Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 55
Offentligt
1564856_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om godkendelse til Energinet.dk’s 150 kV-
kabellægningsprojekt i områderne Han Herred, Thy og Struer
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet d.d. har godkendt ansøgning fra Energinet.dk om tilladelse til at
kabellægge fire 150 kV-forbindelser i områderne Han Herred, Thy og Struer.
Projektet omfatter kabellægning af fire 150 kV-forbindelser i områderne Han
Herred, Thy og Struer, nedtagning af fire tilsvarende luftledningsforbindelser,
samt ombygning og etablering af en række tilhørende stationer for tilslutning af
kabler og reaktorer.
Projektet har baggrund i, at forsyningssikkerheden skal opretholdes på de
strækninger, hvor de eksisterende luftledningsforbindelsers levetid er opbrugt
(tre ud af de fire godkendte kabellægninger). Den fjerde strækning prioriteres
pga. nærhed til by og sammenhæng med arbejdet på de øvrige strækninger.
Projektet har et anlægsbudget på 453 mio. kr. (2014-niveau) og vil påvirke
Energinet.dk's nettarif med 0,05 øre/kWh. Projektet er en del af den opdaterede
kabelhandlingsplan fra 2013, og dets tarifpåvirkning indgår i Energinet.dk’s
tariffremskrivning.
Regeringen har, som jeg tidligere har orienteret jer om, for nyligt igangsat et
analysearbejde vedr. en mulig tilpasning af kabelhandlings - og
forskønnelsesprojekterne for eltransmissionsnettet. Han Herred -Thy-Struer-
projektet er et af flere projekter, som er undtaget fra dette analysearbejde, da
projektet omfatter nedtagning og erstatning af udtjente forbindelser og derfor
betragtes som en nødvendig investering. Projektet er af samme årsag ikke
medregnet i det udmeldte besparelsespotentiale på ca. 6,3 mia. kr. ved en
annullering af kabelhandlingsplanen og forskønnelsesprojekter.
Til udvalgets orientering vedlægges Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
godkendelse af projektet, samt notat med Energistyrelsens indstilling.
Ministeren
6. november 2015
J nr. 2014-2961
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt