EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 382
Offentligt

Briefing om EU’s

klimapolitik

25. august 2016

Energistyrelsen

26. august 2016

Side 1

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Dagsorden:

1 - EU’s klimapolitik – baggrund og

proces for videre forhandlinger

2 - Kvotehandel (ETS)

3 - Byrdefordeling (non-ETS)

4 - Jord og skov (LULUCF)

26. august 2016

Side 2

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Del 1 : EU’s klimapolitik –

baggrund og proces for

videre forhandlinger

Ved Søren Jacobsen

Kontorchef, Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

26. august 2016

Side 3

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

EU’s 2020-klimamål

EU’s 2020-mål

– 20 pct. reduktion i drivhusgasudledninger ift. 1990

• 21 pct. reduktion ift. 2005 i kvotehandelssystemet

• 10 pct. reduktion ift. 2005 i de ikke-kvotebelagte

sektorer

Danmarks EU-mål i 2020:

– 20 pct. drivhusgasreduktion i ikke-kvotesektoren ift.

2005

– Intet særskilt mål for kvotesektoren.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Det Europæiske Råds konklusioner

fra oktober 2014 – ”2030-rammen”

Mindst 40% drivhusgasreduktion i

2030 ift. 1990

ETS

Kvotehandelssystemet

Ca. 45% af EU’s

udledning

43% reduktion ift. 2005

-El- og varme

-Store industrianlæg

-Olie/gas produktion

-Luftfart

-m.m.

Non-ETS

Ikke-kvotebelagte sektorer

Ca. 55% af EU’s

udledning

30% reduktion ift. 2005

-Transport

-Landbrug

-Husholdninger

-Erhverv

-Små energianlæg

-Affald

-m.m.

LULUCF

Jord og skov optager i EU

netto CO

fra atmosfæren

Skal fra 2021 inkluderes i

EU’s klimaregulering

-Landbrugsjord

-Græsarealer

-Skovrejsning

-Skovforvaltning

-m.m.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

ETS og non-ETS

EU’s kvotesystem (ETS)

•

Store virksomheder:

Elproduktion, industri, off-

shore, luftfart, fjernvarme

Ikke-kvotesektoren (non-ETS)

•

Små udledere i transport,

landbrug, individuel

opvarmning,

affaldsdeponering, F-gasser

Nationale reduktionsmål på

basis af BNP pr. indbygger

National indsats understøttet af

fælles EU-reguleringer.

•

Markedsbaseret indsats med

et fælles EU-kvoteloft. Ingen

nationale reduktionsmål.

Virksomheder i EU behandles

ens på tværs af landegrænser.

•

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Hvorfor opdelingen i ETS og non-ETS?

Kvotesektoren

•

Aktører magter at håndtere

kvoter

Let at opgøre udledninger

Konkurrenceudsatte i og

udenfor EU (minus fjernvarme)

– kræver lige spillebane

Ikke-kvote belagte sektorer

•

Aktører magter ikke at

håndtere kvoter

Svært at måle udledninger

Ikke-konkurrenceudsat -

(undtagen landbrug)

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

EU-lovforslag til udmøntning af 2030-målet

Revision af kvotehandelsdirektivet

(ETS). Offentliggjort sommer 2015.

Forordning om en ny

byrdefordelingsaftale for reduktion af

EU’s ikke-kvotebelagte udledning (non-

ETS). Offentliggjort sommer 2016.

Forordning om inkludering af jord og

skov (LULUCF) i EU’s klimaregulering.

Offentliggjort sommer 2016.

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

26. august 2016

Side 8

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Videre forhandlinger

- almindelig lovgivningsprocedure i EU

Rådet

Europa-Parlamentet

Forhandlinger

internt i Rådet

og i EP

Forhandlinger

mellem Rådet

og EP

Rådet

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Evt. udstikke

retning for

forhandlingerne

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Del 2: Kvotehandels-

systemet

Ved Jacob Møller

Kontorchef, Energistyrelsen

ETS

Ca. 45% af EU’s

udledning

43% reduktion ift. 2005

i 2030

-El- og varme

-Store industrianlæg

-Olie/gas produktion

-Luftfart

-m.m.

26. august 2016

Side 10

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Danmarks udledninger inden

for kvotehandelssystemet

• I alt 316

kvoteomfattede

anlæg i Danmark

• 236 er anlæg til

produktion af el

og/eller varme

• 82 er

industrianlæg

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

Olieraffinering

Olie-

gasudvinding

Øvrig industri

Cement

10%

26. august 2016

fjernvarme

68%

OBS RET:

vel al el- og

El- og

varme?

Side 11

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Hvordan fungerer

kvotehandelssystemet?

• En CO

-kvote er et bevis for retten til at udlede 1 ton

• Kvotemængden fastsættes politisk og reduceres årligt

med henblik på at nå EU´s klimamål.

• Virksomheder underlagt kvotehandelssystemet skal

"betale" for CO

-udledning årligt enten med kvoter eller

med klimakreditter fra konkrete reduktionsprojekter i

tredjelande (frem til 2020).

• Kvoter udstedes ved salg på auktion eller ved tildeling af

gratiskvoter til konkurrenceudsatte virksomheder.

• Kvoter kan handles frit – herved fastsættes en pris på

kvoterne efter udbud og efterspørgsel.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Formål med kvotesystemet

•

Klima:

At sætte et samlet loft for udledningen i EU for at indfri

EU’s klimamål.

•

Grøn omstilling:

At sætte en pris på udledning af CO

der

skaber incitament til en markedsbaseret, omkostningseffektiv

grøn omstilling på tværs af EU i de lande og sektorer, hvor det

bedst kan betale sig.

•

Lige konkurrencevilkår:

At skabe en lige spillebane for EU’s

virksomheder gennem fælleseuropæisk regulering frem for

nationale mål.

•

Undgå udflytning:

At modvirke udflytning af industriproduktion

ud af EU som følge af kvotehandelssystemet (CO

-lækage)

gennem tildeling af gratis kvoter til udsatte virksomheder

•

Provenu:

At sikre provenu gennem salg af kvoter til

medlemsstaternes statskasser samt innovation og modernisering

af energisektoren i særligt de mindre velstående lande.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Kommissionens forslag til revision

af kvotehandelsdirektivet 2021-2030

•

Mængden af kvoter reduceres

med henblik på at nå en

reduktion på 43 pct. i 2030 ift. 2005.

• Kvotemængden reduceres 2,2 pct. årligt fra 2021 mod 1,74%

årligt i perioden 2013-2020.

2800

Mio. kvoter/kreditter & mio. t. CO2 (årligt)

2600

2400

2200

2000

1800

1600

1400

1200

26. august 2016

Historisk ETS udledning

Fremskrivning ETS udledning

ETS kvotetildeling plus

klimakreditter

ETS kvotetildeling, KOM

forslag

Fremskrivning

Mål: 43 pct.

Side

2005

reduktion ift.

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Note: Baseret på medlemslandenes

drivhusgasindberetninger til EU’s

miljøagentur. Udledningsretten i form af

ETS kvoter er i perioden 2021-30 fastsat i

overensstemmelse med Kommissionens

forslag til revision af kvotehandelsdirektivet.

En stor del af kvoteoverskuddet overføres til

EU’s markedsstabiliserende kvotereserve.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Lav kvotepris

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Fordeling af ETS-kvoter 2021-2030

Samlet kvotemængde

15, 5 mia. kvoter

Auktionskvoter

57 %

ca. 8,8 mia. kvoter

Moderniseringsfonden

2 % af den samlede

kvotemængde

Ca. 300 mio. kvoter

Innovationsfond

Ca. 3 %

400 mio. kvoter

Gratistildeling

Ca. 40 %

Ca. 6,3 mia. kvoter

100 % sektorer

Risiko for CO

-lækage

30 % sektorer

Ikke risiko for CO

-lækage

10 % omfordeling til lav-BNP

BNP

Ca. 800 mio. kvoter

Fordeling blandt alle MS

Ca. 49,5 %

Ca. 7,6 mia. kvoter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Forslag til revideret gratiskvotetildeling

•

Tildeling af gratiskvoter fortsættes

for at undgå CO

lækage. Ca. 40 pct. af samlet kvotemængde. Tilpasses

løbende efter produktionsniveauet og teknologiske fremskridt

for at minimere overallokering.

•

Gratiskvoter fokuseres på færre sektorer.

Ca. 50 sektorer

kategoriseres som værende lækageudsatte og får 100 pct.

gratiskvoter ift. teknologi-benchmarks samt opdateret

produktionsomfang.

• Kommissionen vurderer, at ca. 94 pct. (i modsætning til 97

pct. i dag) af industriens udledninger fortsat vil være omfattet

af 100 pct. gratiskvotetildeling. ift. teknologi-benchmarks samt

opdateret produktionsomfang.

