EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 81
Offentligt

SAMMENHÆNGEN

MELLEM BOLIGERS

ENERGISTANDARD OG

KOMFORT

-Interviewundersøgelse

November 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Udgiver:

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

www.NIRAS.dk

År:

2015

Opdragsgiver:

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

www.ens.dk

Redaktion:

Jakob Louis Pedersen, NIRAS A/S

Jonas Axelgaard, NIRAS A/S

Mette Havgaard Vorre, NIRAS A/S

Mikael Hallstrøm Eriksen, NIRAS A/S

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

INDHOLD

Sammenfatning .......................................................................................... 1

1.1 Læsevejledning ................................................................................... 5

Introduktion til undersøgelsen ................................................................... 7

2.1 Valg af metode .................................................................................... 7

2.2 Design af spørgeundersøgelsen .......................................................... 9

2.3 Karakteristik af undersøgelsespopulationen .................................... 11

Forventede sammenhænge mellem energirenoveringer og

ændringer i komfort ................................................................................. 15

3.1 Litteraturstudie ................................................................................. 15

3.2 Teoretiske forventninger til undersøgelsens resultater ................... 17

Husstandenes komfortforbedringer som følge af energirenovering ....... 20

4.1 Energirenovering og tilfredshed med indeklimaet ........................... 20

4.2 Energistandard og ændret adfærd ................................................... 22

4.3 Energistandard og oplevet effekt ..................................................... 25

4.4 Sammenhængen mellem tilfredshed med indeklimaet, ændret

adfærd og oplevet effekt .................................................................. 27

Komfort og energirenoveringsmetoder ................................................... 31

Uddybende resultater .............................................................................. 42

6.1 Komfort og energirenoveringspris .................................................... 42

6.2 Komfort og motiver til energirenovering.......................................... 43

6.3 Komfort og betydningen af bygningsstandard (år og areal) ............. 45

6.4 Energistandarden og andre komfortmæssige kvaliteter i boligen ... 48

6.5 Komfort og opholdstid i hjemmet .................................................... 49

Konklusion ................................................................................................ 50

Litteraturliste ............................................................................................ 56

Bilag 1: Resultat fra spørgeskemaundersøgelsen ............................................ 57

Bilag 2: Sammenhæng mellem besvarelser på tværs af spørgemåde ............. 66

Bilag 3: Sammenhæng mellem lyset i boligen og energirenoveringstype ....... 68

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

FORORD

Denne rapport er udarbejdet af NIRAS A/S for Energistyrelsen som led i initiati-

vet ”Bedre Bolig”.

Rapporten beskriver sammenhængen mellem enfamiliehuses energistandard og

beboernes oplevelse af komfort. En indsigt og viden, der kan bruges til at skabe

bedre viden for både beslutningstagere og husejere om, hvad der bedst kan

motivere husejere til at gennemføre energirenoveringer.

Analysen er foretaget på baggrund af interview med 506 husejere, der har fået

gennemført en energirenovering. Interviewene er gennemført i samarbejde

med analyseinstituttet Megafon.

NIRAS takker de interviewede personer i undersøgelsen, samt HMN Naturgas og

Affaldvarme Århus for deres bidrag til projektet.

NIRAS er alene ansvarlig for indholdet af rapporten og dens konklusioner.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

1 SAMMENFATNING

Når boliger bliver energirenoveret, reducerer boligrejeren sine energiudgifter.

Men får beboerne også bedre komfort i den renoverede bolig? Svaret på dette

er interessant i sig selv, men viden om energirenovering og komfort er også

vigtigt for den enkelte boligejer, for byggevirksomheder, der udfører energire-

novering og myndigheder, der søger at mindske energiforbruget.

I denne analyse er det derfor blevet undersøgt, om der er en sammenhæng

mellem energistandard og komfort i danske boliger. Analysen er blevet gen-

nemført som et før-efter studie med udgangspunkt i en spørgeundersøgelse

gennemført i juni 2015 af analyseinstituttet Megafon. Spørgeundersøgelsen

omfatter personinterview af 506 husejere udtrukket fra energiselskabernes

database over parcelhusejere, der har fået tilskud til og gennemført energire-

noveringer mellem år 2010 og 2013. Analyserne er efterfølgende blevet be-

handlet statistisk.

I undersøgelsen er der anvendt tre forskellige spørgemåder til at afdække, om

der er en reel sammenhæng mellem energistandard og komfort hos beboerne.

Det sikrer, at resultaterne har et bredere fundament og risikoen for fejltolknin-

ger minimeres. Der er først blevet spurgt ind til husstandenes generelle

tilfreds-

hed

med indeklimaet, både før og efter deres gennemførte energirenovering.

Dernæst er der blevet spurgt ind til, om de har ændret

adfærd

efter energire-

noveringen i forhold til at tilpasse sig/justere indeklimaet. Endelig er der spurgt

ind til, om husstandene har oplevet en

effekt

af energirenoveringen i forhold til

en række specifikke forhold.

Undersøgelsen konkluderer, at der er en tydelig og systematisk sammenhæng

mellem en boligs energistandard og beboernes oplevelse af komfort. To tredje-

dele af de husstande som har forbedret deres boligs energistandard, har også

oplevet forbedringer i indeklimaet. Omkring en tredjedel har ikke oplevet næv-

neværdige ændringer af indeklimaet. Kun ca. 3 % har direkte oplevet en forvær-

ring af indeklimaet som følge af den gennemførte energirenovering.

Komfortgevinsten ved forskellige typer renoveringer

De elementer i boligens klimaskærm, der ubetinget har den største effekt på

komforten, er kvaliteten af vinduer og døre. Renovering af disse gavner ikke

alene mest, men imødekommer også de fleste indeklimamæssige udfordringer.

De temperaturmæssige forhold forbedres givetvis på grund af vinduer og døres

isolerende effekt, og at de kan lukke varmen ud i især sommerperioder. Nye

vinduer og døre giver ifølge husejerne også boligen en bedre luftkvalitet, og

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

forklaringen må formodes at være forbedrede muligheder for at lufte ud og

reducere kondens og andre fugtrelaterede skader. Endelig giver vinduer og døre

bedre støjdæmpning og adgang til bedre lysforhold i boligen. Det skyldes for-

mentlig placering og størrelsen af vinduesrammen.

Undersøgelsen har til gengæld ikke kunnet påvise en generel, signifikant sam-

menhæng mellem komforten og hvilket opvarmningssystem boligen benytter.

Undtagelsen er brændeovne, og ventilationssystemer, som undersøgelsen indi-

kerer at have haft positiv betydning for luftcirkulationen i boligen. Derudover

opleves nye pillefyr og gasfyr også at have en positiv effekt, formentligt på

grund af en bedre varmestyring. Det kan dog også skyldes en såkaldt rebound-

effekt, hvor beboerne på grund af billigere varme eller mere effektiv teknologi

har tilladt sig at skrue mere op for varmen. Installation af solvarmeanlæg har

tilsyneladende negativ betydning for respondenternes komfortoplevelse, men

skal muligvis forklares med, at anlæggene i nogle tilfælde ikke bliver sat korrekt

op og resulterer i koldere brugsvand.

Energistandard og den temperaturmæssige kvalitet i boligen

Det er især det temperaturmæssige indeklima, der påvirkes ved forbedringer i

en boligs energistandard. Op imod tre fjerdedele af alle husstandene oplevede,

at temperaturen i huset blev bedre efter en energirenovering end før. Resulta-

tet er næppe overraskende, givet den tætte tilknytning mellem boligers varme-

forhold og forbedringer af klimaskærm og varmesystemer.

Adfærdsindikatorerne bekræfter dette billede. 45 % af husstandene oplevede,

at de i mindre grad skulle tage varmt tøj på for at holde på varmen. Halvdelen af

husstandene oplevede også mindre behov for at skulle regulere på radiatorer

og gulvvarme. Næsten en tredjedel oplevede endvidere, at de sjældnere undgik

nogle af boligens rum på grund af temperaturen.

I forhold til husstandenes oplevede effekt, oplevede flertallet sjældnere, at det

var for koldt eller at det trak, kolde vægge eller en ustabil og svingende tempe-

ratur. I ca. en femtedel af husstandene havde energirenoveringerne givet an-

ledning til, at beboerne oftere måtte åbne vinduer og døre for at undgå var-

men. Det skyldes formentligt, at renoveringer af klimaskærmen eller isolerin-

gerne er blevet udført så effektivt, at boligerne har svært ved at afgive varme i

sommerperioderne, og beboerne derfor må åbne og lukke døre hyppigere.

Det er især klimaskærmens (vinduer, døre, tag og ydervægge) tilstand, som har

betydning for den temperaturmæssige komfort. Forbedringer af boligernes

varmesystemer viser sig i undersøgelsen også at have indflydelse på den tempe-

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

raturmæssige komfort. Det skyldes formentligt, at en bedre stabilitet i varme-

styringen kan opleves som en bedre komfort. Endvidere kan husstandene må-

ske i kraft af billigere eller mere effektiv teknologi, have tilladt sig at skrue tem-

peraturen højere op og dermed oplevet en større komfort. Solfangeranlæg har

omvendt vist sig at forværre den temperaturmæssige komfort. Sidstnævnte kan

skyldes fejlopsætninger af anlæggene med deraf følgende problemer med hu-

sets varme- og vandcirkulation.

Energistandard og den luftmæssige kvalitet i boligen

Undersøgelsen bekræfter, at der er en positiv, men dog svagere sammenhæng

mellem det luftmæssige indeklima og energistandarden i boliger. Henved en

tredjedel af husstandene i undersøgelsen oplever, at deres luftmæssige inde-

klima blev mærkbart bedre som følge af deres energirenoveringer. Det skyldes

særligt ventilationsanlæg og brændeovne, som bevirker, at husstandene ople-

ver et bedre luftmæssigt indeklima.

Effekten opleves særligt i form af mindre fugt og dårlig lugt, mindre følelse af

indelukkethed, samt færre problemer med skimmelsvamp efter en energireno-

vering. Godt 44 % oplevede også mindre kondens på vinduerne, hvorimod kun

hver fjerde oplevede mindre lufttørhed.

Energistandard og den lys- og lydmæssige kvaliteter i boligen

De lysmæssige forhold i en bolig opleves af hver fjerde husstand, at være blevet

forbedret som følge af energirenoveringen. Kun få har oplevet direkte det mod-

satte, men godt to-tredjedele er ikke blevet mere tilfredse med lysforholdene

som følge af deres energirenovering. Det skyldes, at mange typer af energire-

novering ikke vedrører boligens lysforhold. Forbedringerne af lysforholdene er

især sket ved udskiftning af døre eller vinduer og tilbygninger eller udvidelse af

boligarealet, hvilket alle er renoveringer, der typisk bevirker lysere rum og vin-

duespartier. Tagudskiftninger bevirker tilsyneladende også bedre lysforhold,

hvilket kan skyldes at renoveringerne har givet anledning til at isætte flere vin-

duer i taget.

I forhold til støj er det især udskiftning af vinduer og tag, som har en markant,

positiv effekt. Desuden peger undersøgelsen på, at der er en signifikant støj-

dæmpende effekt ved at udskifte termostater eller temperaturstyring, hvilket

kan skyldes reduceret støj fra de nye installationer i forhold til de gamle.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Andre sammenhænge

Undersøgelsen viser også, at der en positiv sammenhæng mellem omfanget på

energirenoveringer målt i pris og husstandenes tilfredshed med boligens efter-

følgende indeklima. Resultatet er dog ikke helt entydigt, hvilket formentligt

skyldes, at renoveringsbehovet stiger med boligernes størrelse.

Tilfredsheden med komforten stiger også med energirenoveringens pris, men

topper omkring de 250.000-300.000 kr. for derefter at falde en smule. Tilfreds-

heden med den ekstra komfort, man får med en ekstra investeret krone, er

endvidere faldende, hvilket skyldes at mere gennemgribende renoveringer er

dyrere fremfor dem, hvor man høster de lavthængende frugter.

Motivet til en energirenovering spiller også en rolle. Intuitivt ville man forvente,

at hvis man oprindeligt satte sig for at fx udskifte vinduer for at få mere lys i et

rum, så ville man også være mere tilfreds, hvis dette rent faktisk også blev re-

sultatet af en energirenovering. Omvendt ville en anden husstand, som fokuse-

rede på et mere miljøvenligt energiforbrug og som måske endda slet ikke havde

et indeklimaproblem fra starten, måske ikke i samme grad værdsætte en even-

tuel indeklimaforbedring. Resultatet viser, at der ikke er en markant større for-

skel på husstandens motiv til energirenovering og udfaldet, i form af forbedret

tilfredshed med boligens indeklima. Dog er der en tendens til, at hvis motivet

oprindeligt var at få bedre komfort, større husværdi eller styrke hjemmets ved-

ligehold, så er husstandene mere tilfredse med indeklimaet end gennemsnittet.

Det fremgår imidlertid, at også dem, der energirenoverer af helt andre årsager

(økonomi, miljø, etc.), oplever en betydelig komfortforbedring. Det kunne altså

tyde på, at mange husejere ikke er opmærksomme på mulige komfortgevinster,

og denne mangel på viden derfor bevirker, at efterspørgslen efter energireno-

vering er mindre, end hvis husejerne havde vist mere om effekterne af en reno-

vering.

Boligers størrelse synes ifølge resultaterne ikke at påvirke sammenhængen mel-

lem energistandard og boligers indeklima, hverken når det gælder kvalitet af

klimaskærm eller det indbyggede varmesystem.

Til gengæld har boligers alder en betydning. Energirenoveringer synes at give

størst indeklimamæssig effekt i boliger i 1950’erne, hvor de første moderne

parcelhuse blev bygget. Energirenoveringer i boliger, der er ældre, har en lidt

mindre betydning og ikke overraskende har energirenoveringer i boliger, der er

bygget siden 1998 den mindste effekt på indeklimaet. Undersøgelsen viser, at

det generelt er alle typer renoveringer, men den aldersmæssige sammenhæng

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

er særlig stor i de bygninger, som får udskiftet energisystem, fyr eller kedelty-

pen.

Udover indeklimaet, så er der også andre komfortmæssige sammenhænge med

energistandarden. Ifølge undersøgelsen så oplever husstande også, at boligen

forskønnes og funktionaliteten forbedres. Det er til gengæld kun de færreste,

som oplever, at energirenovering har betydning for boligens brugbare areal.

Ifølge besvarelserne, hverken taber eller vinder man typisk plads i boligen, ved

de energirenoveringer, der almindeligvis foretages. Dog skal det ikke udelukkes,

at nogle brugere i besvarelserne ikke har været bevidste om, at fx mindre kolde

vægge (som 40 % fx har oplevet) også har fået flere brugbare kvadratmeter,

fordi det har betydning for tæt man opholder sig ved væggene.

Undersøgelsen viser afslutningsvist, at den daglige opholdstid i boligen har ind-

flydelse på den komfortmæssige oplevelse. Det er de personer, der opholder sig

mest i hjemmet, der oplever den mindste komfortmæssige forbedring som føl-

ge af energirenoveringer.

Perspektivering

Undersøgelsen konklusioner bidrager til at skabe bedre viden for både beslut-

ningstagere og husejere om, hvad der bedst kan motivere husejere til at gen-

nemføre energirenoveringer.

Det er i forvejen forventet, at energirenoveringerne kan reducere forbrugernes

energiregning, øge bygningens værdi ved salg og kan give bygningerne et arki-

tektonisk løft. Undersøgelsens resultat om den positive sammenhæng mellem

energistandard og komfort hos beboerne, oplyser husejerne om, at det er mu-

ligt, at husets komfort forbedres, hvis de vælger at investere i en energirenove-

ring.

Resultaterne giver samtidig øget tryghed for, at nogle af de indeklima-

relaterede faktorer de bliver stillet i udsigt, rent faktisk har en effekt, samt at

energirenovering giver større tilfredshed med boligen på flere områder, end de

rent energieffektiviserende eller -besparende foranstaltninger.

1.1 Læsevejledning

Rapporten er opbygget på følgende måde:

I kapitel 2 introduceres først den overordnede analytiske metode, der er an-

vendt. I kapitlet forklares datagrundlaget for analysen og den udvalgte under-

søgelsespopulation.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

I kapitel 3 gennemgås den eksisterende litteratur på området, og der opstilles

forventninger til analysen – dvs. hvornår kan det/kan det ikke forventes, at en

forbedret energistandard har betydning for komforten.

I kapitel 4 vises undersøgelsens overordnede resultater i forhold til energireno-

veringernes effekt på til husstandenes tilfredshed med indeklimaet, deres ad-

færdsændringer og sidst de oplevede effekter på indeklimaet. Sammenhængen

mellem de tre dimensioner af indeklimaforbedringer vurderes til sidst i kapitlet.

I kapitel 5 undersøges de enkelte energirenoveringstypers sammenhæng med

den oplevede indeklimaforbedring. I afsnittet undersøges ved hjælp af regressi-

onsanalyse, hvor markante resultaterne er i forhold til de opstillede forventnin-

ger til sammenhængen.

I Kapitel 6 undersøges øvrige sammenhænge med energirenovering og indekli-

maforbedringer, herunder betydningen af energirenoveringens pris, boligens

størrelse og alder, motiver til energirenovering, andre afledte forbedringer samt

betydningen af hvor længe beboerne opholder sig i deres bolig.

I kapitel 7 konkluderes der på baggrund af resultaterne i forhold til de opstillede

forventninger til sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort.

Konklusionerne er opdelt på de fire forskellige hovedområder inden for inde-

klimaet samt på energirenoveringstyperne.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

2 INTRODUKTION TIL UNDERSØGELSEN

Energistyrelsen har som led i initiativet ”BedreBolig” ønsket at få nærmere be-

lyst, hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem boligers energistandard og

komfort hos beboerne. Formålet med nærværende analyse er derfor at under-

søge denne sammenhæng.

2.1 Valg af metode

NIRAS har valgt at foretage indeværende undersøgelse som et før-efter studie,

med udgangspunkt i energiselskabernes database over parcelhusejere der har

fået tilskud til energirenoveringer. Disse personer er blevet spurgt ind til, hvor-

dan de oplevede indeklimaet i deres bolig

før

energirenoveringen, og hvordan

de oplevede indeklimaet

efter,

samt hvordan energirenoveringen har ændret

deres adfærd og oplevelsen af specifikke indeklimarelaterede forhold. Perso-

nerne er spurgt efter renoveringen er gennemført. Hvis tendensen er, at perso-

ner har oplevet et forbedret indeklima efter deres energirenovering, er det

taget som en indikation af, at energirenoveringer har haft positiv betydning for

komforten i hjemmet.

En grundlæggende antagelse er således, at et forbedret indeklima kan oversæt-

tes til en forbedret komfort. Komfort er per definition et subjektivt begreb,

imens en boligs indeklima kan måles objektivt. Man kan med andre ord foreta-

ge målinger på det faktiske indeklima i en bolig (luftfugtighed, temperatur, træk

etc.), men kun i praksis afgøre en persons komfortniveau ved at spørge perso-

nen. Da der imidlertid spørges ind til respondentens

opfattelse

af indeklimaet,

ligger de to begreber for indeværende analyse tæt på hinanden, og begreberne

anvendes derfor i flæng igennem rapporten.

Den primære fordel ved at foretage undersøgelsen på denne måde er, at en

række socioøkonomiske tredjevariable holdes konstant. I undersøgelsen indgår

kun respondenter, der boede i huset både før og efter energirenoveringen. Det

betyder, at en række væsentlige personkarakteristika holdes konstant, og effek-

ten af energirenoveringen, og dermed effekten af en øget energistandard, isole-

res. Var analysen udarbejdet som et tværsnitsstudie over husstandene, ville

resultatet potentielt kunne blive påvirket af, at én type mennesker bor i huse

med høj energistandard og en anden type mennesker bor i huse med lav ener-

gistandard. Eksempelvis kan man forestille sig, at fortrinsvist økonomisk velstil-

lede personer er bosat i huse med høj energistandard og har en tendens til at

svare mere positivt på deres opfattelse af deres hjem og komfortniveau, imens

fortrinsvist økonomisk mindre velstillede personer er bosat i huse med lav

energistandard, og har en generel tendens til at svare mere negativt om deres

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

opfattelse af deres hjem og komfortniveau. Disse forskelle er der indirekte kon-

trolleret for i analysen.

En af ulemperne er omvendt, at der kan opstå en bias, i kraft af at der er tale

om personer, der har brugt tid og penge på at gennemføre en energirenovering.

Da respondenterne ikke er blevet spurgt på to forskellige tidspunkter (før - ef-

ter), men alle er spurgt

efter

energirenoveringen er gennemført, og er blevet

bedt om at tænke tilbage på deres indeklima før energirenoveringen, er der en

risiko for, at respondenterne vil have tendens til at forsvare deres beslutning

om og investering i en energirenovering ved at svare, at det har haft en mere

positiv effekt på komfortniveauet, end der reelt er tale om.

Der er imidlertid to forhold, der taler for, at denne positive bias ikke er særligt

stor og derfor uden større betydning for konklusionerne i analysen.

For det første er der i analysen spurgt ind til komfortoplevelsen før og efter en

konkret energirenovering på flere forskellige måder. I nogle spørgsmål er der

spurgt ind til

tilfredsheden

med komforten, og i andre spørgsmål er der spurgt

ind til konkrete effekter som fx oplevelsen af træk. I helt tredje spørgsmål er der

spurgt ind til konkrete adfærds- og handlingsmønstre, for eksempel tendensen

til at lufte ud før og efter energirenoveringen. Man må forvente, at hvis der var

en klar positiv bias som forsøg på at forsvare beslutningen om en energirenove-

ring, ville resultaterne være markant mere positive, hvor der direkte er blevet

spurgt ind til oplevelsen af komfort før og efter, end hvor der er spurgt ind til

konkrete handlingsmønstre. Det er ikke tilfældet.

For det andet er der en relativt høj grad af konsistens imellem teorien på områ-

det og de fremkomne resultater. Hvis der var tale om en generel positiv bias i

undersøgelsen, ville man forvente at respondenterne helt generelt svarede, at

energirenoveringen havde haft positiv betydning for komforten – også på om-

råder hvor man ikke teoretisk ville forvente nogen sammenhæng mellem den

gennemførte energirenovering og de berørte komfortforhold (eksempelvis at

installation af fjernvarme har betydning for lysniveauet i boligen). Til trods for at

der specielt for lys er nogle enkelte resultater, der ikke umiddelbart kan forkla-

res teoretisk, er der en høj grad af konsistens imellem teorien på området og de

faktiske resultater. Imens en mindre grad positiv bias ikke kan udelukkes, vurde-

res det på den baggrund, at undersøgelsen i de fleste tilfælde giver et retvisen-

de billede af betydningen af bygningers energistandard for oplevelsen af kom-

fort.

En bygnings energistandard kan opfattes som et samlet begreb. Man kan såle-

des tale om en boligs samlede energistandard. I praksis er en boligs energistan-

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

dard imidlertid udgjort af en række delelementer, som bygningens ydervægsiso-

lering, kvaliteten af vinduer og døre, effektiviteten af kedler og ventilation, ta-

gets tæthed etc. Dermed åbnes der også for, at nogle delelementer af en boligs

energistandard kan have større betydning for oplevelsen af komfort end andre.

Også dette forhold er blevet nærmere belyst i analysen.

Analysen skal således bidrage med et samlet overblik over,

en boligs energi-

standard har betydning for beboeres komfort, men også

hvordan

eller

igennem

hvilke specifikke elementer,

en boligs energistandard har betydning for oplevel-

sen af komfort.

2.2 Design af spørgeundersøgelsen

Der er til interviewene blevet udarbejdet et spørgeskema, der er blevet læst op

for respondenterne af erfarne interviewere, hvorefter deres besvarelser er ble-

vet noteret. Forud for den endelige undersøgelse er der blevet foretaget en

række testopringninger, for at sikre den bedste opbygning af spørgeskemaet og

formulering af spørgsmålene, således at disse er blevet opfattet/forstået kor-

rekt af respondenterne. De anvendte spørgsmål og besvarelserne herpå frem-

går af bilag 1.

Der er i spørgeskemaet spurgt ind til, hvilken type energirenovering der er ble-

vet foretaget, motivation for energirenoveringen, hvem der tog beslutningen og

til prisen for energirenoveringen. Herefter er respondenterne blevet bedt om at

forholde sig til komforten i boligen før og efter energirenoveringen.

Der er blevet spurgt ind til komfortoplevelsen på tre forskellige måder.

I den første gruppe af spørgsmål er respondenterne blevet bedt om at forholde

sig til deres oplevelse af komforten, dvs. hvor tilfredse/utilfredse de var med

komforten i hjemmet hhv. før og efter energirenoveringen, for eksempel:

”Hvor

tilfreds er du overordnet set med luftkvaliteten i dit hjem efter energirenoverin-

gen?”.

Respondenterne er blevet bedt om at besvare på en skala på 0-10, hvor

0 er udtryk for en høj grad af utilfredshed med det givne forhold, og 10 er et

udtryk for en høj grad af tilfredshed.

I den anden gruppe af spørgsmål er respondenterne blevet bedt om at forholde

sig til deres handlinger før og efter energirenoveringen, for eksempel:

”Har du

sjældnere/i samme grad/oftere stillet på radiatorer eller gulvvarme efter energi-

renoveringen sammenlignet med før?”.

I den tredje gruppe af spørgsmål er respondenterne blevet bedt om at forholde

sig til, om konkrete komfortmæssige gener har fundet sted sjældnere, i samme

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

grad eller oftere efter energirenoveringen sammenlignet med før, for eksempel:

”Oplever du sjældnere/i samme grad/oftere, kolde vægge efter energirenove-

ringen sammenlignet med før?”.

De tre grupper af spørgsmål repræsenterer tre forskellige metoder til at under-

søge det samme og skal dermed sikre validiteten i analysen.

Respondenternes besvarelser er herefter analyseret ved at krydse relevante

sammenhænge og ved statistisk analyse.

Typer af energirenoveringer, som undersøgelsen omfatter

Figuren herunder viser, hvilke typer af energirenoveringer, der i perioden 2011-

2013 blev gennemført i de husstande, som deltog i interviewundersøgelsen.

Figur 1.

Fordeling af energirenoveringstiltag på husstandene

I de undersøgte boliger havde 83 % fået fortaget energirenoveringer af boligens

klimaskærm, herunder udskiftet døre og vinduer, isoleret ydervægge, gulve,

hulmure, loft, tag eller lignende. 44 % havde fået installeret ny varmekilde, her-

under solfangere eller solceller, gas- eller pillefyr, varmepumpe, brændeovn,

fjernvarme eller anden varmekilde. I en tredje og mindre gruppe på 12,5 % af

boligerne havde man fået installeret nye termostater, temperaturstyring

og/eller ventilationssystemer. Endelig var der en lille restgruppe på 3 % respon-

denterne, der oplyste, at de havde fået foretaget andre energirenoveringer,

herunder fx foretaget tilbygninger.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Som det ses af figuren, svarede 18 % af respondenterne, at de havde fået reno-

veret både klimaskærm og installeret ny varmekilde. I 9 % af husstandene hav-

de man fået foretaget energirenovering indenfor alle tre overordnede områder.

2.3 Karakteristik af undersøgelsespopulationen

Undersøgelsespopulationen er udtrukket fra energiselskabernes database over

parcelhusejere, der har fået tilskud til energirenoveringer mellem år 2010 og

2013. Respondenterne i undersøgelsen er identificeret med udgangspunkt i, at

de har modtaget tilskud fra deres energiselskab til gennemførelse af en energi-

renovering i deres bolig. Dermed har det været muligt at målrette undersøgel-

sen de husstande, der har gennemført en energirenovering.

Interviewene i undersøgelsen blev gennemført på baggrund af en bruttostik-

prøve på 2.399 husstande. Af tabellen nedenfor fremgår en opgørelse over de

kontaktede respondenter og gennemførte interviews.

Tabel 1.

Resultatet af husstandsundersøgelsen

Absolutte antal og procent

Nettostikprøve

Ikke truffet

Nægtere

Gennemførte interviews

Genkendte ikke, at de havde få-

et gennemført renovering

i alt brugbare interviews

1.342

419

325

598

505

100 %

31 %

24 %

45 %

På baggrund af bruttostikprøven blev 598 interview gennemført. Heraf var 505

brugbare interviews, der gik videre fra det indledende screeningsspørgsmål (om

de havde fået gennemført energirenovering af boligen). En gennemførelsespro-

cent på 55 % for samtlige af de respondenter, der er blevet ringet op og har

taget telefonen, er meget tilfredsstillende for en telefonundersøgelse af denne

type og længde.

Beslutningstagerne i undersøgelsen

Figur 2 viser, at stort set alle i undersøgelsen har været involveret i beslutnin-

gen om husstandens energirenovering enten helt eller delvist. 97 % af respon-

denterne har således svaret, at det enten udelukkende er dem, der har truffet

beslutning, overvejende er dem, der har truffet beslutningen, eller lige meget er

dem og en anden. 58 % har været fælles om beslutningen om energirenovering.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Det skal bemærkes, at det givet tilgangen til undersøgelsen var forventet, at det

fortrinsvist ville være folk, der helt eller delvist var involveret i beslutningen, der

besvarede spørgsmålene. Der er således taget udgangspunkt i de kontaktinfor-

mationer, der er indberettet til energiselskaberne i forbindelse med ansøgnin-

gen om tilskud, som oftest har været udfyldt af den eller en af de personer, der

har haft ansvaret for at gennemføre energirenoveringen.

Figur 2.

Fordelingen af beslutningen for renoveringen.

Det har muligvis betydning for respondentens opmærksomhed på renoverin-

gens effekt på indeklimaet, om der er tale om en person, der har været involve-

ret i beslutningen eller ej, således at de der har været involveret i beslutningen

er mere opmærksomme på effekten. Givet det høje antal af respondenter, der

har været involveret i beslutningen, vurderes pålideligheden til respondenter-

nes svar at være forholdsvis høj og dermed brugbar til at kunne fastlægge æn-

dringer i komfortoplevelsen fra før til efter energirenoveringen.

Pris for energirenoveringen

Der er stor variation i den pris, respondenterne har betalt for deres energireno-

vering. Prisen må forventes at hænge sammen med energirenoveringens om-

fang og derigennem at have betydning for den registrerede effekt.

Det prismæssige spænd for energirenoveringer, der er omfattet af undersøgel-

sen, kan ses i Figur 3.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Figur 3.

Fordeling af prisen for energirenoveringerne.

En tredjedel af de adspurgte havde foretaget mindre renoveringer på under

50.000 kr. Godt en femtedel af renoveringerne beløber sig til over 200.000 kr.

En mindre del, 4 %, havde foretaget meget store renoveringer på over 500.000

kr. Hver 20. af de adspurgte kunne ikke huske renoveringens prismæssige om-

fang.

Spredningen i projekternes pris har givet mulighed for at vurdere, om prisen for

de enkelte energirenoveringer har indflydelse på oplevelsen af komforten. Det-

te undersøges i afsnit 6.1.

Motiv for energirenovering

De enkelte husstandes motiv for energirenovering kan have indflydelse på op-

fattelsen af den opnåede komfort. Hypotesen vil her være, at hvis energireno-

veringen er blevet foretaget med det formål at opnå en forbedret komfort, vil

man ofte også have opnået det, hvorimod det ikke i samme grad vil være tilfæl-

det, hvis man eksempelvis udelukkende har gennemført energirenoveringen for

at opnå en energimæssig og dermed økonomisk besparelse. Det skal dog be-

mærkes, at respondenterne typisk har haft flere betydelige motiver til at igang-

sætte en energirenovering – ikke kun ét.

I figur 4 ses hvordan undersøgelsespopulationen fordelte sig med hensyn til

angivne årsager til den igangsatte energirenovering. Procentsatserne summer til

mere end hundrede, da man har kunnet angive mere end én årsag.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Figur 4.

Fordeling af motiv for energirenovering

De fleste husstande i undersøgelsespopulation, godt to tredjedele, pegede på at

lavere energiudgifter var et af de vigtigste motiver. Næstflest, 39 %, pegede på

at et forbedret indeklima var en vigtig årsag. En tredjedel havde haft et miljø-

mæssigt motiv og 22 % pegede på at vedligeholdelsen af boligen som årsag. 9 %

pegede på at energirenoveringen var i igangsat for at øge boligens værdi, hvil-

ket stemmer overens med en tidligere dansk undersøgelse, hvor 538 personer

var spurgt til hvorfor de havde lavet forbedringer af deres bolig. Her svarede 12

% at de havde gjort det for at øge boligens værdi (Christensen & Gram-hanssen,

2011; Gram-Hanssen & Christensen, 2011), mens 53 % havde gjort det for at

gøre boligen mere komfortabel og 40 % for at opnå lavere energiudgifter.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

3 FORVENTEDE SAMMENHÆNGE MELLEM

ENERGIRENOVERINGER OG ÆNDRINGER I KOMFORT

I dette kapitel gennemgås resultaterne fra andre undersøgelser om sammen-

hængen mellem komfort og boligers energistandard. Derefter opstilles erfa-

ringsbaserede forventninger til udfaldet af undersøgelsen.

3.1 Litteraturstudie

Undersøgelser og forskning i indeklima og komfort er hovedsagligt fokuseret på

erhvervsbygninger og mindre på boliger. Dette er dog ved at ændre sig i takt

med, at der er blevet større fokus på nationale og internationale mål for ned-

sættelse af CO

-udledning, da disse mål kun kan nås, hvis der også sættes ind på

nedsættelse af energiforbruget i boliger, herunder private boliger.

Sammenhæng mellem komfort og andre parametre

Danmarks Tekniske Universitet gennemførte i 2012 en undersøgelse af, hvilke

faktorer der skaber komfort for beboere (Frontczak, Andersen, & Wargocki,

2012). Undersøgelsen blev lavet som en spørgeskemaundersøgelse med online

spørgeskema, hvilket medvirkede til, at man oplevede en bias i, hvem der havde

svaret. Forskerne kunne således se, at de der svarede i gennemsnit havde en

højere uddannelse end gennemsnitsdanskeren. De mener dog stadig, at under-

søgelsen bidrager med vigtig information om komfort og opførsel i danske boli-

ger.

Undersøgelsen viste blandt andet, at hvis folk finder en indeklimaparameter

(luftkvalitet, temperatur, visuelt, akustik) acceptabel, smitter det af på deres

overordnede vurdering af indeklimakomforten, og de konkluderer, at alle disse

parametre influerer på den overordnede oplevelse af indeklimakomfort. De

fleste respondenter i undersøgelsen vægtede de fire parametre til at være lige

vigtige i forhold til den samlede komfort.

Af de problemer folk oplevede i deres hjem, var de fleste relateret til tempera-

turer: Koldt gulv, for varmt om sommeren, kondens på vinduer, for koldt om

vinteren, støj udefra, træk, skimmel og for lidt dagslys (i denne rækkefølge).

Svensk undersøgelse

I Sverige gennemførte Boverket (svarende til det danske SBi) i 2013 ligeledes en

undersøgelse af sammenhængen mellem forskellige indeklimaparametre og

overordnet tilfredshed med indeklimaet i boliger (Zalejska-Jonsson &

Wilhelmsson, 2013). Undersøgelsen var en del af et større studie, hvor der også

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

blev lavet faktiske målinger af indeklimaet. Undersøgelsen vedrørte kun voksne,

der boede i flerfamiliehuse / lejligheder. Undersøgelsen blev lavet som en spør-

geskemaundersøgelse, med spørgeskemaer udsendt som almindelig, fysisk

post. Spørgeskemaet bestod af 35 spørgsmål, og det lykkedes at få over 5.000

besvarelser.

I undersøgelsen var fokus på sammenhængen mellem overordnet tilfredshed og

tilfredshed med termisk komfort, atmosfærisk komfort og akustisk komfort.

Man opstillede desuden en sammenhæng mellem overordnet tilfredshed og

oplevede indeklimaproblemer: For varmt, for koldt, ustabil temperatur, træk,

indelukket luft, tør luft, ubehagelig lugt, støv, statisk elektricitet, cigaretlugt,

støj.

Undersøgelsen viste, at det der influerer mest på den samlede oplevelse af

komfort i boligen er: træk, støv, og for lav temperatur.

De fandt endvidere, at typen af problemer var afhængig af opførelsesåret for

bygningerne. For bygninger fra før 1960 var der problemer med træk, bygninger

opført mellem 1961-1975 havde problemer med termisk komfort. I bygninger

fra 1976-1985 var der problemer med luftkvaliteten, i bygninger fra 1986-1995

var der indelukket og problemer med støv, og i nye bygninger fra mellem 1996-

2005 var der størst problemer med for lave temperaturer og desuden proble-

mer med dårlig lugt og indelukket luft.

Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem tilfredshed og personernes

alder, og hvor meget de var hjemme. Jo ældre og jo mere man er hjemme, jo

mere utilfreds er man.

Selvom de fandt en sammenhæng mellem overordnet komfort og en række

parametre og problemer, er det vigtigt at anføre, at en del af den overordnede

komfort ikke er afhængig af nogle af disse og altså afhænger af andre ting. Bl.a.

blev visuel komfort ikke medtaget i undersøgelsen, hvilket det tidligere omtalte

danske studie viste var vigtigt.

Dansk/europæisk undersøgelse af boligrenoveringer og energimærker

I forbindelse med at der er indført energimærker i hele EU, er der blevet lavet

en undersøgelse af, hvordan energimærket bruges i forbindelse med renoverin-

ger, og om folk stoler på det. Ud fra samme undersøgelse er der også lavet for-

slag til forbedringer af energimærkningsordningen (Christensen & Gram-

Hanssen, 2011; Gram-Hanssen & Christensen, 2011).

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

I forbindelse med undersøgelsen blev 10.000 husstande i Danmark kontaktet -,

husstande som alle havde fået lavet et energimærke indenfor de seneste 6-24

måneder. Af dem udfyldte 757 et online-spørgeskema. De, der besvarede spør-

geskemaet, afspejlede den danske befolkningssammensætning.

Undersøgelsen viste, at energimærket har meget lille indflydelse på, om der

laves forbedringer på boligen (ikke kun energieffektive), og at folk ikke er øko-

nomisk rationelle, når de tager stilling til, hvilke forbedringer der skal laves.

Udover en række baggrundsspørgsmål blev der spurgt til:

Oplevelsen af komforten i deres hus

Tidligere forbedringer og planlagte fremtidige forbedringer

Generel opmærksomhed på miljøvenlig opførsel

Dem der blev spurgt fik at vide, at undersøgelsen handlede om komfort, og

energimærket blevet således ikke specifikt nævnt.

De forbedringer folk havde lavet, var i høj grad forbedringer, der ikke havde til

formål at minimere energiforbruget, fx udskiftning af køkken og bad. Sås der

udelukkende på forbedringer, der var energirelaterede, så havde 25 % skiftet

vinduer, 22 % øget loftisoleringen og 19 % havde udskiftet varmekilde.

Dem der havde lavet forbedringer blev bedt om på en skala fra 1 til 5 (”ikke

vigtigt overhovedet” til ”meget vigtigt”) at markere, hvilke årsager, der var de

vigtigste for, hvorfor de havde lavet forbedringen. Her svarede 53 % at de havde

gjort det for at forbedre komforten i deres hjem, 40 % for at reducere energi-

udgifterne, 40 % for at gøre hjemmet mere energieffektivt, 30 % for at få et

pænere hjem og 12 % for at øge værdien af deres bolig.

I undersøgelsen fandt man, at energiforbedringer ikke adskiller sig fra andre

forbedringer af boligen, når det kommer til, hvorfor man laver dem.

3.2 Teoretiske forventninger til undersøgelsens resultater

Der er i undersøgelsen spurgt ind til en række forskellige energirenoveringstil-

tag, og hvordan respondenterne har oplevet, at energirenoveringen har påvir-

ket komforten i deres hjem. I dette afsnit gennemgås hvordan energirenove-

ringstiltagene teoretisk forventes, at de påvirker komforten i boligerne.

Udskiftning af døre/vinduer samt øvrig tætning af boligen

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Udskiftning af døre og vinduer forventes at føre til lavere energiudgifter frem-

over, fordi isoleringen i nye vinduer er bedre, og samtidig øges boligens tæthed.

Dette forventes også at føre til bedre varmeforhold i boligen, da der ikke i

samme grad vil opleves kuldenedfald

ved vinduerne, ligesom den højere over-

fladetemperatur af ruderne vil medvirke til færre problemer med kuldestråling

hvilket også kan

opleves

som træk. Ved at minimere disse gener forventes nogle

også at opleve at få større brugbart areal i hjemmet, da det vil være muligt at

møblere helt ud til vinduerne uden risiko for kuldestråling og lignende.

Den øgede tæthed forventes dog også at medføre, at luftkvaliteten i boligen i

nogle tilfælde forringes, da det i højere grad er op til beboerne at sørge for at

etablere et luftskifte enten gennem udluftning eller ved at installere et ventila-

tionsanlæg.

Udskiftning af døre og vinduer forventes at kunne reducere infiltrationen i boli-

gen. Infiltration er ukontrollabelt luftskifte gennem klimaskærmen, hvor der

ikke er mulighed for at varmegenvinde. Nye vinduer kan endvidere i visse til-

fælde medvirke til at reducere støj udefra, og det samme gælder for øvrig tæt-

ning af boligen.

Endelig forventes det, at nye vinduer og døre har størst indflydelse på den visu-

elle komfort i boligen. De vil som oftest medføre et større lysindfald og dermed

også større varmeindfald. Det forventes dog, at de fleste vil opleve dette som

positivt, da varmeindfaldet er størst om vinteren, hvor solen står lavt.

Øget isolering af klimaskærmen

En forøgelse af klimaskærmens isolering vil minimere behovet for opvarmning

og dermed energiudgifterne, ligesom det kan medvirke til at holde boligen køli-

gere i perioder med høje udetemperaturer.

En bedre isolering forventes desuden at nedsætte temperatursvingninger, kul-

destråling og træk på grund af kuldenedfald mindskes. Som for udskiftning af

vinduer kan det medføre større brugbart areal i hjemmet, da det i højere grad

bliver muligt at møblere tættere på væggen. Øget isolering kan også medføre,

at man vælger at opvarme en større del af hjemmet, da udgiften pr. øget grad

indendørstemperatur er lavere. Det kaldes en rebound-effekt.

Kuldenedfald: Vinduets kolde overflade nedkøler luften ved vinduet, som herefter falder ned fordi kold luft

er tungere end varm luft.

Kuldestråling: Påvirkning fra en kold overflade i et ellers varmt rum.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Har man valgt at udføre indvendig isolering af ydervægge, vil man også kunne

opleve at få færre brugbare kvadratmeter i boligen, men til gengæld vil indven-

dige overfladetemperatur hæves, hvorved risikoen for kondens og skimmel

reduceres. Dog vil mere isolering kunne medføre at boligen bliver for tæt, hvor-

ved komfortniveauet faktisk falder, fordi boligen bliver for varm.

Udskiftning af varmekilde

I de fleste tilfælde forventes en udskiftning af boligens fyr eller anden varmekil-

de alene at påvirke energiudgifterne, da en nyere model som regel er mere

energieffektiv, og typisk har bedre styring. Denne besparelse kan nogle dog

vælge at veksle til en generel lidt højere temperatur i hjemmet – dvs. den oven-

fornævnte rebound-effekt. Såfremt den gamle varmekilde ikke er tilstrækkelig i

størrelse, vil en udskiftning til en model med større ydelse kunne medføre bed-

re termisk komfort. En ny model kan også fylde mindre, og dermed give mere

plads, men ellers forventes der ikke nogen sammenhæng med komforten.

Installering af brændeovn skiller sig dog ud i den sammenhæng, da den i højere

grad påvirker resten af huset, hvis ikke der er installeret separat indtag direkte

til brændeovnen. Brændeovnen har brug for luft til forbrændingen, og denne

hentes i de fleste tilfælde fra den opvarmede indeluft. Dermed skabes der et

undertryk i boligen, hvilket øger infiltrationen af kold luft i de omkringliggende

rum. Den øgede infiltration kan på den ene side skabe en bedre luftkvalitet i

hjemmet, men samtidig tilfører brændeovnen partikler til indeluften, så luftkva-

liteten forringes. Brændeovnen kan desuden medføre områder i rummet, hvor

der bliver for varmt, og dermed mindskes antallet af brugbare kvadratmeter

(Realea A/S et al., 2010).

Ventilationsanlæg

Installation af et ventilationsanlæg kan både medføre højere og lavere energi-

udgifter. Luftskiftet i boligen bliver mere kontrolleret og der er mulighed for

varmegenvinding. I mange tilfælde vil der dog også være tale om at luftskifterne

forøges, og dermed er der en større luftmængde, der skal varmes op.

Ventilationsanlæg medvirker til bedre atmosfærisk indeklima og forventes at

mindske problemer med kondens, skimmel og dårlig lugt. Samtidig kan de dog

støje.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

4 HUSSTANDENES KOMFORTFORBEDRINGER SOM

FØLGE AF ENERGIRENOVERING

I dette kapitel undersøges sammenhængen mellem energirenoveringer og re-

spondenternes oplevelse af komfortforbedringer i boligen. Komfortforbedrin-

gerne er målt ved tre forskellige indikatorer:

1) Husstandenes ændrede tilfredshed med boligens indeklima

2) Husstandenes oplevede adfærdsændringer

3) Den direkte effekt af energirenoveringerne

Alle tre indikatorer peger hver for sig på respondentens oplevelse af ændringen

i komforten i forhold til en gennemført energirenovering. Den bagvedliggende

antagelse er, at en gennemført energirenovering vil få alle tre indikatorer til at

slå ud i samme retning, det værende sig som enten en forbedring eller forvær-

ring af indeklimakomforten. Komfortændringer er målt som forbedringer eller

forværringer af temperaturforhold, luftkvalitet, lysforhold og støjniveau.

I de følgende tre afsnit undersøges de tre indikatorers sammenhæng med ener-

girenoveringer isoleret fra hinanden. I det fjerde afsnit undersøges, hvorvidt der

er en sammenhæng mellem de tre indikatorer, og om indikatorerne peger i

samme retning og dermed bidrager til at bekræfte effekten af energirenoverin-

ger.

4.1 Energirenovering og tilfredshed med indeklimaet

I dette afsnit undersøges den første indikator, ændringen i respondenternes

tilfredshed med indeklimaet som følge af energirenoveringen. Tilfredsheden

udtrykker den oplevelse, som den enkelte beboer har af husets temperaturfor-

hold, luftkvalitet, lyde og støjforhold. Det antages, at jo mere positiv en ændring

i tilfredsheden med indeklimaet respondenten har oplevet efter renoveringen i

forhold til før, des mere har energirenoveringen forbedret husstandens inde-

klimamæssige komfort.

I figur 5 nedenfor er det illustreret, hvor stor en andel af respondenterne der

har oplevet hhv. en forbedring (grønt område), ikke har oplevet nogen effekt

(gult område) eller oplevet en forværring (rødt område) af indeklimaet fra før til

efter energirenoveringen.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Figur 5.

Tilfredshed med indeklimaet som følge af energirenoveringen, fordelt på typen af indeklima.

Note: De grønne dele af søjlerne repræsenterer respondenter, der har opnået en øget tilfredshed

med komforten fra før energirenoveringen til efter (som minimum bevæget sig et point op på

skalaen fra 0-10). De gule dele af søjlerne viser respondenter, der hverken er blevet mere eller

mindre tilfredse med komforten fra før til efter energirenoveringen (ikke har rykket sig på skalaen

fra før til efter). De røde viser respondenter, der er blevet mere utilfredse med komforten fra før

energirenoveringen til efter (som minimum har bevæget sig et point ned på skalaen).

66 % af respondenterne i undersøgelsen svarede, at de i dag samlet set oplever

et forbedret indeklima i forhold til før energirenoveringen. 31 % har hverken

oplevet en forbedring eller

SÅDAN HAR VI BEREGNET ÆNDRINGER I TILFREDSHEDEN

Respondenten er blevet bedt om at svare på sin tilfredshed med indeklimaet

i fem følgende kategorier: ”samlet set”, ”temperaturen”, ”luftkvaliteten”,

”lyde og støj” og ”lyset”. Der er blevet spurgt om tilfredsheden både før og

efter energirenoveringen på en skala fra 0 (lav tilfredshed med det givne

forhold) til 10 (høj tilfredshed med det givne forhold). Disse to besvarelser

(før og efter) er sammenholdt med hinanden, for at finde ændringen i re-

spondentens tilfredshed. Det har givet en ændringsvariabel med et teoretisk

udfaldsrum for hver respondent fra -10 (hvis respondenten har været meget

tilfreds (svaret 10) med det givne forhold før renoveringen og været meget

utilfreds (svaret 0) med det givne forhold efter renoveringen) til +10 (hvis re-

spondenten har været meget utilfreds (svaret 0) med det givne forhold før

renoveringen og været meget tilfreds (svaret 10) med det givne forhold efter

renoveringen).

Efterfølgende er det blevet opgjort, hvor stor en andel af respondenterne,

der har oplevet en forbedring af det givne forhold efter energirenoveringen

(ændring > 0), ikke har oplevet nogen ændring (ændring = 0) eller oplevet en

forværring af det givne forhold efter energirenoveringen (ændring < 0).

Energirenoveringerne har

haft mindst betydning for

respondenternes opfattel-

se af lysforholdene i boli-

gen. Kun 25 % har oplevet,

at lysforholdene er blevet

bedre efter energirenove-

ringen. 68 % af responden-

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

en forværring, imens 3 %

direkte har oplevet en for-

værring.

Det er særligt i forhold til

temperaturen,

man

har

oplevet en forbedring. 73

% af respondenterne har

oplevet, at temperaturen i

huset er blevet bedre efter

energirenoveringen

før.

end

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

terne har ikke oplevet nogen effekt af energirenoveringen på lysforholdene i

boligen.

Ovenstående viser en klar overvægt af respondenter, der har oplevet et forbed-

ret indeklima som følge af energirenoveringer i forhold til forværringer. Der er

især en tydelig sammenhæng mellem energirenoveringer og bedre temperatur-

forhold i boligerne, men også i forhold til luftkvalitets-, støjforhold og lysforhold

peger besvarelserne i retning af, at man har oplevet en forbedring – om end for

lysforholdene mindre tydelig.

Dog skal det fremhæves, at i en tredjedel af husstandene var der samlet set ikke

nogen ændring i tilfredsheden med indeklimaet som følge af energirenoverin-

gen. Når der ses bort fra temperaturforhold, er der endda en overvægt af hus-

stande, som ikke oplevede nogen ændring i tilfredsheden. Det er altså værd at

notere sig, at mange energirenoveringer ikke påvirker respondenternes oplevel-

se af indeklimaet i hverken den ene eller den anden retning.

4.2 Energistandard og ændret adfærd

I forrige afsnit behandledes sammenhængen mellem energirenovering og hus-

standenes tilfredshed med indeklimaet. I dette afsnit undersøges om denne

sammenhæng afspejles i en ændret indeklimarelateret adfærd. Der tænkes her

på, om man i mere eller mindre grad gør noget aktivt for at regulere indeklima-

et efter energirenoveringen i forhold til før - som fx at stille på radiatorer eller

åbne for vinduer. Antagelsen bag er, at jo mindre man aktivt gør ting for at re-

gulere indeklimaet/komfortniveauet i boligen, desto bedre og mere komforta-

belt er indeklimaet.

Undersøgelsen viser, at for hvert adfærdsrelateret spørgsmål har i gennemsnit

25 % af respondenterne svaret i en retning, der indikerer en indeklimaforbed-

ring. 66 % har ikke oplevet nogen ændring og 9 % har indikeret en forværring af

indeklimaet. Adfærdsspørgsmålene peger altså i samme retning som vurderin-

gen ud fra ændringer i tilfredsheden. Nemlig at markant flere har oplevet en

indeklimaforbedring end det modsatte.

Resultaterne er opsummeret i figuren nedenfor. Yderst i figuren fremgår de

enkelte adfærdsspørgsmål. Figuren skal læses i forhold til hvert spørgsmål, så-

ledes at det yderste, røde område indikerer, hvor stor en andel af responden-

terne der hyppigere har foretaget den givne handling efter energirenoveringen i

forhold til før (udtryk for et forværret indeklima). Det inderste, grønne område

indikerer, hvor stor en andel af respondenterne der sjældnere har foretaget den

givne handling (udtryk for et forbedret indeklima). Den midterste, orange farve

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

indikerer andelen af respondenter, der hverken har foretaget handlingen hyp-

pigere eller sjældnere (udtryk for at man ikke har oplevet nogen ændring i inde-

klimaet på den givne parameter).

Figur 6.

Spindelvævsdiagram over energirenoveringens adfærdseffekt.

Eksempelvis ses øverst oppe, at små 50 % af respondenterne sjældnere stiller

på radiatorer eller gulvvarme efter energirenoveringen i forhold til før (udtryk

for et forbedret indeklima). Lidt over 50 % af respondenterne stiller hverken

oftere eller mere sjældent på radiatorer og gulvvarme. En meget lille andel stil-

ler oftere på radiatorerne eller gulvvarmen efter energirenoveringen i forhold til

før.

Som det fremgår af figuren, er ændringerne tydeligst at se inden for den ad-

færd, der relaterer sig til temperaturen i boligen, hvilket formentlig hænger

sammen med den større andel af renoveringer, der kan henføres til varmefor-

bedringer (se figur 8).

Af den adfærd der relaterer sig til temperaturforholdene, oplevede flest forbed-

ringer i forhold til justering af beklædning og behov for at regulere rummenes

varmekilde, dvs. radiatorer og gulvvarme. Ca. halvdelen oplevede, at de mere

sjældent tog ekstra tøj på for at holde varmen og 45 % regulerede mere sjæl-

dent på varmen. Næsten en tredjedel oplevede endvidere, at de mere sjældent

undgik nogle af boligens rum på grund af temperaturen. Kun en meget lille

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

gruppe på mellem 2-4 % oplevede en forværring inden for disse tre adfærdspa-

rametre. Til gengæld oplevede lige mange respondenter (17-18 %), at de oftere

hhv. mere sjældent åbnede vinduer og døre for at regulere temperaturen.

Sammenhængen mellem boligstandard og det luftkvalitetsmæssige indeklima

er mere uklar vurderet ud fra ændret adfærd. Markant flere i undersøgelsen (29

%) oplevede, at de hyppigere åbnede vinduer og døre for at lufte ud efter ener-

girenoveringen end før. Kun 7 % oplevede dette sjældnere. Dette kan skyldes,

at energirenoveringen har ført til en mere tæt bolig, hvilket har mindsket det

naturlige luftskifte ved infiltration. Til gengæld var der flere (14 %) som opleve-

de at de sjældnere skulle regulere på ventilationen. Kun 4 % oplevede det hyp-

pigere.

Endelig undersøgtes ændringerne i adfærd i forhold til lys. Her var der to para-

metre – henholdsvis om beboernes trak gardiner eller persienner for, for at

holde dagslys ude, og om de tændte elektrisk lys i dagtimerne for at få nok lys i

hjemmet. Begge parametre viste en større gruppe, der havde oplevet en positiv

adfærdsændring frem for det modsatte.

Gennemgangen af de enkelte spørgsmål viser, at sammenhængen mellem

energirenovering og ændring i indeklimarelateret adfærd i de undersøgte hus-

stande er tydeligst for temperaturen og mest tvetydig i forhold til luftkvaliteten.

Da energirenoveringerne i høj grad har været relateret til de temperaturmæssi-

ge forhold i boligen, overrasker dette ikke.

Vurderet ud fra den samlede andel af negative og positive ændringer i indekli-

marelateret adfærd, peger resultatet på, at der er en overvejende positiv sam-

menhæng mellem energirenovering og husstandenes indeklima. Sammenhæn-

gen fremstår ikke ligeså tydelig, som det var tilfældet i forhold til den oplevede

tilfredshed med indeklimaet, men det skyldes formentlig primært, at respon-

denterne er blevet bedt om at forholde sig til flere specifikke parametre. Man

kan med andre ord godt have oplevet en generel forbedring i temperaturen,

uden det nødvendigvis har ændret folks adfærd. Det forklarer, hvorfor der i

gennemsnit er 66 % af respondenterne der ifølge adfærdsspørgsmålene ikke

har ændret adfærd, i sammenligning med de kun i gennemsnit 33 %, der ikke

har oplevet en ændret tilfredshed. Det forklarer endvidere, hvorfor der er bety-

deligt flere - 66 % - der ikke har ændret adfærd, i forhold til de 55 % der ikke har

oplevet nogen effekt, som det ses i næste afsnit.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

4.3 Energistandard og oplevet effekt

Det tredje ben i afdækningen af sammenhængen mellem energistandard og

indeklima omfatter, hvordan beboerne oplever effekten af en energirenovering

på indeklimaet i forhold til en række nærmere specificerede forhold. I dette

afsnit undersøges om denne effektmæssige sammenhæng kan spores. Også her

er antagelsen bag analysen, at hvis man sjældnere oplever det givne forhold

(eksempelvis støjgener) efter energirenoveringen i forhold til før, har energire-

noveringen gavnet husstandens indeklima og dermed komfortniveauet.

I figuren herunder ses den oplevede effekt, fordelt på de fire indeklimaområder.

Figur 7.

Oplevelsen af energirenoverings effekt på indeklimaet

Det grønne felt illustrerer den andel af husstandene, som har oplevet den inde-

klimamæssige effekt sjældnere som følge af en energirenovering, svarende til

en forbedring af indeklimaet. Tilsvarende illustrerer det orange felt, andelen af

husstande som ikke har oplevet en effekt. Endelig illustrerer det røde felt de

husstande, som oplever den givne indeklimarelaterede effekt hyppigere efter

energirenoveringen i forhold til før, svarende til en forværring af indeklimaet.

Som det fremgår, er det ikke overraskende på de temperaturrelaterede forhold,

at respondenterne har oplevet den største effekt – i overensstemmelse med

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

resultaterne fra de to andre spørgemetoder. Respondenterne har især oplevet

reduceret træk, eller at det har været mindre koldt efter energirenoveringen.

Således forekom træk sjældnere i 61 % af alle husstandene efter energirenove-

ringen i forhold til før. I 56 % af husstandene oplevede man mere sjældent, at

der var en ustabil og svingende temperatur, og i 53 % at der mere sjældent var

kolde vægge.

Hele 22 % af de adspurgte mente omvendt, at energirenoveringen havde forår-

saget, at de hyppigere oplevede, at det var for varmt i huset. Det er bemærkel-

sesværdigt, og et gennemgående træk på tværs af spørgemetoder, at energire-

noveringerne ofte kan påvirke temperaturen i negativ retning, dels ved at huset

som tidligere nævnt bliver for tæt og dels altså nu for varmt.

Mellem 32 – 37 % af alle adspurgte oplevede positive effekter på luftkvaliteten,

herunder nedsættelse af indendørs fugt, dårlig lugt, følelsen af indelukkethed,

og skimmelsvamp. En særlig stor positiv effekt kunne måles på reduktionen af

kondens på vinduerne, som hele 44 % kunne nikke genkendende til. Det var til

gengæld kun hver fjerde, der oplevede mindre tør luft. Det stemmer dog fint

overens med, at dette er den eneste af de nævnte gener, som ikke kan afhjæl-

pes med ventilation.

Der var i undersøgelsen en markant større gruppe, som havde oplevet forbed-

ringer af lydforholdene fremfor lysforholdene. Næsten hver tredje i undersøgel-

sen - 32 % - havde oplevet forbedringer med hensyn til støj. Til sammenligning

havde 18-21 % oplevet forbedringer af lysforholdene, herunder reduktion af

skarpt lys eller mere naturligt lys.

Vurderet ud fra andelen af respondenter, der har oplevet negative hhv. positive

ændringer i de spørgeskemaet definerede forhold, peger resultaterne samlet

set i retning af en positiv sammenhæng mellem energirenoveringer og boligers

indeklima – altså i samme retning som i de forrige to kapitler.

Dog skal det fremhæves, at i forhold til de fleste spørgsmål oplevede et flertal af

respondenterne (i gennemsnit 55 %) ikke en effekt på de anvendte indikatorer.

Som tidligere nævnt skyldes det dog i høj grad, at der er blevet spurgt så speci-

fikt ind til en række af forholdene. De fleste respondenter har kun oplevet en

forbedring på en række af forholdene, men stadig oplevet en samlet forbedring

af indeklimaet.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

4.4 Sammenhængen mellem tilfredshed med indeklimaet, ændret adfærd

og oplevet effekt

I analysen er der anvendt tre måder til at spørge ind til det samme:

1) Respondenternes ændrede tilfredshed med boligens indeklima fra før

til efter energirenoveringen

2) Respondenternes adfærdsændringer fra før til efter energirenoveringen

3) Betydningen af energirenoveringen på respondenternes oplevelse af en

række konkrete, indeklimarelaterede forhold

Alle tre spørgeteknikker forsøger at afdække respondenternes oplevelse af in-

deklimaforbedringer, men på forskellige måder. Hvis de tre metoder alle ind-

fanger forskellige facetter af det samme, ville man forvente en relativt stærk

korrelation imellem besvarelserne på tværs af de tre spørgemetoder. Hvis en

person eksempelvis svarer, at han er blevet mere tilfreds med varmen, vil det

forventes, at han oftest også svarer, at han sjældnere oplever, at det er for

varmt eller for koldt, og at der sjældnere er behov for fx at stille på radiatorter-

mostater eller justere beklædningen.

I tabel 2 er opstillet en korrelationstabel imellem den generelle ændring i til-

fredsfreden med varmen i boligen og ændringen i de adfærdsparametre og

effekter, der direkte relaterer sig til varmen/temperaturen.

Formålet er at undersøge, om de tre spørgemetoder korrelerer. Hvis der er en

god korrelation, underbygger det validiteten af analysen. Det vil med andre ord

sige, at respondenterne svarer ens på den oplevede forbedring af indeklimaet,

uanset hvordan de bliver spurgt, og det vil dermed være sandsynliggjort, at

undersøgelsen indfanger respondenternes oplevelse af et forbedret indeklima.

I kolonnen under ”Korrelationskoefficient” fremgår korrelationskoefficienten.

Denne kan teoretisk variere fra -1 til 1, hvor -1 indikerer en perfekt, negativ

sammenhæng imens 1 indikerer en perfekt, positiv sammenhæng. Hvis der

eksempelvis ud for ”Stiller på radiatorer og gulvvarme” havde stået ”-1”, havde

det indikeret, at samtlige af de respondenter der i undersøgelsen havde svaret,

at de generelt var blevet mere tilfredse med varmen efter energirenoveringen i

forhold til før, også havde svaret af de efter energirenoveringen stillede mindre

på radiatorer og gulvvarme.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Tabel 2.

Korrelation mellem respondenternes besvarelser om ”tilfredshed med varmen” og deres

besvarelser om ”adfærdsændringer” og ”oplevede effekter”

Korrelations-

koefficient

-0,26**

Adfærd/oplevet effekt

Fortolkning af resultatet

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

stiller på radiatorer og gulvvarme.

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

tager ekstra tøj på for at holde varmen.

Resultatet er ikke statistisk signifikant og kan

derfor skyldes tilfældighed. Der er derfor ikke

grundlag for at fastlægge, om renoveringer der

giver større tilfredshed med boligens varme, også

gør, at vinduer eller døre oftere eller mere sjæl-

dent åbnes fordi det er for varmt.

Resultatet er ikke statistisk signifikant og kan

derfor skyldes tilfældighed. Der er derfor ikke

grundlag for at fastlægge, om renoveringer der

giver større tilfredshed med boligens varmefor-

hold, også gør, at beboerne sjældnere undgår

ophold i nogle af boligens rum, fordi det er for

varmt.

Resultatet er ikke statistisk signifikant og kan

derfor skyldes tilfældighed. Der er derfor ikke

grundlag for at fastlægge, forholdet mellem

beboernes større tilfredshed med boligens varme-

forhold, og hvor hyppigt de oplever at det er for

varmt indendørs som følge af deres renovering.

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

oplever, at det er for koldt

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

oplever ustabile og svingende tempera-

turer

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

oplever kolde vægge

Der er en tendens til, at personer, der er mere

tilfreds med det varmemæssige indeklima,

mere

sjældent

oplever, at det er fodkoldt.

Stiller på radiatorer og gulvvar-

Tager ekstra tøj på for at holde

varmen – fx hjemmesko, strøm-

per eller et tæppe

Ændret adfærd

-0,40**

Åbnet vinduer eller døre, fordi

det var for varmt

0,01

Undgår ophold i nogle af boli-

gens rum, fordi det var for varmt

-0,17

Oplever at det er for varmt

0,04

Ændret oplevet effekt af

indeklimaet

Oplever at det er for koldt

-0,38**

Oplever ustabile og svingende

temperaturer

-0,36**

Oplever kolde vægge

-0,34**

Oplever at det er fodkoldt

-0,30**

* Signifikant på 0,9-niveauet, ** Signifikant på 0,95-niveauet, *** Signifikant på 0,99-niveauet.

Note: Et positivt parameterestimat indikerer, at personer der har oplevet en forbedret tilfredshed

med det varmemæssige indeklima, har gjort tingene/oplevet forholdene oftere. En negativ sam-

menhæng indikerer, at personer der har oplevet en forbedret tilfredshed med varmen generelt,

har gjort tingene/oplevet forholdene sjældnere.

Der er ikke nogen direkte, substantiel betydning af korrelationskoefficienter,

der befinder sig imellem -1 og 1. Det interessante er derfor primært, om korre-

lationskoefficienten har det rigtige fortegn, og om korrelationen er signifikant

(markeret med stjerner). I udgangspunktet ville man forvente, at alle korrelati-

oner var negative – det vil sige, at der generelt var en tendens til, at de perso-

ner, der svarede, at de var blevet mere tilfredse med varmen, også udførte giv-

ne handlinger (eksempelvis at tage ekstra tøj på) eller oplevede en given effekt

(eksempelvis at det var for koldt) sjældnere.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Hvis man skal konstatere, at der reelt er en sammenhæng mellem spørgemeto-

derne, må det imidlertid også forventes, at korrelationen på tværs af spørgsmål

i de fleste tilfælde er statistisk signifikant. Hvis en korrelation er statistisk signi-

fikant, indikerer det, at vi kan være rimeligt sikre på, at korrelationen ikke er

tilfældig, og at der rent faktisk er en sammenhæng. Tre stjerner (***) indikerer

den største grad af sikkerhed, to stjerner (**) indikerer den næststørste grad af

sikkerhed og én stjerne (*) indikerer den tredjestørste grad af sikkerhed. Hvis

der ingen stjerne(r) er ud for resultatet, er resultatet ikke signifikant på mini-

mum 0,9-niveauet, og der er derfor stor risiko for, at resultatet skyldes statistisk

tilfældighed.

Det fremgår af tabellen ovenfor, at der generelt er en god korrelation imellem

de tre spørgemetodikker. De fleste korrelationskoefficienter går i den forvente-

de retning (er negative) og de fleste korrelationer er signifikante. Eksempelvis

ses der en tydelig tendens til, at dem der svarer, at de har oplevet en generel

forbedring af varmen også svarer, at de sjældnere stiller på radiatorer og gulv-

varme, sjældnere tager ekstra tøj på for at holde varmen og sjældnere undgår

ophold i nogle af boligens rum, fordi det var for varmt (indikeret ved et negativt

parameterestimat). Samtidig ses det, at samme gruppe sjældnere synes, at det

er for koldt, sjældnere synes at der er ustabile og svingende temperaturer,

sjældnere oplever kolde vægge, og sjældnere oplever at der er fodkoldt. Det

ses, at for de to spørgsmål hvor korrelationskoefficienten opfører sig anderle-

des end forventet (er positiv) er resultatet ikke statistisk signifikant.

Umiddelbart er der altså relativt god konsistens mellem respondenternes svar,

uafhængigt af om de bliver spurgt på den ene eller den anden måde. Det skal

understreges, at der ikke forventedes en nærperfekt sammenhæng. Det skyl-

des, at det at en respondent har oplevet en generel forbedring af varmen, ikke

nødvendigvis kommer til udtryk i de specifikke handlinger eller effekter, der

bliver spurgt ind til. Det er eksempelvis ikke givet, at en person, fordi han ople-

ver en generel forbedring i varmen, ikke længere undgår specifikke rum, fordi

det er for varmt/koldt, men i stedet oplever forbedringerne i varmen på andre

måder.

