Ny grøn strøm og varme kræver nye politiske svar
Vores strøm og fjernvarme vil i 2020 være 84 procent grøn. Det markante skift, kræver en ny
måde at tænke energibesparelser, afgifter og hvor hurtigt vi skal bygge ny vedvarende
energi. Sådan lyder tre af de seks udfordringer, som Dansk Energi efterlyser politiske svar på
i et nyt udspil.
Vindmøller, biomasse og solceller vil dække 84 procent af danskernes forbrug af el- og fjernvarme i
2020. Det viser en fremskrivning, der er en del af Dansk Energis udspil til energipolitikken for tiden
efter 2020. Udspillet bliver præsenteret i dag under overskriften ”Giv Energien Videre”.
- De store mængder vedvarende energi i vores el og fjernvarme i 2020 er et helt nyt afsæt for
forhandlingerne om den næste energipolitiske aftale, der skal lægge sporene mod det politisk brede
ønske om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I takt med at vi har gjort
energiproduktionen – el og fjernvarme – grøn, trænger nye udfordringer sig på. Udfordringer, vi ikke
kun kan løse ved at fokusere på at bygge vindmøller, solceller og hælde mere biomasse ind i
kraftværkerne, siger adm. direktør Lars Aagaard og fortsætter:
- Vi skal nu skifte fokus fra udbygning med grøn energi til energianvendelse og fokus på, hvordan vi
får anvendt og indpasset de betydelige mængder grøn energi fra dette tiår i eksempelvis transport
og individuel varme. Vi kan heller ikke fortsætte med den samme skattepolitik, hvor skatter og
afgifter udgør 59 procent af regningen på grønnere el. Det er helt sort sammenlignet med skatten på
fx naturgas og olie. Vi kan heller ikke have en energisparepolitik, hvor vi jagter dyre besparelser i
den grønne el og fjernvarme.
Regeringens snarlige energikommission skal give sit bidrag til debatten, Dansk Energis formål med
udspillet i dag er, at flere skal bidrage og engagere sig.
- En styrke ved dansk energipolitik er den brede folkelige opbakning til de langsigtede mål om fossil
uafhængighed i 2050. En opbakning, der afspejler sig i de brede energipolitiske aftaler i Folketinget,
som skaber tillid hos investorerne. Det kræver en bred og engageret debat at løse de udfordringer,
vi har for at tilpasse den samlede energipolitik, siger Lars Aagaard, der opsummerer udspillets
udfordringer, i seks tal og statements:
-
-
75 procent så meget vil CO2-udledningen fra elproduktion falde fra 2000 til 2020.
Men
vores samlede energisparepolitik får danskerne til at spare på det forkerte og til for høj en pris.
50 procent er elprisen faldet fra siden september 2011 september 2015.
Elpriserne er
historisk lave. Selvom det er godt for kunderne, udfordrer det både investeringer i vedvarende
energi og drift af eksisterende kraftværker.
59 procent skatter og afgifter på danske husholdningers elregning
vidner om, at de politisk
pålagte omkostninger på elregningen er alt for høje, og modarbejder den nødvendige grønne
elektrificering af varme og transport.
25 procent af den samlede vindmøllekapacitet forsvinder mellem 2020 og 2030,
når gamle
møller bliver skrottet - selv med etableringen af en stor kapacitet som følge af energiforliget fra
2012 (fx Kriegers Flak). Med en lav elpris pga. lave CO2-kvotepriser, stagnerende elforbrug og
begrænsede muligheder for eksport vil der fortsat være et støttebehov, som bør markedsgøres
mere.
-
-