Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 82
Offentligt
1571223_0001.png
 
 
 
 
19.  n ovember  2 015  
NOTAT  
 
Alvorlige  problemer  med  Energispareordningen  
 
Dette  notat  indeholder  en  gennemgang  af  de  alvorlige  problemer,  der  knytter  sig  til  Energispareordningen  
(ESO).  Det  drejer  sig  om  problemer  indenfor  følgende  områder:    
 
1. Økonomi  og  omkostninger  ude  af  kontrol  
Omkostningerne  er  eksploderet,  og  de  er  reelt  ude  af  kontrol.  Der  er  eksempelvis  rod  i  grunddata  for  
2013,  og  dermed  er  nøgletal  og  benchmark  for  året  fejlbehæftede.  Der  er  derfor  risiko  for,  at  politiske  
beslutninger  træffes  på  et  fejlagtigt  grundlag  ,  da  Deloittes  konklusioner  i  rapporten  fra  2015  baserer  
sig  på  2013-­‐tal.    
 
2. Spekulation  for  forbrugernes  penge  på  bekostning  af  energibesparelsesindsatsen  
En  række  koncerner  med  netmonopolselskaber,  har  ageret  på  en  måde  der  alene  tjener  til  at  fremme  
deres  kommercielle  interesser.  Det  har  aldrig  være  formålet  med  Energispareordningen,  at  den  skulle  
bruges  til  at  høste  klækkelige  avancer  eller  finansiere  selskabsopkøb  ved  at  indberette  gamle  besparel-­‐
ser  fra  opkøbte  selskaber,  der  dermed  reelt  ikke  bidrager  til  at  spare  på  energien.  Der  spekuleres  i  den  
politiske  aftale,  og  dermed  for  forbrugernes  penge.  En  række  netmonopolselskaber  påfører  dermed  
deres  monopolkunder  unødvendige  omkostninger,  der  burde  være  anvendt  til  reelle  nye  energispare-­‐
foranstaltninger  
 
3. Ordningen  i  strid  med  EU-­‐retten    
Energispareordningen  er  grundlæggende  i  strid  med  EU-­‐retten,  dels  fordi  den  ved  at  forære  et  gode  
(retten  til  ESO)  og  lave  aftale  herom  med  en  lukket  kreds  af  netvirksomheder  er  diskriminerende  i  sin  
tildeling.  Dette  strider  mod  el-­‐direktivet,  der  kræver  transparens  og  ikke  diskrimination  i  sådanne  ord-­‐
ningers  administration.  Det  marked,  der  er  opstået  for  handel  med  energibesparelser,  forværrer  dis-­‐
kriminationen,  idet  ordningen  dermed  bliver  dybt  konkurrenceforvridende,  skaber  muligheder  for  
ulovlig  krydssubsidiering  og  virker  imod  hensigten  om  omkostningseffektivitet.  Ordningen  bliver  dyre-­‐
re  end  den  behøvede  at  blive.  Endelig  er  det  det  forhold  at  staten  på  denne  måde  har  givet  afkald  på  
et  gode  til  fordel  for  enkelte  private  virksomheder  reelt  udtryk  for  en  ulovlig  statsstøtte.    Ovennævnte  
har  været  forelagt  ministeren,  uden  styrelsen  dog  i  første  omgang  kom  med  en  besvarelse  der  lever  op  
til  forvaltningslovens  krav.  Der  er  klaget  på  ny  til  ministeren.  Der  er  dog  fortsat  ikke  kommet  en  besva-­‐
relse.  
 
4. Løsninger  
Der  er  akut  behov  for,  at  der  kommer  styr  på  ordningens  omkostninger,  additionalitet  og  lovmæssig-­‐
hed.  Derfor  skal  der  indføres  fuld  stop  på  ordningen  nu.  Der  er  ingen  objektiv  begrundelse,  der  hindrer  
at  ordningen  flyttes  væk  fra  monopolerne  før  1.  januar  2018,  sådan  som  vi  forstår,  at  der  nu  er  lagt  op  
til.  Der  er  behov  for  orden  i  økonomien,  styr  på  omkostningerne  og  lovmæssighed  lang  tid  før  1.  januar  
2018.        
 
Notat  skal  ses  i  forlængelse  af  De  Frie  Energiselskabers  tidligere  foretræde  om  ESO  den  21.  maj  2015,  hvor  vi  
blandt  andet  påpegede  problemerne  omkring  omkostningseffektivitet  og  additionalitet.  På  de  efterfølgende  
sider  bliver  de  tre  ovennævnte  punkter  behandlet.  Dernæst  følger  et  bilag  (
Bilag  1.  Tilbagesvar  på  udsagn  fra  
Dansk  Energi  om  ESO),  
hvor  vi  giver  vores  kommentar  på  Dansk  Energis  påstand  om  vores  udsagn  ifm.  deres  
foretræde  om  ESO  den  1.  oktober  2015  (Planchen  i  Dansk  Energi’s  præsentation  under  overskriften:  ”
Svar  på  
udsagn  fra  De  Frie  Energiselskaber  om  energispareindsatsen”).  
 
Ad  1.  Økonomi  og  omkostning  ude  af  kontrol  
Vi  er  enige  i  de  konklusioner,  som  Dansk  Fjernvarmes  analyser  af  ESO  viste  på  deres  foretræde  for  Energipoli-­‐
tiskudvalg  den  12.  november  2015.  Ordningen  er  uigennemsigtig,  dyr  og  ude  af  kontrol.  Vi  er  også  enige  med  
 
1  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0002.png
Dansk  Fjernvarme,  der  er  aftalepart  og  som  har  hands-­‐on-­‐erfaring  med  ordningen  igennem  snart  10  år,  i  de  
eksempler,  som  organisationen  fremførte:  Mange  af  besparelserne  giver  alene  mening  på  papiret  men  ikke  ude  
i  virkeligheden.  Mange  af  besparelserne  er  ikke  additionelle  og  ej  heller  omkostningseffektive.
 
En  vej  til  indsigt,  styring  og  kontrol  med  økonomi  og  omkostninger  er  via  netselskabernes  årlige  regnskabsind-­‐
beretninger  til  Energitilsynet.  De  Frie  Energiselskaber  har  lavet  en  analyse  af  datagrundlag  for  Energispareord-­‐
ningen  i  2013  med  fokus  på  elnetmonopolerne.  Gennemgangen  viser,  at  der  er  rod  i  datagrundlaget  og  dermed  
i  de  nøgletal,  der  bl.a.  danner  grundlag  for  politiske  beslutninger  om  ordningens  fremtid,  idet  2013  er  evalue-­‐
ringsåret,  som  Deloitte  danner  deres  konklusioner  på  baggrund  af.    
 