Ovenstående tabel omhandler dog udelukkende generel forbedring af varmen

og de relaterede adfærds- og effektspørgsmål. Sammenhængen mellem generel

forbedring af luftkvaliteten, lyde og støj og lys er vedlagt i bilag 2. Som det

fremgår af bilaget, er der også her en retningsmæssigt rimelig entydig, men dog

noget svagere sammenhæng.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Det fremgår således, at folk der er blevet mere tilfredse med luftkvaliteten ge-

nerelt, sjældnere føler det indelukket og sjældnere oplever, at det er fugtigt.

Ligeledes er der en relativt stærk korrelation i forhold til lyd, således at de re-

spondenter, der har svaret at de er blevet mere tilfredse med lyd- og støjni-

veauet, også typisk svarer at de sjældnere oplever støjgener. For lys fremgår

det, at de respondenter der har svaret, at de generelt er blevet mere tilfredse

med lyset i hjemmet, også typisk sjældnere har tændt elektrisk lys i dagtimerne

og mere sjældent oplever for lidt lys i dagtimerne. For luft er sammenhængen

imidlertid insignifikant for 5 af 8 spørgsmål, og for lys er sammenhængen insig-

nifikant for 2 af 4 spørgsmål.

Overordnet er der dog i de fleste tilfælde relativt gode korrelationer på tværs af

spørgemetoder, og sammenhængen går i den forventede retning. At svarene i

nogle tilfælde er insignifikante kan skyldes, at respondenternes øgede, generel-

le tilfredshed bare sjældent giver sig til udtryk i netop disse adfærdsændringer

eller effektoplevelser, samt modsatrettede tendenser hvor nogle energirenove-

ringer faktisk risikerer at have negativ betydning for indeklimaet (eks. at boligen

ved energirenovering kan blive for tæt og dermed for varm).

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

5 KOMFORT OG ENERGIRENOVERINGSMETODER

Givet den relativt gode korrelation, og givet at de generelle spørgsmål må for-

ventes at give det bedste samlede billede af respondenternes komfortoplevelse

ved energirenoveringen, analyseres der i de følgende, uddybende afsnit udeluk-

kende på sammenhængen mellem ændringer i den generelle opfattelse af inde-

klimaet (”Hvor tilfreds var du generelt med indeklimaet/med varmen/med luft-

kvaliteten/med lyset/med lyden før/efter energirenoveringen?). Det må jf.

ovenstående forventes, at de sammenhænge der findes her, i høj grad også ville

være blevet fundet, hvis der var taget udgangspunkt i spørgsmålene om ad-

færdsændringer eller ændret oplevelse af specifikke indeklimaforhold.

De energirenoveringer, der er blevet foretaget, omfatter navnligt renovering af

boligernes klimaskærm og installation af energisystem, ventilation og tempera-

turregulerende foranstaltninger. I dette afsnit undersøges, hvordan disse for-

skellige typer af energirenoveringer har indflydelse på husstandenes efterføl-

gende komfortoplevelse. Som det fremgik af afsnit 3.2, var det forventningen,

at effekten af energirenoveringer på indeklimaet ville være forskellig, alt efter

hvilke energirenoveringstyper, respondenterne havde fået gennemført.

I figur 8 ses husstandenes tilfredshed med komforten i forhold til typen af ener-

girenovering, der er foretaget. Bemærk, at den samme husstand kan have fore-

taget mere end én type renovering.

Som tidligere viser det grønne areal respondenter, der har oplevet en forbed-

ring af indeklimaet efter energirenoveringen. Det gule areal viser respondenter,

der ikke har oplevet nogen ændring. Det røde areal viser respondenter, der har

oplevet en forværring af indeklimaet. De grå søjler yderst til højre viser antallet

af respondenter.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Figur 8.

Tilfredshed med indeklimaet fordelt på renoveringstype

Det fremgår, at de hyppigste renoveringstyper er udskiftning af vinduer og døre,

isolering af loftet og isolering af ydervæggene. Dette stemmer overens med de

energirenoveringstiltag, der også var de mest udførte i en tidligere undersøgel-

se om betydningen af energimærkning på energirenoveringer (Christensen &

Gram-hanssen, 2011). Her kunne de også vise, at der var markant flere der iso-

lerede loftet i huse fra før 1971 i forhold til nyere huse. Dette sandsynliggør, at

det er lykkes at få fat i et tilsvarende bredt udvalg af husstande med energire-

noveringer, og at der ikke har været en skævvridning af data, som man måske

kunne have frygtet, da nogle typer beboere måske kan have været ”bedre” til at

indhente penge fra energirenoveringsordningen end andre.

Der er altså i høj grad tale om klimaskærmsrenoveringer. Det fremgår endvide-

re, at de fleste typer af energirenoveringer har ført til større tilfredshed med

indeklimaet. Det bemærkes imidlertid også, at nogle renoveringstyper kun sjæl-

dent resulterer i indeklimaforbedringer. Det gælder især installation af solfan-

gere eller solceller, fjernvarme og varmepumpe. Det stemmer overens med,

hvad man ville forvente teoretisk, da der kun er tale om en ændring i energikil-

de (se afsnit 3.2).

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Billedet kan være forstyrret af, at en del af respondenterne har gennemført

mere end én type energirenovering. Hvis eksempelvis en respondent både har

fået installeret solceller og samtidig fået skiftet vinduer, vil vedkommende må-

ske have oplevet en forbedret temperatur i hjemmet. Det vil i figuren give sig

udslag i et forbedret indeklima ud for både ”Udskiftet vinduer eller døre”, samt

ud for ”Installeret solfangere eller solceller”, men hvis det forbedrede indeklima

reelt skyldes, at der er blevet installeret nye vinduer, giver det et misvisende

billede af effekten for indeklimaet af at installere solceller.

I krydstabuleringen nedenfor er det opgjort, hvor mange respondenter der har

gennemført henholdsvis 1, 2, 3, … forskellige renoveringstyper.

Tabel 3.

Summen af respondenter i spørgeundersøgelsen, fordelt på antallet af forskellige

renoveringstyper.

Antal renoveringstyper

Antal respondenter

231

128

Det fremgår, at de fleste kun har gennemført én type energirenovering (231

respondenter), og at de fleste har foretaget relativt få forskellige energirenove-

ringstyper. En enkelt har fået foretaget hele 11 forskellige renoveringstyper.

At nogle respondenter har fået foretaget flere forskellige typer energirenove-

ringer udgør et særligt problem for analysen, hvis der er en systematisk tendens

til, at nogle renoveringstyper hører sammen, således at har man fået foretaget

energirenoveringstype X (eks. isoleret ydervæggene), har man typisk også fået

foretaget energirenoveringstype Y (eks. fået udskiftet vinduer eller døre).

I tabellen på næste side er det opgjort, hvilke typer energirenoveringer, der

bliver foretaget sammen. Tabellen skal læses fra venstre mod højre. Af første

række fremgår det således til eksempel, at af de respondenter, der har angivet,

at de har fået udskiftet vinduer eller døre, har 42 % også fået isoleret loftet. Går

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

man ned i tredje række kan man se at, af dem der har isoleret loftet, har 57 %

også udskiftet døre og vinduer.

Det fremgår, at der i nogle tilfælde er relativt stærk sammenhæng imellem de

renoveringstyper, man har fået gennemført, således at hvis man eksempelvis

har fået installeret ventilationssystem, har man typisk også fået udskiftet vindu-

er eller døre. Imens der i nogle tilfælde er en stærk sammenhæng, er der imid-

lertid aldrig en perfekt sammenhæng, hvorfor man stadig vil kunne spore varia-

tionen i en statistisk analyse – om end med et vist forbehold.

For at lave en uforstyrret illustration af betydningen af energirenoveringer for

respondenternes opfattelse af forbedringen af indeklimaet, er der nedenfor vist

en figur

, hvori der udelukkende indgår de respondenter, der kun har fået fore-

taget én enkelt energirenoveringstype.

Figur 9.

Ændring i tilfredshed med indeklimaet som følge af energirenoveringen, fordelt på

renoveringstype. Kun respondenter, der har fået foretaget én renoveringstype.

Bemærk at alle 231 respondenter, der har fået gennemført én type energirenovering, ikke indgår i illustrati-

onen. Den skyldes, at 28 som har svaret på de indledende spørgsmål om, hvor mange renoveringstyper der

har fået gennemført, men har svaret ”husker ikke” spørgsmål om tilfredsheden med indeklimaet før/efter

energirenoveringen.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Tabel 4.

Typer af energirenoveringer, der bliver foretaget sammen. Røde procentsatser angiver procentsatser under 25%, sorte angiver procentsatser fra 25-50% og grønne angiver

procentsatser større end 50%.

Udskiftet døre eller vinduer

Isoleret loftet

Isoleret gulvet

Isoleret ydervægge

Isoleret andet

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret varmepumpe

Installeret pillefyr

installeret brændeovn

Installeret anden varmekilde

Installeret fjernvarme

Skiftet termostater eller installeret

temperaturstyring

Installeret ventilationssystem

Installeret solfanger eller solceller

Foretaget tilbygning/udvidelse af bolig-

areal

Skiftet tag

Tætnet boligen, udover skift af vinduer

eller døre

Renoveringstype

Udskiftet døre eller vinduer

Tætnet boligen, udover skift af vinduer

eller døre

Isoleret loftet

Isoleret gulvet

Isoleret ydervægge

Isoleret andet

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret varmepumpe

Installeret pillefyr

Installeret brændeovn

Installeret anden varmekilde

Installeret fjernvarme

Skiftet termostater eller installeret

temperaturstyring

Installeret ventilationssystem

Installeret solfanger eller solceller

Foretaget tilbygning/udvidelse af bolig-

Skiftet

areal tag

62 %

57 %

68 %

40 %

55 %

61 %

26 %

22 %

64 %

62 %

50 %

73 %

91 %

27 %

79 %

48 %

18 %

24 %

36 %

21 %

29 %

16 %

64 %

23 %

52 %

73 %

10 %

50 %

19 %

42 %

60 %

64 %

33 %

58 %

50 %

21 %

33 %

43 %

31 %

25 %

68 %

73 %

22 %

71 %

41 %

17 %

31 %

22 %

16 %

42 %

18 %

36 %

23 %

25 %

41 %

55 %

43 %

11 %

30 %

54 %

34 %

47 %

52 %

42 %

21 %

33 %

43 %

31 %

25 %

54 %

36 %

14 %

50 %

19 %

10 %

11 %

24 %

10 %

16 %

36 %

21 %

19 %

29 %

47 %

31 %

34 %

26 %

30 %

26 %

22 %

50 %

31 %

25 %

64 %

45 %

15 %

57 %

11 %

13 %

14 %

18 %

14 %

11 %

18 %

43 %

22 %

39 %

17 %

27 %

33 %

21 %

57 %

15 %

50 %

36 %

50 %

12 %

10 %

12 %

14 %

12 %

15 %

13 %

10 %

12 %

14 %

37 %

22 %

14 %

31 %

11 %

36 %

43 %

19 %

10 %

11 %

14 %

25 %

13 %

18 %

11 %

15 %

11 %

15 %

21 %

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Den samme tendens til, at respondenterne helt generelt har oplevet en forbed-

ring i indeklimaet fremgår – særligt i forbindelse med klimaskærmsrenoverin-

ger. Kun en ganske lille del oplever direkte en indeklimaforværring.

Billedet er imidlertid mere usikkert, fordi antallet af respondenter er langt min-

dre end tidligere. Det er dog tydeligt, at installation af solceller eller solfanger

kun har meget lille indflydelse på det oplevede indeklima, hvilket ligger fuldt i

tråd med hvad man kan forvente, mens forbedringer af klimaskærmen har klar

positiv effekt på det oplevede indeklima (se afsnit 3.2 om forventningerne til

resultaterne).

I tabel 5 ses en regressionsanalyse på den overordnede sammenhæng mellem

energirenoveringstype og ændringen i den generelle opfattelse af indeklimaet

før og efter renoveringen (hele populationen uafhængigt af antallet af energi-

renoveringstyper).

Bemærk igen, at spørgsmålet blev besvaret på en skala fra 0 til 10, hvilket inde-

bærer et teoretisk udfaldsrum for ændringen i opfattelsen fra -10 til +10. Para-

meterestimatet beskriver den gennemsnitlige ændring i respondenternes be-

svarelse fra før til efter, når der er kontrolleret for andre renoveringstyper. Hvis

parameterestimatet eksempelvis er ”2”, indikerer det at respondenterne gen-

nemsnitligt har svaret to trin højere på skalaen om indeklimaet efter energire-

noveringen end før, på grund af den givne type energirenovering. Et positiv

parameterestimat indikerer således, at respondenterne har oplevet en indekli-

maforbedring fra før til efter energirenoveringen.

I tabellen er det med stjerner (*) markeret, om et resultat er signifikant. Én

stjerne indikerer, at et resultat med 90 % sikkerhed ikke er tilfældigt. To stjerner

indikerer, at et resultat med 95 % sikkerhed ikke er tilfældigt. Tre stjerner indi-

kerer, at et resultat med 99 % sikkerhed ikke er tilfældigt. Jo flere stjerner, jo

mere sikker er sammenhængen. Hvor der ingen stjerner er, kan vi ikke udtale os

om, hvorvidt sammenhængen blot skyldes statistisk tilfældighed.

Regressionsanalysen bekræfter overordnet de resultater, der fremgår af de

øvrige figurer. De fleste parameterestimater er positive, hvilket indikerer, at

respondenterne generelt har oplevet en indeklimaforbedring fra før til efter

energirenoveringen.

Generelt udviser klimaskærmsrenoveringer en signifikant positiv sammenhæng

med respondenternes oplevelse af indeklimaet. Udskiftning af døre og vinduer,

isolering af gulv, isolering af ydervægge og øvrig isolering og tætning af boligen,

har alle en signifikant positiv betydning for indeklimaet.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Tabel 5.

Regression af sammenhængen mellem energirenoveringstype og husstandens ændrede

generelle tilfredshed med indeklimaet

Parameter-

estimat (B)

1,38***

0,60*

0,17

0,73**

0,63***

0,79*

1,09**

0,06

0,29

0,28

0,49

0,03

-1,49

0,20

0,97

-0,73***

0,67

Renoveringstype

Udskiftet døre eller vinduer

Tætnet boligen, udover skift af vinduer eller døre

Isoleret loft

Isoleret gulvet

Isoleret ydervægge

Isoleret andet

Skiftet tag

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret varmepumpe

Installeret pillefyr

Installeret brændeovn

Installeret anden varmekilde

Installeret fjernvarme

Skiftet termostater eller installeret temperaturstyring

Installeret ventilationssystem

Installeret solfanger eller solceller

Foretaget tilbygning/udvidelse af boligareal

Antal

respondenter (n)

234

173

177

109

101

* Signifikant på 0,9-niveauet, ** Signifikant på 0,95-niveauet, *** Signifikant på 0,99-niveauet.

Note: Metode for regressionsanalysen: Hvis en respondent har besvaret spørgsmålet om, hvor tilfreds

respondenten generelt var med komforten i huset før energirenoveringen med ”5” og efter energirenoveringen

med ”8”, er den afhængige variabel blevet kodet som ”3” – dvs. at respondenten er rykket sig 3 trin i retning af

at være meget tilfreds komforten i boligen fra før til efter energirenoveringen. Af tabellen ses det eksempelvis,

at personer der har fået osleret ydervægge i gennemsnit har rykket sig 0,6 trin i retning af at være mere

tilfreds fra før til efter energirenoveringen. Bemærk, at der er taget udgangspunkt i den generelle oplevelse af

komforten, og ikke oplevelsen i forhold til specifikke forhold som varme, lys, etc. Der er i regressionsanalysen

skelnet imellem hvilken type energirenovering , man har fået foretaget.Konstanten for regressionen blev målt

til 0,88.

Udskiftning af døre og vinduer har den største effekt, og har i gennemsnit bety-

det at respondenterne har rykket sig +1,38 point på skalaen for indeklimaet fra

før til efter energirenoveringen. Det bemærkes imidlertid også, at isolering af

loftet ikke udviser en statistisk signifikant, positiv effekt. Som beskrevet ovenfor

er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en effekt, men blot at det ikke i

denne analyse med tilpas stor sikkerhed har været muligt at afgøre, om den er

der.

Udskiftning af varmekilde har generelt ikke nogen signifikant betydning for in-

deklimaet. Det er i overensstemmelse med, hvad man ville forvente. For flere af

varmekilderne skal det imidlertid også bemærkes, at antallet af respondenter er

lavt, hvorfor det under alle omstændigheder ville være svært at finde en stati-

stisk signifikant sammenhæng. Personer der har fået installeret solfangere eller

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

solceller har imidlertid typisk oplevet en indeklimaforværring. Dette kan mulig-

vis skyldes, at man ved installation af anlægget ikke altid får systemet sat kor-

rekt op, og det varme brugsvand derfor ikke får en tilstrækkeligt høj tempera-

tur, hvilket kan have påvirket deres besvarelse.

Der er gennemført yderligere fire regressioner (se tabel 6), hvor renoveringsty-

pernes sammenhæng med en oplevet forbedring i henholdsvis temperaturen,

luftkvaliteten, lyset og lyd og støjniveauet er undersøgt. Resultatet af disse re-

gressioner fremgår af tabellen på næste side.

Det fremgår, at en stor del af de forskellige energirenoveringstyper har positiv

betydning for respondenternes tilfredshed med temperaturen i huset. Både

udskift af døre eller vinduer, isolering af gulvet, isolering af ydervæggene, skift

af tag og anden isolering samt tætning af boligen udover skift af vinduer eller

døre, har positiv betydning for respondenternes opfattelse af indeklimaet.

