Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 399
Offentligt
1666236_0001.png
Til Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalget
Grønholt 20.09.2016
Med henvisning til de store udfordringer på afgiftsområdet, som allerede hæmmer den
grønne omstilling i varmeforsyningssektoren fremsender undertegnede et forslag som
kunne forenkle den fremtidige afgiftsstruktur til gavn for en fleksibel og overskuelig
grøn omstilling med ensartede rammebetingelser for alle aktører.
Med venlig hilsen
Stig Niemi Sørensen
Civilingeniør
Grønholtvangen 7
3480 Fredensborg
Telefon 22757414
E-mail
[email protected]
Stig Niemi Sørensen 20.09.2016
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 399: Henvendelse af 20/9-16 fra Stig Niemi Sørensen, Fredensborg, om forslag til omlægning af energiafgifter som følge af den grønne omstilling
Forslag til enkel omlægning af energiafgifter
som følge af den grønne omstilling.
Den nugældende afgiftsstruktur er ikke indrettet til omstillingen til grøn
varmeforsyning og må omlægges.
I dag opkræves afgifter for ”sort” energi, herunder olie, kul, naturgas og affald,
hvorimod der ikke opkræves afgifter for ”grøn” energi herunder sol, biomasse og
biogas.
Omstillingen til grøn varmeforsyning er noget fodslæbende sat i gang og skal ifølge
Folketingets målsætning være overstået senest i 2050.
Da varmeforsyningen i fremtiden skal baseres på grøn energi, vil der tilgå Statskassen
færre og færre afgiftskroner jo længere vi når frem mod 2050, da grøn energi jo er
afgiftsfritaget. De færre midler i Statskassen må altså løbende dækkes ind af
skatteyderne og herunder også af de skatteydere, som ikke har opnået fordel af de
grønne og afgiftsfrie energikilder.
Læg dertil, at varme i fremtiden vil kunne produceres ved et lavere forbrug af
primærenergi fx med varmepumper, hvilket yderligere reducerer afgiftsprovenuet.
I sin yderste konsekvens kommer der i 2050 intet provenu i Statskassen fra
varmeforbrugerne, da al varme på det tidspunkt produceres af ”grøn” energi. Dette
bliver dog næppe tilfældet.
Altså må der ske en omlægning af energiafgifterne, da det er utænkeligt, at Staten
ikke ønsker et provenu fra varmeforbrugerne i Danmark.
Fastholdes den nugældende filosofi mht. opkrævning af afgifter for brændsler ved
tilgangen til de varmeproducerende enheder, må der på et eller andet tidspunkt ske
det barokke, at der må opkræves afgifter af ”grøn” energi. Dette bliver dog næppe
tilfældet, idet det vil være et rigtig dårligt politisk signal, og det vil bremse den grønne
omstilling og skabe stor forvirring om rammebetingelserne for varmesektoren.
Det bliver derfor nødvendigt at bryde med den hidtidige filosofi for opkrævning af
afgifter af brændsler til varmeforsyning, således at ovennævnte dilemmaer undgås.
En simpel løsning er at opkræve varmeafgift og moms til staten i produktions- eller
forbrugsleddet, således at alle varmeproducenter eller -forbrugere betaler den samme
enhedsafgift for den varme, der forbruges uanset hvordan varmen produceres.
Fjernvarmeselskaberne og andre kollektive varmeforsyningsselskaber har allerede det
administrative system til at opkræve en varmeafgift efter aktuelt forbrug, og det ville
Stig Niemi Sørensen 20.09.2016
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 399: Henvendelse af 20/9-16 fra Stig Niemi Sørensen, Fredensborg, om forslag til omlægning af energiafgifter som følge af den grønne omstilling
derfor ikke betyde væsentlige ændringer i opgørelsen for afregningen til den enkelte
forbruger.
Opkræves afgiften i produktions- eller forbrugsledet opnås flere fordele, herunder:
-alle varmeforbrugere betaler samme afgift for forbrugt varme
-alle nugældende energiafgifter på brændselssiden bortset fra EU-bestemte afgifter
kan bortfalde
-grøn energi kan undgå at blive afgiftsbelagt
-afgiftssatsen for varmeforbrug kan løbende justeres over Finansloven, således at
afgiftsprovenuet sikres.
-den grønne omstilling bremses ikke
-løbende justering af lovgivning og afgiftsstruktur undgås
-rammebetingelserne for varmesektoren bliver overskuelige
-frit valg indenfor de grønne teknologier bliver mulig
-industriens kølevarme kan genbruges i fuldt omfang
-forenkling af skatter og afgifter
-administrative lettelser hos skattemyndighederne og varmeproducenterne
Afgiftsbelastningen bliver samtidig ensartet og retfærdig for alle varmeforbrugere og
ikke skævvredet af et voksende indirekte statstilskud til varmesektoren ved
anvendelse af afgiftsfrie varmekilder. De besværlige og vanskeligt forståelige
afgiftsregler for udnyttelsen af kølevarmen fra fx industrien til fjernvarmeproduktion
kunne samtidigt bortfalde, da provenuet til Statskassen er sikret ad anden vej.
Det bliver samtidigt meget enkelt for Finansministeriet at styre det samlede
afgiftsprovenu til Statskassen, idet afgiftssatsen løbende kunne reguleres i takt med
det ønskede provenu.
Med en simpel afgiftsstruktur flyttet til produktions- eller forbrugsleddet og dermed let
forståelige rammebetingelser for varmeproducenterne, bliver det meget enklere for
sektoren at træffe robuste og fremtidssikre beslutninger for den grønne omstilling,
idet det selvskabsøkonomisk bliver enkelt at sammenligne de forskellig tekniske
løsningsmetoder uden at skulle være hæmmet af usikkerheden om kommende
ændringer i energiafgifterne.
Tilbage bliver de ca. 180.000 boliger i Danmark som ikke vil blive kollektivt
varmeforsynet i fremtiden. Her kan ligge en udfordring i at få disse boliger ind under
en fælles varmeafgift, men der burde kunne findes en brugbar, enkel løsning.
Stig Niemi Sørensen 20.09.2016