Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 58
Offentligt
1565303_0001.png
Nye energipolitiske
visioner og udfordringer
2020-2030
NOVEMBER 2015
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0002.png
Giv Energien Videre
Nye energipolitiske visioner
og udfordringer 2020-2030
November 2015
DANSK ENERGI
VODROFFSVEJ 59
DK-1900 FREDERIKSBERG C
DANMARK
+45 3530 0400
WWW.DANSKENERGI.DK
[email protected]
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0003.png
Indhold
Indledning:
Giv Energien Videre
Brug energien rigtigt
Afgifter der understøtter
grøn omstilling
En sikker el- og varmeforsyning
Udbyg vedvarende energi
i takt med efterspørgslen
Kundemuligheder i verdensklasse
En fremsynet forvaltning
af en fremsynet energipolitik
side
4
side 10
side 16
side 22
side 28
side 34
side 42
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0004.png
Giv
Energien
Videre
4
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0005.png
NYE ENERGIPOLITISKE VISIONER
OG UDFORDRINGER 2020-2030
mest solide fundament for brede forlig og for stabilitet om
de milliardstore energiinvesteringer, der er grundlaget for et
Danmark med en høj forsyningssikkerhed, en effektiv energi-
sektor og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Med dette oplæg inviterer Dansk Energi til debat om det, vi ser
som de største energipolitiske udfordringer frem mod 2030 og
dermed de udfordringer, som en kommende energiaftale skal
levere svar på.
Udgangspunktet for den debat er en energiforsyning, som har
taget et tigerspring ind i en vedvarende energi-alder. Da det nu-
værende energiforlig blev indgået i 2012, dækkede vedvarende
energi 39 procent af el- og fjernvarmeforbruget. Den andel vil
stige til over 80 procent i 2020.
Den voldsomme forvandling af vores energisystem, som vi ser i
disse år, er mulig på grund af en betydelig teknologisk udvikling
i energisektoren. En udvikling, der har betydet, at vedvarende
Om fem år står Danmark med et el- og fjernvarmesystem,
hvor vedvarende energi kan dække over 80 procent af energi-
forbruget. Det åbner nye muligheder for et langt mere effektivt
og grønt forbrug og giver nye muligheder til kunderne.
Når den nuværende energiaftale om fem år skal afløses af
en ny, skal den passe til et markant anderledes energisystem.
Aftalen skal være med til at sikre, at danskerne får mulighed
for at få et grønt energiforbrug og bliver aktive medspillere i en
fortsat omstilling.
Dansk Energi tror på, at den bedste energipolitik bliver formet i
dialog mellem mange forskellige interessenter. Det skaber det
Med dette oplæg inviterer Dansk Energi til debat om det, vi ser
som de største energipolitiske udfordringer frem mod 2030 og
dermed de udfordringer, som en kommende energiaftale skal
levere svar på.
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0006.png
MARKED
En sikker el- og
varmeforsyning
Udbyg vedvarende
energi i takt med
efterspørgslen
FORBRUG
Kundemuligheder
i verdensklasse
Brug energien
rigtigt
Det mest
elektrificerede
land i den mest
elektrificerede
region
REGULERING
Afgifter
der understøtter
grøn omstilling
En fremsynet forvaltning
af en fremsynet
energipolitik
energi er blevet billigere. Omstillingen er også sket, fordi
Danmark har ført en ambitiøs energipolitik med omfattende
tilskud til vedvarende energi, høje afgifter og tilskud til energi-
besparelser.
Mens vi har udbygget med især vindkraft, er omstillingen af
vores forbrug dog ikke fulgt med. Det til trods for at både eks-
perter og partipolitiske energioplæg har set el fra vedvarende
energi som den centrale energibærer og erstatning for fossile
brændsler inden for transport, industri og opvarmning.
Allerede i 2010 pegede Klimakommissionen på, at omlægnin-
gen til ikke-fossile brændsler ville indebære et behov for at
basere en markant større del af energiforbruget på el samtidig
med, at vi baserer stadig mere af energiforsyningen på vind.
At gøre el til danskernes foretrukne energikilde er den bed-
ste og billigste måde at bygge bro mellem sektorer og binde
energisystemet sammen. Med brug af eldrevne varmepumper
til opvarmning, i industriens energiforbrug, el i bil-, bus- og
jernbanetransport og en beslutsom forskningsindsats i forhold
til at bruge el til gas og lagring, kan vi omstille de sektorer, der
fortsat anvender fossile brændsler.
Både VK-regeringens Energistrategi 2050 og SRSF-regerin-
gens Vores Energi fra 2011 pegede da også på elektrificering af
energiforbruget som et centralt element i en omkostningsef-
fektiv omstilling og en vej til at nå det politiske ønske om fossil
uafhængighed/frihed for fossile brændsler.
Den pointe er siden understreget i analyser fra Energistyrelsen
og Energinet.dk, hvor der peges på elektrificering som et afgø-
rende element i at sikre omkostningseffektivitet i omstillingen.
Samtidig kan Danmark med mere elektrificering sætte et godt
eksempel for vores nabolande. Hvis de følger samme vej som
os, vil det kun skabe endnu mere værdi af energien fra vind,
vand og sol.
Det mest elektrificerede land
Det kommende energipolitiske tiår fra 2020 til 2030 skal vi
bruge på at skabe forudsætningerne for det næste store spring
i udbygningen af vedvarende energi i energisystemet. Vi skal
bruge tiden på at optimere samspillet mellem energiforsyning
og anvendelse og på at gøre os klar til, at el i vidt omfang tager
over, når de fossile brændsler skal udfases i transportsektoren,
i opvarmning, i industriens processer og i gassystemet.
Det er Dansk Energis vision, at Danmark skal være det mest
elektrificerede land i den mest elektrificerede region.
6
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0007.png
EL- OG FJERNVARMESEKTOREN
SKIFTER TIL VEDVARENDE ENERGI
Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme
ift. forbrug, 2000-2020
PROCENT
100
84%
80
VINDPRODUKTION STIGER,
MEN ELFORBRUG STAGNERER
Udvikling i vindkraftproduktion og elforbrug 2011-2020
INDEKS (2011 = 1)
2,5
2,0
60
55%
1,5
40
1,0
20
0,5
0
2000
2005
2010
ENERGIAFTALE 2012
2015
2020
0,0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
HISTORISK UDVIKLING
VINDKRAFTPRODUKTION
ELFORBRUG
KILDE: ENERGISTYRELSENS ÅRSSTATISTIK OG DANSK ENERGIS BEREGNINGER
KILDE: ENERGINET.DK ANALYSEFORUDSÆTNINGER
Det er Dansk Energis vision, at Danmark skal være det mest
elektrificerede land i den mest elektrificerede region.
Det er den løsning, vi skal vise verden frem mod 2030. Det vil
være et nødvendigt skridt hen imod en fuld grøn omstilling i
2050, hvor elektricitet vil være den primære grønne energi-
bærer.
Dansk Energis vision har en dobbelthed indbygget. På den ene
side ser vi indad og påpeger, at vores udfordring flytter sig
fra udbygning af produktion til et større fokus på vores ener-
gianvendelse. Samtidigt anerkender visionen, at vi skal se den
danske strategi i et bedre samspil med vores naboer.
Dertil kommer, at Danmark er for lille en økonomi til at drive
teknologiudviklingen alene. Mulighederne i den grønne omstil-
ling bliver dermed i høj grad formet via de fælleseuropæiske
energi- og klimamål og via landenes samlede satsning på for
eksempel udvikling af markeder for elbiler og havvindmøller.
Dansk energipolitik skal derfor udformes med blik for både
marked og regulering, så vi effektivt kan tilpasse os de foran-
dringer, som kommer til os.
Energi til debat
Den danske energipolitik hviler på bred politisk enighed om, at
Danmark skal stile mod at blive uafhængig af fossile brændsler i
2050. Det brede energiforlig fra 2012 tager de første skridt hen-
imod dette mål. Den danske energisektor leverer den omstilling
af energisystemet, som var led i den brede politiske aftale.
Derfor handler dette debatoplæg ikke om at skifte strategi, men
om at finde nye initiativer, der kan forløse det langsigtede mål.
Med et markant forandret energisystem vil energipolitikken
møde nye udfordringer, der kræver, at vi ser med friske øjne på
en række vigtige områder og virkemidler.
Under overskriften ”Giv Energien Videre” inviterer vi hermed til
debat om de visioner og udfordringer, vi ser for os, for at opnå
målene om et energiforbrug med færre fossile brændsler, et
stærkt marked og en høj forsyningssikkerhed for kunderne.
Vores håb er, at invitationen vil blive modtaget bredt og dermed
kan være med til at kvalificere diskussionen frem mod en ny
æra i energipolitikken.
Målet er en energisektor, som kan levere den nødvendige
kapital og løsningerne til at gennemføre det politiske ønske om
uafhængighed af fossile brændsler. En effektiv energisektor
som sikrer en høj forsyningssikkerhed, leverer konkurrence-
dygtige priser, og som er med til at sikre gode vilkår for både
virksomhedskunder og private borgere.
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0008.png
Visioner og
udfordringer
2020-2030
1. Brug energien rigtigt
VISION:
En energipolitik der sikrer et af
verdens mest effektive energiforbrug med
større andel af el og en mindre andel af
fossile brændsler.
UDFORDRING:
De nuværende politiske energispare-
instrumenter fremmer ikke effektivt en reduktion af
brugen af fossile brændsler og en øget anvendelse af
den vedvarende energi.
2. Afgifter der understøtter
grøn omstilling
VISION
Energiafgifter skal sikre, at danskerne
har mulighed for at understøtte en grøn
omstilling af energisystemet.
UDFORDRING:
Det nuværende afgiftssystem forhindrer
en større brug af grøn strøm og fører til fejlinvesteringer,
der påfører samfundet et økonomisk tab.
3. En sikker el- og
varmeforsyning
VISION:
En sikker og velfungerende el- og
varmeforsyning i et effektivt parløb mellem
vind og kraftværker.
UDFORDRING:
Lave elpriser understøtter ikke de nødvendige
investeringer i kraftværker eller vind, hvilket på sigt kan udfor-
dre forsyningssikkerheden. Kraftvarmeværkernes rolle er uklar,
og der mangler en langsigtet strategi for kraftvarmens rolle.
8
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0009.png
4. Udbyg vedvarende energi i
takt med efterspørgslen
VISION:
Danmark skal sammen med resten af
Norden være Europas grønne kraftværk og være
med til at bane vej for, at vedvarende energi
klarer sig på markedsvilkår.
UDFORDRING:
Dårlige muligheder for eleksport til det øvrige
Europa betyder sammen med lave CO
2
-kvotepriser og lave
priser på fossile brændsler, at markedet ikke kan understøtte
udbredelsen af vedvarende energi, selv om den bliver langt
billigere.
5. Kundemuligheder
i verdensklasse
VISION:
Danske elkunder skal have glæde af
et marked med mange forskellige produkter
og services – og en høj leveringssikkerhed.
UDFORDRING:
Vedvarende uklare rammer for investeringerne
i vores fælles elinfrastruktur kan på sigt føre til manglende
økonomisk effektivitet og ringere service til kunderne. Risikoen
er, at vi ikke høster gevinsterne af den største liberaliserings-
bølge, siden elmarkedet blev sluppet fri ved årtusindskiftet.
6. En fremsynet forvaltning af
en fremsynet energipolitik
VISION:
En moderne energiforvaltning der sikrer
entydige rammer for den fortsatte udvikling af
en effektiv og dynamisk energisektor.
UDFORDRING:
Uklar kompetence- og rollefordeling i
forvaltningen af rammerne for energisektoren skaber
usikkerhed om uvildighed og retssikkerhed. Samtidig bliver
reguleringen af sektoren stadig mere kompleks uden, at
forvaltningen tildeles flere ressourcer.
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
9
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0010.png
1. Brug
energien
rigtigt
VISION
En energipolitik der sikrer et af verdens mest
effektive energiforbrug med større andel af el
og en mindre andel af fossile brændsler.
UDFORDRING:
De nuværende politiske energispareinstru-
menter fremmer ikke effektivt en reduktion af brugen af
fossile brændsler og en øget anvendelse af den vedvarende
energi.
10
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0011.png
1
HELE VERDEN SKELER TIL DANMARK OG VORES
EVNE TIL AT SÆNKE ENERGIFORBRUGET
SIDELØBENDE MED, AT ØKONOMIEN VOKSER.
I 2013 RAMTE VORES ENERGIFORBRUG DET
LAVESTE NIVEAU I 20 ÅR.
SAMTIDIG ER DAN-
MARK ET AF DE LANDE, DER HURTIGST OMSTIL-
LER SIT ENERGISYSTEM OG UDBYGGER DET MED
VEDVARENDE
ENERGI.
bedre sammen i et energisystem med færre fossile brændsler
og en større andel af vedvarende energi.
Vi skal derfor have langt bedre blik for, hvordan satsningen på
vedvarende energi skal hænge sammen med et mere effektivt
energiforbrug.
UDFORDRINGER
Alle energibesparelser er ikke lige gode
Den samlede politiske indsats for energieffektivisering i
Danmark baserer sig på en lang række energipolitiske håndtag
– fra energiafgifter og mærkningsordninger til krav som i fx
bygningsreglementet.
I et system, hvor energiforsyningen var baseret på kul, olie og
gas var en sparet kilowatt-time (kWh) næsten per definition god
– for energisystemet, for klimaet og for pengepungen.
Men sådan ser energisystemet ikke ud i 2020. I perioder med
høj vindproduktion, og deraf følgende lave elpriser, vil det ikke
nødvendigvis være god økonomi at spare på strømmen.
Den tilgang vi hidtil har haft med fokus på at nedbringe energi-
forbruget uanset energikilde og tidspunkt vil være forældet i
2020. At fortsætte som nu vil derfor være en fejlprioritering
af både penge og kræfter.
I 2020 vil vi have et fundamentalt anderledes energisystem,
hvor der i mange timer af året vil være rigelig og billig grøn
energi fra sol eller vindmøller. Det har også konsekvenser for
vores måde at tænke energiforbrug. I et energisystem med
større mængder vedvarende energi bør man gøre op med man-
ge års vanetænkning. Det er nemlig ikke rationelt altid at spare
på energien, når den oftere og oftere er både rigelig, billig og
grøn. En effektiv anvendelse af energi er således ikke længere
ensbetydende med et reduceret forbrug, men med at bruge
energien rigtigt: Den rigtige energi på det rigtige tidspunkt.
For at understøtte visionen om et Danmark uafhængigt af
fossile brændsler, må vi holde op med at se energiproduktion
og energiforbrug som to uafhængige størrelser. Vores vision er,
at energiproduktion, forbrug og energieffektivitet skal hænge
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
Fleksibilitet kan have større værdi end at spare på forbruget.
Men de muligheder indgår ikke nok i den politik vi fører i dag,
når det gælder energieffektivisering.
Samlet politik for energieffektivisering
er ikke omkostningseffektiv
Et andet problem med den eksisterende politik for energieffek-
tivisering er, at den ikke er tilstrækkelig omkostningseffektiv.
Det er ikke smart at bruge mange penge på at sænke energifor-
bruget, hvis det er billigere at anvende den grønne energi – og
omvendt.
Efterhånden som besparelsespotentialer indfries, bliver de
laveste frugter høstet og nogle virkemidler opbruger deres po-
tentiale. Alt i alt forhold, der betyder at omkostningerne ved at
reducere forbruget øges. Samtidig bliver den vedvarende energi
stadig billigere.
Men der er en tendens til, at man fortsætter politikken uden at
tage højde for de ændrede forhold.
Som et eksempel på høje priser er omkostningerne forbundet
med de kommende energikrav til nye huse ude af trit med
omkostninger på andre områder. Konsekvensen er, at vi ikke får
maksimal værdi for de midler, vi anvender. En fortsættelse af
den tilgang efter 2020 vil gøre energipolitikken unødig dyr.
Fx kan Danmark forvente et udfordrende reduktionsmål for de
ikke-kvoteomfattede sektorer i perioden 2020-2030. Det er en
forpligtelse, Danmark skal leve op til som led i den fælleseuro-
pæiske klima- og energipolitik.
Det bør selvfølgelig afspejles i den politik, man fører. Hvis ikke
indsatsen på forbrugssiden fokuserer mere på at reducere de
ikke-kvoteomfattede udledninger, fx ved at elektrificere trans-
port og den individuelle opvarmning, så bliver regningen for
stor. Man kan derfor slå to fluer med et smæk ved at samtænke
effektiviserings- og klimaindsatsen mere.
Værdien af flyttet forbrug ignoreres
Virkemidlerne til energieffektivisering i dag ser som sagt pri-
mært på mængden af sparet energi og ikke på, hvor og hvornår
der spares energi. Men i 2020 vil vi have et energisystem, hvor
fluktuerende energiproduktion fra vedvarende energi spiller en
langt større rolle. Det betyder, at der vil være flere timer, hvor
der vil være rigelig grøn energi til rådighed. Men også timer,
hvor der ikke er. Det vil selvfølgelig afspejle sig i prisen på ener-
gien. Det ser vi allerede i dag, hvor prisen på elmarkedet falder,
når det blæser i Norden.
Værdien i at flytte elforbrug fra et tidspunkt til et andet vokser.
Fleksibilitet kan have større værdi end at spare på forbruget.
Men de muligheder indgår ikke nok i den politik, vi fører i dag,
når det gælder energieffektivisering.
… og de politiske instrumenter er ikke målrettede nok
Samtidig er der for lidt fokus på, hvordan håndtag til at regulere
energiforbrug – eksempelvis afgifter, tilskud eller regler – bidra-
ger til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger
og forpligtelser.
12
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0013.png
ENERGIEFFEKTIVISERING BESTÅR AF MANGE VÆRKTØJER
Oversigt over energieffektiviseringsinstrumenter:
INFORMATIVE
ENERGISPARESEKRETARIAT
RETTET MOD ERHVERV,
ENERGISTYRELSEN
ENERGISELSKABERNE
(RÅDGIVNING)
APPARATMÆRKNING
ENERGIMÆRKNING
BYGNINGER
SPAR-ENERGI
(ENERGISTYRELSENS FORBRUGEROPLYSNING)
BEDRE BOLIG
VIDENSCENTERET FOR
ENERGIBESPARELSER
I BYGNINGER
NORMATIVE
ØKONOMISKE
BOLIG-JOB-ORDNINGEN
ENERGISELSKABERNES
SPAREAFTALE
AFGIFTER OG C0
2
-KVOTER
VE-PROCES-PULJE
AFTALEORDNING
(PSO-ORDNING FOR
ELINTENSIVE VIRKSOMHEDER)
APPARATNORMER
BYGNINGSREGLEMENTET
KILDE: DANSK ENERGI
STOR KLIMAGEVINST VED AT FLYTTE
ENERGIFORBRUG TIL EL
Udledning af CO
2
i 2020 fra udvalgte energikilder
350
300
250
200
150
161
266
g/kWh
g/kWh
2025
EL
OLIE
KILDE: ENERGISTYRELSENS BASISFREMSKRIVNING 2014
100
50
0
ENERGI FRA EL OG FJERNVARME UDLEDER MINDRE OG MINDRE CO
2
CO
2
indhold i el og fjernvarme (2013-2025)
G/kWh
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
FJERNVARME
2020
2020-
2030
I perioden 2020–2030
kan Danmark for vente
et meget udfordrende
reduktionsmål for de
ikke-kvoteomfattede
sektorer.
13
2025
EL
KILDE: ENERGISTYRELSENS BASISFREMSKRIVNING 2014
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0014.png
Principper
1.
Der skal være sammenhæng i energipolitiske
mål og midler på tværs af produktion og forbrug.
2.
Energieffektivitet skal have fokus på
samfundsøkonomiske gevinster, langsigtet
omstilling, forsyningssikkerhed og reduktion af
drivhusgasudledninger.
3.
Vi skal bruge energi, når den er rigelig og billig,
og spare, når den er knap og dyr.
ANBEFALINGER
Ny samlet strategi for energianvendelse
Der er behov for en afklaring af og en strategi for den samle-
de anvendelse af energi. Der skal fokuseres på at bruge den
rigtige mængde energi på det rigtige tidspunkt frem for alene
at reducere forbruget. De anvendte midler skal bruges der, hvor
den samfundsøkonomiske gevinst er størst. Det gælder også
på tværs af vedvarende energi og energieffektivitet.
Afklaring af energispareaftalen og
energiselskabernes rolle
Der skal tages stilling til, hvilken rolle energiselskaberne skal
spille i fremtidens energieffektiviseringsindsats. Denne rolle
skal afklares i god tid inden 2020. Energiselskaberne har
kundekontakt og indsigt i kundernes energiforbrug, og det
giver dem en unik position i forhold til opgaven med at energi-
effektivisere. Det er dog vigtigt, at få fastlagt det rette fokus
og omfanget af en sådan indsats, så den designes optimalt i
forhold til samfundsøkonomi, stigende mængder fluktuerende
vedvarende energi og energipolitiske målsætninger samt den
øvrige energieffektiviseringsindsats.
Mere målrettede politiske instrumenter
Frem for at se alle energiarter gennem de samme briller skal
der skelnes mellem arterne og deres anvendelse. De primære
mål er reduktion af drivhusgasser, særligt på det ikke-kvote-
omfattede område, mindre brug af fossile brændsler samt
opretholdelse af en høj forsyningssikkerhed. Virkemidlerne bør
målrettes disse formål. Det betyder bl.a., at de politiske instru-
menter skal fokusere mere på at fremme elektrificering som
middel til at reducere brugen af fossile brændsler og nedbringe
drivhusgasudledninger.
Instrumenter skal fremme forbrugeres fleksibilitet
Umiddelbart bør vi fokusere på to elementer, hvis forbrugerne
skal aktiveres i forhold til at balancere energisystemet og øge
værdien af energiproduktionen fra vind og sol. For det første
skal der sikres et klart prisincitament for forbrugerne, for det
andet skal der være mulighed for at handle på signalerne.
14
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0015.png
LAVERE ENERGIFORBRUG, STIGENDE ANDEL EL OG REDUCERET CO
2
-UDSLIP FRA EL
14%
16%
48%
2000
2020
2050
639
gCO
2
/kWh
EL ANDEL AF BRUTTOENERGIFORBRUG
ANDET
gCO
2
/kWh
161
gCO
2
/kWh
0
KILDE: DANSK ENERGI
STOR UDFORDRING PÅ IKKE-KVOTEOMFATTET OMRÅDE
Samlede udledninger i ikke-kvoteomfattede sektorer og muligt udledningsloft
frem til 2030
MIO. TONS
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2005
ØVRIGE
2010
TRANSPORT
LANDBRUG
2015
UDLEDNINGSLOFT
2020
2025
2030
EN UGE I SEPTEMBER:
(16-22. sept. 2015)
90%
Vi importerede
strøm 90% af tiden
KILDER: REGERINGENS KLIMAPLAN 2013, ENERGISTYRELSENS BASISFREMSKRIVNING 2014 FREM TIL 2025.
FRA 2025 TIL 2030 ER IKKE FREMSKREVET EN UDVIKLING, SÅ 2025 ER HOLDT KONSTANT.
STORE UDSVING MELLEM ELFORBRUG OG VINDMØLLEPRODUKTION
(16.-22. september 2015)
MWh/h
5000
10%
4000
Vinden dækkede under
10% af elforbruget
i 35 timer
3000
2000
1000
0
VINDMØLLEPRODUKTION
KILDE: ENERGINET.DK
BRUTTOELFORBRUG
25%
1. Brug energien rigtigt
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
Elprisen var under 10 øre/
kWh i over 25% af tiden
15
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0016.png
2. Afgifter der
understøtter
grøn omstilling
VISION
Energiafgifter skal sikre, at danskerne har
mulighed for at understøtte en grøn omstilling
af energisystemet.
UDFORDRING:
Det nuværende afgiftssystem forhindrer en
større brug af grøn strøm og fører til fejlinvesteringer, der
påfører samfundet et økonomisk tab.
16
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0017.png
2
ENERGIAFGIFTER HAR GENNEM ÅRENE VÆRET
EN VÆSENTLIG LØFTESTANG FOR AT SIKRE ET
LAVERE FORBRUG AF FOSSILE OG FORURENENDE
BRÆNDSLER.
SAMTIDIG BIDRAGER AFGIFTERNE
VÆSENTLIGT TIL STATSKASSEN
OG ER MED TIL
AT FINANSIERE EN BRED VIFTE AF UDGIFTER I
VORES SAMFUND.
Høje energiafgifter var en fornuftig tilgang i en tid, hvor energi-
forsyningen var bygget på fossile brændsler – med deraf føl-
gende problemer for klimaet og miljøet. Men vi omstiller i disse
år hastigt energisystemet til langt mere vedvarende energi.
Vindkraft alene vil udgøre over 55 procent af elforsyningen i
2020, og samlet vil over 80 procent af el- og varmeforbruget
kunne dækkes af vedvarende energi. Det betyder, at de miljø-
mæssige argumenter for at beskatte el ekstra hårdt forsvinder.
Med energisystemets forandring og en langt større andel ved-
varende energi i el- og fjernvarmesystemet har både eksperter
– eksempelvis Klimakommissionen – og en lang række politiske
partier udpeget elektrificering af stadig større dele af energi-
forbruget som afgørende for at realisere målet om at gøre
Danmark uafhængigt af fossile brændsler.
