Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 50
Offentligt
Til
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Den 5. november 2015
Vedr. Energi-, forsynings- og klimaministerens svar af 27. oktober 2015 på Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalgets spørgsmål 118 og 119 (EFK alm. del – svar på spm. 118 og 119).
Jeg deltog i den deputation, som den 1. oktober 2015 havde foretræde for Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget, og hvis materiale energi-, forsynings- og klimaministeren har kommenteret i EFK alm. del –
svar på spm. 118 og 119.
Svaret fra Ministeren er, at Silkeborg Kommune/Forsyning henholder sig til Varmeforsyningsloven, men i
selv samme lov, står der også, at kraft-varme-værker med en el-produktions-effekt OVER 25 MW (som
Silkeborg er) IKKE er omfattet af brugen af tilslutningspligt.
Derfor er det min opfattelse, at selve beslutningsgrundlaget for tilslutningspligt i Lysbro, Funder og Funder
Kirkeby er truffet på et forkert grundlag og derfor kan ophæves og gøres ugyldig.
Jeg har nedenfor indsat teksten til varmeforsyningsloven § 2. Jeg har med rødt markeret de relevante
bestemmelser:
§ 2.
Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2:
1) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg,
industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret
produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
4) Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp
eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas,
hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.
Stk. 3. I lovens kapitel 2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af
naturgas.
Stk. 4. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om
anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW
eller derunder.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Henvendelse af 5/11-15 fra Morten Spaabæk Dippel, Silkeborg, om fjernvarmeforsyning
1564044_0002.png
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive
varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165652
I følge § 2, stk. 3 og 4, - vil anlæg med en installeret el-effekt på over 25 MW ikke være omfattet af
varmeforsyningsloven, hvorfor disse anlæg heller ikke kan anvende lovens §§ 11, 12 og 13.
VFL er måske gældende for fjernvarmenettet jf. § 2, stk. 2, men det vil efter min mening kræve, at
fjernvarmenettet er udskilt selskabsmæssigt fra produktionsanlægget.
Jeg ser frem til at høre fra udvalget/ministeren igen, og jeg står naturligvis til jeres disposition, om noget
ønskes nærmere uddybet.
Med venlig hilsen
Morten Spaabæk Dippel
Skærskovtoften 4
Funder Kirkeby
8600 Silkeborg