NOTAT
Review af affaldssektorens
effektiviseringspotentiale
-Derfor holder forudsætningerne i Mckinseys rapport ikke
1.09.2016
Side 1 af 3
J.nr. 4.1.28 final
Baggrund
Dette notat baserer sig på det af Finansministeriet offentliggjorte afrapporterings-
dokument ”Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale”, august 2016, som er
udarbejdet af Mckinsey og Struensee.
Dansk Affaldsforening har ikke haft adgang til alle bagvedliggende modeller og
data, som ligger til grund for afrapporteringen.
Indledningsvis vil Dansk Affaldsforening gerne pege på, at foreningen selv for fo-
reslået en række initiativer, der kan forbedre effektiviteten i affaldsenergisekto-
ren, uanset om det sker under de nuværende organisering eller der skal konkur-
reres om affaldet.
Vores budskab er, at verdenen ikke står stille, ej heller i affaldsenergisektoren.
Kapacitetsudnyttelsen er steget ganske meget de senere år – selv når man tager
en aldrende kapacitet i betragtning. Affaldsenergisektoren realiserer i disse år
betydelige effektiviseringsgevinster.
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Den anvendte model bør gennemgå en Peer-review
Mckinsey og Struense anfører at det samlede potentiale beregnes med udgangs-
punkt i eksisterende og vedkendte modeller.
Dansk Affaldsforening har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at der er
problemer med både den model og de data, som bl.a. Incentive har anvendt til at
beregne affaldssektorens effektiviseringspotentiale
1
.
Den beregnede gennemsnitlige effektivitetsscore er beregnet til 10%. Dansk Af-
faldsforening har dog ved flere lejligheder peget på, at der er særlige historiske,
geografiske og kontraktuelle forhold som gør, at ikke alle affaldsenergianlæg kan
opnå samme rammevilkår, som anlæg, der er udpeget med en effektivitetsscore
på 100%. Der tages ikke hensyn til anlæggenes forskellige alder og investerings-
cyklus.
Dansk Affaldsforening har ikke haft lejlighed til at se resultater af den såkaldte
SFA-modelberegning, som Mckinsey skulle have gennemført.
1
Det henvises bl.a. til Ea Energianalyses notat af 7. maj 2015 – Kommentarer til analyser vedr. effek-
tivisering af forbrændingssektoren, fremsendt til Miljøstyrelsen og Inventive.