Det viser sig imidlertid også, at installation af pillefyr og nyt gasfyr har positiv

betydning for respondenternes opfattelse af temperaturen i huset. Dette kan,

jf. afsnit 3.2, dels skyldes, at den eksisterende varmekilde ikke har haft tilstræk-

kelig kapacitet til at opvarme boligen, men kan muligvis også skyldes en såkaldt

rebound-effekt, hvor respondenterne i kraft af mere effektiv teknologi og/eller

billigere varme vælger at skrue temperaturen en smule op, hvilket påvirker de-

res besvarelse.

Det fremgår, at der er en signifikant negativ betydning af, at man får installeret

solfangere eller solvarme på indeklimaet – nærmere bestemt på temperaturen.

At den negative effekt netop er på temperaturen sandsynliggør, at forklaringen

skal findes i problemer med opsætningen af solvarmeanlæggene, der kan resul-

tere i for koldt brugsvand og derigennem påvirker respondenternes besvarelse

på spørgsmålet om temperaturen i huset.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Tabel 6.

Regression af sammenhængen mellem energirenoveringstype og husstandens ændrede tilfredshed med indeklimaet, fordelt på de fire indeklimamæssige hovedkategorier

Ændring i generel

tilfredshed med temperaturen

(Parameterestimat (B))

Ændring i generel

tilfredshed med luftkvalitet

(Parameterestimat (B))

0,46**

0,52***

-0,11

0,23

0,81**

0,09

-0,53

0,80**

0,21

0,29

-0,40

1,26**

-0,62

0,41

0,19

1,50**

-0,36

0,75

Renoveringstype

Ændring i generel

tilfredshed med lyd

(Parameterestimat (B))

0,29*

1,04***

-0,44

-0,07

0,22

-0,08

-0,43

0,92**

0,07

-0,33

-0,15

0,74

0,01

0,74

0,74**

-0,52

-0,05

0,21

Ændring i generel

tilfredshed med lys

(Parameterestimat (B))

0,00

0,63***

-0,31

0,03

0,51**

-0,05

0,07

0,96***

0,09

-0,12

0,18

-0,49

-0,34

0,30

0,94***

1,14**

0,22

1,06**

Antal

respondenter

(n)

(Konstant)

Udskiftet døre eller vinduer

Tætnet boligen, udover skift af vinduer eller

døre

Isoleret loftet

Isoleret gulvet

Isoleret ydervægge

Isoleret andet

Skiftet tag

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret varmepumpe

Installeret pillefyr

Installeret brændeovn

Installeret anden varmekilde

Installeret fjernvarme

Skiftet termostater eller installeret tempera-

turstyring

Installeret ventilationssystem

Installeret solfanger eller solceller

Foretaget tilbygning/udvidelse af boligareal

1,09***

1,33***

0,79**

0,11

0,73**

0,86***

0,60*

0,81*

0,52**

-0,09

1,55**

0,77

0,10

-0,09

1,00

0,85

-0,63**

0,92

234

173

177

109

101

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

En række renoveringstyper har positiv betydning for respondenternes oplevelse

af luftkvaliteten i huset. Her er det ikke overraskende særligt installation af ven-

tilationsanlæg og brændeovn, som begge er tiltag der øger luftskiftet i boligen,

der er mest markante. Udskiftning af vinduer og døre bevirker også, at respon-

denterne generelt oplever en bedre luftkvalitet i huset. Det samme gælder ved

isolering af gulvet og udskiftning af taget. Dette kan måske forklares med bedre

mulighed for udluftning og mindre tendens til skimmelsvamp mm.

Også i forhold til lyd har energirenoveringerne generelt haft en positiv betyd-

ning. Her har udskiftning af vinduer en markant, positiv effekt. Det samme har

udskiftning af taget. Sidst har det haft signifikant positiv betydning, at man har

udskiftet termostater og/eller installeret temperaturstyring. Det kan skyldes, at

nogle af respondenterne har haft problemer med luft i radiatorerne, der får

radiatorerne til at afgive lyde. Nogle nyere termostater har selvudluftning, som

gør at radiatorerne ikke afgiver lyde.

Resultaterne for lys er mere brogede og svære at forklare. At udskiftning af

døre eller vinduer har resulteret i bedre lysforhold, er forventeligt i det omfang

udskiftningen af vinduer har resulteret i større vinduespartier eller lysere ram-

mer. Det er også forklarligt, at en tilbygning/udvidelse af boligarealet korrelerer

positivt med respondenternes opfattelse af lys, i det omfang man har bygget

nye, lyse rum. I det omfang at udskiftning af tag også har resulteret i nye tag-

vinduer, kan det også forklares, hvorfor der er en positiv sammenhæng mellem

udskiftning af tag og respondenternes opfattelse af lysniveauet i boligen. Det er

imidlertid svært at forklare, hvorfor isolering af gulvet, udskiftning af termosta-

ter, installation af temperaturstyring og installation af ventilationssystem korre-

lerer positivt med respondenternes opfattelse af lys i boligen. Som det tidligere

fremgik (se tabel 2 ovenfor), er der imidlertid en stærk korrelation af netop

disse tre renoveringstyper og udskiftning af vinduer og døre, og den signifikan-

te, positive betydning kunne derfor muligvis forklares med støj i den statistiske

analyse.

For at undersøge dette nærmere, kunne man foretage en regression, hvor man

udelukkende inkluderede de respondenter, der kun har fået foretaget én type

energirenovering. Det ville imidlertid give så få respondenter, at det ville være

svært at finde en signifikant sammenhæng. Der er således kun 7 respondenter,

der udelukkende har fået isoleret gulvet, kun 5 respondenter der udelukkende

har fået skiftet taget, kun én respondent der udelukkende har fået skiftet ter-

mostater eller installeret temperaturstyring, og der er ingen respondenter, der

udelukkende har fået installeret ventilationssystem.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Derfor er der i stedet foretaget en regression på lys, hvor de respondenter, der

har fået foretaget en energirenoveringstype, vi teoretisk ville forvente havde en

sammenhæng med lysforholdene i boligen er udtaget. Dvs., at de respondenter,

der enten har fået skiftet vinduer eller døre eller har fået bygget til er udtaget.

Resultatet fremgår af bilag 3.

Det fremgår, at isolering af gulvet udskiftning af termostater eller installation af

temperaturstyring ikke længere korrelerer signifikant med respondenternes

opfattelse af lys i hjemmet. Installations af ventilationssystem synes imidlertid

fortsat at have positiv betydning for respondenternes opfattelse af lysniveauet.

Det fremgår endvidere, at isolering af loftet og installation af pillefyr nu viser sig

at have signifikant betydning for respondenternes oplevelse af lys i hjemmet.

Givet de mærkværdige korrelationer kan det ikke udelukkes, at der er en gene-

rel bias i undersøgelsen, hvor respondenterne i nogle tilfælde justere deres

besvarelse, for at forsvare deres investering. Da resultaterne imidlertid i langt

de fleste tilfælde opfører sig som forventet, må det antages, at denne bias kun

har mindre indflydelse på undersøgelsens resultater, og ikke i nævneværdig

grad påvirker konklusionerne.

På den baggrund må det konkluderes, at energirenoveringer har særlig betyd-

ning for varmen i boliger. Det skyldes, at langt de fleste energirenoveringer om-

fatter en renovering af klimaskærmen, der også teoretisk er meget nært for-

bundet til temperaturen i boliger. Som det fremgår, har netop klimaskærmsre-

noveringer særlig betydning for respondenternes opfattelse af varme i boligen.

Særligt udskiftning af vinduer og døre har dog vist sig at have signifikant positiv

betydning for alle de fire underkategorier af indeklimaforbedringer – varme,

luft, lyd og lys. Det bemærkes desuden, at installation af ventilationssystem og

installation af brændeovn har markant positiv betydning for opfattelsen af luft-

kvaliteten i hjemmet. Sidst bemærkes det, at det ofte forbedrer lyd- og støjni-

veauet at udskifte termostater eller installere temperaturstyring – muligvis fordi

nogle respondenter har haft problemer med luft i radiatorerne.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

6 UDDYBENDE RESULTATER

I dette afsnit undersøges en række yderligere sammenhænge mellem energi-

standarden og husstandenes tilfredshed med boligens indeklima. Det undersø-

ges om energirenoveringsprisen har betydning for oplevelsen af indeklimafor-

bedringer, og hvordan tilfredsheden påvirkes af de oprindelige motiver for

energirenoveringen. Derefter ses der på om tilfredsheden varierer over boliger-

nes størrelse og alder, samt om husstandene opnår andre komfortmæssige

kvaliteter som følge af deres energirenoveringer. Sidst i kapitlet vurderes om

den daglige opholdstid i boligen har indflydelse på den komfortmæssige ople-

velse.

6.1 Komfort og energirenoveringspris

I undersøgelsen er husstandene blevet bedt om at placere den samlede om-

kostning til energirenoveringen indenfor et af otte prisintervaller. Alt andet lige

så forventes det, at en dyrere pris vil give en bedre reel komfort, jvf. afsnit 3.2.

Folk vil formentlig endvidere have en tendens til at ”tale den positive effekt op”,

alene for at retfærdiggøre deres oprindelige beslutning over for sig selv. Denne

sidstnævnte effekt vurderes dog i resultatet at være minimal, i og med der

spørgeteknisk ikke spørges direkte til forbedringen af en komfort, men i stedet

opdeles spørgsmålene i oplevelsen af komfort ”før” og ”efter”.

Error! Reference source not found.

nedenfor viser sammenhængen mellem

nergirenoveringsomkostninger og andelen af respondenter, der indikerer at de

har oplevet en forbedring i indeklimaet fra før til efter energirenoveringen.

Figur 10.

Andelen af hustande med forbedret indeklima inden for de fire hovedområder, som følge af

energirenovering, fordelt på renoveringsprisen.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Tendensen er dog ikke entydig. Yderobservationerne med renoveringer under

50.000 kr. og over 500.000 kr. samt energirenoveringer mellem 300.000 -

400.000 kr., skiller sig helt eller delvist ud. Enten ved at respondenterne helt

generelt eller indenfor nogle enkelte kategorier, i mindre grad oplever en inde-

klimaforbedring end dem, der har betalt mindre for deres renovering, eller ved

at respondenterne i større grad oplever en energiforbedring end dem, der har

betalt mere.

Det er ikke muligt at pege på noget, der entydigt kan forklare denne variation.

Observationerne i den øvre prisende udgør forholdsvis få observationer, og

udsvingene kan derfor forklares med almindelig usikkerhed i materialet. Om-

kring en tredjedel af alle respondenterne har gennemført energirenoveringer

for under 50.000 kr., og de følgende to kategorier udgør henholdsvis 19 % og 17

% af respondenterne. Der er altså tale om forholdsvis solide observationer for

udsvingene i den nedre ende af skalaen, og derfor kan man ikke entydigt fastslå

at renoveringsstørrelsen, målt ud fra omkostningsniveauet, i sig selv er en ga-

ranti for, at indeklimaet forbedres.

Givet den relativt lille hældning på kurven, kan man med et vist forbehold spe-

kulere i, om de der har fået foretaget en relativt lille energirenovering i højere

grad har høstet de mest lavthængende frugter, ved at renovere de steder, hvor

der har været stor, positiv effekt, end de der har fået foretaget en større reno-

vering, som i høj grad har involveret en række blandede tiltag med varierende

effekt. Det kan i nogen grad forklare, at sammenhængen ikke er tydeligere.

Samtidig kan man forestille sig, at problemer med at boligerne bliver for tætte,

og derfor skaber problemer med overophedning, kondens mv., ofte er noget

der følger af store, gennemgribende renoveringer, hvilket også i nogen grad

ville kunne forklare udsvingene. Dette er imidlertid ikke undersøgt nærmere, og

disse forklaringer skal derfor tages med forbehold.

6.2 Komfort og motiver til energirenovering

I undersøgelsen er der blevet spurgt til, hvilke primære motiver respondenterne

har haft for at få gennemført deres energirenovering. Bag spørgsmålet har lig-

get et ønske om at undersøge, om beboernes oplevelse af forbedringen af de-

res indeklima er påvirket af deres oprindelige motiver for at gennemføre ener-

girenoveringen.

Man kan således forestille sig, at personer, der er motiveret af at forbedre deres

komfort, helt bevidst gennemfører energirenoveringer, som forventes at have

en komfortmæssig effekt (eks. installation af ventilationsanlæg), imens perso-

ner der er motiveret af besparelser, fortrinsvist ser på de tiltag, de forventer der

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

kan reducere deres varmeregning (eksempelvis udskiftning af varmekilde). Man

kan desuden forestille sig, at mange af dem der er motiveret af en forbedret

komfort, står med helt konkrete, komfortmæssige udfordringer (eks. oplevelsen

af træk), som de ønsker at få løst, eller man kan forestille sig, at folk der er mo-

tiveret af komfort bare generelt er mere opmærksomme på den betydning,

energirenoveringen har for deres indeklima og komfort.

I figuren herunder ses fordelingen af husstandenes forbedrede tilfredshed med

indeklimaet, fordelt på årsag til renoveringen og indeklimaområde.

Figur 11.

Andelen af hustande med forbedret indeklima inden for de fire hovedområder, som følge af

energirenovering, fordelt på renoveringsårsag

Der synes ikke at være en klar sammenhæng mellem respondenternes motiv til

energirenovering og udfaldet, i form af forbedret tilfredshed med boligens in-

deklima for de personer, der har været motiveret af en mulig komfortforbed-

ring.

For de respondenter hvis motiv har været at få reduceret energiudgifterne eller

at spare på energien af hensyn til miljøet, er der en svag tendens til, at de ikke

har oplevet samme grad af komfortforbedring, som de resterende grupper.

Brugerne har kunnet svare på flere årsager samtidigt. Derfor er der yderst til

højre i figuren indsat resultatet for de husstande, der

ikke

har angivet komfort

som en årsag. Denne gruppe ligger også lavere end gennemsnittet. Det har altså

nogen betydning for den oplevede komfort, om renoveringerne er igangsat med

det eksplicitte formål at opnå bedre komfort. På den anden side så viser resul-

tatet også, at gennemførsel af energirenoveringer ofte fører til især varmemæs-

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

sige komfortforbedringer, uanset om man har det som formål eller ej. Det kun-

ne antyde, at husejerne undervurderer fordelene ved energirenovering. Dog

skal man huske på, at respondenterne kun kunne markere to motiver energire-

noveringen, og at det kan tænkes, at bedre komfort var det tredjevigtigste mo-

tiv til renovering.

6.3 Komfort og betydningen af bygningsstandard (år og areal)

Bygningens standard og karakteristika forud for renoveringen kan i sig selv have

betydning for den oplevede komfortforbedring og vurderes i undersøgelsen på

to parametre: bygningens areal og bygnings alder (opførelsesår).

Bygningens areal kan tænkes at have betydning på den måde, at der skal en

større energirenovering til, for at få en tilsvarende stor komfortforbedring i et

stort hus sammenlignet med et lille hus. Bygningens alder kan tænkes at have

betydning på den måde, at et gammelt hus har flere lavthængende frugter (mu-

lige kosteffektive energirenoveringer med stor betydning for komforten), dels i

kraft af at bygningselementerne typisk er mere nedslidte, og dels i kraft af, at

husene er opført på et tidspunkt, hvor man ikke har haft den samme viden,

teknologi og krav, som man har haft for senere byggerier.

Begge parametre er indgået i undersøgelsen ved at matche stikprøven fra inter-

viewundersøgelsen med et udtræk fra BBR-registeret.

Figur 12.

Andelen af hustande med forbedret indeklima, som følge af energirenoveringstyper, fordelt på

boligareal.

Note: på grund af sparsomme data, optræder der ikke observationer for renoverede termostat,

temperaturstyring og ventilation.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

I figur 12 ses, hvorledes ændringen i den generelle tilfredshed med energireno-

veringen (andelen af respondenter, der er blevet mere tilfredse efter energire-

noveringen sammenlignet med før) varierer med boligens areal.

Der synes at ikke være en klar sammenhæng med husstandens størrelse og

ændringen i tilfredsheden med indeklimaet som følge af renoveringerne. Figu-

ren viser at dette gælder for både renoveringer af klimaskærm, som for udskift-

ning af boligens varmekilder. I de næste to tabeller ses hvorledes ændring i

generel tilfredshed med indeklimaet som følge af energirenovering varierer

med boligens byggeår (alder), fordelt på de fire hovedområder inden for inde-

klima: temperatur, luft, lys og lyd.

Figur 13.

Andelen af hustande med forbedret indeklima inden for de fire hovedområder, som følge af

energirenovering, fordelt på byggeår.

Set i forhold til alle fire indeklimaområder fremgår det, at bygningens alder har

markant betydning for den oplevede indeklimaforbedring ved energirenovering.

Det ses således, at man ved energirenovering af ældre huse helt generelt ople-

ver en større indeklimaforbedring, end man gør ved energirenovering af nyere

huse.

