Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 53
Offentligt
1564404_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om lovforslag om pilotudbud af pristillæg for
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Hermed fremsendes til orientering forslag til lov om pilotudbud af pristillæg for
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der d.d. er udsendt i høring med frist for
høringssvar den 12. november 2015.
Energistyrelsen sendte i perioden den 17. august 2015 til den 14. september 2015 et
lovforslag i høring om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget blev i forbindelse med høringen i brev af den
17. august 2015 orienteret om, at da lovforslaget er det første af sin slags både vedr.
udbud af støtte og adgangen til at støtte anlæg i udlandet, var der behov for, at
ministeriet arbejdede videre med lovforslaget i høringsperioden.
Energistyrelsen har herefter arbejdet videre med lovforslaget.
Formålet med lovforslaget er fortsat at give ministeren hjemmel til at afholde
pilotudbud af 20 MW solceller, hvoraf 2,4 MW åbnes for anlæg placeret i udlandet.
Lovforslaget har imidlertid fået en anden form, hvorfor det er vurderet, at lovforslaget
i dets nye form bør sendes i en ny høring af en uges varighed. Udbuddet forventes
afholdt første halvår 2016.
Europa-Kommissionen problematiserede i statsstøtteafgørelserne vedr. støtte til
solceller, hustandsvindmøller mv. fra oktober 2014 PSO-betalingens forenelighed
med EUF-traktatens artikler 30 og 110 om forbuddet mod diskriminerende afgifter.
For at afhjælpe dette problem forpligtigede Danmark sig til at afholde pilotudbud af
VE-anlæg og åbne dette udbud op for VE-anlæg etableret i andre EØS-lande.
Lovforslaget er en udmøntning af det tilsagn til Europa-Kommissionen, som Danmark
gav i oktober 2014 om bl.a. at ville åbne op for VE-pilotudbuddet for producenter i
andre EØS-lande. Alle partierne bag energiaftalen af 22. marts 2012 står bag
løsningen.
Ministeren
5. november 2015
J nr.
/ 2015-1884
1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Fornyet høring over udkast til lovforslag om solpilotudbudsloven
1564404_0002.png
Lovforslaget ventes fremsat i Folketinget december II, 2015.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2