EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 400
Offentligt

Dato

20. september 2016

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 30. september 2016

Dagsorden

EU’s ratifikation af Parisaftalen

Side

Vedtagelse af rådsafgørelse

Forberedelse af FN’s klimakonference COP22/CMP12 den 7.-18. no-

vember 2016

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/12

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EU’s ratifikation af Parisaftalen, KOM(2016) 395

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Den 12. december 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en juridisk bin-

dende global klimaaftale, Parisaftalen. Danmark underskrev Parisaftalen sammen

med 174 andre parter, herunder EU’s øvrige medlemsstater samt Europa-

Kommissionen på EU’s vegne, ved den officielle underskriftsceremoni for Parisafta-

len i FN’s hovedkvarter i New York den 22. april 2016. Da der er tale om en såkaldt

blandet aftale, skal Parisaftalen ratificeres af såvel medlemsstaterne individuelt

som EU samlet. Kommissionen har den 10. juni 2016 fremsat forslag til Rådets

afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union af Parisaftalen (”EU’s

ratifikation af Parisaftalen”).

Indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er en reduktion af drivhusgas-

udledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Regeringen kan støtte forslaget til Rådets afgørelse om EU’s indgåelse af Parisaf-

talen.

Det slovakiske EU-formandskab har den 16. september 2016 indkaldt til et ekstra-

ordinært rådsmøde (miljø) den 30. september 2016 med henblik på vedtagelse i

Rådet af forslaget til EU’s ratifikation af Parisaftalen.

2. Baggrund

Parterne til FN’s klimakonvention (United Nations Framework Convention on Cli-

mate Change) vedtog den 12. december 2015 under COP21 en juridisk bindende

global klimaaftale, Parisaftalen.

Danmark underskrev Parisaftalen sammen med 174 andre parter, herunder EU’s

øvrige medlemsstater samt Europa-Kommissionen på EU’s vegne, ved den officiel-

le underskriftsceremoni for Parisaftalen i FN’s hovedkvarter i New York den 22.

april 2016.

Parisaftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55

pct. af de globale udledninger har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos

FN.

USA og Kina ratificerede den 3. september 2016 Parisaftalen i forbindelse med

G20-topmødet, ligesom der er forlydende om, at flere andre store parter vil ratifice-

re aftalen i 2016. Dette har øget sandsynligheden for, at Parisaftalen kan træde i

kraft uden EU og inden COP22, som finder sted i Marrakesh den 7.-18. november

2016. På nuværende tidspunkt har 28 parter, som dækker ca. 41 pct. af de samle-

de emissioner, ratificeret Parisaftalen.

Side 2/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

På det uformelle stats- og regeringschefsmøde i Bratislava den 16. september

2016 var der enighed blandt EU27’s stats- og regeringschefer, at EU skal ratificere

og deponere sit ratifikationsinstrument hurtigst muligt.

Parisaftalen er en såkaldt blandet aftale, hvor kompetencen er delt mellem EU og

medlemsstaterne, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig praksis for EU og

medlemsstaternes deltagelse i international klimaregulering, herunder Kyotoproto-

kollen. Parisaftalen skal ratificeres af såvel de enkelte medlemsstater individuelt

som EU samlet.

Medlemsstaternes ratifikation sker i overensstemmelse med de respektive med-

lemsstaters forvaltningsretlige bestemmelser. Den danske regering forventes at

fremsætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen den 5. okto-

ber 2016.

For så vidt angår EU’s ratifikation af Parisaftalen har Kommissionen den 10. juni

2016 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæi-

ske Union af Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers ramme-

konvention om klimaændringer, KOM(2016) 395.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmøde (TEUF) artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6. Rådet træffer i henhold til

denne hjemmel afgørelse ved kvalificeret flertal.

EU og medlemsstaterne har i henhold til tidligere praksis afventet, at både EU’s og

medlemsstaternes ratifikationsprocesser er afsluttet, før ratifikationsinstrumenterne

kan deponeres i fællesskab til FN.

I lyset af de særlige omstændigheder, hvor der er sandsynlighed for, at Parisaftalen

kan træde i kraft inden COP22 og uden EU, lægger det slovakiske formandskab og

Kommissionen imidlertid op til en hurtig proces, hvorved EU’s ratifikation og depo-

nering af EU’s ratifikationsinstrument til FN skal ske senest den 7. oktober 2016, og

inden alle medlemsstaterne har gennemført deres nationale ratifikationsprocesser.

Dette vil sikre, at EU kan deltage i partskonferencen under Parisaftalen, såfremt

Parisaftalen træder i kraft forinden. Proceduren for så vidt angår deponering af

ratifikationsinstrumentet – og dermed fravigelse fra tidligere praksis – kræver imid-

lertid konsensus i Rådet.

Det slovakiske formandskab har den 16. september 2016 indkaldt til et ekstraordi-

nært rådsmøde (miljø) den 30. september 2016 med henblik på vedtagelse i Rådet

af forslaget til EU’s ratifikation af Parisaftalen.

3. Formål og indhold

Forslaget indeholder, foruden udkastet til Rådets afgørelse, to bilag, der indeholder

hhv. en version af Parisaftalen, bilag I, samt en kompetenceerklæring, bilag II.

Side 3/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Udkastet til Rådets afgørelse indeholder 13 indledende paragraffer, som beskriver

konteksten. De indledende paragraffer informerer om:

1) Vedtagelse af Parisaftalen på COP21,

2) EU’s underskrift af Parisaftalen den 22. april 2016 i overensstemmelse

med Rådets afgørelse (EU) 2016/590 af 11. april 2016,

3) Parisaftalens ikrafttrædelse, og at EU bør ratificere aftalen hurtigst muligt

og tids nok til at blive part til aftalen ved dens ikrafttrædelse, jf. konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd den 18. marts 2016,

4) at Parisaftalen træder i stedet for tilgangen under Kyotoprotokollen fra

1997,

5) Parisaftalens langsigtede målsætninger, og at parterne er forpligtet til at

udarbejde, meddele og håndhæve nationalt bestemte bidrag,

6) at parterne hvert femte år fra 2023 skal gennemføre en global statusopgø-

relse (’stocktake’), samt at parternes bidrag til aftalen skal blive stadig mere

ambitiøse og repræsentere den størst mulige ambition,

7) EU’s reduktionsbidrag til aftalen,

8) at rådsbeslutningen om EU’s undertegnelse af Parisaftalen understreger

behovet for fremskridt i arbejdet med Energiunionen,

9) at EU og medlemsstaterne vil opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen i

fælleskab,

10) at betingelserne for EU og medlemsstaternes fælles opfyldelse vil blive af-

talt rettidigt,

11) at EU og medlemsstaterne vil underrette klimakonventionens sekretariat

omkring betingelserne for den fælles opfyldelse,

12) at aftalen er i overensstemmelse med EU’s miljømål, jf. traktatens artikel

191 samt,

13) at Parisaftalen derfor bør ratificeres på vegne af EU.

Rådets afgørelse indeholder endvidere fem operative artikler, hvori det anføres, at:

1) Ratifikation af Parisaftalen samt den dertil knyttede kompetenceerklæring i

bilag II godkendes på vegne af Unionen.

2) Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den/de personer, som er

beføjet til på Unionens vegne at deponere ratifikationsinstrumentet og

kompetenceerklæringen hos FN’s generalsekretær.

3) Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at træffe de nødvendige

foranstaltninger med henblik på deponering af ratifikationsinstrumenterne

samtidigt med Unionen eller så hurtigt som muligt derefter.

4) Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres beslutninger om

ratifikation af Parisaftalen og efter omstændighederne om den sandsynlige

dato for afslutning af de nødvendige procedurer.

5) Rådsbelutningen skal træde i kraft dagen efter dens vedtagelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådets vedtagelse af afgørelsen sker i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, efter

godkendelse fra Europa-Parlamentet. Det forventes, at godkendelsen af EU’s ratifi-

Side 4/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kation af Parisaftalen kan behandles på Europa-Parlamentets plenarforsamling den

3.-6. oktober 2016.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgiv-

ning. EU’s stats- og regeringschefer blev i oktober 2014 enige om et reduktionsmål

for de interne drivhusgasser på mindst 40 pct. i forhold til 1990. EU indmeldte dette

reduktionsmål i marts 2015 til FN som sit bidrag til Parisaftalen. EU’s reduktionsbi-

drag skal i de kommende år udmøntes gennem vedtagelse af lovgivning for de

kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. De lovgivningsmæssige konsekvenser

af denne lovgivning vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til

denne lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Da lovgivningen, der skal udmønte EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen endnu

ikke er vedtaget i EU, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de

økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen vil få for

Danmark. Dette vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til denne

lovgivning.

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om årligt fra 2020 at mo-

bilisere 100 mia. USD fra forskellige kilder til ulandenes klimaindsats. Der skal ved-

tages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter 2025. Da

begge mål er kollektive uden vedtaget byrdefordeling, og da det ikke er fastsat,

hvor stor en del af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder, er det

ikke muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser heraf.

Administrative konsekvenser for den danske stat

EU’s indgåelse af Parisaftalen vil, når aftalen er trådt i kraft, indebære, at Danmark

efter de reviderede regler skal indgive information til klimakonventionen om den

danske klimaindsats. De nærmere retningslinjer skal færdigforhandles i de kom-

mende år, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de admini-

strative konsekvenser. Danmark rapporterer dog allerede hvert år til klimakonventi-

Side 5/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

onen om Danmarks optag og udledninger af drivhusgasser, og hvert andet år om

fremskridt i forhold til at implementere Danmarks eksisterende reduktionsmålsæt-

ninger samt om Danmarks støtte til indsatsen i udviklingslandene. Derudover rap-

porterer Danmark hvert fjerde år oplysninger om nationale omstændigheder med

betydning for udledning og optag af drivhusgasser, sårbarhed over for og effekt af

klimaforandringer, klimatilpasning, klimaforskning og klimaovervågning samt om

uddannelse og oplysningsarbejde i relation til klimaspørgsmålet. Det forventes ikke,

at der med de reviderede regler vil ske større ændringer i Danmarks forpligtelser til

at indgive information til klimakonventionen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

EU’s indgåelse af Parisaftalen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Forslaget til Rådets afgørelse om EU’s ratifikation af Parisaftalen har været i høring

i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet føl-

gende høringssvar:

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi støtter en hurtig ratifikation af Parisaftalen

for så vidt angår både EU’s ratifikation samt Danmarks ratifikation.

Dansk Industri (DI) har ingen kommentarer specifikt til EU’s ratifikation af Parisafta-

le, men mener, at EU nu bør fokusere på implementering af de konkrete instrumen-

ter og lovgivningen frem mod 2030. Herunder ser DI frem til Kommissionens analy-

se af, hvordan implementeringen af Parisaftalen vil påvirke EU konkurrencemæs-

sigt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne generel anerkendelse af, at der er behov for at

fremskynde processen for så vidt angår EU’s ratifikation af Parisaftalen og efterføl-

gende deponering af EU’s ratifikationsinstrument til FN, således at det kan sikres,

at EU er part til aftalen ved dens ikrafttrædelse og kan deltage i partskonferencen

under Parisaftalen, hvis aftalen når at træde i kraft inden.

På det uformelle stats- og regeringschefsmøde i Bratislava den 16. september

2016 var der enighed blandt EU27’s stats- og regeringschefer, at EU skal ratificere

og deponere sit ratifikationsinstrument hurtigst muligt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget til Rådets afgørelse om EU’s indgåelse af Parisaf-

talen.

Regeringen støtter, at EU’s ratifikation samt deponering af EU’s ratifikationsinstru-

ment til FN sker inden 7. oktober, og inden alle medlemsstaterne har gennemført

deres nationale ratifikationsprocesser. Regeringen, der hele tiden har bakket op om

en hurtig ratifikation af Parisaftalen, finder det væsentligt at sikre, at EU bliver part

Side 6/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

til Parisaftalen ved dens ikrafttrædelse og kan deltage i partskonferencen under

Parisaftalen, hvis Parisaftalen træder i kraft inden COP22. EU’s ageren vil i hen-

hold til sædvanlig og allerede fastlagt procedure herfor blive fastlagt i koordination

med medlemsstaterne.

Regeringen vil, som planlagt, fortsætte den nationale danske ratifikationsproces af

Parisaftalen og fremsætte beslutningsforslag herom 5. oktober 2016, således at

den nationale danske proces mhp. ratifikation kan afsluttes inden COP22.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Forberedelse af FN’s klimakonference COP22/CMP12 den 7.-18.

november 2016

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det slovakiske EU-formandskab har sat sagen på dagsordenen for det ekstraordi-

nære miljørådsmøde den 30. september 2016 med henblik på vedtagelse af råds-

konklusioner. Det vil ske som led i forberedelsen af den 22. partskonference

(COP22/CMP12) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Marrakesh den 7.-18.

november 2016.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på EU’s prioriteter for

COP22 samt opfølgningen på Parisaftalen, herunder EU’s implementering af Pa-

risaftalen, den internationale proces fremadrettet, Parisarbejdsprogrammet samt

øget handling før 2020 og det handlingsorienterede spor ’Global Climate Action

Agenda’, der især har fokus på handling fra ikke-statslige aktører.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne samt linjen i formand-

skabets udkast hertil. Regeringen har i drøftelserne lagt vægt på, at teksten vedrø-

rende færdigforhandling af Parisaftalens ambitionsmekanisme styrkes.

Vedtagelsen af rådskonklusioner vil ikke have økonomiske eller lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

2. Baggrund

Siden indgåelsen af en ny global klimaaftale, Parisaftalen, på COP21 i december

2015, har der været fokus på den globale opfølgning på Parisaftalen. Det gælder

især implementering og ratifikation af aftalen samt færdigforhandling i UNFCCC af

en række spørgsmål, som skal udmønte Parisaftalen. Mange af de kommende

forhandlinger vil på overfladen have teknisk karakter, men der er fortsat vigtige

politiske spørgsmål, som skal forhandles på plads.

På miljørådsmødet den 4. marts 2016 var EU’s opfølgning på Parisaftalen emnet

for en politisk drøftelse. Forud for drøftelsen havde Kommissionen den 2. marts

2016 offentliggjort en meddelelse om ’Vejen fra Paris’, KOM(2016) 110, indehol-

dende Kommissionens vurdering af Parisaftalen og dennes betydning for EU’s

klima- og energipolitik. I meddelelsen anføres bl.a., at EU skal fortsætte med at

vise globalt lederskab og derfor så hurtigt som muligt bør vedtage den lovgivning,

som skal implementere EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen (på mindst 40 pct. i

2030 i forhold til 1990). På rådsmødet den 4. marts var der generelt opbakning fra

EU’s medlemsstater, inklusiv Danmark, til meddelelsen.

Opfølgningen på Parisaftalen, og specifikt spørgsmålet om EU’s ratifikation af den-

ne, har også været drøftet på miljørådsmødet den 20. juni 2016. Her vedtog med-

Side 8/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

lemsstaterne en erklæring, som understreger, at EU og medlemsstaterne bør ratifi-

cere Parisaftalen hurtigst muligt.

3. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som er

sat på dagsordenen for det ekstraordinære miljørådsmøde den 30. september 2016

til vedtagelse.

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge EU’s forhandlingsposition til

COP22 og signalere EU’s visioner og prioriteter for opfølgningen på Parisaftalen.

EU’s position om klimafinansiering vil blive fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans

(ECOFIN) den 11. oktober 2016.

Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i følgende underafsnit:

Parisaftalen

Det første afsnit betoner vigtigheden af, at man har vedtaget den første globale,

juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen, og dens målsætninger. Dernæst under-

streges EU’s tilslutning til at implementere alle dele af den balancerede pakke fra

Paris. Endvidere understreges behovet for, at EU og dets medlemsstater ratificerer

Parisaftalen hurtigst muligt og tids nok til at blive part til aftalen ved dens ikrafttræ-

delse.