I  bekendtgørelser  og  vejledninger  står  der  bl.a.,  at  monopolselskabernes  regnskabstal  skal  revideres  af  en  stats-­‐
autoriseret  eller  registreret  revisor.  Der  står  også  at  årsrapporterne  skal  offentliggøres  på  Energitilsynets  
hjemmeside.  Yderligere  præciseres  det,  at  når  regnskabstallene  foreligger,  så  skal  Energitilsynet  etablere  en  
benchmark,  som  viser  de  enkelte  virksomheders  samlede  omkostninger  ifm.  besparelsesindsatsen  og  omkost-­‐
ninger  pr.  sparet  kWh.    
 
1,2
I  året  2013  ændrede  Energitilsynet  imidlertid  fremgangsmåde  for  denne  benchmarkift.  bekendtgørelser  og  
vejledning.  Det  giver  mening  at  ændre  fremgangsmåde,  hvis  en  forbedret  metode  kan  føre  til  et  forbedret  re-­‐
sultat.  Ændringen  skete  med  den  begrundelse,  at  tilsynet  havde  erfaret  at  nogle  elnetvirksomheders  indberet-­‐
3
ning  af  energibesparelser  indeholdt  besparelser,  der  var  realiseret  i  tidligere  år .  Derfor  finder  Energitilsynet,  at  
det  mest  retvisende  billede  for  2013  gives  ved,  at  indberetningerne  finder  sted  fra  netmonopolselskaberne  til  
lobbyorganisationen  Dansk  Energi,  der  ingen  myndighedsbeføjelser  har,  og  først  dernæst  til  Energitilsynet.  Det  
er  problematisk,  at  Energitilsynet  erkender  at  der  er  et  problem  i  de  indberettede  tal,  men  derefter  lader  en  
lobbyorganisation,  hvis  medlemmer  har  indberettet  de  samme  besparelser  i  to  på  hinanden  følgende  år  om  at  
foretage  kontrol  og  tilsyn  i  netop  det  mest  problematiske  år.  
 
Ændringen  af  hvilket  datamateriale,  der  danner  grundlag  for  indberetningen  i  2013,  betyder,  at  myndigheder-­‐
nes  styrings-­‐  og  kontrolkæde  knækker,  idet  lobbyorganisationer  bliver  mellemled  på  indberetningerne  til  Ener-­‐
gitilsynet.  Dermed  mister  Energitilsynet  deres  autoritative  myndighed  og  ikke  mindst  muligheden  for  at  samle  
kompetencer,  viden  og  indsigt  om  de  økonomiske  forhold,  der  knytter  sig  til  ordningen.  Nu  ved  lobbyorganisa-­‐
tionen  i  praksis  meget  mere  end  myndigheden.    
 
En  anden  følge  af  ændringen  er,  at  Energitilsynet  tilsidesætter  de  autoritative  data,  som  monopolselskabernes  
indberetter  via  deres  regnskaber.  Datagrundlag  og  nøgletal  for  2013  har  således  hverken  revisionspåtegning  
eller  følger  bekendtgørelser  og  vejledning.  
 
 
 
 
1.1  Et  revideret  benchmark  
Vores  analyser  viser,  at  der  er  meget  lav  grad  af  overensstemmelse  mellem  monopolselskabernes  indberetnin-­‐
ger  til  benchmark  (dvs.  til  Dansk  Energi  i  2013)  og  til  reguleringsregnskaberne  (dvs.  til  Energitilsynet  i  2013),  
selvom  der  er  tale  om  præcis  de  samme  grunddata.  Selskaberne  skal  helt  simpelt  svare  på:    
Hvor  mange  
besparelser  
har  selskabet  hjulpet  med  at  realisere?  (kWh)  
Hvor  mange  
penge  
har  selskabet  brugt  på  energibesparelserne?  (kr.)  
 
Det  er  de  to  helt  enkle  indberetninger,  som  i  2013  ikke  stemmer.  Et  dobbelttjek  i  form  af  en  stikprøve  af  indbe-­‐
retningerne  i  hhv.  2012  og  2014  viser,  at  det  alene  er  i  2013,  at  indberetningerne  ikke  stemmer  overens.  Energi-­‐
                                                                                                               
1
 
Kilde:  
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136893:  Uddrag  af  §  28:  ”Det  i  årsrapporten  indeholdte  
regnskab  samt  den  nævnte  dokumentation  revideres  af  en  statsautoriseret  eller  registreret  revisor,  der  herunder  skal  påse,  
at  virksomheden  har  oplyst  alle  forhold,  der  efter  kapitel  4  kan  påvirke  reguleringsprisen  eller  rådighedsbeløbet”.  ”Stk.  
3.  Årsrapporten  gøres  offentligt  tilgængelig  af  Energitilsynet”.
 
2
 
Kilde:  
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160629:  Uddrag  af  §20,  stk.  8:  ”Når  regnskabstallene  fra  
det  forudgående  år  foreligger,  etablerer  Energitilsynet  en  benchmarking,  som  viser  de  enkelte  virksomheders  samlede  
omkostninger  i  forbindelse  med  besparelsesindsatsen  og  omkostninger  pr.  sparet  kWh”.  ”Denne  benchmarking  offentlig-­‐
gøres  af  Energitilsynet  på  Energitilsynets  hjemmeside”.      
 
3
 
Kilde:  http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-­‐
_Nyt_site/VARME/Artikler_og_analyser/Energisparebenchmark_2013_revideret.pdf  –  side  10  
 
 
2  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0003.png
tilsynets  egen  vejledning  påpeger,  at  
”Det  er  vigtigt,  at  den  realiserede  energibesparelse,  kWh  (punkt  4.1),  og  de  
anførte  omkostninger  
til  den  realiserede  energibesparelse  (punkt  4.3)  stemmer  overens,  da  virksomheden  
benchmarkes  på  disse”.  
 
 
For  at  få  et  indblik  i  hvad  de  revisionspålagte  regnskaber  viser  os,  så  har  vi  foretaget  en  totalgennemgang  af  
samtlige  69  monopolselskabers  reguleringsregnskaber,  der  er  offentligt  tilgængelige  på  Energitilsynets  hjem-­‐
meside,  som  foreskrevet  i  bekendtgørelsen.    
 
Et  revideret  benchmark  for  2013  udarbejdet  med  udgangspunkt  i  reguleringsregnskaberne  og  med  iagttagelse  
af  Energitilsynets  vejledning  viser,  at  netselskaberne  har  lavet  flere  besparelser  og  brugt  flere  penge  end  oplyst  
i  deres  indberetninger  til  Dansk  Energi:  
 
Tabel  2.  Benchmark  og  Reguleringsregnskaber  for  Elnetvirksomhederne  (2013).  
   
