EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 57
Offentligt

Samråd B-D vedr. afgifts- og tilskudsanalysen

Tid: Torsdag d. 5. november kl. 14.00-15.00

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen

opgiver at gennemføre ændringer i skatte- og

afgiftssystemet på energiområdet, set i lyset af

at ministeren – i sin daværende egenskab af

Venstres energiordfører – før valget talrige

gange efterspurgte den afgifts- og tilskudsana-

lyse, der skulle danne grundlag for en omlæg-

ning af skatter og afgifter på energiområdet?

Samrådsspørgsmål C

Skal ministerens udmelding – blandt andet i

artiklen i Politiken den 13. september 2015:

”Grøn reform skydes til hjørne” – forstås så-

dan, at ministeren mener, at der skal ske en

omlægning af afgifterne; men at man ikke skal

forvente, at den sker før tidligst i starten af næ-

ste valgperiode?

Samrådsspørgsmål D

Mener ministeren, at de gældende afgifter og

tilskud understøtter den grønne omstilling og

Ministeren

5. november 2015

J nr. 2013-3610

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

de grønne investeringer på den mest hensigts-

mæssige måde?

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke Jens Joel for

de tre spørgsmål, som jeg på bedste vis vil for-

søge at besvare i det følgende.

Indledning

Mit interview i Politiken den 13. september

2015 har åbenbart skabt forvirring om, hvor-

vidt regeringen mener, at der er behov for ju-

steringer af afgifter og tilskud på energiområ-

det. Hertil om regeringen vil foreslå ændringer

i dem. Det er derfor udmærket, at jeg nu får

mulighed for at uddybe.

Lad mig starte med at besvare

spørgsmål D.

Energiforbrug og energiproduktion reguleres

på mange forskellige måder, og der er en del

afgifter og tilskud på området. De gældende af-

gifter og tilskud er indført over en længere pe-

riode. I en sådan proces vil der ikke nødven-

digvis være konsistens mellem de forskellige

ordninger og reguleringer.

Derfor er det en god ide at få hele området ana-

lyseret, så vi kan se om der er muligheder for

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

justeringer, så reguleringen medfører lavere

omkostninger.

I Energiaftalen fra 2012 blev det derfor aftalt at

få en analyse af afgifter og tilskud på energi- og

klimaområdet, netop for at få en vurdering af,

om der er behov for justeringer.

Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at

der bliver truffet beslutninger også mens ar-

bejdet med afgifts- og tilskudsanalysen pågår.

Vi er så at sige ikke handlingslammede i for-

hold til at træffe nødvendige beslutninger på

energiområdet. Dette var også tilfældet under

den tidligere regering.

Som eksempler herpå kan jeg nævne,



at vi arbejder målrettet på at finde en lang-

sigtet løsning på diskriminationsproblema-

tikken i forhold til PSO-systemet,



at vi har fremsat et lovforslag, som nedsætter

støtten til husstandsmøller fremadrettet og



at vi har udvidet ordningen med det frie

brændselsvalg til at omfatte yderligere 50

værker.

På den anden side afventer vi afgifts- og til-

skudsanalysen, og jeg forventer mig meget af

analysen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Noget af det, som analysen især skal bidrage

med, er at gøre det muligt for os at anlægge et

langsigtet syn på vores afgifts- og tilskudssy-

stem. Dvs. at sætte retningen og fx se på tværs

af teknologier. Eksempelvis ses der i delanalyse

4 på om der bør gives ensartet støtte på tværs

af VE-teknologier. Dette er en overordnet – og

teoretisk – problemstilling, som vil kunne dan-

ne grundlag for en overordnet drøftelse af ind-

retningen af hele vores tilskudssystem.

Samtidig undersøger afgifts- og tilskudsanaly-

sen også helt konkrete problemstillinger som

eksempelvis overskudsvarme, landvindstøtte

og egenproduktion. Disse elementer vil være

nyttige og brugbare i forbindelse med, at der

skal fastlægges en retning for konkrete pro-

blemstillinger. Men vi må også vurdere, om de

anbefalinger, som analysen fremkommer med,

stemmer overens med regeringens politiske

sigte. Regeringens politik er, at det ikke skal

være dyrere at være dansker eller dyrere at dri-

ve virksomhed i Danmark.