• Øvrige ikke-lækageudsatte sektorer får 30 pct. gratiskvoter ift.

teknologi-benchmarks samt opdateret produktionsomfang.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Forhandlingssituationen ETS-direktivet

• Forhandlet i EU siden efteråret 2015.

• Folketinget senest informeret ved samlenotat i juni 2016.

• I Rådet ventes medlemslandene at være delte ift. mængden

af kvoter, der afsættes til gratistildeling, udformningen af de

harmoniserede regler for gratistildeling samt

finansieringsmekanismer.

• Regeringen er positiv overfor den overordnede balance i

Kommissionens forslag, der vurderes at være i

overensstemmelse med DER-konklusionerne fra 2014.

Regeringen foretrækker i udgangspunktet Kommissionens

forslag til tildeling af gratiskvoter fremfor såkaldt

”differentieret” kvotetildeling.

• Det slovakiske formandsskab forventer at gå efter en generel

indstilling på miljørådsmødet i december 2016.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Del 3: De

ikke-kvotebelagte

sektorer

Ved Kristoffer Böttzauw

Vicedirektør, Energistyrelsen

Non-ETS

Ca. 55% af EU’s

udledning

30% reduktion ift. 2005 i

2030

-Transport

-Landbrug

-Husholdninger

-Erhverv

-Små energianlæg

-Affald

-m.m.

26. august 2016

Side 19

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Danmarks udledninger i de ikke-

kvotebelagte sektorer

• Transport

• Landbrug

• Bygninger (primært olie – og

gasfyr.

• F-gasser

• Affald og spildevand mv.

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

26. august 2016

Side 20

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Det Europæiske Råds

Konklusioner fra 2014

•

Udledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer skal

reduceres med 30 pct. ift. 2005

• Metoden til at fastsætte reduktionsmål og

elementerne i den nuværende

byrdefordelingsaftale fortsættes frem til 2030

• Medlemslandenes mål i intervallet 0 til -40 pct.

baseret på BNP pr. indbygger

• Velstående landes BNP-mål justeres for

omkostningseffektivitet

• Fleksibilitet – køb og salg af udledningsrettigheder

- brug af ETS kvoter

Jord og skov (LULUCF) skal inkluderes

26. august 2016

Side 21

Energistyrelsen

•

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Hensyn i EU-Kommissionens

forslag

Fairness

Miljømæssig

integritet

Omkostnings-

effektivitet

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

26. august 2016

Side 22

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

-40%

10%

20%

-30%

-20%

-10%

Medlemslandenes 2020- og foreslåede 2030-mål:

Høj-BNP lande får de højeste reduktionsmål

2020-mål

2030-mål

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Østrig

Holland

Belgien

Italien

Irland

EU-28

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Kroatien

Ungarn

Polen

Letland

Rumænien

Bulgarien

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Høj-BNP-landenes foreslåede 2030 reduktionsmål er

justeret ift. omkostningseffektive reduktionspotentialer

BNP-mål i 2030

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Holland

Østrig

Belgien

Irland

-61%

-42%

-39%

-37%

-36%

-39%

-38%

-39%

Justeret og endeligt

mål i 2030

-40%

-39%

-38%

-37%

-36%

-35%

-30%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Muligheder for at indfri reduktionsmålet

Nuværende muligheder fortsættes:

• Reduktion af indenlandske udledninger.

• Køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande (ubegrænset).

• Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre EU-lande (Kommissionen har dog

ikke effektueret denne mekanisme ved lovforslag).

• Overførsel af tidlig indsats over de årlige reduktionsmål til senere år i

forpligtelsesperioden (ubegrænset)

• ”Lån” af egne udledningsrettigheder fra senere år i forpligtelsesperioden

(begrænset)

Brug af klimakreditter fra tredjelande udgår

Nye fleksibilitetsmekanismer tilføjet:

• Brug af kvoter fra EU´s kvotesystem (i begrænset omfang fra 2021).

• Brug af LULUCF-kreditter (i begrænset omfang fra 2021).

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

-40%

10%

-36%

-37%

-33%

-36%

-38%

-36%

-37%

-33%

-34%

-33%

-30%

-20%

-10%

Reduktionsmål og adgang til nye fleksibilitetsmekanismer

Reduktion udover fleksibilitet

LULUCF

ETS

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Holland

Østrig

Belgien

Italien

Irland

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Polen

Kroatien

Ungarn

Letland

Rumænien

Bulgarien

-20%

-25%

-23%

-17%

-16%

-15%

-14%

-11%

-12%

-4%

-6%

-7%

-2%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Ny fleksibilitet: Brug af ETS-kvoter

• Brug af ETS-kvoter til at indfri målet for de

ikke-kvotebelagte sektorer.

• Tages fra medlemsstaternes egne

auktioneringskvoter.

• Op til i alt 100 mio. ETS-kvoter fordelt på ni

medlemsstater.

• Danmark forventes at kunne anvende ca. 7-

8 mio. ETS-kvoter.

26. august 2016

Side 27

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Ny fleksibilitet: Brug af

LULUCF-kreditter

• Modregning af op til i alt 280 mio. LULUCF-

kreditter for at tage hensyn til landbrugets

lavere reduktionspotentiale.

• Adgang til modregning fastlagt ud fra

landbrugets andel af udledningerne i de ikke-

kvotebelagte sektorer

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

26. august 2016

Side 28

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Del 4: Jord og skov (LULUCF)

LULUCF

Jord og skov optager i

EU netto CO

fra

atmosfæren

skal inkluderes i EU’s

klimaregulering

Optag og udledninger fra:

-Landbrugsjord

-Græsarealer

-Skovrejsning/rydning

-Skovforvaltning

-m.m.

26. august 2016

Side 29

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Optag og udledninger i jord og skov (LULUCF)

•

LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry)

EU’s skove og jorde indeholder en stor CO2-pulje. Der

optages netto ca. 300 mio. t. CO2 årligt i LULUCF-sektorerne

samlet set i EU.

Teknisk kompliceret at opgøre LULUCF.

Store årlige udsving og opgørelser er svære at kontrollere.

Optag og udledninger i jord og skov har hidtil ikke indgået i

EU’s klimaregulering.

DER 2014: LULUCF skal integreres i EU’s klimaregulering

fra 2021 (men ikke afgjort hvordan)

26. august 2016

Side 30

Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

LULUCF og de ikke-kvotebelagte

sektorer

Ikke-kvotebelagte

sektorer

•

Transport

Affald

Bygninger

F-gasser

Spildevand

Landbrug

• Metan fra dyr og husdyrgødning

• Lattergas fra gødning

• CO

- fra maskiner

LULUCF

• Udledning og optag fra forvaltning

eksisterende skov.

• Udledning og optag fra

omsætningen af organisk stof i

landbrugsjord

græsarealer

• Udledning og optag fra

skovrejsning- og rydning

Modregning af LULUCF-kreditter

fra landbrugsjord, græsarealer og

skovrejsning hvis overskud i

medlemslandet samlede LULUCF-

regnskab

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Kommissionens LULUCF-forslag

•

Separat LULUCF-søjle (selvstændig EU-forordning).

Medlemslandene skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov ikke

forringes (efter nærmere definerede regneregler).

Medlemslandene tildeles begrænset

adgang til at anvende

LULUCF-kreditter fra landbrugsjord, græsarealer og

skovrejsning

til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer,

under forudsætning af en positiv kulstofbalance.

Danmark får tilladelse til at anvende op til 14,6 mio. LULUCF-

kreditter

til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2021-

30.

Danmark får en relativt høj adgang til at anvende LULUCF-

kreditter

ift. de fleste andre medlemslande, idet landbrugets andel

af udledningen er relativt høj i Danmark.

•

26. august 2016

Side 32

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Slides fra teknisk gennemgang om EU's Klimapolitik den 26/8-16

Udledninger og optag fra jord og

skov i Danmark

•

Danmark har nettoudledning af CO

primært fra jorde, bl.a. pga.

dræning af landbrugsjord. Udledningen er faldet siden 1990, og

forventes fortsat at falde i årene fremover.

Danmark genererer LULUCF-kreditter, hvis udledningen fra

landbrugsjordene i perioden 2021-30 er lavere end i 2005-07.

Danmark generer LULUCF-kreditter som følge af optag af CO

arealer med skovrejsning, dog fratrukket skovrydning.

Hvor mange LULUCF-kreditter Danmark vil generere i perioden

2021-30 afhænger af udviklingen i kulstofbalancen efter nærmere

specificerede og komplicerede regler, som skal analyses nærmere.

26. august 2016

Side 33

•