Omkostninger  (kr.)  
-­‐  Heraf  adm.  omk.  
-­‐  Heraf  øvr.  omk.    
Besparelser  (MWh)  
Energitilsynets  
Benchmark  (baseret  
på  Dansk  Energis  tal)  
NYT  Revideret  bench-­‐
mark  på  baggrund  af    
Forskel  (+/-­‐)  
revisorpåtegnede  regule-­‐
ringsregnskaber  
435.848.752  
497.278.007  
+61.429.255  
35.781.434  
398.574.894  
961.384.390  
35.781.434  
461.496.573  
1.012.965.303  
0  
+62.921.679  
+51.580.913  
 
 
 
Ører/kWh  
45,3  
49,1  
+3,8  
4
Kilde:  Energitilsynets  register  for  reguleringsregnskaber  2013,  Benchmark  fra  Dansk  Energi  2013  samt  egne  beregninger.  
Note  1:  Der  mangler  Reguleringsregnskaber  2013  for  Hurup  og  RAH  2,  der  ikke  er  offentligt  tilgængelige  på  Energitilsynets  
hjemmeside.  Note  2:  Der  er  to  udfordringer:  A.  Der  er  ikke  overensstemmelse  mellem  vejledning  og  indberetningsskabelon,  
idet  4.3  i  vejledningen  er  4.4.  i  indberetningsformularen.  B.  En  række  selskaber  overholder  ikke  vejledningen  ifm.  indrappor-­‐
teringen  af  omkostningerne.  Eksempelvis  har  et  monopolselskab  undladt  at  udfylde  rubrik  4.4.  Det  giver  en  manglende  
registrering  af  omkostninger  på  61.540.761  kr.  Herfor  er  der  konsekvent  foretaget  korrektion  herfor.  
 
Den  reviderede  benchmark  på  baggrund  af  de  revisorpåtegnede  reguleringsregnskaber  viser,  at  hvis  Energitil-­‐
synet  havde  brugt  de  revisorpåtegnede  tal  til  at  lave  en  benchmark,  så  ville  elnetselskaberne  være  knap  4  
ører/kWh  dyrere.  Men  i  alle  offentlige  sammenhænge  –  herunder  Deloittes  Evaluering  (2015)  –  anvendes  ale-­‐
ne  grunddata  og  nøgletal,  der  er  indberettet  uden  revisionspåtegning  til  Dansk  Energi.    
 
Som  det  ses  af  tabellen  ovenfor,  så  er  der  eksempelvis  en  nettoafvigelse  på  i  alt  -­‐51.580.913  kWh.  Forskellen  
burde  være  0  kWh.  Det  burde  ikke  være  muligt,  at  selskaberne  kan  indberette  så  store  forskelle  på,  hvor  man-­‐
ge  besparelser,  de  har  realiseret,  og  på  hvor  mange  penge  de  har  brugt  på  at  realisere  præcis  de  besparelser.  
Det  skal  være  autoritative  tal,  der  anvendes,  og  som  offentligheden  jf.  bekendtgørelsen  har  åben  adgang  til  at  
kontrollere.    
 
Samlet  set  kan  følgende  pointer  udledes  på  baggrund  af  et  datasæt,  hvor  der  ikke  findes  en  entydig  trend  på  
afgivelserne:    
 
80  %  af  selskaberne  foretager  fejlagtig  indberetning  
Korrekt  indberetning  i  analysen  her  betyder,  at  der  skal  anvendes  samme  antal  realiserede  besparel-­‐
ser  og  omkostninger  i  såvel  benchmark  som  i  Reguleringsregnskabet  (Rubrik  4.1  og  4.3  jf.  vejlednin-­‐
gen).  Det  er  altså  kun  14  ud  af  69  selskaber  (79,7  pct.),  som  indberetter  de  samme  tal  til  benchmark  
såvel  som  til  reguleringsregnskabet.    
 
I  20  %  af  indrapporteringerne  er  besparelser  og  sparemål  lige  store  
Det  viser,  at  selskaberne  har  enten  overført  besparelserne  til  det  efterfølgende  år  eller  solgt  deres  be-­‐
sparelser  med  fortjeneste  til  andre  selskaber  (18,8  pct.).  Dette  er  ikke  i  overensstemmelse  med  vej-­‐
ledningen,  hvor  der  står:  ”
Det  antal  kWh  som  virksomheden  har  realiseret  i  reguleringsåret.  Energibe-­‐
                                                                                                               
4
 
Kilde:  http://energitilsynet.dk/el/register/reguleringsregnskaber/  og  http://www.energitilsynet.dk/tool-­‐
menu/presserum/nyheder/enkelt-­‐nyhed/artikel/energisparebenchmark/
 
 
3  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0004.png
 
 
 
sparelsen  kan  være  større  eller  mindre  end  virksomhedens  pålagte  energisparemål,  og  er  altså  sum-­‐
men  af  alle  de  energibesparelser  virksomheden  har  realiseret  i  reguleringsåret,  og  som  f.eks.  ved  en  
overopfyldelse  (virksomheden  har  opnået  flere  energibesparelser  end  dets  energisparemål)  kan  vide-­‐
reføres  til  det  følgende  reguleringsår.”  
 
35  %  af  selskaberne  indberetter  nøjagtigt  lige  mange  indtægter  og  udgifter  
Det  er  en  overraskende  rapportering,  idet  indtægterne  er  a  conto-­‐opgjort  og  baseret  på  en  forventet  
helårlig  faktureret  leverance,  mens  udgifterne  vedrører  de  konkrete  omkostninger  for  projekter  (34,8  
pct.).  Under  normale  omstændigheder  er  det  kun  regnskaber,  hvor  man  populært  sagt  ”regner  bag-­‐
læns”,  som  man  kan  få  til  at  gå  lige  op.  Det  er  en  klassisk  cigarkasse-­‐økonomisk-­‐tænkning,  som  ikke  
burde  være  at  finde  i  en  statslig  tilskudsordning  til  flere  milliarder  kroner.  Dette  tal  er  for  2014  i  øvrigt  
steget  til  knap  50  pct.,  hvilket  burde  få  tilsynsmyndighederne  til  at  reagere.    
 
I  forlængelse  heraf  har  Energitilsynet  i  såvel  2013  som  også  for  deres  benchmark  2014  gjort  klart,  at  der  er  rod  
i  indberetningerne.  I  2014  kaldes  indberetningerne  bl.a.  ”inkonsistente”  og  ”bemærkelsesværdige”.  
 
Energitilsynet  bemærker  eksempelvis,  at  energiselskabernes  indberetninger  af  omkostninger  i  flere  tilfælde  
ikke  har  været  periodiseret,  og  konkluderer,  ”
Derfor  har  tidligere  års  datagrundlag  for  energisparebenchmar-­‐
ken  indeholdt  inkonsistente  indberetninger  af  energibesparelser  og  hertil  hørende  omkostninger.  For  energi-­‐
spareindberetninger  drejer  det  sig  om,  at  nogle  virksomheder  har  indberettet  energisparemål,  mens  andre  virk-­‐
somheder  har  indberettet  realiserede  energibesparelser.”  (side  9).    
Det  er  på  dette  grundlag,  at  Deloitte  drager  deres  konklusioner  og  laver  deres  anbefalinger  –  herunder  om-­‐
kring  ordningens  samfundsmæssige  efficiens:  Inkonsistente  indberetninger,  fejlagtige  indberetninger.  
 
1.2  Nyt  beregningsgrundlag  
Omfanget  af  fejl  får  betydning  for  en  række  forhold.  Ikke  kun  for  elmonopolernes  performance  men  for  ord-­‐
ningens  samlede  gennemsnitlige  omkostninger.  Dette  i  negativ  retning,  som  det  ses  af  nedenstående  tabeller:    
 
Tabel  4.  Benchmark  fra  Energitilsynet  (2013)  
Opnået  be-­‐
sparelse  
(kWh)  
   
Elselskaber  
Fjernvarme  
Olie  
Gasdistribution  
Total  
 
Omkostninger  
ifm.  Energibespa-­‐
relser  (kr.)  
435.848.752  
272.117.189  
27.300.000  
218.061.000  
953.326.942  
   
Heraf  admini-­‐
strations-­‐
omkostninger  
35.781.434  
0  
   
7.321.000  
43.102.434  
Heraf  øvrige  
omkostninger  
Omkostninger  
per  opnået  
besparelse  
(øre/kWh)  
45,3  
35,1  
33,3  
40,5  
40,5  
961.384.390  
743.259.808  
81.951.000  
538.842.000  
2.325.437.198  
398.574.894  
0  
210.740.000  
609.314.894  
 
 
Tabel  5.  Justeret  benchmark  (2013)    
 
 
Opnået  be-­‐
sparelse  
(kWh)  
   
Elselskaber  
1.012.965.303  
497.278.007  
Omkostninger  
ifm.  Energibespa-­‐
relser  (kr.)  
 
Heraf  admini-­‐
strations-­‐
omkostninger  
35.781.434  
 
Heraf  øvrige  
omkostninger  
 
Omkostninger  
per  opnået  
besparelse  
(øre/kWh)  
49,1  
461.496.573  
 
4  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0005.png
 
 
 
Fjernvarme  
Olie  
Gasdistribution  
Total  
743.259.808  
81.951.000  
538.842.000  
2.377.018.111  
272.117.189  
27.300.000  
218.061.000  
1.014.756.196  
   
7.321.000  
43.102.434  
0  
   
210.740.000  
672.236.573  
0  
36,6  
33,3  
40,5  
42,7  
5
Kilde:  Energitilsynet  (2013)  samt  egne  beregninger.    
 
Som  det  ses  af  tabellen,  så  er  resultatet,  at  der  skal  ske  følgende  justering:  
49,1  ører/kWh  for  elnetselskaber  
(tidl.  45,3)  
42,7  ører/kWh  for  alle  selskaber  
(tidl.  40,5)  
 
Opsummerende:    
Brug  af  objektive  revisionspåtegnede  data  fraviges  i  2013.  Dermed  knækker  myndighedernes  autoritative  mu-­‐
lighed  for  styring  og  kontrol.  Vi  har  påpeget  problemet  og  forsøgt  at  spørge  ind  til,  hvad  årsagen  er  til  at  der  
ændres  praksis,  og  hvorfor  der  er  så  store  afvigelser.  At  afvige  fra  bekendtgørelser  og  vejledning  er  en  mulig-­‐
hed,  hvis  det  giver  et  mere  retvisende  billede.  Det  ser  ikke  ud  til  at  være  tilfældet  her.    
 
Løsninger:    
 
MYNDIGHED:  Det  bør  med  det  samme  sikres,  at  det  alene  er  myndighederne,  der  løser  opgaver  
omkring  kontrol  og  indberetning.  
Interesseorganisationer  kan  ikke  varetage  den  opgave  med  det  an-­‐
svar,  der  påhviler  en  kontrolinstans  på  en  ordning  med  opkrævning  i  milliardklassen.    
 
REVISION  1:  Der  bør  foretages  en  grundig  revision  af  datagrundlaget  for  2013  mhbp.  at  sikre  det  po-­‐
litiske  beslutningsgrundlag  er  til  stede  på  et  objektivt  og  korrekt  grundlag.  
Gennemgangen,  som  vi  
har  foretaget  er  sket  på  baggrund  af  en  nøgtern  gennemgang  af  de  oplysninger,  som  Energitilsynet  
stiller  til  rådighed.  Det  er  muligt,  at  der  er  andre  fejlkilder,  som  vi  ikke  har  haft  adgang  til.  
 
REVISION  2:  Der  bør  foretages  revision  af  de  økonomiske  bilag  hos  de  selskaber,  der  indberetter  li-­‐
ge  mange  indtægter  og  udgifter,  
idet  cigarkasse-­‐økonomi  ikke  hører  hjemme  i  en  statslig  tilskudsord-­‐
ning  til  knap  2  mia.  kr.  
 
DELOITTE:  I  de  tilfælde,  hvor  de  fejlbehæftede  tal  får  betydning  for  Deloittes  konklusioner,  da  skal  
der  foretages  nyfortolkning  mhbp.  at  konklusioner  sker  på  retvisende  datagrundlag.  
 
 
Ad  2.  Spekulation  for  forbrugernes  penge  på  bekostning  af  energispareind-­‐
satsen.  
En  analyse  af  den  årlige  benchmark  for  2012  og  2013  viser,  at  det  er  muligt  for  monopolselskaberne  at  udnytte  
rammerne  for  energispareordningen  til  spekulere  for  forbrugernes  penge  og  tjene  avancer  på  intern  handel  
med  energibesparelser.    
 
I  2012  leverer  en  række  monopolselskaber  en  overopfyldelse  af  deres  sparemål,  på  op  imod  1.000  pct.  De  le-­‐
6
verede  i  snit  7-­‐10  gange  så  mange  besparelser,  som  de  er  forpligtet  til .  Der  er  tale  om  mindre  netselskaber,  
men  i  2012  realiserer  de  tilsammen  godt  10  pct.  flere  besparelser  end  det  største  selskab  i  markedet  og  som  
                                                                                                               
5
 
Til  brug  for  evalueringen  af  Energispareordningen  har  Deloitte  fået  oplyst  et  forkert  tal  fra  Energistyrelsen  vedr.  fjern-­‐
varme.  Det  korrekte  tal  for  fjernvarme  er  ikke  35,1  ører/kWh  men  36,6  ører/kWh  jf.  Benchmark  (Kilde:  
http://www.ens.dk/forbrug-­‐besparelser/energiselskabernes-­‐spareindsats/aftalegrundlag-­‐kontrol-­‐
resultater/benchmarking-­‐0).  Den  fejl  er  rettet  her.
 
 
6
 
Der  udtages  alene  fem  elhandelsselskaber  til  Energistyrelsens  stikprøvekontrol  i  2012,  hvilket  er  en  meget  lille  stikprøve  
set  i  lyset  af  de  midler,  der  ryger  igennem  ordningen,  og  idet  det  er  69  selskaber  i  alt.  Umiddelbart  ser  det  ikke  ud  til  at  et  
eneste  af  selskaberne  er  udtaget  til  stikprøven,  der  dog  er  anonymiseret.  Vi  ved  det  derfor  ikke.  Det  kan  undre,  at  der  ikke  
foretages  ekstrakontrol  eller  falder  en  bemærkning  om  afvigelser  på  hhv.  733  og  1.023  pct.’s  ift.  sparemål  i  forbindelse  
med  den  årlige  stikprøve  indsamling/udtagning.  
 
