Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 79
Offentligt
1570162_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Høring over udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i
net- og distributionsvirksomheder
(energisparebekendtgørelsen)
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til revidering af
energisparebekendtgørelsen (bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder). Høringsperioden for bekendtgørelsesudkastet løber
fra den 17. november 2015 til den 24. november 2015.
Bekendtgørelsen ændres som følge af, at Danmark har modtaget og svaret på
en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedrørende manglende
implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet (EED). Der er tale om en
kort høring af hensyn til at kunne leve op til forpligtelsen i svaret på
åbningsskrivelsen, og fordi der udelukkende er tale om mindre, tekniske
ændringer.
For at overholde forpligtelserne i svaret på åbningsskrivelsen indføres i
energisparebekendtgørelsen en række definitioner og to bilag, som EU-
Kommissionen ikke anser som værende korrekt implementeret i dansk ret.
Endvidere er der tale om konsekvensrettelser i energisparebekendtgørelsen
som følge af engrosmodellens ikrafttræden, der medfører, at elementer flyttes
helt ud af energisparebekendtgørelsen. Dette skyldes , at netvirksomheder fra 1.
april 2016 ikke længere vil have direkte kontakt til de enkelte forbrugere
vedrørende det løbende forbrug og betaling for elektricitet. Denn e forpligtelse
vil fremover pålægges elhandelsvirksomhederne efter den nye bekendtgørelse
om energivirksomheders oplysning af forbrugere om energiforbrug og
fakturering.
Der henvises her til høringen over bekendtgørelse om energivirksomheders
oplysning af forbrugere om energiforbrug og fakturering.
Med nærværende ændringer i bekendtgørelsen imødekommes de dele af det
man i svaret på åbningsskrivelsen angav at ville nå inden udgangen af 2015,
som er mulige at nå.
Ministeren
19. november 2015
J nr. 2015-3212
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Høring over udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen)
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2016 i
overensstemmelse med de forpligtelser, der fremgår af svaret på
åbningsskrivelsen.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt