Notat om statens energiforbrug i 2015
Kontor/afdeling
KKT
Dato
27. september 2016
J nr.
2016-2594
Indledning
Det følger af § 16 i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, at
Energistyrelsen på baggrund af ministeriernes og tilhørende institutioners indberet-
ninger udarbejder en årlig opgørelse over energiforbruget i staten. Opgørelsen of-
fentliggøres og fremsendes til Folketingets energipolitiske udvalg inden den 1. ok-
tober det efterfølgende år.
Dette notat indeholder en opgørelse over ministeriernes energiforbrug i 2015 på
baggrund af ministeriernes egne indberetninger til databasen Offentligt Energifor-
brug.
Baggrund
Det følger af Danmarks implementering af Energieffektiviseringsdirektivets artikel 5,
at staten skal reducere energiforbruget i egne bygninger i perioden 2014-2020. Be-
stemmelsen er implementeret ved cirkulære om energieffektivisering i statens insti-
tutioner. Af cirkulæret fremgår det, at ministeriernes energiforbrug i 2020 skal være
mindst 14 pct. mindre end energiforbruget i 2006.
Statens energiforbrug 2015
Den årlige opgørelse over statens energiforbrug foretages med udgangspunkt i mi-
nisteriernes sammensætning på opgørelsestidspunktet. Institutioner, styrelser m.v.,
som flytter ressort, bringer deres historiske energiforbrug med til det modtagende
ministerium. Nedenstående opgørelse foretages således med udgangspunkt i den
ministerielle sammensætning, som er et resultat af ressortomlægningerne efter fol-
ketingsvalget i 2015.
Ved orienteringen af Folketingets energipolitiske udvalg d. 29. september 2015 om
statens energiforbrug i 2014, blev der taget forbehold for datakvaliteten vedrørende
energiforbruget i 2006, der udgør udgangspunktet for statens målsætning om at re-
ducere sit energiforbrug med 14 pct. i perioden 2006-2020. Fortsat arbejde i 2016
med at kvalitetssikre disse data hos navnlig Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling har betydet, at datakvaliteten er løftet yderligere.
Konkret har ministeriet bedt samtlige statsfinansierede selvejende institutioner om
at kvalitetssikre deres energiindberetninger for perioden 2006-2015, dvs. at sikre,
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/4
www.efkm.dk