EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 86
Offentligt

S AM L E NO T AT

24. november 2015

Rådsmøde (telekommunikation) den 11. december 2015

Dagsorden

Side

Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder

- Fremskridtsrapport

Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester

- Politisk drøftelse

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

1. Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder

KOM(2012) 721

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 3. december 2012 offentliggjort forslag til direktiv om tilgænge-

ligheden af offentlige organers websteder. Formålet med direktivforslaget er at støtte medlems-

staterne i gennemførelsen af deres nationale forpligtelser om webtilgængelighed og deres for-

pligtelser i medfør af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, for så vidt an-

går offentlige organers websteder. Direktivforslaget har endvidere til formål, gennem harmoni-

sering af tilgængelighedskravene på europæisk niveau, at føre til bedre markedsforhold, flere

arbejdspladser, billigere webtilgængelighed og flere tilgængelige websteder.

De centrale tiltag er krav om, at de enkelte medlemsstater:



træffer nødvendige foranstaltninger for at sikre, at minimum 12 konkrete typer af offentlige

organers websteder er tilgængelige, jf. europæiske standarder på området senest pr. 31.

december 2015,



træffer foranstaltninger for at fremme anvendelsen af kraven e om webtilgængelighed på al-

le andre offentlige organers websteder,



løbende overvågning af de berørte websteders overensstemmelse med tilgængeligheds-

kravene, og årlig afrapportering om resultaterne heraf, samt om øvrige foranstaltninger an-

gående tilgængeligheden af offentlige organers websteder.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015 til

fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Forslaget til direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder , KOM(2012) 721,

er baseret på TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende

det indre markeds funktion og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningspro-

cedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er, at Europa-Kommissionen i en årrække har haft som mål, at offent-

lige organers websteder skal overholde relevante internationale standarder for webtilgængelig-

hed. Således har Kommissionen senest eksplicit opfordret hertil i bl.a. handlingsplanen for e -

forvaltning 2011-2015 (KOM(2010) 743), samt i Kommissionens digitale dagsorden for Europa

(KOM(2010) 245), hvor 2015 blev anført som konkret mål for, hvornår den offentlige sektors

websteder bør være tilgængelige.

Tidligere har medlemsstaterne, bl.a. i ministerdeklarationen om e -inklusion, vedtaget i Riga den

11. juni 2006, ligeledes sat mål for tilgængeligheden af offentlige hjemmesider. Målsætningerne

er imidlertid ikke blevet realiseret i nogen medlemslande. Mens adskillige medlemslande har

indført krav om webtilgængelighed, henviser disse, på trods af en veleta bleret international

standard på området, ofte til forskellige versioner og overholdelsesniveauer.

Side 2

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

Der er således opstået en situation, hvor tidligere målsætninger ikke er blevet realiseret, samt

hvor markedet for tilgængelige webløsninger i Europa er bl evet fragmenteret som følge af ikke-

harmoniserede regler og standarder på området.

3. Formål og indhold

Webtilgængelighed har at gøre med de principper og teknikker, som man skal tage højde for,

når man udvikler websteder, for at gøre indhold tilgængeligt f or alle brugere, særligt brugere

med handicap.

Ved at ratificere De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap

har flertallet af medlemsstaterne og Unionen ved konventionens indgåelse forpligtet sig til at

sikre, at personer med funktionsnedsættelser på lige fod med andre har adgang til bl.a. informa-

tions- og kommunikationsteknologi og til at træffe passende foranstaltninger til at fremme ad-

gangen for personer med funktionsnedsættelser til nye informations - og kommunikationstekno-

logier og systemer, herunder internettet.

Det internationale webkonsortium W3C offentliggjorde i 2008 anden udgave af den internationa-

le de facto standard på området, Web Content Accessibility Guidelines (WCAG), og denne blev

i november 2012 vedtaget af den internationale standardiseringsorganisation ISO som standard

ISO/IEC 40500:2012.

