Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 81
Offentligt
1570892_0001.png
B I L AG 1
13. november 2015
Center for Klima og Energiøkonomi
Ref.: mra
Hovedpointer i BedreBolig-analyser af energistandards betydning for hhv. boligprisen
og komfort
Nedenfor fremgår et kort resume af hovedpointerne i analysen ”Betydningen af energistan-
darder for danske boligpriser” udarbejdet af Copenhagen Economics samt analysen ”Sam-
menhængen mellem boligers energistandard og komfort”, der er udarbejdet af Niras.
De to analyser undersøger, hvorvidt god energistandard smitter af på ejendomsprisen, og om
god energistandard medfører bedre komfort.
”Betydningen af energistandard for danske boligpriser”
I undersøgelsen ses på, hvorvidt god energistandard giver udslag i en højere salgspris. Hvis
det
ikke
er tilfældet, at god energistandard påvirker husprisen, kan det risikere at hæmme hus-
holdningers ønske om at lave energiforbedringer. Særligt hvis husejere flytter nogle år efter
energiforbedringen, får de ikke stor glæde af forbedringen. Viden om priseffekten er derfor
interessant. Emnet er teknisk set svært at undersøge, fordi ejendomsprisen påvirkes af mange
forhold, og det kun er effekten af netop energistandarden (målt ved energimærket), der er in-
teressant. Tidligere undersøgelser af emnet har netop været kritiseret for at sammenblande ef-
fekten af god energistandard med andre forhold.
Copenhagen Economics har på den baggrund gennemført en meget grundig undersøgelse, der
bekræfter, at der er en væsentlig effekt af boligers energistandard på ejendomsprisen. For
hvert trin op i energimærkeordningens skala fra G til A, stiger ejendomsprisen med 40.000 -
55.000 kr. for et hus på 100 m
2
.
Det betyder således, at husejere, der energiforbedrer, ikke kun får en gevinst mens de bor i
huset, bl.a. gennem en lavere energiregning, men også når de senere sælger deres hus. Den
væsentlige prisstigning er også generelt interessant og et udtryk for, at ejendomsmarkedet
”fungerer” og er gennemsigtigt, så kvaliteten af ”god energistandard” kan sælges.
På den anden side er priseffekten mindre, end den teoretiske prisstigning man kunne forestille
sig. Copenhagen Economics beregner, at den faktiske prisstigning svarer til 50-65 procent af
den teoretiske prisstigning.
Copenhagen Economics peger på flere mulige årsager til dette spænd, herunder at boligkøbere
måske ikke har fuldt overblik over energistandardens betydning for dem som kommende be-
Side 1
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet
boere. Copenhagen Economics har lavet en avanceret form for spørgeskemaanalyse, der indi-
kerer, at bedre information om energiforhold vil kunne øge værdisætningen af god energi-
standard.
Sammenfatningsrapporten fra Copenhagen Economics er vedlagt som bilag 2.
”Sammenhængen mellem boligers energistandard og komfort”
Undersøgelsen ser på sammenhængen mellem enfamiliehuses energistandard og beboernes
oplevelse af komfort. Hvis energiforbedringer af boliger typisk medfører bedre komfort, kan
den bedre komfort i sig selv udgøre en grund til at forbedre boliger. I modsat retning trækker
det omvendt, hvis komforten bliver forringet.
Niras har spurgt ca. 500 husejere, der har energiforbedret deres bolig, om ændringer i komfort
efter forbedringen af energiforholdene. Komfortændringerne kan bestå i mere behagelig tem-
peratur, mindre træk og bedre luft-, lys- og lydforhold. Undersøgelsen konkluderer, at der er
en tydelig og systematisk sammenhæng mellem en boligs energistandard og beboernes ople-
velse af øget komfort. To tredjedele af de husstande, som har forbedret deres boligs energi-
standard, har også oplevet forbedringer i indeklimaet. Omkring en tredjedel har ikke oplevet
nævneværdige ændringer af indeklimaet. Kun ca. 3 procent har direkte oplevet en forværring
af indeklimaet som følge af den gennemførte energirenovering. Der er spurgt på flere forskel-
lige måder, fx også om praktiske handlinger. Således siger 45 procent af husstandene, at de i
mindre grad skulle tage varmt tøj på for at holde på varmen.
Mange husejere laver energiforbedringer netop for at få bedre komfort. Der er imidlertid også
mange, som ikke har dette motiv. Niras undersøgelse viser imidlertid, at en væsentlig del af
denne gruppe siger, at de oplever en betydelig komfortforbedring. Dette resultat fra Niras
kunne altså tyde på, at mange husejere ikke er opmærksomme på mulige komfortgevinster i
forbindelse med energiforbedringer. Denne mangel på viden kan derfor bevirke, at efter-
spørgslen efter energirenovering er mindre, end hvis husejerne havde vidst mere om effekter-
ne af en renovering. Med andre ord kan bedre information om komforteffekter altså tænkes at
fremme energiforbedringer.
Rapporten fra Niras er vedlagt som bilag 3.
Side 2