EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 41
Offentligt

S AM L E NO T AT

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

23. oktober 2015

Rådsmøde (Energi) den 26. november 2015

Dagsorden

Side

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for

energieffektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU,

KOM(2015) 341

- Generel indstilling

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af ram-

mer for energieffektivitetsmærkning, KOM(2015) 341

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremlagt forslag til forordning om rammerne for mærkning

af energirelaterede produkters energieffektivitet. Forordningsforslaget skal, hvis det vedtages,

træde i stedet for direktiv 2010/30/EU ”energimærkningsdirektivet”. Forslaget har til formål at

fremme en mere effektiv energianvendelse i EU, fremme lige markedsvilkår og forbrugerbeskyt-

telsen. Ifølge forslaget genindføres energimærkningsskalaen A – G, og der oprettes et produkt-

re behov for at ændre dansk lovgivning. Forslaget medfører en begrænset forøgelse af dansk

erhvervslivs administrative byrder og vurderes samlet set at være til fordel for danske virksom-

heder. Forslaget vurderes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at der på energirådsmødet den 26. november 2015 vil blive vedtaget en gen erel

indstilling om forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 310 af 15. juli 2015 fremlagt forslag til forordning om opstil-

ling af rammer for energieffektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 20. juli 2015. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, som er retsgrundlaget for energiforanstaltninger. Forslaget

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til forordning er en opfølgning på Kommissionens evaluering af det gældende energi-

mærkningsdirektiv og en konsekvens af bestemmelsen i energimærkningsdirektivets artikel 14,

hvorefter Kommissionen skal vurdere direktivets og de tilhørende gennemførelsesforanstaltnin-

gers effektivitet og rapportere resultaterne til Rådet og Europa -Parlamentet. Kommissionen har

fremlagt sin vurderingsrapport samtidig med offentliggørelsen af forslaget.

Kommissionens vurdering har afdækket to væsentlige mangler ved det nuværende direktiv: a)

energimærkets forringede effektivitet på grund af klasserne A+, A++ og A+++ og b) manglende

overholdelse af kravene på grund af svag håndhævelse, som udføres af medlemslandenes

myndigheder. Desuden har vurderingen vist, at de langstrakte reguleringsprocesser fører til

vedtagelsen af mindre effektive regler. Der er således eksempler på, at de data, som har dan-

net grundlag for Kommissionens forslag til forordning, ikke længere var tidssvarende på det

tidspunkt, hvor forordningsforslaget blev endeligt vedtaget.

3. Formål og indhold

I oktober 2014 fastsatte Det Europæiske Råd et vejledende mål på mindst 27 pct. for forbedring

af energieffektiviteten i 2030. DER besluttede ligeledes, at dette mål bliver tage t op til revision

senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 pct. Kommissionens forslag til forordning

om energimærkning er en del af Energiunions sommerpakke, der er en opfølgning på Kommis-

sionens udspil til en Energiunion. Forslaget til forordning om energimærkning træder i stedet for

direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi - og

ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (omarbejd-

ning).

Side 2

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

Energimærkningen supplerer de tiltag, som gælder i henhold til forordninger i medfør af ecode-

signdirektivet, direktiv 2009/125/EC om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design

af energirelaterede produkter (omarbejdning).

Kommissionens forslag til forordning om energimærkning vil – ligesom det gældende energi-

mærkningsdirektiv – have karakter af en rammelovgivning og vil først opnå virkning for konkrete

produktkategorier, når der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for disse. Forslaget inde-

bærer, at gennemførelsesforanstaltningerne, på samme måde som det er tilfældet under det

gældende direktiv, vedtages som delegerede retsakter. Som det også er tilfældet i det gælden-

de energimærkningsdirektiv, er biler og andre køretøjer til person - og varetransport ikke omfat-

tet af forslaget.

Hvis Kommissionens forslag vedtages, forbliver de 12 gennemførelsesforanstaltninger, som er

udstedt i medfør af det gældende energimærkningsdirektiv, i kraft, indtil de inden for en periode

på 5 år revideres.

Forslaget har til formål at effektivisere energimærkningsordningen gennem:



Bedre og mere præcise informationer om energirelaterede produkters energieffektivitet til forbru-

gerne ved brug af en ny og mere robust skala, hvor klasserne A+, A++ og A+++ forsvinder, men

hvor der fortsat anvendes en skala fra A til G med farvede pile.

