Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 410
Offentligt
1667965_0001.png
14. september 2016
Måling af produktivitet i vand- og fjernvarmesektorerne
Indhold
Måling af produktivitet i vand- og fjernvarmesektorerne
1
Indledning og sammenfatning
1.1.1 Vandsektoren
1.1.2 Fjernvarmesektoren
1.1.3 Konklusion
2
Produktivitet
2.1
Forsyningssektorens produktivitet
2.1.1 Regulering af forsyningssektoren
2.1.2 Vandsektoren
2.1.3 Fjernvarmesektoren
3
Omkostningseffektivitet
3.1
Forhold med betydning for måling af omkostningseffektivitet
3.1.1 Sammenligning af omkostningseffektivitet mellem selskaber
3.1.2 Sammenligning af omkostningseffektivitet over tid
3.2
3.3
Potentiale for effektivisering i forsyningssektoren
McKinseys analyse af forsyningssektorens omkostningseffektivitet
3.3.1 Vandsektoren
3.3.2 Fjernvarmesektoren
Litteratur
1
2
3
3
4
5
6
7
8
9
10
10
10
11
12
14
14
16
19
MÅLING AF PRODUKTIVITET I VAND- OG FJERNVARMESEKTORERNE | DAMVAD.COM
1
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1
Indledning og sammenfatning
McKinsey & Co. og Struensee & Co. (fremover benævnt McKinsey) har analyseret effektiviseringspotenti-
alet i forsyningssektoren for Finansministeriet. Ved hjælp af såkaldte DEA- og SFA-analyser estimerer
McKinsey et direkte effektiviseringspotentiale på 1,9 mia. kr. i fjernvarmesektoren, 1,1 mia. kr. i spilde-
vandssektoren og 0,8 mia. kr. i drikkevandssektoren. Det er et væsentligt større potentiale, end tidligere
beregninger har fundet. En gennemgang af analyserne viser imidlertid, at der er betydelige metode- og
datamæssige udfordringer, hvilket medfører betydelig usikkerhed om potentialets størrelse. Der er en
række klare indikationer af, at potentialet er mindre, end McKinsey finder frem til.
Analyser af en sektors effektivitet bør tage udgangspunkt i sektorens
produktivitet,
der er et mål for den
værdiskabelse, som sektoren har til gavn for samfundet, i forhold til de input der indgår i produktionen. Der
er imidlertid begrænset viden om sektorens produktivitet og vækst heri. Finansministeriet (2016) finder, at
forsyningssektoren har haft en negativ produktivitetsvækst fra 2001 til 2014.
Finansministeriets konklusion hviler imidlertid på et skrøbeligt grundlag. Havde Finansministeriet fx valgt
2002 som startår i stedet for 2001, ville de have fundet, at sektoren har haft en (lille) positiv produktivitets-
vækst. Der er imidlertid betydelige udfordringer forbundet med at opgøre sektorens produktivitet, hvilket
afspejler sig i store udsving i sektorens
opgjorte
produktivitet – og dermed den store betydning af valg af
startår og slutår.
Udfordringerne ved at måle og analysere vand- og fjernvarmeselskabernes produktivitet bunder i, at både
priser og leverancer er kraftigt reguleret. Det medfører blandt andet følgende:
Vand- og fjernvarmeselskabers priser fastsættes over tid i henhold til hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket
betyder, at priserne over for forbrugerne fastsættes således, at de dækker selskabets faktiske nødven-
dige omkostninger. Det medfører, at prisen og dermed produktivitetstal ikke afspejler den værdi, som
sektoren skaber for forbrugerne. Det gælder særligt for en række ydelser til borgerne, der som følge af
prisfastsættelsen ikke opfanges (tilstrækkeligt) i værditilvæksten, fx forsyningssikkerhed samt miljø- og
klimatilpasning.
Investeringer, der øger værdiskabelsen i form af fx øget forsyningssikkerhed, vil ikke medføre en højere
målt produktivitet, da priserne kun kan hæves, så de dækker de øgede omkostninger. Det tyder kraftigt
på, at statistikkerne ikke tager højde for kvalitetsforbedringer som disse.
Forsyningsselskaber er pålagt at operere i områder, som ellers ikke ville være rentable grundet geo-
grafiske og demografiske forhold. Derfor vil produktivitetsudviklingen af naturlige årsager være be-
grænset i forhold til den ikke-regulerede del af økonomien
Som følge af udfordringerne ved at belyse sektorens produktivitet har en række analyser de seneste år
fokuseret på sektorens omkostningseffektivitet, hvoraf McKinseys analyse er den seneste i rækken. Om-
kostningseffektivitet er et mål for, hvor store omkostningerne er ved at producere et givent produkt. Det
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
| DAMVAD.COM
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
betyder, at fokus er på at minimere sektorens omkostninger – i modsætning til produktivitetsanalyser, der
fokuserer på at maksimere værdiskabelsen i forhold til produktionsinput.
Der er imidlertid en række problematiske forhold, som påvirker estimaterne for effektiviseringspotentialet.
Her fremhæves et par af de væsentligste forhold for analyserne af henholdsvis vand- og fjernvarmesekto-
ren.
1.1.1 Vandsektoren
McKinsey estimerer et effektiviseringspotentiale på 770 mio. kr. (16,5 pct. af omkostningsbasen) for drik-
kevandssektoren og 1.145 mio. kr. i spildevandssektoren (11,3 pct.) Det er noget mere end Copenhagen
Economics (2016), som i deres best-of-two-beregninger estimerer potentialer på henholdsvis 14-15 pct. og
8-9 pct. for hhv. drikke- og spildevand.
Der er to forhold, som indikerer, at de estimerede effektiviseringspotentialer er for høje. Det første forhold
er, at McKinsey tilsyneladende ekstrapolerer effektiviseringspotentialet til en omkostningsbase, som er
større end den omkostningsbase effektiviseringspotentialet er beregnet på baggrund af. Det andet forhold
er, at det er uklart hvad der indgår i opgørelsen af selskabernes kapitalomkostninger. De opgjorte kapital-
omkostninger er forholdsvist høje, hvilket indikerer, at selskabernes sammenlignes på et uens grundlag
med risiko for at overestimere effektiviseringspotentialet.
McKinseys beregninger tager desuden ikke tilfredsstillende højde for virksomhedernes investeringscyklus.
