Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 410
Offentligt
1667967_0001.png
Store
forskelle
i
varmepriserne
-
hvor{or?
Der er
store prisforskelle
pi
fjernvarme rundt om
i
landet. Energitilsynet
analyserer
her,
hvordan
brandselsvalg, beliggenhed
i
forhold
kunderne,
stonelse
og
ejerskab kan bidrage
til
at forklare
forskellene
i
priserne.
Analysen
omfatter
ikke
alle
faktorer,
men den
kan
forklare to tredjedele
af prisforskellene
og
peger bl.a. p5, at fjernvarme
baseret
pA
naturgas
er dyrere end
fjernvarme
p6
andre
brandslet
at
fjernvarmeforsyninger
ejet af
forbrugerne
har billigere varme end
andre
ejerformer, og at der
synes
at
vere
stordrifufordele.
Analysen
viser
ogs5,
at
der
behov
for
yderligere
kortlegninger for
at
forklare
prisforskellene
Fjemvarmeselitoren
er
kendetegnet
ved,
at
der
er
store
prisforskelle
mellem
fjem-
rarmeforsyningerne.
I
de
billigste
forsyninger koster
det
mindre
end
8.ooo
kroner
om
iret
for
at
fl
opvarmet
et
enfamiliehus
pi
r3o larm.
med
et
lLrligt
varmeforbrug
pi
r8,r
MWh.
I
de
dyreste
forqmingsomrAder
koster det 37.ooo
kr.
om eret
at
f:i
opvarmet
det samme
hus
med det samme
varmeforbrug.
De store
forskelle
i
fernvarmepriserne
og de
hoje priser hos
nogle
fernvarme-
verker
er
-
og
har
varet
-
omdiskuter€t.
Det har bl.a.
varet fremfort,
at
brand-
selstype,
verkets
beliggenhed,
ejerskabsform
og
storclriftsfordele har
betytlning
for fiernvarmeprisen.
Det har
ogs&
r"eret
fremfort,
at der
er
forskelle
i
effektivitet
mellem
ens
forsyninger,
og at
der skulle
vare
et
betydeligt
uudn]'ttet
potentiale
for
effekivisering
i
fernvarmesektoren
(f.eks.
Ea
Energianalyses
rapport
?egu-
leringsmodeller
for fiernuarmm"
,lebruar
2oP).
Denne analyse
soger
narmere
at
identificere vasentlige irsager
til
de
store
pris-
forskelle.
Andre
undersogelser
har forsogt
at
identificere irsageme ved at
sam-
menligne gennemsnittet
af
ternvarmepriser
rnellem forskellige gmpperinger
af
fernvarmeverker.
SAdanne
underssgelser giver som ofte brugbare resultater,
men
de
har
ogsl
begrensninger.
De
giver
f.eks.
ikke
et svar p6,
hvor stor
en
del
af
prisforskellene,
der
isoleret
set
kan forklares ved henholdwis brandselstype,
{erskabsform,
beliggenhed,
udnyttelse
af
stordriftsfordele mv-
Denne undersogelse er
derfor
baseret
pi
en anden metode
-
en
statistisk model
der
kan isolere effekten af hver
forHaringsfaktor
som
f.eks. betydningen
af
brandselsvalg, forsyringens
beliggenhed
i
form
af
bymessighed
osv.
-
Energitilsynet.20'12
39
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0002.png
Denne underssgelse
-
metode
og begransninger
Der er
i
denne
analyse
valgt
at
fokusere
pi
de
faktorer,
som
wrderes
bedst
at
bidrage
til
en
forklaring
pi
vasentlige
dele
af
prisforskellene,
og
som det
relatilt
enkelt
har
veret muligt
at
skaffe data
for.
Det
er
faktoreme: Brandsel, forsyningens
beliggenhed i
form
af
bymassighed,
ejerskab
og
storrelse.
vare opmerksom
pe, at
nogle
faktorer
er
pivirkelige
for
den
enkelte
fernvarmeforsyning. Andre
er
ikke.
En
fernvarmeforq.ning
kan f.eks.
ikke
gore
Det
er
at
vigtig
noget
ved
befollcringstatheden
i
et
omriLde, og
i
mange
tilfalde
kan
en
fiernvar-
meforsyring
heller ikke
frit
valge sit
brendsel,
f.eks.
fordi
omridet
er
udlagt
til
naturgas.
Modsat
er der
forhold,
som
fernvarmeforq.ningen
kan
plvirke,
f.eks.
effektivisering
af
driften og/eller
indgi
i
et
sarnarbejde med andre
forslninger
eller
fusionere
for
at
opni
stordriftsfordele.
Selv
om den statistiske model giver
gode
irsagsforklaringer,
si
har
den
ogsi
sine
begransninger.
De
vigtigste
er:
Resultaterne
fra
den
statistiske model kan ikke
alene danne
grundlag
for
en
rurdering
af
et
eventuelt
effektiyiseringspotentiale
i
fernvarmesekoren,
men
den
kan bidrage
til
at opklare
og
forklare, hvorfor
der
er
store
prisforskelle
baggrund af
analysen
at
fastsli,
om der er tale om, at
fakorerne
direkte
pivirker
fiernvarmepriserne,
eller om
de
blot
er
indikatorer
pi
de
forhold,
der
pivirker
fiemvarmepriserne
fakorerne
er
udtryk for gennemsnitsbetragtninger.
Det
vil
sige,
at
de
prisfor-
skelle,
der beregnes i
modellen,
er
udtryk
for, hvordan
faktorerne
i
gennemsnit
det er
ikke muligt
pi
pivirker
f
emvarmepriserne.
Selv
med
disse
forbehold kan
analysen
bidrage med ny
viden
og grve er mere
nuanceret
billede
af,
hvad
derkan forHare
de
store
forskelle
i
fernvarmepriserne.
Statistisk
analyse
Tabel
4
viser resultaterne
fra
den statistiske model,
hvor
det
undersoges,
hvor
meget
enkeltfaktorer
som
"primar
brandselskilde", "blrnassighed",
"ejerskab"
og
"storrelse" kan forklare forskellene
i fernvarmepriserne.
Fjernvarmepriseme er
angivet som den
irlige
omkostning
ved
at
opvarme
et
"standardiseret" enfamiliehus
med
et
areal pe
13o
klm.
og et
irligt
varmeforbrug
pi
r8,r
MWh.
40
Energitilsynet
2012
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0003.png
Tabel
4:
Resultater af den
statistlske
analyse
Variabel
Forskel
ivarmepriser
i
forhold
til
reference
Primer
b.ands€bkilde
(reterence:
biobrandsel)
Affald
Kul
607
kr.
628
kr
962
kr.
3.049
kr.
Andet brandsel
Natur9as
Bymassighed (reference: andrc
omrider)
Stor by
138
kr.
Barmarksverk
3.948
kr.