Formindskelse af ”energispildet”, som skyldes ineffektiv markedsovervågning i medlemslandene

ved at forpligte markedsovervågningsmyndighederne til et tættere samarbejde, og ved at Kom-

missionen i højere grad påtager sig rollen som facilitator i dette samarbejde. Kommissionen anfø-

rer, at energimærkning af produkter sammen med de minimumsenergikrav, som følger af ecode-

signdirektivet, forventes at levere halvdelen af den 20 procents forbedring af energieffektiviteten,

som er EU’s målsætning for 2020 samtidig med, at slutforbrugernes energiomkostninger reduce-

res med € 100 mia. pr. år fra 2020 på grund af lavere energiforbrug. Kommissionen oplyser dog,

at 10 pct. af energibesparelserne i dag skønnes spildt på grund af manglende markedskontrol.

En hurtigere beslutningsproces, når nye produkter skal omfattes af energimærkningen, og når

eksisterende forordninger skal revideres.



For at nå disse mål foreslår Kommissionen:



Reetablering af den oprindelige energiskala med syv klasser markeret med bogstaverne fra

A til G, hvor A er den bedste klasse. Skalaen ”fremtidssikres” ved, at kravene for opnåelse

af klasserne A og B bliver så krævende, at disse klasser er tomme på det tidspunkt, hvor

skalaen fastlægges. Kommissionen forventer en så robust skala, at det kun bliver nødven-

digt at revidere skalaerne for de forskellige produkter hvert 10. år.

Reskalering af energiklasserne for alle gældende 12 energimærkningsforordninger inden for

en periode på 5 år efter vedtagelsen af forslaget.

Etablering af en database med et produktregister indeholdende de oplysninger, som produ-

centerne - af produkter omfattet af gennem-førelsesforanstaltninger udstedt i medfør af for-

slaget - allerede er forpligtet til at oplyse over for forbrugerne eller over for de nationale

markedsovervågningsmyndigheder. Producenterne pålægges at inddatere de ønskede op-

lysninger før en produktmodel bringes i omsætning på EU’s indre marked.

Klare forpligtelser om samarbejde omkring håndhævelse mellem medlemslandenes myn-

digheder og Kommissionen. Medlemslandene forpligtes til at følge op på de overtrædelser

af energimærkningsreglerne, som andre nationale tilsynsmyndigheder afdækker og til at



Side 3

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

formidle resultatet af egen markedskontrol til de øvrige myndigheder. Desuden forpligtes

medlemslandene til at gennemføre informationskampagner i forbindelse med ikrafttræden af

ny lovgivning og i forbindelse med ændring af den eksisterende energimærkning.



Opretholdelse af den nuværende enkle, sprogneutrale udformning af energimærket med in-

formationer om produktets forbrug af energi og andre relevante ressourcer, når det anven-

des.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser om anvendelse af harmoniserede måle - og be-

regningsstandarder som led i udformningen af gennemførelsesforanstaltn inger for konkrete

produktgrupper. Det drejer sig især om standarder for bestemmelsen af energiforbruget i forhold

til den tjeneste, som produktet leverer. Forslaget er på dette punkt i overensstemmelse med

den praksis, som Kommissionen har fulgt de seneste 4-5 år.

Kommissionens forslag indeholder en bestemmelse, hvorefter eventuelle nationale incitaments-

ordninger - som f.eks. ordninger med økonomisk tilskud ved anskaffelse eller skatterabat, der

dækker energimærkede produkter omfattet af gennemførelsesfor anstaltninger i henhold til for-

slaget - alene skal omfatte produkter, som ligger i den bedste energiklasse.

Kommissionen anfører, at erstatningen af det gældende direktiv med en forordning i sig selv vil

øge effektiviteten af energimærkningen, fordi lovgivningen derved bliver helt ens i medlemslan-

dene.

Derudover anfører Kommissionen, at energimærkning i EU fremmer varernes frie bevægelighed

ved at sikre, at der ikke indføres nationale energimærkningsordninger i medlemslandene. Ener-

gimærkningen forbedrer desuden de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at til-

skynde dem til at være innovative og markedsføre produkter med bedre energieffektivitet. Euro-

pæiske virksomheder opnår derigennem en konkurrencefordel på det internationale marked

uden for EU.

Endelig anfører Kommissionen, at energimærkning og øget markedskontrol sikrer lige konkur-

rencevilkår med producenter fra tredjelande, bl.a. fordi den obligatoriske registrering i produkt-

registret gør det muligt for tilsynsmyndighederne at reagere hurtigt o g effektivt over for produk-

ter fra tredjelande, som ikke er energimærkede korrekt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udvalg for Industri,

Forskning og Energi vil behandle forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det er vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår for producenter

og forhandlere, når det gælder de oplysninger om energiforbrug, som kunderne får stillet til rå-

dighed om energirelaterede produkter. Det gælder især for de produkter, som i EU sælges over

internettet. Derfor er fælles EU-regler nødvendige.

Kommissionen anfører endvidere, at tilsynet i medlemslandene skal være ensartet i hele Euro-

pa for at opnå et effektivt markedstilsyn. Uden et ensartet tils yn vil det indre marked blive un-

dermineret, og erhvervslivet vil ikke have incitament til at investere ressourcer i design, fremstil-

ling og markedsføring af energieffektive produkter. Etableringen af den foreslåede produktdata-

base vil gøre markedstilsynet mere effektivt.

Regeringen er enig med Kommissionen i disse betragtninger.

Side 4

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

6. Gældende dansk ret

Forslaget vedrører en række danske love og bekendtgørelser, herunder særligt:



Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter.

Bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for energimærkningen af produkter fra direktiv til

forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for konsekvensændring af danske regler,

herunder bl.a.:



Energimærkningsloven, lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede

produkter.

Bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011 om energimærkning af energirelaterede pro-

dukter

Økonomiske konsekvenser

Forslaget erstatter et eksisterende direktiv med samme anvendelsesområde. Forslaget indehol-

der mere detaljerede bestemmelser om medlemslandenes forpligtelser til at samarbejde i for-

bindelse med markedskontrollen af produkter, som omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i

medfør af forslaget, samt forpligtelser for medlemslandene til at gennemføre informationskam-

pagner i forbindelse med energimærkning af nye produktkategorier og i forbindelse med revi si-

on af gældende energimærkningsforordninger.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke har nettokonsekvenser for EU’s budget.

Forslagets krav om øget myndighedssamarbejde og samarbejde med Kommissionen - herunder

bl.a. forpligtelsen til at indberette og følge op på påbud og forbud udstedt af tilsynsmyndigheder

i andre medlemslande, den forøgede informationsforpligtelse samt den forventede udvidelse af

antallet af gennemførelsesforanstaltninger fra 12 til 24 - vil øge statens omkostninger til mar-

kedstilsyn og medføre forøgede statslige omkostninger. Det vurderes, at der fra 2017 vil være

behov for 1,44 mio. kr. årligt til lønsum, og at der fra 2017 og frem vil være behov for en yderli-

gere udvidelse på 0,39 mio. kr. årligt til øvrig drift. Disse omkostninger afholdes inden for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriets eksisterende ramme.

Forslaget påvirker ikke kommunernes eller regionernes økonomi.

Forslaget vil opdatere energimærkningen af energirelaterede produkter, bl.a. ved etablering af

en klar og mere forståelig energiskala på mærket. Derved vil de markedsfejl, som skyldes for-

brugernes manglende eller ufuldstændige informationer om produkternes energieffektivitet, re-

duceres. Forslaget vil således kunne have en positiv effekt på samfundsøkonomien.

Forslaget vil generelt effektivisere den europæiske energimærkningsordning. Derfor vil de gen-

nemførelsesforanstaltninger, som vedtages i medfør af forslaget, kunne medføre et mindre

energiforbrug, hvilket alt andet lige vil kunne medføre et lavere afgiftspr ovenu for staten.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af administrative byrder for dansk erhvervsliv vur-

deres på samfundsplan at blive under 200.000 kr. årligt i de første 5 år og derefter under

100.000 kr. pr. år i de efterfølgende år. Disse omkostninger skyldes øgede administrative netto-

omkostninger i forbindelse med producenters registrering af produkter i produktregistret og der-

udover administrative omkostninger for forhandlere i forbindelse med overgang til nyt energi-

mærke.

Side 5

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

Da danske producenter af energirelaterede produkter generelt markedsfører produkter med en

høj energieffektivitet, forventes en mere effektiv energimærkningsordning at medføre øget ef-

terspørgsel efter danske produkter på det europæiske marked. Forslaget vil derfor alt ande t lige

have en generel positiv erhvervsøkonomisk effekt i Danmark. Samlet set vurderes de erhvervs-

økonomiske fordele at blive større end de tilsvarende omkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Gennemførelsesforanstaltninger, som udstedes i medfør af forslaget, vil have positive energi-

og klimamæssige konsekvenser gennem en reduktion af energiforbruget og dermed også med-

virke til nedbringelse af udledningen af drivhusgasser.

8. Høring

Kommissionens forslag til forordning blev sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik den 16. juli 2015 med frist for at afgive høringssvar den 27. juli 2015. Ef-

terfølgende er forordningsforslaget og et ekstrakt af udkast til rammenotat sendt i høring i spe-

cialudvalget med frist for kommentarer den 27. august 2015.

Der er samlet indkommet syv høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet TÆNK og Vedvarende-

Energi. CO-Industri har meddelt, at organisationen ikke agter at afgive høringssvar, og Dansk

Industri har telefonisk oplyst, at organisationen ikke har kommentarer til forslaget eller til udka-

stet til rammenotat.

Danmarks Naturfredningsforening anser et opgør med A+++-ordningen som nødvendigt og fin-

der, at Kommissionens forslag er den rigtige udvikling.

Dansk Byggeri finder det væsentligt, at der sondres mellem produkter, som er energiforbrugen-

de og produkter, som ikke anvender energi, men som alligevel påvirker energiforbruget, når de

anvendes. Dansk Byggeri nævner, at vinduer er et eksempel på et sådan ikke -

energiforbrugende produkt. Dansk Byggeri anfører, at vinduer er en del af bygningers klima-

skærm, og at det ikke vil være retvisende, at energimærke de ”passive” energiprodukter på

samme måde som f.eks. et køleskab.

Dansk Energi ser positivt på, at energimærkningen ændres til den oprindelige skala A -G og pe-

ger på vigtigheden af, at forbrugerne oplyses om ændringen. Dansk Energi anbefaler, at ener-

gimærket også kommer til at omfatte informationer om, hvorvidt produktet kan anvendes ”ener-

gifleksibelt”, dvs. om det kan tændes/slukkes, op-/nedreguleres i forhold til udbud og efter-

spørgsel af energi. Dette kunne eksempelvis gøres ved indførelse af en markering af, om pro-

duktet er ”smart-grid-ready”. Dansk Energi anbefaler, at produkter til samme formål, men med

forskellige brændsler energimærkes efter ensartede principper.

Dansk Erhverv bakker op om forslagets formål og er enig i, at det kan opnås ved at ændre den

eksisterende mærkningsskala til en skala fra A til G. Dansk Erhverv anbefaler, at samarbejdet

mellem Kommissionen og medlemslandene om håndhævelse af energimærkningsreglerne prio-

riteres meget højt. Dansk Erhverv stiller sig skeptisk i forhold til forslaget om at etablere et pro-

duktregister og mener, at det vil blive en byrdefuld opgave at indberette til et sådan register,

især for de mange mindre virksomheder.

Det Økologiske Råd er tilfreds med forslaget og finder opgøret med A+++ -ordningen helt afgø-

rende, hvis mærkningen skal have den bedst mulige effekt. Det Økologiske Råd finder det posi-

tivt, at klasse A og B ved indførelsen efterlades tomme, at reskaleringen gøres nemmere, når

størstedelen af en produktgruppe befinder sig i topklassen, samt at der etableres en digital pro-

Side 6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

duktregisterdatabase, der vil lette tilgængeligheden af teknisk information til brug i markeds-

overvågnings- og tilsynsarbejdet i medlemslandene og øge gennemsigtigheden . Det økologiske

Råd finder det desuden positivt, at det absolutte energiforbrug, holdbarhed og miljømæssi g