Der er i dag implementeret forskellige nationale tiltag på webtilgæng elighedsområdet i 21 ud af

de 28 medlemslande i EU. På trods af tilstedeværelsen af en etableret international standard er

der imidlertid meget forskellig praksis på tværs af medlemslandene, herunder anvendelse af

forskellige udgaver af den etablerede standard, eller i form af alternativ e retningslinjer defineret

på nationalt niveau.

Kommissionen lægger i begrundelsen for direktivforslaget således vægt på, at den fragmente-

rede tilgang på tværs af medlemslandene bl.a. hæmmer konkurrencen på markedet for udvik-

ling af tilgængelige løsninger. Det gør situationen for myndigheder og erhvervsaktører usikker,

når der fx skal udvikles grænseoverskridende ydelser.

Med direktivforslaget vil Kommissionen derfor sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser vedrørende tilgængeligheden af offentlige organers

websteder for alle brugere, særligt brugere med funktionsnedsættelser. Konkret vil Kommissio-

nen stille krav om, at 12 typer af offentlige organers websteder gøres tilgængelige, jf. europæi-

ske standarder på området senest pr. 31. december 2015. De 12 typer er at opfatte som en mi-

nimumsliste, som de enkelte medlemslande opfordres til at udvide med flere websteder på nati-

onalt plan.

De 12 typer af websteder, som Kommissionen foreslår at gøre obligatorisk til gængelige, er føl-

gende, som for størstedelens vedkommende er at betragte som selvbetjeningsløsninger, hvor

borgeren kan betjene sig selv i kontakten med den offentlige sektor:

1) Indkomstskat: Selvangivelse og årsopgørelse.

2) Arbejdsformidlingskontorers jobsøgningstjenester.

3) Socialsikringsydelser: Arbejdsløshedsunderstøttelse, børnepenge, udgifter til lægebehandling og

medicin (godtgørelse eller direkte betaling) og uddannelsesstøtte.

4) Personlige dokumenter: Rejsepas og kørekort.

5) Indregistrering af køretøjer.

6) Ansøgning om byggetilladelse.

7) Politianmeldelse, fx af tyveri.

8) Offentlige biblioteker, f.eks. kataloger og søgeværktøjer.

Side 3

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

10)

11)

12)

Anmodning om og levering af fødsels- og vielsesattester.

Tilmelding til universiteter og højere læreanstalter.

Anmeldelse af flytning.

Sundhedsrelaterede ydelser: Interaktiv rådgivning om, hvilke tjenester der tilbydes, onlinetjenester

for patienter og aftaler.

Som opfølgning på dette vil Kommissionen forpligte medlemsstaterne til løbende at overvåge

tilgængeligheden af de berørte websteder og årligt afrapportere til Kommissionen. Det besluttes

på nationalt niveau, hvilken myndighed der varetager denne opgave. Kommissionen bemyndi-

ges til ved gennemførelsesretsakter at fastlægge fremgangsmåden for overvågning af de berør-

te websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, og ligeledes til at fast-

lægge ordningerne om medlemsstaternes rapportering til Kommissionen.

Endelig forpligtes medlemslandene med direktivforslaget til at træffe foranstaltninger for at

fremme anvendelsen af tilgængelighedskravene på andre offentlige websteder end de, som be-

røres direkte af forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet førstebehandlede den 26. februar 2014 direktivforslaget. Parlamentet fore-

slog at udvide anvendelsesområdet således, at det ikke begrænses til at gælde de tolv typer af

websteder, som Kommissionen foreslår, men i stedet skal dække alle offentlige hjemmesider.

Ligeledes foreslår Parlamentet, at anvendelsesområdet skal omfatte hjemmesider med es senti-

el betydning for offentligheden, drevet af private virksomheder. Parlamentet foreslår, at direkti-

vet skal implementeres i medlemsstaterne indenfor et år for nyt indhold og tre år for eksisteren-

de indhold fra direktivets ikrafttrædelse.

Parlamentet vedtog sin holdning med 593 stemmer for, 40 imod og 13 hverken for eller imod.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkeli g grad kan sikre en ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes foranstaltninger og en harmoniseret tilgang. Ifølge

Kommissionen skaber forskelle i medlemsstaternes fremgangsmåder begrænsninger og lægger

byrder på de virksomheder, der forsøger at interagere på tværs af grænserne. Dette begrænser

mulighederne for udvikling af et modent, offentligt marked for webtilgængelighedsprodukter og

tjenesteydelser, og det kan hindre bevægeligheden for borgere, der anvender kompenserende

teknologier.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at der er behov for en harmoniseret til-

gang.

6. Gældende dansk ret

Det er anført i bemærkningerne til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov

om dag, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven (Lov

nr. 558 af 18. juni, 2012), at bl.a. fællesoffentlige standarder for it -løsninger, herunder tilgænge-

lighedsstandarden WCAG, skal overholdes på de tekniske løsninger, som berøres af loven. Det-

te omfatter enkelte af de løsningstyper, som er nævnt i direktivforslaget.

WCAG blev vedtaget som en af de fællesoffentlige standarder for it -løsninger i forbindelse med

aftale om anvendelse af åbne standarder i det offentlige, som blev indgået mellem regeringen,

Danske Regioner og KL i oktober 2007, med ikrafttræden den 1. januar 2008. Denne aftale for-

Side 4

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

pligter således i princippet også myndigheder, som ikke er omfattet af Lov nr. 558 af 18. juni,

2012 eller af lignende love.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne påføre enkelte offentlige institutioner udgifter til tilpasning af løs-

ninger, som ikke hidtil har været omfattet af aftalen om obligato riske, åbne standarder i den of-

fentlige sektor. Det endelige udgiftsniveau afhænger af flere faktorer, herunder de eksisterende

løsningers tilgængelighedsniveau og muligheden for at foretage tilpasninger som led i planlagt

ny- eller videreudvikling. Implementeres tilgængeligheden som led i en ordinær udskiftningspro-

ces, vil udgifterne til at sikre tilgængeligheden erfaringsmæssigt være meget begrænsede. De

samlede udgifter til teknisk tilpasning på tværs af myndigheder og institutioner estimeres på den

baggrund til at ligge i størrelsesordenen 50.000-500.000 kr. i engangsudgifter.

Estimatet forudsætter, at direktivets anvendelsesområde fortolkes således, at det i udgangs-

punktet er tilstrækkeligt, at der eksisterer tilgængelige løsninger på alle de forpligt ede områder,

men at ikke alle løsninger på hvert område forpligtes til at overholde WCAG 2.0 -kravene.

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering af direktivforslaget estimeret, at de økonomiske

gevinster ved at gøre de offentlige løsninger fuldt tilgængel ige vil overstige udgifterne hertil in-

denfor et år.

Udgifter til central monitorering og afrapportering til Kommissionen afhænger af de endelige

retningslinjer herfor, men forventes på baggrund af tidligere stikprøver og tekniske analyser,

samt med henvisning til Kommissionens konsekvensvurdering, at ligge i størrelsesordenen

100.000-200.000 kr. årligt, henset til det relativt overskuelige antal af websteder, der berøres af

forslaget.

Økonomiske merudgifter afholdes jf. gældende budgetvejledning indenfor relevante myndighe-

ders eksisterende ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget antages af Kommissionen at kunne stimulere konkurrencen for udbydere af

webtilgængelighed, hvilket muligvis kan have en begrænset, positiv effekt for branchen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne -, Vækst- og Forbru-

gerforhold med frist for bemærkninger den 7. januar 2013. Der er modtaget høringssvar fra

Danske Handicaporganisationer og IT-branchen.

Danske Handicaporganisationer (DH) støtter generelt forslaget, men finder anvendelsesområdet

(typen af forpligtede websteder) for snævert. DH mener således, at anve ndelsesområdet bør

udvides til at omfatte nationale, regionale og lokale myndigheder, der udbyder offentlige ser-

vices som fx undervisning, sociale ydelser, sundhed, beskæftigelse, boliger og transport. Dertil

bør udbydere af andre grundlæggende serviceydel ser omfattes, fx post, energi, vand og finan-

sielle tjenester. DH mener, at der bør forhandles om, hvordan anvendelsesområdet kan revide-

res i overensstemmelse med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Endelig påpeger

Side 5

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

DH, at de myndigheder, der skal udpeges til at stå for monitorering af overholdelse, skal have

en viden om tilgængelighed, handicap og standarder.

IT-Branchen bakker op om forslaget, men bemærker, at forslaget ikke forholder sig til brugerop-

levelsen – og derved den reelt oplevede tilgængelighed – som følger af EU-krav til indhentning

af samtykke i forbindelse med bl.a. borgernes offentlige selvbetjening. IT -Branchen finder i øv-

rigt, at støtten til borgerne kan styrkes yderligere med nationale strategier for digital support til

borgere, der anvender digital selvbetjening.

Samlenotatet har desuden været i høring i specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapo-

litik med frist den 23. november 2015. Der var ingen bemærkninger.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne general opbakning til Kommissionens hensigt om at fremme it -

tilgængeligheden til offentlige organers websteder. Der tegner sig umiddelbart to grupperinger

med forskellige opfattelser af, hvilket anvendelsesområde som direktivet skal have.

En opfattelse går på, at direktivets anvendelsesområde skal være alt indhold på alle offentlige

hjemmesider. En anden tilgang er, at anvendelsesområdet skal begrænses, så der indføres

undtagelser for dele af indholdet på offentlige myndigheders hjemmesider (for pdf’er, AV-

materiale og lignende, der er svært at gøre tilgængeligt), men at der samtidig indføres en mini-

mumsharmoniseringsklausul, der stiller medlemsstaterne frit for at stille yderligere krav i deres

respektive lande.

Der har været en bevægelse i forhandlingerne, der betyder, at forslaget har bevæget sig væk

fra at fokusere på serviceområder, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, men i stedet fo-

kuserer på hele hjemmesider. Forslagets anvendelsesområde er stadig omdrejningspunkt for

drøftelserne om forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at fremme tilgængeligheden af offentli-

ge organers websteder, hvilket bl.a. er i overensstemmelse med målsætningen i den fællesof-

fentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger skal være ”let

tilgængelige for fx personer med handicap”.

Regeringen finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at der indføres fælles regler på området på

tværs af EU med henblik på at modvirke fragmentering og øge konkurrencen, for derigennem at

skabe bedre markedsforhold, billigere webtilgængelighed og flere tilgængelige websteder.

Regeringen arbejder for at opnå den mest omkostningseffektive implementering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. maj 2013, den 21.

november 2014 og den 9. juni 2015.

Side 6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

2. Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen forventes i løbet af 2016 at fremsætte forslag til en revision af EU -regelsættet for

telekommunikation. Det forventes, at det overordnede formål med revisionen vil være at fremme

investeringer i digital infrastruktur og skabe rammerne for et digtalt indre marked for telekom-

munikation.

Det luxembourgske formandskab har sat sagen på dagsordenen for telekommunikationsråds-

mødet den 11. december 2015 til en politisk drøftelse.

2. Baggrund

Den gældende EU-regulering af teleområdet er oprindelig vedtaget i 2002 og senest revideret i

2009. Som led i sin strategi for et digitalt indre marked har Kommissionen igangsat en proces,

der i løbet af 2016 forventes at resultere i fremsættelsen af nye forslag til revision af reglerne.

Kommissionen gennemfører i perioden den 11. september til den 7. december 2015 en offentlig

høring om evaluering af de gældende regler på teleområdet samt forslag til ændringer af regler-

ne. Parallelt hermed gennemføres en høring om forventningerne til fremtidens behov for bred-

bånd.

3. Formål og indhold

Det fremgår af Kommissionens strategi for et digitalt indre marked, at det overordnede formål

med revisionen af det centrale regelsæt på teleområdet vil være at fremme investeringer i digi-

tal infrastruktur og skabe rammerne for et digtalt indre marked for telekommunikation. De revi-

derede regler vil desuden skulle tage højde for nye udfordringer på telemarkedet, herunder æn-

drede brugsvaner og nye aktører. Derudover forventes Kommissionen at foreslå yderligere

harmonisering af tildelingen af frekvensbånd gennem en mere harmoniseret tilgang til frekvens-

forvaltning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tidspunkt udtalt sig om den kommende revision af

det centrale EU-regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant på nuværende tidspunkt.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant på nuværende tidspunkt.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil analysere

de lovgivningsmæssige konsekvenser, når Kommissionen fremsætter konkrete forslag.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Regeringen vil analysere de økonomiske konsekvenser, når Kommissionen

fremsætter konkrete forslag.

Side 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser og skønnes desuden ikke at berøre beskyttel-

sesniveauet i Danmark. Regeringen vil analysere andre konsekvenser og indvirkningen på be-

skyttelsesniveauet, når Kommissionen fremsætter konkrete forslag.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings-, og Klima-

politik. Følgende bemærkninger er modtaget:

Dansk Energi henviser generelt til det svar, som de har afgivet i forhold til høringen om regerin-

gens svar på Kommissionens høringer om reglerne på teleområdet samt forventningerne til

fremtidens behov for bredbånd. Heri anfører Dansk Energi, at man i store træk kan tilslutte sig

regeringens holdning.

Dansk Energi er dog modstander af en generel udvidelse af rækkevidden af symmetrisk konkur-

renceregulering i EU. Den nuværende asymmetriske konkurrenceregulering har til formål at af-

balancere en fundamental ubalance eller asymmetri på markedet, som uden denne regulering

vil give det tidligere monopolselskab for omfattende fordele. Derfor mener man ikke, at nye in-

frastrukturoperatører skal kunne pålægges tilsvarende forpligtelser.

Dansk Energi er enig i Kommissionens tilgang om en gradvis tilbagerulning af ex -ante regule-

ring over for udbydere med en dominerende markedsposition (SMP -udbydere) i takt med, at

den infrastrukturbaserede konkurrence vinder frem gennem lokale / regionale kabel -tv net og fi-

bernet. Dansk Energi henstiller på den baggrund til, at regeringens holdning bør indeholde en

opbakning til gradvis tilbagerulning af ex-ante regulering over for SMP-udbydere i geografiske

områder med infrastrukturbaseret konkurrence – dog under forudsætning af, at der i disse geo-

grafier indføres et skærpet konkurrenceretligt tilsyn for at undgå et misbrug af dominerende stil-

ling.

Dansk Energi opfordrer til, at regeringens holdning i højere grad fokuserer på tv-markedets sto-

re betydning for at sikre effektiv konkurrence på bredbånd. Adgangen til distribution af attraktive

tv-rettigheder er en vigtig forudsætning for at kunne konkurrere på bredbåndsmarkedet, hvor tv i

stigende grad efterspørges som led i en bundtet løsning med en bredbåndsforbindelse. Dansk

Energi mener, at reguleringen af bredbåndsmarkedet bør udvides til også at omfatte regulering

af tv-rettigheder, f.eks. ved at distribution af tv-kanaler underlægges en sektorspecifik regule-

ring, som giver nye bredbåndsudbydere mulighed for at erhverve sig rettigheder til tv -

distribution på rimelige vilkår – til fremme af konkurrencen på bredbånd.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at målet om at skabe et reelt indre marked for kommunikations-

ydelser bør fremhæves i den danske holdning, således at f.eks. de prohibitive priser for opkald

over grænserne forsvinder. Forbrugerrådet Tænk anfører endvidere, at en effektiv konkurrence

mellem investorer i infrastruktur bør tilskyndes, således at flere kilder til investeringer i nye tek-

nologier kommer i spil. Her mener Forbrugerrådet Tænk, at den danske telesektor er præget af

en høj grad af koncentration set i europæisk perspektiv.

