Briefing om klima og COP21 tirsdag den17/11-15 kl. 9-10 i værelse 1-009
OBS: Tilmelding nødvendig
Kære folketings-kollega
COP21 starter om mindre end 3 uger. En del af os skal til Paris for at følge forhandlingerne, der
forhåbentlig resulterer i en god global klimaaftale. Jeg har derfor taget initiativ til et
informationsmøde, som kan bringes os up to date med de seneste nyheder fra forskningen og
forhandlingerne. Mødet holdes
tirsdag den 17. november kl. 9-10 i værelse 1-009.
Mødet er åbent
for alle med interesse for klima – og altså ikke kun for folketingsdelegationen til COP21.
Jeg har inviteret en af Danmarks førende klimaforskere, Dr. Sebastian H. Mernild, seniorforsker
ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA. Han vil fortælle, hvad der er de vigtigste
nyheder fra klimaforskningen siden den omfattende rapport fra FN’s klimapanel, som kom sidste år.
Jeg har også inviteret John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden. Han vil give
sit bud på, hvor forhandlingerne står lige nu, hvad bliver de centrale slagsmål i forhandlingerne, og
hvad kommer der ud af COP21 - Bliver aftalen god nok til, at vi kan få has på den globale
opvarmning?
Begge oplæg varer 15-20 minutter, hvor efter der er mulighed for at kommentere og stille
spørgsmål.
Tilmelding til Nina Rylander på
senest fredag 13. november.
Med venlig hilsen
Mette Abildgaard
MF
Medlem af Folketinget
Det Konservative Folkeparti
Christiansborg
DK-1240 København K.
Tlf.
+45 33 37 55 00
Dir.
+45 33 37 42 09
www.ft.dk