EU’s implementering og støtte

Det bekræftes, at EU vil gennemføre ambitiøse klimatiltag med henblik på at im-

plementere sit 2030-reduktionsmål til Parisaftalen. Kommissionens forslag til den

implementerende lovgivning for EU’s 2030-ramme hilses velkommen. Endvidere

understreges vigtigheden af langsigtede udviklingsstrategier for lavemission. Med

henblik på at informere om de langsigtede udviklingsstrategier for lavemission hil-

ses det også velkommen, at Kommissionen vil udarbejde en analyse af de økono-

miske, sociale og miljømæssige konsekvenser af at reducere drivhusgasudlednin-

gerne til et niveau, som er i overensstemmelse med at nå Parisaftalens langsigtede

temperaturmål.

Konklusionsudkastet opfordrer også alle lande til at begynde arbejdet med at im-

plementere deres reduktionsbidrag og/eller tilpasningsplaner, og det understreges,

at EU og medlemsstaterne fortsat vil støtte partnerlande i at udvikle og implemente-

re ambitiøse klimapolitikker. Samtidigt refereres til EU’s kommende rådskonklusio-

ner om klimafinansiering, der ventes vedtaget i Rådet for Økonomi og Finans

(ECOFIN) til oktober. I teksten hilses ’INDC Partnership Initiative’ også velkommen.

Den internationale proces fremadrettet

Udkastet understreger målsætningen om, at parterne skal søge at opnå, at de glo-

bale udledninger topper hurtigst muligt og derefter reduceres hurtigt med henblik på

i anden halvdel af dette århundrede at opnå en balance, hvor der ikke udledes flere

drivhusgasser, end der optages i skove, have mm. Endvidere erindres om EU’s

langsigtede målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95

Side 9/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

pct. i 2050 i forhold til 1990. Det hilses også velkommen, at FN’s Klimapanel

(IPCC) har besluttet i 2018 at fremlægge en specialrapport om implikationerne af

en global temperaturstigning på 1,5 °C.

Dernæst fremhæves, at den første runde af reduktionsbidrag (NDC’er) indmeldt til

Parisaftalen ikke vil være tilstrækkelige til at nå aftalens langsigtede temperaturmål.

I den kontekst understreges vigtigheden af Parisaftalens ambitionsmekanisme, og

alle parter opfordres til at designe et globalt ’stocktake’, som vil være drivkraft for

øgede klimaambitioner hos parterne. Endvidere fremhæves vigtigheden af den

’faciliterende dialog’, der skal finde sted i 2018. Endelig understreges, at EU og

medlemsstaterne skal øge samarbejdet med partnerlande i overensstemmelse

med EU’s ’Climate Diplomacy Action Plan’ fra 2016.

Målsætninger for Marrakesh

Der støttes op om det marokkanske COP-formandskabs initiativer frem mod og

under COP22. Endvidere understreges det, at COP22 vil have fokus på handling

og implementering og bør vise fortsat globalt engagement fsva. klimaindsatsen,

herunder ved at levere fremskridt på alle dele af arbejdsprogrammet for implemen-

teringen af Parisaftalen og forberedelsen af dens ikrafttrædelse.

Dernæst fremhæves behovet for en hurtig afslutning af reviewet af ’Warsaw Inter-

national Mechanism for Loss and Damage’ og ’Adaptation Committee’ på COP22

samt behovet for at nå til enighed om mandatet for ’Paris Committee on Capacity

Building’. Endvidere noteres med påskønnelse fremskridtene i det multilaterale

arbejde med gennemsigtighed af landenes klimaindsats. EU ser frem til at fortsætte

dette arbejde, som også bør informere udviklingen af det nye regelsæt under Pa-

risaftalen.

Øget handling før 2020 og den globale ’Action Agenda’

Det understreges i rådskonklusionsudkastet, at alle parter bør øge indsatsen før

2020. Processen med at identificere reduktionspotentialer og muligheder for at

styrke klimatilpasningsindsatsen hilses velkommen. Dernæst understreges vigtig-

heden af multilateralt samarbejde, bl.a. gennem ’Global Climate Action Agenda’,

herunder handling fra subnationale myndigheder, byer og virksomheder. Endvidere

understreges behovet for at sikre kontinuerlig politisk opmærksomhed omkring

reduktions- og tilpasningspotentialer ved at sikre en kobling mellem tekniske ek-

spertmøder om konkrete klimaløsninger og regelmæssige højniveau-events. Lige-

ledes understreges behovet for at indsnævre fokus for de tekniske ekspertmøder

og sikre en klar kobling med konkrete initiativer fra ’Global Climate Action Agenda’.

Det fremhæves, at man ser frem til COP22’s højniveau-event om at styrke imple-

menteringen af konkrete politikker og tiltag.

Endvidere anerkendes, at teknologioverførsel, finansiering og kapacitetsopbygning,

særligt for de mindst udviklede og særligt udsatte lande, bør bidrage til øget hand-

ling før 2020. Man ser frem til den faciliterende dialog ved COP22, som skal vurde-

re fremskridt og muligheder for mobiliseringen af støtte og forbedrede rammevilkår

for klimafinansiering.

Side 10/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Andre processer

I udkastet indgår desuden tekst om Montreal-protokollen, FN’s luftfartsorganisaiton

(ICAO) og FN’s søfartsorganisation (IMO).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

som er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt medlemsstaterne om temaer og indhold i for-

mandskabets udkast, og der forventes derfor enighed om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af rådskonklusionerne samt linjen i for-

mandskabets udkast hertil. Regeringen bakker op om og arbejder for at sikre en

ambitiøs global implementering af Parisaftalen. Regeringen lægger vægt på, at

EU’s klimamål omsættes til handling og resultater og støtter derfor op om, at EU

hurtigst muligt får vedtaget den konkrete lovgivning for implementering af EU’s

reduktionsindsats frem mod 2030. Regeringen mener også, at EU og medlemssta-

terne bør ratificere Parisaftalen hurtigst muligt. Regeringen vil derfor fremsætte

beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen den 5. oktober 2016.

Side 11/12

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 400: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (miljø) den 30. september 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Regeringen lægger også vægt på, at EU skal understøtte implementering af Paris-

aftalen i udviklingslandene samt arbejde for at styrke sine alliancer med progressi-

ve i- og ulande med henblik på at sikre en ambitiøs global implementering af Paris-

aftalen. Fra dansk side er der bl.a. fokus på at forbedre rammevilkårene for klimafi-

nansiering fra private aktører og på at understøtte vækstøkonomiernes omstilling til

lavemission gennem kapacitetsopbyggende bilaterale myndighedssamarbejder.

I forbindelse med færdigforhandling af Parisaftalen lægger regeringen vægt på, at

der vedtages ambitiøse retningslinjer for Parisaftalens ambitionsmekanisme, som

skal sikre, at den globale klimaindsats øges over tid. Konkret ønsker regeringen, at

det globale

’stocktake’,

der skal finde sted hvert femte år, også bliver fremadskuen-

de og sikrer et fokus på konkrete omkostningseffektive klimaløsninger. Regeringen

har arbejdet for, at teksten i rådskonklusionerne styrkes i denne retning.

Regeringen har også fokus på at øge den globale klimaindsats før 2020. Regerin-

gen støtter, at UNFCCC benyttes som et forum for at drøfte konkrete løsninger

inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet. Fokuserede tekniske ek-

spertmøder skal spille ind til årlige højniveaumøder under COP’en, hvor ministre og

virksomhedsledere m.fl. drøfter sådanne konkrete løsninger. Højniveaumøderne

skal bygge ovenpå det handlingsorienterede spor,

’Global Climate Action Agenda’.

Fra dansk side har man været medvirkende til at styrke teksten i udkastet til råds-

konklusionerne herom.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 12/12