EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammer for 2030

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 379
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

23. august 2016

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlems-

staterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at

opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til

overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af

andre oplysninger vedrørende klimaændringer (KOM(2016)482).

Notatet fremsendes parallelt til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

1. Resumé

Kommissionens forslag sigter mod implementering af Det Europæiske Råds be-

slutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasud-

ledning i 2030 på 30 pct. ift. 2005. De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger

stammer i Danmark primært fra transport og landbrug.

Hvert enkelt medlemsland pålægges nationale drivhusgasreduktionsmål for de

ikke-kvotebelagte udledninger i 2030 indenfor spændet 0 – 40 pct. ift. 2005. Dan-

mark pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 ift. 2005.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer i form

af ubegrænset adgang til at købe andre medlemslandes overskydende udlednings-

rettigheder samt ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter. Herud-

over indføres to nye fleksibilitetsmekanismer i form af hhv. anvendelse af kvoter fra

EU’s kvotehandelssystem samt medregning af såkaldte ”LULUCF-kreditter” fra

forbedret kulstofbalance i jord og skov. Danmark får med forslaget adgang til begge

disse to nye fleksibilitetsmekanismer.

Regeringen er kritisk overfor, at Europa-Kommissionen ikke har sikret tilstrækkeligt

hensyn til Danmarks begrænsede omkostningseffektive potentialer og tidlige ind-

sats gennem en større nedjustering af det danske drivhusgasreduktionsmål, men

ser positivt på de forbedrede muligheder for fleksibilitet.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser

kan vurderes.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/13

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammer for 2030

2. Baggrund

Kommissionens forslag til EU forordning KOM(2016)482 blev fremsat d. 20.juli

2016. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion d. 2. august 2016.

Frem til 2020 er medlemslandene pålagt at reducere den ikke-kvotebelagte driv-

husgasudledning jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF

af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgas-

emissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere

drivhusgasemissionerne frem til 2020. Kommissionen har d. 20. juli 2016 offentlig-

gjort en rapport med en evaluering af virkemåden af beslutning 406/2009/EF.

Med forslaget til forordning COM(2016)482 fremlægger Kommissionen forslag til

medlemsstaternes fortsatte reduktionsforpligtelser i perioden 2021-30.

Baggrunden for forslaget er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober 2014

om, at EU i 2030 skal reducere sin samlede interne drivhusgasudledning med

mindst 40 pct. i forhold til 1990. Herunder skal kvotesektoren (el-producenter, store

industrianlæg, offshore olie- og gasplatforme samt luftfartsoperatører) reducere

udledningen med 43 pct. og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug,

bygninger (primært udledninger fra opvarmning med olie- og gasfyr), F-gasser,

affald og spildevand mv) skal reducere udledningen med 30 pct. Nærværende for-

slag sigter mod implementering af dette mål for ikke-kvotesektoren.

Kommissionens forslag tager desuden udgangspunkt i en række yderligere anvis-

ninger fra Det Europæiske Råds konklusioner, herunder bl.a.:

1. EU’s reduktionsmål skal opnås uden anvendelse af klimakreditter fra tredjelan-

de.

2. Medlemslandenes individuelle nationale reduktionsmål skal ligge indenfor

spændet 0 – 40 pct. i 2030 ift. 2005, primært baseret på medlemslandenes

bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.

3. Reduktionsmålene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger

over EU-gennemsnittet, skal justeres for at afspejle landenes omkostningsef-

fektive reduktionspotentialer på en retfærdig og afbalanceret måde.

4. Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer

(handel med udledningsrettigheder mellem medlemslandene samt medlems-

landenes mulighed for at overføre udledningsrettigheder mellem år i forpligtel-

sesperioden) skal øges.

5. Der vil blive indført ny fleksibilitet for medlemsstater med nationale reduktions-

mål, der ligger betydeligt over både EU gennemsnittet og deres omkostningsef-

Side 2/13

fektive reduktionspotentialer ved en begrænset brug af kvoter fra EU’s kvote-

handelssystem, der skal besluttes inden 2020.

6. Der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i areal-

anvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen d. 20. juli 2016 fremsat forslag om

Integration af udledning og optag af drivhusgas i jord og skov, såkaldt LULUCF

(Land-Use, Land-Use Change and Forestry), i EU´s klimaregulering. Forslaget

lægger bl.a. op til opgørelsesregler samt en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil

tillade medlemslande, der ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en

positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang at modregne

LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen

i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Dette forslag forelægges i et

særskilt grund- og nærhedsnotat.

I sommeren 2015 fremsatte Kommissionen tillige et forslag til revision af Kvotehan-

delsdirektivet, som forhandles i Rådet.

Derudover har Kommissionen d. 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om hhv.

EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissions mobilitet i EU, hvoraf sidstnævnte

forelægges i særskilt grund- og nærhedsnotat. Kommissionen oplyser i disse med-

delelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer på transportområdet.

Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes fremlægge de resterende

initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunionen.

Forslagets retsgrundlag er især Artikel 192(1) i Lissabon Traktaten. Forslaget skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

EU-forordningsforslaget omfatter alle drivhusgasudledninger, der ikke er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem, med undtagelse af international skibsfart samt den

yderst begrænsede andel af luftfartens udledninger, der falder inden for de ikke-

kvotebelagte sektorer. Desuden omfattes udledning og optag af drivhusgas i jord

og skov ikke, idet dette område håndteres i et forslag til en særskilt EU-forordning. I

alt er ca. 55 pct. af EU’s drivhusgasudledning omfattet.

Med henblik på at sikre, at EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning reduceres

med 30 pct. i 2030 ift. 2005 pålægges hvert enkelt medlemsland nationale redukti-

onsmål for 2030. Medlemslandenes individuelle reduktionsmål ligger indenfor det af

Det Europæiske Råd aftalte spænd på 0 – 40 pct. ift. 2005 og er primært baseret

på BNP pr. indbygger. Danmark, som ifølge Eurostat har EU’s næsthøjeste BNP

pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 ift. 2005, jf. kolonne 3 i

tabel 1.

Side 3/13

Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse af forslaget (SWD(2016)

248 final). Kommissionen har opstillet et referencescenarie for EU’s og de enkelte

medlemslandes forventede fremtidige drivhusgasudledning, hvori udledningen

samlet set forventes reduceret med 24 pct. i 2030 ift. 2005. Ifølge Kommissionen er

det derfor nødvendigt at vedtage supplerende politikker og virkemidler, som kan

bidrage til at reducere udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med yderligere 6

procentpoint i 2030 for at indfri målet på 30 pct. reduktion. Kommissionen har des-

uden udviklet forskellige scenarier for, hvordan disse yderligere 6 procentpoint re-

duktion kan fordeles omkostningseffektivt på sektorer og medlemslande. Heraf

udleder Kommissionen estimater for de enkelte medlemslandes omkostningseffek-

tive reduktionspotentialer, der i forslaget anvendes til at fastlægge justeringen af de

nationale reduktionsmål for omkostningseffektivitet for medlemslande med et BNP

pr. indbygger over EU-gennemsnittet.

Kommission har anvendt en beregningsmetode, hvor Danmarks BNP-baserede

reduktionsmål ville have været 42 pct. Kommissionen har efterfølgende på bag-

grund af en vurdering af høj-BNP medlemslandenes omkostningseffektive redukti-

onspotentialer nedjusteret Danmarks reduktionsmål fra 42 pct. til 39 pct. De enkelte

medlemslandes BNP-baserede 2030-reduktionsmål, de justerede (og endeligt fore-

slåede) 2030-reduktionsmål, samt gældende reduktionsmål i 2020 fremgår af tabel

1 nedenfor. Det kan bemærkes, at Det Europæiske Råd har vedtaget, at medlems-

landenes mål skal ligge indenfor intervallet 0 – 40 pct., hvorfor Sverige og Luxem-

bourgs reduktionsmål fastsættes til 40 pct. mens Bulgariens reduktionsmål fastsæt-

tes til 0 pct.

Medlemslandenes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden 2021-30.

Hvert enkelt medlemsland tildeles hvert år i perioden 2021-30 et antal udlednings-

rettigheder svarende til reduktionsmålene. Udledningsrettighederne udgør med-

lemsstaternes ”udledningsloft”. Disse udledningsrettigheder kan anvendes i hele

perioden 2021-30. Medlemsstaterne tillades at anvende op til 5 pct. af næstkom-

mende års udledningsret i året forud for udstedelsen. Overskydende udledningsret-

tigheder fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil 2030.

Startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemslandenes udledning i

2016-18. Dette skyldes, at EU samlet set i 2016-18 ifølge Kommissionens referen-

cefremskrivning forventes at reducere drivhusgasudledningen til et niveau under

2020-målet.

Medlemslandenes tildeling af udledningsrettigheder skal fastlægges efterfølgende i

en implementerende retsakt, når forudsætningerne herfor er til stede. Udlednings-

retten i årene 2021-30 skal beregnes på baggrund af opdaterede estimater for

medlemslandenes ikke-kvotebelagte udledning i 2005, baseret på medlemslande-

nes indberetninger til Kommissionen om emissionskilder, der er omfattet af EU’s

Side 4/13

kvotehandelssystem, idet kvotehandelssystemets dækningsområde har ændret sig

siden 2005. Udledningsretten i 2030 skal fastlægges på baggrund af medlemslan-

denes reduktionsmål i 2030, jf. kolonne 3 i tabel 1, der er fastsat ift. denne revide-

rede 2005-udledning. Hvert enkelt medlemslands udledningsret henover årene

2021-30 skal indfases lineært faldende fra 2020 med udgangspunkt i medlemslan-

denes udledningsniveau i årene 2016-18. Medlemslandenes udledningsret kan

således først fastlægges endeligt, når udledningsniveauet i årene 2016-18 kendes,

og når det reviderede estimat for 2005-udledningen er foretaget.

12 medlemslande, som med den gældende lovgivning for perioden 2013-2020 har

fået tilladelse til at øge drivhusgasudledningen i 2020 ift. 2005, får, tildelt i alt 39

mio. ekstra udledningsrettigheder i år 2021, jf. kolonne 4 i tabel 1. Dette sker for at

kompensere disse medlemslande for, at deres udledning lovligt kan stige frem mod

2020, samtidig med at deres udledningsret i 2021 strammes set ift. deres 2020-

mål, idet der tages udgangspunkt i 2016-18-udledningen, som forventes at være

lavere end deres 2020-mål.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt

at indføre to nye, mens muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande

bortfalder. Medlemslandene kan ved målopfyldelsen således supplere nationale

reduktioner af drivhusgasudledningen med disse fleksibilitetsmekanismer:

Køb af andre medlemslandes udledningsrettigheder

Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe andre medlemslandes over-

skydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmeka-

nisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20.

Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande

Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i

andre medlemslande. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der

indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20, jf. Kvotehandelsdirektivets

artikel 24a, som dog indtil nu ikke har været aktiveret.

Anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem

Ni medlemslande kan vælge at anvende op til samlet set 100 mio. kvoter fra EU's

kvotehandelssystem (ETS) til at opfylde reduktionsforpligtelser i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Medlemslandene skal i 2019 træffe endelig og uigenkaldelig

beslutning om, hvor mange ETS-kvoter, der i alt ønskes anvendt i perioden 2021-

30 til indfrielse af reduktionsmålet i de ikke-kvotebelagte sektorer (op til det for

medlemslandet angivne maksimale nationale loft). Kvoterne fratrækkes medlems-

landenes auktionskvoter i EU, ligeligt fordelt over årene 2021-30. De enkelte med-

lemslandes maksimale årlige adgang (i procent af 2005-udledningen) til denne

fleksibilitetsmekanisme i perioden 2021-30 kan ses i kolonne 5 i tabel 1 nedenfor.

Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemslande vil kunne anvende ca. 97 mio.

Side 5/13

kvoter, heraf ca. 7 mio. i Danmark. Den præcise mængde vil dog kunne ændre sig,

når medlemslandenes reviderede estimerede udledning i 2005 opgøres, ligesom

adgangen kan blive justeret dog således, at medlemslandenes adgang samlet set

ikke overstiger 100 mio. kvoter. Kommission skal vedtage medlemslandenes præ-

cise brug af fleksibilitetsmekanismen i en implementerende retsakt.

Anvendelse af LULUCF-kreditter

Alle medlemslandene kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbed-

ret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter

på EU-niveau i perioden 2021-30, som er fordelt på de enkelte medlemslande ud

fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af

medlemslandenes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Begrundelsen herfor

angives at være, at det kan være udfordrende for medlemslandene at reducere

landbrugets udledning. Fire medlemslande, herunder Danmark, med en landbrugs-

udledningsandel over 25 pct. af ikke-kvoteudledningerne får adgang til at anvende

LULUCF-kreditter svarende til 15 pct. af landbrugsudledningen. 13 medlemslande

med en landbrugsudledningsandel over 15 pct. kan anvende 7,5 pct. 11 medlems-

lande med en andel under 15 pct. kan anvende 3,75 pct.

Medlemslandene kan dog kun anvende deres individuelt tildelte adgang til LU-

LUCF-kreditter, såfremt udledningen ligger over deres tilladte udledningsret. Der-

udover forudsættes det bl.a., at kulstofbalancen i jord og skov i det enkelte med-

lemsland forbedres før medlemslandet kan komme i betragtning til at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse. Opgørelsen af kreditmængder skal ske i overens-

stemmelse med de foreslåede LULUCF-opgørelsesregler, jf. forslag herom fra

Kommissionen beskrevet i et separat grund- og nærhedsnotat. De enkelte med-

lemslandes maksimale adgang til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne

6 i tabellen nedenfor. Indtil videre vil der ikke kunne genereres LULUCF-kreditter

fra forbedret kulstofbalance i kategorien ”skovforvaltning”. Kommissionen kan sene-

re i en delegeret retsakt foreslå at inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesme-

toderne vurderes at være tilstrækkeligt valide. Danmark tillades anvendelse sva-

rende til 4 pct. af 2005-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i hvert år i peri-

oden 2021-30, hvilket ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i peri-

oden 2021-30 samlet set.

Side 6/13

Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes reduktionsmål samt adgang til fleksi-

bilitetsmekanismer.

Kolonne

2020-

redukti-

onsmål

2030-

redukti-

onsmål

baseret

på BNP

Justeret og

endeligt

2030-

reduktions-

mål

Ekstra

udlednings-

ret 2021 i

mio. t

Årlig ETS

fleksibilitet i

perioden 2021-

30 i

% af 2005 (og i

mio. t over hele

perioden)*

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Holland

Østrig

Belgien

Italien

Irland

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Polen

Kroatien

Ungarn

Letland

Rumænien

Bulgarien

EU28 total

-20%

-17%

-20%

-16%

-14%

-16%

-15%

-13%

-20%

-10%

-5%

+5%

+1%

-4%

+4%

+9%

+11%

+4%

+15%

+14%

+11%

+10%

+17%

+19%

+20%

<-10%

-61%

-42%

-39%

-37%

-36%

-39%

-38%

-33%

-39%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

-6%

-2%

+1%

-40%

-39%

-38%

-37%

-36%

-35%

-33%

-30%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

-6%

-2%

-30%

0,2 Mt

4,4 Mt

0,1 Mt

2,2 Mt

7,5 Mt

1,1 Mt

6,7 Mt

0,5 Mt

10,9 Mt

1,6 Mt

39 Mt

97 Mt

1,6 Mt

2% (0,2 Mt)

4% (19 Mt)

2% (24 Mt)

2% (12 MT)

2%(16 Mt)

4% (4 Mt)

2% (9 Mt)

2% (7 Mt)

0,25 Mt (0,2%)

4,9 Mt (1,1%)

14,6 Mt (4,0%)

4,5 Mt (1,3%)

22,3 Mt (0,5%

58,2 Mt (1,5%)

17,8 Mt (0,4%)

13,4 Mt (1,1%)

2,5 Mt (0,4%)

3,8 Mt (0,5%)

11,5 Mt (0,3%)

26,8 Mt (5,6%)

29,1 Mt (1,3%)

0,6 Mt (1,3%)

0,03 Mt (0,3%)

5,2 Mt (1%)

6,7 Mt (1,1%)

1,3 Mt (1,1%)

2,6 Mt (0,4%)

0,9 Mt (1,7%)

1,2 Mt (0,5%)

6,5 Mt (5%)

21,7 Mt (1,2%)

0,9 Mt (0,5%)

2,1 Mt (0,5%)

3,1 Mt (3,8%)

13,2 Mt (1,7%)

4,1 Mt (1,5%)

280 Mt

LULUCF-

fleksibilitet i mio. t

over hele perioden

2021-30 (og årlig

adgang i % af

2005)**

*Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem (ETS) som procent-

del af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30. Tallene i parentes angiver Kommissi-

onens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden 2021-30

Side 7/13

**Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden 2021-30.

Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan

svare til årligt i hele perioden 2021-30.

Medlemslandene skal fortsat årligt rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt i

EU’s forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og

rapportering af drivhusgasudledninger og rapportering af andre oplysninger vedrø-

rende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.

Kommissionen skal overvåge medlemslandenes årlige drivhusgasudledning. Så-

fremt medlemslandenes udledning ikke reduceres tilstrækkeligt, skal medlemssta-

terne fremsende en handlingsplan. Kommissionen skal, med assistance fra EU’s

Miljøagentur, vurdere disse handlingsplaner. Dette element forventes indarbejdet i

et kommende forslag fra Kommissionen om Energiunionens forvaltningssystem.

Medlemslandene skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det

årlige udledningsloft overskrides reduceres antallet af udledningsrettigheder for det

følgende kalenderår med overskridelsen plus en straf på 8 pct. af overskridelsen.

Kommissionen vil hvert femte år, i 2027 og 2032 udføre kontrol af, om medlemssta-

terne har overholdt de årlige udledningslofter. Kommissionen bemyndiges desuden

til at overvåge, at der foregår en korrekt afregning i EU’s kvoteregister.

Muligheden i den gældende lovgivning for, at medlemslandene unilateralt kan over-

flytte udledninger fra de ikke-kvotebelagte til kvotesektoren bevares. De nærmere

betingelser for en sådan overflytning er dog ikke beskrevet nærmere i nærværende

forslag og vil givet fald skulle forhandles på plads i EU. Samtidig opretholdes for-

pligtelsen til at implementere politikker for at reducere emissioner fra anlæg som

unilateralt undtages fra EU’s kvotehandelssystem.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens globale

statusopgørelse (om globale reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes

bidrag hertil). Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Euro-

pa-Parlamentet og kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om

at ændre forordningen.

Endelig indeholder forslaget en række ændringer til Rådets og Europa-

Parlamentets Forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapporte-

ring af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende kli-

maændringer på nationalt plan og EU-plan. Det indebærer bl.a., at medlemsstater-

ne skal indberette den historiske drivhusgasudledning samt den forventede fremti-

dige udledning i kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2030. Medlemsstater-

ne skal tillige indberette hvilke nationale politikker og tiltag, der er vedtaget med

henblik på at reducere drivhusgasudledningen og i hvilken grad medlemsstaterne

forventer at anvende fleksibilitetsmekanismer i målopfyldelsen.

Side 8/13

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via gen-

nemførselsretsakter og delegerede retsakter. Kommissionen assisteres i denne

sammenhæng af EU’s klimakomite. Medlemslandenes udledningsret og medlems-

landenes ønskede anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem vedtages

ved gennemførelsesretsakter. Regler angående kvoteregisteret samt den samlede

regnskabsføring ift. dette forordningsforslag samt LULUCF forordningsforslaget,

forslaget om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags ændringer til

forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhus-

gasemissioner skal vedtages ved implementerende retsakter. Kommissionen kan

tillige tillade anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovforvaltning” i en delegeret

retsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemslandene hver for sig. Rege-

ringen er enig i det synspunkt.

6. Gældende dansk ret

Den nuværende Byrdefordelingsaftale for perioden 2013-20 er ikke omsat direkte til

dansk lovgivning, hvilket heller ikke er påkrævet i flg. EU-retten, da der juridisk set

er tale om en såkaldt aftale mellem medlemsstaterne. Da ikke-kvotesektoren om-

fatter en række forskellige sektorer og drivhusgasser, er Danmarks reduktionsmål i

2020 søgt opfyldt ved en række initiativer i relevante delsektorer – herunder f.eks.

Energiaftalen fra 2012 og deraf følgende lovgivning, brancheaftaler mv.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til den reviderede Byrdefordelingsaftale er juridisk set en forordning med

direkte retsvirkning, som derfor i udgangspunktet ikke skal implementeres i specifik,

dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at

indfri forslagets reduktionsmål.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat

d. 20. juli 2016, og det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at færdiggøre

nærmere analyser af forslagets økonomiske konsekvenser for Danmark. De vil

blive belyst i en senere forelæggelse for Folketinget. Regeringen er i gang med at

analysere hele forslaget og herunder de økonomiske konsekvenser for Danmark.