Jeg vil i det efterfølgende opholde mig lidt ved

analysen og give en status for arbejdet.

Selve arbejdet med analysen foregår i en sekre-

tariatsgruppe bestående af Skatteministeriet,

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet. Mens der er en bredere ar-

bejdsgruppe, hvor også Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriet og Miljø- og Fødevareministeriet del-

tager. Skatteministeriet er formand for arbej-

det.

Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet

omfatter flere delanalyser. Der er tale om en

meget stor analyse, både dyb og bred, og derfor

tager den tid.

Analysen er også blevet forsinket af ny EU re-

gulering om statsstøtteregler for VE samt dis-

kriminations-sagen om PSO-systemet. Den sag

som EU-kommissionen har rejst. PSO-sagen

har kompliceret afgifts- og tilskudsanalysen.

Delanalyse 1

ser på det eksisterende afgifts-

og tilskudssystem. Analysen er derfor meget

beskrivende og ser bl.a. på det nuværende af-

giftssystem, herunder satser, provenuer, af-

giftsgrundlag, afgiftsfritagelser m.m.

Delanalyse 2

beskriver PSO-systemet og un-

dersøger, om finansieringen af PSO-udgifterne

kan finansieres mere effektivt.

I 2014 nåede de samlede PSO-udgifter til støtte

til vedvarende energi mv. sit hidtidige maksi-

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

mum på ca. 7,4 mia. kr. Der har dog været et

svingende niveau for omkostningerne under-

vejs.

Det skyldes bl.a. at markedsprisen på el har

stor betydning for PSO-omkostningerne. Gen-

nemsnitligt stiger PSO-omkostningerne således

kun med ca. �½ øre/kWh for hver øre/kWh

markedsprisen på el falder og omvendt falder

PSO-satsen, når elprisen stiger.

Analysen fokuserer især på de samfundsøko-

nomiske fordele og ulemper ved de forskellige

finansieringsmodeller af VE-udgifterne.

I analysen vil der blive set på flere alternative

modeller for omlægning af finansieringen af

PSO-systemet til at være helt eller delvist på fi-

nansloven.

De øgede udgifter på finansloven kan f.eks. fi-

nansieres ved øget personbeskatning eller ved

højere afgifter, fx på el.

Regeringen har fuld fokus på diskriminations-

problematikken i forhold til PSO-systemet, og

arbejder på en løsning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Løsningen af PSO-sagen kan få betydning for

de samlede incitamenter på energi- og klima-

området.

Det er derfor vigtigt, at afgifts- og tilskudsana-

lysen afdækker dynamikken i den overordnede

struktur i afgifts- og tilskudssystemet.

Delanalyse 3

ser på de væsentligste former

for miljøforurening forbundet med energifor-

brug.

Energiforbrug medfører en del miljøforurening

ud over CO2. For eksempel vil forbrænding af

kul, olie og biomasse umiddelbart medføre en

del partikelforurening.

Der vil dog også være andre former for luftfor-

urening og udledning af tungmetaller.

Ideen med delanalyse 3 er at kortlægge priser

på miljøforureningen og beregne nationale

skadesomkostninger for de enkelte stoffer for-

delt på brændsler og sektorer.

For internationale forpligtelser på miljøforure-

ning over landegrænser vil der være et givent

niveau, som skal overholdes.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Derefter kan der ses på, om de nuværende

energi- og miljøafgifter tilsammen er større

end de totale nationale skadesomkostninger

per brændsel, og om de fører til, at vi kan over-

holde vores forpligtelser.

Delanalyse 4

ser på det samlede afgifts- og

tilskudssystem på energi- og klimaområdet.

Det er denne delanalyse, der skal samle op på

de enkelte delanalyser og give et bud på, hvor-

dan man overordnet kan indrette hele systemet

samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt.

Denne delanalyse er et eksempel på en analyse

med fokus på det længere sigte.

