EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 408
Offentligt

DANVA

Dansk Vand- og

Spildevandsforening

DANVA notat

Skanderborg, den 23. september 2016

Projektnr. 00208

bi, jj/CEL, KBJ

Vedr.: Vandsektorens effektiviseringspotentiale

Dette notat estimerer hvor stort et effektiviseringspotentiale, der kan forventes at være for vandsektoren i pe-

rioden 2020-25, hvis McKinsey’s analyse korrigeres med de af DANVA undersøgte forhold.

Overordnet konklusion

Tabel 1

viser effektiviseringspotentialet ifølge McKinsey frem mod 2025 og de nødvendige korrektioner ifølge DANVA. Tal i mia. kr.

1. Effektiviseringspotentiale inden 2025 ifølge McKinsey

2. Krav ifølge Vandsektorlovsforliget af 2015

3. DANVAs vurdering af fejl og overvurdering i direkte potentiale

4. Overvurdering af det dynamiske potentiale pga. forkert omkostningsbase

5. Overvurdering af konsolideringspotentiale ift. CE på drikkevand

6. Overvurdering af konsolideringspotentiale på spildevand

I alt

2,5-3,0

1,3

0,85

0,15-0,3

0,35

0-1

-1,3-0,35

Tabel 1 viser effektiviseringspotentialet i vandsektoren korrigeret for allerede besluttede effektiviseringskrav,

fejl og overvurderinger af effektiviseringspotentialet i forhold til andre nye undersøgelser. Resultatet er, at ef-

fektiviseringspotentialet er mellem minus 1,3 mia. kr. og 350 mio. kr.

Uddybende noter til hver post i tabel 1:

1. McKinsey estimerer et effektiviseringspotentiale på 3,4 mia. kr. i vandsektoren. Pga. de lange leveti-

der kan man ikke hente de 1,4 mia. kr. inden 2025. Det skyldes, at man først kan købe et billigere

anlæg den dag det skal udskiftes – og dermed altså først blive mere effektiv når man i takt med, at

man over de kommende 75 år løbende udskifter sine anlæg. Dermed falder potentialet i vandsekto-

ren til 2,0 mia. kr. McKinsey antager dog, at alle selskaber inkl. de mest effektive årligt forbedrer sig

med 0,9 % af den effektive omkostningsbase i perioden 2014-2025. Dette giver 0,5-1 mia. kr. i eks-

tra potentiale. Dermed får man et potentiale inden 2025 på 2,5-3,0 mia. kr.

For at indhente dette potentiale, skal:



Alle vandselskaber i 2025 have hentet 100 % af det estimerede direkte potentiale i perioden,

det vil sige have omkostninger tilsvarende de bedste i sektoren, indenfor en meget lille margen.



Alle vandselskaber skal årligt forbedre sig med 0,9 % om året udover målbare effektiviserings-

krav fra benchmarkingen.

Vandhuset



Godthåbsvej 83



8660 Skanderborg



Tlf.nr.: 7021 0055



Fax: 7021 0056

[email protected]



www.danva.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16



Det estimerede konsolideringspotentiale indenfor tidsperioden skal indhentes fuldt ud.

2. Ifølge Vandsektorlovsforliget af 29. april 2015 skal vandsektoren effektivisere med 1,3 mia. kr. Dette

er med i McKinsey´s rapport og McKinsey lander dermed på et potentiale i perioden 2020-25 på 1,2-

1,7 mia. kr.

3. McKinsey indregner effektivisering af skatter og afgifter med mere. Disse omkostninger er ikke kon-

trollerbare for selskaberne og er i dag fritaget fra effektivisering af samme årsag. DANVA antager, at

McKinsey ved en fejl har indregnet effektivisering på disse omkostninger. Denne fejl overvurderer

potentialet med ca. 550 mio. kr. Hertil kommer, at McKinsey finder et højere potentiale end de effek-

tiviseringsprocenter Professor Peter Bogetoft afrapporterer fra samme benchmarkingmodel. Herved

overvurderer McKinsey potentialet med ca. 300 mio. kr. yderligere. Dermed fratrækkes der i alt 850

mio. kr. Baggrunden for punkt 3 er uddybet i afsnittet: Fejl og overvurdering af det direkte potentiale.

4. McKinsey regner med, at alle vandselskaber kan effektivisere skatter, afgifter og andre ikke kontrol-

lerbare omkostninger med 0,9 % årligt. DANVA antager, at McKinsey ved en fejl har medtaget effek-

tivisering på disse omkostninger. Det har ikke været muligt for DANVA nøjagtigt at genskabe de tal,

der fremgår af rapporten, men DANVAs vurdering er, at McKinsey herved overestimerer effektivise-

ringspotentialet med 150-300 mio. kr.

5. Copenhagen Economics, der sammen med Professor Peter Bogetoft, har udviklet en ny TOTEX-

benchmarking for Forsyningssekretariatet, har i rapporten Samarbejdsgevinster i drikkevandssekto-

ren(August 2016) for Danske Vandværker vurderet konsolideringspotentialet i vandsektoren til 70-

194 mio. kr.. McKinsey vurderer konsolideringspotentialet til 463 mio. kr. Dermed er McKinsey´s

konsolideringspotentiale ca. 350 mio. kr. større end Copenhagen Economics’. I følge TOTEX

benchmarkingen er der på drikkevand et konsolideringspotentiale, men McKinsey’s metode, hvor

man ekstrapolerer delvist på budgetterede omkostninger og ikke kun realiserede omkostninger, in-

deholder store usikkerheder og finder et højt potentiale. Problemstillingen er uddybet i afsnittet: Kon-

solidering

6. TOTEX-benchmarkingen finder ikke, at store selskaber er mere effektive end små selskaber på spil-

devand. Dette indikerer ingen eller små konsolideringspotentialer. McKinsey finder på baggrund af

en usikker metode knap 1 mia. kr. i konsolideringspotentiale. Dette er et betragteligt potentiale ud af

en påvirkelig omkostningsramme på ca. 7,5 mia. kr. (efter øvrige effektiviseringer). Grundlaget er

meget usikkert grundet metoden: Ekstrapolation af enkelte cases og datagrundlaget: delvist budget-

terede tal i stedet for kun realiserede. En statistisk metode som TOTEX-benchmarkingen vil normalt

blive betragtet som mere sikker og den giver på spildevand et resultat, der ikke understøtter

McKinsey’s resultat om, at der er et betydeligt konsolideringspotentiale.

DANVA har ikke adgang til data og beregninger bag McKinsey’s rapport og kan derfor alene kommente-

re ud fra de beskrivelser og tal, der fremgår heraf.

Side 2 af 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Fejl og overvurdering af det direkte potentiale

Forud for McKinseys analyse lavede Professor Peter Bogetoft i samarbejde med Copenhagen Economics en

ny TOTEX-benchmarkingmodel for Forsyningssekretariatet, som blandt andet har til formål at analysere det

direkte effektiviseringspotentiale i sektoren: TOTEX-Benchmarkingmodeller for vandsektoren (2016). Denne

model bygger på faktiske driftsomkostninger og afskrivninger på foretagne investeringer som tilsammen kal-

des TOTEX-input.

Omkostningsbaser

I forbindelse med beregningerne af sektorens samlede potentiale benytter McKinsey omkostningsbaser som

vist i tabel 2. DANVA antager ud fra størrelsen af tallene, at de omkostningsbaser McKinsey benytter til po-

tentialeberegning, er vandselskabernes akkumulerede indtægtsrammer. Peter Bogetoft benytter i sin

benchmarking kun de omkostninger som selskaberne kan kontrollere på kort og lang sigt (hhv. driftsomkost-

ninger og afskrivninger) – i tabellen kaldet ”TOTEX-input”.

Tabel 2

viser forskellen på TOTEX-input og de omkostningsbaser som benyttes i McKinseys analyse

Omkostningsbase i mio. kr.

TOTEX-input*

McKinsey og Struensee & Co

kretariatet.

Spildevand Drikkevand I alt

8.235*

2.550*

10.785*

10.166

4.672

14.838

*Beregnet ud fra metode beskrevet i Bogetoft & Copenhagen Economics: TOTEX-Benchmarkingmodeller for vandsektoren (2016) - data fra Forsyningsse-

Ud fra de tal McKinsey angiver på side 186 i rapporten, benytter McKinsey den samme metode i deres

benchmarkingmodel som Peter Bogetoft. På side 191 angives imidlertid en række modelresultater, hvor der

afrapporteres en samlet TOTEX-base svarende til hele omkostningsbasen inkl. afgifter (3,9 mia. kr. for en

gruppe af selskaber). Det ser altså ud til, at McKinsey for eksempelvis vand, beregner et potentiale på 16,5

% ud fra en omkostningsbase på cirka 2,6 mia. kr. og derefter ganger potentialet 16,5 % på hele omkost-

ningsbasen på 4,7 mia. kr. Er dette tilfældet, betyder det, at McKinsey antager, at man kan effektivisere det

samme på kontrollerebare og ikke kontrollerbare omkostninger. Eksempelvis at vandselskaberne kan spare

16,5 % på afgift på ledningsført vand (ca. 1,6 mia. kr.) som er en afgift vandselskaberne opkræver på vegne

af staten og sender videre. Afgiften er kun afhængig af vandforbruget hos kunderne og udenfor selskabets

kontrol. De omkostninger som selskaberne ikke kan kontrollere er holdt ude af benchmarkingen og bør der-

for heller ikke inkluderes i det grundlag som potentialet beregnes på. Den implicitte effekt af at inkludere ikke

kontrollerebare omkostninger er, at selskaberne skal effektivisere på skatter og afgifter, betaling til Forsy-

ningssekretariatet samt andre omkostninger som jf. Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandsel-

skaber, nr. 161 af 26/02/2016 § 9, stk. 4, ikke skal korrigeres med effektiviseringskrav som resultat af

benchmarkingen. Den benyttede omkostningsbase i rapporten vurderes derfor at være fejlagtig høj.

Såfremt McKinsey ønsker at beregne effektiviseringspotentiale på ikke kontrollerbare omkostninger, burde

input i benchmarkingen desuden inkludere ikke kontrollerbare omkostninger, uanset at effektivisering af ikke

kontrollerbare omkostninger ikke giver begrebsmæssig mening. Såfremt McKinsey fastholder potentialebe-

regningen baseret på denne meget tvivlsom antagelse, medfører dette, at de har en fejl i deres modelop-

sætning. Denne potentielle fejl er af ukendt, men forventeligt stor betydelig.

Side 3 af 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Det er ud fra rapporten uklart om McKinsey har lavet en regnefejl eller om de virkelig mener vandselskaber-

ne kan effektivisere på eksempelvis afgift på ledningsført vand. Såfremt det sidste er tilfældet, er det meget

kritisabelt, at antagelsen end ikke diskuteres i rapporten, så læseren kan vurdere om en så tvivlsom antagel-

se er realistisk. DANVA vurderer ud fra rapporten (beskrivelse af hvad man ønsker at gøre), at der er tale om

en regnefejl. Effektiviseringskrav på ikke kontrollerbare omkostninger øger ”effektiviseringspotentialet” for

drikkevand og spildevand med 564 mio. kr. jf. tabel 3.

Tabel 3

viser forskel i effektiviseringspotentialet hvis man beregner effektiviseringspotentialet af henholdsvis en estimeret TOTEX-

omkostningsbase jf. metoden som beskrevet af både McKinsey og Peter Bogetoft og af den totale omkostningsbase(Indtægtsramme in-

klusiv 1:1 - ikke kontrollerbare omkostninger). Tallene er i mio. kr. hvis ikke andet er angivet.