McKinsey forsøger at alderskorrigere ved at tage højde for gennemsnitsalderen på de respektive selska-
bers rør. En sådan alderskorrektion er imidlertid ikke meningsfuld uden en korrektion af kvalitetsforskellen
på rørene. Gamle rør kan være i bedre stand end nyere rør. Visse rør skal erfaringsmæssigt udskiftes
allerede efter ca. 40 år (fx i Herning), mens murede rør (fx i København) potentielt kan holde i væsentligt
flere år, selvom de allerede har en del år bag sig. Reguleringen, og dermed korrektionen i McKinseys
analyse, antager, at alle rør holder 75 år. McKinseys analyse peger på, at netop alderskorrektionen har
særligt stor betydning for det målte potentiale i drikkevandssektoren. Derfor er det særligt problematisk, at
analysen ikke tager højde for typen/kvaliteten af rør.
1.1.2 Fjernvarmesektoren
McKinsey estimerer et direkte effektiviseringspotentiale på 1,9 mia. kr. for sektoren. Det er væsentligt mere
end potentialet på 1,5 mia. kr., som beregnet af den tværministerielle arbejdsgruppe (2015). Der er for-
mentlig flere årsager hertil. Den store forskel i det beregnede potentiale understreger, at beregningerne er
følsomme over for justeringer i modellen, herunder valget af omkostningsdrivere og det anvendte data.
McKinsey anvender data for betydeligt færre selskaber end den tværministerielle arbejdsgruppe (2015).
Det kan i sig selv give et større beregnet potentiale. Det skyldes, at færre selskaber og dermed færre
datapunkter typisk giver en større variation i resultaterne, når der mangler data og ikke tages højde for en
række væsentlige forhold. Derudover tyder en række forhold på, at der er problemer med datakvaliteten.
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
| DAMVAD.COM
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
Dertil kommer at listen af omkostningsdrivere i McKinseys modeller er mangelfuld sammenlignet med den
tværministerielle arbejdsgruppe (2015).
Endelig bør det bemærkes, at modellerne ikke tager højde for, at en del fjernvarmeselskaber anvender
mere klimavenlige brændsler og produktionsteknologier, der typisk er mindre omkostningseffektive end
traditionelle brændsler og metoder. Det er udtryk for et grønt valg og præferencer og er ikke udtryk for en
mindre effektiv drift af selskabet.
1.1.3 Konklusion
Der er med al sandsynlighed et effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren. Det gælder i øvrigt også for
alle andre sektorer. Der er imidlertid betydelig usikkerhed forbundet med at beregne effektiviseringspoten-
tialet for vand- og fjernvarmeselskaberne. Dette understreges af, at McKinseys resultater afviger markant
fra tidligere analyser. Det står ikke klart, at McKinseys resultater er mere valide end tidligere resultater. Der
er bl.a. en række forhold, som der ikke tages højde for i beregningerne, men som har stor betydning for det
faktiske effektiviseringspotentiale, herunder geografiske og demografiske forhold, sektorens kapitalinten-
sive natur og lokal regulering.
Det er også vigtigt at understrege, at det potentiale, der måtte være for vand- og fjernvarmeselskaberne,
først kan hjemtages over aktivernes restlevetid. Alderen på ledningsnettet har betydning for omkostnings-
niveauet i vandsektoren, fordi ældre rør kan være mindre omkostningseffektive. De store omkostninger,
der er forbundet ved en forceret udskiftning af ledningsnettet kombineret med den lange restlevetid betyder,
at det kan være samfundsøkonomisk optimalt at undlade dette.
Endelig kræver et pålideligt estimat af effektiviseringspotentialet et solidt datagrundlag. Det er blandt andet
vigtigt, at omkostningstyperne bliver opgjort efter samme principper og konteres på samme måde. Dansk
Fjernvarme og DANVA oplyser, at dette sammen med heterogene regnskabsår erfaringsmæssigt er et
betydeligt problem. McKinsey anerkender problemstillingen, men foretager umiddelbart ikke yderligere
skridt for at tage højde herfor i beregningsmodellerne.
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
| DAMVAD.COM
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0005.png
2
Produktivitet
Når man vil analysere effektiviseringspotentialet i en sektor, er udgangspunktet ideelt set, hvorvidt der er
et produktivitetsproblem. Det er tilfældet, hvis både niveauet for og væksten i produktiviteten er lav i sekto-
ren – enten for hele eller dele af sektoren. Et lavt produktivitetsniveau er ikke i sig selv et problem, hvis
væksten er høj, da det er tegn på, at sektoren af sig selv er i gang med at indhente et evt. efterslæb.
Produktivitet er forholdet mellem en branches eller virksomheds output og input. Dette opgøres i praksis
ofte som arbejdskraftproduktivitet, dvs. værditilvækst pr. arbejdstime eller fuldtidsbeskæftiget. I visse ana-
lyser anvendes også totalfaktorproduktivitet (TFP) som mål for produktiviteten, hvor der foruden arbejds-
indsats også korrigeres for kapital og typisk også arbejdskraftens kvalitet (uddannelse).
Arbejdskraft, kapitalapparat og råvarer er typisk de væsentligste input og kan (som udgangspunkt) måles
relativt let ved hjælp af registre og opgørelser over den markedsmæssige værdi heraf.
Output opgøres som regel som værdien af produktionen i kr. og øre. Konkret anvendes ofte
værditilvæksten, der groft sagt er lig omsætningen fratrukket råvareforbruget.
Omsætningen – og dermed værditilvæksten – kan stige, hvis enten produktionen eller prisen stiger. Når
man laver produktivitetsanalyser er det centralt at korrigere korrekt for prisstigninger. Prisstigninger kan
tilskrives to ting: kvalitetsforbedringer (fx hvis en computer har fået en hurtigere processor) eller mere ge-
nerel inflation. Inflation er et mere løst begreb, men dækker i denne forbindelse over prisstigninger som
følge af ændrede markedsforhold og/eller generelle prisstigninger i samfundet.
Kvalitetsforbedringer er i modsætning til inflation et udtryk for produktivitetsforbedringer. Det er centralt, at
der korrigeres for dette forhold, når man beregner produktivitetsvækst. For mange brancher er der imidlertid
kun begrænsede og mangelfulde oplysninger om prisstigningerne og årsagerne hertil. Det tyder kraftigt på,
at der ikke korrigeres korrekt for prisstigninger for forsyningssektoren. Dette uddybes yderligere senere i
notatet.
BOKS – Værditilvækst
Værditilvækst udgør hovedbestanddelen i BNP og er defineret som værdien af output fratrukket om-
kostninger til input til produktionen. Regnskabsteknisk er værditilvækst groft sagt lig omsætningen fra-
trukket råvareforbruget, hvor omsætningen beregnes som forbrug (i mængde) ganget med en pris.
Værditilvæksten går til aflønning af kapital (investeringsafkast), arbejdskraft (lønninger) og til staten
(skatter).
PRODUKTIVITET
| DAMVAD.COM
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0006.png
Man bør være påpasselig med at sammenligne brancher og landes produktivitet. Forudsætningerne varie-
rer betydeligt mellem brancher og lande. Høj vækst i en branche kan således skyldes særligt gunstige vilkår
og omvendt kan en lav vækst skyldes ugunstige vilkår. Produktivitetskommissionen (2013) konkluderer
særligt:
1
-
-
Forskelle i produktivitetsniveauer eller vækstrater i to
forskellige brancher
kan ikke bruges til at
vurdere, om den ene branche klarer sig bedre end den anden.
Produktivitetsvækst i en branche kan – med forbehold – sammenlignes med væksten i den tilsva-
rende branche i udlandet. Det kræver dog, at man tager højde for forskelle i rammevilkår, deflate-
-
ringsmetoder, geografi osv.
Det anbefales ikke at sammenligne produktivitetsniveauet i en branche med niveauet i den samme
branche i udlandet, da den faktiske aktivitet i en branche kan være forskellig fra land til land.
Man bør dog også være påpasselig med at sammenligne virksomheder inden for samme branche. Selvom
to virksomheder producerer og sælger samme produkt, kan det foregå under vidt forskellige forhold. Det
kan fx være forskelle i demografi, geografi og meget andet. Disse forhold kan påvirke selskabernes mulig-
heder for at effektivisere, herunder øge produktiviteten. En høj produktivitet eller produktivitetsvækst kan
skyldes god ledelse og et højt innovationsniveau – og omvendt. Men det kan også skyldes geografiske
forhold, der muliggør implementering af nye arbejdsgange og teknologier. Fx har det øget postvæsnets
produktivitet, at postkasser i etageejendomme i dag alle er placeret i stueetagen frem for på de enkelte
etager. Samme effektiviseringsmulighed findes ikke i yderområder.
2.1
Forsyningssektorens produktivitet
Finansministeriet (2016) finder i en analyse, at forsyningssektoren har haft en negativ vækst i produktivite-
ten fra 2001 til 2014, svarende til omtrent -0,8 pct.
2
Dette forekommer særligt lavt sammenlignet med andre
branchers udvikling – her skal det dog understreges, at det jf. Produktivitetskommissionens anbefalinger
ikke fortæller noget om, hvorvidt forsyningssektoren har klaret sig bedre eller dårligere end andre brancher.
Der er dertil en række forhold ved Finansministeriets (2016) valgte analysemetode, der gør, at den ikke er
velegnet til at beskrive sektorens udvikling. Resultatet er derfor efter alt at dømme misvisende.
For det første er Finansministeriets konklusion stærkt afhængig af periodevalg. Havde Finansministeriet fx
valgt 2002 som startår i stedet for 2001, ville væksten være positiv, godt 0,1 pct. Periodevalgets store
betydning skyldes, at vækstraten for forsyningssektoren skifter markant fra år til år. Udsvingene – som både
går i positiv og negativ retning, er generelt større end i industrien generelt, jf. figur 1 som opdeler produkti-
vitetsvæksten i Finansministeriet (2016) på de enkelte år i perioden.
1
2
Se Produktivitetskommissionen (2013) side 31.
Se side 11 i Finansministeriet (2016). Bemærk, at titlen på figuren er ”Timeproduktivitetsvækst i danske brancher, 2002-2014”. Dette dækker reelt over
væksten fra 2001 til 2014.
PRODUKTIVITET
| DAMVAD.COM
6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0007.png
Desuden dækker opgørelsen af produktiviteten for forsyningssektoren over alle forsyningsbrancherne, som
hver især kan variere meget i deres opgjorte produktivitetsudvikling. Afsnit 2.1.2 og 2.1.3 nedenfor viser
eksempelvis at både vand- og fjernvarmesektoren har haft en opgjort produktivitetsvækst som ikke blot er
positiv, men også på niveau med udvikling i den samlede økonomi.
De markante positive og negative udsving i vækstraterne er udtryk for, at der er betydelige metodemæssige
udfordringer ved at måle produktiviteten i forsyningssektoren og relaterer sig formentlig til problemer med
at justere for prisudviklingen. Prisfastsættelsen i forsyningssektoren er ikke markedsbaseret, men fastsæt-
tes i henhold til hvile-i-sig-selv-princippet, jf. nedenfor. Det medfører, at prisen og dermed den opgjorte
værditilvækst ikke afspejler den værdi, som sektoren skaber. Det gælder særligt for en række ydelser til
borgerne, der som følge af prisfastsættelsen ikke opfanges (tilstrækkeligt) i værditilvæksten. Sektorens
egentlige output er vanskeligt at opgøre. Forsyningsselskaberne leverer dels et produkt (vand og varme)
og dels en service i form af distribution, forsyningssikkerhed, miljøsikkerhed mv.
2.1.1 Regulering af forsyningssektoren
Forsyningssektoren reguleres efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at priserne over for forbrugerne
fastsættes således, at de dækker selskabets faktiske nødvendige omkostninger. Dertil kan eksempelvis
fjernvarmesektoren indregne en fastsat forrentning af indskudskapitalen.
FIGUR 1
Produktivitetsudvikling i forsyningssektoren og industrien
25%
Forsyningsvirksomhed
20%
15%
10%
5%
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Industri
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik (NABB10 og NAPB10 i Statistikbanken).
Note: Årlig vækstrate i timeproduktiviteten opgjort som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Bruttoværditilvæksten er groft sagt produktion (omsætning)
fratrukket værdien af de anvendte ressourcer i produktionen (råvarer). Forsyningssektoren omfatter foruden vand- og varme også elektricitet og affald.
PRODUKTIVITET
| DAMVAD.COM
7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0008.png
Det er naturligvis ikke muligt at kende de faktiske udgifter, før de er afholdt, og derfor fastsættes priserne i
praksis på baggrund af et budget, hvor man indregner en række forventninger til vejret, brændselspriser
osv. Hvis disse forventninger viser sig ikke at holde stik, får man såkaldt over- eller underdækning af om-
kostningerne. Denne over-/underdækning skal afvikles året efter ved opkrævning af yderligere betaling eller
tilbagebetaling til forbrugerne over priserne. Priserne afspejler således ikke præcist de faktiske omkostnin-
ger i et givent år, men vil gøre det over tid.
Sektorens opgjorte værditilvækst vil grundlæggende svare til niveauet for forrentningen af indskudskapita-
len, fordi prisen ligger fast på det niveau, som dækker omkostningerne. Hvis prisen stiger skyldes det, at
omkostningerne er steget, hvorfor værditilvæksten forbliver uændret. Det er derfor ikke muligt at øge vær-
ditilvæksten ud over den aftalte forrentning af indskudskapitalen. Hvis man ønsker at forbedre den målte
produktivitet i sektoren, kan man således blot øge priserne ved at øge den aftalte forrentning af indskuds-
kapitalen. Det medfører, at værditilvæksten ikke afspejler den reelle værdi som skabes i sektoren.
Hvis et forsyningsselskab fx investerer i øget forsyningssikkerhed – der kan tolkes som en kvalitetsforbed-
ring – vil det øge omkostningerne. Normalt vil en virksomhed foretage denne investering, fordi det øger
indtjeningen (og dermed værditilvæksten). Forsyningsselskaber må imidlertid kun hæve prisen, således at
de kan dække de øgede omkostninger. Det betyder, at den målte værditilvækst og dermed produktivitet
ikke stiger. Ideelt set ville man ved den statistiske opgørelse korrigere for denne kvalitetsforbedring. Det
tyder imidlertid kraftigt på, at der er betydelige problemer forbundet hermed.
I modsætning til ikke-regulerede erhverv er forsyningsselskaberne ligeledes pålagt at operere i områder,
som ellers ikke ville være rentable grundet geografiske og demografiske forhold. Hvis der var pålidelige
opgørelser af sektorens produktivitetsudvikling, kunne man forvente, at den af naturlige årsager var be-
grænset i forhold til den ikke-regulerede del af økonomien.
Produktivitetsudviklingen i forsyningssektoren kan således ikke umiddelbart sammenlignes med den øvrige
økonomi. Det samme konkluderer Produktivitetskommissionen (2014).
I de følgende to afsnit fremhæves en række yderligere forhold, der gælder specifikt for henholdsvis og
fjernvarmesektoren.
2.1.2 Vandsektoren
I vandsektoren udmøntes reguleringen i form af etårige indtægtsrammer, inden for hvilke selskaberne kan
sætte priserne. Indtægtsrammerne pristalsreguleres årligt. Rammerne indeholder desuden et effektivise-
ringskrav baseret på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv og i bygge- og anlægssektoren de sene-
ste 10 år.
3
3
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2016)
PRODUKTIVITET
| DAMVAD.COM
8
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0009.png
Prisfastsættelsens betydning for produktivitetsopgørelsen i vandsektoren er illustreret i figur 2, der viser en
stor vækst i den målte produktivitet i vandsektoren fra 2009 til 2010. Det store spring i den målte produkti-
vitet skyldes i vidt omfang, at en del vandværker hævede priserne betydeligt i 2010 for at sikre en robust
økonomisk base frem til selskabsudskillelse. Det skyldes, at forbruget af vand på kort sigt er meget pris-
inelastisk – med andre ord påvirkes forbruget kun i mindre grad af prisændringer. På kort sigt vil forbrugerne
have svært ved at tilpasse deres vandforbrug, da vand anvendes til mange essentielle formål. Derfor er
vandselskabernes salg målt i mængde som regel nogenlunde konstant på kort sigt, mens salget i kr. og
øre varierer. Ifølge nationalregnskabet har væksten i arbejdsproduktiviteten for vandsektoren og varmefor-
syning været på niveau med økonomien samlet set siden 2000.
2.1.3 Fjernvarmesektoren
Figur 3 viser, at også fjernvarmesektorens målte produktivitetsvækst har været på niveau med den samlede
økonomi siden 2000. Også i fjernvarmesektoren er dog store udsving fra år til år. Varmeforbruget er i høj
grad bestemt af eksterne faktorer, og varmeforbruget er ligesom vandforbruget i høj grad prisinelastisk.
Den lave målte produktivitet i 2007 og 2008 kan eksempelvis skyldes de relativt høje gennemsnitstempe-
raturer i de to år.
FIGUR 2
Timeproduktivitet, vandforsyning
Indeks (2010 = 100)
150
FIGUR 3
Timeproduktivitet, varmeforsyning
Indeks (2010 = 100)
150
100
100
50
50
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
0
36000 Vandforsyning
370000 Kloak- og rensningsanlæg
360000 Vandforsyning
Økonomien i alt
Kilde: DAMVAD Analytics 2016 på baggrund af Danmarks Statistik.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
350030 Varmeforsyning
Økonomien i alt
PRODUKTIVITET
| DAMVAD.COM
9
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0010.png
3
3.1
Omkostningseffektivitet
Forhold med betydning for måling af omkostningseffektivitet
Grundet problemerne med at måle værditilvæksten og dermed produktiviteten i forsyningssektoren anbe-
faler Produktivitetskommissionen (2014), at analyser af sektoren i stedet fokuserer på omkostningseffekti-
vitet. Omkostningseffektivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget output sektoren leverer pr. kr. om-
kostning.
For at kunne opgøre omkostningseffektiviteten er det nødvendigt med et ensartet outputmål. En analyse af
omkostningseffektiviteten vil således ikke kunne måle direkte på de svært målbare ydelser i form af forsy-
ningssikkerhed, miljøsikkerhed, kundeservice mv. og alene fokusere på et standardiseret outputmål. I prak-
sis anvendes som outputmål en proxy, som består af forventede omkostninger til de nødvendige aktiver.
Leveringen af vand og varme er imidlertid underlagt en lang række rammevilkår såsom befolkningstæthed,
vejrlig, jordbundsforhold mv. Mens forsyningsselskabernes output er ens, varierer disse rammevilkår af
geografiske, demografiske og historiske årsager. Rammevilkårene har dog stor betydning for omkostnings-
niveauet for produktion og levering af vand og varme. Det er derfor vigtigt, at analyser af omkostningsef-
fektivitet i tilstrækkelig grad tager højde for forskellene i disse rammevilkår selskaberne imellem.
En analyse som sammenligner omkostningseffektiviteten blandt forsyningsselskaber kan fx sammenligne
det samme selskab i forskellige år eller forskellige selskaber i det samme år.
3.1.1 Sammenligning af omkostningseffektivitet mellem selskaber
Når man sammenligner omkostningseffektiviteten mellem selskaber, antager man implicit, at de enkelte
selskaber kan lære ad hinanden og blive lige så omkostningseffektive som de bedste.
Det er problematisk at sammenligne omkostningseffektiviteten mellem selskaber i brancher, hvor kapital-
formationen sker i klumper. I vand- og fjernvarmesektoren er det svært at øge kapaciteten gradvist. Når
kapaciteten på et fjernvarmeanlæg er ved at være nået, kan man fx investere i en ny kedel. Den nye inve-
stering vil medføre en kraftig forøgelse af kapaciteten, men det tager noget tid før efterspørgslen, når til det
niveau, som passer til den nye investering. Det samme vil gøre sig gældende ved en tilpasning af produk-
tionsfaciliteter til et lavere efterspørgselsniveau. I forsyningssektoren er det således ikke mulig at finjustere
kapitalapparatet. Det medfører en del midlertidig støj i omkostningseffektiviteten i enkelte år. Brancher med
kapital af denne type kræver derfor længere tidshorisont for at kunne konkludere håndfast om omkost-
ningsudviklingen.
Årlige omkostninger er af samme årsag også meget afhængige af, hvor det enkelte selskab befinder sig i
sin investeringscyklus. Kapitalen kan have meget lang levetid, og effektiviseringspotentialer gennem for-
bedringer af kapitalapparatet kan kun opnås ved at udskifte den eksisterende kapital, eksempelvis i form
af nye rør e. lign. Udskiftningen af kapitalapparatet er imidlertid typisk så dyr, at det ikke kan betale sig at
udskifte før den eksisterende kapital er udtjent.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0011.png
Det betyder, at man bør være påpasselig med at sammenligne virksomheders omkostningseffektivitet. En
virksomheds tilsyneladende lave omkostningseffektivitet kan være et resultat af, at virksomheden er ved at
udskifte rør og kedler med store investeringsomkostninger til følge.
De lange perspektiver har samtidig betydning for, hvornår et eventuelt potentiale relateret til kapitalappa-
ratet kan indhentes. Det vil i mange tilfælde ikke være rentabelt at udskifte materiel med en lang restlevetid.
3.1.2 Sammenligning af omkostningseffektivitet over tid
Forsyningssektorens kapitalintensive natur med høje faste omkostninger har også betydning for sammen-
ligninger af omkostningseffektivitet over tid. Eksempelvis er fjernvarmeanlæggenes kapacitetsudnyttelse
påvirket betydeligt af vejrforhold. I kolde vintre, hvor kedlernes kapacitetsudnyttelse er høj, vil den målte
omkostningseffektivitet være højere end i varmere vintre, hvor der er uudnyttet kapacitet, og de faste om-
kostninger er dermed relativt høje i forhold til output. I figur 4 ser man en tendens til høje vintertemperaturer
også giver sig udslag i lav leveret varmemængde. Det vil samtidig medføre en lav omkostningseffektivitet
samlet set for sektoren.
Det kan være problematisk at foretage en sammenligning over flere år, hvis der er en trend i outputudvik-
lingen. Fx har vandforbruget været faldende gennem de sidste 20 år. Man kan dog ikke forvente en tilsva-
rende reduktion af omkostningerne, herunder særligt kapitalomkostningerne, fordi vandsektoren fortsat
skal distribuere til et uændret antal aftagere og garantere forsyningssikkerheden, jf. figur . Den service som
FIGUR 4
Varmeforsyning
Mwh fjernvarme
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
2.600
20.000
15.000
10.000
5.000
-
2011
2012
2013
2014
2015
Leveret fjernvarme
Graddage (h. akse)
2.500
2.400
2.300
2.200
3.000
2.900
2.800
2.700
FIGUR 5
Vandforsyning
m3 drikkevand/person/år
Graddage
44
43
42
41
40
39
38
37
36
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Mængde drikkevand
Indbyggere (h. akse)
0,5
0,0
2,0
1,5
1,0
3,0
2,5
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Dansk Fjernvarme og DMI.
Note: Tal for vandforsyningen dækker leveret drikkevand og kundeopland til selskaberne omfattet i DANVA (2015).
Mio. indbyggere
11
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0012.png
sektoren leverer, foruden den leverede mængde vand, vil således ikke afspejle sig i en opgørelse af om-
kostningseffektiviteten målt på baggrund af volumen. Vandselskaberne i dag vil således systematisk frem-
stå mindre omkostningseffektive end i tidligere år.
Ny teknologi kan også besværliggøre en sammenligning af produktivitetsudviklingen over tid. Mere klima-
venlige brændsler og produktionsteknologier samt dybere grundvandsboringer påvirker eksempelvis om-
kostningerne for forsyningsselskaberne, uden at mængden af output ændrer sig.
Omkostningseffektivitet tager heller ikke højde for eventuelle kvalitetsforbedringer i den leverede ydelse. I
vandsektoren kan dette ganske vist forstås som renere vand, men mere generelt gælder det også forbed-
ringer i den leverede service – fx i form af øget forsyningssikkerhed eller højere miljøstandarder.
3.2
Potentiale for effektivisering i forsyningssektoren
Som nævnt er forsyningssektoren karakteriseret ved at være meget kapitalintensiv, fordi en stor del af
selskabernes aktiver udgøres af rør og produktionsfaciliteter. Netop rørene spiller en særlig rolle, fordi di-
stributionen er lokal, og lokalområder kan derfor kun dækkes af en enkelt distributør. Denne distributør har
monopol i området – et såkaldt naturligt monopol som følge af ydelsens karakter – og det er ikke muligt at
introducere yderligere konkurrence, som kan tilskynde til lavere priser, gennem lavere omkostninger eller
bedre kvalitet. Når det ikke er muligt at introducere konkurrence på et marked, vil myndighederne i visse
tilfælde vælge at regulere sektoren på baggrund af modelberegninger, hvor der beregnes et effektivise-
ringspotentiale.