Når der er tale om en analyse af hele afgifts- og

tilskudssystemet, er det klart, at det er en

kompleks opgave.

Der skal ses på elproduktion, varmeproduktion

og energi til industrielle processer. Analysen vil

også se på tilskud til VE på tværs af de forskel-

lige teknologier og samspillet mellem tilskud

og afgifter.

I analysen vil der være fokus på, hvordan

strukturen i afgifts- og tilskudssystemet skal

være ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

El kan produceres på mange forskellige måder,

og samtidig importerer og eksporterer vi el.

Der er de store og små kraftvarmeværker som

kan levere el efter behov. Vindmøller og solcel-

ler leverer efter vind- og solforhold.

Afgifts- og tilskudssystemet skal understøtte, at

vi alle får el, når vi har behov for det samtidig

med, at vi får det billigst muligt.

Derudover skal afgifterne og tilskud sikre, at vi

på sigt når vores mål om fossiluafhængighed i

2050.

Også ved varmeforsyningen er der tale om et

komplekst system. Der er fjernvarme og indivi-

duel varme, og der er mange måder at produce-

re varme på.

Oliefyr er under udfasning, mens brænde, træ-

piller og varmepumper vinder frem. En vigtig

overvejelse her er balancen mellem brug af

varmepumper og biomasse.

Begge er som sådan klimavenlige, men der er

stor forskel på, hvordan de påvirker miljøet og

resten af elsystemet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Delanalyse 5

har til formål at beskrive, hvor-

dan afgifter og tilskud bedre understøtter mu-

ligheder for nyttiggørelse af overskudsvarme.

Denne delanalyse vil således være målrettet et

konkret VE-anvendelsesområde – overskuds-

varme - og også have et mere kortsigtet fokus.

Det er et centralt punkt i analysen at afveje

mellem på den ene side at tilvejebringe incita-

menter til at udnytte overskudsvarme ved pro-

ces. Og på den anden side ikke at give afgifts-

mæssige tilskyndelse til, at virksomheder har

interesse i at ”producere” ekstra overskuds-

varme.

Afgifterne skal på den ene side understøtte, at

overskudsvarmen nyttiggøres og på den anden

side, at virksomhederne fortsat har incitament

til at være energieffektive.

Så at der er tale om egentlig overskudsvarme,

der udelukkende er et spildprodukt fra virk-

somhedernes processer.

I analysen bliver der set på en vifte af forskelli-

ge justeringer og ændringer, og hvordan de

eventuelt vil kunne bidrage til en bedre udnyt-

telse af overskudsvarme.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Delanalyse 6

giver en samfundsøkonomisk

analyse af, hvordan støtten til landvind skal

udformes. Landvindmøller er den mest ud-

bredte form for VE og er samtidig relativ billig.

Der er forskellige overvejelser omkring, ud-

formningen af tilskud til landvindmøller. Den

totale støtte som en landvindmølle kan få nu,

afhænger af, hvor stor en generator møllen har,

og hvor store vingerne er.

Analysen ser på, om dette fører til de mest hen-

sigtsmæssige samfundsøkonomiske incitamen-

ter til opstilling af landvindmøller.

En overvejelse er, hvor lang tid en mølle bør få

støtte. Skal det være i en begrænset periode,

som er tilfældet nu, eller længere tid.

En anden overvejelse er, hvorvidt den totale

støtte for en mølle skal afhænge af den tekniske

udformning af møllen, som nu, eller om andre

grundlag for støtten vil være bedre samfunds-

økonomisk set.

Der er også et spørgsmål om, hvor stort poten-

tialet for landvindmøller er.

På den ene side er det en relativ billig form for

VE.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

På den anden side er der også en del modstand

mod opførslen af flere vindmøller i landskabet.

Nok er der fysisk plads til flere møller, men der

skal tages hensyn til borgerne, der bor tæt på

møllerne.

I kommissoriet for analysen indgik endelig en

7. delanalyse, der skulle se på de administrati-

ve byrder ved energiafgifter og tilskud. Arbej-

det er imidlertid blevet overhalet af andre rege-

ringsinitiativer.

Regeringen har indført et skatte- og byrdestop

og vil lette erhvervslivets administrative byrder

med op mod 3 mia. kr.

Her vil der også blive lejlighed til at se på byr-

derne på energiområdet.

Med denne gennemgang vil jeg gerne vise, at

det er et stort og komplekst, men også yderst

vigtigt område.

Analysearbejdet tydeliggør også, at det ikke

nødvendigvis er nemt at sige, om de gældende

afgifter og tilskud understøtter den grønne om-

stilling og de grønne investeringer på den mest

hensigtsmæssige måde.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Netop af den grund har forligskredsen til Ener-

giaftalen sat afgifts- og tilskudsanalysen i gang.

Det må også være klart, at en analyse på et så

omfattende og komplekst område tager tid.

Desværre mere tid end vi havde håbet på, den-

gang vi satte den i gang.

Men jeg vil hellere vente på en god analyse, der

giver principielle rammer, end at forhaste den

igennem og bagefter stå tilbage med mange

ubesvarede spørgsmål.

Det er samtidig vigtigt at huske på, at vi træffer

de nødvendige beslutninger sideløbende med

det igangværende analysearbejde.

Jeg nævnte før, at der i øjeblikket arbejdes

målrettet på at finde en langsigtet løsning for

PSO-systemet; at vi har sendt et lovforslag om

husstandsmøllestøtten i offentlig høring; og at

vi har udvidet det frie brændselsvalg til at om-

fatte yderligere 50 værker.

Det ser ud til, at vi om ikke alt for længe kan se

på dele af Afgifts- og tilskudsanalysen. Vi plan-

lægger at offentliggøre nogle af delanalyserne i

den kommende tid. De resterende analyser

kommer efterfølgende, men jeg vil ikke lægge

mig fast på, hvornår præcis det sker.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Dette fører mig til

spørgsmål B.

Lad mig først understrege, at arbejdet med af-

gifts- og tilskudsanalysen ikke er til hinder for,

at vi træffer nødvendige beslutninger.

Regeringens skatte- og byrdestop indebærer

dog samtidig, at regeringen ikke vil hæve nogen

skat eller afgift i denne valgperiode.

Det er vigtigt for regeringen, at det bedre kan

betale sig at arbejde, og at det bliver billigere at

drive virksomhed i Danmark.

Vi skal skabe flere private job. Det betyder

blandet andet, at skatter og afgifter skal sættes

ned.

Derfor vil vi ikke ændre i energiafgifterne og

tilskud på energi- og klimaområdet så det bli-

ver dyrere at være dansker eller at drive virk-

somhed i Danmark.

Regeringen har et skattestop, og det tager vi

meget seriøst.

I min tid som Venstres energiordfører har jeg

også selv flere gange efterspurgt afgifts- og til-

skudsanalysen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Analysen blev jo sat igang tilbage i 2013 og

derved længe inden, at jeg blev minister. Jeg

mener stadig, at det er vigtigt at få analysen

udarbejdet.

Så det er ikke sådan, at jeg ikke længere efter-

lyser analysen.

Det er som sagt en meget stor analyse, og der-

for tager den lang tid.

Siden jeg er blevet minister har jeg haft fokus

på at få arbejdet udført, og jeg har forsøgt at

sætte turbo på arbejdet – dog under hensynta-

gen til, at jeg ikke ønsker at forhaste en så vig-

tig opgave.

Hvis der er tvingende grunde, f.eks. som følge

af uoverensstemmelse med EU-regler, er det

muligt – trods skattestoppet - at indføre eller

forhøje en skat eller afgift.

Det gælder fx en langsigtet løsning på den

fremtidige finansiering af PSO-udgifterne, hvor

vi i regeringsgrundlaget har taget eksplicit stil-

ling til en nødvendig undtagelse fra skattestop-

pet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Et merprovenu på grund af de nye afgifter eller

skatter, skal - krone for krone - anvendes til at

nedsætte andre afgifter og skatter.

Med skattestoppet kan der som udgangspunkt

ikke gennemføres skatteomlægninger.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Til slut vil jeg besvare

spørgsmål C.

Afgifts- og tilskudsanalysen kommer forhå-

bentligt med nogle gode anbefalinger til tilpas-

ninger af, hvordan der kan justeres, så den

grønne omstilling kan opnås til lavere omkost-

ninger.

Vi skal dog huske, at der er tale om samfunds-

økonomiske analyser og ikke konkrete beslut-

ningsoplæg til ændringer i afgifts- og tilskuds-

systemet.

Flere politisk vigtige aspekter bliver ikke nød-

vendigvis belyst fuldt ud i analysen; og de sam-

fundsøkonomiske resultater fra analysen skal

selvfølgelig også af den grund naturligvis drøf-

tes politisk, inden de eventuelt kan føre til æn-

dringer i afgifts- og tilskudssystemet.

Afgifts- og tilskudsanalysen kan forhåbentlig

blive et ”analytisk kompas”, som de energipoli-

tiske drøftelser og prioriteringer kan tage afsæt

Regeringen ønsker at sænke skatten, så det

bedre kan betale sig at arbejde.

Vi vil også sikre danske virksomheders konkur-

renceposition i forhold til udlandet. Derfor vil

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

regeringen se med stor interesse på analysens

anbefalinger.

Regeringen har stort fokus på mange af de em-

ner, som analysen behandler.

For blot at nævne nogle få eksempler: Sunde

incitamenter, gode rammevilkår, fokus på om-

kostningerne, enkle og ensartede regler.

Her er vi selvfølgelig åbne for at lade os inspi-

rere af analysens anbefalinger.

Men der kan også komme anbefalinger, som

ikke er regeringens politik, og hvor vi vægter

andre hensyn højere eller prioriterer anderle-

des.

Hvis analysen viser, at den grønne omstilling

samfundsøkonomisk set bedst understøttes af

højere afgifter, så er det ikke regeringens poli-

tik.

Et andet område er fordelingsspørgsmålet. Det

er et meget vigtigt politisk emne, men ikke et

selvstændigt fokusområde i analyserne.

Her tænker jeg også på forholdet mellem by og

land, hvor regeringen arbejder for at skabe

sammenhængende vækst i hele Danmark.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Der skal også tages hensyn til statskassen. Det

er ikke sikkert, at det samfundsøkonomisk op-

timale system også er det, der giver de laveste

støtteudgifter til staten.

Jeg er desuden meget optaget af, at vi skal be-

grænse støtteudgifterne til vedvarende energi.

PSO-udgifterne er steget kraftigt de senere år,

og vi skal prøve at begrænse disse udgifter.

Da der kan være mange forskellige politiske

hensyn, ønsker vi en åben debat om analyser-

ne.

Det er aftalt, at delanalyserne først sendes til

en referencegruppe bestående af eksterne inte-

ressenter og interessegrupper samt tre ekster-

ne eksperter.

Drøftelsen med referencegruppen vil skulle ske

inden offentliggørelse, så det er muligt at ind-

arbejde relevante bidrag fra gruppen.

Energiafgifterne og støtteudgifterne til VE fyl-

der en del på finansloven og på forbrugernes

elregning.

Også af den grund skal eventuelle ændringer

overvejes nøje.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Talepapir fra samrådet den 5/11-15 om afgifts- og tilskudsanalysen (samrådsspm. B-D)

Skyder vi forkert kan det have store konse-

kvenser for såvel forbrugerne som statskassen.

Regeringen er derfor åben for en debat om ju-

steringer i afgifts- og tilskudssystemet. Viser

det sig, at vi kan gøre det billigere og mere ef-

fektivt, vil vi gerne se på det.

Men det er et komplekst system, hvor ændrin-

ger kan have store tværgående effekter. Derfor

er der behov for en proces, der tager hensyn til

de forskellige interesser. Sådan en proces tager

tid.

Vi vil derfor ikke haste justeringer af afgift- og

tilskudssystemet igennem, men der arbejdes

som nævnt hårdt på at få de forskellige analy-

ser færdige snarest.