Effekt af forskellige omkostningsbaser

TOTEX-omkostningsbase

Samlet omkostningsbase inkl. 1:1 omkostninger.

Effektiviseringspotentiale, %

Effektiviseringspotentiale, TOTEX-omk.base

Effektiviseringspotentiale, Samlet omk.base inkl. 1:1

Forskel

Spildevand Drikkevand I alt

8.235

2.550

10.785

10.166

4.672

14.838

11,3 %

16,5 % -

931

421

1.351

1.145

770

1.915

564

Modelarbejde: TOTEX-Benchmarking

McKinsey benytter overordnet den samme metode som Peter Bogetoft anbefaler, men finder ikke de samme

resultater jf. tabel 4.

Tabel 4

viser forskellen i de beregnede potentialer af hhv. Peter Bogetoft og McKinsey ved brug af samme benchmarkingmodel

Direkte potentiale i % af TOTEX-Input

Peter Bogetoft og CE

McKinsey og Struensee & Co

Spildevand Drikkevand

8-9 %

14-15 %

11,3 %

16,5 %

Det ses af tabel 4, at McKinsey finder effektiviseringspotentialer, der er 10-40 % højere end Peter Bogetoft

finder. Årsagen til denne betydelige forskel fremgår ikke af rapporten, da McKinsey tilsyneladende ikke anser

forskellen for væsentlig.

”Den gennemsnitlige effektivitetsscore er på linje med det der er fundet i ana-

lyse af Copenhagen Economics (2016)” - McKinsey (2016): PP 39 & 42.

Forskellen kan skyldes flere forhold, men her skal to forhold fremhæves: 1. Der er ifølge de afrapporterede

tal fejl i McKinsey’s model og 2. valg af frontselskaber.

1: McKinsey benytter angiveligt forkerte mål i vurderingen af effektivitet. CAPEX-Netvolumen, som er et cen-

tralt element i vurderingen af effektiviteten, er et udtryk for de årlige afskrivninger på aktivmassen, og findes

ved brug af formlen:

Sum(antal(aktiv)*POLKApris(aktiv)/standardlevetid).

Side 4 af 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Ifølge note 5 på side 185 har McKinsey også benyttet denne fremgangsmåde, men på side 186 i rapporten

er CAPEX-netvolumen for det største selskab afrapporteret som værende 20,3 mia. kr. (spildevand). Dette

tal er ikke rigtigt for afskrivningerne for nogen selskaber i vandsektoren. Ud fra de oplyste tal, må man anta-

ge, at McKinsey i stedet for CAPEX-netvolumen har benyttet værdien af den samlede aktivmasse beregnet

med genanskaffelsespriser. De afrapporterede tal stemmer altså ikke overens med den beskrevne metode,

hvorfor det er svært at sige, hvilken metode McKinsey reelt har brugt. Såfremt McKinsey har brugt værdien

af aktivmassen i stedet for CAPEX-netvolumen er dette en metodefejl, da man får en forkert sammenligning

af selskaber med forskellig struktur/levetid på aktivmassen, hvis ikke man bruger afskrivninger. En sådan fejl

vil forventeligt skabe støj i beregningerne og medføre ikke-retvisende og højere potentialer. Dette kan såle-

des være en del af forklaring på forskellen som ses i tabel 4.

2: Valg af frontselskaber. Det er i rapporten ikke beskrevet, hvorvidt der tages de individuelle hensyn, som er

nødvendige for, at potentialerne er retvisende. Eksempelvis at det enkelte selskab varetager alle relevante

processer, som selektionskriterie for at være frontselskab i benchmarkingen. Hvis dette selektionskriterie

mangler i beregningen, vil potentialerne være højere eftersom selskaberne benchmarkes mod andre selska-

ber, som de ikke bør sammenlignes med. Erfaringerne fra den nuværende OPEX-benchmarking i regulerin-

gen af vandsektoren viser, at det er nødvendigt at være forsigtig i valg af frontselskab. Endvidere har der fle-

re år været betydende fejl i frontselskaberne i reguleringen - fejl der først blev opdaget ved en høring af re-

sultaterne. En sådan høring har der ikke været på den model McKinsey regner med, da data og beregninger

ikke har været offentliggjort. Modellen er altså ikke kvalitetssikret efter de standarder, der normalt bruges i

vandsektoren.

Det er ud fra rapporten svært at påpege den nøjagtige årsag til, at McKinsey finder et potentiale, der er 10-

40 % højere end Peter Bogetoft, men det skyldes formentlig mindre forsigtighed, muligvist tvivlsomme anta-

gelser og ud fra det afrapporterede skyldes det ligeledes fejl i beregningerne.

Tabel 5

viser forskellen i de procentuelle effektiviseringspotentialer mellem Peter Bogetofts rapport og McKinseys rapport - begge be-

regnet på en estimeret TOTEX-omkostningsbase. Tallene er mio. kr. hvis ikke andet er angivet.

Effekt af forskellige potentialer

Totex-omkostningsbase

Effektiviseringspotentiale Bogetoft, min., %

Effektiviseringspotentiale Bogetoft, max., %

Effektiviseringspotentiale, Bogetoft, min.

Effektiviseringspotentiale, Bogetoft, max

Effektiviseringspotentiale, McKinsey

Forskel McKinsey - Bogetoft, min.

Forskel McKinsey - Bogetoft, max

Spildevand Drikkevand I alt

8.235

2.550

10.785

8,0 %

14,0 % -

9,0 %

15,0 %

659

357

1.016

741

383

1.124

931

421

1.351

272

336

189

228

Givet at McKinsey finder de benyttede omkostningsbaser retvisende, er der yderligere en overvurdering af

potentialet i vandsektoren ift. de procentuelle effekter som Peter Bogetoft finder. Dette skyldes at beregnin-

gen i tabel 5 bygger på de mindre omkostningsbaser som DANVA finder retvisende. Alternativt er effekten af

de forskellige procentuelle potentialer 304-453 mio. kr.

Side 5 af 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Tabel 6

viser forskellen i effektiviseringspotentialet mellem Peter Bogetofts rapport og McKinseys rapport - begge beregnet på en esti-

meret TOTEX-omkostningsbase. Tallene er i mio. kr.

Samlet difference

Effekt af forskel i omk. Base og potentialer: Max

Effekt af forskel i omk. Base og potentialer: Min

Spildevand Drikkevand I alt

490

414

408

388

904

796

Den samlede effekt af de 2 fejl vurderes, at være mellem 800 og 900 mio. kr.

Det bør bemærkes, at Peter Bogetoft og Copenhagen Economics afrapporterer et samlet potentiale på 2,7

mia. kr.. Henholdsvis 914 mio. kr. for drikkevand og 1,8 mia. kr. for spildevand. I Peter Bogetofts afrapporte-

ring benyttes følgende metode for hvert enkelt selskab:

Samlet potentiale = Indtægtsramme – (TOTEX * Efficiensscore)

TOTEX skal her forstås som TOTEX-input i benchmarkingmodellen som består af driftsomkostninger og af-

skrivninger. Den implicitte betydning heraf er at selskaberne kan spare 100 % af de ikkepåvirkelige omkost-

ninger herunder 1:1 omkostninger. DANVA vurderer derfor denne beregning som fejlbehæftet og har i stedet

taget udgangspunkt i de afrapporterede effektiviseringspotentialer i procent.

DANVA har ikke fået adgang til data og beregninger bag den nye TOTEX-benchmarking i vandsektoren og

kan derfor ikke på nuværende tidspunkt selv beregne et mere retvisende effektiviseringspotentiale eller di-

rekte kontrollere de beregninger de respektive konsulenthuse har lavet.