’performance’ inddrages som yderligere oplysninger på energimærket, at der ses på det faktum,

at store produkter pga. deres effektivitet har nemmere ved at nå de høje klassificeringer end

mindre produkter, selvom deres samlede energiforbrug overstiger de mindre produkters, at det

sikres, at der ikke længere anvendes andre mærkninger, der ’efterligner’ det officielle energi-

mærke på energimærkede produkter, at der gives medlemslandene mulighed for at støtte bru-

gen af de mest energirigtige produkter gennem forskellige incitamenter, samt at arbejdet med at

energimærke flere produktgrupper fortsættes. Det Økologiske Råd finder det hertil afgørende, at

reskaleringen bliver foretaget hurtigt.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at en ren A-G-skala genindføres. Forbrugerrådet er derudover til-

freds med, at der etableres et produktregister, at information om produktets holdbarhed kan op-

lyses på energimærket, samt at der åbnes mulighed for en gradueret mærkningsskala, således

at store og mere energiforbrugende modeller af energirelaterede produkter ikke får nemmere

adgang til de høje klassificeringer end små og mindre energiforbrugende produkter.

VedvarendeEnergi støtter, at der sker en simplificering af energimærkningen og finder det bl .a.

positivt, at der planlægges en reskalering af energimærkerne, således at ’A’ igen bliver beteg-

nelsen for den mest energieffektive klasse, at tomme klasser i bunden af skalaen ikke vises på

mærket, at mærkningen af nye produkter og reskalering af eksisterende produkter udformes så-

ledes, at klasserne A og B fra begyndelsen er tomme, at der etableres en produktdatabase in-

deholdende alle produkter med energimærker, samt at der planlægges gennemført forbruger-

kampagner i forbindelse med overgangen til de nye mærker.

VedvarendeEnergi finder det dog bekymrende, at det af forslaget fremgår, at medlemslande ik-

ke må forbyde eller begrænse salget af produkter, der overholder forordningsforslaget og rele-

vante gennemførelsesforanstaltninger, og at lande, der indfører økonomiske tilskudsordninger

til anskaffelse af energimærkede produkter, skal give tilskuddene til produkter med det højeste

energimærke. VedvarendeEnergi finder, at den type tilskud bør reserveres til de bedste 20 pct.

af markedets produkter. Desuden peger VedvarendeEnergi på, at der bør være information om

produktets absolutte energiforbrug på energimærkerne, og at der mangler generelle retningslin-

jer for, hvordan produkters energiforbrug skal måles. VedvarendeEnergi støtter, at energirelate-

rede produkter, som har samme anvendelsesformål, men forskellige brændsler energimærkes

efter samme kriterier.

9. Forventninger til andre landes holdninger

De indledende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for energi har vist, at der blandt medlemslan-

dene er bred tilslutning til de væsentligste elementer i Kommissionens forslag, herunder til en

tilbagevenden til en mærkningsskala med klasserne A–G og etableringen af et elektronisk pro-

duktregister. Forhandlingerne er forløbet uden væsentlige uenigheder, og forhandlingerne er

derfor forløbet ekstraordinært hurtigt.

I forhandlingerne om etablering af et elektronisk produktregister har en række medlemslande

fremført ønske om, at registret bliver sikret mod hacking, og at det bliver brugervenligt at benyt-

te for virksomhederne. En gruppe af lande har lagt vægt på, at registret kun kommer til at om-

fatte informationer, som fabrikanterne under den nuværende ordning er pålagt at informere om,

for at undgå yderligere administrative byrder for virksomhederne.

Spørgsmålet om udformning af de nye mærker har også været dr øftet. En række lande ser ger-

ne, at mærket ikke kun oplyser om produktets energiklasse, men også indeholder informationer

Side 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

om produktets (absolutte) energiforbrug. Hertil har en anden gruppe af lande påpeget, at det ik-

ke kan lade sig gøre for alle produkttyper.

Spørgsmålet om hvornår, der skal foretages re-skalering af en produktgruppe har ligeledes væ-

ret drøftet. En gruppe af lande har argumenteret for, at det skal ske, når 40 pct. af de solgte en-

heder inden for en produktgruppe er i klasse A. Udfordringen herved er, at hverken medlems-

landene eller Kommissionen har adgang til salgsdata. Det er derfor fra bl.a. dansk side foreslået

at lægge fordelingen af modeller på markedet til grund, således at re -skaleringen skal gennem-

føres, når 40 pct. af modellerne inden for en produktgruppe er klasse A-produkter.

Desuden har man drøftet, hvordan mærket bør udformes i de tilfælde, hvor ikke alle syv energi-

klasser (A–G) er mulige valgmuligheder for forbrugeren.

