Udkast til
bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning
I medfør af § 10, stk. 3, § 13, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, § 52, nr. 1 og 2, og
§ 53 a, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, fastsættes:
§ 1.
Energinet.dk skal betale de i § 2, stk. 1, fastsatte takster for naturgas, der tilgår
ledningsnettet.
Stk. 2.
Lagerselskaber, som er bevillingspligtige efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt
Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, der driver tilsvarende virksomhed,
skal betale de i § 2, stk. 2, fastsatte takster for lagerkapaciteten i deres lagre.
Stk. 3.
De opkrævede beløb efter stk. 1 og 2, jf. § 2, anvendes til dækning af følgende
omkostninger:
1) Energistyrelsens omkostninger til:
a) Behandling af ansøgninger om bevilling til transmissions-, distributions- eller
lagervirksomhed samt bevilling til forsyningspligtig virksomhed, jf. §§ 10 og 24 i lov om
naturgas-forsyning.
b) Tilsyn med overholdelsen af vilkår i bevillinger samt med den virksomhed, som
Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov
om Energinet.dk udøver i medfør af i lov om naturgasforsyning, jf. § 30, stk. 1 og 2 i lov om
naturgasforsyning.
c) Behandling og vurdering af bevillingshaverne samt Energinet.dk og denne virksomheds
helejede datterselskabers planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver
vedrørende energibesparelser, jf. § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning samt § 4, stk. 2, i lov
om Energinet.dk.
d) Behandling af ansøgninger om tilladelse til etablering af transmissionsnet og væsentlige
ændringer i bestående transmissionsnet, jf. § 13 i lov om naturgasforsyning.
e) Behandling af godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om
Energinet.dk, jf. § 13 i lov om naturgasforsyning.
2) Energitilsynets omkostninger til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter lov om naturgas-
forsyning eller regler udstedt i henhold til loven.
3) De udgifter vedrørende forhold på naturgasområdet, der er forbundet med et godkendt privat
ankenævns (Ankenævnet på energiområdet) oprettelse og drift.
Stk. 4.
Myndighedernes udgifter ved udøvelsen af myndighedsbehandlingen omtalt i stk. 3
beregnes på grundlag af en opgørelse over det antal timer, der er medgået til udførelsen af
opgaverne og den timesats, der er fastsat efter stk. 5.
Stk. 5.
Timesatsen fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der
deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative
omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår.
§ 2.
For betaling efter § 1, stk. 1, fastsættes følgende takster: