Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 82
Offentligt
1571224_0001.png
Energispareindsatsen
Energipolitiskudvalg 19. november 2015
v/
adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm
adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber
adm.dir. Søren Hoelgaard Justesen, Natur-Energi
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0002.png
Energispareordning ude af kontrol
1. 
Økonomi og omkostninger uden styring
2. 
Eksempler på fejl og udnyttelse af ordningen
3. 
Deloittes rapport (2015)
4. 
I strid med EU-retten
5. 
Hvorfor anbefaler vi fuld stop nu?
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0003.png
1. Økonomi og omkostninger uden styring
Resultat (2013) på baggrund af bekendtgørelser, vejledning og dermed revisionspåtegnede
regnskaber:
— 
— 
— 
— 
— 
Elnetselskaberne 8,5 pct. dyrere end hidtil antaget.
Ordningen bliver samlet set 2,2 ører/kWh dyrere.
Det påvirker Deloittes konklusioner – eks. er et samfundsmæssigt overskud tvivlsomt
Risiko for at træffe fejlagtige beslutninger
=> Der kan kun være én sandhed om hvor mange penge selskaberne bruger og hvor
mange besparelser, som de realiserer. Der skal styr på økonomi og omkostninger.
Tabel&2.&Benchmark&og&Reguleringsregnskaber&for&Elnetvirksomhederne&(2013).!
&&
Omkostninger,(kr.),
"!Heraf!adm.!omk.!
"!Heraf!øvr.!omk.!!
Besparelser,(MWh),
Ører/kWh,
Energitilsynets&
Benchmark&(baseret&
på&Dansk&Energis&tal)&
NYT&Revideret&benchF
mark&på&baggrund&af&&
Forskel&(+/F)&
revisorpåtegnede&reguleF
ringsregnskaber&
435.848.752,
497.278.007&
+61.429.255&
35.781.434!
398.574.894!
961.384.390,
45,3,
35.781.434!
461.496.573!
1.012.965.303&
49,1&
0"
+62.921.679"
+51.580.913&
+3,8&
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0004.png
2. Fejl og udnyttelse af ordningen
Eksempel
— 
1
: Selskab foretager fejlagtigindrapportering i 2012 og 2013
Et selskab tager 20 GWh og tilhørende 20 mio. kr. ud af deres indberetning til benchmark i
2012.
De må overføre penge og økonomi mellem regnskabsårene. Problemet er, at penge og
besparelser aldrig kommer ind i benchmark igen (2013, 2014), og dermed belaster de ikke
vurderingen af ordningens økonomi.
Da selskabet dog indberetter korrekt i deres revisionspåtegnede regnskaber, så får de alligevel
lov til at opkræve pengene hos kunderne.
=> Det får konsekvenser for benchmark, hvis pålidelighed nu er mere hullet, end Energitilsynet
selv giver udtryk for.
— 
— 
— 
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0005.png
2. Fejl og udnyttelse af ordningen
Eksempel
— 
2
: Indrapportering af 250 GWh sandsynligvis uden kontrol (2012)
Transaktioner foretages hos en række selskaber, der leverer mellem mellem 650-1.000 pct.
flere besparelser, end de er forpligtet til. Besparelserne erhverves til en pris, der er op til 30
ører dyrere end årets landsgennemsnit.
Selskaberne laver i løbet af 7�½ måned 250 GWh svarende til 25 pct. af samtlige besparelser
Krav om additionalitet betyder, at projekter kun kan godkendes, hvis aftalen er indgået
før
projektet udføres. Er det muligt at lave så mange besparelser på så kort tid – og det til og med
uden, at selskaberne fremhæves som Danmarks dygtigste til energibesparelser? Eksperter
siger nej.
Hvor kommer de 25
pct. overperformance
fra i 2012?
— 
— 
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0006.png
3. Deloitte (2015): ”I
hvilken udstrækning vurderer I som selskab, at
der er tale om et velfungerende marked for køb af energibesparelser?”
De involverede selskaber svarer:
— 
”
Jeg syntes, det er en pengemaskine
(side 12)
— 
”Der er i takt med energibesparelsesindsatsen
kommet et "gråt" marked uden speciel regulering for handel med energibesparelser
. Det er
overordnet svært at gennemskue rigtigheden at den energibesparelse der er til salg og rigtigheden af prisen. Det er for let at købe
katten i sækken og
dermed har vi åbnet for et marked hvor mere tvivlsomme "sidegade vekselerer" i større eller minder grad
Vi har ikke set de store retsopgør endnu, men det kommer. Det er et
lovløst marked
”.
(side 13)
— 
”Det er
svært
har frie tøjler
.
vand
”(side 13)
— 
”
Det
at gennemskue om energibesparelser der bliver sat til salg, holder
er ofte ugennemsigtigt hvor midlerne lander i "kæden"
(side 15)
— 
”De høje krav til realisering har presset energiselskaberne til at finde besparelser i store portioner ved at lave store aftaler med
producenter og grosister af vinduer, isolering og varmepumper. Prisen af tilskuddet på disse aftaler er presset meget i vejret pga. den
store energiselskaber kan sidde som købmænd for energibesparelser
og færre og færre laver egentlig energirådgivning. Udviklingen går i retning af at
slutbruger sjældent får del i tilskuddet!
Energibesparelser er blevet en pengemaskine mellem store energiselskaber
og store producenter
!”
(side 14-15).
store volumen
fordi
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0007.png
4. I strid med EU-retten
— 
Diskriminerende tildeling
Energispareordningen er grundlæggende i strid med EU-retten, fordi den ved at forære et gode
(retten til ESO) og lave aftale med nogle energiselskaber - men ikke alle - er diskriminerende i
sin tildeling. Det strider mod el-direktivet, der kræver transparens og ikke-diskrimination i
ordningens administration.
Handel med energibesparelser forværrer diskrimination
Det marked, der er opstået for handel med energibesparelser, forværrer diskriminationen, idet
ordningen dermed bliver dybt konkurrenceforvridende, skaber muligheder for ulovlig
krydssubsidiering og virker imod hensigten om omkostningseffektivitet. Ordningen bliver dyrere
end den behøvede at blive.
Ulovlig statsstøtte
Endelig er der det forhold, at staten på denne måde har givet afkald på et gode til fordel for
enkelte private virksomheder. Det er reelt udtryk for en ulovlig statstøtte, som også påpeget af
Dansk Fjernvarme.
— 
— 
=> Klage er fremsendt til ministeren. Der afventes svar.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571224_0008.png
5. Hvorfor fuld stop nu?
1. 
Økonomi og omkostninger ude af kontrol
Der er behov for fuld stop nu for gennem revision at få styr på omkostninger,
indberetninger, additionalitet, tilsyn og kontrol.
2. 
I strid med EU-retten
Ordningen skal bringes i overensstemmelse med EU-retten, og diskrimination og
konkurrenceforvridning skal stoppes.
Der er et presserende behov for at få styr på økonomi, additionalitet og ordningens
lovmæssighed.
Der er ingen objektive begrundelser, der hindrer, at ordningen flyttes væk fra monopolerne
før 1. januar 2018.