Et flertal af medlemslandene har i forhandlingerne lagt betydelig vægt på, at vedtagelsen af

konkrete gennemførelsesforanstaltninger følger en komitéprocedure, hvorefter Kommissionen

skal kunne samle et kvalificeret flertal blandt medlemslandenes repræsentanter for at kunne gå

videre og fremlægge forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og anser en fælles europæisk energi-

mærkning af energirelaterede produkter for meget positiv og at foretrække frem for forskellige

nationale energimærkningsordninger i medlemslandene.

Energimærkning af energirelaterede produkter er et yderst omkostningseffektivt virkemiddel til

at opnå en mere effektiv energianvendelse i Europa, som samtidigt kan medføre en reduktion i

slutbrugernes energiomkostninger. Samtidig fremmer energimærkning af energirelaterede pro-

dukter teknologiudvikling og markedsføring af mere energieffektive produkter, hvilket også gør

produkterne attraktive uden for EU. Da danske producenter generelt lægger vægt på at produ-

cere energieffektive og i øvrigt miljøvenlige produkter frem for mindre energieffektive , men billi-

gere produkter, vil en effektiv og fælles europæisk energimærkning give danske virksomheder

en konkurrencefordel også på markeder uden for EU.

Regeringen finder, at den eksisterende energimærkningsskala med klasserne A+, A++ og A+++

kombineret med forekomsten af en meget stor andel af alle produkter i disse tre klasser har ført

til en forringelse af energimærkets værdi for forbrugerne. Under forhandlingerne om den sene-

ste opdatering af energimærkningsdirektivet i 2009 og 2010 støttede Danmark en fastholdelse

af klasserne A – G. Der var dog ikke tilstrækkelig opbakning hertil i Rådet. Resultatet blev ind-

førelsen af klasserne A+, A++ og A+++. Regeringen lægger vægt på, at d er denne gang etable-

res en ny, enkel og robust skala til afløsning af den eksisterende skala med mulighed for reska-

lering, hvis en væsentlig andel af produkterne i en given kategori opnår den bedste energiklas-

se. Regeringen lægger også vægt på, at de fremtidige energimærker forbliver sprogneutrale, let

genkendelige og let forståelige for forbrugerne med information om produktets energiforbrug og

eventuelt andre relevante forbrugskarakteristika.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at ænd re det retlige grundlag for

energimærkningen fra et direktiv til en forordning, således at der etableres det samme retlige

grundlag i alle medlemslande. Regeringen vil arbejde for, at medlemslandene sikres indflydelse

på hvilke produkter, der omfattes af energimærkningskrav, og på hvordan energiklasserne A –

G fastlægges for de forskellige produkttyper.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en effektivisering af markedstilsynet er nødvendig

for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og lige konkurr encevilkår mellem producenter af

energimærkede produkter. I den forbindelse er samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndig-

Side 8

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Samlenotatet om forhandlingsoplæg for energimærkningsforordningen (forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning)

heder et vigtigt element. Regeringen er derfor positiv over for øget samarbejde mellem med-

lemslandenes nationale markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen med henblik på

at sikre en høj grad af regeloverholdelse og en effektiv og ensartet håndhævelsespraksis i alle

medlemslande.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at øget samarbejde mellem de nationale

myndigheder og Kommissionen forudsætter en produktdatabase. Regeringen er derfor positiv

over for etableringen af en fælles europæisk produktdatabase. Regeringen lægger vægt på, at

den udformes enkelt og brugervenligt, herunder især med henblik på at virksomhedernes admi-

nistrative byrder i forbindelse med inddatering til databasen minimeres. Samtidigt må databasen

sikres mod misbrug og hackerangreb. Produktdatabasen vil understøtte transparens på det in-

dre marked for energirelaterede produkter og derved fair konkurren ce mellem producenterne.

Transparens og lige konkurrencevilkår vil være en fordel for danske producenter, som overve-

jende er små og mellemstore virksomheder.

Regeringen anser kravet om, at eventuelle nationale incitamentsordninger til en eller flere pro-

duktkategorier med energimærke udelukkende må omfatte produkter i den bedste energiklasse,

for uhensigtsmæssigt. Kommissionens forslag kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrencesi-

tuation, hvis der kun er få modeller i den bedste energiklasse. Regeringen arbejder for, at kra-

vet om nationale incitamentsordninger gøres mere fleksibelt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat om sagen den 14. september 2015.

Side 9