Effektiviseringspotentialet for et selskab udgøres af forskellen mellem selskabets faktiske omkostningsni-
veau og det optimale omkostningsniveau for det givne selskab. En opgørelse af potentialet skal altså iden-
tificere det optimale omkostningsniveau. Det er dog svært at estimere dette omkostningsniveau, da der
ikke er noget oplagt pejlemærke. Benchmarking til andre brancher er typisk ikke meningsfuldt, da produk-
terne og produktionsforholdene er forskellige. Benchmarking til udlandet besværliggøres af store forskelle
i reguleringsregimer og geografi på tværs af lande.
En tredje mulighed er at identificere de mest omkostningseffektive selskaber i samme branche i Danmark.
Udfordringerne ved denne tilgang er, at forsyningssektoren er kapitalintensiv og lokalt forankret, fordi sel-
skaberne opererer ved hjælp af deres net af rørledninger. Det gør, at en række forhold har særlig stor
betydning for selskabernes produktionsbetingelser og besværliggør sammenligning med andre selskaber:
Geografiske forhold
såsom forskelle i vejrlig og jordbundsforhold spiller en rolle. Selskabernes led-
ningsnet ligger i bestemte geografiske områder, og forsyningspligten pålægger dem at servicere dette
område. Effektiviseringspotentialet reduceres derfor kraftigt, da selskaberne ikke blot kan operere der,
hvor det er billigst at distribuere output.
Sektorens
kapitalintensive natur
med store faste omkostninger til rør og produktionsfaciliteter giver
ofte anledning til stordriftsfordele i højere grad end mange andre brancher. Da forsyningsselskaberne
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
er tilknyttet et bestemt geografisk område er de imidlertid ikke umiddelbart i stand til at udvide produk-
tionen, høste stordriftsfordelene herved og dermed forbedre omkostningseffektiviteten.
Demografiske forhold
som fx befolkningstæthed eller forskelle i forbrugeradfærd i selskabernes ope-
rationsområde dikterer ligeledes dels omkostningerne, gennem længde af nettet krævet til at servicere
et antal husstande, og dels potentialet for stordriftsfordele idet husstandenes forbrug kan variere.
Lokal regulering.
De lokale myndigheder kan eksempelvis stille krav til produktionsmikset for at
fremme grøn energi e. lign.
Selv om det lykkes at finde selskaber, som tilsyneladende ligner hinanden, er det altså nødvendigt at tage
højde for en lang række forhold, inden man kan konkludere, om et selskab har et effektiviseringspotentiale.
Øvelsen er yderligere besværliggjort af, at nogle af ovenstående forhold er meget svære at indarbejde i
modellerne.
Selskabernes samlede omkostninger (TOTEX) består dels af driftsomkostninger (OPEX), fx udgifter til løn-
ninger og input i produktionen, dels af kapitalomkostninger (CAPEX), fx forringelse af kapitalapparatet.
Typen af omkostninger har stor betydning for tidshorisonten inden for hvilken effektiviseringspotentialet kan
realiseres. Effektivitetspotentialer på driftsomkostningerne bør kunne indhentes ved at omlægge praksis i
den løbende drift og kan derfor typisk indhentes relativt hurtigt. Effektiviseringspotentialer på kapitalom-
kostningerne kan imidlertid tage længere tid at indhente. Det skyldes, at kapitalformationen i sektoren, som
nævnt, sker i ”klumper” af store faste aktiver. Disse er faste på kort sigt, og kapitalomkostningerne kan ikke
nedbringes på anden måde end ved at udskifte kapitalapparatet og dermed afskrive de oprindelige inve-
steringer. På længere sigt vil en del af de faste aktiver imidlertid kunne indgå i en effektivisering, efterhån-
den som kapitalen slides.
Som ovenfor beskrevet udgøres en stor del af omkostningerne eksterne forhold, som selskaberne ikke selv
har indflydelse på. Det gælder i særdeleshed en lang række 1:1-omkostninger, fx i form af brændsler i
fjernvarmesektoren. Mængden og typen af brændsler er bestemt af kapitalapparatet og efterspørgslen,
mens prisen på brændsler er givet ved markedsprisen. Selskaberne har ikke mulighed for at købe brænds-
ler til lavere priser end markedsprisen, og en stigning i den leverede mængde varme resulterer nødvendig-
vis i en stigning i brændselsomkostningerne. Der vil således ikke være noget effektiviseringspotentiale på
disse 1:1-omkostninger.
Endelig kræver et pålideligt estimat af effektiviseringspotentialet et solidt datagrundlag. Det er blandt andet
vigtigt, at omkostningstyperne bliver opgjort efter samme principper og konteres på samme måde.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
13
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0014.png
3.3
McKinseys analyse af forsyningssektorens omkostningseffektivitet
McKinsey beregner det direkte effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren ved hjælp af såkaldte
DEA/SFA-modeller. McKinsey estimerer et direkte effektiviseringspotentiale på 1,9 mia. kr. for fjernvarme-
sektoren, 1,1 mia. kr. for spildevandssektoren og 0,8 mia. kr. for drikkevandssektoren.
Der findes adskillige måder at beregne effektiviseringspotentialet i en virksomhed. Alle har til fælles, at de
sammenligner en virksomhed med andre virksomheder eller med virksomheden selv på andre tidspunkter.
Sammenligningen sker ved at sammenligne forholdet mellem output og omkostninger i virksomhederne.
Effektiviseringspotentialet for den enkelte virksomhed beregnes dernæst med baggrund i antagelsen, at
virksomheden kan opnå samme forhold mellem output og input som den mest effektive virksomhed, målt
på en række omkostningsdrivere. Med kendskab til en virksomheds omkostningsdrivere, er det muligt at
beregne de forventede omkostninger pr. output. Effektiviseringspotentialet er da forskellen mellem de fak-
tiske og de forventede omkostninger. Resultaternes validitet beror på, at de anvendte omkostningsdrivere
i modellen afspejler de forhold, som rent faktisk driver omkostningerne.
Beregningsmetoderne DEA (Data Envelopment Analysis) og SFA (Stochastic Frontier Analysis) identifice-
rer begge de mest effektive virksomheder ud fra en given sammensætning af omkostningsdrivere. En af
fordelene ved en DEA-model er, at modellen kræver få antagelser om sammensætningen/vægtningen mel-
lem omkostningsdriverne. Omvendt er det en ulempe, at modellen ikke kan adskille støj i data fra ineffekti-
vitet. Dermed kan potentialet have tendens til at blive overvurderet. Denne opdeling mellem støj og inef-
fektivitet findes dog i SFA-modellen, som dog i stedet kræver en fast antagelse om den funktionelle sam-
menhæng i data.
