Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Høring om udkast til bekendtgørelse om energivirksomheders
oplysning af forbrugere om energiforbrug og fakturering
Til udvalgets orientering fremsendes hermed et udkast til en ny bekendtgørelse
om energivirksomheders oplysning af forbrugere om energiforbrug og
fakturering. Energistyrelsen vil sende udkastet til bekendtgørelsen i 1 uges
høring med høringsfrist den 23. november 2015.
Udkastet til bekendtgørelsen viderefører bestemmelser om
energivirksomhedernes forpligtelse til at oplyse forbrugerne om udviklingen i
deres elforbrug over en årrække i den gældende bekendtgørelse nr. 1452 af 16.
december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
(energisparebekendtgørelsen), dog således at forpligtelserne på elområdet fra
1. april 2016 overgår fra netvirksomhederne til elhandelsvirksomheder ne. Der
tages hermed højde for den ændrede rollefordeling i engrosmodellen.
På elområdet gengiver udkastet til bekendtgørelsen for gennemsigtighed ens
skyld endvidere de forpligtelser, der efter loven vil pål ægge
elhandelsvirksomhederne i engrosmodellen. Der er navnlig tale om
elhandelsvirksomhedernes forpligtelse over for forbrugere med fjernaflæste
målere til at fremsende oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering til
forbrugere og forpligtelsen til at sikre, at forbrugere uden beregning kan
indhente information i datahubben om eget forbrug.
Udkastet til bekendtgørelsen viderefører endvidere en bestemmelse, der
fremgår af den gældende bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af elektricitet, som forpligter elhandelsvirksomheder
til mindst én gang om året at oplyse forbrugere i forbrugeraftaleretlig forstand
om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren. Der er tale om
gennemførelse af et krav efter Direktiv 2009/72/EF om elektricitet (eldirektivet).
De gældende forpligtelser på naturgas- og varmeområderne for
distributionsvirksomhederne videreføres i uændret form.
Bekendtgørelsen skal træde i kraft samtidig med engrosmodellens ikrafttræden
den 1. april 2016.
Ministeren
16. november 2015
J nr. 2015-3135