SE vurderer, at samlenotatet ikke er i overensstemmelse med den danske regerings holdning,

som den tidligere er udtrykt i publikationen fra Erhvervs - og Vækstministeriet ”Konkurrence på

bredbåndsmarkedet” fra december 2014. Her fastslås det, at det er relevant at udstrække ræk-

kevidden på EU-reguleringen til også at omfatte tv-tjenester.

TDC bemærker, at behovet for opretholdelse af eksisterende sektorspecifikke regler bør vurde-

res nøje. TDC foreslår at slette henvisningen til ’eksisterende lovgivningsmæssige rammer’ i re-

geringens holdning, idet det vil kunne misforstås som en målsætning om at fastholde eksiste-

Side 8

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Samlenotatet om rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015

rende rammer, hvilket ikke nødvendigvis er foreneligt med det tidligere nævnte mål om en ’tids-

svarende’ regulering. TDC ønsker endvidere, at regeringen arbejder for at fremme fleksibilitet

med hensyn til implementering af eventuelt kommende forsyningspligt, idet de nationale marke-

der fortsat frembyder markante forskelle m.h.t. dækning af bredbånd og tilgængelighed af tjene-

ster. Man ønsker at undgå krav om overflødige og økonomisk belastende krav for telebranchen.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Sagen har endnu ikke været drøftet på politisk niveau. Det forventes dog, at medlemsstaterne

vil hilse revisionen velkommen og overordnet støtte målsætningen om at fremme udrulningen af

højhastighedsbredbånd i hele Europa. Den præcise vægtning mellem investeringer og konkur-

rence, samt i hvilken grad der skal fokuseres på at fremme lave priser og innovative tjenester ,

forventes at blive en central del af forhandlingerne. Der må også forventes et centralt fokus på

tilbagerulning af den sektorspecifikke regulering over for ønsker om at udvide reguleringen til at

omfatte nye typer af digitale tjenester. Endelig forventes et flertal af medlemsstaterne at være

skeptiske over for yderligere harmonisering i forhold til tildelingen af frekvenser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en stærk, konkurrencedygtig og dynamisk telesek-

tor er en forudsætning for et velfungerende digitalt indre marked. Regeringen finder, at robuste

telenet, som sikrer både borgere og virksomheder højhastighedsforbindelser til rimelige priser,

ikke længere blot er grundlaget for den såkaldte "digitale økonomi", men i s tedet noget, der un-

derstøtter stort set alle sektorer af en moderne økonomi. Regeringen finder det derfor afgøren-

de, at EU har et tidssvarende regelsæt for elektronisk kommunikation.

Målet for telereguleringen bør fortsat være at understøtte udrulning af højhastighedsbredbånd i

hele Europa samt at fremme lave priser og innovative tjenester til forbrugerne og virksomheder-

ne. Det bør ske igennem effektiv konkurrence samt sikring af stabile og forudsigelige rammevil-

kår, der understøtter investeringer i digital infrastruktur. Regeringen opfordrer endvidere til, at

man i forbindelse med revisionen inddrager erfaringerne fra medlemsstater, hvor man har op-

nået et højt investeringsniveau under de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.

For at fremme innovation og nye løsninger i den europæiske digitale økonomi bør man i forbin-

delse med revisionen endvidere se på muligheden for at reducere de lovgivningsmæssige byr-

der, der stammer fra telereguleringen. Det bør inddrages i denne vurdering, om den sektorspe-

cifikke regulering bør rulles tilbage eller udvides til at omfatte nye digitale tjenester.

Regeringen støtter som udgangspunkt ikke Kommissionens tanker om yderligere harmonisering

af tildelingen af frekvensbånd. Regeringen finder, at der er betydelig variation i ef terspørgslen

efter og udbuddet af mobile tjenester mellem medlemsstater, og regeringen mener derfor, at til-

deling af frekvenser bør organiseres på en måde, som passer til de forskellige krav i de forskel-

lige markeder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9