Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 414
Offentligt
1668701_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-
udvalg den 27. september vedr. kystnære havvindmøl-
ler og investeringssikkerhed
_____________________________________
Det talte ord gælder
Tak til formanden og tak til Jens Joel for de fire spørgsmål, som jeg
på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.
Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at det ikke ligefrem er nyt, at de
kystnære møller er til debat. I 2014 ændrede den tidligere regering,
som spørgerens parti som bekendt var en del af, jo selv i udbuddet
for de kystnære møller.
De blev vejet – og fundet for dyre. Så derfor blev antallet af MW re-
duceret, og der blev indført et prisloft. Det betød dog ikke, at lysten
til at investere i projektet faldt bort.
Som I måske husker, har der været det samme antal bydere – nem-
lig tre - til det kystnære udbud, som der var til Horns Rev 3. Et antal
som vi har været fint tilfredse med. Samtidig har udbuddet også
trukket nye spillere til det danske marked.
I samme ombæring blev opførelsesvinduet for Kriegers Flak også
forlænget. Det efterfølgende år var der mulighed for at blive prækva-
lificeret til Kriegers Flak. Og som bekendt blev rekordmange præ-
kvalificerede til at byde. Vi kan derfor konstatere, at selv om der var
politisk debat om PSO og vindudbygningen i 2014, så ser det ikke
Energi-,
Forsynings-
og
Klimamini-
steriet
Stormgade
2-6
1470 Køben-
havn K
T: +45 3392
2800
E:
Side 1/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 414: Talepapir fra åbent samråd om kystnære havvindmøller den 27/9-16 (samrådsspm. S-V)
1668701_0002.png
ud til at have haft nogen større effekt på interessen for Kriegers Flak
efterfølgende.
Investeringslysten syntes således intakt efter det indgreb.
Nu er vi så i en situation, hvor der er usikkerhed om udbuddet af
kystnære havvindmøller. Det er ingen hemmelighed, at regeringen
stadig mener, at det bør aflyses.
Men jeg må dog sige, at jeg umiddelbart ikke synes, at usikkerheden
har påvirket konkurrencelysten i det kystnære udbud synderligt. For
vi kender jo resultatet og det laveste bud, og man må konstatere, at
byderne har gjort det rigtig flot. Det er en historisk god budpris, som
man kun kan rose. Det er formentlig en af de laveste priser i verden.
Så man kan i hvert fald ikke kritisere byderne for ikke at have taget
udfordringen op. De har leveret et flot og konkurrencedygtigt bud.
Det ændrer dog ikke på, at forudsætningerne har ændret sig. De
kystnære havvindmøller er en af grundene til, at energipolitikken er
blevet så meget dyrere. Fordi elprisen og forventningen til elprisen
var høj tilbage i 2012 ved Energiaftalens indgåelse, var forventnin-
gen til støttens størrelsesorden omvendt lav.
Med vores nuværende forudsætninger forventes de kystnære hav-
vindmøller at koste 3,6 mia. kr. i støtte. Det er næsten det dobbelte
end forventet med 2012s forudsætninger.
Side 2/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 414: Talepapir fra åbent samråd om kystnære havvindmøller den 27/9-16 (samrådsspm. S-V)
1668701_0003.png
Jeg synes, at det er sigende, at hvis forudsætningerne om elprisen i
2012 havde holdt – ja så havde de slet ikke behøvet nogen støtte-
kroner med et bud på 47,5 øre/kWh. Elprisen havde finansieret det
hele.
Jeg mener, at det må være en grundsten i forsvarlig politikførelse, at
man kan - og bør kunne - have en sober og god drøftelse af energi-
politikken.
Forudsætninger ændrer sig. Og når de gør det, så mener jeg, at det
ville være direkte uansvarligt ikke at drøfte konsekvenserne af det.
Det er dyre projekter, som koster elforbrugerne/skatteborgerne milli-
arder af kroner. Jeg mener ikke, at vi bare kan lade stå ved og være
bange for at røre ved det. Så længe projekterne er afhængige af of-
fentlige tilskud, så må vi som politikere kunne have en politisk drøf-
telse – især når forudsætningerne har ændret sig.
Jeg forventer og håber, at det brede flertal af partier, der var med til
at lave energiaftalen i 2012, også vil være økonomisk ansvarlige og
tage ansvar for at rette op på økonomien, som jo er skredet.
Der er intet nyt eller dramatisk i at justere i energiaftalen. Det er fak-
tisk blevet gjort flere gange siden aftalen blev indgået i 2012.