Side 6 af 7

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 408: Henvendelse af 26/9-16 fra DANVA om kommentarer til McKinsey's rapport ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16

Konsolidering

I rapporten finder McKinsey, at drikkevandssektoren i form af øget konsolidering kan effektivisere op til ca.

463 mio. kr., hvilket svarer til ca. 12 % af de effektive driftsomkostninger. Copenhagen Economics vurderer

at dette potentiale er mellem 70-194 mio. kr. – altså markant mindre.

Tilsvarende finder McKinsey, at spildevandssektoren i form af konsolideringsgevinster, kan effektivisere op til

ca. 978 mio. kr.. Svarende til ca. 11 % af de samlede omkostninger. Dette vurderes at være meget højt, i be-

tragtning af at både Peter Bogetoft og McKinsey selv konkluderer, at der ikke er nogen forskel i selskaber-

nes målte effektivitet afhængig af størrelse. Altså at de effektiviseringspotentialer, der måles på spildevand i

TOTEX-benchmarkingen ikke er mindre for større selskaber end for små selskaber. Det burde være tilfældet,

hvis der eksisterer et betydeligt konsolideringspotentiale. En sådan effekt ses kun på drikkevand og ikke på

spildevand. McKinsey ignorerer i afrapporteringen af konsolideringspotentialet for spildevand, at små sel-

skaber er ligeså effektive som de store. Dette bør være en klar indikator på, at der ikke eksisterer forholds-

mæssigt lige så stort et potentiale for konsolidering som på vand, hvilket også benævnes af Peter Bogetoft

som kommenterer, at der ikke findes en sammenhæng mellem størrelse og effektivitet på følgende måde:

”Intuitivt giver resultaterne god mening, idet spildevandsselskaberne generelt

er større enheder end drikkevandsselskaberne og de har muligvis allerede

realiseret stordriftsfordele i højere grad end drikkevandsselskaberne”

I det omfang, at der er et betydeligt konsolideringspotentiale, bør det som nævnt komme til udtryk ved, at

store selskaber er mere effektive i TOTEX-benchmarkingen og som følge heraf modtager mindre effektivise-

ringskrav. Konsolideringsgevinster vil altså automatisk blive indhentet via den eksisterende regulering.

De konsolideringsformer som der henvises til i rapporten, er ikke nødvendigvis i form af fysiske sammen-

lægninger. I den danske vandsektor, er der taget udgangspunkt i blot en enkelt realiseret case: HOFOR. Det

vurderes at være meget usikkert, at ekstrapolere disse effekter til resten af sektoren. Dette skyldes blandt

andet, at der i denne type analyser meget ofte ses et selektion bias. Dette kommer til udtryk i form af, at kun

de succesfulde samarbejder afrapporteres. Denne usikkerhed tages der umiddelbart ikke højde for i afrap-

porteringen af konsolideringspotentialet. Hertil kommer, at potentialet ligeledes bygger på forventede og ikke

kun realiserede konsolideringsgevinster. Empirisk set overvurderes samarbejdsgevinster ved en fusion ofte i

sammenligning med, hvad der senere viser sig at blive den realiserede gevinst. Dette forhold tages der ikke

højde for i afrapporteringen af potentialet. I det omfang McKinsey har brugt forventede og ikke realiserede

samarbejdsgevinster, er der ifølge internationale undersøgelser på fx el-området, grund til at forvente et

overvurderet effektiviseringspotentiale.

CE: Samarbejdsgevinster i drikkevandssektoren, 12. August 2016.

Peter Bogetoft og Copenhagen Economics: TOTEX-benchmarking-modeller for vandsektoren, Marts 2016.

Peter Bogetoft og Copenhagen Economics: TOTEX-benchmarking-modeller for vandsektoren, Marts 2016. PP 43

Side 7 af 7