5  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0006.png
 
 
 
har  1/3  af  alle  elmonopolernes  sparekrav.  Således  er  det  et  lille  monopolselskab  med  mindre  end  45.000  kun-­‐
der,  der  leverer  næstflest  besparelser  i  2012.  
 
Problemerne:    
A.  Netselskaberne  sender  unødvendig  og  dyr  regning  videre  til  forbrugerne  
Monopolkunderne  betaler  dyrt  for  netselskabernes  beslutning  om  voldsom  overperformance.  Eksempelvis  må  
monopolkunderne  i  eet  af  netområderne  betale  mere  end  15  ører/kWh  mere  end  den  gennemsnitlige  forbru-­‐
ger,  idet  de  betaler  mere  end  60  ører/kWh  holdt  op  mod  det  samlede  landsgennemsnit  på  44,3  ører/kWh.  Det  
er  med  andre  ord  ikke  en  særlig  gunstig  disposition,  som  selskaberne  foretager  på  vegne  af  monopolkunderne  
i  disse  netområder,  idet  der  er  tale  om  realisering  af  meget  dyre  besparelser  –  og  da  alle  omkostninger  væltes  
over  på  kunderne,  så  betaler  forbrugerne  samtlige  omkostninger  1:1.  
 
 
B.  Binder  kunderne  i  årevis  fremover  til  høje  omkostninger  
Flere  af  selskaberne  henviser  i  deres  regnskaber  til,  at  det  har  været  nødvendigt  for  dem  at  overtage  aktiver  
(energibesparelser)  fra  det  fælles  kommercielle  selskab,  da  der  er  sket  en  ændring  i  lovgivningen.  I  et  af  sel-­‐
skabernes  regnskaber  står  der,  at  de  har  en  
aftale  
om,  at  leverancen  først  skal  betales  i  takt  med  at  deres  be-­‐
sparelsesmål  indfries.  Et  andet  selskab  skriver  at  de  har  hjulpet  det  kommercielle  energiselskab,  som  de  har  i  
forening  med  de  øvrige  monopolselskaber,  af  med  en  række  besparelser,  og  at  de  indkøbte  besparelser  skal  
betales  i  takt  med  at  de  anvendes.  Indfrielse  i  takt  med  sparemålene  vil  tage  årevis  og  pålægger  monopolkun-­‐
derne  høje  faste  omkostninger  i  en  årrække  fremover.    
 
Det  kan  undre,  at  ingen  af  selskaberne  bruger  anledningen  til  at  fremhæve  deres  succes  med  at  realisere  så  
mange  flere  besparelser  af  høj  kvalitet,  end  de  er  forpligtet  til,  som  følge  af  en  forventet  forstærket  indsats  på  
området.  De  små  monopolselskaber  leverer  trods  alt  knap  10  pct.  flere  besparelser  end  det  selskab,  der  har  de  
største  sparekrav.  
 
C.  Ordningen  udnyttes  sandsynligvis  til  at  finansiere  selskabsopkøb  
Af  det  fælles  kommercielle  energispareselskabs  regnskab  fremgår  det  at  et  tredje  kommercielt  selskab  er  op-­‐
købt  i  2012  for  knap  30  mio.  kr.  Det  fremgår  også,  at  ejerne  har  betalt  knap  120  mio.  kr.  for  energibesparelser  
samme  år.    
 
I  de  knap  120  mio.  kr.  indgår  eventuelle  omkostninger  til  energibesparelser,  som  selskaberne  indhenter  på  
egen  hånd,  men  selskaberne  har  jo  netop  udlicitereret  denne  opgave  til  deres  fælles  kommercielle  selskab.  
Dermed  tyder  alt  på,  at  købet  af  det  tredje  kommercielle  selskab  har  resulteret  i  en  avance  på  op  til  88  millio-­‐
ner  kroner  –  på  forbrugernes  bekostning.  
 
Det  er  uklart,  hvor  og  hvordan  avancen  er  fordelt  imellem  det  fælles  kommercielle  selskab  og  de  energiselska-­‐
ber,  der  ejer  det  i  forening,  men  I  sidste  ende  går  det  ud  på  et,  da  det  uanset  hvad  er  forbrugerne,  der  betaler  
den  dyre  regning  for  spekulationen  for  deres  penge.    
 
Hvis  den  fulde  avance  er  placeret  i  det  fælles  kommercielle  selskab,  illustrerer  det,  hvorledes  energispareord-­‐
ningen  skævvrider  konkurrencen  for  de  ikke-­‐koncernforbundne  selskaber  i  energibranchen.  Det  fælles  kom-­‐
mercielle  selskab  handler  nemlig  ikke  kun  med  energibesparelser.  Selskabet  driver  elhandelsvirksomhed,  som  
konkurrerer  på  detailmarkedet.  Uden  avancen  på  op  mod  88  millioner  kroner  ville  selskabet  have  haft  et  un-­‐
derskud.  
 
Derudover  bliver  aktivet,  dvs.  energibesparelserne,  indirekte  en  delfinansiering  af  det  fælles  kommercielle  
selskabs  selskabsopkøb.  Det  er  kunderne,  der  1:1  betaler  for  satsningen.  Monopolselskaberne  pålægger  kun-­‐
derne  faste  fremtidige  omkostninger  mange  år  frem  i  tiden  –  uden  hensyntagen  til,  at  der  er  tale  om  en  poli-­‐
tisk  aftale,  der  kan  hæves  jf.  aftaleteksten.  Helt  kort  så  står  der  intet  i  aftaleteksten  om,  at  monopolselskaber-­‐
ne  kan  spekulere  for  de  penge,  som  de  opkræver  hos  kunderne.    
 
D.  Var  besparelserne  additionelle?  
Energibesparelser  skal  være  additionelle  –  dvs.  at  tilskud  kun  må  gives  til  besparelser,  der  ikke  ville  være  blevet  
til  noget  uden  ordningens  mellemkomst.  Derfor  kan  besparelser  ikke  godkendes  med  mindre,  der  er  indgået  
aftale  før  energispareprojektet  igangsættes.  
 
6  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0007.png
 
 
 
 
Det  er  uklart  om  energibesparelserne  overhovedet  kan  leve  op  til  kravet  om  additionalitet.  Hvis  besparelserne  
er  additionelle,  så  skal  selskaberne  på  godt  7  måneder  have  indgået  aftale,  udført  arbejde,  afsluttet  projekt-­‐
regnskab  osv.  for  projekter  til  en  værdi  af  knap  120  mio.  kr.  på  samlet  set  knap  250  GWh.  Igen  for  at  give  et  
indtryk  af  omfanget,  så  svarer  det  til  knap  25  pct.  af  elnetselskabernes  samlede  besparelser  i  2012.  Det  er  
usandsynligt  –  og  igen  tankevækkende,  at  vi  intet  har  læst  om  denne  i  givet  fald  fantastisk  flotte  præstation  i  
dagspressen.    
 
Med  andre  ord  har  forbrugerne  i  disse  monopolområder  betalt  for  tomme  kalorier  –  de  har  betalt  for  bespa-­‐
relser,  der  allerede  var  foretaget.  Forbrugerne  betaler  for  en  meget  dyr  regning  som  monopolselskaberne  har  
sendt  videre  til  deres  kunder.    
 
E.  Monopolselskaber  fordeler  forpligtelser  og  omkostninger  imellem  sig  
I  sagen  her  fordeler  monopolselskaber  forpligtelserne  imellem  sig  uden  om  aftalen,  hvorigennem  de  hver  især  
har  fået  tildelt  et  antal  energibesparelser,  som  de  skal  realisere.  Det  er  på  baggrund  af  de  individuelle  spare-­‐
mål,  som  Energitilsynet  årligt  træffer  afgørelser  om  hvor  store  beløb,  der  må  opkræves  hos  monopolkunderne.    
 
Det  grundlag  ændrer  selskaberne  på  i  forening,  idet  de  foretager  en  omfordeling  af  sparemålene.  Monopol-­‐
kunderne  i  de  monopolområder,  der  overperfomer,  bærer  en  forholdsmæssig  større  anden  andel  af  omkost-­‐
ningerne  end  de  øvrige  selskaber,  der  alene  performer  100  på  deres  sparemål.    
 
I  praksis  kan  denne  mulighed  i  Energispareordningen  udnyttes  af  monopolselskaberne  til  at  foretage  yderligere  
handler  med  energibesparelser  såvel  som  omkostninger  mellem  selskaber.  Med  eksemplet  her  er  der  intet  til  
hinder  for  det.  
 
F.  Tilsyn  og  kontrol  
Men  som  både  selskaberne  skriver  deres  regnskaber  og  som  selve  ”handlen”  med  energibesparelser  er  udtryk  
for,  så  er  der  gode  penge  at  tjene.  Da  der  ingen  transparens  og  gennemsigtighed  er,  kan  det  let  ske  på  forbru-­‐
gernes  vegne  uden,  at  forbrugerne  opdager  det  –  eller  at  de  for  den  sags  skyld  kan  gøre  noget  for  at  forhindre  
den  regning,  som  de  1:1  bliver  sat  til  at  betale.  De  er  monopolkunder  og  har  ikke  andet  valg.  
 
I  den  konkrete  sag  her  fanger  hverken  tilsyn  eller  kontrol,  hvad  den  konkrete  sag  dækker  over  og  de  implikati-­‐
oner,  som  sagen  får  for  forbrugerne,  idet  den  danner  præcedens  for,  hvad  andre  selskaber  kan  bruge  ordnin-­‐
gen  til  –  herunder,  at  nogle  monopolkunder  kan  pålægges:    
Uforholdsmæssigt  store  omkostninger,  mens  andre  slipper  væsentligt  billige  jf.  koncerninterne  aftaler  og  
dermed  situationer,  der  kommer  udenfor  myndighedernes  kontrol.  
 
 
Væsentligt  højere  omkostninger  end  de  politiske  aftaler  tilsiger  jf.  den  voldsomme  overperformance  og  det  
til  en  meget  høj  pris  (loftet  var  på  44,3  ører/kWh  i  2013).  
Unødvendige  forretningsmæssige  risici  -­‐  herunder  risici  og  binding  mange  år  frem  i  tiden.  Ifølge  regule-­‐
ringsregnskaberne    har  selskaberne  realiseret  besparelser  der  modsvarer  deres  sparemål  indtil    2017.  Det-­‐
te  er  problematisk  da,  der  dermed  er  indgået  forpligtelser  for  forbrugerne  der  rækker  ud  over  den  davæ-­‐
rende  aftaleperiodes  løbetid,  hvor  aftalen  kunne  siges  op  til  1/9  2015.  
Omkostninger  som  følge  af,  at  monopolselskaber  kan  spekulere  for  forbrugernes  penge  –  herunder  tjene  
avancer  fordyrer  ordningen  
Omkostninger  som  følge  af,  at  det  lukrative  marked  for  energibesparelser,  hvor  energibesparelserne  hand-­‐
les  og  genererer  omsætning,  men  ikke  skaber  merværdi  (nul  additionalitet)    
 
 
 
Opsummerende:  
Der  er  truffet  beslutninger  i  en  række  monopolselskaber,  som  er  begrundet  i  koncernernes  kommercielle  inte-­‐
resser.  Det  har  aldrig  være  formålet  med  ordningen  skulle  bruges  til  at  høste  klækkelige  avancer  eller  finansie-­‐
re  selskabsopkøb  –  slet  ikke  i  et  setup,  hvor  staten  uden  loft  for,  hvor  mange  penge,  der  må  bruges  og  at  sel-­‐
skaber  på  vegne  af  staten  opkræver  alle  de  omkostninger,  de  afholder  1:1  hos  forbrugerne.  Der  spekuleres  i  
 
7  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0008.png
 
 
 
den  politiske  aftale  og  dermed  for  forbrugernes  penge.  En  række  monopolselskaber  påfører  dermed  deres  
monopolkunderne  unødvendige  omkostninger  –  og  spørgsmålet  er  om  besparelserne  i  dette  tilfælde  overho-­‐
vedet  er  additionelle.    
 
Løsninger:    
 
REVISION  1:  Der  bør  foretages  grundig  revision  af  additionaliteten  i  forbindelse  med  de  250  GWh  
som  en  række  selskaber  realiserer  i  2012.  
Gennemgangen,  som  vi  har  foretaget  er  sket  på  baggrund  
af  en  nøgtern  gennemgang  af  de  oplysninger,  som  Energitilsynet  stiller  til  rådighed.  Det  er  muligt,  at  
der  er  andre  fejlkilder,  som  vi  ikke  har  haft  adgang  til.  
 
REVISION  2:  Der  bør  foretages  et  fuld  stop  på  ordningen  for  at  skabe  et  overblik  over  økonomi  og  
omkostninger,  
da  staten  skal  sikre  sig  mod  misbrug  af  de  penge,  som  monopolerne  opkræver  efter  
aftale  direkte  hos  forbrugerne.  Revisionen  bør  indeholde  revisionsmæssige  analyser,  der  kan  afdække  
eksempler  som  ovenstående.  Det  gælder  særligt  revision  af  overførslen  af  omkostninger  og  besparel-­‐
ser  mellem  regnskabsår,  hvor  vores  analyser  ovenfor  også  indikerer,  at  der  er  udfordringer.  
 
 
 
Ad  3.  Ordningen  i  strid  med  EU-­‐retten    
Der  skabt  tvivl  om,  hvorvidt  ordningen  lever  op  til  EU-­‐retten,  idet  staten  har  sikret  nogle  selskaber  et  værdi-­‐
fuldt  gode  gennem  en  lukrativ  aftale.  Det  strider  mod  EU-­‐retten,  da  staten  sikrer  nogle  men  ikke  alle  virksom-­‐
heder  lige  muligheder  for  at  udnytte  de  betydelige  økonomiske  og  konkurrencemæssige  fordele,  der  følger  
med  det  gode  som  ordningen  er  for  de  selskaber,  der  har  adgang  til  det.  Dette  udgør  både  et  brud  på  el-­‐
direktivet  der  kræver  ikke  diskriminerende  administration  og  ulovlig  statsstøtte,  idet  staten  reelt  har  givet  af-­‐
kald  på  det  gode  retten  til  ESO  udgør,  uden  nogen  betaling.  
 
Monopolselskaberne  har  ikke  opnået  deres  eksklusive  ret  i  et  åbent,  gennemsigtigt,  og  ikke-­‐diskriminerende  
offentligt  udbud.  Tværtimod  har  monopolselskaberne  erhvervet  den  eksklusive  rettighed  som  følge  af  en  di-­‐
rekte  tildeling  fra  den  danske  stat.  Dermed  har  staten  afskåret  alle  andre  -­‐  aktuelle  eller  potentielle  markeds-­‐
aktører  –  kan  få  samme  muligheder.  Monopolselskaberne  har  heller  ikke  betalt  staten  et  vederlag  som  mod-­‐
ydelse  for  selskabernes  erhvervelse  af  de  eksklusive  rettigheder  under  ordningen  –  herunder  de  forbundne  
betydelige  økonomiske  og  konkurrencemæssige  fordele.    
 
Ifølge  aftalen  har  selskaberne  fuld  frihed  til  at  vælge  om  de  vil  løse  opgaven  via  et  af  deres  søsterselskaber  
eller  om  de  vil  handle  sig  til  den.  Det  sidste  har  skabt  et  lukrativt  marked  for  handel  med  den  statslige  forplig-­‐
telse.  Konsekvensen  af  det  ikke  ubetydelige  marked  for  handel  med  energibesparelser,  der  absolut  ingen  vær-­‐
di  skaber  for  forbrugeren  og  samfundet,  er,  at  netselskaberne  nu  kan  kontrollere,  i  hvilket  omfang  tredjepart  
skal  have  adgang,  henholdsvis  ingen  eller  øget  adgang  til  de  (fulde)  danske  marked  for  levering  af  energispare-­‐
ydelser.    
 
Vi  har  klaget  til  Ministeren  over  disse  retsbrud.  Ministeren  overlod  det  til  styrelsen  at  svare  på  den  meget  om-­‐
fattende  klage,  og  Styrelsen  kom  i  første  omgang  med  en  kortfattet  og  ubegrundet  afvisning  af  klagen,  som  
efter  vores  vurdering  ikke  lever  op  til  forvaltningslovens  krav  til  en  besvarelse.  Klagen  er  derfor  sendt  til  mini-­‐
steren  på  ny.  
 
Deloittes  rapport    
 
At  dette  er  et  problem  og  foregår  i  større  skala  dokumenteres  også  i  Deloittes  Evalueringsrapport,  idet  der  står  
følgende  svar  at  læse  i  Bilag  3  på  spørgsmålet:  ”
I  hvilken  udstrækning  vurderer  I  som  selskab,  at  der  er  tale  om  
et  velfungerende  marked  for  køb  af  energibesparelser?”  
(OBS:  Bemærk,  at  det  er  de  involverede  selskaber,  der  
selv  svarer  på  spørgsmålet):  
 
”  
Jeg  syntes  det  er  en  pengemaskine  
(side  12)  
 
”Der  er  i  takt  med  energibesparelsesindsatsen  kommet  
et  "gråt"  marked  
uden  speciel  regulering  for  
handel  med  energibesparelser.  Det  er  overordnet  svært  at  gennemskue  rigtigheden  at  den  energibespa-­‐
relse  der  er  til  salg  og  rigtigheden  af  prisen.  Det  er  for  let  at  købe  katten  i  sækken  og  dermed  har  
vi  åb-­‐
 
8  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0009.png
 
 
 
net  for  et  marked  hvor  mere  tvivlsomme  "sidegade  vekselerer"  i  større  eller  minder  grad  har  frie  tøj-­‐
ler.  Vi  har  ikke  set  de  store  retsopgør  endnu,  men  det  kommer.  Det  er  et  lovløst  marked”.  
(side  13)  
 
”Det  er  
svært  at  gennemskue  om  energibesparelser  der  bliver  sat  til  salg,  holder  vand”(side  
13)  
 
”Det  er  ofte  
ugennemsigtigt  hvor  midlerne  lander  i  "kæden"  
(side  15)  
 
”De  høje  krav  til  realisering  har  presset  energiselskaberne  til  at  finde  besparelser  i  store  portioner  ved  at  
lave  store  aftaler  med  producenter  og  grosister  af  vinduer,  isolering  og  varmepumper.  Prisen  af  tilskud-­‐
det  på  disse  aftaler  er  presset  meget  i  vejret  pga.  den  store  volumen  fordi  store  energiselskaber  kan  sid-­‐
de  som  købmænd  for  energibesparelser  og  færre  og  færre  laver  egentlig  energirådgivning.  
Udviklingen  
går  i  retning  af  at  slutbruger  sjældent  får  del  i  tilskuddet!  Energibesparelser  er  blevet  en  pengemaski-­‐
ne  mellem  store  energiselskaber  og  store  producenter!”  
(side  14-­‐15).  
I  forlængelse  heraf  har  det  danske  energimarked  udviklet  sig  således,  at  der  i  al  væsentlighed  ikke  længere  
konkurreres  på  ”stand  alone”  ydelser  eller  produkter  eftersom  energiprodukter  og  energitjenesteydelser  of-­‐
test  markedsføres  og  sælges  i  sammenhæng.  Kunder  har  sågar  henvendt  sig  direkte  til  Energistyrelsen  og  kla-­‐
get  over  at  deres  monopolselskab  ikke  ville  købe  deres  energibesparelser  med  mindre  kunden  også  købte  
strøm  hos  deres  koncernforbundne  elhandelsselskab.  
 
Det  er  et  væsentligt  konkurrenceparameter,  at  energiselskaberne  er  i  stand  til  at  tilbyde  samlede,  attraktive  
energiløsninger  ift.  forbrugerne.  Dermed  får  netselskaberne  de  facto  eneret  til  at  kunne  forvalte  de  statslige  
tilskudsordninger  til  realisering  af  energibesparelser.  Dette  giver  netselskaberne  og  navnlig  deres  koncernfor-­‐
bundne  kommercielle  handelsselskaber,  en  unik  konkurrenceposition  ift.  forbrugerne  og  dermed  i  kampen  om  
markedsandele  på  de  forskellige  energileverance  og  -­‐tjenestemarkeder.    
 
