Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om udsættelse af implementering af energieffektiviserings-
direktivet
I forbindelse med Kommissionens åbningsskrivelse vedr. energieffektiviserings-
direktivet (EED) har jeg ved notat af 18. august 2015 orienteret udvalget om
processen for implementering af de sidste dele af EED. I notatet såvel som i
svaret til Kommissionen blev det oplyst, at den manglende implementering af
EED forventedes at blive gennemført inden udgangen af 2015.
Energistyrelsen har i mellemtiden vurderet, at det ikke kan nås at implementere
dele heraf indenfor den forventede frist d. 31. december 2015.
Forsinkelsen skyldes flere forhold, herunder at art. 10 og 11 om hyppige faktu-
reringsoplysninger til slutkunder har vist sig at kunne medføre omfattende er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, og at der samtidigt skal tages hensyn til nye
nationale proceskrav i den forbindelse.
Udover art. 10 og 11 udestår ligeledes dele af direktivets bilag og definitioner
om oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Der er både under den nuværende og den tidligere regering vedtaget procedu-
rer i forhold til gennemførelsen af den erhvervsrettede regulering, der blandt
andet skal belyse de erhvervsøkonomiske konsekvenser og sikre den rette im-
plementering. Det er Energistyrelsens vurdering, at der på den baggrund bør
ske en delvis udskydelse at implementeringen af direktivet for at sikre en ti l-
strækkelig behandling af sagen, der efterlever de nye krav.
Energistyrelsen arbejder på at få fastlagt de konkrete processer og modeller for
implementering af den resterende del af EED samt at underrette Kommissionen
om udskydelsen. Jeg vil løbende holde udvalget orienteret herom.
Med venlig hilsen
Ministeren
11. november 2015
J nr. 2015-3102
Lars Chr. Lilleholt