De følgende afsnit beskriver McKinseys tilgang til at beregne effektiviseringspotentialet for vand- og fjern-
varmesektoren. Men det antages at fremgangsmåden, hvis ikke andet er nævnt, følger hhv. Copenhagen
Economics (2016) og den tværministerielle arbejdsgruppe (2015). I det omfang de afviger herfra, kan det
have konsekvenser for de opgjorte effektiviseringspotentialer.
3.3.1 Vandsektoren
McKinsey estimerer et effektiviseringspotentiale på 770 mio. kr. (16,5 pct. af omkostningsbasen) for drik-
kevandssektoren og 1.145 mio. kr. i spildevandssektoren (11,3 pct.) Det er noget mere end Copenhagen
Economics (2016), som i deres bedst-af-to-beregninger estimerer potentialer på henholdsvis 14-15 pct. og
8-9 pct. for hhv. drikke- og spildevand.
4
4
Det er således misvisende, når McKinsey skriver, at potentialerne er på niveau med Copenhagen Economics (2016). McKinsey anvender en bedst-af-
to-metode og den relevante sammenligning er derfor bedst-af-to-estimaterne i Copenhagen Economics (2016). Copenhagen Economics (2016) bedst-
af-to-estimater, der refereres i teksten ovenfor.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
14
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
Bedst-af-to-tilgangen fastlægger det estimerede potentiale som det mindste identificerede potentiale ved
anvendelse af de to metoder DEA og SFA. Tilgangen er udtryk for, at metoderne ikke er ufejlbarlige og
lader dermed uoverensstemmelser mellem resultaterne fra de to metoder komme selskaber ”til gode”.
Som input i modellen anvender McKinsey de samlede omkostninger, TOTEX, eksklusiv 1:1-omkostninger,
omkostninger til miljø- og servicemål og nettofinansielle poster. Det er af denne omkostningsbase
McKinsey beregner effektiviseringspotentialet på hhv. 16,5 pct. og 11,3 pct. Effektiviseringspotentialet i kr.
og øre er imidlertid større end hhv. 16,5 pct. og 11,3 pct. af de to TOTEX-omkostningsbaser på 3,9 mia. kr.
og 9,2 mia. kr. hhv. for drikkevand og spildevand. Det tyder altså på at McKinsey har ekstrapoleret model-
lens resultater til omkostninger som ikke indgår i modellen. Det er problematisk og såfremt McKinsey har
ekstrapoleret til 1:1-omkostninger vil estimatet af effektiviseringspotentialet være fejlagtigt højt.
Som omkostningsdrivere anvender McKinsey en række netvolumenmål. Selskabernes netvolumen er ud-
tryk for selskabets forventede omkostninger, hvis omkostningerne svarer til selskabernes gennemsnitsom-
kostninger. Konkret beregnes netvolumenmålene ved at opgøre selskabernes aktivmasse og værdian-
sætte disse ved hjælp af Forskningssekretariatets pris- og levetidskatalog (POLKA). De anvendte omkost-
ningsdrivere er:
1. OPEX-netvolumen
2. Alderskorrigeret OPEX-netvolumen
3. Tæthedskorrigeret OPEX-netvolumen
4. CAPEX-netvolumen
5. Tæthedskorrigeret CAPEX-netvolumen
De forskellige netvolumenmål anvendes dels for at inkludere både OPEX og CAPEX og dels i forsøget på
at tage højde for en række af problemstillingerne nævnt i afsnit 3. Der er imidlertid forhold, som gør det
svært at vurdere, hvad McKinsey har inkluderet i særligt CAPEX-netvolumenmålet. Det skyldes, at det
største spildevandsselskab har et CAPEX på 20,3 mia. kr., ifølge McKinsey. Det virker usandsynligt højt i
forhold til en opgørelse af afskrivningerne i et enkelt vandselskab, som CAPEX-netvolumenmålet gerne
skulle afspejle. Hvis ikke CAPEX-netvolumen afspejler afskrivningerne i selskaberne, vil man sammenligne
selskaberne på uens grundlag med risiko for at overestimere effektiviseringspotentialet.
Desuden er der en række problemstillinger, som efter alt at dømme ikke er løst:
McKinsey korrigerer bl.a. ikke for virksomhedernes investeringscyklus. Som beskrevet ovenfor har kapital-
apparatets alder stor betydning for virksomhedernes omkostninger. McKinsey forsøger at alderskorrigere
netvolumenmålene ved at tage højde for gennemsnitsalderen på de respektive selskabers rør. En sådan
alderskorrektion er imidlertid ikke meningsfuld uden en korrektion af kvalitetsforskellen på rørene. Gamle
rør kan være i bedre stand end nyere rør. Rør af ringe kvalitet (fx i Herning) skal udskiftes allerede efter ca.
40 år mens murede rør (fx i København) kan holde op mod 500 år. Reguleringen, og dermed korrektionen
i McKinseys analyse, antager at alle rører holder 75 år.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
15
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
Alderen på ledningsnettet har betydning for omkostningsniveauet i vandsektoren, fordi ældre rør kan være
mindre omkostningseffektive. Det er imidlertid dyrt at udskifte ledningsnettet, og der er derfor en afvejning
af, om det bedst kan betale sig at skifte rørene med det samme eller fortsætte med ineffektive rør. Grundet
de store investeringer, som kræves ved anlæg af nye rør, kan det være samfundsøkonomisk optimalt at
beholde omkostningsineffektive rørledninger. McKinseys analyse peger på, at netop alderskorrektionen har
særligt stor betydning for det målte potentiale i drikkevandssektoren. Derfor er det særligt problematisk, at
analysen ikke tager højde for typen/kvaliteten af rør.
3.3.2 Fjernvarmesektoren
McKinsey estimerer et samlet effektiviseringspotentiale på 1.935 mio. kr. (svarende til 20,8 pct. af omkost-
ningsbasen) for sektoren. Det er væsentligt mere end potentialet på 1.480 mio. kr. (10,8 pct.), som beregnet
af den tværministerielle arbejdsgruppe (2015). McKinsey begrunder forskellen med:
Et generelt effektivitetsfald i sektoren
Større forskel på de mest og mindst effektive selskaber
Forskellige analysepopulationer
Det observerede effektivitetsfald og forskellen mellem mest og mindst effektive selskaber er primært drevet
af resultaterne fra produktionsmodellen. I forhold til den tværministerielle arbejdsgruppe (2015) finder
McKinsey, at effektiviseringspotentialet fra del af analysen er steget fra 12,8 pct. til 35,6 pct. Arbejdsgrup-
pen anvender data for 2012/2013 og McKinsey anvender data for 2013/2014. Det er en meget stor ændring
i effektiviseringspotentialet på en enkelt år og indikerer at der må være grundlæggende forskel på enten
datagrundlaget eller modelspecifikationen. Mckinsey redegør ikke for hvilke forhold, som giver anledning
til den store ændring, men forklaringen kan ligge i et eller flere af nedenstående elementer.
Data har bl.a. en mindre detaljeringsgrad i McKinseys analyse. Dette kan potentielt forklare en del af for-
skellene, da det typisk vil give en øget variation i resultaterne, når der mangler data og ikke tages højde for
en række væsentlige forhold. Dette er nærmere beskrevet nedenfor.
McKinseys analyse er derudover ikke langt fra dækkende for hele sektoren og omfatter kun 41 pct. i pro-
duktionsmodellen og 75 pct. i transportmodellen. Det øger risikoen for fejlagtigt at opregne et effektivise-
ringspotentiale til resten af populationen som er potentielt misvisende for denne gruppe.
For fjernvarmesektoren opstiller McKinsey to modeller; en for produktion og en for transport. Input opgøres
i form af de samlede omkostninger (TOTEX), inkl. varmetab, men ekskl. brændselsomkostninger.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
16
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
1667965_0017.png
Output i modellen udgøres af en række omkostningsdrivere:
Produktionsmodel
- Produceret varme
- Produceret el
- Varmekapacitet
- Elkapacitet
Transportmodel
- Transporteret varmemængde
- Antal varmemålere
- Længde af hovedledninger
- Længde af stikledninger
Sammenlignet med den tværministerielle arbejdsgruppe (2015) er listen af omkostningsdrivere mangelfuld.
I transportmodellen har McKinsey ikke haft mulighed for at anvende data for pumper, vekslere, brønde
m.m. Det kan spille en stor rolle, da netop disse aktiver er udtryk for, hvad der skal til for at levere fjernvarme
i et område og kan potentielt være en bedre beskrivelse af selskabets omkostninger end den transporterede
varmemængde.
McKinsey fremhæver derudover i sin analyse (s. 103), at der mangler harmoniserede konterings- og af-
skrivningsregler på fjernvarme, hvilket besværliggør sammenligninger af omkostningseffektiviteten. Videre
konstaterer de, at sammenligneligheden af CAPEX-data er meget begrænset, hvilket der tilsyneladende
ikke tages højde for i modellerne.
Desuden findes en række eksterne rammeforhold som med fordel kunne testes og evt. tages højde for i
benchmarkingmodellerne. Som væsentlige eksempler kan nævnes:
Kundetætheden
5
har betydning for hvor stort ledningsnet, som driver omkostning, der kræver for
at betjene en given mængde kunder.
Urbaniseringen
har betydning for dels omkostninger ved vedligehold af ledningsnettet, fx grave-
arbejder, og dels for befolkningstætheden ovenfor.
Jordbundsforhold
har betydning for fx varmetab og graveomkostninger.
Højdeforskelle
har betydning for anlægsomkostninger.
Forskelle i
boligsammensætningen
– fx har sommerhuse/helårshuse forskellige forbrugsmøn-
stre, ligesom man ved etagebyggerier kan levere til mange husstande med samme ledningsnet.
Forholdet mellem spidsbelastning og gennemsnitsbelastning – stor forskel kræver meget ledig ka-
pacitet.
Forskelle i
produktionsmiks
vil tage højde for om der ligger andre hensyn til grund for produktio-
nen end blot omkostningseffektiv levering.
McKinseys modeller for fjernvarmesektoren har de laveste forklaringsgrader blandt forsyningsbrancherne
i analysen. Modellerne for de øvrige forsyningsbrancher forklarer variationen i omkostningerne med forkla-
ringsgrader på 95 pct. eller derover. Modellerne for fjernvarmesektoren har derimod forklaringsgrader på
5
Ved opgørelse af kundetæthed er det væsentligt at have for øje, at antallet af varmemålere reelt ikke afspejler antallet af husstande, der leveres
fjernvarme til. Det skyldes bl.a. forskelle i, hvor store enheder målerne dækker. I København har HOFOR eksempelvis ca. 33.000 målere, mens Fjern-
varme Fyn i og omkring i Odense har 62.000. Det skyldes at målerne i Odense typisk dækker en enkelt husstand, mens de i København kan dækker et
helt lejlighedskompleks. Det bør derfor undersøges nærmere, hvordan kundetætheden kan opgøres bedst muligt.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
17
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
hhv. 71 pct. i produktionsmodellen og 93 pct. i transportmodellen. Ved at inkludere flere af de ovenfor
nævnte forhold i modellerne ville man formentlig kunne øge forklaringsgraden væsentligt og dermed sand-
synligvis også opnå mere retvisende estimater for effektiviseringspotentialet.
OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
| DAMVAD.COM
18
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 410: Henvendelse af 26/9-16 fra Dansk Fjernvarme om regeringens forsyningsstrategi m.v. ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16
Litteratur
Copenhagen Economics (2013), Potentiale ved effektivisering af danske netvirksomheder
Copenhagen Economics (2014), Bruttopotentiale i fjernvarmesektoren
Copenhagen Economics (2016), TOTEX-benchmarkingmodeller for vandsektoren
DANVA (2015), Vand i tal 2014
Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesekto-
ren (2015), Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren
Deloitte (2013), Evaluering af vandsektoren
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2016), BEK nr. 161 af 26/02/2016
Finansministeriet (2016), Økonomisk analyse: Produktivitet og konkurrence.
Forsyningssekretariatet (2012), Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne
McKinsey & Co. og Struensee & Co. (2016), Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale – afrapporte-
ringsdokument.
Produktivitetskommissionen (2013), Analyserapport 1: Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?
Produktivitetskommissionen (2014), Analyserapport 5: Infrastruktur.
LITTERATUR
| DAMVAD.COM
19