Dette resultat er dog ikke helt entydigt. Der er en tendens til, at energirenove-

ring af huse opført mellem 1951 og 1960 hyppigere medfører en komfortfor-

bedring end energirenovering af endnu ældre huse fra før 1951. Analysen tyder

altså på, at huse opført under byggeboomet i 1950’erne, hvor de første moder-

ne parcelhuse blev opført, har mest gavn af en energirenovering. Det skyldes

formentlig en kombination af flere årsager. Dels er det en stor og vanskelig op-

gave at renovere huse fra før 1930’erne, dels er de tidlige parcelhuse nemme at

gå til og rummer forholdsvis store energimæssige effektiviseringspotentialer. I

nyere huse fra 1998 og frem oplever man relativt sjældent en komfortmæssig

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

forbedring ved energirenovering. Det skyldes, at de i forvejen rummer et meget

lille potentiale, fordi niveauet allerede er højt.

Analysen peger endvidere på, at det fortrinsvist er i relation til temperaturen i

huset, at husets alder har betydning for den oplevede forbedring. Svarene viser,

at andelen af respondenter der har oplevet en temperaturmæssig indeklima-

forbedring efter energirenoveringen er 50 procentpoint højere for de respon-

denter, der har boet i en bolig opført i perioden 1951 – 1960, sammenlignet

med de respondenter der har boet i en bolig opført fra 1998 og frem. For de

andre indeklimaområder synes der ikke at være nær den samme effekt, selvom

andelen af respondenter, der har oplevet en forbedring, falder for alle områder,

jo nyere husene er – huse fra før 1951 undtaget.

I figuren nedenfor fremgår, hvordan ændringen i tilfredshed med indeklimaet

(andelen af respondenter, der har oplevet en øget tilfredshed med indeklimaet)

varierer med boligens alder (byggeår), denne gang fordelt på de tre energireno-

veringstyper klimaskærm, varmekilde og renovering af temperatur- eller luftre-

gulerende udstyr.

Figur 14.

Andelen af hustande med forbedret indeklima, som følge af energirenovering, fordelt på

byggeår og renoveringstype.

Note: på grund af manglende data, optræder der ikke observationer fra før 1931, og for perioden

efter 1978 for renoverede termostat, temperaturstyring og ventilation.

Figuren viser, at det særligt er i bygninger hvor varmekilderne er blevet renove-

ret (dvs. hvor man har fået installeret pillefyr, brændeovn eller lign.), at bygnin-

gens alder har haft betydning for den oplevede effekt på indeklimaet. Andelen

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

af respondenter som har oplevet indeklimamæssige forbedringer ved energire-

novering af varmekilderne er således 65 procentpoint højere for de responden-

ter, der har boet i boliger opført i peroden 1951-1960, sammenlignet med de

respondenter der har boet i boliger opført efter 1998. For respondenter der har

foretaget klimaskærmsrenoveringer, er andelen af respondenter der har ople-

vet en forbedring i deres indeklima 28 %-point højere for respondenter, der har

boet i hus fra 1951-1960, sammenlignet med respondenter der har boet i et hus

fra efter 1998. På grund af manglende observationer har det ikke været muligt

at vurdere hvorvidt den oplevede ændring i indeklimaet ved renovering af ter-

mostater, temperaturstyring og ventilationssystemer, har haft en ligeså tydelig

sammenhæng med bygningens alder.

6.4 Energistandarden og andre komfortmæssige kvaliteter i boligen

I dette afsnit undersøges hvorvidt husstandene oplevede andre komfortforbed-

ringer end de energirelaterede. I figuren herunder se resultatet.

Figur 15.

Andre ikke-indeklimamæssige komfortforbedringer

Resultatet viser, at ud over indeklimaet, så har energirenoveringen også haft

andre betydninger for boligernes komfort. 33 % af husstandende oplevede at

de havde fået et pænere hjem af energirenoveringerne og 18 % oplevede en

bedre funktionalitet i boligen. Undersøgelsen peger endvidere på, at kun under

1 % har oplevet at energirenoveringerne resulterede i færre boligmæssige kva-

dratmeter. Der er altså grundlag for at afvise, at en energirenovering i form af fx

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

isoleringer eller nye energisystemer fylder mere end de ældre systemer. Lidt

flere, 6 %, fortæller endda at de har oplevet at få flere brugbare arealer til rå-

dighed som følge af energirenoveringen.

6.5 Komfort og opholdstid i hjemmet

Sammenhængen mellem den oplevede komfort og antallet af timer man ophol-

der sig i sit hjem har tidligere vist at hænge sammen, således at jo mere man

opholder sig i hjemmet, jo mere kritisk er man overfor komforten (Zalejska-

Jonsson & Wilhelmsson, 2013).

Figur 16.

Andelen af hustande med ændret indeklima, som følge af energirenovering, fordelt på antal

dagtimer uden for hjemmet.

Figuren viser en klar sammenhæng mellem antallet af timer udenfor hjemmet

og ændringen i det oplevede indeklima. Dette stemmer overens med den tidli-

gere undersøgelse (se litteraturgennemgangen i afsnit 3.1 - Zalejska-Jonsson &

Wilhelmsson, 2013). Det skal dog bemærkes, at der i den nye undersøgelse er

set på ændringen i indeklima, hvor den tidligere undersøgelse havde fokus på

det nuværende indeklima. Det vil altså sige, at folk der opholder sig meget i

hjemmet ikke blot er mere utilfredse med det aktuelle komfortniveau, men

også er mere utilfredse med de forbedringer, der bliver gennemført.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

7 KONKLUSION

I undersøgelsen er der anvendt tre spørgemåder til at afdække hypotesen om,

der er en reel sammenhæng mellem energistandard og komfort hos beboerne.

For det første er husstandene blevet spurgt til deres

tilfredshed

med indeklima-

et både før og efter deres gennemførte energirenoveringer. Dernæst er hus-

standene blevet spurgt om de ændrede deres

adfærd

efter energirenoveringen.

For det tredje blev de spurgt om, hvilken

effekt

de oplevede af energirenoverin-

gen. De tre metoder peger alle i samme retning, og de statistiske test bekræf-

ter, at der med meget stor sandsynlighed er en reel sammenhæng mellem

energistandard og komfort i boliger.

Helt overordnet pegede to-tredjedele af husstandene på, at boligens forbedre-

de energistandard har forbedret indeklimaet, og at kun omkring 3 % har oplevet

en forværring. Forbedringerne er især oplevet inden for de renoveringer, der

har påvirket de temperaturmæssige forhold i boligen og i mindre grad de luft-,

lys- og støjmæssige forhold. De forholdsvis få forværringer som husstandene

oplevede skyldes overvejende, at de temperaturmæssige forbedringer har givet

anledning til varmere boliger, sandsynligvis på grund af, at boligerne har svære-

re ved at afgive deres varme i sommerperioderne. En lille gruppe oplevede end-

videre luftkvalitetsmæssig forværring, herunder mere kondens på vinduer, tør-

hed og oplevelse af indelukkethed, som en sideeffekt til forbedringerne af tæt-

heden i de energirenoverede boliger.

Det skal dog også fremhæves, at i en tredjedel af husstandene var der for inde-

klimaet som helhed ikke nogen ændring i komforten som følge af energirenove-

ringen. Hver tredje energirenovering var altså helt neutral over for boligens

indeklima, samlet set. Bortset fra temperaturforhold, så var der endda en over-

vægt af husstande på de enkelte indeklimaområder, som ikke oplevede nogen

ændring ved indeklimaet.

Selvom komforten stiger med boligers energistandard i de fleste husstande, så

varierer årsagerne. Det skyldes, at renoveringsmåderne er mange, og at de hver

især har deres komfortmæssige fordele. Dertil er effekten forskellig, alt efter

om der er tale om temperatur-, luft-, støj- og lysmæssige forbedringer. Disse

konklusioner uddybes i det følgende.

Energistandard og den temperaturmæssige kvalitet i boligen

Ifølge undersøgelsen så er det især det temperaturmæssige indeklima der på-

virkes ved forbedringer i en boligs energistandard. Op imod tre fjerdedele af

alle husstandene oplevede, at temperaturen i huset blev bedre efter en energi-

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

renovering end før. Det vil sige, at jo bedre energistandard, des bedre vil husets

temperaturmæssige indeklima være. Det er næppe overraskende givet den

tætte tilknytning mellem forbedringer af klimaskærm og varmesystemer og

boligers varmeforhold.

Af den adfærd, der omfattede de temperaturrelaterede parametre, oplevede

45 % af husstandene, at de i mindre grad skulle tage varmt tøj på for at holde på

varmen. Halvdelen af husstandene oplevede også mindre behov for at skulle

regulere på radiatorer og gulvvarme. Næsten en tredjedel oplevede endvidere,

at de sjældnere undgik nogle af boligens rum på grund af temperaturen. Der var

samtidig kun få i undersøgelsen der pegede på forværringer inden for disse

områder.

I forhold til husstandenes oplevede effekt så oplevede flertallet sjældnere, at

det var for koldt eller at det trak, kolde vægge eller en ustabil og svingende

temperatur.

I omkring en femtedel af husstandende havde energirenoveringerne givet an-

ledning til, at beboerne oftere måtte åbne vinduer og døre for at undgå var-

men. Det kan skyldes, at renoveringer af klimaskærmen eller isoleringerne er

blevet udført så effektivt, at boligerne har svært ved at afgive varme i sommer-

perioderne, og beboerne derfor må åbne og lukke døre hyppigere.

Det er især klimaskærmens tilstand, som har betydning for den temperatur-

mæssige komfort. Generelt følger det, at klimaskærmsrenoveringer giver en

signifikant forbedret oplevelse af varme. Dette gælder også for en boligs indre

isoleringsstandard, dog på nær loftsisolering. Undersøgelsen har ikke kunnet

spore nogen sammenhæng mellem loftisolering og indeklimaet, hvilket sand-

synligvis skyldes, at kolde loftoverflader mere har betydning for varmeregnin-

gen end oplevelsen af indeklimaet generelt.

Udover klimaskærm og isoleringer så viser det sig, at renoveringer af boligernes

varmesystemer har givet anledning til en bedre temperaturmæssig komfort.

Umiddelbart burde der ikke være ræson i, at husenes opvarmningssystemer

påvirker temperaturen i hustanden, men en bedre stabilitet i varmestyringen

kan opleves som en bedre komfort. Endvidere kan husstandene måske, i kraft af

billigere eller mere effektiv teknologi, have tilladt sig at skrue temperaturen

højere op og dermed oplevet en større komfort. Solfangere eller solvarme har

omvendt vist sig at forværre den temperaturmæssige komfort. Sidstnævnte kan

skyldes fejlopsætninger af solvarmeanlæggene med deraf følgende problemer

med husets varme- og vandcirkulation.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Energistandard og den luftmæssige kvalitet i boligen

Undersøgelsen bekræfter, at der er en positiv, men dog svagere sammenhæng

mellem det luftmæssige indeklima og energistandarden i boliger. Godt en tred-

jedel (32 - 37 %) af husstandene i undersøgelsen oplevede, at deres luftmæssige

indeklima blev mærkbart bedre som følge af deres energirenoveringer. Dette

gælder både når man ser direkte på respondenternes tilfredshed med komfor-

ten, og når man vurderer gennemsnittet af de specifikke svar, som de afgav i

forhold til deres ændrede adfærd, eller hvad angår effekten i form af mindre

fugt og dårlig lugt, samt følelsen af indelukkethed. Færre oplevede også pro-

blemer med skimmelsvamp. En særlig stor positiv effekt kunne måles på reduk-

tionen af kondens på vinduerne, som hele 44 % kunne nikke genkendende til.

Det var til gengæld kun hver fjerde, der oplevede mindre lufttørhed, hvilket i

modsætning til det øvrige luftmæssige indeklima ikke kan afhjælpes ved hjælp

af ventilation.

Vi kan altså også konkludere, at jo bedre energistandard, des bedre vil husets

luftmæssige

indeklima være. I forhold til renoveringstyper, så er det særligt

installation af ventilationsanlæg og brændeovn, som bevirker at husstandene

oplever en bedre luftkvalitet, hvilket er helt i tråd med forventningerne.

Energistandard og den lys- og lydmæssige kvaliteter i boligen

Resultaterne peger også på, at der er en positiv sammenhæng mellem boliger-

nes lys- og lydmæssige komfort og deres energistandard i boligerne, om end

den direkte sammenhæng ikke er så tydelig som ved temperatur- og luftforhol-

dene.

De lysmæssige forhold i en bolig opleves af hver fjerde husstand at være blevet

forbedret som følge af energirenoveringen. Kun få har oplevet direkte det mod-

satte, men godt to-tredjedele er ikke blevet mere tilfredse med lysforholdene

som følge af deres energirenovering. Dette hænger naturligvis sammen med, at

mange typer af energirenovering hverken er gennemført af hensyn til, eller har

overhovedet sammenhæng med, husets lysforhold.

Forbedringerne af lysforholdene er især sket ved udskiftning af døre eller vin-

duer og tilbygninger eller udvidelse af boligarealet, hvilket alle er renoveringer

der typisk bevirker lysere rum og vinduespartier. Tagudskiftninger bevirker til-

syneladende også bedre lysforhold, hvilket kan skyldes, at renoveringerne har

givet anledning til at isætte flere vinduer i taget.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Energistandarden har også en positiv betydning for de støjmæssige forhold. Her

har udskiftning af vinduer en markant, positiv effekt. Det samme har udskiftning

af tag. Desuden viser det sig, at der er en signifikant støjdæmpende betydning,

at man har udskiftet termostater og/eller installeret temperaturstyring. Det kan

skyldes, at nogle af respondenterne har haft problemer med luft i radiatorerne,

der får radiatorerne til at afgive lyde. Nogle nyere termostater har selvudluft-

ning, som gør at radiatorerne ikke afgiver lyde.

Komfortgevinsten ved forskellige typer renoveringer

Undersøgelsen har kunnet bekræfte, at de forbedringer af energistandarden

der vedrører boligens klimaskærm har en markant sammenhæng med husets

indeklima, fortrinsvis på boligens varmeforhold, men også i mindre grad på luft,

lyd og støjforholdene.

De elementer i boligens klimaskærm der ubetinget har den største effekt på

komforten, er udskiftning af vinduer og døre. Det er også ifølge undersøgelses-

materialet det arbejde, som der bliver foretaget hyppigst i enfamiliehuse i for-

bindelse med energirenoveringer. Udskiftningen af vinduer og døre gavner ikke

alene mest, men imødegår også de fleste indeklimamæssige udfordringer set i

forhold til temperatur, luftkvalitet, samt lys og støjforhold. De temperaturmæs-

sige forhold forbedres på grund af vinduer og døres isolerende effekt og mulig-

hed for at kunne lukke varme ud i især sommerperioder. Nye vinduer og døre

giver også boligen en bedre luftkvalitet, da det giver mulighed for at lufte ud og

reducere kondens og andre fugtrelaterede skader. Endelig giver vinduer og døre

også adgang til bedre lysforhold i boligen, både på grund af deres placering og

størrelsen af vinduesrammen, samt bidrager på grund af deres isolerende effekt

til reduktion af udefrakommende støj (fx ved skift til deciderede støjreduceren-

de vinduer).

Undersøgelsen har til gengæld ikke kunnet påvise en signifikant sammenhæng

med de fleste af boligens varmekilder. Undtagelsen er brændeovne og ventila-

tionssystemer, som undersøgelsen indikerer at have haft betydning for luftcir-

kulationen i boligen. Analyserne pegede dog på, at husstandene oplevede bedre

varmeforhold i forbindelse med opsættelsen af nye pillefyr og gasfyr. Det kan

muligvis forklares med en bedre leveringsmæssig stabilitet, hvis den oprindelige

varmekilde ikke havde haft tilstrækkelig kapacitet til at holde boligen opvarmet.

Det kan endvidere skyldes en såkaldt rebound-effekt, hvor husstandene har

skruet temperaturen en smule op, alene på grund af at det er blevet billigere i

kraft af billigere eller mere effektiv teknologi.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Endelig oplevede husstandene en negativ betydning af, at man får installeret

solfangere

i boligen. Dette skyldes formentligt problemer med opsætningen af

solvarmeanlæggene, der kan resultere i for koldt brugsvand, og derigennem

påvirker respondenternes besvarelse på spørgsmålet om temperaturen i huset.

En række renoveringstyper har positiv betydning for respondenternes oplevelse

af luftkvaliteten i huset. Her er det særligt installation af ventilationsanlæg og

brændeovn, der er mest markante. Udskiftning af vinduer og døre bevirker og-

så, at respondenterne generelt oplever en bedre luftkvalitet i huset. Det samme

gælder ved isolering af gulvet og udskiftning af taget. Dette kan måske forklares

med mere stabile temperaturforhold, men er ellers ikke direkte logisk.

Andre sammenhænge

Undersøgelsen viser også, at der en positiv sammenhæng mellem omfanget på

energirenoveringer målt i pris og husstandenes tilfredshed med boligens efter-

følgende indeklima. Resultatet er dog ikke helt entydigt. Det skyldes at også

renoveringsbehovet stiger med boligernes størrelse.

Undersøgelsen fortæller endvidere, at der er en faldende marginal komfort-

mæssig gevinst i forhold til renoveringsomfanget, som resulterer i at tilfredshe-

den med den forventede komfort topper omkring de 250.000-300.000 kr. for

derefter at falde en smule. Med andre ord, så er tilfredsheden med den ekstra

komfort man får med en ekstra investeret krone faldende, hvilket er typisk ved

gennemgribende renovering i modsætning til at høste de lavthængende frugter.

