt typisk kommer mere

gradvist. På langt sigt vil der ikke være nogen effekt på beskæftigelsen, med min-

dre den strukturelle beskæftigelse er ændret som følge af fx skattetiltag. Der kan

derimod godt være en varig effekt på produktivitet og realløn. I denne beregning

er fokus på effekterne de førstkommende år.

Virkemiddelkataloget opgør årlige nettoomkostninger for stat, husholdninger

og erhverv. Nettoomkostningerne for de enkelte sektorer er som udgangspunkt

angivet som et årligt beløb i den 30-årige periode 2013-42. I nogle tilfælde dæk-

ker det over en reelt set permanent årlig udgift, fx krav til yderligere mellem- og

efterafgrøder i landbruget, mens der i andre tilfælde er tale om en engangsud-

gift, fx opstilling af vindmøller. I beregningen er det valgt at fastholde tilgangen

i virkemiddelkataloget, hvor alle nettoomkostninger er antaget at være fordelt

over en 30-årig periode, det vil i denne beregning sige fra 2016 til 2045. Dette

indebærer, at udgifter til investeringer, der foretages de første år, antages at

være lånefinansieret over 30 år.

Nogle af virkemidlerne er oplagt forbundet med en ekstra investering, og den

positive aktivitetsvirkning heraf indgår i beregningerne med ADAM. Det

ADAM er en makroøkonometrisk model

for dansk økonomi. Modellen udvikles og

vedligeholdes af Danmarks Statistik og

anvendes blandt andet af Finansmi-

nisteriet til konjunkturvurderinger og

til mellemfristede fremskrivninger i

de årlige konvergensprogrammer. Til

beregningerne er benyttet den officielle

version af ADAM, hvor der indgår Dan-

marks Statistiks empirisk funderede skøn

over prisfølsomheden i efterspørgslen

efter eksport- og importvarer, som er

afgørende for effekterne af en ændring

i danske virksomheders internationale

konkurrenceevne.

Bag virkemiddelkataloget ligger en bety-

delig mængde beregninger, og det har

ikke været muligt for Klimarådet at forhol-

de sig til de bagvedliggende beregninger

i detaljer. Beregningerne i dette afsnit skal

dermed kun ses som en illustration af de

mulige effekter på beskæftigelse mv.

For erhvervenes vedkommende er

nettoomkostningerne indlagt i ADAM-

beregningen som en øget produktions-

omkostning, der overvæltes i produkt-

ionspriserne og dermed forværrer kon-

kurrenceevnen. For husholdningerne er

der især tale om en nettogevinst i for-

hold til forbruget af el og varme. Statens

nettoomkostninger skyldes især pro-

venutab fra afgifter. Det er beregnings-

teknisk forudsat, at de beregnede netto-

omkostninger for staten finansieres ved

en stigning i bundskattesatsen. Dermed

er husholdningernes nettoomkostninger

omtrent 0, og der antages derfor ikke at

være nogen ændring i arbejdsudbuddet.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

drejer sig især om installation af varmepumper og opstilling af vindmøller. I

mindre omfang er der også investeringsomkostninger forbundet med for-

suringsanlæg i nye stalde og etablering af biocover på lossepladser. Samlet set

skønnes der at være tale om et investeringsomfang på godt 12 mia. kr. opgjort i

2012-priser i omkostningsminimeringspakken og godt 15 mia. kr. i ikke-land-

brugspakken. I beregningen er det forudsat, at investeringerne fordeles ligeligt

over de fem år 2016-20.

En gennemførelse af omkostningsminimeringspakken skønnes på baggrund af

modelberegninger med ADAM at øge beskæftigelsen med omkring 1.000 per-

soner på kort sigt, hvis de beregnede nettoomkostninger for staten ved tiltagene

i pakken finansieres ved en stigning i bundskattesatsen på knap 0,1 pct.point.

Dette er illustreret med den grønne kurve i figur 3.11. I ikke-landbrugspakken

er investeringsomfanget større og nettoomkostningerne for erhvervene lavere,

og en gennemførelse af denne pakke skønnes på baggrund af modelberegninger-

ne at kunne øge beskæftigelsen på kort sigt med op mod 3.000 personer. Dette

er illustreret med den blå kurve i figur 3.11.

De offentlige finanser påvirkes umiddelbart af nettoomkostningerne på ca. 0,9

mia. kr. årligt svarende til knap 0,05 pct. af BNP. I modelberegningen er det

forudsat, at disse omkostninger finansieres ved en stigning i bundskattesatsen,

så der ingen direkte effekt er på den offentlige saldo af pakkerne. De første år er

der dog en afledt positiv effekt fra den midlertidigt øgede beskæftigelse. Ifølge

modelberegningerne vil der kunne opnås en lille forbedring af de offentlige

finanser ved gennemførelse af omkostningsminimeringspakken de første fem

år, hvor tiltagene indfases. I årene derefter vil der være tale om en forværring af

de offentlige finanser på op mod 0,07 pct. af BNP, hvilket er et spejlbillede af be-

skæftigelsesudviklingen. Dette er illustreret med den grønne kurve i figur 3.12.

Ikke-landbrugspakken vil ifølge modelberegningerne kunne give en forbedring

af de offentlige finanser på ca. 0,08 pct. af BNP de første år, hvilket er illustreret

med den blå kurve i figur 3.12.

En væsentlig del af statens provenutab fremkommer ved, at energiafgiften

på el til varmepumper sænkes. Det tab er dog sandsynligvis overvurderet, da

afgiftsnedsættelsen også vil betyde, at noget af den afgiftsfritagede opvarmning

med biomasse i stedet overgår til varmepumper, hvor der stadig vil blive pålagt

en afgift. De angivne tal for statens provenutab må derfor betragtes som et

pessimistisk skøn.

Det er dyrt at se bort fra virkemidler i landbruget

Der er samfundsøkonomisk værdi i at lade landbruget stå for en betydelig del

af reduktionen frem mod 2020. Det skyldes særligt de positive sideeffekter på

vandmiljøet. Disse effekter har værdi i sig selv, men de bidrager også til at opfyl-

de de krav til vandmiljøkvaliteten, som Danmark skal leve op til ifølge EU’s

vandrammedirektiv. Det vil under alle omstændigheder kræve tiltag, hvis Dan-

mark skal leve op til vandrammedirektivets krav, og det vil derfor være hensigts-

mæssigt at vælge tiltag, som også reducerer drivhusgasudledningen.

Økonomien er dog presset i mange landbrugsbedrifter. I den nuværende situ-

ation kan en ekstra belastning i form af reduktionsomkostninger medføre flere

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

1.000

pers.

-1

-2

-3

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Omkostningsmini-

meringspakke

Ikke-landbrugs-

pakke

Figur 3.11

Beskæftigelseseffekt ved gennemførelse af omkostningsminimeringspakken og ikke-landbrugspakken.

Kilde:

Egne beregninger med ADAM.

Pct. af

BNP

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

-0,02

-0,04

-0,06

-0,08

-0,10

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Omkostningsmini-

meringspakke

Ikke-landbrugs-

pakke

Figur 3.12

Effekten på den offentlige saldo ved gennemførelse af omkostningsminimeringspakken og ikke-landbrugspakken.

Anm.:

Kilde:

BNP er ca. 2.000 mia. kr. i 2015 ifølge regeringens seneste konvergens program (KP15). Et overskud på

eksempelvis 0,02 pct. af BNP svarer dermed til ca. 400 mio. kr.

Egne beregninger med ADAM. Beregningerne er dokumenteret i et baggrundsnotat på Klimarådets

hjemmeside.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

konkurser i landbruget. Det kan få en negativ afsmittende effekt på banksek-

toren, hvilket kan svække den finansielle stabilitet, ligesom beskæftigelsen i

landets yderområder kan blive påvirket negativt. Disse forhold må inddrages,

når der skal vælges virkemidler, men som det fremgår af tabel 3.2, vil det være

væsentligt fordyrende for samfundet, hvis landbruget helt friholdes for at

bidrage til reduktionerne. Det er derfor vigtigt at holde sig to forhold for øje: For

det første består nogle af virkemidlerne i landbruget af tilskud og ikke af krav

og afgifter. Disse virkemidler vil ikke belaste erhvervet. For det andet vil man

på anden vis kunne kompensere landbruget for højere omkostninger, hvis man

ønsker det politisk.

Landbruget har siden 1990 reduceret drivhusgasudledningerne procentvis

omtrent lige så meget som gennemsnittet af de øvrige sektorer. DCE – Nati-

onalt Center for Miljø og Energi – som fremskriver landbrugets udledninger,

venter imidlertid en nogenlunde stabil udledning fra landbruget indtil 2020,

mens Energistyrelsen venter en reduktion på ca. 20 pct. fra 2013 til 2020 for

Danmark som helhed.

Det taler for, at landbruget ikke friholdes, hvis der skal

foretages yderligere reduktioner frem mod 2020. Frem mod 2030 vil Danmark

som minimum skulle fastholde reduktionstempoet i ikke-kvotesektoren, hvortil

landbrugets udledninger hører, for at leve op til de mål, som EU opstiller. Det

taler også for, at landbruget – såvel som de øvrige ikke-kvoteomfattede sektorer

– med fordel kan bidrage med ekstra reduktioner allerede før 2020 for at udjæv-

ne omstillingen mod 2030.

Hyppige skift i klimamålsætninger kan skade klimapolitikkens troværdighed

Efter Klimarådets opfattelse er det uheldigt, hvis de danske klimamålsætninger

ændres hyppigt. Særligt på energiområdet er investeringerne langsigtede, og

derfor har investorerne behov for stabile rammevilkår og politisk konsensus om

Danmarks klimaretning. Den danske klimapolitik mister noget af sin troværdig-

hed, hvis de vedtagne målsætninger ikke fastholdes.

Målsætninger inden 2050 har til formål dels at holde den akkumulerede udled-

ning nede og dels at holde omstillingen på sporet og i retning af det langsigtede

mål. 40-procentsmålsætningen i 2020 må derfor blandt andet vurderes ud fra,

om den er hensigtsmæssig i forhold til at sikre et omkostningseffektivt forløb

mod et lavemissionssamfund i 2050. I lyset af EU’s 2050-målsætning tolker

Klimarådet dette som en 80-95 pct. reduktion i drivhusgasudledningen relativt

til 1990, som det diskuteres i kapitel 2.

Figur 3.7 viser, hvordan målsætningen i 2020 relaterer sig til 2050-målsæt-

ningen, hvad enten denne bliver en reduktion på 80 eller 95 pct. Figuren viser,

at der ikke er den store forskel på 37 pct. og 40 pct. reduktion i 2020, når man

zoomer ud og ser udviklingen i det store perspektiv. De tre procentpoint er

forskellen mellem den stiplede røde linjes endepunkt i 2020 og den røde marke-

ring. Udviklingen mod 2050-målene er vist som rette, stiplede linjer, der starter

i seneste observation for den faktiske, korrigerede udledning i 2013. Det er ikke

givet, at den mest omkostningseffektive udvikling mod 2050 er en ret linje. Ikke

desto mindre giver figuren en god illustration af, at hverken 37 pct. eller 40 pct. i

2020 er et skridt tilbage i forhold til de langsigtede mål. At nå 40 pct. frem for 37

pct. vil bringe Danmark tættere på målet i 2050, men det er ikke altafgørende, at

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

det sker. Selv med 37 pct., som den seneste fremskrivning forudsiger, vil vi godt

kunne nå målet i 2050, hvis det nuværende tempo i omstillingen fastholdes.

Der er dog to argumenter for at holde fast i 40-procentsmålsætningen. For

det første peger analysen ovenfor på, at der kan være en samfundsøkonomisk

gevinst ved at nå målet. For det andet kan det styrke troværdigheden af det lang-

sigtede klimamål at fastholde det tidligere vedtagne mellemmål for 2020.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

3.4 Den danske klimaindsats i

internationalt perspektiv

Det lyder ofte i den danske debat, at Danmarks klima-

indsats er foran alle andres. Klimaindsatsen kan måles

på mange måder, men dette afsnit ser særligt på, hvor

meget Danmark og sammenlignelige lande har reduceret

udledningen af drivhusgasser siden 1990. Reduktionerne

på tværs af lande har forskellige årsager såsom ny tekno-

logi, øget energieffektivitet, ændret erhvervsstruktur og

forskelle i den økonomiske vækst. Kun nogle af årsagerne

kan siges at være forbundet med klimaindsats og grøn

omstilling. Fokuserer man særligt på netop disse årsager,

viser Klimarådets analyse, at den danske klimaindsats er

betydelig, men ikke unik i et internationalt perspektiv.

Er Danmark en klimaduks? Det fremføres med jævne mellemrum i den danske

debat, at Danmark er iklædt førertrøjen, når det gælder indsatsen mod klimafor-

andringerne. Udsagnet er korrekt, hvis man fokuserer på vindmøller. Vindener-

gi udgjorde i 2014 6,5 pct. af det faktiske danske energiforbrug og 43 pct. af den

danske elproduktion, hvilket giver os en førerposition globalt set.

Men de natio-

nale klimaindsatser indeholder bredere aspekter, fx andre vedvarende energikil-

der, bedre udnyttelse af energien og begrænsning af særligt udledende produk-

tionsformer. Derfor bør en vurdering af den danske klimaindsats fokusere på

det, der betyder noget for det globale klima, nemlig drivhusgasudledningen.

Nedenstående analyse er nærmere dokumenteret i et arbejdspapir på Klima-

rådets hjemmeside.

Den danske omstilling er markant, men ikke unik internationalt set

Et lands drivhusgasudledning (U) kan

skrives som U = Y

�½

U/Y, hvor Y er BNP.

Den relative ændring i U kan opdeles i

et bidrag fra ændringer i Y og et bidrag

fra ændringer i udledningsintensiteten

U/Y. Bidraget fra U/Y kan fortolkes som

omfanget af klimaomstillingen. Hvis den

relative vækst i U/Y kaldes f, og den re-

lative vækst i Y kaldes g, udregnes dette

bidrag som f + �½

�½

Mange ilande har reduceret deres udledning af drivhusgasser de seneste årtier.

Figur 3.13 viser, hvor meget Danmark og en række sammenlignelige lande har

reduceret udledningen fra 1990 til 2012. 1990 er det år, mange internationale

klimamålsætninger forholder sig til, mens 2012 er seneste år med tilstrækkeligt

data. Danmark har i perioden reduceret drivhusgasudledningen med ca. 25 pct.

Det er på linje med vore bedste nabolande i figuren, Tyskland og Storbritannien,

og mere end nordiske lande som Finland og Sverige. Rige lande uden for Europa

som fx USA og Japan har i samme periode oplevet en stigning i drivhusgasud-

ledningen. Til sammenligning er den samlede globale udledning vokset med ca.

44 pct., kraftigt hjulpet på vej af Kina, der i perioden har øget udledningen med

næsten 300 pct.

To modsatrettede effekter er på spil i figur 3.13. På den ene side har landene

oplevet økonomisk vækst i perioden, hvilket trækker i retning af øget udled-

ning. På den anden side har alle lande i figuren omstillet deres økonomi i en

mere klimavenlig retning på den måde, at økonomiens udledningsintensitet

målt som udledningen relativt til BNP er faldet. Det trækker i retning af re-

duceret udledning. For syv ud af figurens elleve lande dominerer sidstnævnte

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

effekt. Udledningsintensiteten er illustreret i figur 3.14. Kun Norge, Sverige

og Japan udledte i 1990 mindre end Danmark set i forhold til økonomiens

størrelse. I 2012 gælder dette kun for Norge og Sverige. Japan udledte relativt

meget i 2012 på grund af Fukushima-ulykken året før, som medførte, at atom-

kraft blev udskiftet med fossile brændsler.

Man kan statistisk opdele de procentvise ændringer i udledningen i de to ef-

fekter – altså et bidrag fra økonomisk vækst og et bidrag fra omstilling af øko-

nomien. Figur 3.15 viser opdelingen i de to bidrag. De mørke bjælker angiver,

hvor meget faldet i udledningsintensiteten har bidraget til det procentvise fald

i drivhusgasudledningen, og de lyse bjælker angiver, hvor meget den økono-

miske vækst isoleret set har øget udledningerne. Bjælkerne i figur 3.15 giver

tilsammen bjælkerne i figur 3.13. De mørke bjælker kan tolkes som et mål for

klimaomstillingen i landene. Danmark er fjerdebedst ud af figurens elleve lan-

de. Storbritannien og Sverige har haft den største omstilling, mens Danmark

sammen med Holland ligger forrest i et stort midterfelt.

Danmark har haft en lav økonomisk vækst i perioden. Kun Japans og Tysk-

lands BNP er vokset procentvis mindre. Den lave danske vækst har bidraget

væsentligt til, at vi er et af de lande, der har haft den største reduktion af

udledningerne. Havde den danske vækst i BNP fx svaret til den svenske, ville

vores drivhusgasreduktion fra 1990 til 2012 kun have været 14 pct. i stedet for

de faktisk observerede 25 pct., hvis man antager, at ændringen i udlednings-

intensiteten ikke påvirkes af væksten i BNP. Dermed ville vi ikke have ligget

på andenpladsen blandt de elleve lande i figur 3.13, men kun have opnået en

placering som nummer fem. Hvis vi i stedet havde haft en BNP-vækst sva-

rende til gennemsnittet for alle de øvrige lande i figur 3.13, ville vi også have

opnået en placering som nummer fem. Så selv om Danmark er et af de lande,

der har reduceret drivhusgasudledningen allermest, falder vi tilbage, når der

korrigeres for den økonomiske udvikling og dermed fokuseres på omstillingen

til lavemissionssamfund.

BNP og udledningsintensiteten er dog næppe uafhængige størrelser. Når et

lands BNP pr. indbygger vokser, ser man typisk, at udledningsintensiteten

falder, fordi forbrugerne bruger den ekstra indkomst til i højere grad at efter-

spørge serviceydelser, som har en lille udledning. Hvis Danmark havde haft

en højere økonomisk vækst, kan det altså tænkes, at vi også ville have haft et

lidt større fald i udledningsintensiteten. Derfor skal man være forsigtig med

at tolke de to bidrag i figur 3.15 som fuldstændigt adskilte effekter. Alligevel

giver figuren en indikation af, hvad der har drevet udledningsreduktionerne i

de forskellige lande.

Hvad er der særligt sket i Storbritannien og Sverige, som har fremmet omstil-

lingen? Storbritannien er et af de ilande, som har oplevet den største forskyd-

ning af økonomien fra industrierhverv til serviceerhverv, særligt inden for den

finansielle sektor. Det gør, at økonomien bliver mindre udledningsintensiv.

Derudover oplevede Storbritannien i 1990’erne det såkaldte dash-for-gas,

hvor en stor del af landets kulfyrede kraftværker blev erstattet med gasfyrede

værker, som udleder mindre CO

. Sverige har i stor stil udfaset olie til opvarm-

ning og i industrien og erstattet det med biomasse og varmepumper.

Dash-for-gas er en populær betegnelse

for omstillingen af den britiske elsektor

til naturgas i 1990’erne. Fra kun at have

udgjort få procent af produktionskapa-

citeten, stod gasfyrede kraftværker ved

slutningen af årtiet for omkring en fjerde-

del. Udviklingen var blandt andet drevet

af lave gaspriser og en regulering, der

gjorde gas attraktiv i forhold til fx kul.

Metoden kaldes dekomponering. Den

uddybes i et arbejdspapir på Klimarådets

hjemmeside klimaraadet.dk.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Storbritannien

Danmark

Tyskland

Sverige

Finland

Holland

USA

Norge

Japan

Canada

Australien

Pct.

-30

-20

-10

Figur 3.13

Danmarks og ti sammenlignelige landes ændring i den samlede drivhusgasudledning fra 1990 til 2012. Negative

tal repræsenterer en reduktion i udledningen.

Anm.:

Kilde:

BNP er købekraftskorrigeret og målt i reale 2010-priser.

EEA og OECD.

Kg CO

/USD

1990

2012

0,8

1,0

0,6

0,4

0,2

0,0

Australien

Danmark

Canada

Tyskland

Finland

Holland

Japan

USA

Norge

Storbritannien

Sverige

Figur 3.14

Danmarks og ti sammenlignelige landes samlede drivhusgasudledning i forhold til BNP i 1990 og 2012 målt i kg

-ækvivalenter pr. dollar. Denne ratio kaldes også økonomiens udledningsintensitet.

Anm.:

Kilde:

BNP er målt i reale 2010-priser.

EEA, Eurostat, OECD samt egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Storbritannien

Sverige

Holland

Danmark

Australien

Finland

USA

Tyskland

Norge

Canada

Japan

Bidrag fra

omstilling

Bidrag fra

økonomisk vækst

Pct.

-80 -70 -60 -50 -40 -30 -20

-10

Figur 3.15

Danmarks og ti sammenlignelige landes procentvise ændring i drivhusgasudledningen fra 1990 til 2012 opdelt i

bidraget fra økonomisk vækst, det vil sige øget BNP, og bidraget fra omstillingen af økonomien, det vil sige

mindre udledning i forhold til BNP.

Anm.:

Kilde:

Summen af “Bidrag fra omstilling” og “Bidrag fra økonomisk vækst” give den samlede ændring i

udledningen som vist i figur 3.13.

EEA, Eurostat, OECD samt egne beregninger. Se arbejdspapir på Klimarådets hjemmeside.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Landenes forskellige udgangspunkter i 1990 kan give anledning til diskussion.

Det kunne tænkes, at den relativt lille danske omstilling kan forklares med, at

det danske potentiale for reduktioner af udledningen var dårligere end nabo-

landenes i 1990, fordi vi allerede på det tidspunkt havde en lav udlednings-

intensitet. Med andre ord havde de øvrige lande måske flere lavthængende

frugter end Danmark i 1990. Som figur 3.14 viser, var udledningerne relativt

til BNP i 1990 dog højere i Danmark end i både Sverige og Norge, som er be-

gunstiget af gode muligheder for vandkraft, men lavere end i fx Tyskland, Hol-

land, Finland og Storbritannien, som alle havde betydeligt mere tung industri

end Danmark. Argumentet om de manglende danske lavthængende frugter

kan derfor muligvis forklare, hvorfor Storbritannien har klaret sig bedre end

Danmark, men det kan ikke forklare den svenske førerposition.

Danmarks omstilling af energiproduktionen er ikke enestående

Det fortælles ofte om Danmark, at vi i særlig grad har omstillet energiproduk-

tionen til vedvarende energi. Men andre lande har også formået at omstille

energiproduktionen til mindre udledende teknologier, hvad enten det er inve-

steringer i vind, sol eller biomasse eller skift fra afbrænding af kul til afbræn-

ding af naturgas.

Energi er den helt afgørende faktor for et lands drivhusgasudledning. Om-

stillingen af økonomien i en mindre udledende retning er derfor i høj grad et

spørgsmål om omstilling af håndtering af energi. Denne omstilling kan deles

op i to effekter: mere effektiv udnyttelse af energien og mindre udledning fra

den producerede og forbrugte energi. Ved at bryde omstillingsbidraget ned i

disse to effekter kan man give et bud på, om vi i Danmark internationalt set har

været dygtige til at ændre vores energiforbrug til mere vedvarende energi.

Opsplitningen af omstillingsbidraget tager udgangspunkt i den såkaldte

Kaya-identitet. Tabel 3.4 bryder den procentvise ændring i drivhusgasudled-

ningen ned i fire bidrag, hvor både omstillingsbidraget og bidraget fra øko-

nomisk vækst fra figur 3.15 opdeles i to underbidrag. Bidraget fra økonomisk

vækst kan opsplittes i et bidrag fra befolkningsvækst og i et bidrag fra øget

velstand målt som BNP pr. indbygger. Begge bidrag trækker i retning af øget

udledning. Opdelingen viser, at det lille danske bidrag fra økonomisk vækst

både skyldes en lille befolkningstilvækst og en relativt svag udvikling i BNP

pr. indbygger. Tabellen viser også, at den høje befolkningstilvækst i lande som

Australien, Canada og USA er en hovedforklaring på, at disse lande i modsæt-

ning til de europæiske lande har øget deres udledninger.

Bidraget fra omstilling nedbrydes også i to underbidrag. Det ene underbidrag

kommer fra øget energieffektivitet, det vil sige lavere energiforbrug i forhold

til BNP, og trækker i retning af mindre udledning. Det andet underbidrag

kommer fra ændret udledning set i forhold til energiforbruget og kan fx

skyldes erstatning af kulkraft med vindmøller eller naturgas. Hvis mængden

af CO

pr. produceret energienhed falder, trækker det selvsagt i retning af

mindre udledning.

Det særligt interessante i tabel 3.4 er opsplitningen af omstillingsbidraget.

Danmark opnår et pænt bidrag fra ændret udledning i forhold til energiforbruget,

Kaya-identiteten opdeler drivhusgas-

udledningen i fire dele. Matematisk kan

den skrives som U = U/E

�½

E/Y

�½

Y/P

�½

hvor U er drivhusgasudledningen, E er

energiforbruget, Y er BNP og P er befolk-

ningstallet. Identiteten er opkaldt efter

den japanske økonom Yoichi Kaya

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Bidrag fra omstilling

Ændring i drivhus-

gasudledning

-24,8

-20,8

4,5

-13,3

-24,8

-9,5

-25,3

4,3

18,2

31,0

8,8

Bidrag fra ændret

udledning ift.

energiforbruget

-24,7

-28,0

-29,0

-29,1

-14,5

-27,9

-19,7

-7,3

-2,0

-14,9

5,8

Bidrag fra øget

energieffektivitet

-30,4

-36,4

-22,9

-23,5

-37,8

-28,2

-44,8

-45,1

-37,2

-37,8

-18,0

Bidrag fra økonomisk vækst

Bidrag fra øget

velstand

22,8

33,6

38,7

31,3

24,5

35,0

29,8

32,6

31,9

50,0

17,8

Bidrag fra større

befolkning

7,6

10,0

17,8

8,0

3,1

11,5

9,5

24,0

25,6

33,7

3,3

Pct.

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Tyskland

Holland

Storbritannien

USA

Canada

Australien

Japan

Tabel 3.4

Danmarks og ti sammenlignelige landes procentvise ændring i drivhusgasudledningen fra 1990 til 2012 opdelt

i bidrag fra ændret udledningsintensitet i energiproduktionen, øget energieffektivitet, øget velstand (BNP pr.

indbygger) og større befolkning.

Anm.: Summen af de fire bidrag giver væksten i drivhusgasudledningen i venstre kolonne.

Kilder: EEA, Eurostat, OECD samt egne beregninger. Se arbejdspapir på Klimarådets hjemmeside.

men lande som Sverige, Norge, Finland, og Holland har endnu større bidrag her-

fra. For Sveriges vedkommende skyldes det store bidrag især udfasningen af olie i

industri og opvarmning, mens man frem for kul og olie i stadig større grad bruger

biomasse i Finland og naturgas i Holland. I Danmark har vi reduceret vores brug

af kul siden 1990, men ca. 40 pct. af el- og fjernvarmeproduktionen er stadig ba-

seret på kul.

Man må dog huske, at et lands samlede udledning indeholder dele,

som ikke er knyttet til energiforbruget. Det gælder særligt udledningerne fra

landbruget, som fylder meget i Danmark. Derfor skal man være varsom med at

læse for meget ud af bidraget fra ændret udledning i forhold til energiforbruget.

Det danske bidrag fra forbedret energieffektivitet er lavere end det tilsvaren-

de bidrag i lande som fx USA, Storbritannien og Sverige. Det viser, at vi ikke

har formået at reducere energiforbruget i pct. af BNP i samme grad som disse

lande. Med til denne historie hører dog, at Danmark i både 1990 og 2012

havde det mindste energiforbrug i forhold til BNP af alle lande i tabel 3.4. Det

indikerer, at Danmark allerede før 1990 har ydet en indsats for at forbedre

energieffektiviteten.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Det fortælles ofte om Danmark,

at vi i særlig grad har omstillet

energiproduktionen til vedvarende

energi. Men andre lande har også

formået at omstille energiproduktionen

til mindre udledende teknologier, hvad

enten det er investeringer i vind, sol eller

biomasse eller skift fra afbrænding af

kul til afbrænding af naturgas.

“

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Den danske omstilling er også drevet af ændret erhvervssammensætning

Bidraget fra omstillingen skyldes ikke kun overgang til vedvarende energi og

energieffektivisering. Også ændringer i erhvervssammensætningen har betyd-

ning. Hvis et land forskyder sin produktion mod sektorer med lille drivhusgas-

udledning, vil den samlede udledning alt andet lige reduceres. Et eksempel er for-

skydningen fra industrierhverv til serviceerhverv, som de fleste lande har oplevet

de seneste mange årtier.

En ændret erhvervssammensætning kan skyldes, at vi forbruger anderledes, og

at produktionen derfor tilpasser sig. Hvis vi forbruger mindre udledende varer

og tjenesteydelser, opstår en reel gevinst for det globale klima. Produktionen

kan dog også ændre sig, selv om forbrugsmønstrene ikke gør. Det sker, når den

internationale arbejdsdeling forrykkes, fx når vi i højere grad får vores CO

-in-

tensive industriprodukter fremstillet i Østen. Hvis udflytningen af CO

-inten-

siv produktion skyldes national klimapolitik, er der tale om CO

-lækage. Det

hjælper ikke det globale klima.

Tabel 3.5 bryder den procentvise ændring i drivhusgasudledningen ned på

en anden måde end tabel 3.4. Omstillingsbidraget er nu opdelt i underbidrag

fra ny teknologi og fra ændret erhvervssammensætning. Førstnævnte bidrag

kommer fra overgang til vedvarende energi og mere energieffektive processer i

industri og husstande, som sænker udledningerne pr. produceret enhed inden

for den enkelte sektor. Sidstnævnte bidrag skyldes som nævnt forskydninger

mellem udledningsintensive og mindre udledningsintensive erhverv. Tabellen

indeholder kun europæiske lande, da der ikke findes sammenlignelige tal for

landene uden for Europa. Danmark er det land ud af tabellens syv lande, som får

det største bidrag til udledningsreduktionen fra ændret erhvervssammensæt-

ning. Den danske erhvervsstruktur er altså i højere grad i de øvrige lande blevet

Bidrag fra omstilling

Ændring i drivhus-

gasudledning

-24,8

-20,8

4,5

-13,3

-24,8

-9,5

-25,3

Bidrag fra ny

teknologi

-28,0

-54,8

-38,2

-42,7

-51,4

-31,8

-42,9

Bidrag fra ændret

erhvervs-

sammensætning

-27,1

-9,6

-13,7

-9,9

-0,9

-24,3

-21,6

Bidrag fra økonomisk vækst

Bidrag fra øget

velstand

22,8

33,6

38,7

31,3

24,5

35,0

29,8

Bidrag fra større

befolkning

7,6

10,0

17,8

8,0

3,1

11,5

9,5

Pct.

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Tyskland

Holland

Storbritannien

Tabel 3.5

Danmarks og seks sammenlignelige landes procentvise ændring i drivhusgasudledningen fra 1990 til 2020

opdelt i bidrag fra ny teknologi, ændret erhvervssammensætning, øget velstand (BNP pr. indbygger) og større

befolkning.

Anm.: Summen af de fire bidrag giver væksten i drivhusgasudledningen i venstre kolonne. Bidraget fra

ændret erhvervssammensætning vil altid afhænge af graden af opdeling af erhvervene. I denne

analyse er økonomien opdelt i elleve erhverv.

Kilde:

EEA, Eurostat, OECD samt egne beregninger.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

forskudt i en mindre udledningsintensiv retning, blandt andet ved at serviceer-

hvervene har vundet frem på bekostning af industri og landbrug. Også Holland

og Storbritannien har oplevet en betydelig vækst i serviceerhvervenes andel af

den samlede økonomi.

Der findes ikke en entydig måde at udregne bidraget fra ændret erhvervssam-

mensætning på. Det vil altid afhænge af, hvor fint erhvervene er opdelt. I denne

analyse er økonomien opdelt i elleve erhverv, hvilket betyder, at hvert erhverv

indeholder forskellige undererhverv, som kan have oplevet interne forskydning-

er. Sådanne forskydninger vil i tabel 3.5 indgå i bidraget fra ny teknologi og ikke

i bidraget fra ændret erhvervssammensætning. Men selv med dette forbehold

giver tabellen en indikation af, hvor meget ændret erhvervsstruktur har bidraget

til landenes udledningsreduktioner.