Dette  udnyttes  blandt  andet  i  markedsføringen,  hvor  monopolselskabernes  oligopolstilling  udnyttes  til  gennem  
”bundling  and  tying”  at  vinde  eller  genvinde  forbrugere  på  en  måde,  der  ikke  tilsvarende  står  uafhængige  sel-­‐
skaber  tilsvarende  åben.  Det  kunne  eksempelvis  være  ved  breve  til  kunder,  som  selskaberne  har  tabt  eller  ved  
at  kræve  at  en  elkunde  skal  overdrage  energibesparelser  og  købe  strøm  samme  sted  for  at  kunne  få  et  godt  
tilbud.  Energispareordningen  er  et  aktiv,  som  er  dybt  integreret  i  netselskabernes  kommercielle  søsterselska-­‐
bers  salg,  markedsføring  og  forretningsmodeller.  
 
Netselskabernes  betaling  til  deres  koncernforbundne  energispareselskaber  for  deltagelse  i  ordningen  skaber  
mulighed  for  bidrag  til  finansiering  af  den  markedsføring,  som  energispareselskaberne  og/eller  netselskaber-­‐
nes  kommercielle  elhandelsselskaber  udnytter  til  at  vinden  andel  på  eksempelvis  elhandelsmarkedet  på  be-­‐
kostning  af  de  selskaber,  der  er  uafhængige.  Dvs.  selskaber,  der  ikke  kan  få  finansieret  deres  omkostninger  hos  
et  koncernforbunden  selskab.  
 
Det  kunne  være  markedsføring  på  sociale  medier,  udarbejdelse  af  særlige  webportaler,  breve  til  kunderne,  
biografreklamer,  demonstrationslokaler  osv.    
 
De  faktiske  markedsforhold  
De  faktiske  markedsforhold  viser,  at  netselskaberne  med  få  undtagelser  systematisk  udnytter  energispareord-­‐
ningen  til  gennem  koncerninterne  aftaler  med  deres  energispareselskaber  at  lave  energispareselskaberne  op-­‐
pebære  en  betydelig  fortjeneste  på  forvaltningen  af  netselskabernes  deltagelse  i  energispareordningen.  Dette  
beror  på,  at  administration  og  handel  med  energibesparelser  væsentligt  overstiger  de  samlede  faktiske  om-­‐
kostninger,  som  energispareselskaberne  selv  har  måtte  afholde  hertil.  Det  vurderes  at  den  samlede  avance,  
der  aflejres  i  energikoncernerne  udgør  i  mellem  110-­‐170  mio.  kr.  i  2015.  Dertil  kommer  den  avance,  som  ener-­‐
gispareselskaberne  opnår  på  deres  videresalg  af  de  realiserede  energibesparelser  til  deres  netselskab.  Dertil  
kommer  fortjeneste  på  administrationshonorar,  som  ligger  væsentligt  over  det  honorar,  som  selskaberne  kun-­‐
ne  oppebære,  hvis  administrationsydelsen  var  konkurrenceudsat.    
 
Der  er  tale  om  handel  på  et  de  jure  og/eller  de  facto  lukket  og  lukrativt  marked  for  køb  og  salg  af  indberet-­‐
ningsretten  til  realiserede  besparelser  mellem  forskellige  monopolselskaber  omfattet  af  ordningen.  Der  er  fle-­‐
re  eksempler  på,  at  realiserede  energibesparleser  handles  på  dette  lukkede  intramarked  til  en  pris,  der  er  langt  
 
9  
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 82: Materiale fra De Frie Energiselskaber anvendt ved foretræde for udvalget den 19/11-15
1571223_0010.png
 
 
 
højere  end  den  faktiske  omkostning,  som  det  sælgene  monopolselskab  eller  energispareselskab  selv  har  måtte  
afholde  for  at  erhverve  retten  til  de  senere  solgte  realiserede  energibesparelser.  Dette  er  igen  en  fortjeneste  
som  aflejres  i  selskaberne,  og  som  1:1  hentes  hjem  ude  hos  private  og  virksomheder  via  elregningen.  
 
Opsummering:    
Medlemsstaterne  må  ikke  afskære  elhandelsvirksomheder  fra  at  blive  en  ”forpligtet  part”,  og  dermed  omfattet  
af  medlemsstatens  energispareordning  alene  med  den  begrundelse  at  den  pågældende  virksomhed  ikke  er  et  
netselskab  men  et  handelsselskab.  Den  nuværende  indretning  fordrejer  konkurrence  og  hindrer  yderligere  
markedsåbning  ved  i  stedet  for  at  modvirke  markedssvigt  at  introducere  nye  retlige  og  faktiske  barrierer.  Det  
sinker  og  hæmmer  innovationen  af  konkurrencedygtige  energispareløsninger.    
 
Løsning:    
 
Ministeriet  er  iht.  EU-­‐retten  forpligtet  til  at  ændre  på  indretningen  af  energispareordnigen  således,  at  
den  retsstridige  diskrimination  og  de  iboende  statsstøtte  elementer  bringes  til  ophør.  
Der  bør  hur-­‐
tigst  muligt  udarbejdes  en  lovmæssig  og  ikke  en  aftalebaseret  løsning,  som  sikrer  reel  konkurrence  
og  omkostningseffektive  løsninger.    
 
Ad  4.  Løsninger  
Som  supplement  til  de  løsningsforslag  der  er  givet  undervejs,  så  anbefales  det,  at  der  med  henvisning  til  rod  i  
grunddata  og  omkostninger  der  er  ude  af  kontrol;  den  spekulation,  der  har  fundet  sted  for  forbrugernes  penge  
–  og  ikke  mindst,  at  ordningen  tilsyneladende  er  i  strid  med  EU-­‐retten,  at  der  indføres  et  fuld  stop.  Det  bety-­‐
der,  at  aftalen  med  energiselskaberne  ikke  forlænges  og  at  de  nuværende  forhandlinger  afbrydes.  Der  skal  
skabes  et  overblik  over  problemernes  omfang  på  baggrund  af  grundig  revision.  
 
Der  skal  styr  på  ordningens  omkostninger,  additionalitet  og  lovmæssighed.  Der  er  ingen  objektiv  begrundelse,  
der  forhindrer,  at  ordningen  flyttes  væk  fra  monopolerne  før  1.  januar  2018,  sådan  som  vi  forstår,  at  der  nu  er  
lagt  op  til.    
 
Der  er  behov  for  orden  i  økonomien,  styr  på  omkostningerne  og  lovmæssighed  lang  tid  før  1.  januar  2018.  Set  i  
lyset  af  ovenstående  er  der  ikke  behov  for  flere  analyser.  Der  er  behov  for  lovarbejde  mhbp.  at  opgaven  flyttes  
væk  fra  monopolselskaberne  og  over  til  handelsselskaberne.  Det  kunne  passende  ske  ved  overgangen  til  en-­‐
grosmodellen  den  1.  april  2016  –  dog  senest  1.  januar  2017.        
 
 
10