Undersøgelsen har endvidere undersøgt, om tilfredshed med boligernes kom-

fort stiger i forhold til det oprindelige motiv til energirenoveringen. Intuitivt ville

man vel forvente, at hvis man oprindeligt satte sig for fx at udskifte vinduer for

at få mere lys i et rum, så ville man også være mere tilfreds, hvis dette rent fak-

tisk også blev resultatet af en energirenovering. Omvendt ville en anden hus-

stand som fokuserede på et mere miljøvenligt energiforbrug, og som måske

endda slet ikke havde et indeklimaproblem fra starten, måske ikke i samme

grad værdsætte en eventuel indeklimaforbedring.

Undersøgelsen synes at bekræfte ovenstående, men ikke særligt tydeligt. Der er

ikke en markant større forskel på husstandens motiv til energirenovering og

udfaldet, i form af forbedret tilfredshed med boligens indeklima. Dog er der en

tendens til, at hvis motivet oprindeligt var at få bedre komfort, større husværdi

I spørgeundersøgelsen fremgik solceller og solfangere som én samlet gruppe. Solceller bør dog have en

minimal effekt på indeklima.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

eller styrke hjemmets vedligehold, så er husstandene mere tilfredse med inde-

klimaet end gennemsnittet.

Boligers størrelse synes ifølge resultaterne ikke at påvirke sammenhængen mel-

lem energistandard og boligers indeklima, hverken når det gælder kvalitet af

klimaskærm eller det indbyggede varmesystem.

Analysen bekræfter endvidere hypotesen om, at boligers alder har en betydning

for sammenhængen mellem energistandarden og boligers indeklimamæssige

komfort. Energirenoveringer synes at give størst indeklimamæssig effekt i boli-

ger i 1950’er, hvor de første moderne parcelhuse blev bygget. Energirenoverin-

ger i boliger der er ældre har en lidt mindre betydning, og ikke overraskende

har energirenoveringer i boliger efter 1998, den mindste effekt på indeklimaet.

Undersøgelsen viser, at det generelt er alle typer renoveringer, men sammen-

hængen er særlig stor i de bygninger som får udskiftet energisystem, fyr eller

kedeltypen, hvor bygningens alder har betydning.

Endelig skal det fremhæves, at undersøgelsen viser at en boligs energistandard

også har nogen betydning for andre typer af komfort end indeklimaet. En tred-

jedel i undersøgelsen gav udtryk for, at energirenoveringer havde givet dem et

pænere hjem og 18 % oplevede en bedre funktionalitet i boligen. Kun få mente

derimod, at renoveringerne havde påvirket de beboelsesmæssige kvadratmeter

som kan være en konsekvens ved fx indvendig efterisolering.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

8 LITTERATURLISTE



Christensen, T. H., & Gram-Hanssen, K. (2011). Energy renovation practices

in Danish homes : The influence of energy labels on home renovation

practices, 7–10.

Frontczak, M., Andersen, R. V., & Wargocki, P. (2012). Questionnaire survey

on factors influencing comfort with indoor environmental quality in Danish

housing.

Building and Environment, 50,

56–64.

http://doi.org/10.1016/j.buildenv.2011.10.012

Gram-Hanssen, K., & Christensen, T. H. (2011).

Improving the energy

labelling scheme: Findings and recommendations for Denmark.

Hørsholm.

Realea A/S, Larsen, T. S., Krau, A., Sælan, A., Hansen, E. K., & Aggerholm, S.

(2010).

Energiparcel.

Zalejska-Jonsson, A., & Wilhelmsson, M. (2013). Impact of perceived indoor

environment quality on overall satisfaction in Swedish dwellings.

Building

and Environment, 63,

134–144.

http://doi.org/10.1016/j.buildenv.2013.02.005



www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

BILAG 1: RESULTAT FRA

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

01. Er det korrekt, at din husstand har fået tilskud til

energirenovering? Hvis ja, bor du stadig i den bolig,

der er blevet energirenoveret?

Ja, bor stadig i den bolig, der er blevet energirenoveret

Ja, har fået tilskud, men bor ikke længere, i den bolig,

der er blevet energirenoveret

Nej, har ikke fået tilskud

Ved ikke

Total

02. Hvilke af følgende energirenoveringer blev der

foretaget i dit hjem i forbindelse eller cirka samtidig

med tilskuddet til energirenoveringen? (Svarkategorier

oplæses af interviewer)

Udskiftet døre eller vinduer

Isoleret loftet

Isoleret ydervægge

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret solfanger eller solceller

Tætnet boligen, udover skift af vinduer eller døre

Isoleret gulvet

Skiftet termostater eller installeret temperaturstyring

Isolereret andet

Husmursisolering

Skiftet tag

Installeret varmepumpe

Installeret brændeovn

Foretaget tilbygning/udvidelse af boligareal

Installeret anden varmekilde

Installeret ventilationssystem

Installeret pillefyr

Installeret fjernvarme

Andet (Uddyb på næste side)

Ved ikke

Svar i alt

Total

03. Hvilke af følgende var de vigtigste årsager til, at

du/din husstand valgte at få foretaget en energirenove-

ring? Du kan afgive op til 2 svar (Svarkategorier op-

læses af interviewer)

Lavere energiudgifter fremover

Øge komforten i hjemmet

Ønske om at spare på energien af hensyn til miljøet

Vedligehold af hjemmet

Øge boligens værdi

Andet (Uddyb på næste side)

Ved ikke

Svar i alt

Total

04. Var det dig og/eller anden person i din husstand,

der havde ansvaret for beslutningen om at energireno-

vere din bolig?

Udelukkende mig

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

505

598

84%

12%

100%

234

173

151

109

101

1.141

505

46%

34%

30%

22%

20%

13%

12%

11%

226%

100%

338

196

162

110

863

505

67%

39%

32%

22%

171%

100%

145

29%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Overvejende mig

Lige meget mig og anden person i husstanden

Overvejende anden person i husstanden

Udelukkende anden person i husstanden

Husker ikke

Total

05. Hvor meget har energirenoveringen kostet alt i alt?

(Hvis I tvivl, så angiv dit bedste bud)

50.000 kr. eller derunder

50.001-100.000 kr.

100.001-150.000 kr.

150.001-200.000 kr.

200.001-250.000 kr.

250.001-300.000 kr.

300.001-400.000 kr.

400.001-500.000

Over 500.000

Ved ikke

Total

06. Hvor tilfreds eller utilfreds var du overordnet set

med Indeklimaet samlet set inden energirenoverin-

gen?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

07. Hvor tilfreds eller utilfreds var du overordnet set

med Varmen (Her tænkes på temperatursvingninger,

træk, og på om der var for varmt eller for koldt i boli-

gen) inden energirenoveringen?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

08. Hvor tilfreds eller utilfreds var du overordnet set

med Luftkvalitet (Her tænkes på luftfugtighed, lugte,

støv, og på om der var nok frisk luft i boligen) inden

energirenoveringen?

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

295

505

164

505

10%

58%

100%

32%

19%

17%

100%

505

18%

13%

14%

15%

100%

106

505

21%

12%

13%

100%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

09. Hvor tilfreds eller utilfreds var du overordnet set

med Lyde og støj (Her tænkes på støj og dårlige lyd-

forhold i boligen) inden energirenoveringen?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

10. Hvor tilfreds eller utilfreds var du overordnet set

med Lys (Her tænkes på mængden og kvaliteten af

naturligt dagslys i boligen) inden energirenoveringen?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

11. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set

med Indeklimaet samlet set den dag i dag?

0 - Meget utilfreds

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

116

505

16%

14%

23%

10%

100%

118

505

16%

11%

23%

10%

14%

11%

100%

111

109

505

182

14%

10%

22%

10%

22%

13%

100%

13%

36%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

12. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set

med Varmen (Her tænkes på temperatursvingninger,

træk, og på om der var for varmt eller for koldt i boli-

gen) den dag i dag?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set

med Luftkvalitet (Her tænkes på luftfugtighed, lugte,

støv, og på om der var nok frisk luft i boligen) den dag

i dag?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

14. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set

med Lyde og støj (Her tænkes på støj og dårlige lyd-

forhold i boligen) den dag i dag?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

120

505

24%

14%

100%

168

116

505

14%

33%

23%

16%

100%

175

505

13%

35%

16%

17%

100%

141

111

505

13%

28%

17%

22%

100%

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

15. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set

med Lys (Her tænkes på mængden og kvaliteten af

naturligt dagslys i boligen) den dag i dag?

0 - Meget utilfreds

10 - Meget tilfreds

Husker ikke

Total

16. Har du Stillet på radiatorer eller gulvvarme sjæld-

nere, i samme grad eller oftere efter energirenoverin-

gen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

17. Har du Taget ekstra tøj på for at holde varmen – fx

hjemmesko, strømper eller et tæppe sjældnere, i

samme grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

18. Har du Åbnet vinduer eller døre, fordi det var for

varmt sjældnere, i samme grad eller oftere efter ener-

girenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

19. Har du Undgået ophold i nogle af boligens rum,

fordi der var for varmt eller koldt sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

20. Har du Åbnet vinduer for at lufte ud sjældnere, i

samme grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

126

127

505

25%

19%

25%

100%

216

246

505

43%

49%

100%

248

225

505

49%

45%

100%

298

505

19%

59%

18%

100%

147

325

505

303

145

29%

64%

100%

60%

29%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Total

21. Har du Tændt eller slukket for ventilation sjældne-

re, i samme grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

22. Har du Trukket gardiner eller persienner for for at

holde dagslys ude sjældnere, i samme grad eller ofte-

re efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

23. Har du Tændt elektrisk lys i dagtimerne for at få

nok lys i hjemmet sjældnere, i samme grad eller oftere

efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Husker ikke

Total

24. Oplever du Det er for varmt sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

25. Oplever du Det er for koldt sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

26. Oplever du Ustabil og svingende temperatur

sjældnere, i samme grad eller oftere efter energireno-

veringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

27. Oplever du Det trækker sjældnere, i samme grad

eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

505

355

505

100%

14%

70%

12%

100%

374

505

12%

74%

100%

373

505

111

203

505

253

151

505

19%

74%

100%

22%

40%

17%

18%

100%

50%

30%

15%

100%

219

164

505

230

43%

32%

18%

100%

46%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

28. Oplever du Kolde vægge sjældnere, i samme grad

eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

29. Oplever du Det er fodkoldt sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

30. Oplever du Det føles indelukket sjældnere, i sam-

me grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

31. Oplever du Luften er for tør sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

32. Oplever du Det er for fugtigt sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

33. Oplever du Kondens på vinduer sjældnere, i sam-

me grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

143

108

505

28%

21%

100%

202

168

106

505

183

192

505

127

187

137

505

232

140

505

130

199

140

505

151

158

142

40%

33%

21%

100%

36%

38%

19%

100%

25%

37%

27%

100%

17%

46%

28%

100%

26%

39%

28%

100%

30%

31%

28%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Total

34. Oplever du Skimmelsvamp sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

35. Oplever du ”Dårlig” lugt sjældnere, i samme grad

eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

36. Oplever du Støjgener sjældnere, i samme grad

eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

37. Oplever du For meget eller for skarpt lys sjældne-

re, i samme grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

38. Oplever du For lidt naturligt lys sjældnere, i samme

grad eller oftere efter energirenoveringen?

Sjældnere

I samme grad

Oftere

Har hverken nu eller tidligere oplevet/haft

Husker ikke

Total

39. Er der andre forhold, som du oplever sjældnere

eller oftere efter energirenoveringen end før energire-

noveringen? Hvis ja, hvilke andre forhold oplever du

sjældnere eller oftere?

Oftere

Sjældnere

Nej, ingen andre forhold

Svar i alt

Total

505

158

249

505

171

219

505

104

211

160

505

247

159

505

252

158

505

100%

15%

31%

49%

100%

18%

34%

43%

100%

21%

42%

32%

100%

12%

49%

31%

100%

13%

50%

31%

100%

460

507

505

91%

100%

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

40. Udover indeklimaet, har energirenoveringen så

også haft anden betydning for komforten i din bolig?

Her tænkes fx på om den har skabt mere plads, gjort

dit hjem pænere o.lign. Hvis ja, hvilken anden betyd-

ning har du oplevet, at energirenoveringen har haft?

Flere brugbare kvadratmeter

Færre brugbare kvadratmeter

En bedre funktionalitet

Et pænere hjem

Andet (Uddyb på næste side)

Nej, ingen andre effekter

Svar i alt

Total

41. Hvornår flyttede du ind i din nuværende bolig?

(Hvis i tvivl, så angiv et cirka årstal)

1979 eller før

1980 - 1989

1990 - 1999

2000 - 2004

2005 - 2009

2010 eller derefter

Total

42. Hvor mange timer er du typisk væk hjemmefra på

en hverdag? (Hvis det varierer meget, så angiv et cirka

gennemsnitligt timeantal)

1 time eller derunder

2 - 3 timer

4 - 5 timer

6 - 7 timer

8 - 9 timer

10 timer eller derover

Total

43. Er du i dag typisk mere, det samme eller mindre

væk hjemmefra end før energirenoveringen af din

bolig – fx pga. ændrede arbejdsforhold, barsel eller

andet?

Mere væk hjemmefra

Det same

Mindre væk hjemmefra

Ved ikke

Total

44. Hvad er dit køn?

Kvinde

Mand

Total

166

242

600

505

124

505

18%

33%

13%

48%

119%

100%

16%

15%

25%

100%

228

102

505

15%

45%

20%

100%

422

505

158

347

505

84%

11%

100%

31%

69%

100%

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

BILAG 2: SAMMENHÆNG MELLEM BESVARELSER PÅ

TVÆRS AF SPØRGEMÅDE

Korrelation mellem generel tilfredshed med luftkvaliteten og adfærdsændrin-

ger og oplevede effekter

Korrelationskoefficienten viser en tendens

til, at personer der har oplevet en generel

forbedering i luftkvaliteten også…

… oftere åbner vinduet for at lufte ud.

Ændret adfærd

Har du sjældnere/i samme grad/oftere

åbent vinduer for at lufte ud?

0,022

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

… sjældnere tændere eller slukker for ventila-

tionen.

-0,043

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

-0,282**

… sjældnere oplever at det føles indelukket.

… sjældnere oplever at luften er tør.

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

at luften er tør?

-0,091

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

… sjældnere oplever at det er fugtigt.

… sjældnere oplever kondens på vinduerne.

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere –

kondens på vinduerne?

-0,66

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

… sjældnere oplever skimmelsvamp.

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

… sjældnere oplever ”dårlig” lugt.

Korrelations-

koefficient

Har du oftere/sjældnere/i samme grad

tændt eller slukket for ventilationen?

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

at det føles indelukket?

Ændret oplevelse af indeklimaet

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

at det er fugtigt?

-0,168**

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

skimmelsvamp?

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

”dårlig” lugt?

-0,037

-0,145**

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

Korrelation mellem generel tilfredshed med lyset og adfærdsændringer og

oplevede effekter

Korrelationskoefficienten viser en tendens

til, at personer der har oplevet en generel

forbedering i luftkvaliteten også…

… oftere åbner vinduet for at lufte ud.

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

… sjældnere tænder elektrisk lys i dagtimerne

for at få lys nok i hjemmet.

… oftere oplever for meget eller for skarpt lys.

Resultatet er imidlertid ikke statistisk signifi-

kant og kan skyldes tilfældighed.

Korrelations-

koefficient

Har du sjældnere/i samme

grad/oftere -

trukket gardiner eller

persienner for for at holde daglys

ude?

Har du oftere/sjældnere/i samme

grad -

tændt elektrisklys i dagti-

merne for at få nok lys i hjemme?

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

for meget eller for

skarpt lys?

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

for lidt naturligt lys?

Ændret adfærd

0,047

-0,155**

Ændret oplevelse af

indeklimaet

-0,027

-0,167**

… sjældnere oplever for lidt naturligt lys.

Korrelation mellem generel tilfredshed med lyden og adfærdsændringer og

oplevede effekter

Korrelations-

koefficient

Ændret oplevelse af

indeklimaet

Korrelationskoefficienten viser en tendens

til, at personer der har oplevet en generel

forbedering i luftkvaliteten også…

Oplever du sjældnere/i samme

grad/oftere -

støjgener?

-0,351**

… sjældnere oplever støjgener.

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet

BILAG 3: SAMMENHÆNG MELLEM LYSET I BOLIGEN OG

ENERGIRENOVERINGSTYPE

Regression af sammenhængen mellem energirenoveringstype og ændringen i husstandens

tilfredshed med lyset i boligen

Parameter-

estimat (B)

0,248

-0,038

-0,260*

-0,052

-0,148

0,876**

0,293

-0,096

-0,204

0,834**

0,142

-0,149

-0,248

0,406

4,823***

-0,071

Renoveringstype

(Konstant)

Udskiftet døre eller vinduer

Tætnet boligen, udover skift af vinduer eller døre

Isoleret loft

Isoleret gulvet

Isoleret ydervægge

Isoleret andet

Skiftet tag

Installeret eller skiftet gasfyr

Installeret varmepumpe

Installeret pillefyr

Installeret brændeovn

Installeret anden varmekilde

Installeret fjernvarme

Skiftet termostater eller installeret temperaturstyring

Installeret ventilationssystem

Installeret solfanger eller solceller

Foretaget tilbygning/udvidelse af boligareal

Antal

respondenter (n)

www.niras.dk

Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort