Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk
energisyn i store virksomheder
1
§1
I bekendtgørelse nr. 1212 af 19. november 2014 om obligatorisk energisyn i store virksomheder
foretages følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes således:
”I medfør af § 2 a, § 16, stk. 1, og § 21, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, som ændret ved lov nr. 345 af 8. april 2014, fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser:”
2.
§ 2
affattes således:
”I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Stor virksomhed: En virksomhed, der globalt har mindst 250 ansatte opgjort som fuldtidsstillinger og
en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro
opgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen gælder også for offentlige virksomheder, der fungerer på
markedsvilkår. Det totale antal ansatte, den samlede omsætning og balance for selskabet inklusive
datterselskaber og andre virksomheder, hvor virksomheden har over 25% af ejerskabet eller
stemmerettighederne, regnes med i virksomhedens størrelse. Beregningen skal foretages i
overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-5.
2) Energipræstation: Målbare resultater for energieffektivitet, energiudnyttelse og energiforbrug.
3) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre
former for energi som defineret i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.
4) Energieffektivitet: Forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og
tilførsel i form af energi.
5) Forbedring af energieffektiviteten: En forøgelse af energieffektiviteten som følge af teknologiske,
adfærdsmæssige og/eller økonomiske ændringer.
6) Energiledelsessystem: En samling af elementer, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden,
og som indgår i en plan med et fastsat mål for energieffektivitet og en strategi til at opnå dette mål.
7) Europæisk standard: En standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation,
Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut
for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentlig brug.
8) International standard: En standard, der er vedtaget af Den Internationale
Standardiseringsorganisation og gjort offentlig tilgængelig.
9) Energisyn: En systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den
eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller
handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere
omkostningseffektive energisparemuligheder og at aflægge rapport om resultaterne.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om
energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012,
nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.