Eie6kab
(reteence:
f
odrugereiet)
Boligforening
Kommunalt
Kommercielt selskab
1.130
kr.
1.167
kr.
5.719
kr
Strrrels€ (Ef€Ence:
budgetteEt
&:6a19
pA
5.fl10
Mwh)
Budgetteret
arssalg
pe
I0.000
MWh
Budgetteret
Arssalg
pa
50.000 MWh
Budgetteret grssalg pe
500.000 MWh
-1.038
kr
-3.164
kr.
-5.621kr
-6.246 kt.
Budgetteret
erssalg pA
1.000.000 MWh
Tekniske
bemarkninger
Der
et
estimerct
en
s'kaldt
linear
rcgressionsmodel med fjernvar-
meTisen
for et
standad
enfamiliehus
som
afhangig
variabel
og
med
primer
brendselskilde,
bynassighed,
ejeskab og
stoffelse
som fotklarende vaiable.
De
tre
f66te
variable
indget som
s'kaldte
dummy-variable. Stqrrelsen indger som en
tftnsformeret kontinuett
variabel
pe
fomen,
da denne funktionelle
form
statistisk
set
bedst
beskriver
sammenhangen mellem stsrrelse og
pis.
Heftil
kommer at
den funktionelle
form i
ovrigt
er
anvendelig til
at
beskrive
fotekomsten
af eventuelle skala/stotdtiftsfordele. Modellen hat en justetet fotklaringsgtad
pA
62
pct.,
hvilket
er relatM
godt for
denne type
statistiske
modeller.
Regressionen
bygger
pe
431
obseNationer
fta
danske
fjernvarmefo5yninger
i
2011/12.
Regrcssionsmodellen
et
nemere
fotklaret
i
et ud-
dybende
baggrundsnotat pe
Energitilsynets hiemmeside.
Primar
brandselskilde
"Primer
brrendselskilde"
indgir
i
analysen, da
det
benyttede
brandsel
ofte
navnes
som
en
vesentlig
lrsag
til
prisforskelle
i
fiernvarmebranchen.
Det
er
iser
naturgas,
som
bliver nan'nt
som
et
relativt
dyrt
brandsel til fernvarmeproduktion.
Energitilsynet
2012
41
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0004.png
I
tabel4
er der
taget
udgangspunk
i
en
gennemsnitlig (hypotetisk) forbrugerejet
forqming,
der
fyrer
med
biobrandsel,
og
hverken
er
et
barmarksvark
eller
ligger
i
en
stsrre by.
Det betyder, at
de
3.049
kr.,
der ster angivet ud
for
naturgas,
skal
forstis
som
forskellen mellem
en
pi
alle andre
omrider
identisk forslming', der
fFer
med naturgas
frem for biobrandsel.
Det er
altse
alt
andet lige" 3.049
kr.
d]'rere om eret i gennemsnit
at
opvarmet
et
enfamiliehus
med
fiernvarme, hvis
fiernvarmen er
fremstillet
p&
naturgas,
end
hvis en identisk forsyning
leverede
fernvarmen
fra
en
produktion
pi
biobrendsel
i stedet.
fi
Hvis
forqningen
primart
anvender
kul
eller
affald
ville
den
-
ifolge
analyserno-
dellen
-
vere
henholdsvis
628
kr.
og
6o7
kr. dpere,
end
hvis
forslningen
primert
benyttede
biobrendsel.
Forsyninger,
der
har angivet,
at
de
primert
benltter
"an-
det
brandsel"
end
kul
og
affald,
er
962
kr.
dyrere om
iret,
end hvis
de
benlttede
biobrendsel.
Fjernvarme produceret
pa
kul, affald
og
andet
brendsel
er
i
gennemsnit
marginalt
dyrere
end
fiernvarme
produceret
pi
biobrandsel,
men
forskellen
er
ikke
tilstrak-
kelig klar
til,
at den er
statistisk signifikant.
Varmeprodukion
pl
kul
er
ligesom
naturgas
pilagt
hoje
afgifter.
NAr
produktion
pA
kul
alligevel
er
relativt
billig,
kan
det
blandt
andet skyldes,
at
kulprisen
er
lav,
men
ogsi
at analysen
udelulkende
tager
hojde
for
fernvarmeforqmingernes
storrelse
og
ikke storrelsen
af
eventuelle
varmeleverandorer. Fjernvarme produceret
pi
kul
produceres ofte
pi
de
store
centrale
kraftvarmeverker,
som
har
gode
muligheder
for
at
udnltte
eventuelle
skala-fordele.
Modsat
er
mange
varmeforqminger,
der
benltter
biobrandsel
be-
tydeligt mindre,
lokale
f emvarmwarker-
Pi
baggrund
af
resultaterne (tabel 4)
er det
forstleligt,
hvis is:er naturgasfyrede
fiernvarrneforryninger
onsker
at
skifte
til
f.eks.
biobrzendsel.
Nir
mange
fernvar-
meforqminger benl'tter
naturgas
pa
trods
af, at
naturgas
er et
relatir,t dJrt
brrndsel,
hanger
det sammen med,
at mange
omrlder
er
udlagt
til
naturgas,
og
derfor ikke
mi
benytte
andre
brendsler.
Kul
og
naturgas
anvendt
til varmeprodulition
er
belagt
med hoje
afgifter, hvorimod
biobrandsel
ikke
er
belagt med
de
samne
hoje
afgifter.
Derfor
er de observerede
forskelle
i
fiernvarmepriseme,
som
ifolge
den
statistiske
model kan
tilskrives brcndselstype, blandt
andet
et
resultat
af
afgiftsstmkuren.
Bymassighed
Her
og
i
resten ef
ardklen
menes
der med
"id.entiskforsgning",
atfi
ernuarme-
forsyningen
er
identisk pd
de
andre
omrdder,
som
modellen
omfatter:
Bymas-
sighed, ejerskab
og
stsrrelse.
"
Med
begrebet
"alt
andet lige"
menes der
her
og i
resten
aJ
artiklen,
at
de bereg
-
ned.e
prisforskelle
bggger
pd.
gennemsnitsbetragtninger, huor qlle
mod.ellens
andre
faktorer
holdes uendred.e,
og
kun
6n
faktor
ad gangen
endres.
42
'
Energitilsynet
2012
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0005.png
Fjernvarmeforsyningernes
bymassighed
undersoges
i
den
statistiske model,
fordi
fjernvarmeforryninger
i
tyndt
befolkede
omriLder
(herunder
de
sikaldte barmarks-
varker)
ofte betragtes som
relatirt
d1'rere
end
lernvarmeforslminger
med
en
anden
bymassighed. Omvendt er
der
ogsi frernfort
argumenter
for,
at det er
dlrere
at
levere
fiernvarme
i
meget
tat
befolkede omriLder, da det er
omkostningsfuldt at
nedgrave
fiernvarmeror under
veje,
fortove mv.
Resultateme
(tabel
4)
indikerer
dog, at det
ikke har
stor
betydning
om
en
fem-
varmeforq'ning ligger
i
en
storre
eller
mindre by.
Fjernvarmeforsyninger
i
en
"stor"
by
(defineret
som en af de
zo
storste byer i
Danmark
milt
pi
antal
indbyg-
gere,
eller
som
ligger
i
hovedstadsomridet)
er
r38
kr.
d,,rere pr.
ir
i
forhold
til
en
forsyning,
der
pi
alle
andre
omrider
er
identisk,
men
ikke ligger
i
en stor by, og
ikke
er
et
barmarksvark.
Et
barmarksvark
er derimod betydeligt
d1'rere
end
en
fiernvarmeforsyning, der
pA
alle andre
omrider
er
identisk,
rnen
har
en anden
b;.rnassighed.
I
gennem-
snit
mi
fernvarmeforbrugerne
betale
ca.
S.9oo
kroner
mere om
Aret
for
at
fi
opvarmet et enfamiliehus
fra
et
barmarkwark
end
fra
en
tilsvarende forsyning
(med
samme
brandsel,
ejerskab
og
stsrrelse) med
en anden
bl.rnassighed.
Det
er
vigtigt
at
understrege,
at
beregningen viser
den
isolerede effekt
pi
varmeprisen
af
barmarksvrerkernes beliggenhed.
Selv
om
barmarksverkerne
er
dende med,
at
imidlertid
ikke nodvendigvis ensbety-
barmarksvarkerne ikke
er
effektilt
drevet.
De hoje
fernvarmepri-
er
det
dlrere
ser
kan
skyldes, at
fernvarmeforbrugerne
er
spredt
over et
stort
areal,
og
at
der
derfor
mi
foretages store
investeringer
i
distributionsnettet
og
efterfolgende
hoje
vedligeholdelsesomkostninger.
den
Nir
fi
ernvarmen transporteres
relatirt
langt
inden
det
ogsi
medfore betydelige tab
af
varme
i
nettet.
nir
frem
til
forbrugerne,
vil
Ejerskab
Analysen
inkluderer faktoren
"ejerskab",
fordi
ejerskabsforholdene
i
flere
sam-
menhange
har
veret navnt
som
en
faktor.
Derfor
er det
relevant
at undersoge,
om ejerskabet kan
forHare
dele af
prisforskellene
i
fiernvarmesekoren.
Belobene
i
tabel
4
under 'ejerskab' angiver, hvordan
fiernvarmeprisen
pivirkes
af,
om det
er
henholdsvis
kommunalt, kommercielt
ejet selskab,
en
boligforening eller
har
et andet
ejerforhold,
der har bestemmende indflydelse i
f emvarmeforslnin-
gen
frem
for
et
pi
alle
andre
omrlder
identisk forbrugerejet
selskab (reference-
fernvarmevarket).
Energitilsynet
2012
43
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0006.png
Fjernvarmeforbrugerne
tilsluttet
et
kommercielt
ejet
selskab
betale
ca.
5.7oo
kr.
mere
om
iret
for
at
fe opvarmet
mi
i
gennemsnit
et
enfamiliehus
end
en
pi
alle
andre
omrlder
identisk
forbrugerejet fors)'rring. Det er
en
markant
prisforskel
i
forhold
til
den
gennemsnitlige
fernvarmepris (vegtet
med
fernvarmem€ng-
derne
ifolge
anrneldelser
til
Energitilsynet),
der
var
pi
ca. 13.5oo
kr.
pr.
er
for
et
enfamiliehus
i
zorr/rz.
Fjernvarmepriserne
i
kommunale forsl'ninger
og
forsyninger
drevet
af
boligforenin-
ger
er
ifolge
den
statistiske model henholdsvis
ca.
r.r5o kr.
og
r.roo
kr.
dyrere end
en
pl
alle andre
omrider
identisk forE ning, hvor forbrugerne
ejer
forryningen.
Da
alternativerne
til
forbruger-ejerskab
de
laveste
priser,
-
ifolge den statistiske model
-
er
dyrere
end
forbrugerejede forsyninger
indikerer
det, at
forbrugerejede forsyninger
har
nir
der
er
taget hojde
for
den
betydning
de
orrige falcorer
i tabel
4
har
for
fi
emvarmepriserne.
Resultaterne giver en mulig
forklaring
pi,
hvorfor fernvarmekunderne
i
nogle
forsyningsomrider,
hvor
fernvarmen
leveres af
et
kommercielt
ejet
fernvarme-
selskab, onsker at kobe
deres
f
emvarmeforsyning.
Selv
om det generelle
billede
understotter,
at
forbrugerejede
{emvarmeforsyminger
leverer
billig {emvarme, er
det
langt fra
sikkert,
at det
i
alle
tilfalde
kan betale
sig
for forbrugerne
at
overtage
en
forsl'ning
-
det
afhanger
af
de
konkrete
forhold.
Storrelse
Fjernvarmeforryningemes
storrelse
er
inHuderet
i den
statistiske model,
fordi der
generelt
er
enighed
i
branchen
om, at der
kan opnis
betydelige
stordriftsfordele
(se
for
eksempel Dansk
$ernvarmes
irsstatistik zorr,
side
4-5).
Den statistiske model
understotter,
at der
er
stordriftsfordele
til
stede, da
det
har
betydning for
fiernvarmeprisen,
hvor
stort
et
budgetteret
arssalg
en
forsyning
har.
Jo
storre
det
budgetterede
irssalg
er,
destobilligere
er
f ernarmen,
alt andet lige.
Sammenhangen mellem
f ernvarneprisen
og
fernvarmeforslmingens
storrelse
kan
illustreres
ved at sammenligne
de
priser,
som
modellen forudsiger
for
en
f
ernvarmeforryning
med et
irssalg
pi
for
eksempel
5.ooo MWh
med den
pris,
modellen forudsiger for
den
sarnme
forqming,
blot
rned et hojere
Srssalg.
Denne
sammenligning fremger
af
tabel 4.
Ifolge
modellen betaler
f
emvarmeforbrugerne
i
en
stor
forslning
med et
irssalg
pl5oo.ooo
MWh
godt
5.600 kr.
min&e
om
iret
for
at
fl
opvamet
et
enfamiliehus
end
forbrugeme
i
en
forsyring,
som
har
et
irssalg
pi
5.ooo MWh,
men ellers
er
fuldstendig identisk.
Fordelene
ved, at
en
forsyning
bliver
storre,
er
dog
aftagende
44
Energitilsynet.20'12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0007.png
til
1o.ooo MWh giver
en
besparelse
pi
ca.
r.ooo kr.,
rnens
en
forogelse af
irssalget med
en
faktor
1oo
(fra 5.ooo
til
5oo.ooo MWh) medforer
en
besparelse
pi
ca.
5.6oo kr.
om eret.
-
en
fordobling
af arssalget
fra 5.ooo MWh
Sammenhangen mellem
f
emvarmepriserne
og
fi
emvarmeforsyningens
storrelse
tyder
pi,
at
der
kan
opnis stordriftsfordele
ved
at
forslninger
indgir
samarbej
ds-
aftaler eller fusionerer
for
at reducere
omkostningerne
til
for
eksempel
admini-
stration,
brandselsindksb
m.v.
Hvor robust er
analysen?
Hvis
den
statistiske
analysemodel
perfekt
forudsagde
hvilken
pris,
en
forqning
vil
have,
ville
alle
forspringerne
i figur
16
ligge
pl
den rode
linje.
Modellen er
imidlertid
ikke
perfekt,
men
forklarer
dog
ca.
to tredjedele
af
prisforskellene mel-
lem
fernvarmeforqmingerne,
hvilket
er
en
relatirt
god
forklaringsevne for
denne
type statistiske
modeller.
En
tredjedel
af
prisforskellene
kan
modellen
imicllertid
ikke
forHare.
Figur
17,
Faktiske priser sammenholdt
med de
torudsagte
priser i
analyremodellen
Faktisk
fiernvarmeoris, kr
40000
35000
300
00
2
s000
.
..
jt?
20000
1s000
10000
50
00
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000 35000
40000
Modelforudsagt
fjernvarmepris,
kr.
Antal
observationer:
43
1
Forklaringsgrad
(R'))
= 62
ok
De
punkter, der ligger
over den rode
linje,
er
fernvarmeforsl'ninger,
som er
dyrere end
forudsagt
af
modellen
(figur
r7).
De
forsyninger,
der
ligger under
kurven
er
billigere
end
forudsagt.
De
punkter,
der
ligger
lengst fra
den
rode
linje,
er
de
forsyninger
hvis
fiernvarmepriser, modellen
er
dirligst
til
at
forudsige.
De
pngaldende
fernvarmeforsl'ninger
er af
samme
grund interessante,
idet
det er
disse
forqtringer,
der enten gor det
betydeligt
bedre, end
modellen kan
forklare
eller meget
dirligere.
Energitilsynet
.
2012
45
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0008.png
Resultatet
i
figur
r7
kan
indikere,
at der er nogle
f
emvarmeforsyninger, hvor
den
statistiske rnodel ikke kan
forklare, hvorfor priserne
er
hoje. Det kan
vare udtryk
for, at
der
er
forhold,
den statistiske model ikke tager hojde
for,
eller at der er
potentiale
for,
at
fernvarmeforsyningerne kan
reducere
omkostningeme.
Det
er
ikke kun forsyrringer,
der har
hojere
priser
end modellen
forudsiger,
der
kan have
mulighed for
at optimere
forrentningen.
At
en
fernvarmeforsyring
ligger
pi
den
sorte
linje
er
blot
et
udtryk
for,
at
fiernvarmeforryrringens priser
svarer
til,
hvad
den
statistiske model forudsiger,
at
prisen
vil vare for
en
forsyning
med
den
girne
storrelse,
primare
brandselstype,
b1'rnassighed
og
ejerforhold. Fjernvarmeforsy-
ningeme kan
dog
ikke
plvirke
alle
disse
forhold
sorn
tidligere nan'nt.
Man
skal
vare forsigtig
med
at
konkludere,
hvor stort
et effektiyiseringspoten-
tiale,
der
er
i
fiernvarmesektoren
pi
baggrund
af
modellens
forudsigelser.
Der
er
en
rakke
fakorer
med
betydning for
fernvarmepriserne,
der
ikke
er
inkluderet
i
denne analyse.
For
eksempel
tages
der
ikke
hojde
for,
at en
rakke
forslminger
kober
fiernvarmen
af
meget store
centrale
varker, affaldsforbrandingsankg
eller
transmissionsselskaber.
Disse
forrymingsselskaber
kan
vare
meget
smi
og
alligevel
opni
stordriftsfordele.
Hvis
den
statistiske model kunne
tage hojde
for
dette,
ville
det
kunne
andre
stsrrelsen
af
de
forskelle,
der
er
beregnet i tabel 4, men
nappe
andre
pi
de
vesentligste konklusioner
i analysen.
Ud
over denne type
begransninger
i
analysen,
si
er der
ogsi
andre
falitorer, der
pivirker
fi
ernvarmeprisen, men ikke
indgir
i
analysen
(se
faltaboks). Derfor
skal
det understreges,
at
resultaterne
bor fortolkes
med
de
nsdvendige
forbehold.
Generelt er der
kun
i
begranset omfang gennemfort
analyser af,
hvilke
interne
sivel
som
eksterne
forhold,
der har
betydning
for
fiemvarmeforq'rringernes
fiem-
varmepriser.
Det
skyldes
blandt
andet mangelen
pi
data
afhoj
kvalitet. Derfor er
der behov
for
at
gennemfore flere analyser
af
fjemvarmesekoren for
at
fi
en
bedre
forstielse
af,
hvilke
forhold
der har
betydning for
fernvarmepriserne.
Sammenfatning
Denne analyse
er ikke
en
komplet
analyse
af prisforskellene
i
fernvarmeforsy-
ningeme.
Analysen
omfatter ikke
alle
falitorer,
der
pivirker
fernvarmepriserne,
men
den
forklarer
imidlertid
to
tredjedele
af
prisforskellene. Samlet
set
peter
resultaterne
af
analysen pe
folgende
konklusioner:
Fjernvarme
baseret
pi
naturgas
er
statistisk
set
vasentligt
dyrere end
fiemvarme
baseret
pl
andre
brandsler.
Derimod har
det
stort
set
ingen
betydning
for
femvarmeprisen,
om der
anvendes
kul,
biomasse,
affald
eller andet
brandsel
det
har
statistisk
set
ingen betydning
for fernvarmeprisen,
om forslmingen
ligger
i
en
storre eller mindre
by. Alene
barmarksverkeme skiller
sig
ud
med
markant
hsiere
varmeoriser
46
Energitilsynet
2012
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0009.png
ejerskabet
har statistisk
set
betydning for varmeprisen.
Forbrugerejede
forsy-
ninger
peger
i
retning
af lavere
priser, forsyninger ejet
af
kommercielt
ejede
selskaber peger i
retning
af hojere
varmepriser
der
synes at
vere
stordriftsfordele
i
produktionen
af
fernvarme
der
er
behov
for
yderligere
analyser
for
at
forklare
forskellene
i
rarrnepriserne.
Eksempler pe
faktorer som
pavirker
fjernvarmeprisen, men
ikke er
medtaget
i analysen:
.
Den
anvendte afskrivningspolitik
.
fjernvarmeforsyningens alder
.
indregning af
oveF/underdekninger
.
forbrugernes betaling
for
tilslutning
til
fjernvarmenettet
.
ledningsnettets
stgrrelse
og
forbrugertetheden
.
anahAen ser
udelukkende
pA
fjernvarmeforsyninger; ikke
pd
hvor varmen
produceres
.
.
.
.
effektivitet
i
driften.
Eksempler pe
tekniske fejlkilder
ved analysen:
Analysen kun
gennemfsrt for
6n periode, nemlig
201
l/12
modellen
kan specificeres anderledes
der er
kun
set
pe
primart
brandsel,
ikke
pE
det faktiske
brandselsmiks.
Energitilsynet
2012
47
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0010.png
Sekretariatet
for
Energitilsynet
Baggrundsnotat:
Beskrivende
statistik
Store
forskelle
ivarmepriserne
Center
for
Varme
-
hvorfor?
I.,..
I
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0011.png
Baggrundsnotat: Store
forskelle
i
varmepriserne
-
hvorfor?
F.iernvarmesektoren
er kendetegnet
ved,
at der
er
store prisforskelle mellem fjernvarmeforsyningerne.
I
de
billigste forsyninger koster det mindre
end 8.000
kroner
om
iret
for
at
fi
opvarmet et enfamiliehus
pe 130
kvm. med
et erligt varmeforbrug
pl
18,1
MWh.
I
det
dyreste
forsyningsomrdde koster det
37.000 kr.
om
eret
at fa
oovarmet det
samme hus med
det
samme
varmeforbrug.
Figur 1:
Fjernvarmepriser
for
standard enfamiliehuse inkl. moms,
sortetet efter
pris.
40.000
n:3s.ooo
C!
b
g
.s
30.000
2s.ooo
20.000
15.000
c
!
ro.ooo
5.ooo
0
d
L
27 41
61
81
101
727
L4r
767 L87
20t
227
24L
267
287 301
321
341
361
381 401 421
Flernvaameforsyning
Kilde:
Energitilsynets prisstatistik fra august
2012,
baseret
pa
anmeldelser
til
Energitilsynet fra 2011/2012.
Det
er
kun
forsyninger med leverance
til
enfamiliehuse
og
beboelseslejligheder, der indgar
iprisstatistikken.
dette
baggrundsnotat
prasenteres
en
rakke
grafer,
som giver
et
indblik
i
prisforskellene mellem
forskellige grupper
af
fjernvarmeforsyninger,
og hvor store
variationer
i priserne, der
er
inden
for
hver
I
gruppe. Graferne supplerer
og
nuancerer resultaterne fra
analysen
"Store forskelle
i
varmepriserne
-
hvorfor?",
og
danner samtidig
grundlag
for valget
af
at benytte
en
statistisk model
i
analysen
af
fjernvarmepriserne.
Det
er netop
de
store prisforskelle
og
variationer
i
priserne
inden
for grupper af
fiernvarmeforsyninger, der benytter samme
brandsel
eller
ligger
i
et omrede
med ens
bymessighed,
som
har nodvendiggjort brugen
af en
statistisk
model
til at
isolere
forskellene
i
fjernvarmepriserne.
Baggrundsnotatet indledes
med en
rakke
grafer,
der viser
prisforskellene mellem under-grupper af
fjernvarmeforsyninger
for
hver af
variablene storrelse,
primart
brandsel,
bymassighed
og ejerskab.
Dernast'graves
et
spadestik
dybere'
i undersOgelsen af
prisforskellene mellem fjernvarmeforsyninger, ved
at
se
pi
fordelingen
af
fjernvarmepriser
inden
for
hver undergruppe
af
fjernvarmeforsyninger.
Sammenligning
af
gennemsnitspriser
I
dette
afsnit
vil
priser og
prisvariationerne
i
fjernvarmepriserne
blive analyseret ved at
se
pd
gennemsnitspriser
og
prisfordelinger. Form6let
med at analysere
pi
gennemsnitspriser
og
prisfordelinger
er
at
fi
et
indblik
i
hvor store prisvariationer
der
er
i
fjernvarmesektoren,
selv
nAr
forsyningerne opdeles
pA
baggrund af
storrelse,
breendselskilde,
bymassighed
og
ejerskab.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0012.png
Graferne
2
til
5
viser v€egtede og simple
gennemsnitspriser for forskellige grupper
af
fjernvarmeforsyningers samt
de
dyreste
og billigste
forsyninger
i
hver
gruppe.
Figur 2-
Budgetteret erssalt
40.000
35.000
30.000
o
2s.000
20.000
o
15.000
10,000
!
I
I
*
Min.
Vagtet
gns.
Uv€egtet
gns.
Maks.
(,
5.000
0
Smi
Arssalg
(0-20.000
Mellem
(20.000-L00.000
Store
MWh)
MWh)
(> 100.000
MWh)
Kifde:
Figufen er baseret
pe
data
fra
prisanmeldelser
til
Energitilsynetlra20LL/2072,
Oet
er udelukkende
forsyninger
med
leverance
til
enfamiliehuse og beboelseslejligheder, der
indgAr
i
analysen.
St6rrelse
Der er
Senerelt
enighed
om
at
der
er
stordriftsfordele
i
fjernvarmesektoren
(se
bl.a.
Dansk Fjernvarmes
"Udviklingstendenser
i
dansk
fjernvarme",
arsstatistik
2011, side 3-4).
Alligevel er der
smi
fjernvarmeforsyninger, der
kan levere
fjernvarme
til
et
standardhus
til
under
8.OOO
kr., mens
enkelte srore
fjernvarmeforsyninger
har
priser
pl
op
til
20.000
kr. Derfor
er
det relevant
at
se
pe
sammenhangen
mellem varmepriserne
og
forsyningernes storrelse.
Figur
2
viser
fjernvarmeforsyningernes
gennemsnitspriser, hojeste
pris og laveste pris,
opdelt efter fjernvarmeforsyningernes budgetterede
arssalg. Det
vagtede
gennemsnit er beregnet
pi
baggrund af en
vegtning
af
priserne
med
det
budgetterede
arssalg.
store fjernvarmeforsyninger
har
en
vegtet
gennemsnitspris
pd
ca.
13.OOo
kr., hvilket
er billigere
end
de mellemstore forsyninger,
som har en
vegtet
gennemsnitspris
pa
ca.
14.OOO
kr., og oe
sm5
forsyninger,
som har en
vagtet
gennemsnitspris
pe
ca.
17.OOO
kr. Der er s6ledes
en
tendens
til
at
store
fjernvarmeforsyninger leverer billigere varme
end
sm5
forsyninger.
Denne
tendens indikerer, at
fjernvarmesektoren er kendetegnet
ved
stordriftsfordele.
Billedet er
imidlertid
ikke
entydigt,
da
der
er
stor
forskel
pi
de
hOjeste
og laveste
fjernvarmepriser blandt
fjernvarmeverker
af samme stOrrelse. BIandt de
smi
fjernvarmevarker
ligger
fjervarmepriserne fra
ca.
7.700 kr. op
til
ca.
37.000
kroner,
imens
spandet
blandt
de store
fjernvarmeforsyninger er
lidt
mindre
-
fra
ca.
7.100 kr. op
til
ca.
2o.ooo
kr.
De
billigste
fjernvarmevarker
blandt
hhv. de sme,
mellemstore
ot
store
fjernvarmeforsyninger
har
alle priser
pA
lige
under
8.000 kr.
-
smA
forsyninger
kan alts6
ogsl
levere
meget
billig
fjernvarme.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0013.png
Fisur
3 -
Primart brandsel
40.000
35.000
30.000
C!
o
2s.000
20.000
E
1s.000
r
Min.
I
Vagtet
gns.
I
Uv€egtet
gns.
"i
Maks.
o,
10-000
5.000
0
Naturgas
Kilde:
Figuren
er
baseret
pa
data
fra
prisanmeldelser
Biobrendsel
til
Energitilsynet
fra 201V2012.
Det
er udelukkende forsyninger med
leverance
til
enfamiliehuse og beboelseslejligheder, der
ind8rr ianalysen
Primart brendsel
Anvendelse af
forskellige
typer brandsel
navnes ofte
som en
vasentlig
ersag
til
prisforskelle
pi
fjernvarmen.
I
serdeleshed
naturgas
betragtes
som
et
relativt dyrt brandsel,
pga.
af
de
hoie
afgifter
pa
gassen. Der er desuden
tekniske forskelle mellem
anlag,
der producerer
pd
forskellige typer
af
brandsel,
og
varierende
krav
til
monitorering mv. Derfor
er
det relevant
at
undersoge om
ternvarmeforsyningernes
primere
brendselskilde har betydning for fjernvarmeprisen.
I
figur
3
er
fjernvarmeforsyningerne
inddelt
efter
deres
storste
(primare)
brandselskilde.
Sammenlignes
de
vagtede
Sennemsnitspriser
er de
naturgasforede fjernvarmeforsyninger
de
dyreste
-
det
koster
ca.
2.000-4.000
kr' mere
om
6ret
i
gennemsnit
at
opvarme
et
enfamiliehus
med
fjernvarme
produceret
pA
naturgas, end med
fjernvarme
produceret
pl
andre
typer
af
brandsel.
Nogle
naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger
kan levere
opvarmning
til
et
standard enfamiliehus
for
kun
12.000
kroner om aret,
mens de
dyreste forsyninger
har priser op
til
ca.
37.000
kroner
for
at
opvarme
et
tilsvarende
hus. Der er en
vesentlig
storre forskel
pA
de
billigste og
dyreste naturgasfyrede
f.jernvarmeforsyninger
end f.eks.
forsyninger,
der
fyrer
med
biobrendsel
(7
700-23.4@
kr.l.
De
hoje priser
og
store prisforskelle blandt naturgasfyrede
verker
skyldes
blandt andet at
mange
barmarksvarker
benytter
naturgas.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0014.png
FIPUJ
4 -
BvmassiEhed
40.000
35.000
i
30.000
c
a,
E
2s.000
.g
C!
q,
ZO.OOO
r
Min.
I
Vagtet
gns.
gns.
E
1s.000
a
Uvagtet
q
Maks.
!
ro.ooo
5.000
0
Barmarksvark
Anden bymessighed
Kilde:
Figuren
er baseret
pe
Energistyrelsens liste over
ba.marksvarker,
sekretariatets inddeling
af forsyn
ingerne,
efter
om de
ligger
i
dn af Danmarks
20 st@rste
byer eller hovedstadsomradet og prisanmeldelser
til
Energitilsynet fra
2011/2012. oet er
udelukkende forsyninger med leverance
til
enfamiliehuse og
beboelseslejlighedet
der
indg,r
i
analysen.
Bvmessirhed
I
figur
4 er
fjernvarmeforsyningerne inddelt
i 3
grupper
efter
deres
bymassighed. Barmarksvarkerne
er
de
fjernvarmeforsyninger,
som Energistyrelsen har
defineret
som
barmarksverker.
De
er kendetegnet ved at
have
et begranset
kundegrundlag
og
relativt
langt mellem aftagere
affjernvarmen. Gruppen'store
bye/
i
indeholder fjernvarmeforsyninger,
som leverer
til
en af Danmarks 20 mest
folkerige
byer,
samt byer
hovedstadsomridet.
Inddelingen
efter
bymassighed foretages
for
at
undersoge
om det er mere
omkostningsfuldt
at
levere
fjernvarme
tiltet
befolkede
byomrider,
f.eks.
fordi
det er mere
omkostningsfuldt at
nedgrave
og
vedligeholde
et
ledningsnet
i
disse
omreder, eller om det
ikke har nogen
betydning
at
forsyningen leverer
i
storby-omrider.
Den
tredje gruppe, anden bymassighed,
bestir
af de
ovrige
fjernvarmeforsyninger,
som ikke
hdrer
i de
to forste
kategorier.
Denne
gruppe er
langt den
storste af
de
tre.
5ammenlignes
de
vegtede
gennemsnitspriser,
fremgir
det
af
figur
4
at
barmarksvarkerne
i
gennemsnit
er
hhv. 7.300 kr.
dyrere
end
fjernvarmeforsyninger
i
de
store
byer, og 6.000 kr.
dyrere
end
fjernvarmeforsyninger
iomrlder
med
anden bymassighed. Fjernvarmeforsyningerne
ide
store
byer
er
ca.
1.300
kr. billigere
i
gennemsnit
end
forsyninger
i
gruppen'anden
bymessighed'.
Der
er betydelig storre
forskel
p6
fjernvarmeprisen mellem
henholdsvis
den billigste
og
dyreste fjernvarmeforsyning blandt
barmarksvarkerne,
end der
er mellem
den den
billigste
og den
dyreste fjernvarmeforsyning
i
de
store
byer.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0015.png
Fiqur
5
- Eierskab
40.000
3s.000
'!:o.ooo
.
.e
(,
25.000
ZO.OOO
I
I
I
qF
Min
Vegtet
gns.
Uvagtet
gns.
Maks
E
c
1s.ooo
10.000
b
5.000
0
Forbrugerejet
Kommunalt
Kommercielt
Boligforening
Kilder
Figuren er baseret
pA
sekretariatets
inddeling
af
forsyningerne,
efter
hvem der har bestemmende indflydelse
i
forsyningen,
samt prisanmeldelser
til
Energitilsynet fra 2011/2012. Det er udelukkende forsyninger med leverance
til
enfamiliehuse og
beboelseslejligheder, der indger
i
analysen.
Eierskab
De
fleste fjervarmeforsyninger
i
Danmark er
forbrugerejede eller kommunalt ejede,
men
der
er
ogsa
fjernvarmeforsyninger,
som drives af
kommercielle
selskaber
eller af boligforeninger.
Analysen
inkluderer
variablen "ejerskab",
fordi
ejerskabsforholdene
i
flere sammenhange
har
varet
navnt
som en
faktor,
der
kan have
betydning for fjernvarmepriserne. Sekretariatet
har
inddelt fjernvarmeforsyningerne
i
Danmark
efter typen
af ejerskab.
Inddelingen
er
foretaget
udelukkende
p6 baggrund
af,
hvem
der
ejer
forsyningen,
som
selger
fjernvarmen
til
forbrugerne.
Det
betyder
at
forbrugerejede fiernvarmeforsyninger, der
videresalger varme produceret
pl
fra
et
kommercielt drevet
vark,
fremgar
som
forbrugerejet.
Af
figur
5
fremglr
det
at
de kommunale forsyninger ifolge
det
vagtede
gennemsnit er
1..400
kr.
billigere
end kommercielt
elede
forsyninger
og 1.000 kr.
billigere
end
forbrugerejede fjernvarmeforsyninger.
Forskellen
mellem
de
dyreste
og de billigste
fjernvarmeforsyninger
er
storst blandt
de
kommercielle
(9.500
til
37.000)-
og
forbrugerejedefjernvarmeforsyninger (7.700-35.000).
De
boligforeninger, der
indgir
i
analysen
er udelukkende boligforeninger, der
levere
fjernvarme
til
forbrugere, der
ikke er en
del
af
boligforeningen.
Det
kan
f.eks.
vere
en
boligforening,
som
ogsi
leverer
fjernvarme
til
omkringliggende
parcelhuse.
Boligforeninger, der udelukkende producerer
og,/eller leverer varme
til
foreningens
egne
medlemmer anmelder
ikke
til
Energitilsynet,
og
indgir
derfor
ikke
ianalysen. Boligforeningerne leverer
mindre
end
blandt andre ejerskabstyper.
i
gennemsnit
den
dyreste fjernvarme,
men
forskellen mellem
de
dyreste
og billigste
forsyninger er betydeligt
Sammenligning
af
variationer
i
fi
ernvarmepriserne
Felles for graferne
2
til
5 er
at
de alle viser,
at
der er stor
forskel
pi
priserne
rnden
/or
udvalgte
grupper.
det fofgende
vil
vi
undersoge,
hvor store prisforskellene der et
inden
lor
hver
{uppe
at
fjernvarmeforsyninger,
og
kommentere
p6
spredningen if.iernvarmepriser
inden
for
hver
gruppe.
I
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0016.png
Figurerne
6
til
9
viser, hvordan flernvarmepriserne varierer
inden
for
hver
gruppe
af
fjernvarmeforsyninger.
Figur
6
viser
et
krydsplot
af
priserne
og
det forventede
Srssalg.
Figurerne 7,
8
og
9
viser, hvor stor
en
andel
af
fjernvarmeforsyningerne
i hver
gruppe, der
ligger
i
prisintervaller
pa
5.OOO
kr.
Figur
6 -
Forvent€t lrssalg
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
Y
15.000
10.000
o
5.000
0
1.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
Forventet
arssalg
(Mwh)
Kilde:
Fituren er
baseret
pA
data
fra prisanmeldelsertil
Energitilsynet
fra
2011/2012. Det
er
udelukkende
forsyninger
med
leverance
til
enfamiliehuse og beboelseslejligheder, der indger
i
analysen,
Storrelse
Der er
statistisk
set en
sammenh€eng/samvariation
mellem
ternvarmevarkernes
stOrrelse, og
den
pris,
forbrugerne
betaler for fjernvarmen,
som det
fremgir
af
figur
6.
Sammenhengen mellem
fjernvarmeforsyningernes
irssalg
og
fjernvarmepriserne,
illustreret
ved den sorte
tendenslinje, er
ikke
linear.
Det skyldes
givetvis, at
der er
store etableringsomkostninger
ved
fjernvarmeproduktion
og
leverance, mens
de
marginale
omkostninger
ved
at
levere/producere
en
ekstra MWh varme
ikke
er ret
store.
Linjen viser, at
der
er en
tendens
til
at
fjernvarmepriserne er
lavere,
desto storre
fjernvarmeforsyningen er meh
pa
budgetteret
erssalg.
Sammenhangen
er
storst
blandt
fjernvarmeforsyninger
med
et
lille budgetteret
erssalg,
og
aftager
for
storre fjernvarmeforsyninger.
Denne
form
for
sammenh€eng
mellem budgetteret irssalg
og
fjernvarmepriserne
understotter
at
der
er
stordriftsfordele
i
frernvarmeleverance.
5ammenhangen
mellem fjernvarmeforsyningernes
stOrrelse
og
iernvarmeprisen
er
imidlertid
ikke
entydig
-
44
(ud af
2391
af de
smA
fjernvarmevaerker er billigere
end landets
storste fjernvarmeforsyning,
som
sa m
let set er
den
168.
billigste
(af
43
L
forsyninge
r
i
prisstatistikken)
Sammenhengen mellem
st@rrelse
og pris
i
figur
6,
kan
dog
ogsd
skyldes andre
faktorer.
Naturgasfyrede
fjernvarmeforsyninger
er
typisk
sma
og
dyre. Barmarksvarker, hvor ledningsnettet
er
omfattende
i
forhold
til
antallet
af
forbrugere
er
typisk
relatiw
sma, og
blandt
de
dyreste.
I
begge
tilfalde
skyldes de
hOie
priser
ikke
udelukkende
at
forsyningerne er
sme, men at de pavirkes af andre
forhold
og
omstendigheder,
som
gor
fjernvarmen
relativt dyr.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0017.png
Figur 7
-
Primart brandsel
o
.a
40%
*E
30%
i'tnot
70%
0-5.000
5-10.000
10-15.000
15-20.000 20-25.000 25-30.000 30-35.000
35-40.000
Arlige
fiernvarmepriser tor et
standardhus
Affald
Kilde: Figuren er baseret
pA
data fra prisanmeldelser
-Naturqas
-Kul
til
Energitilsyn
-Biobrandsel
etfrc
2071/2oL2.
Det er
udelukkende forsyninger med
leverance
til
enfamiliehuse og beboelseslejligheder, der indger
i analysen.
Brandsel
Figur
7
viser
hvor stor
en
andel
af
fjernvarmeforsyningerne
inden
for
hver
gruppering, der
ligger
i
et
givet
prisinterval
pe
5.000 kr. Cirka
5
%
af
fjernvarmeforsyningerne, der
primart
fyrer
med
biobrandsel
(den
rode kurve
ifigur
7)
har en
pris
pA
mellem
5.000 kr. og 10.000
kr.
pr. er,
godt
halvdelen af de
biobrendseF
fyrede forsyninger
ligger i
prislejet mellem
10.000 kr. og 15.000
kr.,
mens de
resterende ca.45ok
forsyninger
har
fjernvarmepriser
p6
over
15.000
kr.
pr. ar. Summen af
andelene under hver kurve
er
altsi
100
%
og
viser
hvordan fjernvarmeforsyningerne
fordeler
sig
inden
for
hver
gruppe.
Af
figur
7
fremgir
det
at ca.
1/3 naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger
har
priser
p6 20.000 kr.
eller
mere
om eret.
Det kan
ses
ved
at
addere andelen
af naturgasfyrede
forsyninger med priser
p6
20
-25.000
kr.
(22
%)
sammen
med naturgasfyrede forsyninger med
priser pe
mellem
25-30.000 kr.
(8 %),
30-35.000
12
%l og
3s-40.000
(1 %).
at
10
%
af de
fjernvarmeforsyninger,
der
fyrer
med
biobrendsel
og kun
5 %
fjernvarmeforsyninger,
der
fyrer
med
affald,
har priser
pe
over
20.000 kr. om
eret.
Der
er
ingen
kulfyrede
Pa
tilsvarende
vis
ses
det
fjernvarmeforsyninger, med priser
pi
over
20.000
kr. om
aret.
Dermed er
der
en
betydelig storre
andel
af
dyre naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger
(med priser
over
20.000 kr. om
6ret), end blandt forsyninger,
der
primart
benytter andre
breendselstyper. Selvom
naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger
i
gennemsnit er
dyrere
end f.eks.
affaldsfyrede fjernvarmeforsyninger,
har
godt
20
%
af
de naturgasfyrede
fjernvarmeforsyninger fjernvarmepriser
pi
under
15.000
kr.
pr. 6r,
hvilket er billigere
end de
godt
25
%
af
de
affaldsfyrede fjernvarmeforsyninger, der
har
priser
pl
over
15.000
kr.
pr. 5r. Det
er
tankevekkende
hvor
stor prisspredning der er
inden
for
grupper, der benytter samme brendselstype.
Det rejser sporgsm6let,
om
forskellene er udtryk
for
at
der er
et
effektiviseringspotentiale
i
fjernvarmesektoren, eller
om de skyldes
andre
forhold.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0018.png
Flgur 8
-
Bym€ssighed
a,
!a
c
c
G
d
!,
40%
E
zox
0-5000
5-10000
10-15000 15-20000 20-25000 25-30000 30-35000
35-40000
Arlige
fiernvarmepris for
et
standardhus
bymessighed
Kilde:
Figuren
er baseret
pa
Energistyrelsens liste over barmarksvaErker, sekretariatets inddeling
af
forsyninterne, efter
om de
-Barmarksvark
ligger
i
6n af Danmarks
20
storste
byer eller hovedstadsomrAdet og prisanmeldelser
til
Energitilsynet
fra
2011/2012,
Det
er
udelukkende
forsyninger
med leverance
til
enfamiliehuse og
beboelseslejlighedet
der
indgAr
i
analysen.
-Anden
Bvmessiehed
Der
er
en
relativt
lille spredning
i
fjernvarmepriserne
i
de
store
byer og
blandt
andre
forsyninger,
som
ikke
er
barmarksvarker,
i
forhold
til
barmarksvarkerne.
Som
det
fremg6r
af
figur
8, har 90
%
af
fiernvarmeforsyningerne
i
de
store
byer og andre
fjernvarmeforsyninger
priser i
intervallet
10.000-20.000
kroner.
pr. 5r.
Den
tilsvarende
andel
for
barmarksverkerne
er 30
%,
og
godt
55 %
af
barmarksvarkerne
har
priser
pa
over
20.000
kr.
pr.
lr.
Ca.70
o/o
af
fjenvarmeforsyningerne
i
de
store
byer
er billigere
end 93
%
af
barmarksverkerne.
Selvom
der
ser ud
til
at
vare
stor forskel
pA
priserne mellem grupperingerne
efter
bymessighed
kan
det
godt
skyldes andre
forhold,
at
en given
fiernvarmeforsyning
ien
stor
by
er
billiSere end den
gennemsnitlige
forsyning
i
en mindre
by.
Det
kan
for
eksempel skyldes at
fjernvarmeforsyningerne
i
de
store
byer
typisk
ogsa
er
storre
end
fjernvarmeforsyninger
i
lidt
mindre
byer,
eller
at
de benytter andre
brandselstyper.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667967_0019.png
Figur 9
-
Ejerskab
a,
.=
60%
c
o
i
40%
n
!
c
<
200/6
0-5.000
5-10.000
10-15.000 15-20.000 20-25.000 25-30.000 30-35.000
3540.000
Arlig
flernvarmepris
tor
et standardhus
-Boligforening
Kilde:
Figuren
er baseret
pa
sekretariatets
inddeling
afforsyningerne, efter
hvem der har bestemmende indflydelse
i
forsyningen,
samt
prisan
meldelser
-Forbrugerejet
-Kommunalt
-Kommercielt
til
E
nergitilsynet
fra
2011/2012.
Det
er udelukkende forsyninger med leverance
til
enfamiliehuse
og
beboelse5lejligheder, der indg6r
i analysen.
Eierskab
Der er
stor prisspredning blandt fjernvarmeforsyninger
med samme ejerskabstype, som
det
fremgir
af
figur
9.
lsar
iblandt de kommercielle
selskaber
er
der
stor
spredning
-
ca.
13 %
har
priser mellem
10-15.00O
kr.
pr.
Ar,
samtidig har
hele
25
%
af de
kommercielt
e.iede
fjernvarmeforsyninger
priser
pA
over
30.000
kroner
om
eret.
De
kommunale
fjernvarmefonyninger
er
i
gennemsnit billigst
-
ca. 58
%
af de
kommunale
fjernvarmeforsyninger er billigere
(priser
under
20.000 kr.) end
godt
81
%
af
de kommercielt ejede
forsyninger (priser over
20.000).
De
store
forskelle
i
prisspredningen mellem ejerskabs-grupperne
kan
vare
et
udtryk
for
at
det har
betydning for fjernvarmeprisen, hvilken
ejerskabstype der
driver forsyningen.
I
figur
9
kan
forskellene dog
ogsa
skyldes andre
forhold.
For
eksempel
er
mange store
forsyninger kommunalt ejet,
og
da
store
forsyninger,
som
det fremger
af
figur
6,
generelt er billigere
end
sme
fjernvarmeforsyninger,
kan det
vere
arsagen
til
at kommunale fjernvarmeforsyninger
fremstlr
billigst
i
figur
5
og
9.