Senest i 2014, hvor den daværende S/R-regering med Vækstpakken
2014 skar ned på de kystnære vindmøller, forlængede vinduet for
opførelsen af Kriegers Flak og skar ned på balanceringsomkostnin-
Side 3/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 414: Talepapir fra åbent samråd om kystnære havvindmøller den 27/9-16 (samrådsspm. S-V)
1668701_0004.png
ger til landvind for at lempe PSO-tariffen, som allerede dengang lå
langt over forventet.
Jeg synes, at det var rigtig godt, at Socialdemokraterne og de Radi-
kale tog ansvar, da de sad i regering i 2014 og sørgede for at tage
toppen af regningen for energiaftalen for at lempe PSO-tariffen.
Præcis ligesom regeringen foreslår nu.
Så øvelsen er velkendt for partierne bag energiaftalen. Vi har før
vist, at vi kan være ansvarlige, når forudsætningerne ændrer sig, og
omkostningerne skrider. Det forventer jeg, at vi kan være igen.
Jeg mener, at vi har et godt investeringsklima i Danmark. Og her sy-
nes jeg, at det er vigtigt at pointere, at regeringen ikke har tænkt sig
at ændre i noget bagudrettet. Hvis vi forstiller os, at det kystnære
udbud var afgjort, koncessionsaftalen var underskrevet, og Folketin-
get havde vedtaget pristillægget. Så kunne vi ikke drømme om plud-
selig at fjerne støtten til projektet.
Men så langt er vi ikke. Vi har modtaget buddene, vi har kunnet kon-
statere, at Vattenfall har givet det laveste bud, og samtidig har vi
stadig al mulighed for at aflyse udbuddet. Vi ønsker ikke at gøre no-
get, som ikke har været en mulighed hele tiden. Og det er nu en
gang sådan, at der jo altid er en risiko for, at man ikke vinder et ud-
bud. Reelt set så er der jo faktisk allerede to tabere i udbuddet, som
også har brugt penge på at forberede et bud, og som ingenting får
igen – nemlig de to bydere som ikke afgav det laveste bud.
Side 4/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 414: Talepapir fra åbent samråd om kystnære havvindmøller den 27/9-16 (samrådsspm. S-V)
1668701_0005.png
Jeg kan naturligvis ikke kategorisk afvise, at det kan have konse-
kvenser at aflyse det kystnære udbud. Det er muligt, at der vil være
selskaber, som ikke vil deltage i fremtidige udbud, hvis de oplever
for stor usikkerhed om udbuddene i Danmark.
Det ændrer bare ikke på, at jeg mener, at det må og skal være legi-
timt at drøfte udbud, når forudsætningerne har ændret sig, og det er
energiforbrugernes penge vi taler om. Samtidig må jeg påpege, at
erfaringerne viser, at hvis selskaber først deltager i et udbud, så har
de incitament til vinde udbuddet, uanset om der er usikkerhed eller
ej.
Intet af dette ændrer i øvrigt på, at de store vindmøller på næsten
190 meters højde vil komme til at skæmme de smukke danske ky-
ster og ødelægge vores unikke natur langs Vestkysten mange år
frem. Og det tror jeg, at vi vil komme til at fortryde.
Hvad angår spørgsmål V, så står jeg ved mine tidligere udtalelser.
Jeg mener stadigvæk, at når HOFOR udtaler, at virksomheden trak
sig fra Kriegers Flak på grund af politisk usikkerhed, så giver det
umiddelbart ikke mening for mig.
Regeringen har hele tiden støttet op om Kriegers Flak. Jeg kan der-
for ikke se, hvordan der skulle være tvivl om, at regeringen ønsker
Kriegers Flak gennemført. Og siden der ikke er politisk usikkerhed
om Krigers Flak, så er der ikke nogen grund til at trække sig fra Kri-
egers Flak på den konto.
Side 5/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 414: Talepapir fra åbent samråd om kystnære havvindmøller den 27/9-16 (samrådsspm. S-V)
1668701_0006.png
Hvis man i HOFOR er så usikre på investeringsklimaet i Danmark,
så burde de have trukket sig fra udbuddet af de kystnære vindmøl-
ler, hvor det jo ikke er hemmeligt, at regeringen ønsker at aflyse ud-
buddet, og som der netop derfor er politisk usikkerhed om. Det har
således formentlig ikke noget med et usikkert investeringsklima at
gøre, at HOFOR vælger at trække sig fra udbuddet af Kriegers Flak.
Tak for ordet.
Side 6/6