Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 55
Offentligt
1564857_0001.png
N O T AT
19. oktober 2015
Center for Forsyning
Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har den 12. november 2014 modtaget ansøgning fra
Energinet.dk om tilladelse til kabellægning i Han Herred-Thy-Struer-området i henhold til
Kabelhandlingsplan 2014-2018. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har anmodet Ener-
gistyrelsen om at vurdere sagen og udarbejde en indstilling om sagen til brug for ministerens
beslutning.
Projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
Projektet omfatter samlet set etablering af kabelforbindelser med en total længde på 97 km,
nedtagning af tilsvarende luftledningsforbindelser, ombygning af 5 stationer, etablering af 1
ny station og 1 ny kabelovergangsstation, nedtagning af 2 gamle friluftsstationer samt etable-
ring af 3 reaktorer på følgende fire strækninger:
Bedsted – Nors
Etablering af en ny 150 kV-kabelforbindelse mellem Bedsted og Nors.
Nedtagning af eksisterende 150 kV-luftledningsforbindelse på samme strækning.
Ombygning af eksisterende stationer i Bedsted og Nors for tilslutning af kabel og reaktor.
Etablering af en 100 Mvar variabel reaktor i station Nors til reaktiv kompensering af kab-
let.
Frøstrup – Klim Fjordholme
Etablering af en ny 150 kV-kabelforbindelse mellem Frøstrup og Klim Fjordholme.
Nedtagning af eksisterende 150 kV-luftledningsforbindelse mellem Frøstrup og Klim
Fjordholme.
Nedtagning af to gamle friluftsstationer i Frøstrup og Klim Fjordholme.
Tilslutning af det nye kabel til eksisterende GIS-station i Frøstrup.
Etablering af en ny friluftsstation i Klim Fjordholme med ny manøvrebygning og med fel-
ter for tilslutning af reaktor, 150/60 kV-transformer samt tre kabler imod hhv. Frøstrup,
Vilsted og Fredensdal.
Etablering af en 100 Mvar variabel reaktor i station Klim Fjordholme til reaktiv kompen-
sering af kabler.
Bilstrup – Idomlund
Etablering af en ny 150 kV-kabelforbindelse mellem Bilstrup og Idomlund.
Nedtagning af størstedelen af den eksisterende 150 kV-luftledningsforbindelse Bilstrup –
Struer. De master, der bærer de sidste 6 km luftledning mod Struer, bærer tillige luftled-
Side 1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Godkendelse til Energinet.dk’s 150 kV-kabellægningsprojekt i områderne Han Herred, Thy og Struer
1564857_0002.png
ningssystemet mod Herning og nedtages derfor ikke før forbindelsen mellem Herning og
Struer kabellægges.
Ombygning af eksisterende stationer i Bilstrup og Idomlund for tilslutning af reaktor og
kabel.
Etablering af en ny 70 Mvar kobbelbar reaktor i station Bilstrup til reaktiv kompensering
af kabler.
Struer – Brasholm
Etablering af en ny 150 kV-kabelforbindelse fra Struer til Brasholm.
Nedtagning af den første del af 150 kV-luftledningen Struer – Idomlund; de 2 km fra
Struer til Brasholm.
Etablering af en ny kabelovergangsstation i Brasholm.
Ombygning af eksisterende station i Struer for tilslutning af kabel i stedet for luftledning.
Kabellægningen indgår i Energinet.dk’s langsigtede plan for kabellægning af 150 kV-nettet.
Energinet.dk's bestyrelse godkendte den 27. august 2014 de fire kabelforbindelser. Det samle-
de anlægsbudget for projektet er på 453 mio. kr. (2014-priser), heraf 14 mio. kr. i usikker-
hedsreserve. Budgettet fordeler sig med 128 mio. kr. for delprojektet Bedsted – Nors, 124
mio. kr. for delprojektet Frøstrup – Klim Fjordholme og 157 mio. kr. for delprojektet Bilstrup
– Idomlund + Struer – Brasholm.
Kabellægningsprojekterne skal screenes for evt. VVM-pligt. Idriftsættelse forventes primo
2019, såfremt projekterne ikke er VVM-pligtige. I modsat fald forventes idriftsættelse primo
2020. Luftledningerne nedtages efter idriftssættelse af kablerne.
Baggrunden for ansøgningen
Den 19. november 2008 tiltrådte alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, nye ret-
ningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet. Et væsentligt element heri
er, at det eksisterende 132 og 150 kV-net kabellægges. Som opfølgning på disse retningslinjer
udarbejdede Energinet.dk en kabelhandlingsplan. I april 2009 tiltrådte Folketingets Energipo-
litiske Udvalg, at kabelægningen sker i perioden frem til 2030. Kabellægning af 132 og 150
kV-nettet tilrettelægges primært efter eksisterende luftledningers restlevetid. Derudover prio-
riteres kabellægning af forbindelser, som ligger tæt på større byområder. Kabelhandlingspla-
Side 2
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Godkendelse til Energinet.dk’s 150 kV-kabellægningsprojekt i områderne Han Herred, Thy og Struer
nen er siden blevet indarbejdet i Energinet.dk’s netplanlægning og blev revideret i 2013.
Revisionen i forhold til den oprindelige kabelhandlingsplan fra 2009 tager hensyn til bespa-
relseskrav, der blev pålagt Energinet.dk i forbindelse med finansiering af initiativer i energiaf-
talen fra marts 2012 og besparelseskrav som følge af solcelleaftalen 2012. Desuden er der fo-
retaget mindre optimeringer af den fremtidige netstruktur.
Denne ansøgning er et led i implementeringen af kabelhandlingsplanen. Luftledningsforbin-
delserne på tre af de fire strækninger er i dårlig forfatning og har optimalt nedtagningstids-
punkt i perioden 2014-2015 i henhold til Energinet.dk’s Netudviklingsplan 2013:
Bedsted – Nors: Strømførende ledninger er i dårlig stand på det meste af strækningen.
Frøstrup – Klim Fjordholme: Masterne er i dårlig stand og skal af sikkerhedsmæssige
hensyn nedtages inden for få år. Hvis ikke masterne var planlagt til nedtagning, skulle de
have været om-galvaniseret i 2010. Om-galvanisering er ikke længere en mulighed.
Bilstrup – Struer: Levetiden er opbrugt såvel for de strømførende ledninger og jordlednin-
gen som for isolatorer og ophæng. Derudover er enkelte fundamenter i dårlig stand.
Alle tre ovennævnte luftledningforbindelser forventes, under gennemførelse af almindeligt
vedligehold, at kunne holde indtil kabelforbindelserne er etableret omkring 2019.
Endelig prioriteres nedtagning af de 2 km luftledning Struer – Brasholm pga. nærhed til
by.
Der er i henhold til Energinet.dk’s netdimensioneringskriterier og hensynet til forsyningssik-
kerheden behov for erstatning af de luftledninger, der nedtages.
Energistyrelsens vurdering af projektet
Behovet for projekterne skyldes, at levetiden på de eksisterende 150 kV-luftlednings-
forbindelser på strækningerne Bedsted – Nors, Frøstrup – Klim Fjordholme og Bilstrup –
Struer er opbrugt. Det er ikke muligt, at fjerne de eksisterende luftledninger uden at etablere
andet net. Det skyldes krav i netdimensioneringkriterierne om, at der skal være reserve i nettet
med hensyn til forsyningssikkerhed og indpasning af vedvarende energi. Der skal derfor tages
stilling til, hvad der skal erstatte de udtjente forbindelser.
Retningslinjerne fra november 2008 fastlægger rammerne for udbygning og kabellægningen
af eltransmissionsnettet. Heraf fremgår, at 150 kV-nettet skal kabellægges frem mod 2030,
hvorfor nye luftledninger som udgangspunkt ikke er relevante. Energistyrelsens vurderer, at
nedtagningen og erstatningen af de udtjente forbindelser er af nødvendig og hastende karak-
ter.
Behovet for at kabellægge strækningen Struer – Brasholm skyldes, at den eksisterende luft-
ledning er tæt på et byområde, og at strækningen kan kabellægges i sammenhæng med arbej-
det på de øvrige kabelstræk.
I Energinet.dk’s langsigtede plan for 150 kV-nettet indgår ændringer af den eksisterende
netstruktur i området omkring Klim Fjordholme. Der er derfor behov for at omdanne statio-
nen i Klim Fjordholme fra et fremskudt transformerfelt til en fuldgyldig station, hvis antal af
Side 3
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Godkendelse til Energinet.dk’s 150 kV-kabellægningsprojekt i områderne Han Herred, Thy og Struer
linjefelter skal svare til antallet af forbindelser, der skal sluttes til stationen. Med den indstil-
lede løsning forberedes en netstruktur med Klim Fjordholme som central station med tre linje-
felter (frem for nuværende to) til forbindelserne mod Frøstrup, Vilsted og Fredensdal.
I den business case, der har ligget til grund for projektets godkendelse i Energinet.dk’s besty-
relse, er teknik og økonomi gennemgået for de ansøgte projekter samt for en række alternative
netstrukturer i området. Energinet.dk har undersøgt, i hvilken udstrækning de opstillede alter-
nativer kan opretholde forsyningssikkerheden og integrere produktionen fra eksisterende og
kommende vindmøller.
Bedsted – Nors-strækningen: Der er undersøgt et alternativ, hvor der i stedet for kabel-
lægning på den nævnte strækning laves en ny linjeføring fra Nors til Sindbjerg, således at
Sindbjerg får tresidig forsyning i stedet for Bedsted (som i stedet beholder tosidig forsy-
ning). Teknisk foretrækkes tresidig forsyning af Bedsted dog frem for alternativet, da be-
lastningen er større i Bedsted end i Sindbjerg. Alternativet er endvidere beregnet til at væ-
re 25 mio. kr. dyrere end den indstillede løsning.
Frøstrup – Klim Fjordholme-strækningen: Indgår i alle de undersøgte netstrukturer i om-
rådet. Der er imidlertid undersøgt to alternative netstrukturer, hvor stationen i Klim Fjord-
holme alene forbindes til Frøstrup og Vilsted, mens forbindelsen fra Fredensdal kobles til
et punkt imellem Klim Fjordholme og Vilsted; enten Manstrup eller Aggersund. Herved
får Manstrup eller Aggersund tresidig forsyning i stedet for Klim Fjordholme. Disse to al-
ternativer vurderes at være hhv. 3 mio. kr. billigere og 5 mio. kr. dyrere end den indstille-
de løsning med tre linjefelter i Klim Fjordholme. Ifølge Energinet.dk’s beregninger er de
to alternative netstrukturer dog mindre robuste i forhold til aftag af vindkraft i området, og
den marginale besparelse på 3 mio. kr. i det ene alternativ vurderes ikke at retfærdiggøre
den medfølgende svagere netstruktur.
Bilstrup – Idomlund: Der er undersøgt en alternativ netstruktur, hvor der i stedet for ka-
bellægning på den nævnte strækning føres en ny linje mellem Bilstrup og Tjele, hvilket
resulterer i to parallelle linjer på strækningen. Med denne løsning søges vindkraft fra
Mors-Salling overført til Tjele frem for til Idomlund. Energinet.dk’s beregninger viser, at
den alternative forbindelse vil blive overbelastet og dermed er utilstrækkelig til at aftage
vindkraft i området. Den alternative løsning vurderes endvidere at være ca. 6 mio. kr. dy-
rere end den indstillede løsning.
Projekterne finansieres over Energinet.dk’s nettarif og vil tilsammen påvirke tariffen med
0,05 øre/kWh som følge af investeringen. Denne tarifpåvirkning er beregnet som en gennem-
snitlig årlig påvirkning med idriftsættelse fra 2019 og en 40-årig afskrivning/levetid. Projek-
terne er en del af den opdaterede kabelhandlingsplan fra 2013 og projektets tarifvirkning ind-
går i Energinet.dk’s tariffremskrivning.
Energistyrelsen vurderer, at budgettet ikke er urimeligt ud fra en betragtning af typiske priser
på hovedkomponenter. Større komponenter og entrepriser har været eller skal under alle om-
stændigheder i udbud.
Afgrænsning af godkendelse efter Lov om Energinet.dk
Energinet.dk’s projekt forudsætter ud over en godkendelse fra Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriet også tilladelser fra andre myndigheder. Naturstyrelsen har ved VVM-screening
Side 4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Godkendelse til Energinet.dk’s 150 kV-kabellægningsprojekt i områderne Han Herred, Thy og Struer
af delprojektet Bedsted – Nors truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres VVM. Der
er endnu ikke truffet afgørelse om VVM-pligt for de øvrige delprojekter.
Det bemærkes, at Energistyrelsen i vurdering af ansøgninger efter lov om Energinet.dk tager
stilling til projektets behov i forhold forsyningssikkerhed, indpasning af vedvarende energi og
forholdet til velfungerende konkurrence på elmarkedet. Energistyrelsen forholder sig også til
investeringens størrelse, men tager derimod ikke stilling til den konkrete linjeføring af kablet.
Disse forhold hører under myndighedsbehandlingen i henhold til lov om planlægning, herun-
der evt. VVM-proces.
Energistyrelsens indstilling
Det indstilles, at Energinet.dk i henhold til § 4 i lov om Energinet.dk meddeles godkendelse
til gennemførelse af kabellægningen, ombygning/etablering af stationer samt nedtagning af
udtjente anlæg som beskrevet i ansøgningen af 12. november 2014 med bilag og i øvrigt på
nedenstående vilkår:
-
Nærværende godkendelse bortfalder, såfremt projektet ikke er påbegyndt senest
ultimo 2017.
Såfremt der på et senere tidspunkt påtænkes væsentlige ændringer af projektet,
skal dette meddeles Energistyrelsen uden unødige forsinkelser, således at der så
tidligt som muligt kan tages stilling til sådanne ændringer. Væsentlige ændringer
kan fx være betydende ændringer i budgettet, større afvigelse i samlet kabel-
længde eller betydende ændringer i den tekniske udformning af projektet.
-
Godkendelsen fritager ikke for godkendelse efter anden lovgivning, herunder efter lov om
planlægning. Hvis den (for dele af projektet) kommende screening for VVM-pligt resulterer i
VVM-pligt, kan anlæg af de pågældende delprojekter ikke påbegyndes, før der foreligger en
endelig VVM-godkendelse.
Side 5