BILAG: VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF ÆNDREDE SATSER I
”BEKENDTGØRELSE OM BETALING FOR MYNDIGHEDSBEHANDLING EFTER LOV OM
NATURGASFORSYNING”
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Energistyrelsens og Energitilsynets gebyr til finansiering af myndighedsbehandling efter lov om
naturgasforsyning øges. Gebyrerne betales af den statslige virksomhed Energinet.dk på baggrund af deres
lagerkapacitet og tilgangen af gas til ledningsnettet. I nedenstående forudsættes det, at Energinet.dk
viderefører alle gebyromkostninger til gasforbrugerne.
Samlet set forventes de ændrede takster i 2016 at medføre en stigning i Energinet.dk’s omkostninger til
gebyrerne på ca. 12 mio. kr. Erhvervslivet står for ca. 30 af det samlede gasforbrug
1
. Gebyrstigningen vil
medføre en samlet prisstigning for erhvervslivet på ca. 4 mio. kr. fordelt på alle virksomheder, der anvender
gas, hvis 30 pct. af stigningen bliver videreført til erhvervslivet. For en mindre virksomhed med et gasforbrug
på 25.000 Nm3 om året vil det svare til en prisstigning på 115 kr. For en større virksomhed med et
gasforbrug på 80.000 Nm3 om året vil det svare til en prisstigning på 368 kr.
I overstående beregninger forudsættes det, at lagerkapaciteten i 2016 er på 1010 mio. Nm3. Tilgangen af
gas til ledningsnettet forudsættes at være ca. 3.331 mio. Nm3 i 2016. Med den samme lagerkapacitet og
tilgang af gas til ledningsnettet vil de øgede omkostninger for erhvervslivet være de samme i årene efter
2016. Det er dog forventningen, at tilgangen af gas til ledningsnettet vil falde i de kommende år, hvilket vil
reducere de årlige omkostninger for virksomhederne i årene efter 2016.
Der vurderes ikke, at være nogen administrative konsekvenser for erhvervslivet af gebyrændringen, da der
ændres i gebyrets størrelse ikke i metoden for dets opkrævning. Herudover er det Energinet.dk, der betaler
gebyret og dermed har de administrative byrder, der følger af gebyropkrævningen.
1
Energistyrelsen 2012: ”Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen”