Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 385
Offentligt
1659767_0001.png
Pressemeddelelse
den 30. august 2016
Sort finanslovsforslag og 2025-plan
Regeringens finanslovsforslag skærer ned på en række grønne områder og er som støvsuget for grønne
ambitioner. Til gengæld opprioriteres motorveje. Heller ikke 2025-planen indeholder grønne ambitioner
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd har ledt forgæves efter tiltag i Regeringens finanslovsforslag og
2025-planen, som styrker den grønne omstilling. Ingen steder afspejles, at verden står i en akut klimakrise,
eller at klimatopmødet i Paris viste en vej fremad, som nu venter på landenes konkrete opfølgning. Endsige,
at Danmark står med nogle styrkepositioner i form af grønne teknologier, som kan veksles til nye job i takt
med gennemførelse af grøn omstilling både i ind- og udland.
”Finanslovsforslag
og 2025-plan forsømmer den grønne omstilling. Dermed svigter regeringen også de store
dele af dansk erhvervsliv, som netop har satset på den grønne omstilling”,
siger sekretariatsleder i Det
Økologiske Råd, Christian Ege.
Regeringen holder fast i at ville afskaffe PSO-afgiften, som bl.a. finansierer udbygningen med vedvarende
energi. Man vil til gengæld skære ned på den grønne omstilling, bl.a. ved at aflyse udbuddet af de kystnære
vindmøller. Samtidig vil man fjerne den ”grønne check”, som blev indført som en kompensation, da man
øgede energiafgifterne i 1990’erne. Det var en social kompensation, hvor man gav mest til børnefamilier og
lavindkomstfamilier. En familie med to børn, hvor begge voksne hver tjener under 222.000 kr, får i dag 2.900
kr/år, mens et par med høj indkomst og uden børn får 1.900 kr/år.
”Fjernelse
af den grønne check er endnu mere asocialt end hvis man havde hævet bundskatten, som var
regeringens første forslag”,
siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege
Regeringen sænker også ambitionerne på energibesparelser. Indsatsen - både sparemål og penge der må
bruges – reduceres med godt 17%. Desuden skæres bevillingerne til energiforskning og -udvikling voldsomt
de kommende år.
”I
2012 under det danske EU-formandskab dannede den danske energispareindsats model for en ny fælles
EU-ordning. Det er torskedumt så at forringe den danske ordning her 4 år efter”,
siger Christian Ege.
Både stop for kystmøllerne og sænkning af spareindsatsen er klare brud på energiforliget fra 2012. ”Det
er et
signal til erhvervene om, at man ikke kan regne med brede politiske aftaler på energiområdet. Det truer med
at forringe investeringslysten”,
siger Christian Ege.
Regeringen vil investere i en omfattende udvidelse af den østjyske motorvej E 45 samt forberede en dyr
havnetunnel i København - samtidig med at den konstant skaber usikkerhed om forbedring af
jernbanedriften ved at underminere forliget om Togfonden. Desuden skæres ned på BaneDanmarks budget,
og dermed på vedligehold af skinner og signalanlæg, allerede fra 2017. Sådanne nedskæringer kan måske
være berettigede fra omkring 2021, når den igangværende renovering af skinnnenet og signalanlæg er
afsluttet. Men absolut ikke fra 2017 – her vil det blot øge problemerne med togforsinkelser.
”Vi
har ikke brug for flere og udvidede motorveje. De skaber blot mere biltrafik. I stedet burde man arbejde
på at realisere anbefalingerne fra Trængselskommissionen – så man fik flere til at cykle og køre kollektivt og
dermed skaffede plads på vejene til de som faktisk er nødt til at bruge bil”,
siger sekretariatsleder i Det
Økologiske Råd, Christian Ege.
Mere information:
sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, telefon 33 18 19 33 / 28 58 06 98
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 385: Pressemeddelelse af 30/8-16 om grønne aspekter i regeringens finanslovsforslag fra Det Økologiske Råd
1659767_0002.png
Uddybning
PSO:
PSO er et tillæg til elprisen, som bruges til at finansiere bl.a. udbygning med vedvarende energi. PSO’en
har den store fordel, at den kun stiger, når elprisen falder. Og den stiger med 1 øre, når elprisen falder med 2
øre, hvorfor brugerne oplever et samlet fald i elprisen. EU har underkendt den nuværende udformning af
PSO’en. Men vi må gerne beholde PSO’en, blot vi giver adgang til at udenlandske elleverandører også kan få
adgang til en del af PSO-midlerne, svarende til deres andel i den danske elforsyning. Danmark og Tyskland
kan lave en gensidig åbning af deres PSO, hvilket ikke vil være til ulempe for Danmark, da danske
leverandører så også får adgang til tyske PSO-midler. Men regeringen har ignoreret denne mulighed, fordi de
af andre grunde ønsker at afskaffe PSO og skære nede på den grønne omstilling.
Grøn check:
Fra skats hjemmeside:
”Den grønne check er ikke en egentlig check, men et beløb, der automatisk bliver regnet med på din
forskudsopgørelse. Beløbet afhænger af din indkomst og af hvor mange børn, du har.
Årligt beløb, hvis du er fyldt 18 år: 950 kr. i 2016 (955 kr. i 2015).
Årligt beløb for hvert barn, dog højst for to børn: 220 kr. i 2016 (220 kr. i 2015).
280 kr.: Beløb du får ekstra om året, hvis du tjener mindre end 222.000 kr. i 2016 (219.000 kr. i 2015)”.
Afskaffelse af den grønne check vil ramme lavindkomst- og børnefamilier hårdest. Samtidig har lejerne som
gennemsnit langt lavere elforbrug end husejerne. Dvs. at lejerne sparer langt mindre på elregningen ved at
PSO afskaffes – samtidig med at de rammes mindst ligeså hårdt som husejerne ved afskaffelse af den grønne
check.
Den grønne check foreslås endda afskaffet endda allerede fra 2017, mens PSO’er aftrappes langsomt. Den
reduceres kun med godt 10% i 2017. Dvs. lavindkomstfamilier med børn mister 2.900 kr, mens de kun sparer
et forsvindende beløb på elregningen.
Kystmøller:
Udbudsperioden for de kystnære vindmøller udløber allerede d. 1.9.2016. Der er virksomheder,
som har brugt millioner af kroner på at forberede bud, i tillid til at man kunne regne med et bredt forlig i
Danmark. De kystnære møller er betydeligt billigere and havmøller. Regeringen har da heller ikke foreslået at
erstatte dem med andre møller, men blot at udskyde den grønne omstilling. Den har foreslået en ekstra
havmøllepark fra 2025 – men denne skulle formentlig alligevel være opført til den tid for at fortsætte takten
i at erstatte den fossilt baserede elproduktion.
Energiselskabernes energispareindsats:
Regeringen vil reducere energiselskabernes spareforpligtelse fra 12,2 til ca. 10,1 PJ årligt. Det vil indebære
en reduktion af nettarifferne, som opkræves hos elforbrugerne, med gennemsnitligt årligt 260 mio. kr. og
dermed i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2016-2020.
Energiforskning og udvikling:
Under Paris-topmødet i december 2015 tilsluttede klimaminister Lars Chr.
Lilleholt sig et mål om at fordoble midlerne til energiforskning i 2020. Han sagde direkte, at regeringen ville
øremærke 560 mio. kr inden for clean energy, ”ved hovedsagelig at styrke EUDP-programmet”. Og nu
afsætter regeringen i stedet 54,7 mio. kr i 2020.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 385: Pressemeddelelse af 30/8-16 om grønne aspekter i regeringens finanslovsforslag fra Det Økologiske Råd
1659767_0003.png
Motorveje:
Regeringen vil udvide motorvej E 45 i Østjylland samt afsætte midler til projektering af en
havnetunnel i København til omkring 40 mia. kr. Begge dele kunne gøre overflødige, hvis man ville satse på
at gøre det mindre attraktivt at køre bil og mere attraktivt at cykle og bruge kollektiv transport. Der ligger
bl.a. en række anbefalinger hertil i rapporten fra den daværende regerings Trængselskommission, som
udkom i 2013. Disse anbefalinger har siden blot samlet støv.