Søjlen i tabel 3.5 med bidraget fra øget velstand viser, at den svage vækst i det

danske BNP pr. indbygger har bidraget til, at vi er et af de lande, der har opnået

det største fald i drivhusgasudledningerne. Den lave danske velstandsstigning

afspejler, at vi har haft en svag produktivitetsudvikling i den betragtede periode.

Man kunne spørge, om det kan skyldes, at vi har ført en mere ambitiøs klima- og

energipolitik end andre lande, fx ved at stille større krav til virksomhederne

om energibesparelser og omstilling til vedvarende energi eller ved at beskatte

energiforbruget hårdere. Hvis dette var årsagen til den svage danske produk-

tivitetsudvikling, ville man vente, at den ringe produktivitetsvækst især havde

manifesteret sig i de mest energitunge brancher. Produktivitetskommissionens

analyser har imidlertid påvist, at det danske produktivitetsproblem primært er

koncentreret i de dele af servicesektoren, der kun i ringe grad er udsat for inter-

national konkurrence.

Disse brancher har et lavt energiforbrug pr. produceret

enhed. Der er derfor ikke grund til at tro, at den lave danske produktivitetsvækst

og deraf følgende forbedring af vores klimaregnskab kan forklares ved, at vi har

ført en (over)ambitiøs klimapolitik.

Vurderingen af de nationale klimaindsatser er løbende genstand for diskussi-

on. Hvis klimapolitiske tiltag betyder, at CO

-intensiv industri flytter til andre

lande, hvorfra de samme forbrugsgoder blot importeres, reduceres den globale

udledning ikke. Det medfører i stedet den føromtalte CO

-lækage. Klimatiltag,

som resulterer i CO

-lækage, bør dog medregnes i landenes klimaindsats, hvis

man vil opgøre de nationale udledninger. Det er typisk nationale udledninger,

der er i fokus i klimamålsætninger og -forpligtigelser. Derimod bør sådanne

tiltag ikke medregnes, hvis man fokuserer på de globale udledninger. Derfor er

det et emne for diskussion, om bidraget fra ændret erhvervssammensætning bør

tages i betragtning, når verdens klimaduks skal kåres. Særligt fordi dette bidrag

er et resultat af mange andre forhold end lige klimatiltag.

Hvordan skal man overhovedet definere et lands udledning af drivhusgasser?

Klimamålsætninger for Danmark fokuserer på udledningerne fra dansk grund,

men det geografiske fokus kan diskuteres. Nogle vil påpege, at den danske

klimaindsats slet ikke skal måles ud fra udledningen fra dansk grund, men ud fra

udledningen forårsaget af vores forbrug, uanset hvor i verden vores forbrugsgo-

der stammer fra. Der er dog metodiske vanskeligheder ved at måle den forbrugs-

relaterede udledning. Dertil kommer, at Danmarks målsætninger alle vedrører

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

vores egen, nationale udledning, blandt andet fordi den er nemmere for os at re-

gulere. Derfor er det den, som Klimarådet i denne rapport beskæftiger sig med.

Danmark er ikke klodens eneste klimaduks

Det er en kompliceret øvelse at sætte tal på Danmarks klimaindsats. Der eksiste-

rer ikke én sandhed, men ikke desto mindre kan denne analyse give en indikati-

on af den danske klimaindsats sammenlignet med landene omkring os.

Den danske omstilling af økonomien i en mere klimavenlig retning har været

betydelig, men det har også været tilfældet i andre lande. Danmark er et af de

rige lande, som har reduceret udledningen mest siden 1990, men det skyldes

ikke kun omstilling af økonomien, men også at vores økonomi ikke er vokset

så hurtigt som økonomien i landene omkring os. Der er derfor ikke belæg for,

at Danmark ligger foran alle andre, når det gælder klimaindsats. Det hører dog

med til historien, at Danmark allerede i 1990 var et af de lande, der havde lavest

udledning i forhold til økonomiens størrelse. Det gode udgangspunkt kan have

gjort det sværere at opnå yderligere reduktioner.

I Danmark bryster vi os ofte af, at vi har været særdeles gode til at omstille

vores produktion til mindre udledende teknologier. Ser man på udviklingen

siden 1990, peger tallene dog ikke på, at Danmark har ydet en større indsats på

dette punkt end andre sammenlignelige europæiske lande – snarere tværti-

mod. Den danske reduktion i udledningerne skyldes i høj grad, at vi har ændret

vores erhvervsstruktur mod erhverv, der udleder færre drivhusgasser. Denne

effekt er også til stede i de øvrige lande, men den har været særligt fremtræ-

dende i Danmark.

Der er naturligvis aspekter af klimaindsatsen, som ikke afspejles af de nationale

udledninger. Et eksempel på dette er eksport af grønne teknologier, produkter

og tjenesteydelser. Danmarks Statistik har estimeret den danske grønne eksport

i 2014 til 72 mia. kr.

Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især

i form af vindmøller. De 72 mia. kr. svarer til ca. 3,7 pct. af BNP. Til sammenlig-

ning havde Tyskland og Sverige en grøn eksport på henholdsvis 0,9 pct. og 1,1

pct. af BNP.

Disse tal viser, at Danmark bidrager mere til den globale klimaind-

sats gennem vores eksport end andre lande.

Så er Danmark førende på klimaområdet? Vi har gjort en betydelig indsats på

klimaområdet, men vi står ikke alene. Danmark er altså ikke en ensom udbryder

på klimaområdet, men snarere del af en udbrydergruppe sammen med andre

ambitiøse lande.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Den danske omstilling af økonomien

i en mere klimavenlig retning har været

betydelig, men det har også været

tilfældet i andre lande. Danmark er et

af de rige lande, som har reduceret

udledningen mest siden 1990, men det

skyldes ikke kun omstilling af økonomien,

men også at vores økonomi ikke er

vokset så hurtigt som økonomien i

landene omkring os.

”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

3.5 Konklusioner og anbefalinger

Kapitlet har redegjort for status for de danske klimamål-

sætninger og analyseret dels omkostningerne ved at

overholde det nationale mål om en drivhusgasreduktion

på 40 pct. i 2020 og dels den danske reduktionsindsats

i forhold til sammenlignelige lande.

Hovedbudskaberne i kapitlet er:

→

Hvis målet om et lavemissionssamfund i 2050 skal nås, vil alle sektorer blive

nødt til at reducere deres udledninger betydeligt i de kommende årtier.

→

Danmark vil opfylde sine internationale klimapolitiske forpligtelser

frem mod 2020.

→

Baseret på den seneste fremskrivning ventes Danmarks udledning af driv-

husgasser at være reduceret med ca. 37 pct. i 2020 i forhold til niveauet i

1990. Uden yderligere initiativer end de allerede besluttede forventes det

derfor ikke at være muligt at opfylde det nationale mål om en 40 procents

reduktion i 2020, som et flertal i Folketinget står bag.

→

Det er næppe afgørende for muligheden for at opfylde det langsigtede

klimapolitiske mål for 2050, om Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020

er reduceret med 37 pct. eller 40 pct. relativt til 1990. Den akkumulerede

udledning – som er det afgørende for klimaforandringerne – vil dog være

højere, hvis reduktionerne udskydes.

→

Klimarådet har med udgangspunkt i ministeriernes klimapolitiske virkemid-

delkatalog samt egne beregninger af potentialet i udbredelsen af varmepum-

per sammensat to pakker af eksempler på virkemidler, der skønnes at kunne

sikre opfyldelse af 40-procentsmålsætningen.

→

I Klimarådets “omkostningsminimeringspakke” udvælges de virkemidler, der

tilsammen vil sikre de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger ved

realisering af 40-procentsmålet. Denne pakke skønnes at medføre en sam-

fundsøkonomisk gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt, når man medregner sidege-

vinsterne ved et renere vandmiljø som følge af reduktionstiltag i landbruget

– og en årlig samfundsøkonomisk omkostning på lidt over 300 mio. kr., hvis

der ses bort fra sideeffekter. Pakken vurderes at indebære årlige merudgifter

for staten og erhvervene på henholdsvis ca. 900 mio. og 300 mio. kr., mens

husholdningerne skønnes at få en årlig merindtægt på knap 900 mio. kr.

→

Det vil dog være muligt at udjævne merindtægter og merudgifter mellem de

tre sektorer ved supplerende skatter eller afgifter. Eksempelvis kan den ak-

tuelle trængte økonomiske situation i landbruget tilsige, at erhvervet ikke be-

lastes for hårdt. Det kan ske ved at kompensere landbruget for omkostnings-

krævende reduktionskrav eller ved at friholde landbruget for reduktioner.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

→

I Klimarådets “ikke-landbrugspakke” friholdes landbruget helt fra at bidrage

til opfyldelse af 40-procentsmålet. Denne pakke omfatter de virkemidler

uden for landbruget, som sikrer en minimering af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved at reducere udledningerne, så 40-procentsmålet nås. De

samfundsøkonomiske omkostninger vurderes at være på lidt under 150 mio.

kr. årligt. Pakken skønnes umiddelbart at medføre statslige merudgifter på

knap 900 mio. kr. årligt, en lille merindtægt for erhvervene og en merindtægt

for husholdningerne på knap 850 mio.

→

Beregninger på den makroøkonomiske model ADAM viser, at beskæftigel-

sen på kort sigt kan øges med omkring 1.000 personer ved en gennemfø-

relse af omkostningsminimeringspakken og med op til 3.000 personer ved

en gennemførelse af ikke-landbrugspakken. I disse beregninger er der taget

hensyn til omkostningerne for staten og erhvervene ved finansiering af

klimatiltagene.

→

Selvom beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, peger de på,

at det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomi-

ske omkostninger. Beregningerne viser endvidere, at det vil være samfunds-

økonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne.

→

Danmark ventes i medfør af EU’s klimapolitiske målsætning for 2030 at blive

pålagt at reducere udledningerne af drivhusgasser fra den ikke-kvoteom-

fattede sektor med 36-40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2005. Der skal

gennemføres en række reduktionstiltag inden 2030 for at opfylde dette.

Opfyldelse af det nationale 2020-mål kan derfor i stort omfang ses som en

fremrykning af reduktionsomkostninger, som under alle omstændigheder

skal afholdes.

→

Sammenholdt med ti sammenlignelige lande er Danmark sammen med Stor-

britannien og Tyskland det land, der har reduceret drivhusgasudledningen

mest siden 1990.

→

Danmarks relativt store reduktion skyldes dog et stykke af vejen, at vi har

haft en svagere økonomisk vækst end de fleste andre lande i analysen. Ser

man på analysens mål for landenes klimaindsats siden 1990, ligger Danmark

kun i midterfeltet af analysens elleve sammenlignelige lande. Danmark er

altså ikke en ensom udbryder på klimaområdet, men snarere del af en udbry-

dergruppe sammen med andre ambitiøse lande.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

På baggrund af kapitlets konklusioner

vurderer Klimarådet, at det ikke er afgørende

for muligheden for at opfylde det langsigte-

de klimapolitiske mål for 2050, om reduktio-

nen af det danske drivhusgasudslip fra 1990

til 2020 bliver 37 pct. eller 40 pct., forudsat

at det historiske tempo i de danske reduk-

tioner kan fastholdes på længere sigt. En

opfyldelse af reduktionsmålet på 40 pct. kan

imidlertid styrke troværdigheden af den

politiske vilje til at nå det langsigtede klima-

mål for 2050, hvilket kan styrke tilliden

blandt de investorer, der skal foretage lang-

sigtede investeringer, for at målet kan nås.

Endvidere kan der være en samfundsøko-

nomisk gevinst ved at opfylde målet.

Klimarådet anbefaler på denne baggrund, at

→

det nationale mål om en reduktion af den

danske drivhusgasudledning med 40

pct. i 2020 i forhold til 1990 fastholdes.

3 Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Langsigtede udfordringer

i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Omstillingen til et lavemissionssamfund kræver en

skærpet indsats på en lang række områder såsom el

og varme, transport, landbrug, bygninger og affald.

Samtidig vil omstillingen til et energisystem baseret på

vedvarende energi kræve et meget tættere samspil

mellem sektorerne.

Et centralt indsatsområde er udfasning af fossile

brændsler i energisystemet, da produktion af elektrici-

tet og varme er en af de vigtigste årsager til udledning

af drivhusgasser i Danmark. Omstillingen af denne pro-

duktion til vedvarende energi har efterhånden været i

gang i en del år, men der er stadig lang vej til fossilfri el

og varme og en del udfordringer, der skal håndteres.

En omstilling af energisystemet indebærer også, at

transportsektoren frem mod 2050 skal begynde at køre

på nye brændstoffer eller el baseret på vedvarende

energi. Denne udvikling er ikke for alvor kommet i gang

endnu, og omstillingen af transportsektoren er derfor

en af de helt store udfordringer på vejen mod et lav-

emissionssamfund.

Desuden kan forbrænding af affald til el- og fjernvarme-

produktion bidrage til at nedbringe CO -udledningerne,

hvis det fortrænger fossile brændsler. Der er dog øget

fokus på genanvendelse af affald, hvorfor man må af-

veje de mulige ressourcebesparelser og miljøgevinster

ved genanvendelse over for den værdi og klimagevinst,

som det giver at bruge affaldet til produktion af energi.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Energi- og transportsektoren kan ikke alene levere til-

strækkelige reduktioner frem mod 2050. Landbruget

står ligeledes for en betydelig del af de danske drivhus-

gasudledninger, og der er derfor også behov for reduk-

tioner her. Samtidig kan landbruget spille en større rolle

som leverandør af biomasse til energisystemet.

I samspil med omstillingen af energisystemet til ved-

varende energi vil det sandsynligvis være nødvendigt

at nedbringe energiforbruget for at sikre en omkost-

ningseffektiv omstilling. Her spiller bygninger en central

rolle, da en stor del af energiforbruget sker i hushold-

ningerne og i erhvervene. Bygninger kan desuden få en

vigtig rolle i et energisystem med en høj andel af fluk-

tuerende energi, hvis der kan skabes muligheder for

fleksibelt energiforbrug.

Det står klart, at der er mange udfordringer på vejen

mod 2050. For nogle af disse udfordringer tegner der

sig et billede af forskellige løsninger, og her handler det

om at få skabt de rette rammer for udviklingen. På andre

områder er løsningerne endnu ikke oplagte. Klimarådet

vil i kommende rapporter bidrage med analyser af disse

udfordringer og komme med anbefalinger til vejen frem.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

4.1

Samspil mellem sektorerne

Opfyldelse af målet om et lavemissionssamfund i 2050

kræver en udfasning af fossile brændsler i energisyste-

met. En sådan omstilling forudsætter en større grad af

samspil mellem sektorerne i takt med, at vedvarende

energi kommer til at spille en større rolle i energisystem-

et. Det øgede samspil mellem sektorerne kræver sam-

tænkning af virkemidler på tværs af energisystemet og

den øvrige økonomi.

Danmark har et langsigtet mål om et lavemissionssamfund, hvor udledningen

af drivhusgasser skal reduceres markant frem mod 2050. Det kræver omstilling

i alle sektorer af økonomien i større eller mindre grad. Nogle problemstillinger

handler ikke kun om én enkelt sektor, men er tværgående. I takt med at sek-

torerne omstilles, vil der opstå behov for samarbejde på tværs. Dette gælder

særligt i energisystemet, som omfatter produktion og forbrug af energi på tværs

af økonomien.

De danske drivhusgasudledninger er hovedsagligt energirelaterede

eller relateret til land- og skovbrug

Der er grundlæggende to former for drivhusgasudledninger, som illustreret i

figur 4.1. Den første, som inkluderer størstedelen af udledningen af drivhusgas-

ser, er relateret til energi, først og fremmest som følge af forbrænding af fossile

brændsler til produktion af el og varme og forbrænding af brændstof til trans-

port og i industrien. De energirelaterede drivhusgasser er hovedsageligt CO

Den anden form for udledninger er ikke relateret til energi, men stammer fra

animalsk produktion, planteavl og skovbrug, hvor drøvtyggernes fordøjelses-

system samt anvendelse af gylle og anden gødning resulterer i udledning af me-

tan (CH

) og lattergas (N

O). Dertil kommer også CO

-påvirkningen fra ændret

arealanvendelse.

Reduktion af de energirelaterede og ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger

er forskellige problemstillinger, som skal løses med forskellige metoder. Alligevel

er der overlap, når fx biomasse fra skovbrug udnyttes til energiformål og dermed

påvirker energisystemets udledninger. Omstillingen til et lavemissionssamfund

må betragtes som en fælles udfordring for alle sektorer, og mulighederne for sam-

spil imellem energisystemet og den øvrige økonomi kan med fordel udnyttes.

Fremstilling og brug af biogas er et eksempel på samspil imellem de energirela-

terede og ikke-energirelaterede udledninger. Biogas kan produceres på basis af

restprodukter fra landbruget og fra organisk affald. Ved bioforgasning reduceres

den naturlige udledning af metan fra restprodukterne. Biogas kan bruges til

transport, i industrien eller den kan oplagres og anvendes til produktion af var-

me og el, når vind- og solenergi er en mangelvare. Restprodukterne fra biogas-

produktion kan samtidig tilbageføres til landbruget, hvor næringsstofferne kan

indgå i jordbrugets naturlige kredsløb. Et spildprodukt fra én sektor er på den

måde blevet en ressource for en anden.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Energisystemet

Elektricitet

Metan (CH

)

Lattergas (N

Varme

Brændstof

Animalsk

produktion

Skovbrug

Jordbrug/

Planteavl

Biomasse

Figur 4.1

Udledninger af drivhusgasser er hovedsageligt enten energirelaterede, det vil sige fra forbrænding af fossile

brændsler i energisystemet, eller stammer fra skovbrugets og landbrugets produktion og arealanvendelse.

Karakteren af de to former for udledning er forskellig, men de er alligevel forbundne fx ved energiudnyttelse af

biomasse, som stammer fra jord- eller skovbrug.

Anm.: ertil kommer små ikke-energirelaterede udledninger fra industrien. Disse er ikke vist i figuren.

Et lavemissionssamfund skal udfase næsten alle fossile

brændsler i energisystemet

Omstilling af energisystemet er afgørende for at realisere målet om et lavemis-

sionssamfund. Energisystemet omfatter de væsentligste strømme af energi i

økonomien. Dette inkluderer såvel produktion, distribution og lagring af el,

varme, gas og øvrige brændstoffer som forbrug i husholdninger, erhverv og til

transportformål.

For at leve op til målet om et lavemissionssamfund skal der ske en udfasning af

brugen af fossile brændsler på tværs af energisystemet. Regeringen har som mål-

sætning, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Målsæt-

ningens præcise ordlyd åbner dog op for brug af fossile brændsler i begrænset

omfang, som det diskuteres i kapitel 2, men det er vanskeligt at forestille sig et

lavemissionssamfund, som ikke bygger på et energisystem, der i al væsentlighed

er baseret på vedvarende energi. Erstatning af fossile brændsler med CO

-neu-

trale energiformer er en særlig udfordring i transporten og industrien, som

begge i dag er afhængige af flydende brændstoffers store energiindhold. En andel

af disse sektorers energiforbrug vil kunne erstattes af elektricitet produceret

fra vedvarende energikilder, men på trods af en øget elektrificering i samfun-

det vil der stadig være behov for en vis mængde brændsel fra biomasse eller

biobrændstoffer. Elektricitet vil blive en afgørende energibærer i et fremtidigt

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

lavemissionssamfund, men brændstoffer produceret på biomasse vil også spille

en betydende rolle.

Energistyrelsen har udarbejdet fire scenarier, som giver hver deres bud på et

fossilfrit energisystem i 2050, hvor energien kommer fra vind, sol og biomasse.

Fordelingen af det samlede bruttoenergiforbrug i scenarierne er vist i figur 4.2

opgjort i PJ. Selvom elektricitet fra vind og sol er afgørende teknologier, fylder

biomasse en stor del i alle scenarier. Det skyldes, at selv i de scenarier, der ope-

rerer med en stor vindkapacitet, skal der stadig produceres el på kraftværker i

vindstille perioder. Dertil kommer, at produktionen af brændstof til den del af

energisystemet, som vanskeligt kan konverteres til el, skal bruge en kulstofkilde

i form af biomasse. I vindscenariet er forbruget af biobrændsler begrænset til,

hvad Danmark realistisk set kan levere, hvis vi fortsat skal producere fødevarer i

samme omfang som i dag. Derimod kræver biomassescenariet og bio+scenariet

en betydelig import af biomasse. Hvad enten energisystemet indrettes på at be-

nytte importeret biomasse eller ej, vil landbruget i endnu højere grad end i dag

være en bidragyder til fremtidens energisystem.

Biomasse vil ikke kun spille en rolle til energiformål i et fossiluafhængigt

samfund. Olie og andre fossile brændsler bruges i dag til fremstilling af en lang

række ikke-energirelaterede produkter som fx kemikalier og plastik.Udnyttelse

af biomasse kan have samme funktion i fremtidens lavemissionssamfund, hvor

bioraffinaderier udnytter biomassen til fremstilling af produkter til industri-

en såvel som til energiformål. En sådan anvendelse kan hjælpe til at udnytte

biomasseressourcerne optimalt fx ved at fremstille kemikalier af høj værdi, før

resten udnyttes til energiformål.

Vind/sol

Biobrændsler

Fossile brændsler

600

800

PJ står for petajoule og er en energien-

hed. En petajoule er lig én billiard (10

)

joule. En joule er energien fra én watt

effekt i ét sekund. En anden bredt benyt-

tet energienhed er kWh, som er energien

fra tusind watt i en time. Denne enhed

bruges ofte til benævnelse af strømfor-

brug. 1 PJ svarer til 277.777.778 kWh.

400

200

Biomassescenarie

2050

Brint-scenarie

2050

Vindscenarie

2050

Bio+scenarie

2050

Faktisk 2013

Figur 4.2

Bruttoenergiforbruget fordelt på kilder i Energistyrelsens 2050-scenarier og faktisk i 2013. I scenarierne for

2050 er alle fossile brændsler udfaset. Biobrændsler spiller en stor rolle i alle 2050-scenarierne.

Kilde:

Energistyrelsen.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Fremtidens energisystem vil have større grad af samspil mellem sektorerne

I takt med at fossile brændsler udfases, vil energisystemet komme til at se væ-

sentligt anderledes ud, end det gør i dag. Energisystemet har allerede gennem-

gået en transformation siden 1970’erne, hvor det var præget af skarpt adskilte

sektorer som illustreret i figur 4.3. Transportsektoren leverede transportydelser

ved energitilførsel af benzin og diesel, mens el- og varmeproduktionen primært

var baseret på olie.

I dag er billedet af energisystemet mere varieret. El er langsomt ved at blive et

drivmiddel i transporten. Elproduktion fra kraftvarmeværker er suppleret med

elproduktion fra vindmøller og solceller. El-transmissionskabler til udlandet

har åbnet op for samhandel med de øvrige europæiske elmarkeder. På kraftvar-

meværkerne forbrændes foruden kul og gas også affald og biomasse. Biomassen

stammer både fra landbruget i form af fx halm og fra import i form af fx træpiller.

Produktion af el og varme fra affald og biomasse er et eksempel på et samspil

mellem før adskilte sektorer, der allerede nu gør sig gældende.

Fremtidens energisystem vil få en endnu større grad af samspil. Figur 4.4 viser

en skitse af et fossilfrit energisystem, som det kan se ud i 2050. I illustrationen

udelades fossil energi, men den vil kunne indgå i begrænset omfang. Elektricitet

vil være den centrale bærer af energi og vil blive brugt på tværs af sektorerne til

varmeproduktion i effektive varmepumper, i transportsektoren og sammen med

biomasse til produktion af brændstof. Der vil altså være sket en gennemgribende

elektrificering af energisystemet. De fossile brændsler vil være erstattet af bio-

masse og syntetiske brændstoffer. Biomasse vil som i dag blive brugt på termiske

værker, men også til produktion af brændstoffer til de formål, hvor elektrificering

er vanskelig. Andre sektorer vil også bidrage med energi og ressourcer til dette. Fx

vil affald i større grad end i dag kunne bruges til produktion af biogas og til proces-

energi i industrien , og spildvarme herfra vil kunne genanvendes i fjernvarmen.

I et energisystem båret af elektricitet produceret af vind, sol og biomasse er der

øget behov for energilagring. Det er der primært to årsager til. For det første er

der også behov for el og varme, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

For det andet kan en del af energiforbruget ikke umiddelbart elektrificeres. Der

er altså behov for at kunne lagre energien fra elproduktionen eller supplere den

med en anden energikilde, fx fra biomasse. Energilagring kan ske som lagring af

elektricitet i batterier eller ved at omdanne el til brændstoffer eller varme. Det

eksisterende fjernvarmenet samt naturgasnettet og de nuværende gaslagre kan

bidrage til infrastrukturen i denne lagring. Behovet for energilagring kan endvi-

dere mindskes gennem forskudt, fleksibelt elforbrug eller ved øget udveksling

af el med udlandet. Alle disse aktiviteter kræver et samspil imellem forskellige

sektorer, fx ved at varmelagre kan levere varme i tilfælde af lav elproduktion og

dermed aflaste efterspørgslen på el.

Det øgede samspil imellem sektorerne stiller krav til større grad af samtænkning

af virkemidlerne på tværs af energisystemet. En omkostningseffektiv vej til et

lavemissionssamfund kræver systemfokus frem for snævert fokus på hver sektor

for sig. I de næste afsnit ser Klimarådet på udfordringerne i vigtige sektorer,

men har stadig øje for, hvordan sektorerne påvirker hinanden.

Termiske værker er en fællesbeteg-

nelse for værker, som producerer el,

varme eller en kombination af de to ved

forbrænding af fossilt eller biobaseret

brændsel, for eksempel naturgas eller

træpiller. De termiske værker inkluderer

både centrale og decentrale værker.

Procesenergi er energi, som direkte

medgår til fremstilling af fysiske pro-

dukter. Procesenergi er en vigtig del af

industriens energiforbrug. Ved en frem-

stillingsproces kan der være særlige

krav til den type energi, der benyttes, fx

krav til særligt høje temperaturer. Disse

kan ofte kun opnås med brændsler med

højt energiindhold. Dette kan vanskeligt

elektrificeres, men kan erstattes af

biomassebaserede brændstoffer som

fx biogas, der har samme egenskaber

som naturgas.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Ressourcer

Olie, kul

& naturgas

Konvertering

og lagring

Termiske

værker

Raffinaderi

Udenlandske

markeder

Fjernvarme

Elektricitet

Brændstof

Forbrug

Erhverv

Husholdninger

Transport

Figur 4.3

Skitse af energisystemet i 1970’erne. Energisystemet omfatter her produktion, konvertering og lagring samt

forbrug af brændstoffer, el og varme. Olie, gas og kul er eneste primære energikilder. Olie raffineres til brænd-

stoffer, typisk benzin og diesel, til transport og erhvervsformål, mens fyringsolie benyttes til individuel opvarm-

ning i husholdningerne.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Ressourcer

Vind

og sol

Biomasse

Konvertering

og lagring

Vindmøller

og solenergi

Termiske

værker

Varmepumper

Elektricitet

Brændstof-

produktion

Udenlandske

markeder

Fjernvarme

Affald

Brændstof

Forbrug

Erhverv

Husholdninger

Transport

Figur 4.4

Skitse af energisystemet, som det kan se ud i 2050. Der vil i fremtiden opstå flere tilfælde af samspil imellem

sektorerne. Fossile brændsler antages her udfaset og benyttes kun i mindre mængde til særlige formål. El

produceres i høj grad af vind- og solenergi. Transmissionskabler muliggør samhandel med de øvrige europæi-

ske markeder. Elektricitet benyttes på tværs af sektorerne til fx transportformål og til produktion af varme og

brændstof. Brændstof produceres ligeledes af biomasseressourcer fra landbruget. Affald og spildvarme fra

industrien indgår også i energisystemet, idet det udnyttes til energiformål.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

”

Det øgede samspil imellem sektorerne

stiller krav til større grad af samtænkning

af virkemidlerne på tværs af energi-

systemet. En omkostningseffektiv vej til

et lavemissionssamfund kræver system-

fokus frem for snævert fokus på hver

sektor for sig.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

4.2 El- og varmesektoren

Produktion af elektricitet og varme er en af de vigtigste

årsager til udledning af drivhusgasser i Danmark. For-

brænding af fossile brændsler til el- og varmeproduk-

tionen står for næsten 40 pct. af de samlede danske

drivhusgasudledninger. Omstillingen af denne produkti-

on til vedvarende energi har efterhånden været i gang

i en del år, men der er stadig et stykke vej til fossiluaf-

hængig el og varme. En række udfordringer skal klares,

før Danmark kan realisere ambitionen om en el- og

varmesektor uafhængig af fossile brændsler i 2050.

El- og varmeproduktionen stod i 2013 for næsten 40 pct. af de samlede danske

drivhusgasudledninger.

Den er altså et af de helt afgørende områder i redukti-

onsindsatsen. Størstedelen af udledningerne kommer fra centrale og decentrale

kraftværker, mens en mindre del kommer fra olie- og naturgasfyr i private

husstande og i erhvervene.

El- og varmesektoren er i dag i hastig forandring. Vindmøller erstatter tradi-

tionelle kraftværker, mens oliefyr i private hjem må vige til fordel for blandt

andet træpillefyr og varmepumper. Ikke desto mindre skal sektoren se helt

anderledes ud i 2050, end den gør i dag, hvis ambitionen om et lavemissions-

samfund skal indfries. Dette afsnit beskriver de teknologier, der forventes at

skulle levere el og varme i fremtidens lavemissionssamfund, og præsenterer tre

udfordringer på vejen mod dette fremtidsbillede.

Fremtidens el og varme vil mest sandsynligt komme fra vind, sol og biomasse

Et lavemissionssamfund i 2050 er svært at forestille sig uden en i praksis fos-

silfri el- og varmesektor. Spørgsmålet er, hvilke teknologier der skal producere

fremtidens fossilfri el og varme. Vi kender allerede mange af teknologierne.

Energistyrelsen har i sine fremtidige energiscenarier vist, at fossilfrihed kan

nås i 2050 med kendte og etablerede teknologier. Men også nye teknologier kan

komme på banen inden 2050, og hvis de er samfundsøkonomisk fordelagtige,

bør de selvsagt tages i betragtning.

En el- og varmesektor uafhængig af fossile brændsler i 2050 kan baseres på

kendte og etablerede teknologier i form af vind, sol og biomasse. El kan pro-

duceres af vindmøller og solceller og – når vinden ikke blæser, og solen ikke

skinner – ved forbrænding af biomasse i kraftvarmeværker og dedikerede

elværker. Varmen kan produceres på biomasse og biogas i kraftvarmeværker,

i fjernvarmeværkernes varmekedler og i husstandsfyr, og den kan laves på el

via en varmepumpe eller en elpatron placeret enten på et fjernvarmeværk eller

hos den enkelte husstand. Overskudsvarme fra industrien kan også bidrage

til opvarmningen. El kan indgå i produktionen af syntetiske brændsler. Disse

syntetiske brændsler vil i form af fx syntetisk gas kunne tilbageføres til kraft-

værkerne, blive brændt af og dermed levere el. På den måde udgør de syntetiske

En elpatron laver varme ved at varme

vand op med brug af el. Det svarer til en

stor dypkoger.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

100

brændsler reelt en mulighed for lagring af el til senere brug. Varme kan lagres i

form af opvarmet vand.

Konventionel atomkraft har til dato ikke været anvendt i betydende skala i Dan-

mark i overensstemmelse med en folketingsbeslutning fra 1985.

De nuværende

omkostninger ved atomkraft gør det ikke attraktivt at ændre beslutningen. Fx

skal energiselskabet EDF have 95 øre pr. kWh i statsgaranteret elpris for at

opføre og drive atomkraftværket Hinkley Point C i England. Til sammenligning

skal Vattenfall kun have 77 øre pr. kWh for havvindmølleparken Horns Rev 3 i

Danmark. Nye atomare teknologier som fx thorium-reaktorer kan måske blive

anvendelige inden 2050 og give basis for at ændre beslutningen. Det er dog

tvivlsomt, om disse teknologier også når at blive et økonomisk attraktivt alter-

nativ til de kendte teknologier. Det samme er tilfældet med CCS og bølgekraft

samt geotermi i stor skala. Ikke desto mindre er der grund til konstant at være

åben over for den teknologiske udvikling.

Hvis el- og varmesektoren i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler og

samtidig være baseret på kendte teknologier, er der generel enighed om, at den

vil se ud som beskrevet ovenfor. Hvor meget vindenergi, solenergi og biomasse

hver især skal fylde i energisystemet er endnu ikke klarlagt. Ønsket om omkost-

ningseffektivitet tilsiger, at myndighederne gennem teknologineutrale regu-

leringer, tilskud og afgifter selv lader markedsaktørerne afgøre teknologiernes

andele i energimikset. Teknologineutralitet vil sikre, at nye teknologier kan

komme i betragtning, når de bliver konkurrencedygtige. Nye og umodne tekno-

logier kan dog støttes i en periode, indtil de kan stå på egne ben.

Hvis vind og sol skal spille en betydelig rolle i fremtidens energisystem, vil det

være omkostningseffektivt at benytte elektriciteten herfra i varmeprodukti-

onen. Det kan blandt andet være med varmepumper. Disse kan være placeret

centralt og dermed udnytte det eksisterende fjernvarmenet. I områder uden

fjernvarme kan varmepumper placeres hos den enkelte husstand, som det

allerede i dag ses mange steder. Man kan også forestille sig en kombination

af fjernvarme og individuelle varmepumper, hvor lunkent vand sendes ud til

forbrugerne og derefter opgraderes til brugstemperatur med varmepumper,

hvilket mindsker varmetabet i fjernvarmenettet.

El er en vare, som allerede i dag handles internationalt. Det betyder, at vi ikke

altid behøver at søge nationale løsninger på udfordringerne i elsystemet. Hvis

vinden ikke blæser, kan det være billigere at købe strøm i udlandet frem for selv

at investere i reservekraft. Det er i sidste ende et spørgsmål om forsyningssik-

kerhed, hvor meget vi skal basere os på kabler til udlandet. Ikke desto mindre er

det vigtigt at have de europæiske briller på, når man diskuterer, hvor Danmarks

forbrug af el i 2050 skal komme fra.

En række udfordringer skal overkommes for at realisere uafhængigheden af

fossile brændsler i produktionen af el og varme. Klimarådet peger i det følgende

på tre af de vigtigste.

CCS står for carbon capture and storage

og er en proces, hvor CO

fra store

udledende enheder som fx kraftværker

indfanges og lagres fysisk i geologiske

hulrum eller som kemiske forbindelser og

dermed ikke udledes til atmosfæren.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

101

En fossiluafhængig el- og varmesektor i 2050 kræver,

at vi øger omstillingstempoet

Det er en stor opgave at omstille vores el- og varmesektor til at blive uafhængig

af fossile brændsler. Eksempelvis producerer vi i dag vind- og solenergi svarende

til ca. 42 PJ.

Det er en betydelig mængde, men produktionen fra vindmøller og

solceller skal øges svarende til mellem en fordobling og en syvdobling for at nå

de scenarier for 2050, som Energistyrelsen har opstillet. Men omstillingen af

energisystemet er ikke bare flere vindmøller og solceller. Varmesektoren skal

elektrificeres, ligesom den nødvendige biomassekapacitet og flere kabelforbin-

delser til udlandet skal etableres.

Figur 4.5 giver et overblik over produktionen af el og varme. Denne produktion

er vokset siden 1990, og den del, der kommer fra vedvarende energi, er vokset

med ca. 5 PJ om året fra 1990 til 2013. Det er en betydelig hastighed i omstil-

lingen af den måde, vi producerer el og varme på. Den danske debat har på det

seneste handlet om, hvorvidt denne omstilling har været så markant, at vi nu

kan sætte hastigheden ned. Hvis Energistyrelsens vindscenarie bruges som mål

for 2050, viser figuren, at produktionen fra vedvarende energi skal stige med ca.

7 PJ årligt de kommende år. Samtidig forudsætter scenariet, at vi skal forbedre

energieffektiviteten, så en given mængde varer og tjenester kan produceres

med et mindre forbrug af el og varme end i dag. Der er altså reelt ikke rum for en

længerevarende og betydelig sænkning af omstillingstempoet.

Figur 4.5 afhænger af det valgte scenarie. Havde man i stedet vist Energistyrel-

sens biomassescenarie, skal el- og varmeproduktionen fra vedvarende energi

kun stige med 4,8 PJ pr. år frem til 2050 – altså en omtrentlig fortsættelse af det

hidtidige tempo. Det forholdsvis lave tal skyldes, at transporten ikke elektrifi-

ceres i stor stil i biomassescenariet. Dermed er der ikke behov for samme store

udbygning af den vedvarende elproduktion. Til gengæld skal der i stedet opføres

faciliteter til produktion af biobrændstoffer. Derfor er det rimeligt at konklude-

re, at uanset valget af scenarie for 2050 skal omstillingshastigheden øges, hvis

man vil opnå fossil uafhængighed i 2050.

Hvad er den optimale sti mod fossil uafhængighed i 2050? Figur 4.5 viser stien

som en ret linje, hvor produktionen øges lige meget hvert år. Det er et kom-

plekst spørgsmål at afgøre, om denne sti er den mest omkostningseffektive,

men meget taler for, at vi ikke bør sætte omstillingen af el- og varmesektoren til

vedvarende energi på pause alt for længe. Gør vi det, skal vi på længere sigt øge

den vedvarende produktion mere end de 7 PJ årligt, hvilket kan blive sværere,

efterhånden som de billigste omstillingsmuligheder udtømmes. Hvis pausen

bliver for lang, risikerer vi at ramme grænsen for, hvor meget vi rent praktisk

kan omstille sektoren hvert år.

Det er naturligvis svært at spå om den teknologiske udvikling frem mod 2050.

Man kan derfor vælge at sætte omstillingen på pause i håb om, at nye eller billige-

re teknologier vil hjælpe processen på vej på sigt. Man risikerer dog at komme for

sent i gang til at kunne gennemføre omstillingen inden 2050, hvis den nye tekno-

logi lader vente på sig. Som tingene ser ud nu, er det realistisk at antage, at prisen

på solceller og vindturbiner vil falde de kommende år. Derimod er der ikke meget,

der tyder på, at en helt ny teknologi vil blive konkurrencedygtig i en nær fremtid.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

102

Produktion af el

og varme

– heraf fra ved-

varende energi

400

500

300

Fra 1990 til 2013 er el- og

varmeproduktionen fra

200

vedvarende energi steget med

5,2 PJ i gennemsnit pr. år.

Fra 2013 til 2050 skal el- og

varmeproduktionen fra

100

vedvarende energi stige med

7,0 PJ i gennemsnit pr. år.

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 4.5

Produktionen af el og varme til endeligt forbrug samt den del heraf, der kommer fra vedvarende energi, for

årene 1990, 2013 og 2050. Målet i 2050 er Energistyrelsens vindscenarie.

Anm.:

Kilde:

Figuren indeholder ikke industriel procesvarme. El brugt til produktion af varme er fratrukket, da den i

stedet kommer til udtryk som varmeproduktion. På den måde undgås dobbeltregning.

Energistyrelsen og egne beregninger.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

103

Det er vigtigt at være opmærksom på, at store dele af omstillingen af el- og

varmesektoren de kommende år allerede er planlagt i energiaftalen fra 2012. Af-

talen afsluttes med havvindmølleparken Kriegers Flak, der skal stå færdig inden

udgangen af 2021. Ønsker man at fortsætte omstillingstempoet efter dette år, er

det vigtigt allerede nu at overveje de næste tiltag. Fx tager det typisk mellem 5

og 10 år fra en havvindmøllepark besluttes politisk, til den står klar.

Omstillingen af el- og varmesektoren er en enorm proces. Omstillingen drejer

sig ikke blot om at opstille en masse vindmøller og øvrig infrastruktur. Et ander-

ledes energisystem baseret på store mængder vind og sol kræver en langt bedre

integration af produktion og forbrug, end vi ser i dag. Integrationen handler om

at gøre forbruget mere fleksibelt, om at sikre afsætningsmuligheder til udlan-

det gennem elkabler og om at konstruere markedsmekanismer, som giver de

rette incitamenter til en effektiv ressourceudnyttelse både på produktions- og

forbrugssiden. En sådan integration tager tid.

-kvotesystemet kan næppe alene drive omstillingen

af el- og varmesektoren

Størstedelen af den danske el- og varmesektor er reguleret af EU’s kvotesystem.

Systemet repræsenterer et af de vigtigste instrumenter i bestræbelserne på

at omstille sektoren til uafhængighed af fossile brændsler. EU’s kvotesystem

fastsætter et loft for udledningen af CO

og små mængder af andre drivhusgasser

inden for produktionen af el og fjernvarme samt visse energiintensive industrier.

Retten til at udlede – de såkaldte kvoter – kan handles frit mellem virksomhe-

der og lande. Reduktionen i udledningerne kan komme fra omstilling til vedva-

rende energi, men også fra energieffektiviseringer og energibesparelser.

Kvotesystemet har to formål. For det første skal det sikre, at der i EU som helhed

ikke udledes mere end besluttet. Kvotesystemet vil i teorien kunne sikre fossil

uafhængighed i den danske el-og varmesektor. Men det kræver, at der i EU er

politisk vilje til at benytte kvotesystemet som instrument til at udfase fossile

brændsler i kvotesektoren ved gradvist at reducere udstedelsen af nye kvoter til

nul frem mod 2050.

For det andet skal kvotesystemet sørge for, at reduktion af udledninger sker til

de lavest mulige omkostninger på tværs af teknologier, lande og tidsperioder.

Det sker ved, at kvotemarkedet etablerer en fælles pris på udledning af CO

på

tværs af alle de virksomheder, der er omfattet af systemet. Det kan derfor betale

sig for alle virksomheder at reducere deres udslip, indtil omkostningen ved at

reducere CO

-udledningen med et ekstra ton netop svarer til kvoteprisen. Den

fælles kvotepris tilskynder dermed til, at de største reduktioner bliver foretaget,

når og hvor det er billigst at sænke CO

-udledningen. Derved vil den samlede

reduktion af udledningerne fra den kvoteomfattede sektor blive gennemført til

de lavest mulige omkostninger.

Tanken bag kvotesystemet er rigtig, men hvis ikke der er tillid til den politiske

vilje bag systemet, kan det udgøre et problem. Hvis kvotesystemet i praksis skal

sikre en omkostningseffektiv omstilling af det danske energisystem, kræver det

en tro på, at de politiske beslutningstagere i EU har vilje til at benytte systemet

som det primære klimapolitiske instrument i det europæiske energisystem og

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Omstillingen drejer sig ikke blot om at

opstille en masse vindmøller og øvrig

infrastruktur. Et anderledes energisystem

baseret på store mængder vind og sol

kræver en langt bedre integration af

produktion og forbrug, end vi ser i dag.

”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

105

accepterer den deraf følgende høje kvotepris. Hvis kvotemarkedets aktører ikke

forventer en nævneværdig begrænsning i kvoteudbuddet i fremtiden, har de kun

et beskedent incitament til at begrænse udledningerne. Samtidig vil tvivl om den

politiske vilje skabe betydelig usikkerhed om de fremtidige indtjeningsmulighe-

der for investeringer i vedvarende energi, hvilket vil holde investorerne tilbage.

Konsekvensen kan blive, at omstillingen kommer for sent i gang i forhold til

det forløb, der kan sikre de laveste omkostninger over tid ved overgangen til et

lavemissionssamfund.

I dag ligger prisen på en CO

-kvote på ca. 8 euro pr. ton.

Det er væsentligt

lavere end det niveau, som ifølge iagttagere skal til for at opfylde de internatio-

nale klimamål. Den lave pris afspejler, at kvotemarkedets aktører ikke tror på en

meget højere kvotepris de kommende år – ellers havde det kunnet betale sig at

opkøbe kvoter allerede i dag, hvilket ville have presset prisen op.

Et eksempel på, at man politisk ikke har arbejdet for en høj kvotepris, er, at man

har tilladt, at billige reduktionsbeviser fra lande uden for Europa kan bruges i

kvotesystemet, uden at man har indskrænket den interne tildeling af kvoter i EU

tilsvarende. De billige reduktionsbeviser er dokumentation for projekter, som

reducerer udledningen i lande uden for Europa, og beviserne handles interna-

tionalt. Når europæiske virksomheder bruger disse beviser i kvotesystemet,

tillades en større udledning fra europæisk grund. I 2012 svarede disse beviser til

ca. en fjerdedel af de samlede kvoteomfattede udledninger, og dermed blev det

samlede kvoteudbud øget betydeligt. Ligeledes har man i store dele af Europa

givet støtte til vedvarende energi, blandt andet fordi EU har fastsat selvstændige

mål for udbredelsen af vedvarende energi. Det har presset traditionelle kraft-

værker ud af markedet og frigjort kvoter. Hvis markedsaktørerne forventer, at

støttepolitikken fortsætter, uden at kvoteudbuddet indskrænkes, vil de også

forvente en lav kvotepris i fremtiden.

Den manglende tro på viljen bag kvotesystemet kan hænge sammen med, at hø-

jere kvotepriser hidtil ikke er blevet hjulpet på vej politisk, hvilket har bidraget

til et stort overskud af kvoter i omløb. Fx svarede kvoteoverskuddet ved udgan-

gen af 2013 cirka til, hvad der bruges af kvoter i systemet på et helt år. Dette

behøver ikke nødvendigvis at være et problem, og kvoteprisen kan sagtens blive

holdt oppe ved, at aktørerne opkøber kvoter til senere brug. Men den lave pris

peger på, at der ikke er den store forventning om, at kvoter kan blive en mangel-

vare i fremtiden.

Danmark kan ikke alene skabe tillid til kvotesystemets fremtidige stabilitet.

Derfor kan vi se os nødsaget til at benytte andre initiativer, hvis kvoteprisen

ikke kan drive den ønskede hastighed i omstillingen. Tilskud til vedvarende

energi er ét af sådanne initiativer, selv om det paradoksalt nok er en af årsager-

ne til kvotesystemets manglende effekt, fordi det begrænser brugen af fossile

brændsler og dermed frigør kvoter. Ikke desto mindre kan det være nødvendigt

for at sikre den danske omstilling og stabile rammer omkring denne, så længe

kvoteudbuddet ikke falder tilstrækkeligt til at drive omstillingen. Over tid vil til-

tag i den danske kvotesektor ganske vist ikke reducere de samlede udledninger

i EU, hvis kvoteloftet på et tidspunkt igen bliver bindende, men et jævnt tempo

i udbygningen med vedvarende energi kan bidrage til at sikre, at Danmark kan

Hvad er den rigtige CO

-pris, som

afspejler CO

’ens skadevirkninger på det

globale klima? Nicholas Stern og Simon

Dietz peger i et studie fra 2014 på, at en

global CO

-pris på mindst 24 euro pr.

ton er nødvendig i 2015 for at fastholde

2-gradersmålsætningen.

Reduktionsbeviser fra ikke-europæiske

lande er de såkaldte ERU- og CER-bevi-

ser, der er en udløber af Kyotoprotokol-

lens bestemmelser om Joint Implementa-

tion projekter (JI) og Clean Development

Mechanism (CDM). Disse beviser

accepteres i EU’s kvotesystem, selv om

de relaterer sig til reduktioner uden for

Europa. Der er dog en begrænsning på,

hvor stor en andel beviserne kan udgøre.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

106

leve op til det langsigtede klimamål og forebygge, at der i de sidste år frem mod

2050 skal gennemføres en stærkt forceret omstilling med deraf følgende store

tilpasningsomkostninger.

To andre forhold taler også for, at der kan være behov for at supplere kvotesyste-

met med andre klimapolitiske tiltag inden for kvotesektoren. For det første er

dagens kvotesystem kendetegnet ved, at store dele af økonomien ikke er omfat-

tet. Dermed sikrer kvotesystemet ikke, at den samlede omstilling koordineres

bedst muligt på tværs af økonomiens sektorer. Nationale instrumenter såsom

afgifter og tilskud – også målrettet omstilling af energiforsyningssektoren – kan

derfor være nødvendige for at skabe incitamenter til en udvikling, hvor ressour-

cerne udnyttes bedst muligt, fx ved at udbygningen af vindkraften afstemmes

med en øget elektrificering i andre sektorer. For det andet kræver omstillingen

af energisystemet udvikling af ny teknologi, processer, arbejdsgange og infra-

struktur. Private udviklere af disse ting opnår ikke altid selv det fulde samfunds-

økonomiske afkast af deres nyskabelser, og det kan retfærdigøre offentlig støtte i

en vis periode – kvotesystem eller ej.

Disse betragtninger peger på, at en ensidig satsning på kvotesystemet risikerer

at fordyre og komplicere omstillingen af den danske el- og varmesektor. Det vil

fremme omkostningseffektiviteten og mindske behovet for offentlig støtte til

alternative energikilder, hvis kvoteprisen bliver presset op på et væsentligt hø-

jere og mere stabilt niveau gennem løbende tilpasning af kvotetildelingen. Det

er derfor i Danmarks interesse at presse på for en sådan politik inden for EU.

Men så længe kvoteprisen forbliver på et lavt niveau, vil der fortsat i en periode

være behov for en vis offentlig støtte til udbredelse af vedvarende energi. I tillæg

vil det være fornuftigt at støtte forskning, udvikling og demonstration af nye,

umodne alternative energiteknologier, ligesom der kan være behov for anden

statslig regulering for at sikre den optimale omstillingshastighed og det optimale

samspil mellem de forskellige dele af energi- og transportsystemet.

Efterspørgslen efter el skal målrettes produktionen

fra vindmøller og solceller

Vindmøller og solceller har den ulempe i forhold til konventionelle kraftværker,

at produktionen af el ikke frit kan reguleres, men afhænger af vejret. Det bety-

der, at det er nødvendigt med en vis mængde reservekraft til vindstille og solfat-

tige perioder. Det betyder også, at der kan opstå situationer, hvor vindmøllerne

og solcellerne tilsammen kan producere mere strøm, end det er muligt at få

afsat. De manglende afsætningsmuligheder giver en dårlig udnyttelse af vores

elproduktionskapacitet og dermed et samfundsøkonomisk spild, der reducerer

vind- og solenergiens samfundsværdi.

Risikoen for at spilde især vindstrømmen er meget lille i dag. Den danske elpro-

duktion fra vindmøller oversteg det danske elforbrug i kun ca. 3 pct. af produk-

tionstimerne i 2014. I praktisk talt alle disse timer har vi kunnet eksportere den

overskydende el til udlandet. Men risikoen for at spilde vindstrøm kan vokse i

fremtiden, hvis vindenergi får en mere dominerende rolle. Det samme kan siges

om solenergi. Derfor er det afgørende for fremtidens elsystem, at afsætningsmu-

lighederne øges i perioder med meget vind og sol. Dette kan umiddelbart gøres

på to måder.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

107

En mulighed er at udbygge kabelforbindelserne til udlandet. På den måde kan

vindstrømmen søge mod de udenlandske markeder, når den danske efter-

spørgsel ikke er stor nok. Denne løsning har dog et begrænset potentiale. Vores

nabolande – blandt andet Tyskland og Sverige – udbygger også massivt med

vindmøller, så når der er overskud af vindstrøm i det danske system, er der en

risiko for, at det samme er tilfældet i det tyske og svenske system. I disse tilfælde

er det altså ikke muligt at afsætte store mængder vindstrøm til disse lande. Der-

for bør man i særlig grad søge at bygge kabler til lande, hvor vindsystemerne er

forskudt tidsmæssigt i forhold til Danmark. England er et eksempel på et sådan

land, og Energinet.dk arbejder af den grund også på et kabel hertil.

En anden mulighed er at gøre det danske elforbrug mere fleksibelt, så dele af

forbruget kan rykkes fra de vindfattige til de vindrige perioder. For at nå en

betydelig grad af fleksibilitet kræves elektrificering af varmesektoren i form af fx

varmepumper og af transportsektoren i form af fx elbiler. Varmepumper og el-

biler har den fordel, at de i kraft af deres fleksibilitet gavner et energisystem med

megen vindkraft. Klimarådet planlægger i en kommende rapport at sætte tal på,

hvor stort fleksibilitetspotentialet i varmepumper og elbiler reelt er.

De to muligheder for afsætning af overskudsstrøm – udlandskabler og fleksibelt

forbrug fra fx varmepumper og elbiler – kan næppe til fulde løse problemet med

den varierende produktion fra vindmøller. Derfor bør der til stadighed fokuse-

res på udvikling af effektive lagringsmuligheder for el. En mulighed for lagring

er at bruge overskudsstrømmen i kombination med en biomassekilde til at pro-

ducere syntetisk gas. Denne gas kan så brændes af, når vinden ikke blæser.

Når vi i højere grad bruger elektricitet som energibærer på vejen fra de naturlige

kilder til det endelige forbrug, taler man om elektrificering af hele energisyste-

met. Varmepumper og elbiler er udtryk for en sådan elektrificering. Et andet

eksempel er brugen af el i elektrolyse til produktion af syntetiske brændsler.

Denne elektrificering skaber værdi for vindmøllerne ved at øge efterspørgslen

efter el – særligt i de vindrige perioder, hvor elprisen ellers ville være meget lav.

Samtidig afhænger elektrificeringens rentabilitet af en tilstrækkelig udbygning

af kapaciteten til produktion af el. Dette taler for, at elektrificeringen og udbyg-

ningen af vedvarende energi så vidt muligt bør gå hånd og hånd. Denne pointe

uddybes i kapitel 5.3.

Energinet.dk har ansvaret for at drive de

overordnede transmissionssystemer i

Danmark inden for el og gas. Energinet.dk

er en selvstændig, offentlig virksomhed,

der hører under Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

108

4.3 Transportsektoren

Transportsektoren står over for en stor omstilling, som

endnu ikke rigtigt er kommet i gang. Der arbejdes på

en mere effektiv udnyttelse af benzin og diesel, men

på længere sigt er udfasning af fossile brændstoffer

nødvendig for at opfylde Danmarks klimamålsætninger.

Det forudsætter indfasning af brændstoffer baseret på

vedvarende energi og en omfattende elektrificering.

Beskatningen og reguleringen af transportsektoren

må derfor indrettes til at fremme en omkostnings-

effektiv omstilling.

Transportsektoren skal bidrage væsentligt til omstillingen til et lavemissions-

samfund. Opfyldelse af Danmarks 2050-målsætning kræver, at størstedelen

af transporten skal være baseret på vedvarende energi. Dertil kommer, at

Danmarks forventede forpligtelser som følge af EU’s 2030-målsætning for den

ikke-kvoteomfattede del af økonomien allerede inden 2030 vil kræve betydelige

reduktioner i udledningen fra transportsektoren.

Der er lang vej til en fossilfri transportsektor

95 pct. af energiforbruget i transportsektoren leveres i dag af fossile brændstof-

fer,

og der er store teknologiske og samfundsmæssige barrierer, som hindrer

ændringer af dette. De forskellige teknologier til at gøre transportsektoren mere

-neutral er på forskellige udviklingsniveauer, og kun få er kommercialiseret.

Den særlige udfordring for transportsektoren er selve mobiliteten, der kræver

teknologier, som både kan opbevare og transportere energien, mens den bruges.

Flydende fossile brændstoffers historiske succes beror i høj grad på, at det er en

nem, billig og koncentreret måde at lagre energi på. Til fremtidens transport

kræves energidistributions- og lagringssystemer baseret på vedvarende energi

med helst lige så attraktive egenskaber.

Størstedelen af energien i transportsektoren forbruges i dag ved vejtransport.

Figur 4.6 viser det historiske billede af det danske, indenlandske energiforbrug i

transportsektoren. I tillæg til den energi, der forbruges på transport i Danmark,

kommer også et dansk energiforbrug i form af sø- og lufttransport uden for

Danmarks grænser. Udledningerne herfra foregår i internationalt farvand og

luftrum. International skibsfart udgjorde 2 pct. af den globale drivhusgasudled-

ning i 2012,

og det anslås, at ud af dette udgør udledningen fra danskopererede

skibe knap 4 pct.

Den internationale skibs- og luftfart er ikke omfattet af de

reduktionsforpligtelser, som Danmark har påtaget sig over for EU og FN. Der

pågår et arbejde i de respektive FN-organisationer, der regulerer henholdsvis

sø- og lufttransport, for at finde frem til en international regulering af udlednin-

gerne. Ved opfyldelsen af de kommende danske reduktionsforpligtelser frem

mod 2030 er det i høj grad vejtrafikken, der bør være i fokus, da langt størstede-

len af transportsektorens udledninger stammer herfra.

Arbejdet med drivhusgasreduktioner i

den internationale sø- og lufttransport

ligger under FN-organisationerne Inter-

national Maritime Organization (IMO) og

International Civil Air Organization (ICAO).

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

109

200

Forsvarets

transport

Lufttransport,

150

indenrigs

Søtransport,

indenrigs

100

Jernbanetransport

Vejtransport

1990

1995

1990 = 100

2000

2005

2010

2013

Figur 4.6

Transportsektorens indenlandske energiforbrug fordelt på transportform i årene 1990-2013.

Kilde:

Energistatistik 2013.

Udledningen fra transportsektoren har været faldende siden 2008. CO

-udled-

ningen faldt 14 pct. i perioden 2008-2013. Der er tre primære årsager til dette.

Den første er et fald i transportarbejdet som følge af den økonomiske krise. Den

anden er iblanding af biobrændstoffer, der regnes for CO

-neutrale, i benzin og

diesel. Og den tredje er, at brændstoføkonomien i nye personbiler er blevet for-

bedret i de senere år. Udledningen ligger imidlertid fortsat 11 pct. over niveauet

i 1990. Ifølge den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen for drivhusgasud-

ledning i vejtransporten vil reduktionen aftage frem mod 2030 med de nuvæ-

rende vedtagne tiltag.

Den historiske og den forventede fremtidige udvikling i Danmarks transport-

behov på vejene er illustreret i figur 4.7 sammen med udviklingen i BNP og i

-udledningen fra vejtransporten.

På trods af at der er sket en vis afkobling

mellem efterspørgslen på transport, BNP og CO

-udledning i de seneste år,

er afkoblingen ikke så udpræget som i de øvrige sektorer, jf. analysen i kapitel

3.4. Der er endnu ikke fastlagt en målsætning for transportsektorens udlednin-

ger i 2050, men det må forventes, at en opfyldelse af klimalovens målsætning

om omstilling til et lavemissionssamfund vil kræve, at udledningen af CO

fra

vejtransporten i 2050 bringes ned på et særdeles lavt niveau. Hvis dette skal

opfyldes, må der ske en afgørende afkobling imellem CO

-udledning og vores

efterspørgsel efter transport.

Fordelingen af EU’s 2030-målsætning på enkeltlande forventes at kræve, at

Danmark reducerer med 36-40 pct. i forhold til 2005-niveau fra de samlede

ikke-kvotebelagte sektorer inden 2030. Både transport og landbrug er underlagt

denne forventede byrdefordeling. Landbrugets udledninger kan være vanskelige

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

110

1990 = 100

BNP

Transport på de

danske veje

-udledning fra

vejtransporten

Seneste fremskriv-

ning af CO

udledningen

Lineær fremskriv-

ning til fossilfri

vejtransport

100

150

200

250

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 4.7

Historisk og forventet udvikling i transport på de danske veje, BNP og drivhusgasudledningen for vejtranspor-

ten. Den seneste fremskrivning for CO

-udledningen (rød stiplet linje) viser, at vi med nuværende tiltag kan

forvente en udledning på niveau med 1990 i 2020. Illustreret er ligeledes en lineær vej (rød prikket linje) mod en

i praksis fossilfri, CO

-neutral vejtransport i 2050.

Anm.:

Udviklingen af CO

-udledningen er illustreret som en simpel lineær reduktionssti frem mod 2050.

Den mest omkostningseffektive reduktionssti kan afvige for denne, ligesom der afhængigt af øvrige

sektorers udledninger kan være mindre udledninger fra vejtransporten i 2050. Transportbehovet er

Kilde:

illustreret ved trafikarbejde på de danske veje.

Danmarks Statistik,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014, Konvergensprogram 2015,

DTU Transport samt egne beregninger.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

111

at reducere uden at nedskalere produktionen væsentligt. Transportsektoren må

derfor forvente som minimum at skulle reducere sin CO

-udledning til 36 pct.

under 2005-niveau inden 2030. Dette svarer til en reduktion på 28 pct. i forhold

til udledningen i 2013. I perioden frem mod 2030 forventes der en stigning i

efterspørgslen efter transportydelser på over 10 pct.

Med en fortsat dominans

af fossile brændstoffer vil en sådan reduktion og stigende efterspørgsel kræve, at

ikke kun nye men alle personbiler allerede i 2030 er 35 pct. mere energieffektive

end dagens gennemsnit, hvis Danmarks forventede reduktionsforpligtelse over

for EU skal overholdes.

Det forekommer ikke teknologisk realistisk, og det er

formentlig lige så urealistisk at forvente en radikalt anderledes vægtfordeling

mellem de forskellige transportformer.

Hvis Danmarks klimapolitiske målsætninger skal overholdes, må der altså

påbegyndes en gradvis udfasning af fossile brændstoffer allerede frem mod 2030

og en tilhørende overgang til vedvarende energi i transporten startende med

den lette vejtransport. På kort sigt kan en mere effektiv udnyttelse af de fossile

brændstoffer ganske vist bidrage væsentligt til opfyldelse af målene, men i et

længere perspektiv kan målene kun nås ved en overgang til nye drivmidler.

Klimarådet peger i den forbindelse på følgende indsatsområder inden for trans-

portsektoren, som uddybes nærmere i det følgende:

•

Mere effektiv brug af fossilt brændstof gennem forbedret brændstoføkonomi

Udvikling og indfasning af bæredygtige drivmidler

Stabile rammebetingelser der understøtter omstillingen til

alternative drivmidler

En mere effektiv brug af fossile brændstoffer bidrager på

kort sigt til klimaindsatsen

En række effektiviseringsinitiativer i transporten er allerede sat i værk på natio-

nalt og internationalt plan. Nye personbiler i Danmark kører stadigt længere på

hver liter brændstof som følge af dels EU’s aftaler med industrien om udvik-

lingen i den gennemsnitlige brændstoføkonomi og dels danske afgiftsincita-

menter. Den officielle brændstoføkonomi for nyregistrerede personbiler var i

gennemsnit 22 km/l i 2014 sammenlignet med 13 km/l i 1997, som illustreret

i figur 4.8.

Analyser påpeger dog, at der i perioden er observeret en stigende

uoverensstemmelse mellem de officielle målinger af brændstoføkonomien og

det reelle forbrug af brændstof. Derfor kan den reelle energieffektivisering

være mindre.

Danmark har ingen bilindustri, og effektiviseringskrav til person- og lastbiler

vil derfor kun have reel gennemslagskraft i Danmark, hvis de fastsættes på fæl-

leseuropæisk plan. En dansk indsats for højere krav til bilindustrien må derfor

nødvendigvis gå gennem EU.

De nuværende EU-mål sigter efter en yderligere stigning i brændstofeffektivi-

teten til henholdsvis 25 km/l for nye benzinbiler og 28 km/l for nye dieselbiler

i 2021. Aktuelle analyser fra bilbranchen peger på, at en opfyldelse af dette mål

vil bidrage markant til at opnå EU’s 2030-målsætning for de ikke-kvotebelagte

sektorer.

Lignende initiativer og målsætninger er ikke fastsat for den tungere

International Council on Clean Transpor-

tation (ICCT) sammenfatter i rapporten

From Laboratory to Road

en række

analyser, hvor officielle forbrugstal er

sammenlignet med reelle forbrugstal.

Analysen finder, at der er stigende

uoverensstemmelse imellem test og

reelt forbrug, i takt med at den officielle

brændstoføkonomi er forbedret.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

”

Hvis Danmarks klimapolitiske målsæt-

ninger skal overholdes, må der altså

påbegyndes en gradvis udfasning af

fossile brændstoffer allerede frem mod

2030 og en tilhørende overgang til

vedvarende energi i transporten

startende med den lette vejtransport.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

113

km/l

Diesel

Gennemsnit

Benzin

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2014

Figur 4.8

Udvikling i den officielle brændstoføkonomi for nyregistrerede personbiler i Danmark i årene 1997-2013.

Anm.: De angivne tal er officiel brændstoføkonomi og afspejler ikke nødvendigvis fuldstændigt den

reelle brændstoføkonomi.

Kilde:

Danmarks Statistik.

trafik, hvor der også må forventes at være et effektiviseringspotentiale, om end

dette er mindre, da brændstoføkonomien allerede er en meget vigtig parameter i

konkurrencen mellem transportselskaberne.

Biomasse kan erstatte fossile brændstoffer

Energitæthed er et udtryk for, hvor

meget energi der er lagret i for eksempel

en liter brændstof. Benzin og diesel har

en meget højere energitæthed end for

eksempel batterier, mens brændstoffer

som ethanol og methanol har energitæt-

heder, der er sammenlignelige med de

fossile brændstoffer.

Der er fysiske begrænsninger på, hvor

meget bioethanol, der kan iblandes

brændstoffet i vores nuværende moto-

rer. En forhøjet andel kræver en ændring

af bilens motor. Såkaldte FlexFuel-moto-

rer er nødvendige for at muliggøre større

iblanding. De benyttes i dag i Brasilien,

Sverige og USA i stor stil.

Biogas produceres allerede i dag af

spildprodukter fra landbruget. Ved at

opgradere biogassen til ren metan kan

den bruges i transportsektoren på lige

fod med naturgas.

Udfasning af fossile brændstoffer efterlader reelt to kilder til energi i transport-

sektoren: elektrificering og overgang til CO

-neutrale brændstoffer fremstillet fra

biomasse. Ved at omdanne biomasse til brændstoffer i form af eksempelvis opgra-

deret biogas (metan) eller flydende biobrændstoffer (fx ethanol eller methanol)

kan der opnås drivmidler med høj energitæthed og fysiske karakteristika tæt på

de nuværende fossile brændstoffer, men med langt mindre drivhusgasudledning.

Biomasse er allerede en del af transportens energiforbrug. I 2013 udgjorde

biobrændstoffer 4 pct. af det endelige energiforbrug i transportsektoren.

Denne

andel er stigende som resultat af det fælles europæiske iblandingskrav for bio-

ethanol og biodiesel. Iblandingen er i høj grad båret af førstegenerations bio-

brændstoffer, der er produceret af let omsættelig biomasse såsom majs eller

sukkerrør og sker i direkte konkurrence med fødevareproduktionen. På såvel

nationalt som internationalt plan fokuseres der på udvikling af andengenerati-

ons biobrændstoffer og biogas, der baseres på for eksempel spildprodukter og

dermed udnytter de tilgængelige biomasseressourcer bedre. Der er betydelig

usikkerhed forbundet med den fremtidige udvikling i prisen på brændstofferne

Transportsektoren i Danmark forbruger

i dag ca. 170 PJ. Det er en smule lavere

end det, man normalt opfatter som det

samlede potentiale for biomasseproduk-

tion på dansk jord.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

114

og deres reelle klimabelastning. Udfordringer og potentialer ved udnyttelse af

biomasse til energi- og transportformål er nærmere omtalt i kapitel 5.1.

Det er svært at forestille sig en fossilfri transportsektor uden et stort behov for

biobrændstoffer til især luftfart og tung trafik, hvor der ikke i dag findes brugba-

re elektriske løsninger. Brændstoffer produceret af biomasse får altså sammen

med elektricitet en større rolle at spille i transportsektoren, end den har i dag.

Hvor meget og hvornår afhænger især af, hvor langt ned den teknologiske ud-

vikling kan drive prisen på de CO

-neutrale brændstoffer. Der kan være behov

for at understøtte denne udvikling – særligt med fokus på andengenerations

biobrændstoffer.

Elektrificering af landtransport bidrager til omstillingen

Et energisystem med udfasning af fossile brændstoffer kræver, at elektricitet får

en stadig større rolle som energibærer. Elektrificering i transportsektoren skal

forstås bredt og omfatter både direkte forbrug i tog og i el- og plug-in hybridbi-

ler samt indirekte forbrug af el, hvor elektricitet bliver brugt til produktion af

brændstoffer sammen med biomasse. Dette illustreres i figur 4.9. Elektrifi-

ceringen betyder ikke, at vi låser os fast på en enkelt teknologiform. Den er deri-

mod en generel konsekvens af omstillingen væk fra fossile brændstoffer.

El er et oplagt drivmiddel i en landtransportsektor uden fossile brændstoffer.

Udnyttelsen af batterier til transport er en energieffektiv form for elektrifi-

cering, og den teknologiske udvikling for batterier gør, at der forventes store

prisfald over de kommende år.

Elbiler og plug-in hybridbiler vil således med

stor sandsynlighed være den første form for elektrificering af vejtrafikken, der

for alvor vil opleve et markedsgennembrud.

Omstillingen til batteridrevne personbiler hæmmes dog af flere barrierer af såvel

økonomisk som adfærdsmæssig karakter. Forbrugervalg og adfærd spiller en stor

rolle i transportsektoren, hvor tilgængelighed, fleksibilitet og frihedsfølelse er

vigtige faktorer i forbrugernes valg af transportmiddel.

Elbilernes begrænsede

rækkevidde kan derfor hindre omstillingen. Desuden er der fortsat usikkerhed om

betydelige økonomiske faktorer såsom udskiftningspris og værditab på batterier.

Det er dog i høj grad økonomiske barrierer, der afgør omfanget af markedsgen-

nembruddet for elbiler. Hvis batteriomkostningerne falder tilstrækkeligt til, at

elbilerne bliver privatøkonomisk attraktive, kan der ske et stort skift i bilkø-

bernes valg af bil. En række analyser på området giver bud på, hvornår elbilen

til persontransport er samfundsøkonomisk konkurrencedygtig sammenlignet

med fossile drivmidler. Der er behov for bedre afklaring af de forudsætninger,

der er afgørende for udfaldet i de forskellige analyser af konventionelle bilers

og elbilers samfundsøkonomiske rentabilitet. Analysernes resultater afhænger i

høj grad af, hvilke biler der sammenlignes, ligesom rentabiliteten varierer med

forskellige kørselsbehov. Særligt forventningerne til udviklingen i batteri- og

oliepriser har afgørende betydning. Udviklingen i disse centrale størrelser

bestemmer, hvornår elbiler bliver økonomisk mere fordelagtige end konventio-

nelle biler. Det vil Klimarådet analysere nærmere i en kommende rapport.

En stor andel af prisen på elbiler

udgøres af batterierne. Den teknologi-

ske udvikling gør, at prisen på batterier

forventes at falde. Prisen på batterierne

drives i høj grad af elbilindustrien, og

udviklingen i de kommende år vil i høj

grad være båret af stordriftsfordele.

Derved bliver prisen for at fremstille den

nuværende batteriteknologi lavere, og

prisen pr. lagret energienhed falder (kr./

kWh). Samtidig arbejdes der på udvikling

af nye batterityper, som kan lagre en

større mængde energi i hvert batteri.

Det kan øge rækkevidden for elbiler eller

yderligere sænke prisen, da batterierne

ikke behøver at være så store.

COWI har udarbejdet en analyse for

Energistyrelsen,

Alternative drivmidler,

2015. Analysen beregner prisen på en

konventionel bil på baggrund af analysen

Concawe,

Well-to-wheels analysis of

future automotive fuels and power-tra-

ins in the European Context,

2011. Heri

opgøres prisen på en standard benzinbil

til 145.722 kr., ekskl. afgifter. Dette svarer

til en pris i Danmark på ca. 340.000 kr.

inkl. afgifter. Dette er væsentligt højere

end den faktiske gennemsnitspris på

de benzinbiler, som med rimelighed

kan sammenlignes med de elbiler,

der kan købes til omkring 180.000 kr. i

Danmark uden afgift (se blandt andet

Dansk Energi,

Analyse nr 18 Fremtidig

Vejtransport,

2015, eller Energifonden,

Grønt Roadmap 2030,

2015).

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

115

Ressourcer

Vind

Sol

Biomasse

eller anden

kulstof-

kilde

Konvertering

og lagring

Elektricitet

Batterier

Brint

Syntetisk

brændstof

Forbrug

Togdrift

Plug-in hybrid-

eller elbil

Brintbil

Transport med

forbrændings-

motor

Figur 4.9

Elektrificering af transportsektoren dækker over et bredt spænd af teknologier. Elektriciteten kan forbruges

direkte i tog, el- og plug-in hybridbiler. Den kan endvidere være energikilde til fremstilling af brint, der kan

bruges direkte som drivmiddel. Brint kan også omdannes til flydende brændstoffer i kombination med biomas-

se eller anden kulstofkilde.

Anm.:

En bil drevet af brint som energibærer kan drives af en brændselscelle og tilhørende elmotor eller af

en konventionel forbrændingsmotor.

Såkaldte netværkseffekter kan begrunde offentlige tiltag til fremme af nye, lo-

vende teknologier som eksempelvis elbiler. Bilkøbere kan afholde sig fra at købe

en elbil af frygt for, at de ikke kan nå frem til en ladestation, før batteriet løber

tør for strøm. Samtidig vil investorerne være tilbageholdende med at investere

i udbygning med ladestationer, så længe der kun er udsigt til et lille antal elbiler.

Ved et større antal elbiler bliver det mere profitabelt at etablere ladestationer,

hvilket vil gøre det mere fordelagtigt at anskaffe en elbil, så der igangsættes en

positiv gensidig vekselvirkning – en positiv netværkseffekt.

Som nævnt i kapitel 4.2 kan en udbygning med elbiler også muliggøre en mere

effektiv udnyttelse af vind- og solenergien og dermed øge den samfundsøkono-

miske værdi af de vedvarende energikilder – en anden form for positiv net-

værkseffekt på tværs af sektorer. Samtidig kan omstillingen til en ny teknologi

som elbiler medføre positive læringseffekter, der opnås, når en vis kritisk mæng-

de af den nye teknologi er indført i energisystemet. Alle disse såkaldte positive

eksterne effekter kan begrunde, at man i en introduktionsfase begunstiger

elbilerne afgiftsmæssigt eller på andre måder gør dem mere attraktive, og at man

sikrer en tilstrækkelig udbygning med ladestandere.

Elbilerne har hidtil været fritaget for registreringsafgift. Der er i oktober 2015

indgået aftale i Folketinget om en gradvis indfasning af registreringsafgiften

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

116

for elbiler frem til 2020. Registreringsafgiften indrettes på en sådan måde, at

elbiler og plug-in hybridbiler på linje med de konventionelle køretøjer opnår

et afgiftsfradrag ved høj energieffektivitet. Energieffektiviteten udregnes efter

strømforbruget pr. kørt kilometer. Da elbilerne generelt har høj energieffekti-

vitet sammenlignet med benzin- og dieselbiler, opnår køberne et fradrag i regi-

streringsafgiften efter den fulde indfasning af afgiften. Klimarådet vil gennem

nærmere analyse i kommende rapporter vurdere, om den beskatning af elbiler,

der følger af det netop indgåede politiske forlig, er hensigtsmæssigt udformet.

Omstillingen omfatter også transportbehovet og

transportens sammensætning

Der er mange teknologiske uvisheder omkring vores transport i fremtiden.

Fælles for de CO

-neutrale teknologier er, at de hver for sig opfylder dele af

de behov, vi i dag tager for givet i transportsektoren. Batteridrevne biler kan

tænkes at løfte en stor del af persontransporten, men egner sig formentlig dårligt

til den tungere trafik. Her er biomassebaserede brændstoffer umiddelbart mere

oplagte kandidater på grund af den højere energitæthed, da elbaserede løsninger

er væsentligt længere fra at være teknologisk modne i den del af transporten.

Teknologierne bør indgå i et samspil, hvor den enkelte teknologi bruges til

den opgave, den kan løfte bedst og billigst. Men selv med dette udgangspunkt

er betydelige reduktioner i drivhusgasudledningen fra transportsektoren en

meget stor udfordring. Det er tvivlsomt, om den teknologiske udvikling alene

kan sikre de nødvendige reduktioner uden bidrag fra ændrede transportvaner

hos forbrugerne. Hvis overgangen til en transportsektor baseret på vedvarende

energi indebærer højere omkostninger, som vil slå igennem på prisen på trans-

port, vil det i sig selv betyde, at den samlede transportefterspørgsel reduceres

og ændres.

Ændringer i transportbehovet og -sammensætningen kan på linje med tekno-

logiskift føre til en reduktion af drivhusgasudledningen. For eksempel vil den

generelle trend mod øgede befolkningskoncentrationer i de store byer mindske

det samlede transportbehov og styrke mulighederne for at benytte cykel og

gang eller for at tilbyde en attraktiv kollektiv transport i stedet for transport

i personbiler. Tilsvarende har den indbyrdes placering af byfunktioner som

detailhandel, boliger og arbejdspladser indflydelse på beboeres og ansattes

transportadfærd og valg af transportform. By- og landsplanlægning kan påvirke

disse sammenhænge, men desværre kun på meget langt sigt, hvorved den reelle

effekt bliver vanskelig at forudsige.

Et bidrag til klimaindsatsen kan principielt også opnås gennem en omlægning

fra individuel til kollektiv trafik. En mærkbar reduktion af CO

-udledningen

som følge af et skift fra privatbilisme til kollektiv trafik vil kræve en meget stor

vækst i den kollektive trafik.

Det skyldes tre forhold:

Belægningsgraden er i denne sam-

menhæng et udtryk for, hvor udnyttet

et transportmiddel er. Hvis en bil kun

transporterer én passager er belæg-

ningsgraden lille, mens en personbil med

fem passagerer kan betegnes at have en

høj belægningsgrad

at den kollektive trafiks persontransportarbejde kun udgør en fjerdedel

af biltrafikken,

at en udbygning af den kollektive trafik også vil få folk til at skifte fra cykel

eller gang til de kollektive trafikmidler, ligesom belægningsgraden

i de

tilbageværende privatbiler vil falde,

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

117

at den afledte forøgelse af den kollektive trafiks energiforbrug og CO

-ud-

ledning skal modregnes, hvis ikke busserne overgår til vedvarende energi.

Dette gør, at selv en fordobling af den kollektive trafik kun vil give en beskeden

reduktion af det samlede energiforbrug, hvis belægningsgrader og energieffekti-

vitet for de kollektive transportformer antages uændret. Derfor skal udbygning-

erne målrettes de steder, hvor potentialet er størst. Hvis den kollektive trafik

overgår til vedvarende energikilder, fx via øget elektrificering, er der imidlertid

et større reduktionspotentiale. Ved en samfundsøkonomisk vurdering af tiltag

til en ændret vægtfordeling mellem kollektiv og privat trafik er det også vigtigt

at medregne, at privatbilismen er højt beskattet, mens den kollektive trafik i

nogen grad er subsidieret.

I perioden frem mod 2050 vil vores transportbehov ganske givet blive forandret.

Nye initiativer båret af informationsteknologi såsom delebiler og samkørsels-

ordninger bliver i disse år mere almindelige, og flere store aktører arbejder

aktivt på udviklingen af førerløse biler. Initiativerne er eksempler på, hvordan

opfattelsen af mobilitet og det traditionelle personlige ejerskab af transport-

midler kan ændre sig, inden udfasningen af fossile brændstoffer er tilendebragt.

Arbejdet med reduktioner af drivhusgasudledningen i transportsektoren skal

derfor ikke blot bygge på en omstilling til nye drivmidler, men også tage højde

for helt nye tendenser for mobilitet.

Afgiftssystemet bør ikke hæmme omstillingen

Antages uændrede belægningsgra-

der og CO

-udslip pr. kørt km, vil en

fordobling af den kollektive trafik ved ren

overflytning fra bil sænke CO

-udslippet

fra persontransporten på land med ca.

en sjettedel. Tallene bygger på Energisty-

relsens energistatistik. I praksis vil en

fordobling give en væsentligt mindre

reduktion, da en betydelig del af de nye

kollektivbrugere, som en udbygning vil

kunne give, vil komme fra nye ture og

fra cykel/gang samt lavere belægning

i bilerne.

Transportsektoren er i høj grad en reguleret sektor med mange afgifter. Især

privatbilismen er pålagt en lang række forskellige afgifter, mens den kollektive

trafik på en række områder er subsidieret. Denne økonomiske regulering påvir-

ker i betydeligt omfang transportomfanget og valget af transportform.

Afgiftssystemet er dog ikke indrettet med det hovedformål at fremme omstil-

ling af transportsektoren i retning af et lavemissionssamfund. Mange af afgif-

terne er oprindeligt indført med provenu som det primære formål. Bilkørsel

påvirker en række områder i samfundet som fx drivhusgasudledning, lokal

miljøpåvirkning, trængsel og slid på infrastruktur, og disse forhold må medta-

ges i det samlede billede. De negative eksterne effekter er ikke nødvendigvis

hensigtsmæssigt afspejlet i den nuværende afgiftsstruktur. Det er vigtigt, at

afgiftssystemet så vidt muligt sikrer en retvisende prissætning af de skadelige

afledte effekter på tværs af de teknologier, der anvendes. Samtidig må der tages

hensyn til de begrænsninger på afgiftspolitikken, som muligheden for grænse-

handel med benzin og diesel medfører. Behovet for en omstilling af transport-

sektoren til vedvarende energikilder og transportens virkninger på miljø og

trængsel taler for en nytænkning af afgiftssystemet på transportområdet.

Nye teknologier i transportsektoren kræver risikovillige investorer. Det gæl-

der ikke kun for producenterne af køretøjer. Infrastruktur er en omfattende

udfordring for nye transportteknologier, og udrulning af ladestandere er fx en

forudsætning for et gennembrud for elbiler. Der kan derfor være behov for at

understøtte investeringer i infrastrukturudbygning eller på anden vis regulere

nye teknologier, som det er tilfældet i dag med el- og brintbiler, indtil en vis

kritisk masse er opnået. Først og fremmest er der dog behov for, at staten sikrer

Benzin- og dieselbiler beskattes i dag

af brændstofforbruget med både en

energi- og CO

-afgift. Dertil kommer en

årlig grøn ejerafgift, som afhænger af

brændstoføkonomien, samt registre-

ringsafgiften, der udregnes i forhold

til handelsværdien og korrigeres for

brændstoføkonomien.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

118

stabile rammer og klare målsætninger for omstillingen, så private aktører vil

være villige til at investere i de nye teknologier og fastholde dem.

Klimarådet vil senere fremlægge en nærmere analyse af, hvordan beskatningen

og reguleringen af transportsektoren og samspillet med energibeskatningen i

øvrigt bedst kan indrettes med henblik på at fremme en omkostningseffektiv

omstilling til et lavemissionssamfund også i denne sektor.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

120

4.4 Landbrug, skovbrug og arealanvendelse

Udledningerne fra landbrugets energiforbrug, produk-

tion, bearbejdning og dræning af jorden og fra skov-

bruget udgør samlet set over en femtedel af de danske

drivhusgasudledninger. Der skal derfor ske væsentlige

reduktioner i landbrugets udledninger, hvis vi skal nå

den langsigtede målsætning om et lavemissionssam-

fund i 2050. Udledningen fra landbruget hænger i høj

grad sammen med produktionens omfang. Ved en

fastholdelse af den nuværende størrelse og struktur

af landbrugsproduktionen er mulige reduktionstiltag

i dag derfor primært af teknologisk art. Visse tiltag er

samfundsøkonomisk fordelagtige, da der kan opnås en

miljøforbedring samtidig med, at udledningen i landbrug-

et reduceres.

Landbrugets udledninger af drivhusgasser udgør i dag ca. 20 pct. af de samlede

danske udledninger. Et lavemissionssamfund i 2050 vil derfor indebære væsent-

lige udledningsreduktioner i denne sektor. Det forventes, at den ikke-kvoteom-

fattede sektor frem mod 2030 vil få en betydelig reduktionsforpligtigelse under

EU, og som en del af denne sektor må landbruget forvente at skulle reducere

væsentligt allerede inden 2030. Hvis man vil opretholde den nuværende pro-

duktionsstruktur og -størrelse med en væsentlig kødproduktion og intensiv

planteproduktion, stiller det store krav til udvikling af teknologier og metoder,

der kan reducere udledningen. Landbruget spiller også en rolle som leverandør

af biomasse til energiformål, hvorved der i visse tilfælde kan opnås udlednings-

reduktioner både i landbruget og i den sektor, hvor energien anvendes.

Landbrugets udledninger opgøres under flere sektorer

Hvor landbrugets energiforbrug og produktion medfører udledninger af driv-

husgasser, medfører skovbrug, arealanvendelse og ændringer heri både udled-

ninger og optag af drivhusgasser. Størstedelen af udledningerne hænger direkte

sammen med produktionen – særligt bedriftstypen, størrelsen og typen af

dyreholdet samt gylle-, gødnings- og arealanvendelsen. Optagene skyldes optag

i planter og kulstofpuljen i jorden. Som følge af de internationale retningslinjer

opgøres udledningerne ikke samlet, men er i stedet opdelt i tre områder:

Energiforbrug

2. Landbrugsproduktion

3. Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skov (LULUCF)

Udledninger og optag er illustreret i figur 4.10. Figuren viser hovedkilderne til

drivhusgasudledning fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse og det optag af

, der finder sted i jord og planter.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

121

Opgørelse

Landbrug

(10,1 mio. tons CO

Lattergas (N

LULUCF

(2,4 mio. tons CO

Metan (CH

)

Energi

(1,2 mio.

tons CO

Udledning

Optag

Kilde

Energiforbrug Dyrehold

Gylle- og

Gødningsanvendelse,

gødningslagre

kalkning, mv. på

landbrugsjorden

Arealanvendelse

og ændringer i

arealanvendelse

Skov

Figur 4.10

Udledning og optag af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse fordelt på de tre opgørelses-

områder energi, landbrug samt skov- og arealanvendelse (LULUCF). Opadgående pile er udledning, og nedad-

gående er optag. Pilenes bredde svarer til størrelsen på den pågældende udledning/optag.

Anm.:

Kilde:

Udledning og optag vedrørende LULUCF er de data, der indrapporteres til klimakonventionen.

DCE.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

122

Energiforbrug

-udledningen fra landbrugets energiforbrug stammer primært fra kørsel,

maskiner og staldsystemer. Drivhusgasudledningen herfra udgjorde 1,2 mio.

ton CO

i 2013 og opgøres som ikke-kvoteomfattet under produktionserhverv.

2. Landbrugsproduktion

Den officielle opgørelse over landbrugets udledninger angår metan (CH

) og

lattergas (N

O) samt en lille mængde CO

fra kunstgødning. Udledningerne ind-

går i ikke-kvotesektoren. For at gøre metan- og lattergasudledningen sammen-

lignelig med CO

, måles disse i CO

-ækvivalenter (CO

e). Der er to væsentlige

kilder til udledning af metan og lattergas:

•

Dyrehold: Bedrifter med dyrehold, særligt kvægbedrifter, udleder en

stor mængde metan fra drøvtyggernes fordøjelse og fra de tilhørende

gylle- og gødningslagre.

•

Landbrugsjorden: Når der tilføres gødning til markerne, øges

kvælstofmængden som omdannes til blandt andet lattergas i jordens

kvælstofomsætning.

Landbrugsproduktionens udledninger af metan og lattergas kan ikke måles

direkte. Udledninger på dansk grund beregnes derfor ud fra de produktionsfak-

torer, der er årsag til udledningen, såsom jordtype, type af dyrehold, antal dyr,

gødningsmængde mv. Beregningerne er baseret på IPCC’s opgørelsesprincipper

og fordeler sig på kilder som vist i figur 4.11 og samlet som illustreret i figur

4.12. Siden 1990 er der sket en reduktion af udledningerne fra landbruget på

knap 19 pct. primært som følge af et fald i lattergasudledningen. Det skyldes

særligt implementeringen af vandmiljøplanerne, der stiller krav om reduktion af

kvælstofudvaskningen og ammoniakfordampningen. Reduktionen af latter-

gasudledningen er især sket gennem en reduktion af forbruget af handels- og

husdyrgødning samt en bedre udnyttelse af kvælstoffet.

LULUCF er en international betegnelse

for optag og udledninger fra skov- og

arealanvendelse. Forkortelsen betegner

følgende: LU: Land Use – ændringer

i jordens kulstofbalance som følge af

arealanvendelsen. LUC: Land-Use Change

– ændringer i kulstofbalancen som følge

af ændringer i arealanvendelsen,

F: Forestry – ændring i kulstoflagring

som følge af skovrejsning og skovrydning.

3. Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skov (LULUCF)

LULUCF omfatter udledninger og optag fra arealanvendelse, ændring i areal-

anvendelse og skov. Arealanvendelsen er afgørende for, hvor meget CO

der

optages og udledes. Fx sker der en væsentlig CO

-udledning gennem dyrknin-

gen af jorden i form af bearbejdning og dræning af landbrugsjorden, hvorved det

organiske stof omsættes, og CO

frigives. Samtidig sker et CO

-optag gennem

planterne, hvor CO

bindes i de planter, der høstes, og i organisk stof i jorden.

På landbrugsjorde frigives det bundne kulstof hurtigere, når jorden bearbejdes.

Dette medfører ændringer i jordens kulstofpulje. Kulstofindholdet i jorden

afhænger især af jordtypen, men også af dræningsforhold og den afgrøde, der

dyrkes. Derfor er der stor forskel på, hvor stor en mængde CO

der udledes

og optages fra de forskellige jordtyper. Særligt organiske jorde, der drænes til

dyrkningsformål, har en stor CO

-udledning. Samtidig er der stor forskel i optag

og udledninger fra de forskellige typer arealanvendelse, og ændringer fra én type

arealanvendelse til en anden kan have konsekvenser for udledningerne.

De samme forhold gør sig gældende for skovbrug. Skove står for et væsentligt

-optag, der primært sker gennem bladenes fotosyntese. Træer akkumulerer

Landbrugsjorde, der tidligere har været

enge og moser, er våde af natur og

har et højt kulstofindhold. De kaldes

organiske jorde.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

123

Mio. ton

Landbrugsjorden

Fordøjelse

Husdyrgødning

Kalkning mv.

1990

1995

2000

2005

2010

Figur 4.11

Drivhusgasudledninger fra landbrugsproduktionen fra 1990 til 2013 fordelt på kilder opgjort i mio. ton CO

Kilde:

DCE.

Mio. ton

1990

1995

2000

2005

2010

Figur 4.12

Landbrugsproduktionens samlede udledning af drivhusgasser fra 1990 til 2013 opgjort i mio. ton CO

Anm.: Kurven i figuren er summen af kurverne i figur 4.11.

Kilde:

DCE.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

124

Omsætningshastigheden afhænger af

anvendelsen af træet, og udledningen

kan derfor være tidsmæssigt forskubbet.

Fx holder konstruktionstræ længere på

end træ benyttet til energiformål.

også kulstof både over og under jorden, og når træerne fældes, frigives CO

takt med at træet og roden, hvis denne rykkes op, omsættes. Derudover sker der

optag og udledning fra jorden. Hastigheden heraf afhænger af dyrkningssystem

og genetablering af skoven.

-optag og -udledninger, som følger af arealanvendelse og ændringerne

heri, opgøres sammen med udledningerne fra skovbruget under LULUCF.

Tabel 4.1 viser den samlede danske udledning og optag fra LULUCF fordelt på

hovedudledningskilderne. Tabellen omfatter den indrapporterede udledning til

klimakonventionen, hvor Danmark har en indrapporteringsforpligtelse. Der er

sket en væsentlig reduktion i udledningen fra de dyrkede arealer, som primært

er opnået ved at nedmulde halm på marken, hvorved halmen holder på jordens

kulstof. Udledningen fra skovarealet afhænger af både skovforvaltning, skovryd-

ning og skovrejsning. Der er store forskelle i udledningerne og optagene årene

imellem, primært af konteringstekniske årsager. Det danske skovareal fungerer i

dag som et CO

-depot og har et nettooptag på grund af skovrejsning og en større

tilvækst end hugst.

Tabel 4.1 viser den indrapporterede udledning til klimakonventionen, mens

tabel 4.2 viser bidraget fra LULUCF i relation til Danmarks reduktionsforplig-

telse under Kyotoprotokollen. Den væsentligste forskel mellem de to opgørelser

er, at bidraget fra dyrkede arealer og græsarealer regnes i forhold til udledningen

i 1990 i stedet for den absolutte udledning.

Den danske skovlov hindrer egentlig

skovrydning, der kun kan ske ved

dispensation og etablering af

erstatningsplantning.

Danmark har gennem artikel 3.3 og 3.4

i Kyotoprotokollen en forpligtelse til at

afrapportere udledninger fra LULUCF.

Artikel 3.3 omfatter skovrejsning,

skovrydning og genskovning. Artikel 3.4

angår skovforvaltning, der er obligatorisk

fra 2013, samt forvaltning af dyrkede

arealer og græsarealer.

1.000 ton CO

Skovarealer

Dyrkede arealer

Græsarealer

Vådområder

Bebyggelser

Træprodukter

I alt

1990

368

5.461

830

102

-2

6.772

2000

-496

4.523

686

-45

4.765

2005

894

4.242

719

129

6.109

2009

6.565

3.346

706

105

-46

10.726

2010

-1.842

4.127

687

-75

3.046

2011

-3.869

3.882

723

104

-99

795

2012

-2.390

3.589

999

-70

2.271

2013

-2.310

4.104

586

-89

2.390

Tabel 4.1

Optag og udledninger af drivhusgasser fra LULUCF fordelt på kilder som indrapporteret til klimakonventionen.

Tallene angiver udledning fratrukket optag. Et positivt tal er en nettoudledning, og et negativt tal er et nettoop-

tag af drivhusgasser.

Anm.:

Kilde:

Skovearealer omfatter både skovrejsning og eksisterende skov.

DCE.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

125

1.000 ton CO

Artikel 3.3 Skovrejsning og genskovning

Artikel 3.3 Skovrydning

Artikel 3.4 Skovforvaltning

Artikel 3.4 Dyrkede arealer

Artikel 3.4 Græsarealer

Basisår, 1990

Optag og udledninger, 2013

Bidrag, 2013

-2.285

5.444

796

4.163

602

-1.281

-195

Tabel 4.2

LULUCF-bidrag i relation til Danmarks reduktionsforpligtelse under Kyotoprotokollen.

Anm.:

Bidragene svarer omtrent til ’skovarealer’ i tabel 4.1.

Bidraget er beregnet som differencen mellem den faktiske udledning og udledningen i basisåret.

3 Optag og udledninger svarer omtrent til ’græsarealer’ i tabel 4.1. Bidraget er beregnet som

differencen mellem den faktiske udledning og udledningen i basisåret.

Kilde:

DCE.

2 Optag og udledninger svarer omtrent til ’dyrkede arealer’ i tabel 4.1.

Danmark har ikke nogen reduktionsforpligtelse for LULUCF i forhold til EU’s

2020-målsætninger, men LULUCF indgår derimod i den nationale 40-pro-

centsmålsætning i 2020.

Regulering, der øger omkostningerne ved landbrugsproduktionen,

sker mest hensigtsmæssigt på EU-niveau

De samlede udledninger fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse forventes

ikke at falde uden nye reduktionstiltag.

Samtidig vil den danske 2050-målsæt-

ning ikke kunne opfyldes uden væsentlige reduktioner af land- og skovbrugets

samlede drivhusgasudledninger.

Regulering af udledningerne fra landbrugets produktion er dog langt fra enkelt.

Da landbrugssektoren er præget af international konkurrence, kan nationale

klimapolitiske tiltag, der fordyrer sektorens udledning af drivhusgasser, have

en mærkbar negativ virkning på den indenlandske landbrugsproduktion og de

indkomster, der skabes i sektoren. Det er en af grundene til, at man fra politisk

hold hidtil har fokuseret på teknologiske og tilskudsbaserede virkemidler.

De klimamæssige og miljømæssige omkostninger ved landbrugsproduktionen

er ikke fuldt afspejlet i priserne på landbrugets produkter og produktionsfak-

torer. En omkostningseffektiv regulering af sektorens udledninger kræver

ideelt set, at landbrugets priser korrigeres gennem afgifter eller tilskud, så de

afspejler de eksterne klima- og miljøeffekter. En regulering gennem afgifter,

hvor provenuet ikke tilbageføres til sektoren, kan dog medføre udflytning af en

del af landbrugsproduktionen med potentiel CO

-lækage til følge. En regule-

ring, der indebærer mærkbare ekstra omkostninger ved landbrugsproduktio-

nen, finder derfor mest hensigtsmæssigt sted på EU-niveau.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

126

Opgørelsesmetoderne dikterer incitamenter og mulige reguleringer

Reguleringsmulighederne i sektoren afhænger i høj grad af den anvendte opgø-

relsesmetode. Der er tre mulige niveauer at opgøre landbrugets udledninger på.

Opgørelse på aggregeret niveau:

Denne opgørelsesmetode anvendes i dag og muliggør i princippet kun teknolo-

giske virkemidler, da det kun er det samlede udledningsniveau i landbruget, der

fremgår. Da udledningen fra den enkelte bedrift ikke kendes, er det svært at lave

incitamentsbaserede virkemidler, og bedriften har derfor ingen umiddelbare

fordele af at reducere sin udledning. De teknologiske virkemidler medfører ikke

nødvendigvis de samme marginale reduktionsomkostninger for alle bedrifter og

sikrer dermed ikke, at udledningsreduktionen sker, hvor det er billigst.

2. Opgørelse på bedriftsniveau:

Denne metode kan i princippet synliggøre de enkelte bedrifters udledningskil-

der og danne grundlag for en omkostningseffektiv regulering, der tilskynder den

enkelte landmand til at reducere sin drivhusgasudledning. Der kan dog være

administrative vanskeligheder og omkostninger ved metoden for både myndig-

hederne og den enkelte landmand.

En livscyklusanalyse (LCA) er en opgørel-

sesmetode, hvor udledningerne fra alle

aspekter af produktionen inkluderes –

både nationalt og globalt.

3. Livscyklusanalyse:

Dette er en opgørelsesmetode, der inkluderer hele produktionskæden ofte fra

en enkelt produktionsgren, fx gennem specifikke bedriftsopgørelser for mælke-

produktionen

eller kvægproduktionen.

Metoden stiller store krav til gennem-

sigtigheden i hele produktionskæden, men den kan synliggøre særligt udledende

dele af produktionsprocessen eller særlige produktionsgrenes udledningskilder.

Opgørelsesmetoden inkluderer dog ikke udelukkende udledninger fra dansk

grund, som 2050-målsætningen gør.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en opgørelsesmetode, der kan måle

udledningen fra de enkelte bedrifter, men en udbygning af de eksisterende

drifts- og gødningsregnskaber har været foreslået.

Klimarådet vil se nærmere

på denne mulighed i en kommende rapport.

Landbruget og skovbruget kan levere biomasse til

produktion af vedvarende energi

Landbruget producerer ikke blot fødevarer. Landbruget og skovbruget spiller

også en væsentlig rolle i produktion af biomasse til energiformål. Restproduk-

ter fra produktionen, der ikke har en alternativ anvendelse, kan med fordel

bruges til energiproduktion, hvis omkostningerne ved at indsamle og bearbejde

dem ikke er for store. Fx er overskydende gødning, gylle, afgrøderester, halm

og trærester forbundet med en vis CO

e-udledning, hvis de ikke anvendes et

andet sted i produktionen. Her kan husdyrgødning anvendes til biogasformål,

og trærester kan forbrændes til el- og varmeformål.

En del af Danmarks el- og varmeproduktion er baseret på biomasse fra dansk

land- og skovbrug. Tabel 4.3 viser det nuværende biomasseforbrug samt Ener-

gistyrelsens skøn over potentialet for nationalt produceret biomasse i 2050.

Skønnet viser et stort energipotentiale for biogasproduktionen. Omkostnin-

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

127

Halm

Skovflis

Brænde

Træpiller

Træaffald

Organisk affald

Husdyrgødning

I alt

Produktion 2013

Potentiale 2050

148

272

Tabel 4.3

Aktuel, dansk produktion af biomasse og produktionspotentiale i 2050.

Anm.:

Kilde:

Husdyrgødning anvendes til biogasproduktion.

Energistyrelsens Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050

Energistatistik 2013.

gerne ved produktion af biogas afhænger dog af den teknologiske udvikling. En

metanisering af biogassen kan øge den endelige energimængde væsentligt.

Incitamentet til en øget produktion af biomasse til energiformål afhænger af

prisen på energiafgrøderne, jordarealets alternativanvendelse og af prisen på

foder, der alternativt skal importeres. Der er derimod ikke en umiddelbar

tilskyndelse for den enkelte landmand eller for sektoren som helhed til at øge

biomasseproduktionen med henblik på at reducere udledningerne. Landbruget

bliver nemlig kun godskrevet reduktioner i drivhusgasudledninger, der måtte

stamme fra ændringer i produktionen eller i behandlingen af restprodukterne

som følge af biomasseproduktionen. Udledningsreduktionen fra den anvendte

bioenergi medregnes i den sektor, hvor energien anvendes.

Der bør fokuseres på reduktionstiltag med størst mulige synergieffekter

Ved bioforgasning dannes metan og

. CO

kan opgraderes til metan og

ilt ved hjælp af brint. Processen kaldes

metanisering.

81 pct. af den danske landbrugsjord

bruges til dyrkning af foder. Derfor er

det rimeligt at antage, at en omlægning

af produktionen vil medføre en øget

foderimport, såfremt det omlagte areal

ikke bruges til foderformål.

De nuværende reduktionsmuligheder begrænses af den manglede opgørelse af

udledningerne på bedriftsniveau og det deraf følgende manglende reduktions-

incitament for den enkelte bedrift. På kort sigt er der mulighed for at reducere

udledningen ved at indføre krav om ændrede afgrøde- og dyrkningsformer og

om anvendelse af udledningsreducerende teknologier. Fx kan der ske en øget

kulstofbinding i jorden gennem etablering af flere mellem- og efterafgrøder,

eller der kan investeres i gylleforsuringsanlæg. Gylleforsuring reducerer me-

tanudledningen væsentligt og har samtidig en positiv miljøeffekt, da ammo-

niakfordampningen også reduceres. Disse tiltag har det til fælles, at de udover

at reducere drivhusgasudledningen fra landbrugsproduktionen også hjælper

til at nå målsætninger på andre områder. Derved har tiltagene potentielt store

synergieffekter.

Der er gevinster ved at tænke forskellige målsætninger sammen. Specielt afledte

effekter inden for miljøområdet kan give en ekstra samfundsøkonomisk gevinst

ved tiltag, der samtidig reducerer drivhusgasudledningen. En udbygning af bio-

Mellem- og efterafgrøder er afgrøder,

der plantes mellem to hovedafgrøder og

efterfølges af vår- eller vintersæd.

Gylleforsuring er en forsuringsproces,

hvor gylle tilsættes svovlsyre.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

128

gasinfrastrukturen har væsentlige synergieffekter. Energiafgrøder og restpro-

dukter fra landbrugsproduktionen som husdyrgødning og halm kan indgå i et

biogasanlæg, der producerer biogas til energiformål. Bioforgasningsprocessen

reducerer metanudledningen fra husdyrgødningen, og selve biogassen erstatter

fossile brændsler i den sektor, hvor slutanvendelsen finder sted. Den bioforgas-

sede biomasse genanvendes på marken som gødning, da næringsstoffer som fx

fosfor og kvælstof ikke mistes under biogasprocessen. Fordi kvælstoffet i den

bioforgassede biomasse er lettere at optage for planterne, kan der samtidig op-

nås en reduktion i næringsstofudvaskningen. Det er derfor relevant at analysere,

om der er behov for yderligere initiativer til at fremme en udbygning af biogasin-

frastrukturen, da der er store synergieffekter at hente.

Et andet tiltag til reduktion af drivhusgasudledningerne i landbruget kan være

at ophøre med at dræne lavbundsjorde til dyrkningsformål og i stedet lade

dem springe i skov eller anlægge vedvarende græsarealer. Dræning af jorde

er forbundet med en væsentlig CO

-udledning. Tiltaget vil ikke blot reducere

-udledningen fra jorden og lattergasudledningen gennem ophør af gød-

ningstilførsel, men også den tilhørende kvælstofudvaskning vil blive reduceret.

Hvis der fortsat ønskes dræning af lavbundsjorde, kan der anlægges sletgræs,

der dog har et væsentligt lavere reduktionspotentiale end ophør af dræning.

Dansk Skovforening har vurderet et eks-

tra potentiale i at dyrke såkaldte amme-

træer til energiformål ved plantning af ny

skov. Ammetræer er træer med en hurtig

vækst, der plantes som støtte mellem

træer, der vokser langsommere. Amme-

træerne fældes efter 15-20 år og bruges

da som biomasse til energiformål.

Skovrejsning har tillige synergieffekter. Særligt på kort sigt kan skovrejsning

bidrage med et væsentligt CO

-optag. Samtidig kan skov give mulighed for

rekreation og bidrage til opfyldelse af målsætningen om en fordobling af det

danske skovareal. Det er desuden muligt at udnytte restprodukterne fra skovene

til energiformål.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

129

4.5 Bygninger

En væsentlig andel af energiforbruget sker i bygning-

er. Nye teknologier giver mulighed for produktion af

vedvarende energi på husstandsniveau, og der kan

være et potentiale i at fremme fleksibelt energiforbrug

i bygninger. Bygninger spiller derfor en central rolle i

omstillingen til et lavemissionssamfund. Samtidig er

bygninger meget forskellige med forskellig udnyttelse

og forskellige brugere. Det komplicerer indsatsen på

bygningsområdet.

Frem mod 2050 kommer det danske energisystem til at ændre karakter. Der vil i

højere grad blive behov for at tænke produktion, distribution og forbrug af ener-

gi tættere sammen. Bygninger spiller en central rolle i omstillingen af energisy-

stemet, da en stor del af energiforbruget sker i bygninger, samtidig med at der

også produceres vedvarende energi knyttet til bygninger i form af eksempelvis

solceller. Der er dog mindst fire udfordringer i relation til bygningers samspil

med fremtidens energisystem:

Hvordan skal balancen mellem udbygning af vedvarende energi og nedbrin-

gelse af energiforbruget være?

2. Hvordan realiserer man energibesparelser i bygninger, der vurderes at være

omkostningseffektive for samfundet?

3. Hvordan sikres der en omkostningseffektiv balance mellem udbygningen

af husstandsrelateret produktion af vedvarende energi og udbygning i de

centrale forsyningsnet?

Hvordan udvikles og fremmes muligheder for fleksibilitet i energiforbruget?

Bygninger er meget forskellige

I forbindelse med den grønne omstilling er det vigtigt at holde sig for øje, at

bygninger er meget forskellige. De omfatter erhvervsbygninger, etageejendom-

me, offentlige bygninger og private boliger med meget forskellig alder. Samti-

dig er ejerformerne forskellige afhængigt af, om der er tale om leje- og almene

boliger, andelsboliger, ejerlejligheder eller parcel- og rækkehuse. En tilsvarende

mangfoldighed gør sig gældende i erhvervsbyggeri. I figur 4.13 ses fordelingen

af energiforbruget til opvarmning i de forskellige bygningstyper.

En klimaindsats inden for bygninger vil derfor skulle tage højde for, hvilken type

bygning og hvilken ejerform der er tale om, og hvilke incitamenter der dermed

er mest effektive i forhold til de pågældende bygningsejere og -brugere. At forstå

kompleksiteten på området er helt centralt for at kunne tilrettelægge en effektiv

indsats for særligt energibesparelser i bygninger.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

130

Fremstillings-

erhverv

Privat handel og

service

Offentlig service

Etageboliger

Enfamilieboliger

7 Pct.

51 Pct.

14 Pct.

8 Pct.

20 Pct.

Figur 4.13

Fordeling af energiforbruget til opvarmning på bygningstyper.

Kilde:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,

Strategi for energirenovering af bygninger,

2014.

Der er behov for at afdække det omkostningseffektive niveau

for energieffektivisering

Det første skridt i afdækningen af bygningers rolle i omstillingen til et lavemis-

sionssamfund er at få klarhed over, hvor store energibesparelser der er omkost-

ningseffektive i forhold til alternativet i form af udbygning med mere vedva-

rende energi. Det gælder energibesparelser bredt, hvor besparelser i bygninger

udgør en stor delmængde.

Behovet for at nedbringe energiforbruget bliver ofte fremhævet som et centralt

element i omstillingen til et lavemissionssamfund. Argumentet er, at såfremt

energiforbruget fastholdes, kan det blive vanskeligt at dække det samlede for-

brug med vedvarende energi til acceptable omkostninger. I alle Energistyrelsens

energiscenarier for 2050 indgår en væsentlig reduktion af det samlede energi-

forbrug på 30-35 pct. i forhold til det nuværende niveau.

Det dækker både over

energiforbrug i virksomheder og bygninger og energiforbruget i el- og varme-

produktion og transmission.

I figur 4.14 illustreres forskellen på en fortsættelse af det nuværende energifor-

brug uden besparelser og en lineær fremskrivning fra det nuværende forbrug til

det forudsatte forbrug i Energistyrelsens vindscenarie som eksempel. Det skra-

verede område viser det energiforbrug, der vil skulle dækkes, såfremt der ikke

sker energibesparelser frem mod 2050, og forbruget vil især skulle dækkes med

vedvarende energi. Det vil altså kræve en markant forøgelse af udbygningen af

vedvarende energi i forhold til det forudsatte i scenarierne, hvis vi ikke reduce-

rer energiforbruget.

Der er behov for yderligere analyser af, hvor stort behovet for energieffektivise-

ring er frem mod 2050 for at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Redukti-

oner i energiforbruget indebærer en gevinst i form af lavere energiudgifter, men

også omkostninger for det offentlige i form af fx støtteordninger til renoverin-

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

131

1.000

Scenarie uden

besparelser

800

Energistyrelsens

scenarie

600

400

200

2011

2050

Figur 4.14

Bruttoenergiforbrug fra 2011 frem mod 2050 i Energistyrelsens scenarie med og uden de forudsatte energi-

besparelser. Arealet mellem linjerne angiver det ekstra forbrug, der hovedsageligt skal dækkes med vedvarende

energi, hvis der ikke realiseres besparelser.

Anm.:

Kilde:

Den lineære trend mellem 2011 og 2050 er antaget. Som scenarie er valgt Energistyrelsens vindscenarie.

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014.

ger, målrettede kampagner og rådgivning. Derudover kan der være velfærdstab

ved mindsket forbrug af energitjenester, men også gevinster hvis energirenove-

ringerne medfører en forbedret bygningsstand. Det vil derfor være nødvendigt

at foretage en afvejning af omkostningerne ved energieffektivisering over for

omkostningerne ved en øget udbygning af vedvarende energi for at vurdere det

hensigtsmæssige niveau for energieffektivisering. I sådanne afvejninger skal der

tages højde for, på den ene side hvor mange energibesparelser det overhovedet

er realistisk at opnå, og på den anden side mulighederne for yderligere vedva-

rende energiproduktion.

En analyse af, hvor stor en rolle energieffektiviseringer skal spille i omstillingen

frem mod 2050, vil kunne danne baggrund for det videre arbejde med konkrete

virkemidler til at fremme energieffektiviseringer og give mulighed for at priori-

tere indsatsen. Klimarådet vil derfor se på, hvordan en sådan analyse hensigts-

mæssigt kan udformes.

Potentialet for energibesparelser i bygninger skal afdækkes

Energiforbruget i bygninger er faldet i de seneste 40 år. Siden midten af

1970’erne er der sket omkring en halvering i det endelige energiforbrug til op-

varmning pr. m

, jf. figur 4.15. Her ses en stigning i det samlede opvarmede bebo-

elsesareal, mens den endelige opvarmning pr. m

er faldet. Faldet skyldes blandt

andet en stor indsats for energibesparelser efter oliekrisen i 1970’erne drevet af

øgede energikrav i bygningsreglementet og høje energiafgifter og -priser.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

132

1975 = 100

Opvarmet areal

Endeligt energi-

forbrug til opvarm-

ning pr. m

160

130

120

100

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

kWh/m

Figur 4.15

Kilde:

Udvikling i opvarmet bygningsareal og energiforbruget til opvarmning pr. m

fra 1975 til i dag.

Energistyrelsen.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

133

Trods den historiske reduktion vurderes det i regeringens strategi for energire-

novering af bygninger, at der fortsat er et væsentligt potentiale for yderligere be-

sparelser i energiforbruget i bygninger.

Traditionelt har opgørelser over poten-

tialet for energibesparelser i private boliger taget udgangspunkt i det teoretiske

potentiale på baggrund af oplysninger fra energimærkningen. Energimærket

tager udgangspunkt i et teoretisk energiforbrug for de enkelte energiklasser,

hvilket fører til en markant forskel mellem det bedste energimærke A++ og det

dårligste G.

Forskellen angiver et betydeligt potentiale for energibesparelser i huse med

de lavere energimærker, da energiforbruget antages at være meget højt i disse

huse. Der er dog studier, der peger på, at dette ikke nødvendigvis afspejler de

reelle forhold. Flere analyser, herunder et stort hollandsk studie baseret på ca.

200.000 bygninger, sammenligner det faktiske energiforbrug med energifor-

bruget ifølge energimærket. Studierne finder, at brugere af bygninger med de

dårligste energimærker bruger markant mindre energi end antaget ud fra husets

energimærke. Modsat har brugere af de bedste bygninger i praksis et højere

energiforbrug end antaget ud fra energimærket.

Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har fore-

taget en tilsvarende undersøgelse på 230.000 danske parcelhuse, og analysen

viser, at det samme billede gælder for Danmark.

Som det fremgår af figur 4.16,

svinger det teoretiske forbrug for de forskellige energimærker mellem ca. 40 og

280 kWh/m

, mens det reelle forbrug kun svinger mellem ca. 100 og 175

kWh/m

. Det kan betyde, at potentialet for energirenoveringer i boliger er lave-

re end hidtil antaget, hvilket igen kan få betydning for den fremtidige indsats for

energibesparelser i bygninger.

kWh/m

300

Faktisk forbrug

Teoretisk forbrug

250

200

150

100

Energimærke

Figur 4.16

Anm.:

Kilde:

Reelt og teoretisk energiforbrug til opvarmning pr. m

for danske parcelhuse fordelt på energimærke.

Endnu ikke offentliggjort studie.

Statens Byggeforskningsinstitut.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

134

Energibesparelser i bygninger skal gennemføres omkostningseffektivt

Når niveauet for energieffektivisering og potentialet for energibesparelser er

klarlagt, bliver den næste udfordring at sikre, at samfundsøkonomisk rentable

energibesparelser også er privatøkonomisk rentable og rent faktisk bliver gen-

nemført på en omkostningseffektiv måde.

Omkring 40 pct. af det danske energiforbrug finder sted i bygninger, og redukti-

on af energiforbruget i bygninger er derfor et væsentligt indsatsområde i forhold

til energieffektivisering. Energiforbruget i bygninger omfatter både elforbrug

til fx belysning og drift af husholdningsartikler og energi til opvarmning. I de

private husstande udgjorde varmeforbruget således 82 pct. af energiforbruget i

2013, mens elektriske apparater, lys mv. stod for de resterende 18 pct.

En reduktion af elforbruget sker blandt andet gennem løbende stramninger af

de europæiske krav til elartikler, mens varmeforbruget i højere grad reduceres

gennem fx energirenoveringer eller adfærdsændringer. Selvom der er regler for

de materialer, der benyttes til energirenoveringer, er der ikke regulering, der

sikrer, at folk rent faktisk vælger at energirenovere, når det er samfundsøko-

nomisk fordelagtigt. De gældende energiafgifter giver dog et privatøkonomisk

incitament til at gennemføre energibesparelser, men som nærmere forklaret

nedenfor kan dette blive modvirket af en række barrierer for energirenovering.

Det vil kræve en nærmere analyse at afgøre, om der er behov for at supplere

energiafgifterne med yderligere tiltag for at opnå en reduktion af varmeforbru-

get i både erhverv og private hjem.

De danske bygninger står i mange år, og det årlige nybyggeri udgør kun ca. 1 pct.

af bygningsmassen i Danmark. Hvis man skal opnå yderligere energibesparelser

ved at nedbringe energiforbruget i bygninger, skal der derfor ikke mindst foku-

seres på renovering af den eksisterende bygningsmasse.

En stor del af den danske bygningsmasse er opført før 1979, hvor der første gang

blev indført krav i bygningsreglementet til bygningers energiforbrug. Der ligger

et væsentligt potentiale for energirenoveringer i disse ældre bygninger, og man-

ge af dem står i de kommende år over for større renoveringer i forbindelse med

almindeligt vedligehold. De gennemgribende energirenoveringer skal helst gen-

nemføres i forbindelse med andre store renoveringer at fx facade og tag, hvis de

skal realiseres billigst muligt. Da sådanne renoveringer ofte kun skal foretages

med 20-30 års mellemrum, er det vigtigt at sikre, at der rent faktisk foretages

energirenoveringer i samme omgang. Ellers kan der gå mange år, før mulighe-

den for større energirenoveringer opstår igen. Der kan derfor være behov for at

sikre, at de rette incitamenter til energirenovering er til stede, når der alligevel

skal gennemføres andre store renoveringer.

Energirenoveringer i private boliger har endnu ikke taget fart

Bolius Boligejeranalyse fra 2015 viser, at

over 70 pct. af boligejerne i 2015 viste

interesse eller megen interesse for

energiforbedringer af boligen, mens 42

pct. rent faktisk har foretaget tiltag til

energiforbedringer – størsteparten i form

af udskiftning af vinduer og døre.

Trods stigende interesse for energirenoveringer hos borgerne er omfanget af

større renoveringer stadig begrænset. Det tyder på, at der fortsat er barrierer

for renoveringen. Hvis der skal realiseres flere energibesparelser i private

hjem, er det nødvendigt at få afdækket disse barrierer og finde metoder til at

overvinde dem.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Hvis der skal realiseres flere

energibesparelser i private hjem,

er det nødvendigt at få afdækket

barrierer og finde metoder til at

overvinde dem.

”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

136

I Bolius Boligejeranalyse fra 2015 angav

60 pct. af de adspurgte boligejere, at

økonomi kunne motivere til ener-

girenovering, mens 54 pct. angav

bedre komfort og indeklima som en

motivationsfaktor. Det er en stigning i

betydningen af komfort og indeklima fra

2014. Her angav 67 pct. økonomi som

motivationsfaktor, mens 47 pct. pegede

på komfort og indeklima.

Nogle af de barrierer, der ofte bliver nævnt, er manglende viden om mulig-

hederne for energibesparelser, usikkerhed om tilbagebetalingstiden, da de

opnåede energibesparelser afhænger af brugernes adfærd, besvær forbundet

med håndværkerarbejde, samt at boligejere ofte har en meget kort tidshorisont

for tilbagebetaling, hvilket gør det svært at gennemføre rentable renoveringer

med reel effekt. Derudover har boligejere forskellige motiver til at renovere.

Økonomien er vigtig for nogle, mens øget komfort i form af fx mindre træk eller

bedre indeklima betyder mere for andre.

Der arbejdes med flere metoder til at nedbryde disse barrierer som fx Bedre-

Boligordningen, der sigter på at give private boligejere en samlet vurdering af

potentialet for energibesparelser og deres tilbagebetalingstid, eller de såkaldte

ESCO-ordninger i den offentlige og almennyttige sektor.

Klimarådets fremtidige anbefalinger om virkemidler til at fremme energireno-

veringer i private hjem vil derfor blandt andet tage udgangspunkt i analyser af

barriererne for energirenoveringer og af, hvad der kan give borgerne incitament

til at igangsætte samfundsøkonomisk rentable renoveringer.

Der er et betydeligt potentiale for energibesparelser hos små

og mellemstore virksomheder

ESCO står for Energy Service Company.

Betegnelsen bruges om et forretnings-

koncept, hvor en ESCO-virksomhed

tjener penge på at gennemføre energi-

tjenester for en kunde. Energitjenesten

omfatter leverance af en aftalt ydelse, og

hvis konceptet fungerer efter hensigten,

opnår både ESCO-virksomheden og

kunden en gevinst. Kunden får en ydelse

til samme pris som hidtil (eller billigere),

men får også et ekstra udbytte i form af

fx forbedret indeklima. ESCO-virksom-

heden får en andel af den økonomiske

gevinst ved at nedbringe energiforbru-

get. Hvis ESCO-virksomheden ikke kan

realisere den aftalte besparelse på fx

varmeregningen, skal ESCO-selskabet

betale differencen tilbage til kunden i

den periode, hvor aftalen løber. Koncep-

tet giver således tryghed for de realise-

rede besparelser, ligesom ESCO-firmaet

i tilrettelæggelsen af projektet har et

incitament til at fastsætte besparelserne

på et realistisk niveau. Sådanne ordnin-

ger har således et potentiale til at skabe

sikkerhed om den besparelse, der opnås

ved energirenoveringer.

Der har i de seneste år været stort fokus på energibesparelser i erhvervene.

Selvom der af samme grund allerede er realiseret en del besparelser, er der

fortsat et betydeligt potentiale for rentable energibesparelser i bygninger

med erhvervsfunktion.

Der er muligheder for energibesparelser i alle dele af erhvervssektoren, men

hvor de energitunge virksomheder i Danmark bruger betydeligt mindre energi

end for bare 15 år siden, er energiforbruget steget i gruppen af handels- og

serviceerhverv som fx hoteller og butikker.

Denne gruppe omfatter primært

små og mellemstore virksomheder, og meget tyder på, at der netop hos denne

type virksomheder inden for handel og service er store uudnyttede potentialer

for energibesparelser. Analyser viser, at det største potentiale inden for alle

tilbagebetalingshorisonter findes inden for handel og service, hvor der vurderes

at være mulighed for besparelser på 9 pct. af det samlede energiforbrug, ligesom

potentialet for tiltag med korte tilbagebetalingstider er større i handel og service

end i de øvrige brancher.

Indsatsen for energibesparelser inden for produktionserhvervene er i høj grad

drevet af net- og distributionsselskabernes forpligtelse til at sikre energibe-

sparelser i slutforbruget. Denne forpligtigelse omtales som energiselskabernes

spareindsats. Over halvdelen af besparelserne under denne ordning i 2014 ske-

te i erhverv, heraf 47 pct. i produktionserhverv og 11 pct. i handel og service,

mens besparelser i husholdningerne stod for 26 pct.

At indsatsen har fokuseret

på produktionserhverv kan blandt andet forklares med, at besparelsespoten-

tialerne for de enkelte tiltag ofte er større end i fx husholdningerne eller i de

mindre virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder er en meget sammensat gruppe, der dækker

over mange typer virksomheder med en størrelse på alt fra 2 til 250 ansatte.

Når man sammenligner andelen af

besparelser i de forskellige sektorer og

deres andel af energiforbruget, er det

endnu mere tydeligt, at der realiseres

flere besparelser inden for produktions-

erhverv i forhold til de andre sektorer.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

137

En indsats over for denne type virksomheder bør derfor deles op i segmenter

– både i forhold til størrelse og type af virksomhed. Dermed kan der skabes de

rette incitamenter til de forskellige virksomhedsgrupper.

Incitamenterne til at realisere energibesparelser ser generelt anderledes ud for

erhvervene end for private. Det skyldes blandt andet, at dele af erhvervene ikke

er pålagt energiafgifter i samme omfang som private, og der derfor ikke er sam-

me privatøkonomiske incitament til at gennemføre energibesparelser. Samtidig

viser undersøgelser, at op mod 75 pct. af virksomhederne netop angiver økono-

mi som væsentligt for en beslutning om at gennemføre energibesparelser.

over de økonomiske incitamenter er der også en barriere i form af manglende

viden om mulighederne for fx energirenoveringer og de deraf følgende økono-

miske fordele.

Klimarådets kommende analyser af potentialet for energibesparelser i virksom-

heder vil bygge på det arbejde, der allerede sker i Energisparerådet, Energisty-

relsens Energisparesekretariat og andre fora. Klimarådet vil løbende følge dette

arbejde og vurdere behovet for eventuel yderligere indsats på området.

Bygninger bliver en integreret del af fremtidens energisystem

Bygninger vil i stigende grad ikke alene spille en rolle i forbruget af energi, men

også i produktionen af vedvarende energi. Med den teknologiske udvikling

inden for lokal produktion af vedvarende energi og energilagring kan samspillet

mellem energisektoren og bygningsmassen ændre sig i de kommende årtier.

Traditionelt har energisektoren produceret og leveret energi til bygningerne,

men fremover vil vedvarende energi i højere grad være integreret i bygningerne

i form af fx solceller og solvarme med evt. tilkoblede muligheder for lagring af

energi i batterier eller udveksling til det centrale forsyningsnet.

En drivkraft i denne udvikling er de meget høje krav i bygningsreglementet

til energirammen for nye bygninger. For bygninger, der fx ikke har optimalt

lysindfald, kan kravet stort set kun opfyldes, hvis der sker en produktion af

vedvarende energi i relation til bygningen, som kan trækkes fra bygningens

reelle energiforbrug.

Bygningsreglementets bestemmelser om, at produktion af husstandsrelateret

vedvarende energi kan trækkes fra i det samlede energiregnskab, stammer fra

EU’s bygningsdirektiv. Direktivets bestemmelser er udformet, så det udgør en

drivkraft for udbredelse af vedvarende energi i lande, hvor der ikke er sket en

større udbygning med vedvarende energi i det centrale net. I Danmark, hvor

omstillingen til vedvarende energi i høj grad sker gennem det centrale forsy-

ningsnet, er denne bestemmelse dog ikke nødvendigvis fremmende for den

mest omkostningseffektive udvikling af produktionen af vedvarende energi.

Der arbejdes derfor fra dansk side for større fleksibilitet i dette krav, så det ikke

medfører en uhensigtsmæssig udvikling i den danske bygningsmasse.

Hvordan udviklingen i husstandsrelateret produktion af vedvarende energi

kommer til at se ud fremover, står ikke klart endnu. Der vil derfor i de kommen-

de år være behov for at se på, hvordan den mest omkostningseffektive udvikling

ser ud frem mod et lavemissionssamfund. Der vil blandt andet være behov for

Energirammen dækker over bygningens

samlede behov for tilført energi til

opvarmning, ventilation, køling og varmt

brugsvand pr. m

opvarmet etageareal.

brug på højst 52,5 kWh/m

pr. år tillagt

1.650 kWh pr. år divideret med det

opvarmede etageareal.

Kravet til nye bygninger er et energifor-

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

138

analyser af, om en øget mængde energiproduktion fra mindre husstandsanlæg er

hensigtsmæssig samfundsøkonomisk set, eller om produktionen af vedvarende

energi kan leveres mere omkostningseffektivt gennem det overordnede energi-

system. I forlængelse heraf bør det analyseres nærmere, hvordan reguleringen

bedst indrettes for at understøtte den mest hensigtsmæssige udvikling. Endelig

er der behov for at se på, hvordan den lokalt producerede energi kan udnyttes

bedst muligt, og om den i højere grad bør kunne indgå i den centrale energi-

forsyning gennem udveksling med forsyningsnettet. Klimarådet vil bidrage til

sådanne analyser og på den baggrund komme med anbefalinger til den mest

hensigtsmæssige regulering.

Bygninger kan levere fleksibelt forbrug

Bygninger har potentiale til at bidrage til en fleksibel udnyttelse af energien i et

fremtidigt energisystem med en større mængde fluktuerende energi. Det kunne

eksempelvis være gennem regulering af varmen eller udskydelse af forbrug

til perioder med billig el. Det vil derfor være relevant med yderligere analyser

af det reelle potentiale for fleksibelt forbrug i bygninger for på den baggrund

at kunne vurdere behovet for at fremme incitamenter til fleksibelt forbrug. I

Klimarådets kommende arbejde vil der indgå en generel vurdering af potentialet

i forskellige muligheder for fleksibelt forbrug.

Der mangler på nuværende tidspunkt incitamenter til fleksibelt forbrug, idet

prisforskellen ved fx timeafregning af el og fjernvarme ikke giver en tilstrækkelig

tilskyndelse til at indrette forbrug efter udbuddet. I fjernvarmeområder udgør

faste gebyrer en meget stor andel af den samlede varmeregning, hvorfor en for-

brugsbesparelse sjældent vil have tilstrækkelig betydning for varmeregningens

størrelse til at fremkalde en ændring i de nuværende forbrugsmønstre.

Såfremt fleksibelt forbrug i bygninger viser sig at have et reelt potentiale for

bedre udnyttelse af fluktuerende vedvarende energi i fremtiden, er der behov for

at få udviklet forretningsmodeller, der effektivt kan fremme fleksibilitet. I nye

bygninger med en høj grad af teknisk styring af særligt varmen eller i husstande

med varmeforsyning via varmepumper kunne en mulighed på længere sigt være,

at boligejerne kan give centrale aktører som fx netselskaberne mulighed for

at tænde og slukke for opvarmningen afhængig af, om der er meget vind- eller

solproduceret varme i systemet eller ej. Det vil dog kræve, at borgerne får incita-

ment til at tillade en sådan styring.

Hvis der kan skabes modeller for fleksibelt forbrug i bygninger, der både er

samfundsøkonomisk og privatøkonomisk rentable, vil det være et ikke ubety-

deligt skridt i retning af et lavemissionssamfund. Det er derfor et område, som

Klimarådet vil følge fremover for at vurdere behovet for yderligere indsatser.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

139

4.6 Affaldsområdet

Affald er både et restprodukt fra erhverv og hushold-

ninger, der skal håndteres, og en ressource, der har

potentiale til at fortrænge brug af fossile brændsler.

Historisk har affaldet spillet en vigtig rolle i energisek-

toren, hvor en stor del forbrændes til kraftvarmeformål.

I dag er der et stigende fokus på genanvendelse og

alternativ anvendelse af affald.

Affaldsområdet står selv for en vis mængde drivhusgasudledninger, men affaldet

har samtidig flere anvendelsesmuligheder, både på energiområdet og til genan-

vendelsesformål. Klimarådet peger på to overordnede langsigtede udfordringer

for affaldshåndteringen:

Overkapaciteten på de danske forbrændingsanlæg resulterer i import af af-

fald til forbrænding, hvilket på længere sigt kan føre til en større fossil andel i

det forbrændte affald.

2. Mangel på national konsensus om sortering af affald i husholdninger og

erhverv hindrer anvendelsen af de mest optimale sorteringsmetoder.

Affaldssektorens udledninger konteres afhængigt af anvendelse

Drivhusgasudledningerne fra affaldssektoren konteres, hvor affaldet anvendes.

Det betyder, at drivhusgasudledningerne fra forbrændingsanlæg siden 2013 er

konteret i den kvotebelagte el- og varmesektor. Udledninger i forbindelse med

genanvendelse af affald konteres i forbindelse med de industrielle processer. En

stor del af genanvendelsen sker på udenlandsk grund. Plastik sendes fx til Tysk-

land. Derfor indgår hoveddelen af udledningen fra anvendelsen af dansk affald

reelt ikke i det danske udledningsregnskab under sektoren affald.

Det er udelukkende drivhusgasudledningen fra den deponerede andel af affaldet

– primært fra gamle lossepladser – der indgår direkte i opgørelsen af affaldssek-

1.000 ton CO

Deponi

Spildevand

Kompostering mv.

I alt

1990

1.774

200

2.041

2000

1.276

194

255

1.725

2010

931

184

173

1.288

2013

844

187

267

1.298

Forskel, 1990-2013

-52 pct.

-7 pct.

301 pct.

-36 pct.

Tabel 4.4

Drivhusgasudledninger fra affaldssektoren fordelt på kilder opgjort i 1.000 ton CO

e. Forskellen mellem 1990

og 2013 viser en halvering af udledningen fra deponering, der skyldes dels en mindre mængde deponeret

affald på grund af større anvendelse af affald til energiformål, dels at udledningen pr. ton deponeret affald er

faldende over tid.

Kilde:

DCE,

National Inventory,

2014.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

140

torens drivhusgasudledninger. Udledningerne består primært af metan og latter-

gas, der omregnes til CO

e. Affaldssektorens udledninger fremgår af tabel 4.4.

Affaldet har flere anvendelsesmuligheder

Kildesortering er sortering af affald, der

foregår ved kilden, enten husholdninger-

ne eller virksomhederne. Centralsorte-

ring er sortering af affald, der foregår på

affaldsanlæggene.

Affaldet har tre overordnede anvendelsesmuligheder: genanvendelse, udnyttel-

se til energiformål og deponering. Affaldsstrømmen fra sortering til endelig an-

vendelse er illustreret i figur 4.17. I figuren er affald opdelt i organisk affald, der

består af frasorteret bionedbrydeligt affald, ikke-organisk affald og farligt affald.

Der sondres endvidere mellem kildesortering og centralsortering af affaldet.

Genanvendelse af affald dækker i dag i høj grad over byggeaffald, ligesom det

danske pantsystem bidrager til genanvendelse af emballage af glas og plastik.

Ressourcestrategien

Danmark uden affald

sætter mål for genanvendelse på

tværs af sektorerne, og det er eksempelvis målsat, at 50 pct. af den organiske

andel af husholdningsaffald skal genanvendes som vist i tabel 4.5.

Kildesortering

Centralsortering

Spildevand

Organisk affald

Ikke-organisk affald

Farligt affald

Bioforgasning

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Figur 4.17

Affaldsstrømmen fra kilde til endelig anvendelse.

For at mindske udledningen af drivhusgasser kan det være gavnligt at genanven-

de ressourcerne, idet genanvendelsen mindsker udledning fra forbrænding og

deponering og samtidig begrænser ressourceforbrug og fortrænger eventuel fos-

sil udledning fra produktion af nye materialer. Genanvendelsen er dog kun opti-

mal, hvis den samfundsøkonomiske værdi af genanvendelsen overstiger værdien

af den alternative anvendelse i form af energiudnyttelse. Denne problemstilling

angår særligt plastik, der er billigt at producere af fossile kilder, men bekostelig

at genanvende.

Energiudnyttelse kan ske i form af forbrænding eller ved bioforgasning af den

organiske del af affaldet. Energiudnyttelsen består i dag primært af forbrænding

af både den organiske og den ikke-organiske del af affaldet. Forbrændingen

bidrager til såvel el- som fjernvarmeproduktionen. 45 pct. af det forbrændte

affald betragtes i dag som fossilt.

Den fossile andel afhænger især af mængden

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

141

Pct.

Målsætning

Husholdninger

Service

Alle

Organisk affald

2018

2022

Papir, pap, glas,

plast, metal

2018

2022

Elektronik

2018

Batterier

2018

Haveaffald til

energi

2018

Fosfor i

spildevand

2018

Træ

2022

Tabel 4.5

Målsætninger for genanvendelse opdelt på affaldstyper.

Anm.:

Kilde:

Målsætningerne er minimumsmålsætninger.

Regeringen,

Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre,

2013.

af plastik, der forbrændes. Forbrænding af affald fortrænger fossile brændsler i

energisystemet og blev i 2013 underlagt EU’s kvotesystem.

Organisk affald kan energiudnyttes til bioforgasning på samme vis som restpro-

dukter fra landbruget og derigennem danne brændstof. For at opnå en optimal

anvendelse af det forgassede affald kan næringsstoffer som fx fosfor tilbagefø-

res til gødningsformål på landbrugsjorden. Tilbageførsel af næringsstofferne

stiller krav til renheden af den organiske del af affaldet, som må holdes fri af det

ikke-organiske affald. Derfor er det kun muligt at tilbageføre næringsstoffer fra

kildesorteret organisk affald. Dette sker dog ikke i dag på grund af krav om, at

næringsstofferne skal kunne spores tilbage til deres oprindelse. En undersøgelse

tyder på, at kravene ikke er hensigtsmæssige, og at de med fordel kan erstattes af

krav til synligheden af urenheder i den genanvendelige del.

Det affald, som hverken kan genanvendes eller energiudnyttes, må deponeres

eller på anden vis afhændes som farligt affald. På lossepladserne resulterer

nedbrydningen over tid i en udledning af drivhusgasser, særligt af metan og

lattergas. Udledningen kan begrænses ved brug af et såkaldt biocover.

Affaldets anvendelse fordeler sig som vist i tabel 4.6. Den største andel går til

genanvendelse, efterfulgt af forbrænding.

Mejeribranchen stiller krav til sporbar-

hed for bioforgasset gylle, der genan-

vendes på marken. Kravet udelukker

anvendelse af spildevandsslam, der

indgår i bioforgasningsanlæg for at øge

genanvendelsen af fosfor.

Metanudledningen fra deponeret affald

kan reduceres ved at overdække affaldet

med et biologisk aktivt materiale. Dette

kaldes et biocover. Et biocover reduce-

rer metanudledningen fra affaldet og

omdanner metanen til CO

Genanvendelse

Ton

Pct.

6.543.284

62,8

Forbrænding

3.063.584

29,4

Deponering

597.162

5,7

Midlertidig oplagring

64.952

0,6

Særlig behandling

146.515

1,4

Total

10.415.497

100,0

Tabel 4.6

Affaldets genanvendelse i 2012 i pct. og ton affald.

Kilde:

Miljøstyrelsen,

Affaldsstatistik 2012.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

142

Der er overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg

Når et forbrændingsanlæg har en større forbrændingsevne, end der er råmateri-

aler til, taler man om overkapacitet. I takt med at andelen af affald til genanven-

delse stiger, vil den forbrændingsegnede andel til energiformål falde. Dette er

en udfordring for store forbrændingsanlæg, der har foretaget store langsigtede

anlægsinvesteringer. Allerede i dag er der overkapacitet på de danske for-

brændingsanlæg – en overkapacitet som forventes at vokse i årene fremover.

Overkapaciteten har ført til import af affald fra andre EU-lande. Dette kan

være problematisk fra et nationalt klimapolitisk synspunkt, da det importerede

affald indeholder en væsentlig mængde plastik, hvilket øger den fossile andel

i det forbrændte affald og derved øger de nationale udledninger. I lyset af at

forbrænding af affald i dag fortrænger afbrænding af andre fossile brændsler, og

at affaldsforbrænding er omfattet af EU’s kvotesystem, modarbejder import af

affald til energiformål dog ikke nødvendigvis de danske eller internationale kli-

mamålsætninger på kort sigt. Men i takt med at andet fossilt brændsel udfases,

er det tvivlsomt, hvorvidt affaldsimport er en samfundsøkonomisk god løsning

på langt sigt.

Ønskeligt med en national konsensus om affaldshåndteringen

En omkostningseffektiv strategi for øget genanvendelse forudsætter en

forbedret affaldssortering. Affaldssortering hjælper til at sikre potentialet

for genanvendelse og en høj kvalitet af det genanvendelige affald. Der er som

nævnt to former for sortering: central- og kildesortering. De to former for

sortering har en væsentlig indflydelse på den endelige anvendelse af affalds-

ressourcen. Særligt den organiske del af affaldet spiller en stor rolle – både for

den optimale anvendelse af det organiske affald selv og for genanvendelsen af

den resterende del af affaldet.

Kompleksiteten af plastikaffald vanskeliggør en effektiv kildesortering af den

ikke-organiske del af affaldet. Særligt plastik til emballageformål kombinerer

ofte flere forskellige plasttyper. Effektiv genanvendelse kræver, at hver plastty-

pe udskilles. Det kan næppe forventes, at forbrugerne kan kildesortere de enkel-

te plastiktyper til den nødvendige detaljegrad, hvorfor genanvendelse af plastik

kræver anlæg til centralsortering i tillæg til eventuel kildesortering. Samtidig er

forbehandling og omsmeltning af plastikken både energi- og ressourcekrævende

sammenlignet med produktion af ny plastik fra råolie. Blandt andet derfor er det

kun rentabelt at genanvende dele af plastikken og ofte kun til plastikanvendelser

af lavere værdi end den oprindelige brug. Dette kan fx være genbrug af fødevare-

emballage til havemøbler.

Hvis plastiktyper til genanvendelse i højere grad kan adskilles eller fra produ-

centernes side standardiseres til direkte genanvendelse, kan dette potentielt

medvirke til en øget samfundsmæssig værdi af genanvendelsen. Dette er netop

tilfældet med det danske pantsystem, hvor emballage af plast og glas effektivt

genanvendes til samme brug, som de oprindeligt er produceret til.

Potentialet for genanvendelse af plastik og andet ikke-organisk affald kan ligele-

des øges, hvis det organiske affald frasorteres ved kilden. Dette stiller store krav

til kildesortering hos husholdningerne, der i dag sker på frivillig basis. Kildesor-

tering kræver troværdighed og gennemsigtighed for forbrugeren. Der er i dag

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

143

metodefrihed for kommunerne med hensyn til valg af sorteringsmåde, og hvilke

typer affald der sorteres, og begge dele varierer ofte på tværs af kommuner.

Dette både mindsker gennemskueligheden og besværliggør nationalt samarbej-

de om genanvendelse. Husholdninger og virksomheder i den enkelte kommune

frembringer typisk kun en relativt lille mængde affald til genanvendelse. Derfor

er der ikke et umiddelbart lokalt incitament til at anvende en genanvendelses-

teknologi, der udnytter stordriftsfordele og den mest avancerede teknologi på

området, og det er dermed hverken drifts- eller samfundsøkonomisk optimalt at

genanvende fx plast uden øget nationalt samarbejde.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

144

4.7

Konklusioner og anbefalinger

Analyserne i dette kapitel har haft til formål at give et

overblik over, i hvilken retning de forskellige sektorer

i det danske samfund skal udvikle sig, hvis målet om et

lavemissionssamfund i 2050 skal nås, og hvilke barrierer

der kan være for at nå målet. Konklusionerne fra

kapitlets dele er:

Samspil mellem sektorerne

→

Opfyldelse af målet om et lavemissionssamfund i 2050 kræver en udfasning

af fossile brændsler i energisystemet. En sådan omstilling skal ske på tværs

af husholdninger, industri og øvrige erhverv og forudsætter et tættere sam-

spil mellem el- og varmesektoren, transportsektoren, landbruget, bygnings-

massen og affaldshåndteringen.

El- og varmesektoren

→

Det er afgørende at få omstillet el- og varmesektoren, hvis målet om et lav-

emissionssamfund skal nås. Danmark har allerede reduceret CO

-udlednin-

gen fra sektoren betydeligt de seneste årtier, men det er nødvendigt at øge

tempoet, hvis sektoren skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Med de teknologier, der forventes at være til rådighed, vil fossil uafhængig-

hed kræve, at el bliver den dominerende energibærer. Der skal derfor ske en

omfattende elektrificering af varmeforsyningen og transporten.

→

En el- og varmesektor uafhængig af fossile brændsler vil med al sandsynlig-

hed skulle baseres på vind, sol og biomasse. Det er dog vigtigt, at regulerin-

gen af sektoren så vidt muligt er neutral over for modne teknologier, så de

samfundsøkonomisk mest effektive energiteknologier kan vinde frem, herun-

der også eventuelle nye teknologier, som ikke kendes i dag. Nye og umodne

teknologier kan støttes i en periode.

→

Et elsystem, der i stort omfang er baseret på fluktuerende vind- og solenergi,

gør det vigtigt at prioritere fleksibelt elforbrug, lagring af energi og kabelfor-

bindelser til udlandet.

→

EU’s kvotesystem kan blive en vigtig drivkraft bag en omkostningseffektiv

omstilling af el- og varmesektoren. Det forudsætter dog, at kvoteudbuddet

indskrænkes og reguleres, så kvoteprisen kommer op på et væsentligt høje-

re og mere stabilt niveau end det, der hidtil har været gældende. Så længe

dette ikke sker, kan der fortsat være behov for supplerende offentlig støtte

til vedvarende energi for at sikre, at omstillingen ikke går i stå.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

145

Transportsektoren

→

Transportsektoren er overvejende baseret på fossile brændstoffer og

står for en fjerdedel af de samlede drivhusgasudledninger. Den må derfor

bidrage markant til reduktion af udledningerne. Selvom sektorens udlednin-

ger har været faldende, siden finanskrisen indtraf, er de stadig noget over

niveauet i 1990. På kortere sigt kan en væsentlig reduktion først og fremmest

ske gennem en mere energieffektiv udnyttelse af fossile brændstoffer, men

på længere sigt vil det være nødvendigt at erstatte de fossile brændstoffer

med drivmidler baseret på vedvarende energi.

→

Det er vigtigt, at afgiftssystemet sikrer en målrettet og retvisende prissæt-

ning af de skadelige afledte effekter på klima og miljø på tværs af de teknolo-

gier, der anvendes.

→

Elbiler og plug-in hybridbiler vil med stor sandsynlighed være den første

form for elektrificering af vejtransporten, der for alvor vil gøre sig gælden-

de. En udbredelse af elbiler vil muliggøre en mere effektiv udnyttelse af

den vedvarende energi, og der kan være positive netværkseffekter ved at

udbygge ladeinfrastrukturen for elbiler, især i en introduktionsfase. Dette kan

begrunde, at man i en periode begunstiger elbilerne afgiftsmæssigt og sikrer

tilstrækkelig ladeinfrastrukturudbygning.

→

Biomasse får i fremtiden en større rolle at spille i transportsektoren som

grundlag for fremstilling af syntetiske brændstoffer, formentlig især til brug i

den tunge landtransport og i skibs- og luftfarten. Der kan være behov for at

understøtte udvikling af CO

-neutrale brændstoffer med fokus på biomasse

fra restprodukter frem for afgrøder.

Landbrug, skovbrug og arealanvendelse

→

Landbrugets udledninger af drivhusgasser består primært af metan og

lattergas fra en række forskellige kilder. Udledningerne har været faldende

gennem en årrække, men uden særlige klimapolitiske reduktionstiltag vil der

ifølge fremskrivningerne ikke ske yderligere reduktioner i sektorens udled-

ninger. Da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede

danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige

udledningsreduktioner, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes.

→

I øjeblikket opgør man ikke udledningerne fra de enkelte landbrug. Udlednin-

gerne kan derfor ikke prissættes gennem afgifter eller tilskud. Dermed mang-

ler der en tilskyndelse for den enkelte bedrift til at nedbringe udledningen.

Tiltag til udledningsreduktioner må derfor i den aktuelle situation basere sig

på krav om anvendelse af bestemte teknologier og dyrkningsmetoder eller

afgifter på/tilskud hertil. Sådanne virkemidler sikrer dog ikke nødvendigvis

en omkostningseffektiv reduktionsindsats. Der er behov for at få afdækket,

om det er praktisk muligt at gennemføre en mere omkostningseffektiv regu-

lering af landbrugets udledninger gennem en opgørelse af udledningerne fra

den enkelte bedrift.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

146

→

Der er samfundsøkonomiske gevinster ved at tænke opfyldelse af målsæt-

ninger på klima- og miljøområdet sammen. Herved kan der opnås væsentlige

synergieffekter. Tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, kan samtidig

have miljøforbedrende effekter. Desuden kan landbruget gennem biomasse-

produktion bidrage til fortrængning af fossile brændsler i den sektor, hvor

biomassen anvendes til energiformål.

→

Skovrejsning medfører binding af CO

og kan dermed bidrage til at reducere

udledningerne over en længere periode.

Bygninger

→

En meget stor del af energiforbruget sker i bygninger. Som led i omstillingen

til et lavemissionssamfund er det derfor vigtigt at sikre en omkostnings-

effektiv balance mellem energibesparelser i bygningsmassen og fortsat

udbygning med vedvarende energi.

→

Der er behov for at sikre de rette incitamenter, så borgere og virksomheder

netop gennemfører de energibesparelser i bygninger, der vurderes at være

omkostningseffektive for samfundet.

→

I fremtiden vil bygninger komme til at indgå i et tættere samspil med ener-

giproduktionen, både som producenter af vedvarende energi og gennem

muligheder for fleksibelt energiforbrug i bygninger i et energisystem med en

høj andel fluktuerende energi. Der skal derfor sikres en omkostningseffektiv

balance mellem udbygningen af husstandsrelateret produktion af vedvaren-

de energi og udbygningen i de centrale forsyningsnet.

Affaldsområdet

→

Affald er en vigtig ressource til blandt andet energiformål, da en væsentlig

andel udnyttes til forbrænding til el- og fjernvarmeproduktion. En stor del

af affaldet er ikke-fossilt, og affaldsforbrænding kan dermed bidrage til at

nedbringe CO

-udledningerne i det omfang, den fortrænger fossile brændsler

i el- og varmesektoren.

→

Affaldssektoren står over for krav om øget genanvendelse af affaldet. De en-

kelte kommuner frembringer dog typisk ikke tilstrækkelige mængder affald til,

at anvendelse af de mest effektive teknologier til affaldshåndtering er rentable

for dem. Der kan derfor være behov for et øget samarbejde om affaldshånd-

tering på tværs af kommuner, blandt andet for at sikre en hensigtsmæssig

balance mellem genanvendelse og anvendelse af affaldet til energiformål.

→

Der er en stigende overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg. Det har

ført til en øget import af ikke-organisk affald, som kan betyde, at den fossile an-

del af det energiudnyttede materiale stiger. Dette kan resultere i en stigende

udledning fra dansk grund, og det er tvivlsomt, om import af affald er en sam-

fundsøkonomisk god løsning i takt med, at fossile brændsler udfases i resten

af energisystemet, og affaldet derfor ikke længere erstatter fossile brændsler.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

147

I forlængelse af dette kapitel fremlægger

Klimarådet to anbefalinger specifikt for

transportsektoren. Kapitlets øvrige konklu-

sioner udgør en del af grundlaget for de

anbefalinger, der fremlægges i kapitel 5.

Omstillingen af transporten til vedvarende

energi er en nødvendig og vigtig del af den

langsigtede omstillingsproces. I øjeblikket

er transport baseret på vedvarende energi

i form af el-drevne biler eller CO -neutrale

brændstoffer imidlertid samfundsøkonomisk

dyr. Teknologien for de alternative drivmid-

ler er dog i hastig udvikling, og det kan med-

virke stærkt til at drive omstillingen inden for

en overskuelig årrække. Det er vigtigt, at der

ikke er barrierer, som forhindrer omstillingen

til vedvarende energi i transportsektoren,

så snart samfundsøkonomien tilsiger det.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

148

For at forberede omstillingen af transport-

sektoren anbefaler Klimarådet, at

→

der sikres en gradvis udbygning af

forsyningsinfrastrukturen til at under-

støtte omstillingen til nye drivmidler i

transporten, fx ladestandere til at lette

en udrulning af elbiler,

→

det undersøges, om afgiftssystemet

med fordel kan omlægges med henblik

på at understøtte den store omstilling,

som transporten står over for.

Klimarådet vil i kommende rapporter frem-

lægge nærmere analyser af disse og andre

klimapolitiske problemstillinger i transport-

sektoren.

4 Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Påtrængende problemstillinger

i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

152

Det danske energisystem er i hastig forandring. Nogle af

disse forandringer skaber udfordringer i forhold til Dan-

marks langsigtede klimamålsætning. Der er særligt fire

områder, hvor der er behov for at sætte ind snarest, hvis

retningen mod et lavemissionssamfund skal fastholdes.

Der har i de seneste år været et hastigt voksende for-

brug af biomasse i energisystemet, hvoraf en stor del

er importeret. Biomasse får en vigtig rolle i fremtidens

energisystem både i produktionen af el og varme, når

vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, og som in-

put i produktionen af biobrændstoffer. Den nuværende

udvikling afspejler dog en skævhed i afgiftssystemet,

der favoriserer biomasse gennem afgiftsfritagelse. Der-

udover kan der stilles spørgsmålstegn ved biomassens

CO -neutralitet. Biomasse antages i de nuværende driv-

husgasregnskaber at være CO -neutral, men i praksis

afhænger CO -neutraliteten af biomassetype, alterna-

tivanvendelse og genplantning. Hvis favoriseringen af

omlægning til biomasse fortsætter, kan konsekvensen

blive, at Danmark fastlåser en stor del af el- og varme-

forsyningen på en enkelt teknologi, der kan vise sig at

blive knap og dyr.

Uanset sammensætningen af teknologier vil et lav-

emissionssamfund i 2050 kræve en produktion af el

og fjernvarme baseret på vedvarende energi. En sådan

omstilling er en stor opgave og kræver investeringer

allerede i dag. I perioden fra 2020 og frem til 2050 er

der behov for en udbygning af vedvarende elproduk-

tion, der er væsentligt større, end den har været hidtil.

Det stiller krav til indholdet af en kommende energi-

aftale for 2020-2030.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

153

El vil komme til at spille en primær rolle i et lavemissions-

samfund. Det skyldes to ting. For det første er opvarm-

nings- og transportteknologier baseret på el billige, når

der sammenlignes med teknologier baseret på biomas-

se, biogas, brint mv. For det andet leverer både vind og

sol – ligesom øvrige nordiske landes vand- og atom-

kraft – deres energi i form af el. I takt med udbygningen

med vedvarende energi er der derfor behov for også at

omstille vores forbrug, så det spiller sammen med et

energisystem, hvor den primære energibærer er el.

Udbygningen med vedvarende energi udfordrer den

danske kraftvarmemodel. Den danske kraftvarme er

unik og har med stor succes bidraget til en effektivise-

ring af det danske energiforbrug fra 1970’erne og frem.

Kraftvarmen bliver dog i stigende grad udfordret af lave

elpriser, og fordi elproduktionen i stigende grad base-

res på vind og sol, vil behovet for elproduktion på kraft-

varmeværker falde markant. Konsekvensen er stigende

fjernvarmepriser – en effekt, der vil forøges yderligere,

når støtten til decentral kraftvarme i form af grundbe-

løbet bortfalder med udgangen af 2018. Spørgsmålet

er derfor, hvilken rolle kraftvarme skal spille frem mod

2050.

Omdrejningspunktet for alle fire udfordringer er, i

hvilken retning det danske energisystem skal udvikle sig

i de kommende år, og hvilken rolle de forskellige energi-

afgifter og -tilskud skal spille.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

156

5.1

Biomassens rolle i energisystemet

Danmark bruger mere og mere biomasse til energifor-

mål. Bare fra 2000 til 2013 blev forbruget af biomasse

til produktion af el og fjernvarme tredoblet. Heraf var

halvdelen importeret. En fremtidig energiforsyning

uafhængig af fossile brændsler må nødvendigvis inde-

holde en vis mængde energi baseret på biomasse, men

øget brug af biomasse rejser alligevel nogle problem-

stillinger. For det første er ikke al biomasse CO

-neutral,

i modsætning til hvad det nuværende drivhusgasregn-

skab antager. For det andet er biomasse en begrænset

ressource, som må forventes at stige i pris de kommen-

de år. For det tredje er den igangværende omstilling til

biomasse i høj grad drevet af, at biomasse er afgiftsfri-

taget, hvorved den bliver privatøkonomisk fordelagtig

at anvende, selvom der findes samfundsøkonomisk

billigere alternativer. Den nuværende udvikling medfører

derfor, at dele af energisystemet i en periode fastlåses i

en teknologi, der ikke er samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig. Disse forhold taler for at indrette reguleringen,

så den afspejler biomassens reelle klimabelastning, og

så biomasse ikke favoriseres af afgiftssystemet.

Biomasse som input til energiformål spiller en væsentlig rolle i den danske

klima- og energipolitik. Den kan anvendes både til transportformål og i energi-

sektoren til el, gas og varme, hvor den alle steder kan erstatte fossile brændsler.

Biomasse er dog en begrænset ressource, og derfor er en optimal udnyttelse af

biomasseressourcerne væsentlig for omstillingen til et fremtidigt lavemissions-

samfund. I disse år bruger Danmark mere og mere især importeret biomasse.

Det rejser nogle problemstillinger, som dette afsnit ser nærmere på.

Biomasse til energiformål dækker over mange ting

I energisammenhæng er biomasse en fællesbetegnelse for fornybart organisk

stof, som anvendes til forskellige energiformål. Det omfatter blandt andet råt

og ubehandlet træ, energiafgrøder som fx energipil og kløvergræs, forskellige

restprodukter fra landbrug og skovbrug såsom gylle og træflis samt biologisk

madaffald. Tabel 5.1 giver en oversigt over forskellige former for biomasse og

deres anvendelse til energiformål.

De forskellige biomassetyper har adskillige anvendelsespotentialer inden for

både energi og transport. Nogle af teknologierne til udnyttelse af biomassens

energipotentiale er veletablerede, mens andre er under udvikling. Figur 5.1

viser nogle af de nuværende anvendelsesmuligheder.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

157

Ressourcer

Træpiller

Restprodukter:

Halm, ﬂis, træ,

bionedbrydeligt

affald, gylle,

husdyrgødning

Sukker- og

stivelsesrigt input:

1.g: roer, majs

2.g: poppel, pil,

græs

Olie- og

fedtholdigt input:

1.g: raps

2.g: slagteriaffald,

fritureaffald

Konvertering

og lagring

Produktion af

el og varme

Bioforgasning

Konvertering til

ﬂydende brændsler

Varme

Biogas

Bioethanol

Biodiesel

Elektricitet

Bionaturgas

Forbrug

Erhverv og husholdninger

Transport

Figur 5.1

Illustration af anvendelse af biomasse i transport og til energiformål ved brug af nuværende teknologier.

Anm.:

Produktion af varme kan både foregå på et varmeværk og hos den enkelte husstand med fx et træpille-

fyr eller en varmepumpe.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

158

Biomassetype

Husdyrgødning

Halm

Flis

Træpiller

Energiafgrøder

Affald

1.g biobrændsler

2.g biobrændsler

Bestanddele

Gylle, ajle og dybstrøelse fra landbrugsproduktionen.

Tørret og forarbejdet eller ubehandlet.

Rensede og tørrede restprodukter fra træproduktion, flis fra energipil,

skovflis fra udtyndingstræ og trærester, rodflis fra skovrødder og haveparkflis.

Træ og trærester fra produktion af ubehandlet råt træ eller træ fra skovplantager

(særligt nåletræer) kan tørres og presses sammen under tryk til små brændbare piller.

Etårige energiafgrøder er fx sukkeroer, raps og majs, mens flerårige

energiafgrøder fx er kløvergræs, elefantgræs og energipil.

Bionedbrydeligt affald.

Første generations biobrændsler er baseret på afgrøder på landbrugsjord,

der kunne have været anvendt til andre formål som fødevare- eller skovproduktion.

Anden generations biobrændsler er baseret på restprodukter fra landbrug

og skovbrug samt organisk affald.

Tabel 5.1

Beskrivelse af forskellige former for biomasse i både rå og forarbejdet form.

Danmark bruger mere og mere biomasse

Anvendelsen af biomasse til produktion af el og fjernvarme har været stigende

de seneste år. Særligt brugen af skovflis og træpiller har været i vækst. Denne

tendens er i stor udstrækning drevet af en begunstigelse i afgiftssystemet, hvor

biomasse er fritaget for energiafgift og heller ikke pålægges CO

-afgift eller

omfattes af EU’s kvotesystem. Tendensen ses i fjernvarmesektoren, hvor varme

i stigende grad produceres på biomassefyrede varmekedler og i husstandene,

hvor træpiller forbrændes i træpillefyr. Udviklingen fremgår af figur 5.2, der

viser en næsten tredobling af forbruget af biomasse siden 2000.

Tabel 5.2 viser den indenlandske produktion samt import og eksport af bio-

masse, biobrændsler og biogas i 2013. Produktionen og nettoimporten giver

tilsammen det indenlandske forbrug.

- Halm

- Skovflis

- Brænde

- Træpiller

- Træaffald

Biomasse i alt

Biobrændsler

Biogas

Produktion

20,6

11,7

18,9

1,8

9,1

62,1

4,2

4,6

Import

6,1

3,1

32,3

41,5

6,5

Eksport

0,9

Forbrug

20,6

17,8

22,0

34,1

9,1

103,6

9,8

4,6

Tabel 5.2

Dansk produktion samt import og eksport af biomasse til energiformål i 2013. Produktionen inklusiv import

fratrukket eksport giver forbruget.

Kilde:

Energistatistik 2013.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

159

1990

1995

2000

2005

2010

2013

Biogas

Biobrændsler

Træaffald

Træpiller

Skovﬂis

Halm

Figur 5.2

Forbrug af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion, 1990-2013, fordelt på typen af biomasse. Forbruget er

steget markant, særligt af træpiller og skovflis.

Kilde:

Energistatistik 2013.

Lidt under halvdelen af forbruget af biomasse blev i 2013 importeret – særligt

træpiller fra Rusland, Baltikum, Polen, Sverige og andre europæiske lande.

Importen af biomasse er ikke problematisk, hvis biomassen er produceret i

lande, der i deres drivhusgasregnskab tager højde for biomasseproduktionens

indflydelse på optag og udslip af CO

i skovbruget, det vil sige, at de indregner

LULUCF i deres drivhusgasregnskab og i deres reduktionsforpligtelser.

Brugen af biomasse til energiformål er ikke altid CO

-neutral

Det er omdiskuteret, hvorvidt biomasse anvendt til energiformål bør anses for

at være CO

-neutralt. Ifølge IPCC’s regler for kontering af biomasseanvendelse

i LULUCF-sektoren anses en biomassetype for at være CO

-neutral, når den

, der bliver udledt ved afbrænding, er optaget ved opvæksten. Reelt afhæn-

ger biomassens CO

-neutralitet af den fremtidige genoptagning af CO

, der sker

over tid – ikke af den CO

, der i fortiden er blevet optaget i den biomasse, som

forbrændes. Hvis der fx fældes træer med henblik på forbrænding, vil CO

-kon-

centrationen i atmosfæren stige, med mindre der plantes et passende antal nye

træer, der i vækstperioden kan optage en mængde CO

svarende til den, der er

udledt ved forbrændingen.

Når biomassens CO

-neutralitet diskuteres, skyldes det netop, at tidshorisonten

er en afgørende faktor for klimapåvirkningen af anvendelse af biomasse til ener-

giformål. Opbygningen af kulstoffet i planter sker gennem planternes vækst over

en længere periode. Dette betegnes som genakkumuleringstiden. Genakkumule-

ringstiden varierer biomassetyperne imellem, da de har forskellige vækstperioder.

For etårige afgrøder og restprodukter er genakkumuleringstiden af CO

kort,

hvorimod den for træ fra skov nemt kan være op til 100-200 år. Det betyder, at

Et brændsel er CO

-neutralt, når netto-

udledningen af CO

ved forbrænding er

nul. Det vil sige, at mængden af CO

, der

udledes ved forbrænding, skal modsva-

res af CO

-optag ved genplantning.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

160

udledningen ved forbrænding først vil være udlignet af plantevæksten efter mange

år for skov, mens udligningen sker efter meget kort tid for etårige afgrøder.

Desuden spiller den mulige alternative anvendelse af biomassen en væsent-

lig rolle. Hvis der er tale om restprodukter uden anden alternativ anvendelse

end forrådnelse i skoven eller på marken, er der en umiddelbar gevinst ved at

anvende dem til energiformål, da de alligevel ville udlede en vis mængde CO

I andre situationer kan det være problematisk at anvende biomasse i energi-

sektoren, fx hvis biomassen består af træ, der alternativt kunne anvendes i byg-

geriet i stedet for energiintensive produkter som stål og cement. Der kan også

være situationer, hvor biomasseproduktionen fortrænger fødevareproduktion,

som så skal foregå et andet sted, hvor det kræver skovrydning at fremskaffe det

fornødne landbrugsareal.

Restprodukter

Halm, der ikke nedmuldes,

Input

husdyrgødning, træaffald,

bionedbrydeligt affald

gen-

akkumuleringstid

Op til 1 år

Dyrkede afgrøder

Skov

Træer

(herunder træpiller)

Energipil, roer, majs

Flerårige afgrøder

op til 5 år

Op til 200 år

Tabel 5.3

Genakkumuleringstid for forskellige typer af biomasse. Genakkumuleringstiden angiver, hvornår udledningen

fra forbrænding er modsvaret af optag i genplantning – altså hvor lang tid der går, før biomassen kan opfattes

som CO

-neutral.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

”

Når biomassens CO

-neutralitet

diskuteres, skyldes det netop, at tids-

horisonten er en afgørende faktor for

klimapåvirkningen af anvendelse af

biomasse til energiformål.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

162

Der er i Danmark indgået en brancheaf-

tale om den såkaldte bæredygtige andel

af biomasse til fjernvarmeproduktion.

Samtidig har Dansk Energi, Københavns

Universitet m.fl. fremlagt en erklæring

om, at det er konkurrenceforvridende at

have forskellige bæredygtighedskriterier

i Europa. Erklæringens hensigt er, at

der skal arbejdes for korrekt kontering

gennem bæredygtighedskriterier for fast

biomasse på europæisk niveau.

Hvis klimabelastningen fra anvendelsen af biomasse til energiformål ikke er

afspejlet i drivhusgasregnskaberne og i den klimapolitiske regulering, vil det

tilskynde til brug af biomasse ud over, hvad der kan forsvares ud fra et klima-

perspektiv. Der er derfor behov for fælles internationale regler for inddragel-

se af biomasse i klimaregnskaberne, der afspejler den enkelte biomassetypes

faktiske klimabelastning.

Biomasse er en begrænset ressource, som kan blive dyrere i fremtiden

Biomasse betragtes som en vedvarende energikilde, da den er baseret på forny-

bare ressourcer. Der er dog en væsentlig forskel på biomasse og andre vedva-

rende energikilder som sol og vind. Udnyttelse af sol og vind i dag forhindrer

ikke udnyttelse af en tilsvarende mængde energi fra disse kilder i morgen.

Muligheden for anvendelse af disse energikilder begrænses alene af, hvor meget

det blæser, og hvor meget solen skinner. Brug af biomasse kræver derimod

genplantning af biomassen og en vækstperiode, inden den er tilgængelig igen.

Samtidig konkurrerer biomasseproduktion med fødevareproduktion, skovbrug,

naturbeskyttelse, byudvikling mv. om anvendelsen af jorden. Desuden er det

tilgængelige areal til dyrkningsformål begrænset, og udbyttet er begrænset af

den mængde næringsstoffer, der er til rådighed i jorden.

Biomasse må derfor ses

som en begrænset ressource, selvom den er fornybar.

Man kan betragte to fremtidige og forenklede energiforsyningsscenarier for at

illustrere begrænsningerne ved biomasse som energikilde. Biomasse ses i scena-

rierne i et globalt perspektiv.

I det første scenarie antages det internationale samfund at fastholde den nuvæ-

rende konteringsmetode, hvor biomasse uanset type betragtes som CO

-neutral.

Danmark kan dermed fortsætte med at øge anvendelsen af alle typer biomasse,

uden at det svækker muligheden for at opfylde vores klimamål. En fortsat blå-

stempling af al biomasse som CO

-neutral vil højst sandsynligt betyde, at andre

lande tilsvarende øger forbruget af biomasse til energiformål med stigende

global efterspørgsel til følge. Den øgede brug af biomasse vil komme fra øget an-

vendelse af affald, restprodukter fra land- og skovbrugsproduktionen, energiaf-

grøder på landbrugsjorden og fra både ny og eksisterende skov.

Samtidig med at verden øger energiafgrødeproduktionen, er der behov for en

større fødevareproduktion til verdens stigende befolkning. Den øgede efter-

spørgsel efter fødevarer vil i høj grad rette sig mod kødprodukter, som kræver

store arealer til foderproduktion, hvilket medfører, at nye arealer vil blive om-

lagt til landbrugsformål. Omlægning til landbrugsformål vil ofte ske på skovjord,

da der samtidig er behov for et stigende beboelsesareal til den voksende befolk-

ning. Dette kan føre til en omfattende rydning af skovarealer, der i dag fungerer

som kulstoflagre.

Afskovningen kan i en periode bidrage til at tilfredsstille en øget efterspørgsel

efter biomasse til energiformål, men vil samtidigt føre til udledning af drivhus-

gasser. Alt i alt må man i dette scenarie antage, at da anvendelse af jorden til frem-

stilling af biomasse konkurrerer med anvendelse af jorden til andre formål, vil

biomassen på langt sigt blive en stadigt knappere og dermed dyrere ressource.

Udledningen fra skovrydning udgør

i dag 10 pct. af de samlede globale

udledninger.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

163

I det andet scenarie indføres globale kriterier for indregning af biomassefor-

brug i drivhusgasregnskaberne baseret på den enkelte type biomasses fakti-

ske CO

-udledning, og landenes klimaregnskaber belastes med biomassens

-udledning ved opgørelsen af deres internationale klimaforpligtelser. Dette

vil medføre, at den tilgængelige CO

-neutrale biomasse – ligesom i det første

scenarie – bliver en knappere og dyrere ressource.

Begge scenarier fører altså til den konklusion, at biomasse er en begrænset res-

source, der på langt sigt bliver mere knap og formentlig væsentligt dyrere end i

dag, selvom der umiddelbart på kort sigt vil være en større mængde til rådighed.

Biomasse spiller en central rolle i den langsigtede energiforsyning

Biomasse spiller i dag en væsentlig rolle i el- og fjernvarmesektoren. Biomasse

i el- og fjernvarmesektoren er desuden relevant som overgangsteknologi. I den

langsigtede energiforsyning vil biomassen spille en vigtig rolle som backupfor-

syningskilde, når produktionen fra vindmøller og solceller er lav, og som input i

produktionen af biobrændstoffer.

Den aktuelle tendens til stærkt stigende forbrug af biomasse er dog problema-

tisk, da forbruget i stort omfang er drevet af, at biomasse er afgiftsfritaget. På

længere sigt er det næppe hensigtsmæssigt at fastlåse en stor del af el- og varme-

forsyningen på en teknologi baseret på en ressource, der med tiden bliver knap-

pere og dyrere. Denne betragtning, og generelle principper for omkostningsef-

fektivitet, taler for, at afgifts- og tilskudssystemet ikke bør favorisere biomasse

frem for andre alternative energikilder. En afgifts- og tilskudsstruktur, som kun

differentierer afgifter og tilskud i det omfang, det kan begrundes med reelle for-

skelle i energieffektivitet og CO

-forurening, kan forebygge, at biomasse bliver

anvendt i et større omfang end det, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

og forsvarligt ud fra et klimaperspektiv. Ved at indføre en ikke-diskriminerende

klimapolitisk regulering vil Danmark næppe blive nettoimportør af biomasse

i stor stil. Dermed mindskes risikoen for, at vi kommer til at lide et mærkbart

internationalt bytteforholdstab som følge af stigende relative priser på biomasse

i takt med, at denne energikilde bliver mere knap på globalt plan.

Et lands internationale bytteforhold er

forholdet mellem priserne på de varer

og tjenester, landet eksporterer, og de

varer og tjenester, det importerer. Når

importpriserne stiger i forhold til eks-

portpriserne, medfører det et byttefor-

holdstab, som gør landet fattigere. Hvis

Danmark er nettoimportør af biomasse,

og biomassepriserne stiger i forhold til

priserne på andre varer, vil vi opleve et

bytteforholdstab.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

164

5.2 Behov for at fastholde tempoet i omstilling

af el- og fjernvarmesektoren

Omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 vil kræve,

at produktionen af el og fjernvarme baseres på ved-

varende energi i 2050. Det kræver store investeringer

allerede i dag, og hvis målet skal nås, er der behov for at

fastholde og på nogle områder øge omstillingshastig-

heden i en ny energiaftale for perioden efter 2020. For

at opnå et lavemissionssamfund i 2050 må den årlige

udbygning med vedvarende energi næsten fordobles i

perioden fra 2023 til 2050 i forhold til perioden fra 2012

til 2022. Den kommende energiaftale er derfor helt af-

gørende for at sætte den rigtige retning i denne omfat-

tende omstilling.

Hvis Danmark skal nå de langsigtede mål i 2050 for energisystemet i almindelig-

hed og el- og varmesektoren i særdeleshed, er det vigtigt allerede i dag at sætte

den rigtige retning og hastighed. Ellers kan vi risikere, at omstillingen bliver

dyrere end nødvendigt.

Fossile brændsler udgør i dag rygraden i det danske energisystem

Energistyrelsen opgør energiforbru-

get på forskellige måder. Det faktiske

energiforbrug angiver det registrerede

energiforbrug i et kalenderår. Korrigeres

for brændselsforbruget til produktion af

nettoeksport af el, fås bruttoenergifor-

bruget. Fratrækkes konverteringstabet

i el- og fjernvarmeproduktion og på

raffinaderier fra det faktiske energifor-

brug, fås det endelige energiforbrug.

Den internationale transport i form

af fly og skibe er ikke med i nogen af

opgørelserne.

Det danske samfund er stadig i vid udstrækning drevet af fossil energi. Fossile

brændsler udgjorde i 2013 tre fjerdedele af det faktiske energiforbrug, som

omfatter al dansk energiforbrug.

Forbruget af energi hos kunderne kaldes det

endelige energiforbrug og består af energiforbruget i erhverv, husholdninger

og transport, men er fraregnet konverteringstab i fx el- og fjernvarmeproduk-

tionen. Figur 5.3 viser det endelige forbrug, samt hvordan den forbrugte el og

fjernvarme er produceret. Energiforbruget til denne produktion overstiger det

endelige forbrug på grund af energitab i konverteringen.

Et lavemissionssamfund vil kræve, at alle sektorer bidrager med betydelige reduk-

tioner i drivhusgasudledningerne frem mod 2050. Konkret kræver et lavemissions-

samfund, at el- og fjernvarmeproduktionen i praksis baseres på 100 pct. vedvaren-

de energi som beskrevet i kapitel 4.2. Det er også nødvendigt, at husholdningernes

og erhvervenes energiforbrug omlægges til vedvarende energi, ligesom det må

forventes, at transporten primært skal baseres på vedvarende energi.

Der er, som beskrevet i kapitel 4, kun tre kendte, primære kilder, som Danmark

kan udnytte til vedvarende energiproduktion, nemlig biomasse, vind og sol. Det

primære energiinput til samfundet vil stadigvæk skulle komme fra en eller flere

af disse kilder, selv hvis der kommer nye og billige teknologier til lagring af el

eller produktion af syntetiske brændsler.

I 2013 indgik 328 PJ fossile brændsler i det endelige energiforbrug. Derudover

blev benyttet 201 PJ fossile brændsler til produktion af el og fjernvarme. Samlet

set skal der altså udfases 529 PJ fossile brændsler for at gøre Danmark til et

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

165

800

El og geotermi til

fjernvarme

715 PJ

600

Endeligt energiforbrug

El- og fjernvarme-

produktion

400

samt konverteringstab

i el- og fjernvarme-

produktion

Vind og sol

Fjernvarme

Biobrændsler

Fossil

200

Endeligt energiforbrug

El- og fjernvarmeproduktion

Figur 5.3

Endeligt dansk energiforbrug i 2013 opdelt på fossile brændsler, biobrændsler, el og fjernvarme. El og fjernvar-

me produceres med fossile brændsler, biobrændsler, vind og sol. Energiforbruget til produktion af el og

fjernvarme overstiger det endelige forbrug, da kun en del af energien i brændslerne kan udnyttes.

Anm.: Biobrændsler omfatter i figuren biomasse, biogas, bionedbrydeligt affald mv.

Kilde:

Energistatistik 2013.

lavemissionssamfund, såfremt begrebet dækker over et fossilfrit energisystem.

Heraf forventer Energistyrelsen, at ca. 100 PJ kan hentes fra energieffektivise-

ringer.

Det betyder, at den vedvarende energi skal erstatte ca. 430 PJ fossile

brændsler med vedvarende energi. Klimarådet er af den opfattelse, at det vil

være uhensigtsmæssigt at basere så meget ekstra vedvarende energiproduktion

på biomasse, jf. kapitel 5.1. Årsagen er blandt andet, at Danmark i så fald vil

skulle basere sig på betydelige mængder importeret biomasse, hvor der er min-

dre sikkerhed for CO

-neutralitet. Samtidig er det næppe samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt at fastlåse en større del af el- og varmeforsyningen på en enkelt

ressource, der kan vise sig at blive knap og dyr.

Der er ikke rum for, at udbygningen af vedvarende energi går ned i tempo

Vind og sol vil med al sandsynlighed komme til at spille en central rolle i den

primære energiproduktion, mens den relative fordeling af de to teknologier vil

afhænge af teknologiudviklingen. Vindkraft leverer energiproduktionen som

elektricitet, og sol leverer energiproduktionen som elektricitet og varme.

Energistyrelsen har i rapporten

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050

fremlagt et scenarie, der viser, at der er brug for 17.500 MW installeret vind-

kraft i Danmark i 2050, hvis Danmark ikke skal blive afhængig af importeret

biomasse. Dette kapacitetsbehov forudsætter, at der frem mod 2050 realiseres

betydelige energibesparelser. Hvis det ikke sker, vil kapacitetsbehovet være

Solvarme har allerede i dag en betydelig

rolle i fjernvarmeproduktionen. Godt 60

solvarmeanlæg er i dag i drift hos fjernvar-

meselskaberne og producerer varme til,

hvad der svarer til ca. 16.500 husstande.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

166

endnu større end 17.500 MW. Til sammenligning er der installeret ca. 5.000

MW vind i dag. Det massive udbygningsbehov stiller krav til udviklingen, hvis

Danmark skal nå målet om et lavemissionssamfund i 2050. I el- og varmesekto-

ren vil der skulle planlægges langsigtet, hvis al el og fjernvarme skal produceres

med vedvarende energi i 2050.

En bil holder 10-15 år, et fyr til op-

varmning af en privat bolig 20-25 år,

vindmøller i ca. 25 år, investeringer i

el- og fjernvarmenettet op imod 35

år og kraftværker op imod 45-50 år.

Energiaftalen fra 2012 løber til 2020, og

havvindmølleparken Krigers Flak på 600

MW, som er det sidste tiltag i aftalen,

skal være i drift i 2022. Kraftværker, der

investeres i i dag, vil også kunne være i

drift i 2050. Vindmøller, som opstilles fra

år 2025 og frem, vil ligeledes kunne være

i drift i 2050.

Investeringer i energiteknologi er langsigtede. Det, der aftales i en ny energiaf-

tale, vil derfor være helt afgørende for, hvordan energisystemet tager sig ud

i 2050. Hvis man forestiller sig, at omstillingen til vedvarende energi i el- og

fjernvarmesektoren bremses op imellem 2020 og 2030, vil det betyde, at der

efter 2030 skal investeres i et langt højere tempo end hidtidigt set. Det vil også

betyde, at der frem mod 2030 risikerer at blive foretaget investeringer i fossilt

fyrede anlæg, som det vil være nødvendigt at udfase, før den økonomiske levetid

er fuldt udnyttet. Det kan gøre omstillingen unødigt dyr.

Problemstillingen vedrørende udbygningshastighed kan belyses ved at betragte

et regneeksempel for udbygning af vindkraft. Med Energiaftalen fra 2012 vil

der i perioden fra 2012 til 2022 gennemsnitligt blive installeret vindmøller med

en bruttokapacitet på 330 MW pr. år. Hvis man tager udgangspunkt i Energi-

styrelsens vindscenarie, er der som nævnt behov for en vindkraftkapacitet på

17.500 MW i 2050. Det vil kræve, at der fra 2025 og frem til 2050 sker en brut-

toudbygning med gennemsnitligt 700 MW vindkraft pr. år. Da en vindmølle i

gennemsnit har en levetid på 25 år, vil der også årligt i perioden efter 2050 blive

udtjent 700 MW 17.500 / 25. Det betyder, at der også i perioden efter 2050

skal bruttoudbygges med 700 MW vindkraft pr. år alene til erstatning af den

vindkraftkapacitet, som udtjenes.

En fortsat bruttoudbygning med de nuværende 330 MW pr. år vil derimod

kun give en vindkraftkapacitet på ca. 8.250 MW i 2050, det vil sige mindre end

halvdelen af den kapacitet, der skønnes at være behov for. En sænkning af den

nuværende udbygningstakt i det kommende årti må derfor modsvares af en

stærkt forceret udbygning i de sidste to årtier frem mod 2050. Det kan skabe

tvivl om troværdigheden af 2050-målsætningen. En langsom omstilling til

vedvarende energi på kortere sigt efterfulgt af en stærkt stigende omstillingsha-

stighed vil formentlig også give større samlede omstillingsomkostninger end en

mere jævn udbygningstakt. Figur 5.4 viser de to udviklingsstier mod 2050 med

henholdsvis 700 MW og 330 MW årlig bruttoudbygning. Det skal dog nævnes,

at en parallel og kraftig udbygning med solceller vil mindske behovet for udbyg-

ning med vindkraft.

Det kommende energiforlig skal sætte retningen for

omstillingen til et lavemissionssamfund

Omstilling til et lavemissionssamfund i 2050 kræver, at der sker en løbende, og

for de næste 30 år accelereret, udbygning med vedvarende energi. En kommen-

de energiaftale for perioden fra 2020 til 2030 må tage højde for dette. Der er

behov for en væsentlig elektrificering af energiforbruget, men udbygningen med

vedvarende energi vil blive unødigt forceret og kan blive væsentligt fordyret,

hvis den kommende energiaftale ikke også indeholder en betydelig udbygning

med vedvarende energi i perioden 2020 til 2030.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

167

18.000

Opnåelse af fossil

uafhængighed via

17.500 MW vind kræver

årlig bruttoudbygning

13.500

med 700 MW

vindkapacitet pr. år

9.000

Fortsat udbygning med

330 MW brutto pr. år

giver 8.250 MW

vindkapacitet i 2050

Bruttoopførsel

pr. år 2012-2022:

330 MW

4.500

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur: 5.4

Udvikling i historisk og allerede planlagt vindkapacitet fra 2000 til 2022. Fra 2022 til 2050 viser figuren eksem-

pler på to fremskrivninger. Fremskrivningerne er lavet med en årlig bruttoudbygning på henholdsvis 700 MW

årligt (grøn stiplet linje) og 330 MW årligt (blå stiplet linje). De 700 MW følger af Energistyrelsens vindscenarie,

mens de 330 MW er en fortsættelse af den planlagte årlige udbygning fra 2012 til 2022.

Anm.:

Kilde:

Det er antaget, at en vindmølle har en levetid på 25 år.

For perioden 2000-2014 er udbygning og kapacitet baseret på Energistyrelsens stamdataregister for

vindmøller. Fra 2015 til 2022 er udbygningen baseret på de tiltag, som følger af energiaftalen fra 2012.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

168

5.3 Barrierer for elektrificering af energiforbruget

El vil komme til at spille en primær rolle i et lavemissions-

samfund. Det skyldes flere forhold. Dels er el produce-

ret på sol eller vind en billig energikilde sammenlignet

med øvrige vedvarende energikilder, særligt til opvarm-

ning og transportformål. Dels leverer de primære ved-

varende energikilder i Danmark og Norden deres energi-

produktion i form af el fra vind, sol, vand og atomkraft.

For at nå målet om et lavemissionssamfund i 2050 er

der behov for en stabil og hurtig udbygning med ved-

varende elproduktion. Det vil derfor være omkostnings-

effektivt at udnytte denne elproduktion ved at tage

elbaserede teknologier i brug i takt med, at de bliver

samfundsøkonomisk rentable. Der er derfor behov for

at indrette energiafgifterne, så de ikke står i vejen for en

sådan elektrificering.

Elektricitet vil komme til at spille en væsentligt større rolle i det samlede

energiforbrug, end den gør i dag. Dette omtales normalt som en elektrificering

af energiforbruget. I den klimapolitiske debat fremføres ofte, at elektrificerin-

gen er nødvendig for at sikre god økonomi i vindmølleinvesteringerne. Det

grundlæggende argument er dog, at elektrificeringen skal ske, fordi elektricitet

skal være den primære energibærer i et omkostningseffektivt energisystem

uafhængigt af fossile brændsler. El baseret på vindkraft er allerede nu en billig

vedvarende energiressource, som samtidig øger den generelle energieffektivitet

i energisystemet. Og solkraft kan fremover få en lignende rolle.

Andelen af elektricitet i det danske, endelige energiforbrug har i de seneste ti

år været næsten konstant omkring 18 pct., som det fremgår af figur 5.5. Der er

altså ikke sket en øget elektrificering. Andelen af vedvarende energi i elproduk-

tionen har i samme periode været væsentligt højere end andelen af vedvarende

energi i det øvrige energiforbrug, og førstnævnte andel er steget betydeligt.

Der findes allerede konkurrencedygtige teknologier,

der kan fremme elektrificering

For at opnå en omkostningseffektiv omstilling til fossil uafhængighed igennem

elektrificering må nye teknologiske løsninger tages i brug i takt med, at de bliver

samfundsøkonomisk konkurrencedygtige. Varmepumper er i dag fuldt ud

samfundsøkonomisk konkurrencedygtige i forhold til andre energiformer inden

for opvarmning. Det vil derfor være omkostningseffektivt at udbrede anven-

delsen af varmepumper til opvarmning, samtidig med at dette vil være et skridt

i retning mod øget elektrificering. Varmepumper er den samfundsøkonomisk

billigste opvarmningsform ved de nuværende elpriser, når der ikke indregnes

afgifter og tilskud. Selv hvis el til varmepumpen produceres på el fra vindmøller

uden støtte, og elektriciteten dermed bliver dyrere for forbrugerne, så er var-

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

169

Pct.

El, andel af ende-

ligt energiforbrug

VE-andel i endeligt

energiforbrug

(ekskl. el og fjern-

varme)

VE-andel i el-

produktion

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Figur 5.5

Udvikling fra 2000 til 2013 i elektricitetens andel af det endelige energiforbrug samt vedvarende energis andel

af henholdsvis elproduktionen og det endelige forbrug ekskl. el og fjernvarme.

Kilde:

Energistatistik 2013.

mepumpen stadigvæk billigere end andre fossilfri opvarmningsformer. Dette

gælder både for individuelle husstande og i fjernvarmen.

Figur 5.6 viser de samfundsøkonomiske omkostninger målt pr. MWh varme ved

investering og drift af decentrale varmeanlæg afhængigt af teknologi og brænd-

sel. Da der på kraftvarmeanlæg samtidigt produceres el, fraregnes indtægten fra

el i de samlede omkostninger. Dette er i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-

princippet, som betyder, at fjernvarmeselskaberne skal sætte prisen på fjernvar-

men, så deres omkostninger, fratrukket indtægter fra salg af el, dækkes ind.

Afgiftssystemet står i vejen for en omkostningseffektiv elektrificering

Central kraftvarme dækker over store an-

læg til varmeforsyning i de større byer og

offentlige net. Centrale kraftvarmeværker

er alene underlagt elforsyningsloven.

Disse anlæg har typisk en elproduktions-

kapacitet på over 200 MW. Decentrale

anlæg leverer varme til mindre og

mellemstore byer, og de har typisk en

elproduktionskapacitet på under 100 MW.

Decentrale anlæg over 25 MW er både

underlagt elforsynings- og varmeforsy-

ningsloven, mens anlæg under 25 MW

kun er underlagt varmeforsyningsloven.

Elektrificeringen hæmmes af det nuværende afgiftssystem. Det betyder, at elek-

trificeringen af opvarmningen halter, selvom den vil udgøre et omkostningseffek-

tivt skridt frem mod et lavemissionssamfund i 2050. Særligt står de relativt høje

elafgifter i kombination med PSO-afgiften i vejen for elektrificeringen. Afgifter-

ne udgør en væsentlig barriere for elektrificeringen af opvarmningen og modar-

bejder de investeringer i varmepumper, som logisk kunne udgøre første trin på

vej mod et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler. I den decentrale

fjernvarme er varmepumper i dag den samfundsøkonomisk mest fordelagtige

løsning frem for både naturgas og biomasse, uanset om der produceres ren varme

eller kraftvarme. I figur 5.6 kan det ses, at varmeprisen ekskl. afgifter er omtrent

250 kr./MWh for en varmepumpe og 320 kr./MWh for en biomassekedel.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Varmepumper er i dag

fuldt ud samfundsøkonomisk

konkurrencedygtige i forhold

til andre energiformer inden

for opvarmning. Det vil derfor

være omkostningseffektivt at

udbrede anvendelsen af

varmepumper til opvarmning,

samtidig med at dette vil være

et skridt i retningen mod

en øget elektrificering.

”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

171

Kr./MWh

1.000

800

600

400

200

-200

-400

-600

Biomasse varmekedel

Biomasse kraftvarme

Naturgas kraftvarme

(levetidsforlængelse)

Naturgas kraftvarme

Stor varmepumpe

(el fra landmøller)

(eksisterende)

(el købt til markedspris)

Naturgas varmekedel

(nyinvestering)

Kapitalomkost-

ninger

Varmepris, ekskl.

afgifter og trans-

mission

Brændsels-

omkostning

Driftsomkostninger

Elsalg

Figur 5.6

Forventede omkostninger ekskl. afgifter ved decentral fjernvarmeproduktion i 2020 på forskellige typer anlæg.

Salg af el fra kraftvarme udgør en negativ omkostning. Den sorte linje viser den resulterende varmepris uden

afgifter og omkostninger til transmission. Denne pris afspejler de samfundsøkonomiske omkostninger ved

varmeproduktionen. Varmepumper – uanset om den forbrugte elektricitet købes til markedspris fra det almin-

delige elnet eller kommer fra nyopstillede landvindmøller – giver den laveste varmepris.

Anm.:

Kilde:

Der er antaget en elpris på 25 øre/kWh og langsigtede omkostninger for landvind på 35 øre/kWh.

Egne beregninger baseret på Energistyrelsens teknologikatalog og Energistyrelsens samfunds-

økonomiske beregningsforudsætninger.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

172

Grundbeløbet er indført som en støtte-

ordning til decentrale kraftvarmeværker.

Grundbeløbet udbetales af Energinet.dk

og afhænger af elprisen. Omkostningen

til grundbeløbet finansieres via PSO-af-

giften på elforbrug. Grundbeløbet er i dag

produktionsuafhængigt og giver altså

støtte til fjernvarmeproduktion igennem

finansiering over elregningen, hvad enten

værkerne producerer el eller ej.

Effektiviteten udtrykker, hvor meget

energi der kommer ud af varmeanlægget

målt i procent af den mængde energi,

der går ind i varmeanlægget. Når varme-

pumpen har en energieffektivitet på 350

pct., betyder det altså, at for hver 1 GJ el,

der går ind i varmepumpen, leveres der

3,5 GJ energi som varme. En kedel på

eksempelvis naturgas eller biomasse har

en effektivitet lige omkring 100 pct., da al

den energi, der skabes ved forbrænding,

omdannes til varme. Når en varmepum-

pe kan have en energieffektivitet over

100 pct., skyldes det, at varmepumpen

udnytter den energi, der i forvejen er i

den omkringliggende luft, grundvandet

eller lignende, som varmepumpen bruger

som input i kombination med el.

Men på grund af de høje afgifter på el og afgiftsfritagelsen på biomasse kan

varmeselskaberne opnå en lavere varmepris til forbrugerne ved at omlægge

til biomasse frem for varmepumper, hvilket delvist forklarer de seneste års

biomassekonvertering i fjernvarmesektoren. Som det fremgår af figur 5.7, har

fjernvarmeværkerne økonomisk incitament til at erstatte naturgas med bio-

masse, når grundbeløbet bortfalder i 2019, da der kan laves billigere fjernvarme

på biomasse, når der tages højde for afgifter. I øjeblikket støttes den decentrale

naturgaskraftvarme med ca. 200-250 kr./MWh via grundbeløbet, uanset om

der produceres el sammen med varmen, eller om varmeproduktionen foregår

ved ren kedeldrift uden elproduktion. Da grundbeløbet udløber med udgangen

af 2018, er det ikke indregnet i varmeprisen for 2020 i figur 5.7.

Energiafgiften på el er knap dobbelt så høj som på naturgas målt som afgift på

energiinputtet, når der ikke medregnes PSO. Medregnes PSO som en afgift, er

den samlede elafgift 2,3 gange så høj som energiafgiften på naturgas. Dette ses i

figur 5.8. Heri er ikke indregnet CO

-beskatningen, som for naturgas betales via

en direkte afgift, mens den for el betales indirekte via elprisen, som inkluderer

prisen på CO

-kvoter.

Selvom varmepumperne har en meget høj effektivitet (ca. 350 pct.), betyder

den høje afgift på el, at varmepumperne ender med at betale næsten samme

afgift som naturgas pr. leveret MWh varme. Dette fremgår af figur 5.7. Når der

er uens afgifter på energiinputtet, skaber det en forvridning i valget af opvarm-

ningsform. Det kan forhindres ved at ensrette afgifterne på input af energi. Hvis

der betales det samme beløb pr. energienhed, der forbruges som input, så vil det

sikre, at teknologier med høj energieffektivitet ikke straffes via afgifterne. En

sænkning af energiafgiften på el til opvarmning med varmepumper er et af de

foreslåede virkemidler i Klimarådets pakker til at nå 40-procentsmålsætningen

for 2020, jf. kapitel 3.3. Nedsættelse af afgiften på el til opvarmning er nærmere

diskuteret i boks 5.1.

I tillæg til de høje energiafgifter på el skal varmepumperne under de nuværende

regler også betale PSO-afgift for den el, de bruger. PSO-afgiften bruges til at

finansiere PSO-omkostningerne til støtte for vedvarende energi, men også til at

finansiere forskning og udvikling samt støtten til fjernvarme via grundbeløbet.

Et øget elforbrug vil på langt sigt øge behovet for flere vindmøller og dermed

øge PSO-omkostningen. Derimod er PSO-omkostningen på kortere sigt uaf-

hængig af elforbruget, da vindmøllers og solcellers produktion er uafhængig

af elforbruget time for time. PSO-afgiften betyder altså, at forbrugerne skal

betale mere for el, end det koster at producere den i den enkelte time. Dette

fører til, at samfundet ikke får en tilstrækkelig værdi af strømmen. Derudover

har EU-Kommissionen stillet spørgsmålstegn ved, om den danske PSO-afgift

i kombination med støtten til vedvarende energi diskriminerer udenlandske

elproducenter, der leverer el til Danmark. Regeringen arbejder på en ændring,

der kan løse dette problem.

Klimarådet vil i en kommende rapport se nærmere på, hvilke omlægninger af

PSO-afgiften og de øvrige energiafgifter der vil kunne fremme en omkostnings-

effektiv omstilling til vedvarende energi.

Effektiviteten kan sammenlignes med en

bils brændstoføkonomi. En bil, som kører

langt på literen, ender med at betale

mindre i afgift pr. kørt km., da den bruger

mindre brændstof og betaler det samme

i afgift pr. liter brændstof som en mindre

effektiv bil. Dette tilskynder folk til at

købe den brændstoføkonomiske bil. For

varmepumper betyder den høje afgift på

el, at varmepumperne med en effektivitet

omkring 350 pct. betaler det samme i

afgift pr. mængde varme på trods af var-

mepumpernes høje effektivitet sammen-

lignet med naturgas, hvor effektiviteten

er omtrent 100 pct. Dette svarer til, at

en bil, som kører langt på literen, skulle

betale en højere afgift pr. liter brændstof,

hvilket er uhensigtsmæssigt.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

173

Kr./MWh

800

PSO-afgift

-afgift

600

Energiafgift

Varmepris, ekskl.

afgifter og trans-

400

mission

200

Biomasse varmekedel

(levetidsforlængelse)

Biomasse kraftvarme

Naturgas kraftvarme

(el købt til markedspris)

Naturgas varmekedel

Naturgas kraftvarme

Stor varmepumpe

(el fra landmøller)

(nyinvestering)

(eksisterende)

Figur 5.7

Forventede varmepriser i decentral, ikke-kvoteomfattet fjernvarme i 2020 inkl. afgifter og PSO-betaling på

forskellige typer anlæg. Den sorte linje, som er identisk med linjen fra figur 5.6, viser den samfundsøkonomiske

omkostning ved produktionen. Dertil skal lægges energiafgift, CO

-afgift og PSO-afgift for at få den reelle

varmepris. Med afgifter bliver varmepumper dyrere end biomasse.

Anm.:

I varmeprisen er ikke medregnet udgifter til drift af og tab i fjernvarmenettet – de vil være ens for alle

typer anlæg. Mindre kraftvarmeanlæg er ikke kvoteomfattede. Derfor skal udgiften til CO

-kvoter ikke

regnes med. Kvoteprisen indgår dog i den elpris, som varmepumperne betaler.

Kilde:

Egne beregninger, baseret på Energistyrelsens teknologikatalog og Energistyrelsens

beregningsforudsætninger.

Kr./GJ

200

PSO

Energiafgift

150

100

Biomasse

Naturgas

Figur 5.8

Afgifter lagt på energiinputtet målt pr. GJ til decentral fjernvarme for biomasse, naturgas og el.

Kilde:

Skatteministeriet – Satser og beløbsgrænser samt Energinet.dk.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

174

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

175

Boks 5.1 Nedsættelse af afgiften på el til opvarmning

En reform af elafgiften kan laves i forskellige skalaer. For at minimere statens

tab af provenu kan man nøjes med at reducere afgiften på el til opvarmning. Der

er meget få substitutionsmuligheder inden for det traditionelle elforbrug såsom

lys, hvidevarer, elektronik, ventilation mv. Ved kun at reducere afgiften på el til

opvarmning kan man minimere forvridningerne af valget af opvarmningsform,

hvor der netop er store substitutionsmuligheder.

Der betales allerede i dag reduceret afgift på el til opvarmning. Denne afgift er

dog stadigvæk væsentligt højere end afgiften på øvrige brændsler til opvarmning.

Afgiften på el til opvarmning er i dag 38 øre/kWh svarende til 105,50 kr./GJ,

hvorimod energiafgiften på naturgas til opvarmning er 54,55 kr./GJ.

En sænkning af afgiften på el til opvarmning vil give en umiddelbar reduktion af

statens provenu fra energiafgifterne. Denne effekt vil dog være begrænset, da an-

tallet af installerede varmepumper og elforbruget fra disse i dag udgør en relativt

lille andel af elforbruget. Dertil vil der komme et provenutab fra de nuværende

olie- og naturgasopvarmede husstande, som vil skifte til varmepumper, der pr.

leveret mængde varme betaler mindre i afgift på grund af deres høje effektivitet.

Omvendt kan der komme betydelige, positive provenuvirkninger for staten på

længere sigt ved at sænke energiafgiften på el til opvarmning med varmepumper.

Det skyldes, at afgiftsstrukturen i dag giver incitament til at skifte til træpiller

og træflis, som er afgiftsfritaget. Dermed mister staten provenu, hver gang der

skiftes fra naturgas til biomasse. Ved at reducere energiafgiften på el til opvarm-

ning med varmepumper får forbrugerne og fjernvarmeværkerne incitament til at

skifte fra den nuværende opvarmning til afgiftsbelagte varmepumper i stedet for

at skifte til afgiftsfritaget biomasse.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

176

5.4 Kraftvarme i fremtidens energisystem

Den danske kraftvarmemodel er unik og har bidraget til

en succesfuld effektivisering af det danske energifor-

brug fra 1970’erne og frem. Kraftvarmeværkerne bliver

dog i stigende grad udfordret af lave afregningspriser

for elproduktionen og af, at vedvarende elproduktion fra

vind og sol mindsker behovet for elproduktion fra disse

værker. I en fremtid med endnu større mængder vind-

og solkraft i energisystemet vil behovet for elproduktion

fra kraftvarmeværker mindskes yderligere. Kraftvarmen

er tænkt i en tid, hvor varme var et restprodukt fra el-

produktionen, men i en fremtid, hvor vedvarende el kan

produceres uden overskudsvarme, bortfalder en del af

argumentet for kraftvarme.

Danmark har siden midten af 1970’erne opnået betydelige energibesparelser

i produktionen af el og fjernvarme gennem en effektiv kraftvarmeproduktion.

Ved at udnytte overskudsvarmen fra den termiske elproduktion til fjernvarme

har de danske kraftværker kunnet opnå en væsentligt højere effektivitet, end

hvis varmen blot var ledt ud ad skorstenen eller ud med kølevandet. Kraftvar-

men udnytter, at varme er et restprodukt fra produktion af el, når el produceres

via termiske processer. Vindmøller og solceller har i modsætning til termiske

kraftværker ikke nogen restproduktion af varme fra elproduktionen. Det ændrer

kraftvarmens rolle i et energisystem under hastig forandring.

Behovet for elproduktion fra kraftvarmeværker bliver mindre og mindre

Termiske processer omfatter forbræn-

ding af fossile brændsler og biomasse

til produktion af el. Forsimplet foregår

termisk elproduktion ved, at varmen

fra forbrændingen bruges til at danne

vanddamp, som ledes igennem en

turbine, der driver en generator. Trykket i

vanddampen er bestemt af temperatur-

forskellen henover turbinen, hvor der er

højtryk fra den varme damp på den ene

side af generatoren. På den anden side

af generatoren køles vanddampen af,

hvorfor trykket er lavere på denne side.

Afkølingen foregår ved at lede dampen

igennem en varmeveksler. Kølevandet fra

varmeveksleren varmes dermed op og

sendes videre ud til forbrugerne i form

af fjernvarme.

Den stigende andel af elproduktion fra vindmøller og solceller betyder, at der

er mindre behov for elproduktion fra de termiske værker. Fra 2000 til 2013 er

elproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker faldet med godt 50 pct., og

i samme periode er elproduktionen fra centrale kraftvarmeværker faldet med

10 pct. Samlet set er elproduktionen fra kraftvarme faldet med 20 pct., som det

ses i figur 5.9.

Når elproduktionen bliver mindre på de termiske værker, bliver kraftvarme-

værkerne i højere grad nødt til at køre som rene varmeværker for at kunne

imødekomme efterspørgslen efter fjernvarme. Dermed reduceres en del af den

kraftvarmefordel, som Danmark har nydt godt af siden 1970’erne. Dette er ikke

i sig selv et problem, da det blot skyldes, at el i dag kan produceres uden samtidig

at producere varme som restprodukt. Men det stiller spørgsmålet, hvordan

varmen i fremtiden kan produceres mest omkostningseffektivt, og om kraftvar-

meværker er en velegnet teknologi til backupkapacitet i et vind- og solbaseret

elsystem, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Dette spørgsmål vil

Klimarådet tage op til nærmere analyse i senere rapporter.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

177

2000 = 100

160

Central el- og

kraftvarme

140

Total

Decentral kraft-

varme

100

120

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Figur 5.9

Elproduktion fra danske kraftvarmeværker fra 2000 til 2013. Figuren viser den totale produktion og

produktionen fra henholdsvis centrale og decentrale værker.

Anm.:

Kilde:

Den decentrale elproduktion er ekskl. produktionen fra private producenter.

Energistatistik 2013.

Kraftvarmeværkernes økonomi er udfordret, og udfordringen

bliver større i fremtiden

Den lave elpris og det mindre behov for elproduktion udfordrer kraftvarmevær-

kernes økonomi, og økonomien må forventes at blive yderligere presset i fremti-

den. Det skyldes det omtalte lavere behov for elproduktion fra disse værker samt

to yderligere forhold: Lave elpriser og bortfald af grundbeløbet.

For det første betyder de lave elpriser, at indtjeningen fra kraftvarmeværker-

nes tilbageværende elproduktion er faldet tilsvarende. Dermed bliver der en

mindre indtægt fra kraftvarmeværkernes salg af el, hvilket betyder, at en for-

holdsmæssigt større andel af værkernes omkostninger skal dækkes via varme-

regningen. Elprisen har været faldende siden 2011 og forventes også at holde

sig på et lavt niveau i alt fald frem mod udgangen af 2017, som figur 5.10 viser.

Baggrunden for den lave elpris er forklaret nærmere i boks 5.2. De lave elpriser

er særligt problematiske for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker,

da disse værkers pris på naturgas ikke har fulgt faldet i kulprisen. Dermed er

de decentrale kraftvarmeværkers omkostninger ikke faldet i samme grad som

elprisen. Figur 5.11 viser, at et fald i elprisen fra 30 til 15 øre/kWh betyder en

stigning i varmeprisen på 200 kr./MWh for et eksisterende decentralt natur-

gasfyret kraftvarmeværk.

For det andet bortfalder det såkaldte grundbeløb i 2019. I år 2015 forventes de

decentrale kraftvarmeværker at modtage omtrent 2 mia. kr. i støtte fra grundbe-

løbet. Støtten fra grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværkers varmepro-

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

Fjernvarmen er underlagt et “hvile-i-sig-

selv-princip”. Det betyder, at selskaberne

over tid ikke må skabe profit af deres

produktion. Som følge heraf skal var-

meprisen sættes, så indtægten fra salg

af fjernvarme dækker omkostningerne

fratrukket indtægten fra salg af el.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

178

Kr./MWh

Tyskland

Sverige

Danmark

350

400

300

250

200

150

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Figur 5.10

Årlige gennemsnitspriser på el i Danmark og vores nabolande. For 2016 og 2017 er priserne baseret på

forwardmarkedet. Her handles el i dag til levering på et senere tidspunkt via finansielle kontrakter. Forwardpri-

serne er derfor et udtryk for markedsaktørernes forventning til den fremtidige elpris.

Anm.:

Den danske pris er et gennemsnit af priserne i Øst- og Vestdanmark

(DK1 og DK2). Den svenske pris er for det sydlige Sverige

(prisområdet SE4).

Kilde:

Energinet.dk og NASDAQ OMX.

duktion finansieres af el-forbrugerne via PSO-afgiften. Støtten fra grundbeløbet

svarer til omtrent 27 pct. af den forventede PSO-omkostning, mens støtten til

vindmøller til sammenligning udgør ca. 48 pct. af den forventede PSO-omkost-

ning. Bortfaldet af grundbeløbet forventes alt andet lige at medføre en stigning

i varmeregningen for de berørte fjernvarmekunder på op mod 4.000 kr. pr. år

for et gennemsnitligt årligt varmeforbrug på 18 MWh. Bortfald af grundbeløbet

diskuteres nærmere i boks 5.3.

Samlet betyder de ovennævnte forhold, at økonomien i de eksisterende kraft-

varmeværker udhules efter 2018. Den nuværende afgiftsstruktur giver kraftvar-

meværkerne et økonomisk incitament til at omlægge til biomassefyrede kedler,

det vil sige varmeproduktion uden samtidig elproduktion, for at holde varme-

prisen nede. Ses der bort fra afgifterne, kan den billigste varmepris imidlertid

opnås ved at omlægge til store varmepumper i fjernvarmeværkerne.

Kraftvarmeværkernes driftsøkonomi og også samfundsøkonomiske værdi må

forventes at blive yderligere presset efter 2020, efterhånden som vedvarende

energi fra vind og sol kommer til at fylde en endnu større andel af elproduktionen.

Kraftvarme er tænkt i en tid, hvor varme var et restprodukt fra elproduktionen.

Når elproduktionen fra termiske kraftværker falder til et minimum frem mod år

2050, bliver argumentet for kraftvarme vendt om forstået på den måde, at elpro-

duktion på et kraftvarmeværk bliver et restprodukt fra varmeproduktionen.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

179

Varmepris

ekskl. afgifter

kr./MWh

1000

Med grundbeløb

Uden grundbeløb

800

600

400

Stigning i varmepris

ved fald i elpris fra

30 øre/kWh til 15

Grundbeløb:

200-250 kr./MWh

200

øre/kWh: 200

kr./MWh varme

Elspotpris

øre/kWh

Figur 5.11

Varmepriser med og uden grundbeløb på et eksisterende decentralt naturgasfyret kraftvarmeværk, der er

levetidsforlænget. Varmeprisen er vist på den lodrette akse som funktion af den gennemsnitlige afregningspris

for el på den vandrette akse. Jo lavere pris kraftvarmeværket får for sin el, jo højere varmepris må værket kræve

af sine kunder. Bortfaldet af grundbeløbet betyder ligeledes en højere varmepris.

Anm.: Beregningerne bag figuren er behæftet med usikkerhed, da de præcise økonomiske konsekvenser for

de enkelte værker er ukendte. Beregningerne er derfor baseret på en støtte fra grundbeløbet fordelt

på omtrent 8 mio. MWh varmeproduktion fra værker, der støttes igennem grundbeløbet, herunder

private producenter.

Kilde:

Egne beregninger baseret på

Energistatistik 2013.

Kraftvarmeværker i fremtidens energisystem skal kunne

spille sammen med vind og sol

Omkostningen ved at holde specielt de eksisterende naturgasfyrede decen-

trale kraftvarmeværker driftsklare er lav, hvilket betyder, at de kan fungere

som backupkapacitet til elproduktion. På længere sigt, når de eksisterende

kraftvarmeværker er udtjente, eller den konventionelle naturgas er udfaset af

energisystemet, vil det være nødvendigt at gentænke, hvad der skal investeres i.

Givet at elproduktionen i høj grad baseres på vind og sol, vil behovet for termisk

elproduktion falde drastisk. Samtidig kan fjernvarmeproduktionen allerede i

dag med samfundsøkonomisk fordel ske ved hjælp af varmepumper. Når der

bliver behov for termisk elproduktion i kun få timer, vil det være samfundsøko-

nomisk fordelagtigt, at den nødvendige termiske elproduktion foregår på anlæg

med de lavest mulige faste kapitalomkostninger, uagtet at energieffektiviteten

er lav på disse anlæg.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

180

Boks 5.2 Baggrunden for det historiske fald i elprisen

Den danske elpris er faldet de seneste år. Faldet i elprisen skyldes flere forhold.

Siden 2007 har udviklingen i elprisen været tæt forbundet med udviklingen i

kulprisen, da det i stigende grad er kul, som har sat elprisen. Det skyldes, at den

øgede mængde vedvarende energiproduktion i Nordvesteuropa og et elforbrug,

der har været lavere end forventet, har medført, at der er færre timer, hvor der

er behov for den dyrere elproduktion på naturgas til at sætte prisen. Dette har

presset elprisen ned. Dernæst er prisen på kul faldet blandt andet på grund

af den rigelige og billige skifergas i USA, som har ført til et overskud af kul på

verdensmarkedet, hvilket har presset elprisen yderligere. Som det ses i neden-

stående figur, har der fra 2007 og frem været en tæt sammenhæng imellem elpri-

sen og kulprisen. Endelig har elprisen i 2015 været særligt lav. Det skyldes især,

at der har været meget store mængder vand i norske vandreservoirer som følge

af store mængder nedbør i Norge. Dette er dog en midlertidig effekt, som ikke

nødvendigvis er til stede de kommende år.

Jan. 2007 = 100

Elpris

Kulpris

300

350

250

200

150

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Energistyrelsen og Energinet.dk.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

181

Boks 5.3 Økonomiske hensyn for fjernvarmekunder

ved grundbeløbets bortfald

Fjernvarmekunder, som er tilsluttet fjernvarmeanlæg, der modtager grundbe-

løb, modtager i dag et betydeligt tilskud til varmeregningen igennem grundbe-

løbet. Når grundbeløbet bortfalder, kan fjernvarmeprisen for disse kunder stige

betragteligt. På grund af tilslutningspligten med store faste betalinger til fjern-

varmeselskabet kan den enkelte husstand reelt ikke vælge en anden, individuel

varmeløsning, selv om denne måtte være billigere. For at løse dette problem

kunne reguleringen ændres, så det bliver lettere at fravælge fjernvarme til fordel

for en individuel opvarmningsløsning.

Fjernvarmeselskabernes økonomiske forhold taler dog imod dette. Fjernvarme-

selskaber har foretaget store investeringer i fjernvarmenettene og har dermed

en stor andel af faste omkostninger. Dækningen af disse faste omkostninger er

sikret gennem tilslutningspligten og “hvile-i-sig-selv-princippet”, der betyder,

at fjernvarmeselskabernes indtægter netop skal dække omkostningerne. Konse-

kvensen af “hvile-i-sig-selv-princippet” er, at hvis en eksisterende fjernvarme-

kunde får mulighed for at fravælge fjernvarmen, vil de resterende kunder skulle

betale en højere pris for at dække de faste omkostninger. På den måde kan de

husstande, som af forskellige årsager ikke kan fravælge fjernvarmen, risikere at

blive ramt endnu hårdere økonomisk.

Ved bortfaldet af grundbeløbet kan der være behov for at foretage en særskilt

analyse af dette problem, herunder hvilke instrumenter der kan tages i brug for

at løse det, og hvordan der kan skabes bedre konkurrence imellem fjernvarme

og individuelle varmeløsninger under hensyntagen til de allerede foretagne

investeringer i fjernvarmenettet.

Klimarådet peger i denne rapport på en sænkning af elafgiften til opvarmning

som et muligt instrument til at løse dette problem, da det giver fjernvarmesel-

skaberne mulighed for og tilskyndelse til at omlægge til varmepumper. Det vil

reducere den stigning i varmeregningen, som fjernvarmekunderne vil få, når

grundbeløbet udløber.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

184

5.5 Konklusioner og anbefalinger

Kapitlet har diskuteret biomassens fremtidige rolle i

energisystemet, behovet for at fastholde et højt tempo

i udbygningen med vedvarende energi, behovet for at

omlægge afgiftssystemet, så det ikke bremser elektri-

ficeringen af energiforbruget, og de særlige udfordrin-

ger, som den decentrale kraftvarme står over for.

Kapitlets analyser har afdækket følgende vigtige klimapo-

litiske problemstillinger for Danmark, som trænger sig på:

→

Biomasse vil spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem som back-up

forsyningskilde, når produktionen fra vindmøller og solceller er lav, og som

input i produktionen af biobrændstoffer til fx transport- og procesformål.

Den aktuelle tendens til et stærkt voksende forbrug af biomasse er dog

problematisk, da den afspejler en skævhed i afgiftssystemet, der gør det

privatøkonomisk fordelagtigt at benytte biomasse til energiformål, selvom

der findes samfundsøkonomisk billigere alternativer.

→

Biomassens CO

-neutralitet afhænger af biomassetype, alternativanvendelse

og genplantning. De enkelte biomassetypers reelle klimabelastning er ikke

afspejlet i de nuværende drivhusgasregnskaber. Den gældende klimapoli-

tiske regulering i EU antager, at al biomasse er CO

-neutral, selvom det ikke

altid er tilfældet i praksis. Det kan medføre et over forbrug af biomasse, der

vil være problematisk i et klimaperspektiv.

→

På kortere sigt spiller biomassen en rolle som overgangsteknologi i el- og

varmeforsyningen. På langt sigt er det dog næppe hensigtsmæssigt at

fastlåse en stor del af el- og varmeforsyningen på en teknologi, der kræver

massivt forbrug af biomasse, da biomasse må ventes at blive stadigt mere

knap på globalt plan.

→

Som led i den grønne omstilling er det nødvendigt, at en stor del af energi-

forbruget i fremtiden omlægges til el gennem en omfattende elektrificering

af blandt andet opvarmning og transport. Det forudsætter, at der sker en

massiv udbygning af kapaciteten til elproduktion baseret på vedvarende

energi. I perioden fra 2020 og frem til 2050 er der behov for en udbygning

med vedvarende elproduktionskapacitet, som i gennemsnit er væsentligt

højere end set i perioden for 2012-2020, som den nuværende energiaftale

dækker. En pause i udbygningen med vedvarende energi kan derfor gøre det

vanskeligere og dyrere at opfylde den klimapolitiske målsætning for 2050.

→

Der er behov for en nærmere analyse af en passende udbygningstakt med

vedvarende energi, der tager højde for forventninger til økonomisk vækst,

energiforbrug og teknologi- og brændselspriser samt de gældende energi-

og klimapolitiske målsætninger.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

185

→

Energiafgifterne står i vejen for at få gang i den elektrificering, der kan sikre

en samfundsøkonomisk fordelagtig integration af den vedvarende energi i

det samlede energisystem. Der betales over tre gange så meget i afgift på el

som på øvrige brændsler. Selv den reducerede afgift på el til rumopvarmning

er næsten dobbelt så høj som energiafgiften på fyringsolie og naturgas. Det

hæmmer elektrificeringen af både den individuelle opvarmning og fjernvar-

men, hvor varmepumper er en både energieffektiv og samfundsøkonomisk

effektiv teknologi. Skævhederne i afgiftssystemet betyder, at opvarmningen

i stedet enten fastholdes på olie og naturgas eller omstilles til flis- og træpil-

lefyr baseret på afgiftsfritaget biomasse.

→

De decentrale kraftvarmeværker står over for store økonomiske udfordringer

de kommende år som følge af lave elpriser, stigende konkurrence fra vind-

møllestrøm og udsigten til bortfald af grundbeløbet. De lave elpriser betyder,

at decentrale kraftvarmeværker får en uholdbart lav indtægt fra elproduk-

tionen, hvilket igen betyder, at fjernvarmekunderne står over for stigende

fjernvarmepriser. De lave elpriser betyder ligeledes, at mange decentrale

kraftvarmeværker i en stor del af tiden producerer varme uden samtidig el-

produktion. Den decentrale kraftvarme støttes i dag igennem grundbeløbet,

som bortfalder med udgangen af 2018. Det vil føre til yderligere stigninger i

fjernvarmepriserne. Hvis afgiften på el til opvarmning sænkes, får fjernvar-

meselskaberne mulighed for at reducere prisstigningen ved at omstille til

opvarmning fra store varmepumper.

→

Der er behov for at analysere, hvordan der skabes mere effektiv konkur-

rence imellem fjernvarme og individuel opvarmning, for at undgå at enkelte

husstande eller områder bliver stavnsbundet til fjernvarme med meget høje

priser. Dette skal ske under hensyntagen til de allerede foretagne investerin-

ger i fjernvarmenettet.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

186

På baggrund af kapitlets konklusioner

anbefaler Klimarådet, at

→

der sker en afklaring af de enkelte

biomassetypers reelle klimabelastning,

og at Danmark i internationale sammen-

hænge arbejder for, at denne afspejles

i drivhusgasregnskabet,

→

afgifts- og tilskudssystemet ophører

med at favorisere biomasse, og energi-

afgifterne omlægges, så de så vidt

muligt ikke forvrider valget imellem ener-

giformer. En sænkning af afgiften på el

til opvarmning er særligt vigtig, da mulig-

hederne for at erstatte én form for

opvarmning med en anden gør det

særligt forvridende, at afgiften på el til

opvarmning er højere end afgiften på

andre opvarmningsformer,

→

PSO-afgiften omlægges, så den ikke for-

vrider elforbruget. Det skal undersøges,

hvordan en sådan omlægning kan gen-

nemføres, og hvilke fordele og ulemper

omlægningen kan have sammenlignet

med alternative muligheder for at finan-

siere de udgifter, der i dag dækkes af

PSO-afgiften,

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

187

→

grundbeløbet til fjernvarme finansieret

over PSO-afgiften afvikles som planlagt

med udgangen af 2018. Eventuelle tiltag

til imødegåelse af bratte udgiftsstigning-

er for fjernvarmekunderne udformes, så

de ikke modvirker, men gerne fremmer

en større grad af elektrificering af varme-

forbruget,

→

udbygningstakten for vedvarende energi

i el- og fjernvarmesektoren fastholdes

eller øges i en kommende energiaftale

for 2020 til 2030 samtidig med, at der

arbejdes for en bedre udnyttelse af den

vedvarende energi gennem elektrifi-

cering og udbygning af kabelforbindel-

serne til udlandet.

5 Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

188

Noter

Grundlag og principper for Klimarådets arbejde

UNFCCC,

Synthesis report on the aggregate effect of the intended nationally

determined contributions,

30. oktober, 2015.

Danmarks klimamålsætninger og udledninger af drivhusgasser

3.1

Drivhusgasudledning i Danmark

Centre for Economic and Business Research, Copenhagen Business School,

Measuring Denmark’s CO

Emissions 1996-2009,

2014.

3.2

Klimamålsætninger

Energistyrelsen,

Danmarks Energifremskrivning,

2012.

Den belgiske regerings høringssvar til EU-Kommissionen,

Consultation on the

preparation of a legaskatuve proposal on the effort of Member States to reduce their

greenhouse gas emissions to meet the EU’s GHG emission reduction commitment

in a 2030 perspective,

juni 2015.

Boks 3.1 Resten af verden rykker på klimaet

UNFCCC,

Synthesis report on the aggregate effect of the intended nationally

determined contributions,

30. oktober, 2015.

UNFCCC, http:/

/newsroom.unfccc.int/unfccc-newsroom/indc-

synthesis-report-press-release/

3.3

Opfyldelse af 40-procentsmålsætningen i 2020

Regeringen,

Virkemiddelkatalog – potentialer og omkostninger for klimatiltag,

2013.

Folketingsspørgsmål: MIU Alm. del foreløbigt svar på spørgsmål 100, 23. januar 2015.

DCE,

Projection of greenhouse gasses 2013-2035,

2014.

Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014.

3.4

Den danske klimaindsats i internationalt perspektiv

Beregninger på baggrund af markedsdata fra Energinet.dk og Energistyrelsens

foreløbige energistatistik for 2014.

Tal for 2013, jf. Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

2014.

Se kapitel 1 i Produktivitetskommissionens slutrapport,

Det handler om

velstand og velfærd,

marts 2014.

Danmarks Statistik,

Grønne varer og tjenester.

Eurostat, tabel env_ac_egss2.

Noter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

189

Langsigtede udfordringer i dansk klimapolitik

4.1

Samspil mellem sektorerne

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014.

4.2

El- og varmesektoren

Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

2014.

Beslutningsforslag nr. B 103 vedtaget af Folketinget 29. marts 1985.

Tal for 2013. Energistyrelsen,

Energistatistik 2013.

12. oktober 2015 var spotprisen på den tyske energibørs, EEX, 8,29 euro pr. ton.

Stern og Dietz,

Endogenous growth, convexity of damages and climate risk:

how Nordhaus’ framework supports deep cuts in carbon emissions,

Centre for

Climate Change Economics and Policy, Working Paper No. 180, 2014.

4.3

Transportsektoren

Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

2014.

IMO,

Third IMO GHG Study,

2014.

Danmarks Statistik,

Miljøøkonomisk Regnskab.

Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014.

Regeringen,

Konvergensprogram Danmark 2015,

2015

DTU Transport, Landstrafikmodellen.

Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik,

Energistyrelsen og DTU Transport.

Danmarks Statistik.

Energifonden,

Grønt Roadmap,

2015.

10 International Council on Clean Transportation,

From Laboratory to Road:

A 2015 update,

2015.

Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

2014.

12 Klimakommissionen,

Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem

uden fossile brændstoffer,

2011

13 Nykvist og Nillson,

Rapidly falling costs of battery packs for electric vehicles,

Nature Climate Change 5, 329–332, 2015.

14 Rasmus Ehlers, Søren Jacobsen, Jakob Møldrup Petersen, Lise Drewes Nielsen

og Per Homann Jespersen,

Fordi min hund bedre kan li’ lædersæder,

RUC, 2007.

Antropologierne.com og E-trans,

Data Report – Anthropological field study in

connection with the etrans project,

Kolding Designskole, 2009

15 Trængselskommissionen,

Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden,

2013.

Noter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

190

4.4

Landbrug, skovbrug og arealanvendelse

Bekendtgørelse af lov om skove.

Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning,

2014.

ARLA’s klimatjek for mælkeproducenter.

DCA, Kvæg og klima –

Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på

metanemissionen,

2011.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Analyse af omkostningseffektiviteten

ved drivhusgasregulerende tiltag i relation til landbruget,

2013.

4.5

Bygninger

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,

Strategi for energirenovering af bygninger,

2014

D. Majcen, L.C.M. Itard, H. Visscher,

Theoretical vs. actual energy consumption of label-

led dwellings in the Netherlands: Discrepancies and policy implications,

Energy Policy 54,

pp. 125–136, 2013.

K. Gram-Hanssen,

Hverdag i det topisolerede hus,

Råstof – Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø, pp. 11-13, 2015.

Dansk Byggeri,

Byggeriets Energianalyse,

2015.

TNS Gallup,

Bolius Boligejeranalyse 2015,

2014.

Viegand & Maagøe for Energistyrelsen,

Kortlægning af energiforbruget

i virksomheder,

2015.

Cowi for Energistyrelsen,

Kortlægning af energisparepotentialet i erhvervslivet,

2015.

Energistyrelsen,

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014,

2015.

10 Userneeds for Energistyrelsen,

Barrierer i energieffektiviseringen i erhvervslivet,

2015.

4.6

Affaldsområdet

Regeringen,

Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre,

2013.

DCE.

Det Økologiske Råd,

Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg,

2015.

Påtrængende problemstillinger i dansk klimapolitik

5.1

Biomassens rolle i energisystemet

Se blandt andet Steven W. Running,

Global bioenergy limits need local solutions,

2015.

Verdens skove.

5.2

Behov for at fastholde tempoet i omstilling af el- og fjernvarmesektoren

Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

2014.

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014

Noter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

191

Noter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

Klimarådet er ifølge loven

et uafhængigt organ, der skal

bidrage med anbefalinger om

virkemidler i omstillingen til

et lavemissionssamfund og

overvåge, om de klimapolitiske

mål, som regeringen og

Folketinget har opstillet,

bliver realiseret.

”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Klimararådets rapport "Omstilling med omtanke"

klimaraadet.dk