Dansk Energis vision er, at energiafgifterne giver danskerne
mulighed for at understøtte en grøn omstilling af energisyste-
met. Det hæmmes dog af, at elafgiften er steget støt siden sin
indførelse i 1977, og i dag udgør skatter og afgifter 59 procent
af en husholdnings elregning. Afgiften er dermed et benspænd
for visionen om grøn el som fremtidens energibærer.
UDFORDRINGER
Statens indtægter fra fossile brændsler falder
I 2014 indbragte afgifter på energi og (energirelaterede)
miljøafgifter og PSO 46,7 mia. kr. – heraf 12 mia. kr. fra
elafgiften. I 2020 ventes indtægten fra elafgiften alene at
nå 13,6 mia. kr. Det er en væsentlig post på statens budget.
En fremskrivning fra Dansk Energi viser, at provenuet fra
energiafgifter kan forventes at falde med fire mia. kr. frem til
2030. Årsagen er, at vi bruger stadig færre fossile brændsler,
dels fordi vi bliver mere energieffektive, dels på grund af skiftet
til individuelle energikilder som vind og sol og til biomasse, der
ikke er direkte afgiftspålagt.
Det vil være skadeligt, hvis man insisterer på, at et faldende og
grønnere energiforbrug skal levere det samme bidrag i afgifter
som i dag. En udgiftsneutral omlægning af energiafgifter vil
nemlig påføre en stigende byrde på et faldende, men også
mere grønt energiforbrug.
2. Afgifter der understøtter grøn omstilling
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
17
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0018.png
Dødvægtstab og energiafgifter
Dødvægtstabet opstår, fordi der indskydes en kile mellem de privatøkonomiske
og de samfundsøkonomiske omkostninger, når de relative priser ændres.
En særlig afgift giver et ekstraordinært stort samfundsøkonomisk tab i forhold
til, at samme provenu var tilvejebragt ved en forhøjelse af indkomstskatten
med samme fordelingsprofil. Ifølge Skatteministeriets tal er bytteforholdet
faktisk sådan, at for hver gang en krone i elafgift på husholdninger byttes til
en ekstra krone i indkomstskat, bliver samfundet op til 30 øre rigere.
Skatteministeriet har vurderet, at der for hver 100 mio. kroner der opkræves
i form af en indkomstskat med samme fordelingsprofil som elafgifterne, til
finansiering af en nedsættelse af elafgifterne, skabes gevinster til borgerne på
115 – 130 mio. kr. Altså er den samfundsøkonomiske gevinst i størrelsesordenen
15-30 procent ved at flytte dele af elafgiften og PSO til indkomstskatten.
Der er derfor et unødigt samfundsøkonomisk tab ved at fastholde energiafgifterne
som finansieringskilde. Et tab der vel at mærke ikke kan retfærdiggøres af hensyn
til miljøet.
Energiafgifter er en dyr kilde til indtægter for staten
Staten har over de sidste 25 år øget sine indtægter fra energi-
afgifter væsentligt. Det betyder, at afgiftsbetalingen for forbru-
gerne i dag er større end produktionsomkostningerne og med
skiftet til grøn energi også betydelig højere end de samfunds-
økonomiske omkostninger, der er ved produktionen af energi.
Det medfører et samfundsøkonomisk tab. Staten får naturligvis
en gevinst i form af højere afgifter. Men når prisen for borgerne
er højere end den samfundsøkonomiske omkostning, bruger de
mindre, end de ideelt ville have gjort. I sidste ende er værdien af
afgifterne mindre end borgernes tab og her ligger der et tab for
samfundet.
Men energiafgifterne særligt på el til husholdninger er også
kendetegnet ved, at de belaster mere, end hvis de var opkrævet
via fx indkomstskatten. Det skyldes, at man skaber et dobbelt-
tab, både når man gør folk fattigere, når prisen på fx el stiger,
men også når man får dem til at skifte til et forbrug, som de
ellers ikke ville have valgt.
Der er derfor et unødigt samfundsøkonomisk tab ved at fast-
holde energiafgifterne som finansieringskilde. Et tab der vel
at mærke ikke kan retfærdiggøres af hensyn til miljøet. Skatte-
ministeriet har selv opgjort tabet ved at skaffe provenu over fx
elafgiften sammenlignet med indkomstskatten til at være op til
30 procent.
Afgifter på el og vedvarende energi modvirker grøn
omstilling
Det kan være fristende at forsøge at hente de tabte afgifter fra
færre fossile brændsler ved at lægge flere afgifter på den grøn-
ne energi. Udover, at det er en ineffektiv finansieringskilde, er
problemet imidlertid, at når den grønne energi pålægges høje
afgifter, modarbejder det omstillingen.
Beskatning på el er et godt eksempel. Der er allerede en bety-
delig afgift på forbruget af el, ikke mindst sammenlignet med
fossile brændsler. Det holder elforbruget nede i forhold til anden
energi og forhindrer den videre udbredelse, der er en forudsæt-
ning for den grønne omstilling.
De høje elafgifter betyder fx et mindre incitament til, at de-
centrale kraftvameværker investerer i store varmepumper. Den
høje elafgift skævvrider altså energiforbruget væk fra elforbrug.
Høj PSO hæmmer udbredelsen af grøn el i forbruget
I takt med faldende elpriser og udbygningen af vedvarende
energi er den samlede regning for den grønne omstilling vokset.
Stigningen er dog mindre end faldet i elprisen.
Generelt er danske virksomheder ikke særligt følsomme, når
det gælder energipriser, da energi for langt de fleste udgør en
beskeden del af deres omkostninger. Men der er en smerte-
grænse for den samlede regning til vedvarende energi både for
private husholdninger og for erhverv. Virksomhedernes konkur-
renceevne påvirkes af udgifter, som virksomheder i andre lande
ikke oplever.
18
2. Afgifter der understøtter grøn omstilling
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0019.png
ENERGIRELATEREDE AFGIFTER STIGER
Afgifter på el, brændsler og udledninger 1990-2014
MIA. DKK, LØBENDE PRISER
OMSTILLING UDHULER ENERGIAFGIFTER
Udvikling i provenu fra energiafgifter 2015-2030
MIA. KR.
35
30
25
20
15
10
5
0
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
1995
2000
2005
EL
PSO
4 MIA.
2010
2015
2030
BENZIN OG OLIEPRODUKTER
ØVRIGE BRÆNDSLER OG
ENERGIRELATEREDE UDLEDNINGER
KILDE: DANMARKS STATISTIK
TRANSPORTBRÆNDSLER
BRÆNDSLER TIL FJERNVARME, HUSHOLDNINGER OG SERVICEERHVERV
EL
KILDE: DANSK ENERGIS BEREGNINGER PÅ BAGGRUND
AF TAL FRA SKATTEMINISTERIET OG ENERGISTYRELSEN
TÆT KONKURRENCE MELLEM KUL OG BIOMASSE
Privatøkonomiske indfyringsomkostninger
i central kraftvarme
KR./GJ INDFYRET I 2015
60
50
AFGIFTER OG PSO GØR VARMEPUMPEN URENTABEL
Varmepris i 2020 ved brug af stor varmepumpe og fliskedel
i decentral varmeforsyning
KR./MWh
400
300
40
30
20
100
10
0
KUL
KUL
ENERGIAFGIFT
BIOMASSE
CO
2
-AFGIFT OG CO
2
-KVOTER
BIOMASSE
0
ELDREVEN-VARMEPUMPE
INVESTERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD
NETTARIF
EL/BRÆNDSEL
PSO
ELAFGIFT
KILDE: DANSK ENERGI
FLIS-KEDEL
200
FIGUR: CO
2
-PRIS PÅ 8 EUR/TON. GÆLDENDE AFGIFTSSATSER FOR 2015.
VIRKNINGSGRADER: 56% VARME OG 34% EL. V-FORMEL: FAKTOR 1,2.
KILDE: SKATTEMINISTERIETS SKATTESATSER
OG ENERGISTYRELSENS BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 2014
EL ER TUNGT BELAGT MED AFGIFTER
Afgift på udvalgte energiformer
KR./GJ
ELBILER ER TRE GANGE SÅ
ENERGI-EFFEKTIVE SOM
BENZINBILER
304
70,7 KM/L
166
BMW I3
141
BENZIN
96
DIESEL
67
FYRINGSOLIE
64
0
NATURGAS
TRÆPILLER
22 KM/L
GENNEMSNITLIG BENZINBIL
ANMÆRKNING: En liter benzin indeholder energi svarende
til 9,2 kWh. Derfor kan man sammenligne benzin- og
elbilers energiforbrug ved at måle hvor langt en elbil
kører på 9,2 kWh.
KILDE: DANMARKS STATISTIK, BMW
OG EGNE BEREGNINGER
EL
EL TIL VARME
AFGIFTER: 2015-SATSER, INKL. PSO, MEN EKS. KVOTEPRIS.
DER ER ANVENDT EN PSO-OMKOSTNING PÅ 21,8 ØRE/kWh.
KILDE: SKATTEMINISTERIET
2. Afgifter der understøtter grøn omstilling
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0020.png
Principper
1.
Energiafgifterne skal i videst muligt omfang
understøtte den grønne omstilling.
2.
Energiafgifterne skal i højere grad end i dag
afspejle den skade eller forurening, der er ved at
forbruge en given energikilde.
3.
Afgiftsmæssigt incitament til individuelle
produktionsformer bør reduceres.
4.
Afgifter, der alene har til formål at finansiere
statens generelle udgifter, eller som er stærkt
forvridende, bør målrettes det bredest mulige og
mindst forvridende grundlag.
Finansiering af støtten til vedvarende energi gennem PSO-
systemet har en negativ betydning for elektrificeringen, fordi
PSO-afgiften gør elforbruget dyrere. Da erhvervene også
betaler PSO-afgift, er den nuværende finansieringsform også
en barriere for at elektrificere mere af erhvervenes energi-
forbrug – herunder procesenergi. PSO-betalingen skævvrider
altså incitamenterne på samme måde som elafgiften.
Spørgsmålet er derfor, om det er hensigtsmæssigt, at tilskud
til vedvarende energi finansieres på en måde, som yderligere
fordyrer anvendelsen af den selvsamme energi. Konsekvensen
er, at vi får for lidt værdi ud af fx vores vindmøllestrøm, når vi
gør det uforholdsmæssigt dyrt at bruge den.
Det er selvfølgelig rart for den enkelte forbruger eller virksom-
hed at slippe for energiafgifterne og for at bidrage til den
grønne omstilling. Men det har negative konsekvenser for
samfundet som helhed. For det første er der bedre samfunds-
økonomi i en energiproduktion i større skala end i fx individuelle
solcelleanlæg og lokale lagringsløsninger.
For det andet skubber det finansieringen af skoler, plejehjem,
hospitaler, børnehaver og anden velfærd over på resten af
energiforbrugerne. Det er næppe holdbart, at man kan melde
sig ud af velfærdsfinansieringen.
Her ligger der også en betydelig risiko for statens provenu.
Fortsat høje afgifter kombineret med billigere teknologier vil,
når man rammer et vippepunkt, hurtigt kunne undergrave
statens indtægter. Det vil ske, når det for mange husstande
kan betale sig at få en solcelle, batteri eller lignende teknologi.
På det tidspunkt vil det ikke være nok at ændre på en eventuel
støttesats, for de høje afgifter vil af sig selv drive et skifte.
Høje afgifter giver incitament til egenproduktion
Et energisystem med høje afgifter giver store incitamenter for
forbrugerne til at undgå at købe energi. Tidligere har det alene
kunnet ske ved at spare på energien, men i dag kan det ske
via egenproduktion i kombination med nettoordninger og med
private lagerløsninger for el, hvor man ikke betaler afgift for
den del af forbruget, som man selv producerer.
Spørgsmålet er derfor, om det er hensigtsmæssigt, at tilskud
til vedvarende energi finansieres på en måde, som yderligere
fordyrer anvendelsen af den selvsamme energi.
20
2. Afgifter der understøtter grøn omstilling
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0021.png
EGENPRODUCERET ENERGI FÅR STOR INDIREKTE STØTTE
GENNEMSNITLIG STØTTE PER PRODUCERET kWh OVER 20 ÅR (ØRE/kWh, FASTE 2015-PRISER)
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Landvind
Solceller
– alm. regler
Solceller
– forhøjet pristillæg –
efter februar 2015
Husstands-
vindmøller
– 25 kW
Solceller
– 2012 ordning –
årsafregning
KILDE: DANSK ENERGIS BEREGNINGER PBA. TAL FRA
ENERGINET.DK, ENERGISTYRELSEN OG FORWARD ELPRISER
INDIREKTE STØTTE* ØRE/kWh
DIREKTE STØTTE ØRE/kWh
NOTE:
* Indirekte støtte defineres som sparede omkostninger i
form af afgifter og transportbetalinger ved eget forbrug.
Der er regnet med en forbrugerelpris på 220 øre/kWh.
Fordelingen mellem eget forbrug og salg til nettet er hhv.
30% og 70%.
Registreringsafgift er en barriere for grøn transport
I registreringsafgiften gives der i dag rabat for bilers brænd-
stofseffektivitet, og det har været med til at forbedre
brændstoføkonomien for den danske bilpark.
Men afgiften har ikke et passende incitament for biler, der reelt
bryder båndet til de fossile brændsler. I dag favoriseres selv
moderat energieffektive biler nemlig i samme grad, som de der
drives uafhængigt af fossile brændsler.
Sænk elafgiften
Elafgiften skal sænkes for at bringe den mere i tråd med de
faldende miljømæssige omkostninger ved elproduktionen og
på linje med afgifter på andre energiformer. Det vil støtte den
grønne omstilling, forhindre at provenugrundlaget udhules ved
skift til egenproduktion hos forbrugerne og sikre bedre sam-
fundsøkonomiske løsninger.
PSO bør finansieres via finansloven
Betalingen for den grønne omstilling er et fælles anliggende.
Det er samfundsøkonomisk bedre og mindre forvridende, hvis
finansieringen gøres uafhængig af elforbruget. Denne løsning
vil også være i tråd med EU’s krav til finansiering af støtte til
grøn omstilling.
Følsom økonomi i ny vedvarende energi
Afgiftsforskellen mellem fossile brændsler og vedvarende
energiteknologier som solvarme og bæredygtig biomasse er
en del af den samlede støtte. Hvis afgiftsforskellen mindskes,
vil andelen af vedvarende energi falde, og brugen af fossile
brændsler vil stige. Økonomien i de biomassekonverteringer,
der er gennemført på centrale kraftværker, er særlig følsom
over for ændringer i afgifter på fossile brændsler og faldende
kul- og CO
2
-kvotepriser.
Fasthold incitamenter til at producere grøn kraftvarme
Konkurrenceevnen for centrale kraftværkers produktion af
kraftvarme på biomasse i forhold til fossile brændsler skal
sikres, da det er vigtigt ikke at undergrave de investeringer,
der er foretaget i omstillingen til grøn energi. Frem til 2030 vil
biomasse være bærende for grøn el- og fjernvarmeproduktion i
de centrale varmeområder.
ANBEFALINGER
Provenutab skal finansieres ved mindre forvridende
skattegrundlag
Provenutab, som følge af den grønne omstilling bør finansieres
ved en bredere og mere sikker skattebase som fx indkomst-
skatten.
Ny registreringsafgift, der understøtter grøn transport
Afgiften på biler skal omlægges, så den fremmer biler, der er
uafhængige af fossile brændsler.
2. Afgifter der understøtter grøn omstilling
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
21
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0022.png
3. En sikker
el- og varme-
forsyning
VISION
En sikker og velfungerende el- og varmefor-
syning i et effektivt parløb mellem vind og
kraftværker.
UDFORDRING:
Lave elpriser understøtter ikke de nødvendi-
ge investeringer i kraftværker eller vind, hvilket på sigt kan
udfordre forsyningssikkerheden. Kraftvarmeværkernes rolle
er uklar, og der mangler en langsigtet strategi for kraftvar-
mens rolle.
22
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0023.png
3
VORES ELSYSTEM ER BUNDET OP PÅ DEN NOR-
DISKE ELBØRS, NORD POOL SPOT OG BLIVER
BETRAGTET SOM DET MEST VELFUNGERENDE
ELMARKED I VERDEN. VORES FÆLLES NORDISKE
MARKED I KOMBINATION MED ET STÆRKT ELNET
HAR VÆRET MED TIL AT SIKRE,
AT VI MED STOR
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET HAR EN FORSY-
NINGSSIKKERHED PÅ 99,997 PROCENT,
DER
BÅDE TILTRÆKKER OG FASTHOLDER VIRKSOM-
HEDER I DANMARK.
Den danske energisektor vil gerne bidrage til, at vi fortsat har
en høj forsyningssikkerhed og et velfungerende marked. Derfor
har vi en vision om en sikker og velfungerende el- og varmefor-
syning i et effektivt parløb mellem vind og kraftværker.
UDFORDRINGER
Markedspris ansporer ikke til nye investeringer
Elmarkedsprisen er faldet på grund af faldende kulpriser samt
en kombination af stagnerende elforbrug og den stadigt vok-
sende andel af vindkraft og solceller, som byder ind på marke-
det til meget lave priser, når de først er bygget.
Den lave CO
2
-kvotepris kombineret med de lave kulpriser har
også bidraget ved at sænke produktionsomkostningerne på de
kraftværker, der sætter markedsprisen. Det har dog ikke forbed-
ret indtjeningen på kulkraftværkerne, da faldet i elprisen svarer
til faldet i produktionsomkostningerne.
Den reducerede indtjening betyder, at elproducenter – både
ejere af vindmøller, solceller og kraftværker – har sværere ved
at dække deres faste omkostninger. Elmarkedsprisen i dag
ansporer således ikke til nye investeringer, og der er ikke udsigt
til højere priser inden for de kommende fem år. Så selv om lave
elpriser er godt for kunderne, så udfordrer det investeringer i
både kraftværker og vedvarende energi. Investeringer der er
nødvendige for et stabilt og velfungerende elmarked på længe-
re sigt.
I 2020 forventes over halvdelen af det danske elforbrug dæk-
ket af vindmøllestrøm. Energinet.dk forventer samtidig, at den
danske kraftværkspark er reduceret yderligere. Forskydning i
balancen mellem kontrollerbar og ukontrollerbar produktion
fortsætter, og vi går ind i ukendt territorium. Det stiller strengere
og strengere krav til vores elmarkeder, den frie prisdannelse og
muligheder for at sende elektricitet på tværs af landegrænser.
Vi har desuden i Danmark et effektivt og sammenhængende
el- og varmesystem, hvor den toneangivende spiller i årtier
har været en højeffektiv produktion af kraftvarme. Med udbyg-
ningen af vedvarende energi ændrer kraftvarmeværkernes rolle
sig. Vinden og kraftvarmeværkerne vil fremover og i endnu stør-
re grad efter 2020 være to ligeværdige spillere i vores elsystem.
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
23
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
Den reducerede indtjening betyder, at elproducenter – både
ejere af vindmøller, solceller og kraftværker – har sværere ved
at dække deres faste omkostninger. Elmarkedsprisen i dag
ansporer således ikke til nye investeringer.
Elmarkedet kan ikke holde kraftværker i drift
De lave elpriser og det stagnerende elforbrug betyder, at en del
af kraftværkerne må lukke. I Danmark er kraftværkskapaciteten
faldet med en tredjedel fra 2008 til i dag, og i 2020 vil den være
halveret, viser fremskrivninger fra Energinet.dk.
Bortfald af traditionelle kraftværker er et naturligt resultat af
den grønne omstilling. Men færre kraftværker har to afledte
konsekvenser. For det første, at Danmarks effekttilstrække-
lighed – balancen mellem udbud og efterspørgsel i ekstreme
situationer – fremover afhænger af følgende forudsætninger:
1.
At vi kan importere el fra udlandet, når vi har brug for det.
2.
At kraftvarmeværkerne fortsat producerer til elmarkedet.
3.
At potentialet for fleksibelt elforbrug realiseres i de
kommende år. Et forbrug, der kan flyttes, når elpriserne
er meget høje.
Den anden konsekvens er, at der vil være færre leverandører
af systemydelser. Disse ydelser dækker over teknisk funktiona-
litet, som Energinet.dk har behov for, for at opretholde en høj
stabilitet i det overordnede elnet. Efterhånden som kraftvær-
kerne lukker, reduceres de mulige leverandører af ydelser, og
dermed bliver elsystemet mindre robust.
Begrænsninger hæmmer kommerciel drift
Kraftværkernes rolle er skiftet fra at være altdominerende til at
fungere som backup til vedvarende energikilder som sol, vind
og vand og som leverandører af systemydelser. Konsekvensen
er, at de økonomiske vilkår for at drive værkerne er ændret.
Der er behov for at kunne reagere på hurtige udsving i elprisen
og fx lukke produktionen ned i perioder med lave priser. Dette
behov for at optimere driften efter markedets udsving tilgode-
ses ikke tilstrækkeligt med de nuværende krav i lovgivningen
eller gennem de tekniske forskrifter, hvor myndighederne fx kan
beordre tvungen drift. Den gældende lovgivning for kraftvær-
kerne blev formuleret i en tid, hvor produktion af energi var
monopoliseret, men i dag er lovgivningen en hæmsko for en
sund kommerciel drift.
Det indre marked for el halter
Danmark står med den udfordring, at vores forbindelser til
nabolandene, særligt Tyskland og Sverige, ofte ikke er til rådig-
hed, når vi gerne vil eksportere elektricitet. Den manglende
rådighed skyldes, at de bagvedliggende transmissionsnet i
vores nabolande ikke er dimensioneret til både at håndtere
fuld import og til landenes egen elproduktion.
Det betyder, at markedspotentialet ved udbygning af vindmøl-
ler begrænses, fordi elektriciteten ikke i tilstrækkeligt omfang
kan flyde mod de områder, der har størst behov og de højeste
priser. Når indtjeningen således ikke kan komme fra markedet,
øges behovet for støtte.
24
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0025.png
HISTORISK LAV MARKEDSPRIS PÅ EL
Elpris i Vestdanmark
ØRE/kWh
70
60
50
40
30
20
10
0
JAN 11
JAN 09
JAN 13
JAN 12
JAN 14
JAN 07
JAN 08
JAN 06
JAN 10
JAN 15
BALANCEN MELLEM VIND OG KRAFTVÆRKER
SKIFTER FREM MOD 2030
Fremskrivning af kapacitet 2015-2030
GW
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2015
2020
2025
2030
SPOTPRISER VESTDANMARK
KILDE: NORD POOL SPOT
SOL OG VIND (FLUKTUERENDE PRODUKTION)
KRAFTVÆRKER (REGULERBAR PRODUKTION)
KILDE: ENERGINET.DK. SLUTRAPPORT FOR MARKEDSMODEL 2.0, SEPTEMBER 2015
Status i 2020
VINDMØLLESTRØM I SLUTFORBRUGET
SAMMENLIGNET MED 2015
VIL KRAFTVÆRKSKAPACITETEN
VÆRE REDUCERET MED
DANMARK KAN IKKE FORSYNE
SIG SELV ÉN UD AF 12 TIMER
>50% 25%
1/12
ELFORBINDELSER TIL UDLANDET ER UTILGÆNGELIGE
Tilgængelighed på eltransmissionsforbindelsen fra Vestdanmark til Tyskland (1/1-30/9 2015)
MW
1600
1600
1400
1400
1200
1200
1000
1000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
TILGÆNGELIG KAPACITET
KILDE: ENERGINET.DK
IKKE TILGÆNGELIG KAPACITET
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
25
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0026.png
Principper
1.
Markedet som den primære ramme hvor
ydelser med værdi for elsystemet bliver prissat
og indgår i åben handel.
2.
Selskabsøkonomiske rammer der under-
støtter samfundsøkonomisk fornuftige valg.
3.
Et harmoniseret europæisk elmarked
der sikrer handel på tværs af grænser.
4.
Samfundsøkonomi og respekt for foretagne
investeringer som styrende for udbredelse og
fastholdelse af kraftvarme.
Usikkerhed om fremtiden for decentral kraftvarme
Kraftvarme kommer til at spille en anden rolle i fremtiden. I for-
bindelse med bortfald af grundbeløbet, der støtter elproduktion
fra decentral kraftvarmeproduktion, med udgangen af 2018 er
forventningen, at mange decentrale fjernvarmeværker vil forla-
de kraftvarme og søge mod varmeproduktion alene.
Der er behov for at sikre, at elkapaciteten kun udfases, der hvor
den kan undværes, samt at vi i områder, hvor det giver mening,
bibeholder vores unikke position på kraftvarme, som har været
en hjørnesten i at nå til et meget energieffektivt samfund.
Eldrevne varmepumper er det oplagte samfundsøkonomiske
valg til at erstatte gassen på mange af de decentrale kraftvar-
meværker. Imidlertid er rene varmekedler baseret på biomasse
den mest selskabsøkonomisk attraktive løsning for de enkelte
selskaber. Det skyldes afgiftssystemet og PSO’en. Derfor har
mange værker fokus på den løsning – på trods af, at varmefor-
syningsloven stiller krav om, at biomassekapacitet i udgangs-
punktet kun må etableres som kraftvarme.
Samtidig er biomasse en knap ressource, som anvendes mest
effektivt ved samproduktion af el og varme. Samlet set er der
tale om, at incitamenter, regulering og samfundsøkonomi for
den decentrale kraftvarmesektor stritter i forskellige retninger.
ANBEFALINGER
Realisering af ægte indre marked for el
Norden har potentiale til at blive storeksportør af grøn strøm
til resten af Europa, men det kræver løbende udbygning af
udlandsforbindelserne mod England og det øvrige Europa. Og
det kræver, at EU’s indre marked fungerer som ét sammen-
koblet elsystem med markedsregler og lige konkurrencevilkår.
Ambitionerne for det indre marked skal udvides til også at sikre,
at systemydelser, som er nødvendige for at sikre en stabil drift
i elsystemet, indgår i et åbent marked på tværs af grænser. Det
vil være et naturligt næste skridt i liberaliseringen.
Ydelser med værdi for elsystemet skal indgå
som produkter på markedet
Elsystemets aktører bør i videst muligt omfang drives af
økonomiske incitamenter og prissignaler, og kun i begrænset
omfang være drevet af krav fra myndighederne. For at skabe
de optimale driftsrammer er det afgørende, at de ydelser,
elsystemet efterspørger, prisfastsættes, så de giver de rigtige
incitamenter til investering og drift. Markedsgørelse af pålidelig,
fleksibel produktionskapacitet og afbrydeligt elforbrug i form
af et egentligt marked for kapacitet kan også blive nødvendigt
på sigt – gerne på regionalt eller europæisk plan. På kort sigt
kan mindre problemer med tilstrækkelig effekt dog håndteres
gennem strategiske kraftværksreserver indkøbt centralt.
26
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0027.png
NÆSTEN HALVDELEN AF CENTRAL
KRAFTVÆRKSKAPACITET ER TAGET UD AF DRIFT
Driftsklare centrale kraftværker 2007 og 2015
MW
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2007
DRIFTSKLARE CENTRALE KRAFTVÆRKER
KILDE: ENERGINET.DK’S ANALYSEFORUDSÆTNINGER, 2014
2015
SMÅ KRAFTVARMEVÆRKER LUKKER
Udvikling i decentral elproduktionskapacitet
MW
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2015
DECENTRAL ELPRODUKTIONSKAPACITET
KILDE: ENERGINET.DK’S ANALYSEFORUDSÆTNINGER, 2014
2020
2025
Respekt for kraftværkers ret til at disponere over
aktiver
Kraftværker er kommercielle aktiver ejet af investorer, der er
udsat for konkurrence. Markedstankegangen bør derfor stå
stærkt i en ny regulering, og myndighederne bør kun stille krav,
der er begrundet i konkrete hensyn til forsyningssikkerhed og
miljø.
Brug for en samlet, langsigtet kraftvarmestrategi
Det går for langsomt med at få den grønne el ind i det decen-
trale varmesystem. Derfor bør eldrevne varmepumper i de de-
centrale fjernvarmeområder have en hjælpende hånd hurtigst
muligt.
Men der er også brug for mere langsigtede løsninger på
kraftvarmens udfordringer, herunder overvejelser om kraftvar-
mekravets fremtid i de decentrale områder. Der er behov for
en kraftvarmestrategi, der sikrer forsyningssikkerheden med
grøn el og varme – og finder løsninger, der er holdbare for både
centrale og decentrale fjernvarmeområder.
Der er behov for en kraftvarmestrategi, der sikrer forsynings-
sikkerheden med grøn el og varme.
3. En sikker el- og varmeforsyning
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
27
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0028.png
4. Udbyg ved-
varende energi
i takt med
efterspørgslen
VISION
Danmark skal sammen med resten af Norden
være Europas grønne kraftværk og være med
til at bane vej for, at vedvarende energi klarer
sig på markedsvilkår.
UDFORDRING:
Dårlige muligheder for eleksport til det øvrige
Europa betyder sammen med lave CO
2
-kvotepriser og lave
priser på fossile brændsler, at markedet ikke kan under-
støtte udbredelsen af vedvarende energi, selv om den bliver
langt billigere.
28
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0029.png
4
DANMARK HAR EN ENERGIPOLITIK, DER HAR
BRAGT OS I FRONT I FORHOLD TIL AT PRODU-
CERE VEDVARENDE ENERGI TIL VORES EL- OG
VARMEFORSYNING.
VI HAR INDTIL NU DREVET
OMSTILLINGEN AF ELFORSYNINGEN RELATIVT
OMKOSTNINGSEFFEKTIVT.
KUN FÅ ANDRE LAN-
DE HAR VÆRET I STAND TIL AT UDBYGGE MED
VEDVARENDE ENERGI BILLIGERE END DANMARK.
UDFORDRINGER
For ringe værdi af vindmøllestrøm
Der bruges relativt store summer på at støtte etableringen af
vindmøller både på land og til havs. Men voksende mængder
vindmøllestrøm i kombination med manglende udbredelse af
el til nye områder og få muligheder for eksport til områder
med høj betalingsvillighed betyder, at vi ikke får den fulde
samfundsmæssige nytte af vindmøllernes produktion.
Lave el- og CO
2
-priser giver fortsat støttebehov
Der er sket en markant teknologiudvikling inden for vedvarende
energi over de sidste tre årtier, og alt tyder på, at udviklingen
vil fortsætte med den logiske konsekvens, at strøm fra ved-
varende energi bliver fortsat billigere. Energibranchen arbejder
løbende på at nedbringe omkostningerne til produktionen. Der
er fokus på bedre anlæg og komponentdesign, optimering af
opførelse, drift og vedligehold, forbedret integration til nettet,
og på hvordan man kan drage nytte af stordriftsfordele.
De faldende omkostninger har dog endnu ikke ført til, at ved-
varende energi kan klare sig på markedsvilkår. Det skyldes, at
el- og CO
2
-kvotepriserne ligger meget lavt – og forventes at
gøre det også i årene fremover.
Derfor vil der formentlig være behov for supplerende støtte et
godt stykke tid efter 2020. Det gælder både vedvarende energi
til afløsning af aldrende vedvarende energianlæg og ny ved-
varende energi, som skal etableres for at fortrænge yderligere
fossile brændsler.
Danmark tager som resultat af energiforliget fra 2012 et stort
spring frem, og vi har idag 55 procent vedvarende energi i el-
og fjernvarmesystemet. I 2020 vil andelen være over 80 procent.
Vi vil som sektor gerne bidrage til, at omkostningerne fortsat
bringes ned, så vedvarende energi bliver fuldt konkurrence-
dygtig med konventionel energiproduktion baseret på fossile
brændsler. Visionen er, at store dele af den vedvarende energi
i 2030 kan klare sig på markedsvilkår, og at Norden i 2030 er
blevet Europas grønne kraftværk.
Men det kræver, at vi finder et nyt balancepunkt med øget
fokus på anvendelsen af den grønne strøm gennem mere el-
eksport og elektrificering af energiforbruget. Ellers vil en fortsat
vedvarende energiudbygning blive for dyr for danskerne.
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
29
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
At fastholde mængden af vedvarende energi
fra 2020 til 2030 vil under alle omstændigheder
kræve betydelige investeringer.
Massivt investeringsbehov i 2020-2030
At fastholde mængden af vedvarende energi fra 2020 til 2030
vil under alle omstændigheder kræve betydelige investeringer.
Efter 2020 vil en stor del af de ældre vedvarende energianlæg
være slidt op. Behovet for udskiftning gælder dels et stort antal
landmøller, dels en række store havvindmølleparker.
De første store havmølleparker – Horns Rev 1 og Rødsand 1 – er
formentlig allerede pensionsmodne i 2021-2025. Fra 2020-
2030 skal der genetableres vindmøller med en produktion på
knap 7000 GWh bare for at opretholde den elproduktion, der er i
dag. Det svarer til mere end halvdelen af vores vindproduktion.
Oven i kommer investeringer i anden vedvarende energi. Fx vil
en række kraftvarmeværker stå over for nye investeringer i form
af konverteringer til bæredygtig biomasse eller levetidsforlæn-
gelser af deres eksisterende anlæg.
I alle tilfælde er det samlede billede et stort investerings-
og støttebehov alene til at opretholde den eksisterende
elproduktion og andel af vedvarende energi.
En teknologi alene kan ikke bære energisystemet
Ingen af de vedvarende energiteknologier vi kender, har poten-
tiale til alene at opfylde hele vores behov for energi. Der er brug
for et mix af teknologier for at opfylde det langsigtede mål om
at udfase fossile brændsler. Samtidig kræver omstillingen, at
der sker en fortsat udvikling af eksisterende og nye teknologier.
Det betyder, at man ikke kan nøjes med alene at styre efter
mest mulig vedvarende energi for pengene. Det ville nemlig be-
tyde en ensidig udbygning med den teknologi, som på et givet
tidspunkt er billigst. Her og nu er landvind fx den billigste form
for vedvarende energi, men der er næppe areal til at dække
vores energibehov alene gennem landvind.
Havvind er et eksempel på en mindre moden – og dyrere –
teknologi, som imidlertid også er central, hvis man skal kunne
opfylde målet om uafhængighed af fossile brændsler.
En tredje teknologi i teknologimixet er solceller, som kan levere
el på andre tidspunkter end land- og havvind. Endelig kan bio-
masse-kraftvarme levere regulerbar, grøn elproduktion og en
grøn varmeforsyning.
Der høstes betydelige erfaringer og effektivitetsgevinster ved at
udrulle disse teknologier i dag. Det er dog vigtigt at holde fast i
en betydelig forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats,
så potentialet for nuværende og fremtidige energiteknologier
kan afklares og realiseres.
Dele af støttesystem giver ikke konkurrence nok
Den eksisterende støttemodel for vedvarende energi er presset
på flere fronter. Politisk-administrativt fastsatte støttesatser
giver en investeringstilskyndelse, som markedet ikke ville give.
Men måden at fastsætte støttesatserne på er risikabel. Den
eksplosive vækst i mængden af solceller fra 2012 til 2014 er et
eksempel på, hvad der kan ske, når støtteniveauet ikke falder
i takt med teknologiomkostningerne. At fortsætte med en
”håndholdt” politisk besluttet vedvarende energistøtte risikerer
derfor at gøre den grønne omstilling dyrere end nødvendigt.
Samtidig er der et voksende pres fra EU for at øge konkurren-
ceelementet i vedvarende energiudbygningen. Baggrunden er,
at EU-landene hidtil har opereret med vidt forskellige støttesy-
stemer, hvilket har begrænset international konkurrence og gjort
EU’s satsning på vedvarende energi dyrere end nødvendigt.
Hjemmemarked er afgørende for at fastholde styrker
Den ambitiøse danske energipolitik har medført en stærk dansk
energiindustri. Alene vindmøllebranchen beskæftiger 27.000
personer på årsbasis. Det er vel at mærke virksomheder, som
ofte er placeret i områder af Danmark, hvor det kniber med
vækst og beskæftigelse.
Langt den største del af energiindustriens produkter går til
eksport. Alligevel viser erfaringen, at det kræver et jævnt flow af
30
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0031.png
LILLE DANSK STØTTE TIL VEDVARENDE
ENERGI SAMMENLIGNET MED EUROPA
Gennemsnitlig støtte til vedvarende energi
ØRE/kWh
140
120
100
80
60
40
20
0
ITALIEN
BELGIEN
UK
POLEN
FRANKRIG
HOLLAND
SPANIEN
PORTUGAL
ØSTRIG
DANMARK
SVERIGE
TYSKLAND
FINLAND
NORGE
NORDEN ER ET
LAVPRISOMRÅDE
FOR EL
Forventet elpris 2016,
øre/kWh
NORGE
FINLAND
15,3
22,2
SVERIGE
18,5
UK
ESTLAND
LETLAND
23,2
27,3
LITAUEN
41,6
DANMARK
Vest
18,6
20,2
27,1
HOLLAND
DANMARK
Øst
27,3
27,9
POLEN
21,5
TYSKLAND
KILDE: CEER
KILDE: SYSPOWER, ENERGOMIX, NASDAQOMX
LAV EL- OG CO
2
-KVOTEPRIS HOLDER STØTTEBEHOV OPPE
Elmarkedspris og kvotepris (historisk og forward)
PSO-OMKOSTNING (MIO. KR.)
10,000
9,000
8,000
7,000
6,000
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
ELPRIS (ØRE/kWh)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Elprisen er vægtet middel af vest- og østdansk pris. Faldet i elprisen kan forklare ca. halvdelen (3 mia. kr.) af PSO-stigningen fra 2008-2015.
De øvrige ca. 3 mia. kr. skyldes udbygningen med vedvarende energi herunder Anholt Havvindmøllepark, der er årsagen til, at PSOen stiger
fra 2012 til 2013 på trods af stigende elpriser. Stigningen i 2018 skyldes Horns Rev 3, og det efterfølgende fald er bortfaldet af grundbeløb.
KILDE: ENERGINET.DK, NORD POOL SPOT, SYSPOWER OG DANSK ENERGIS EGNE BEREGNINGER
PSO-OMKOSTNINGER (HISTORISKE)
PSO-OMKOSTNINGER (SKØNNET)
ELPRIS (HISTORISK)
ELPRIS (FUTURES)
OMKOSTNING TIL VEDVARENDE ENERGI AFHÆNGER AF ELPRIS OGSÅ EFTER 2020
Beregnet støtte ved højt og lavt elpris-scenarie (2020-2030)
MIO. 2015-KR.
9,000
8,000
7,000
6,000
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
NOTE: Lave elpriser er baseret på futures, mens høje elpriser er fundet ved beregninger med Dansk Energis model på baggrund af brændsels-
og CO
2
-priser i Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra 2014. Energinet.dks analyseforudsætninger 2015 på vind og sol, Dansk Energi
scenarie for biomasse og biogas, videreførelse af vedtagne støtteordninger, samt Energistyrelsens antagelser om støtteniveauer til havvind
(90 øre/kWh for havvind og 70 øre/kWh for kystnære vindmøller). Udfasning af grundbeløb ved udløb.
KILDE: DANSK ENERGI EGNE BEREGNINGER
LAV ELPRIS – SCENARIE
HØJ ELPRIS – SCENARIE
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
31
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0032.png
Principper
1.
Vedvarende energiudbygning skal fremme
omstilling til et grønt, bredt og fleksibelt energi-
system.
2.
Der skal være sikkerhed om foretagne
investeringer.
3.
Danske styrkepositioner, som skaber eksport
og arbejdspladser, skal fastholdes.
4.
Vedvarende energiudbygning skal ske under
hensyn til husholdninger, vækst og konkurrence-
evne.
DER ER MANGE TEKNOLOGIER I SPIL
I DEN GRØNNE OMSTILLING
ENERGI-
EFFEKTIVITET
BIOMASSE
VIND
VE-GAS
SOL
VARMEPUMPE
ELBILER
danske projekter såvel som gode hjemlige rammer for forsk-
ning, udvikling og demonstration at fastholde en styrkeposition
og en dynamisk industri.
Ny udbudsmodel som fastholder bred teknologiportefølje
Det er nødvendigt at ramme en god balance mellem øget
konkurrence på vedvarende energistøttesatser og behovet for
fortsat at have flere teknologier i spil. Udbudsmodellen bør
indrettes, så den tager højde for, at teknologierne har forskellig
modenhed og bidrager forskelligt til energisystemet. Målet skal
være, at tilskud til modne teknologier tilnærmes hinanden.
ANBEFALINGER
Et velfungerende europæisk kvotemarked skal være
fundament for udbygning med vedvarende energi
Det europæiske kvotehandelssystem skal sikre et forudsigeligt
og langsigtet prissignal for klimavenlige investeringsbeslut-
ninger. Uden et stærkt signal om fossile brændslers klima-
påvirkning har europæiske producenter og forbrugere ikke
incitamenter til at foretage den nødvendige omstilling af
energisystemet. En højere kvotepris vil mindske behovet for
national støtte til vedvarende energi, og det vil stille alle energi-
forbrugende industrier i EU mere lige.
Fasthold rammer for forskning, udvikling og
demonstration
En del af forudsætningen for at fastholde og udbygge den
danske førerposition inden for vedvarende energi er en stærk
forbindelse fra laboratorium til marked. Det kræver, at vi af-
sætter de nødvendige midler til stærke forskningsprogrammer,
og at vi finder faciliteter til at teste og afprøve nye teknologier.
Sidst, men ikke mindst kræver det økonomisk starthjælp at
sluse nye, umodne teknologier ind på markedet.
Udbygningstakt skal passe til afsætningsmulighed
Med udsigt til fortsat lave el- og kvotepriser vil finansierings-
byrden af en forceret udbygning med vedvarende energi blive
for høj. Vi anbefaler derfor, at ambitionsniveauet for udbygning
med vedvarende energi i el- og fjernvarmen i næste aftaleperi-
ode ses i lyset af, hvordan det går med at sikre et større marked
for afsætning. Det vil sige: Hvordan det går med at udbrede
brugen af el til nye områder (elektrificering), hvor langt vi
kommer med at etablere udlandsforbindelser til eleksport,
og hvordan el- og kvotepriserne udvikler sig?
Harmonisering af støttesystemer
Det langsigtede mål bør være, at vedvarende energiudbygning
i EU sker der, hvor det er billigst. Ellers bliver den grønne om-
stilling for dyr – både for EU samlet og for de enkelte lande.
En ambitiøs og koordineret europæisk vedvarende energipolitik
er en dobbelt fordel for Danmark. Dels fordi vi som eksportør
af vedvarende energiteknologi har en interesse i, at EU holder
fast i den grønne omstilling. Dels fordi vi er et land med store
vindressourcer og gode muligheder for at eksportere strøm.
Derfor anbefaler vi, at Danmark bidrager positivt til en gradvis
og gensidig harmonisering af vedvarende energistøttesystemer
på tværs af EU.
32
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0033.png
OVER HALVDELEN AF DANSKE VINDMØLLER
NÅR TEKNISK LEVETID INDEN 2030
Udfasning af vindmøller i drift i 2015
GWh/år
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
27.000
HORNS REV 2
OG RØDSAND 2
HORNS REV 1
OG RØDSAND 1
PERSONER
BESKÆFTIGER
VINDMØLLEBRANCHEN
PÅ ÅRSBASIS
2033
2016
2018
2022
2026
2032
2020
2023
2030
2025
2028
2029
2034
2021
2024
2027
2031
2015
2017
2019
KILDE: ENERGINET.DK ANALYSEFORUDSÆTNINGER 2015
Ingen af de vedvarende energiteknologier vi kender, har
potentiale til alene at opfylde hele vores behov for energi.
DANMARK EKSPORTEREDE FOR 43,6 MIA. KR.
GRØN ENERGITEKNOLOGI I 2014
Eksport af energiteknologi og af grøn energiteknologi
(2000-2014)
ANTAL HUSSTANDS-SOLCELLER I DANMARK
MIA. KR
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2003
2006
2009
2001
2002
2004
2005
2007
2008
2010
2013
2012
2000
2014
2015
2011
SOLCELLEUDBYGNING
Når støttet teknologi tager et tigerspring
01.01.2011
923
01.01.2012
4.088
01.01.2013
73.297
01.01.2014
01.01.2015
90.094
33
87.855
TOTAL ENERGITEKNOLOGI
GRØN ENERGITEKNOLOGI
KILDE: ENERGINET.DK
KILDE: ENERGITEKNOLOGIEKSPORTEN 2014, ENERGISTYRELSEN, DI OG DANSK ENERGI
4. Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
2035
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0034.png
5. Kunde-
muligheder i
verdensklasse
VISION
Danske elkunder skal have glæde af et
marked med mange forskellige produkter
og services – og en høj leveringssikkerhed.
UDFORDRING:
Vedvarende uklare rammer for investe-
ringerne i vores fælles elinfrastruktur kan på sigt føre til
manglende økonomisk effektivitet og ringere service til
kunderne. Risikoen er, at vi ikke høster gevinsterne af den
største liberaliseringsbølge, siden elmarkedet blev sluppet
fri ved årtusindskiftet.
34
Giv Energien Videre
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0035.png
5
DET DANSKE DETAILMARKED FOR EL VIL I 2020
HAVE UNDERGÅET EN RÆKKE REFORMER,
SOM BRINGER DET I EN
INTERNATIONAL
FØRERPOSITION
MED HENSYN TIL SIKRING
AF KONKURRENCEN.
fortsat vil have et stærkt konkurrencepræget miljø for el til
de danske forbrugere. Med de to reformer er alle de centrale
anbefalinger gennemført fra Konkurrencestyrelsens rapport fra
2011 om tiltag, der kan understøtte konkurrencen i elmarkedet.
Det er et godt fundament for, at elkunderne i fremtiden får flere
og bedre produkter end i dag.
For at elleverandørerne kan levere strøm i kontakterne og
nye produkter og services til deres kunder, er de afhængige
af de ydelser, som netselskaberne leverer. Det er netselska-
berne, som sørger for fysisk at tilslutte kunder og vedvarende
energianlæg til eldistributionen, og som sikrer et effektivt
drevet lokalt elnet med høj leveringssikkerhed.
Netopgaven indbefatter også rollen som neutral facilitator
for elmarkedets aktører. Med årelang ekspertise og fortsatte
investeringer i it-systemer og infrastruktur sikrer netsel-
skaberne, at forbruget/produktionen måles korrekt. Det er
også netselskaberne, der ruller fjernaflæste elmålere ud,
og reinvesterer i disse, og som skal sikre håndteringen af
massive mængder data. Netselskaberne er livsnerven i
den grønne omstilling og sikrer, at forbrug og produktion
fra mange kilder i og til distributionsnettet balancer.
Med sektorens opbakning har Folketinget vedtaget, at det
fremover er elleverandøren, der bliver kundernes indgang til
energiselskaberne. Frem for en delt regning for henholdsvis
transport af el og afgifter og en anden for elforbrug, får kunder-
ne fra april 2016 én samlet regning uanset, hvem de har valgt
som elleverandør. Elleverandøren bliver dermed spydspids for
al kommunikation og kontakt med kunderne. Med reformen er
Danmark gået i front med at sikre en funktionel adskillelse mel-
lem sektorens naturlige monopoler og de konkurrenceudsatte
aktiviteter til fordel for konkurrencen og dermed kunderne.
Samtidig har Folketinget med afskaffelse af forsyningspligten
reformeret prisreguleringen i detailmarkedet, så vi fremover
For at elleverandørerne kan levere strøm i kontakterne og nye
produkter og services til deres kunder, er de afhængige af de
ydelser, som netselskaberne leverer.
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
35
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0036.png
ELLEVERANDØRER I DANMARK HAR LILLE MARGIN
Gennemsnitlige bruttoavancer elleverandører 2008-2013 pr. husstand
160
EUR/HUSSTAND
140
120
100
80
60
40
20
0
NO
IE
GB
SE
GR
FI
DE
AT
BE
NL
LU
ES
DK
PT
IT
FR
GENNEMSNIT
NOTE: Sammenligningslandene udgøres af EU15 og Norge. Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit og indeholder ikke Danmark. Den negative bruttoavance for Frankrig skyldes regule-
rede priser. Forbruget pr. husstand er fra 2013 og baseret på tal fra World Energy Council. Bruttoavancen er forskellen mellem elhandlerens pris til kunden og indkøbsprisen på elmarkedet.
Bruttoavancen skal dække elhandlerens fast og variable omkostninger og et overskud til elhandleren.
KILDE: ACER (2014),”MARKET MONITORING REPORT”. WORLD ENERGY COUNCIL
Vores vision er, at kunderne frem mod 2020 og videre frem
mod 2030 har en fortsat høj leveringssikkerhed såvel som en
endnu bredere vifte af muligheder og produkter at vælge imel-
lem på et marked med fortsat stor konkurrence.
Men med eksisterende bruttoavancer som er små, og som
knap nok dækker de fulde omkostninger ved detailhandel
med el, er det økonomiske råderum i elhandelsselskaberne
begrænset. Det er en udfordring, når selskaberne skal investere
i udvikling af nye produkter og services.
En sådan udvikling og innovation kan under alle omstændig-
heder kun ske i samspil mellem leverandører og kunder. Og det
samspil forudsætter, at engrosmodellen, datahub og timepriser
med succes kommer fuldt op at køre fra april 2016.
UDFORDRINGER
Lave priser og lav indtjening begrænser råderum til
innovation
Det er en grundlæggende udfordring, at elleverandører i
Danmark har en meget lav bruttoavance. Den var i 2013
gennemsnitligt på cirka 345 kr. pr. husstand. Det er mere
end 40 procent under gennemsnittet i EU15-landene og Norge.
Til sammenligning ligger bruttoavancerne målt pr. husstand
i de andre skandinaviske lande blandt de højeste.
Umiddelbart betragtet er lave bruttoavancer godt for kunderne.
Men de lave bruttoavancer indikerer også, at elhandlerne til-
sammen har konkurreret sig ned på et niveau, hvor det er svært
at dække de fulde omkostninger. Det er derfor en udfordring,
hvis forventningen er, at de gennemførte reformer skal give
kunderne mærkbart lavere priser. Dette forstærkes yderligere
af, at politisk besluttede omkostninger udgør størstedelen af
elkundernes regning.
Skal kunderne have øget værdi, skal fokus udvides eller rykkes,
hvor det mere handler om, at leverandørerne på innovativ vis
tilbyder produkter, der af kunden opleves som værdiforøgende,
og som langt fra alene har prisen på energi i fokus.
Sikring af incitamenter til at udbygge og vedligeholde
nettet
I Danmark er vi vant til en høj leveringssikkerhed på 99,997 pro-
cent. Men det høje niveau er ikke en selvfølge. Elnetselskaber
driver virksomhed forretningsmæssigt og holder investeringer
i renovering af eksisterende og ny infrastruktur tilbage, hvis
afkastet er for lavt eller, hvis der er usikkerhed om rammer og
opgaver i fremtiden.
I dag har 30 procent af de mere end 166.000 km danske kabler
50 år på bagen. Den andel vil vokse til 45 procent i 2020 og
blive yderligere næsten fordoblet til 84 procent i 2030. Der
burde løbende investeres mere, så nettet kan tackle frem-
tidens udfordringer, hvor elnettet bliver det afgørende bindeled
mellem stadig større mængder vedvarende energi og mere
brug af el til særligt varme og transport. Tilstrækkelige inve-
steringer i elnettet forudsætter dog, at der kan opnås et reelt
markedsmæssigt afkast af investeringerne, og det tillader den
nuværende regulering ikke.
36
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0037.png
KONKURRENCESTYRELSENS ANBEFALINGER FRA NOVEMBER 2011
TIL BEDRE ELMARKED ER ALLE GENNEMFØRT
Anbefalinger
At netselskaberne installerer fjernlæste
timemålere hos samtlige mindre forbrugere
At skabelonafregningen bliver afviklet, og
at alle forbrugere som udgangspunkt gøres
timeafregnet (fra 2015)
At netselskaberne overgår til at være
engrosleverandør af transportkapacitet
At netselskabernes indtægtsrammer
tilpasses netselskabernes nye roller som
engrosleverandør
At forsyningspligtreguleringen afvikles
for alle erhvervskunder og større private
forbrugere
At der udvikles en ny midlertidig prisregulering,
der skal være mindre konkurrencebegrænsende
end den nuværende. Den midlertidige skal
udfases, når konkurrencen bliver mere skarp
At datahubben skal understøtte
samfakturering og flytninger
Status
60 procent er udrullet, fuld udrulning
planlagt og gennemført i 2020
Flexafregning indfases
fra sommeren 2016
Engrosmodellen indføres
fra 1. april 2016
Gennemføres i 2017 som en del af
Elreguleringsudvalgets arbejde
Forsyningspligtreguleringen
afvikles 1. april 2016. I få områder
løber den frem til første halvår 2017
Prisreguleringen udfases samtidig
med afvikling af forsynings-
reguleringen 1. april 2016
Datahub idriftsat. Engrosmodellen
og én samlet regning indføres
1. april 2016
KILDE: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN: DETAILMARKEDET FOR ELEKTRICITET, NOVEMBER 2011
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
37
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
Frem for kun at efterspørge transport af el, vil
kunderne i højere grad have behov for adgang til en
bestemt netkapacitet og effekt svarende til deres
maksimale behov i kortere perioder.
For lavt afkast af investeringer gør, at virksomhederne ikke har
tilstrækkelige midler til at reinvestere, hvilket på sigt vil gå ud
over kundernes leveringssikkerhed. Samtidig vil man opleve en
ikke-bæredygtig økonomi i de selskaber, som kunderne selv er
medejere af.
effektiv drift, foretage de rette investeringer og forfølge værdi-
skabende fusioner. Eksempelvis så man det politiske system
med energiaftalen fra 2012, solcelleaftalen fra samme år og
vækstaftalen fra 2014 udmelde krav om effektiviseringer uden
solidt, fagligt grundlag.
Staten har anlagt en linje, hvor man mener, at staten kan stille
krav om, at elnetselskaberne ejermæssigt kan udskilles af de
privatejede energiselskaber, som de indgår i, uden at der ydes
fuld erstatning efter grundlovens paragraffer om den private
ejendomsret.
Usikkerheden om netselskabernes rammer og opgaver hæm-
mer den langsigtede planlægning, der er nødvendig for at
foretage de rigtige investeringer og sikre, at nettet kan drives
omkostningseffektivt samt, at kunderne får kvalitet til en rime-
lig pris.
’Prosumers’ ændrer værdi af netydelser
Ændringer i energistrømmene i nettene vil også udfordre den
måde, hvorpå elnettets ydelser traditionelt er blevet prissat.
Blandt andet vil en udvikling med flere solceller og mulighed for
at lagre el ændre elkundernes behov. Frem for kun at efter-
spørge transport af el, vil kunderne i højere grad have behov for
adgang til en bestemt netkapacitet og effekt svarende til deres
maksimale behov i kortere perioder.
Eksempelvis har solcelleejere i lige så høj grad som andre
kunder behov for at trække maksimalt på elnettet på en mørk
vintereftermiddag. Det er størrelsen af dette maksimale behov,
som er afgørende for, hvordan elnettet skal bygges, og dermed
for de samlede omkostninger. Den gældende betalingsmodel
tager ikke højde for dette skift og behovet for at fordele ud-
giften til elnettet med større vægt på betaling for kapacitet og
effekt.
Manglende synergi i reguleringen af
forsyningssektorerne
Danmark har veludbyggede el-, fjernvarme- og gasnet. Det er et
godt udgangspunkt for at udnytte synergier mellem de forskel-
lige energi- og forsyningsarter. Dertil kommer andre velfunge-
rende forsyningssektorer, som leverer vand og teleydelser samt
sikrer bortskaffelse af affald og spildevand.
Der er en række forhold, der er fælles for forsyningssektorerne,
men også forskelle. En grundlæggende forskel er, om hele
eller dele af en forsyningsopgave er et naturligt monopol
eller fungerer i konkurrence. Eksempelvis sker transport af el,
Politisk usikkerhed er en omkostning, der går ud over
kunderne
I Danmark ejes, drives og vedligeholdes elnettet af private sel-
skaber. Fra politisk side er det imidlertid ikke meldt klart ud, om
man mener, at det er staten og centraladministrationen eller
de selvstændige energiselskaber, der er bedst til at sikre en
38
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0039.png
DET ALDRENDE NET
Andel af kabler der er ældre end 50 år
ELNETVIRKSOMHEDER HAR INDFRIET DE
POLITISKE KRAV OM EFFEKTIVISERING
Distributørernes leverede effektivisering og de politiske krav
84%
65%
45%
30%
91%
97%
MIO. KR.
400
300
200
100
0
325
17
11
78
2012
2013
20
19
85
78
2014
2015
89
50
300
2015-2020
UDMELDTE POLITISKE
EFFEKTIVISERINGS-
KRAV
ÅRLIG EFFEKTIVISERING (AKKUMULERET SIDEN 2012)
SAMLET EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL SEKTOREN
ENERGIFORLIG (MINIMUMSKRAV PÅ 300 MIO. KR.)
SOLCELLEAFTALE – MÅL FOR ENERGINET.DK OG SEKTOREN
REDUCEREDE INDTÆGTER PGA SOLCELLER
2015
2020
2025
2030
2035
2040
BENCHMARK EFFEKTIVISERINGSKRAV
KILDE: DANSK ENERGI
KILDE: DANSK ENERGI
NYT ENERGISYSTEM,
NYE KUNDEMULIGHEDER
– OG NYE OPGAVER
Produktion
I dag følger elproduktionen forbruget.
Det vil sige, at når vi alle står op om morge-
nen og tænder lys og brødristere, bliver der
skruet op for elproduktionen. Men med langt
mere vedvarende energi som for eksempel
vindkraft og solenergi vil produktionen og
elprisen svinge i takt med vejret.
PRODUKTIONSNIVEAU
KL. 06-16
KL. 16-22
KL. 22-06
PRISER FRA ELBØRS
ELBØRS
Data
Data og kommunikation sikrer, at du kan
være en aktiv elkunde fremover. Data vil flyde
fra din fjernaflæste måler til dig og din el-
leverandør, som også vil modtage data om
elpriserne fra elbørsen, Nord Pool Spot. Din
elhandler vil herefter levere input til dig som
forbruger.
DATA
DIT HJEM
DIN ELMÅLER
DIT ELSELSKAB
MIT ELF
ORBRU
G
bler
Forbrug
Som elkunde kan du være aktiv og udnytte
prisforskellene. Ved at koble din fjernaflæste
måler med it-løsninger kan dine elappara-
ter, eksempelvis fryser, vaskemaskine eller
varmepumpe tænde, når der er meget el, og
prisen er lav. Eller apparaterne kan slukke
i perioder, hvor der er vindstille
og ikke så
meget el.
ELBIL
VARMEPUMPE
UNDERHOLDNING
BELYSNING
Elbil
Varmep
umpe
Tørretum
STATUS
Køleska
b
02.04.2
020
KL. 09:20
KL. 06-16
FORBRUG
SNIVEA
KL. 16-2
2
U
KL. 22-0
6
Sparetip
s
Forbrug
Rappor
ter
i
Informat
ion
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
39
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0040.png
Principper
1.
Markedet og aktørernes handlefrihed bør kun
indskrænkes af regler, hvor dette er altafgørende
for forbrugerbeskyttelsen.
2.
Reguleringen skal sikre stabile, troværdige
og fornuftige rammer for drift og investeringer i
netinfrastrukturen.
3.
Der skal sikres en klar arbejdsdeling mellem
elmarkedets aktører.
4.
Regulering skal sikre lige vilkår mellem
ejerformer og forsyningssektorer.
naturgas, varme og vand fra producenterne til forbrugerne
gennem forsyningsnet, der er dyre at etablere, hvorfor der ikke
er samfundsøkonomisk grundlag for at etablere parallelle, kon-
kurrerende net. Forsyningsnettene og dele af fjernvarme- og
vandproduktionen er derfor naturlige monopoler. I dag regule-
res disse sektorer efter helt forskellige principper og rationaler.
Det kan hindre mulighed for synergier på tværs.
Omvendt er der også dele af energiforsyningen, som er
væsensforskellig fra de naturlige monopoler. Det gælder
fx elproduktionen og store dele af varmeproduktionen. Her
sikrer markederne en fortløbende produktivitetsudvikling.
Lovgivning skal fremme samspil mellem forsyningsarter
Den økonomiske regulering af forsyningsnet for el, gas, varme,
m.fl. bør tage udgangspunkt i de samme definitioner, begreber
og opgørelsesmetoder for at fremme effektivitet, ligebehand-
ling og muliggøre større samspil mellem forsyningsarterne.
Der er mulighed for at udnytte synergierne mellem forsynings-
sektorerne, hvis man kan anvende erfaringer fra regulering
af nogle sektorer hensigtsmæssigt i andre. Der kan være
sektorbestemte forskelle, der skal tages hensyn til, men nogle
principper bør være generelle på tværs af sektorerne eksem-
pelvis de grundlæggende principper i anvendte benchmar-
kingmodeller, fælles metodik for fastsættelse af nødvendig
kapitalforretning m.v.
Andre dele af forsyningssektorerne kan imidlertid ikke karak-
teriseres som naturlige monopoler og bør kun være underlagt
prisregulering i særlige tilfælde, hvor markedet ikke selv tilveje-
bringer en hensigtsmæssig udvikling, innovation og produktivi-
tetsudvikling.
ANBEFALINGER
Regulering skal sikre investeringer og effektivitet
Staten skal give netselskaberne fleksible rammer med en sund
og troværdig regulering, der giver incitamenter til, at selska-
berne investerer effektivt, og selv kan høste opnåede effekti-
viseringer og synergier på tværs af deres elnet. Selskaberne
skal kunne oppebære et markedsmæssigt afkast og have
incitament til at forfølge effektiviseringer og synergier, eksem-
pelvis gennem fusioner eller nye driftsfællesskaber, når det er
gavnligt for både kunder og selskaber.
Samlet strategi for forsyningssektorer
Reguleringen af de enkelte sektorer bør være ens uanset ejer-
formerne. I dag ejes store dele af forsyningssektorerne af
kommuner, forbrugerejede selskaber, statslige – eller statsligt
dominerede – selskaber og private virksomheder. Reguleringen
bør tilskynde alle til effektiv drift og muliggøre fremadrettede
investeringer. For at skabe større klarhed om den nationale stra-
tegi for forsyningssektorerne kan det være en idé, at regeringen
og Folketinget samles om at formulere en national strategi, der
rækker mange år frem, for de danske forsyningssektorerer.
40
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0041.png
NYT FLOW I ENERGISTRØMME
TRADITIONELT
ENERGI-FLOW
TRANSMISSIONSNET
DET NYE
ENERGI-FLOW
KRAFTVÆRK
KRAFTVÆRK
DISTRIBUTIONSNET
INDUSTRI
INDUSTRI
HUS A
KILDE: DANSK ENERGI
HUS B
HUSSTANDSMØLLE
HUS A
SOLCELLER
HUS B
Understøt kundernes teknologivalg
Elnettet skal understøtte de teknologivalg, som kunderne
ønsker. Det skal ske, så man som kunde betaler for det, man
bruger, og er sikker på, at regningen bliver fordelt fair. Solceller
og husstandsmøller, der i fremtiden kombineres med batterier,
vil ændre mange kunders brug af nettet, hvilket udfordrer den
nuværende prissætning af netydelsen. Derfor er der behov for
at ændre de principper, der fastlægger kundernes betaling. Vi
skal bevæge os væk fra den nuværende model, hvor betalingen
primært sker på baggrund af en kundes samlede strømforbrug
og henimod en model, hvor betalingen i højere grad afhænger
af kundens maksimale ”træk” fra elnettet.
Løbende overvågning af reformerne af elmarkedet
Frem mod 2020 gennemføres en historisk reformbølge af det
danske elmarked. For alle store reformer kommer der en fase
to, hvor uhensigtsmæssigheder skal rettes og de nye markeds-
rammer justeres. Det vil givetvis også være tilfældet for el-
markedet. For at sikre en systematiseret overvågning bør det
ansvarlige ressortministerium løbende følge udviklingen, fx ved
at nedsætte et kontaktudvalg mellem ministerium og branche,
der her løbende kan drøfte markedsudfordringer, som kalder på
politiske initiativer.
5. Kundemuligheder i verdensklasse
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
41
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0042.png
6. En fremsynet
forvaltning af
en fremsynet
energipolitik
VISION
En moderne energiforvaltning der sikrer
entydige rammer for den fortsatte udvikling
af en effektiv og dynamisk energisektor.
UDFORDRING:
Uklar kompetence- og rollefordeling
i forvaltningen af rammerne for energisektoren skaber
usikkerhed om uvildighed og retssikkerhed. Samtidig
bliver reguleringen af sektoren stadig mere kompleks uden,
at forvaltningen tildeles flere ressourcer.
42
6. En fremsynet forvaltning af en fremsynet energipolitik
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0043.png
6
ENERGISEKTOREN FORVALTER CENTRALE
SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDIER OG UDGØR EN AF
DE MEST KAPITALTUNGE SEKTORER I DANMARK
ENERGISEKTOREN LEVERER ENERGIEN TIL VOR-
ES SAMFUND SAMTIDIG MED, AT STORE DELE AF
ENERGISYSTEMET ER UNDER FORVANDLING.
Visionen er, at den offentlige forvaltning sikrer rammer for den
fortsatte udvikling af en effektiv og dynamisk energisektor. Men
det sikres ikke tilstrækkeligt med det nuværende set-up, som i
for høj grad synes at være præget af tilfældigheder og uklarhed,
når det gælder kompetencer, roller og ressourcefordeling.
UDFORDRINGER
EU sikrer ikke konkurrencen på markederne
Vi bevæger os mod mere forbundne energimarkeder, men
infrastrukturen til den overordnede udveksling af el mellem
landene halter efter den udbredte harmonisering af reglerne for
handel. Det skaber handelsbarrierer mellem landene og hindrer
samhandelen.
De europæiske transmissionsansvarlige selskaber (TSO’er)
tænker for lidt i regional samfundsøkonomi og har for stor
fokus på deres egen selskabsøkonomi – både i forhold til inve-
steringer i ny transmissionskapacitet, og når det handler om
drift af eksisterende forbindelser.
Energisektorens beslutninger rækker mange år ud i fremtiden
og udfolder sig i et komplekst spændingsfelt mellem nationale
mål, statslig regulering, kommunale aktiviteter og private ak-
tører. De private aktører omfatter både store og små selskaber;
andelsselskaber og aktieselskaber på markeder med både få
og mange spillere.
Det er nødvendigt, at den offentlige forvaltning er klædt rigtigt
på til at håndtere en så kompleks og kapitaltung sektor, der er
midt i en markant omstilling. Det er vigtigt at sikre, at ram-
merne støtter effektive markeder og giver klare signaler for
sektoren.
Samtidig er det europæiske niveau med til at sætte rammen
for de nationale og lokale niveauer, og det er afgørende, at man
her såvel som på nationalt niveau formår at sikre, at markedet
fungerer, og på at infrastrukturen er til stede.
Overlappende roller og uklar kompetencefordeling
i dansk energiforvaltning
Den nationale forvaltning på energiområdet er kendetegnet
ved mange myndigheder med forskellige roller og opgaver. De
væsentligste aktører er Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet, Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Energitilsynet og
Energinet.dk.
6. En fremsynet forvaltning af en fremsynet energipolitik
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
43
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
Det er vigtigt for en kompleks energisektor i hastig omstilling,
at der er et dedikeret ministerium som Energi-, Forsynings-, og
Klimaministeriet, der kan løfte sektorens regulering på kompetent
vis. Situationen er imidlertid i dag, at rollefordelingen på
lavere niveau er uklar.
Det er vigtigt for en kompleks energisektor i hastig omstilling,
at der er et dedikeret ministerium som Energi-, Forsynings-, og
Klimaministeriet, der kan løfte sektorens regulering på kompe-
tent vis. Situationen er imidlertid i dag, at rollefordelingen på
lavere niveau er uklar.
Generelt er det Energistyrelsen, der udsteder reglerne inden for
energiforsyningsretten, mens Energitilsynet varetager kontrol
og klagesager. På en række områder er det dog Energitilsynets
praksis, der fastsætter gældende ret. Tilsynet har meget vide
skønsbeføjelser, og fastlæggelse af praksis sker i vidt omfang
her. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, bl.a. fordi
Energitilsynets afgørelser ofte har væsentlige økonomiske
konsekvenser for energisektoren.
Hvor der er lagt meget stramme bånd på de økonomiske ram-
mer for de rene offentlige myndigheder, er Energinet.dk ikke
underlagt de samme krav. Det giver en ulighed mellem parterne
og fører til en vis opgaveglidning, hvor traditionelle myndig-
hedsopgaver i stigende grad varetages af Energinet.dk. Det
bidrager til, at kompetencefordelingen mellem Energistyrelsen
og Energinet.dk forekommer uklar.
Risiko for sammenblanding af
myndighedsroller og aktørinteresser
Det er positivt, at kommuner engagerer sig i energiplanlæg-
ning. Men der kan være udfordringer, når kommuner fx både
godkender fjernvarmeudbygningsplaner – og ejer fjernvarmen.
Eller når kommuner laver lokalplaner, og derefter selv etablerer
vindmøller, solceller eller anden produktionsteknologi. Langt de
fleste kommuner kan håndtere flere roller. Men usikkerhed om
myndighedernes ageren kan være problematisk i sig selv.
Offentlige ressourcer og kapacitet matcher ikke
energisektorens kompleksitet
Det er naturligvis vigtigt med en høj effektivitet i den offentlige
forvaltning. Men effektivitet kræver også, at myndighederne har
de nødvendige ressourcer og fagligheden til at regulere et kom-
plekst område under forandring. Og selvom der generelt er tale
om velfungerende offentlige institutioner, er det også indtrykket,
at visse af de offentlige institutioner har svært ved kompe-
tencemæssigt at følge med en sektor i rivende teknologisk
og markedsmæssig udvikling. Det giver sig udslag i en række
forskellige problemstillinger – også af retssikkerhedsmæssig
karakter. Et konkret eksempel er, at Energiklagenævnet, der er
klageinstans for tilsynet, kun i begrænset omfang har faglighe-
den til at prøve tilsynets skøn af og primært fokuserer på retlige
spørgsmål.
Et transmissionsansvarligt selskab
med en bred portefølje
Det danske transmissionsanvarlige selskab Energinet.dk er en
meget kompetent aktør, der modsat sine europæiske søster-
selskaber har et sundt fokus på samfundsøkonomi i udbyg-
ningen af transmissionsnettet. Energinet.dk har været ledende
i at støtte integrationen af stadig stigende mængder vedvaren-
de energi i det danske energisystem.
Det er dog en særskilt dansk konstruktion, at Energinet.dk
både varetager transmission, systemansvar og ansvar for
forsyningssikkerhed. Energinet.dk er i den særlige situation, at
44
6. En fremsynet forvaltning af en fremsynet energipolitik
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0045.png
KERNEUDFORDRINGER FOR STATSLIGE INSTITUTIONER
ENERGIKLAGENÆVNET
CA.
MEDARBEJDERE
Klageinstans med sekretariat uden dedikeret faglig
viden. Har alene mulighed for at efterprøve retslige,
ikke-energifaglige spørgsmål.
10
ENERGITILSYNET
CA.
MEDARBEJDERE
Tilsynsmyndighed. Har uklar kompetencedeling i for-
hold til Energistyrelsen. Er begrænset på ressourcer.
50
ENERGISTYRELSEN
CA.
300
ENERGINET.DK
MEDARBEJDERE
CA.
MEDARBEJDERE
Transmissionsansvarlig med omfattende overlap-
pende ansvarsområder. Vide grænser for aktiviteters
omfang herunder både som markedsaktør og regu-
lator. Intern disciplin er primære værn mod sammen-
blanding af interesser.
750
Lovforberedende og lovgivende institution, der på
en række områder i praksis har uddelegeret beslut-
ningskompetence og fastsættelse af praksis til tilsyn
og TSO. Er begrænset på ressourcer i forhold til den
energifaglige kerneopgave.
6. En fremsynet forvaltning af en fremsynet energipolitik
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
45
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0046.png
Principper
1.
Det fælleseuropæiske marked for energi ind-
rettes, så der ikke diskrimineres i handlen med
energi på tværs af landegrænser.
2.
Myndigheder bør aktivt varetage de opgaver,
de er tildelt og løse opgaverne forvaltningsretligt
korrekt.
3.
Myndighedernes roller holdes klart adskilt, og
beslutningstagere skal kun varetage én interes-
se ad gangen.
de både laver reglerne og agerer i markedet. Dette sker efter
instruks fra myndigheder og i dialog med sektoren. Men det
stiller meget høje krav til Energinet.dk’s ageren, så der ikke sker
en sammenblanding af roller og interesser inden for samme
selskab. Krav der ikke er en entydig og klar overvågning af i dag.
I dag er en del af gasdistributionsnettet ejet af DONG Energy. I
aftalen om salget af DONG Energy indgår det, at dette net skal
overdrages til Energinet.dk for at sikre et fortsat ejerskab af
nettet på statslige hænder. Det vil dog være endnu et aktiv i en i
forvejen bred portefølje, og Energinet.dk vil derfor skulle spæn-
de endnu bredere i sit ejerskab. Det kan kollidere med ønsket
om, at Energinet.dk agerer uvildigt som facilitator for de rette
rammer for energisektoren.
Samfundsøkonomiske krav til europæiske TSO’er
De europæiske TSO’er skal samarbejde langt tættere end i dag
og i praksis stræbe mod at fungere som uafhængige regionale
enheder (ISO). Det vil sikre, at udlandsforbindelser, der er sam-
fundsøkonomisk rentable, vil blive etableret.
Effektiv opdeling af Energinet.dk’s aktiviteter
Der bør ikke herske tvivl om, at de forskellige roller og opgaver,
som Energinet.dk varetager, er tilstrækkelig adskilt i separate
enheder med ansvar for henholdsvis myndighedsudøvelse,
planlægning og forvaltning af energiaktiver. Det kræver et værn
mod sammenblanding af interesser. Der bør derfor fra Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet fremlægges en model for en
selskabsstruktur for de opgaver og aktiver, som Energinet.dk i
dag forvalter. En model der sikrer, at interesser holdes adskilt.
ANBEFALINGER
Styrket regulering af handel og sikring af fair
konkurrence
Der er behov for en stærkere europæisk regulatorstemme på
engrosmarkedet. Det europæiske tilsyn, ACER, skal spille en
større rolle i at begrænse forfordelinger i transmissionsnettene
mellem lande. Dette bør gøres både ved at udnytte det eksiste-
rende mandat mere fyldestgørende og eventuelt via styrkede
mandater i sikringen af et reelt indre marked for el.
Klar opdeling, når kommuner selv er aktører
Det er vigtigt at sikre en klar adskillelse mellem kommunernes
aktiviteter som myndigheder og som aktører i energisektoren.
Når kommunerne agerer på områder, hvor der også er private
aktører, er det vigtigt at sikre fair forhold og vandtætte skotter
til kommunernes myndighedsrolle.
Serviceeftersyn af energimyndigheder
Der skal sikres en gennemsigtig og hensigtsmæssig forde-
ling af kompetencer og ansvar blandt aktørerne i den danske
forvaltning. Herunder en styrkelse af Energitilsynets kompe-
tencer og en udvidelse af økonomisk og teknisk sagkundskab i
Energiklagenævnets sekretariat.
46
6. En fremsynet forvaltning af en fremsynet energipolitik
I Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020-2030
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0047.png
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Henvendelse af 9/11-15 fra Dansk Energi om indspil til den energipolitiske debat - inkl. rapporten "Giv Energien Videre"
1565303_0048.png
MARKED
En sikker el- og
varmeforsyning
Udbyg vedvarende
energi i takt med
efterspørgslen
FORBRUG
Kundemuligheder
i verdensklasse
Brug energien
rigtigt
Det mest
elektrificerede
land i den mest
elektrificerede
region
REGULERING
Afgifter
der understøtter
grøn omstilling
En fremsynet forvaltning
af en fremsynet
energipolitik
Det er Dansk Energis vision, at Danmark skal være det mest
elektrificerede land i den mest elektrificerede region.
FOTO: ISTOCK, DANSK ENERGI. TRYK: LITOTRYK. LAYOUT: ESSENSEN®