Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 45
Offentligt
Folketinget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets samrådsspørgsmål E
(alm. del) af 7. oktober 2015 stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding (EL)
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om den danske forhandlingslinje i forbindelse med
vedtagelse af rådskonklusioner i EU om klimafinansiering forud for COP21?
Svar
Indledningsvist kan jeg give lidt praktiske informationer om de
kommende rådskonklusioner om klimafinansiering.
Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil blive vedtaget, når
økonomi- og finansministrene mødes i ECOFIN d. 10. november.
I overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for EU-sager
vil jeg forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg på deres
møde d. 6. november.
***
Det er måske også nyttigt lige at redegøre lidt for arbejdsdelingen i
regeringen og i EU, når det kommer til klimafinansiering.
Ansvaret for klimafinansiering ligger i EU hos økonomi- og fi-
nansministre i ECOFIN. Det er også derfor, at jeg stiller op i dag –
og ikke klimaministeren.
Klimaministeren har dog ressortansvaret for klimapolitikken og
COP21 generelt. Det er således også klimaministerens rådsforma-
tion, som ellers står for de internationale klimaforhandlinger.
Endelig har Udenrigsministeriet ansvaret for klimadiplomati og
implementering af dansk klimabistand, som er en integreret del af
udviklingsbistanden. Klimaforhandlingerne og klimafinansiering
drøftes derfor også på EU-niveau blandt udenrigs- og udviklings-
ministre.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Talepapir fra samrådet den 29/10-15 (COP21), fra finansministeren
Side 2 af 3
***
Med de indledende bemærkninger lad mig så svare på spørgsmålet
om den danske forhandlingslinje i EU om klimafinansiering. Jeg vil
fremhæve tre danske prioriteter.
For det første lægger vi vægt på, at EU skal bekræfte sin tilslutning
til de udviklede landes mål fra COP15 i København om at mobili-
sere
100 mia. dollar
årligt fra 2020 til klimaprojekter i udviklings-
landene.
Det er vores vurdering, at de udviklede lande er godt på vej til at
opfylde denne målsætning i 2020, sådan som det fremgår af en ny-
ligt udgivet rapport fra OECD.
Der er dog stadig behov for en indsats for at nå de 100 mia. dollar
årligt fra 2020. Regeringen vil derfor også fortsat bidrage til opfyl-
delsen af denne målsætning.
***
For det andet lægger vi vægt på, at
private investeringer
er afgø-
rende for at løse klimaudfordringerne.
Offentlige midler vil aldrig alene være tilstrækkelige til at begrænse
de globale temperaturstigninger. Det er også anerkendt i aftalen fra
COP15, at en del af de 100 mia. dollar vil komme fra private kilder.
I Danmark har vi desuden en række virksomheder med stor ek-
spertise på det grønne område. Det er selvfølgelig også en af grun-
dene til, at vi arbejder for, at EU sender et stærkt signal om beho-
vet for grønne private investeringer i udviklingslandene.
***
For det tredje lægger vi vægt på, at alle lande fremadrettet skal bi-
drage.
Flere lande som i FN betragtes som udviklingslande har reelt nået
et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansie-
ring. Det er fx lande som Kina, Singapore og Qatar.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Talepapir fra samrådet den 29/10-15 (COP21), fra finansministeren
Side 3 af 3
Tiden er løbet for den skarpe opdeling mellem i- og ulande, og vi
lægger derfor vægt på, at en ny aftale har en mere dynamisk og
tidssvarende arbejdsdeling.
De fattigste lande skal selvfølgelig ikke bidrage med klimafinansie-
ring, men disse lande kan også styrke deres indsats. De kan eksem-
pelvis fremme klimavenlig regulering og generelt fremme gode
rammevilkår for klimarelevante investeringer.
***
Som jeg nævnte indledningsvist er der flere ministre, som har en
rolle på dette område. Afslutningsvist vil jeg derfor blot nævne, at
Finansministeriet i forbindelse med forhandlingerne af rådskonklu-
sionerne selvfølgelig arbejder tæt sammen med Energi-, Klima- og
Forsyningsministeriet og Udenrigsministeriet.