Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse
om obligatorisk energisyn i store virksomheder
Til udvalgets orientering ændres energisynsbekendtgørelsen som følge af, at
Danmark har modtaget en supplerende åbningsskrivelse fra Europa -
Kommissionen den 30. april 2015. Heri vurderede Kommissionen, at Danmark
ikke korrekt har gennemført dele af artikel 2 i energieffektivitetsdirektivet (EED).
Der indsættes derfor 8 definitioner fra EED i bekendtgørelsen. Der er alene tale
om en lovteknisk ændring af bekendtgørelsen uden substantiel virkning for de
virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen.
Der er i forbindelse med høringen indkommet otte høringssvar, hvoraf alene to
havde bemærkninger til bekendtgørelsen.
DANAK bemærker i deres høringssvar, at indførelse af definition af små og
mellemstore virksomheder eller SMV’er synes uklar, da denne virksomhedstype
ikke nævnes i bekendtgørelsens tekst, der alene omhandler store virksomheder.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at den foreslåede ændring ikke medfører
substantielle ændringer af gældende regulering.
Til udvalgets orientering træder ændringsbekendtgørelsen i kraft den 1. januar
2016, således at Danmark overholder fristen som angivet i svar til
Kommissionen.
Vedlagte høringsnotat og ændringsbekendtgørelse vedlægges til udvalgets
orientering.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
30. november 2015
J nr. 2015-3540