Side 9/13

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet, idet

forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Regeringen er i færd med at analysere forslaget og dets konsekvenser nærmere,

og resultaterne heraf vil senere blive forelagt Folketinget.

8. Høring

Forslaget er 21. juli 2016 sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og

Klima med høringsfrist d. 3. august 2016. De indkomne svar resumeres nedenfor:

DI støtter op om EU’s 2030-klimaramme og ser samtidig Kommissionens forslag

om et dansk ikke-kvotemål i 2030 på 39 pct. som en stor udfordring. DI opfordrer

regeringen til en aktiv dialog med EU-Kommissionen om at optimere mulighederne

for fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Samtidig opfordrer DI regeringen til at

igangsætte en udredning af de praktiske, økonomiske og konkurrencemæssige

effekter for erhvervslivet og de økonomiske, realistiske muligheder og risici i de

enkelte sektorer i Danmark. DI opfordrer endvidere regeringen til at se på mulighe-

derne for en fælles EU-indsats på eksempelvis bygningsområdet, transportområ-

det, VE i transport og energieffektivisering mv., idet disse emner vil komme på bor-

det i ventede udspil fra Kommissionen som led i udmøntning af EU's Energiunion.

Dansk Erhverv mener, at Danmarks forpligtelser skal være balancerede i forhold til

andre landes, og at såvel den europæiske og nationale opfyldelse af klima-

forpligtelser skal ske på en omkostningseffektiv og så vidt muligt teknologineutral

måde. Dansk Erhverv finder, at det foreslåede danske reduktionsmål er relativt højt

og ligger noget over gennemsnittet for EU-landene. Dansk Erhverv mener, at den

danske regering i de forestående forhandlinger om byrdefordelingen skal bestræbe

sig på at opnå en mere jævn fordeling af forpligtelserne blandt landene end Kom-

missionen har lagt op til.

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som nogle af hovedpointerne. Landbrug & Fødevarer er

skeptisk ift. fastsættelse af et højt dansk drivhusgasreduktionsmål på 39 pct. ift.

2005. Landbrug & Fødevarer finder, at differentierede nationale reduktionsmål bry-

der med princippet i EU om lige konkurrencevilkår mellem medlemslandene, hvor-

for landbrugets drivhusgasudledning bedst reguleres ved oprettelse af en landsøjle-

regulering for landbrugets drivhusgasudledning med ensartede drivhusgasredukti-

onskrav og vilkår på tværs af EU. Et højt nationalt reduktionsmål risikerer at medfø-

re forringede konkurrencevilkår for dansk landbrug og udflytning af produktionen til

Side 10/13

andre lande. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødeva-

rer, at Kommissionen har givet Danmark adgang til to nye fleksibilitetsmekanismer i

form af køb af kvoter og medregning af LULUCF-kreditter. Men Landbrug & Føde-

varer konstaterer, at de af Kommissionen foreslåede fleksibilitetsmekanismer ikke i

tilstrækkeligt omfang løser skævvridningen af konkurrenceevnen mellem EU’s

medlemsstater, som byrdefordelingen medfører. Herunder nævnes bl.a., at 14

medlemslande ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil kunne opfylde deres

reduktionskrav uden at foretage yderligere klimatiltag. Landbrug & Fødevarer øn-

sker derfor, at Danmark får større adgang til anvendelse af kvoter end foreslået af

Kommissionen. Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer etablering af en forsøgs-

ordning med ’tillægsfleksibilitet for særlig klimavenlig landbrugsproduktion’ som bør

være tilgængelig for alle EU-lande.

Dansk Byggeri ser en risiko for, at Kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanis-

mer udvander EU-reduktionsmålet om at opnå en reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 pct. i 2030. Dansk Byggeri opfordrer re-

geringen til at se kritisk på bl.a. forslaget om modregning af reduktioner ved brug af

LULUCF-kreditter, muligheden for at overføre reduktioner fra år til år samt med-

lemsstaternes mulighed for at handle med udledningsrettigheder. Dansk Byggeri

ser Kommissionens forslag om, at Danmark skal reducere udledningen med 39 %

frem til 2030 som et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i

2050. Dansk Byggeri mener derfor også, at Danmark bør prioritere sin indsats nati-

onalt for at nå klimakravet, ellers er der en risiko for, at omstillingen til et fossilt

uafhængigt Danmark forsinkes og fordyres. Dansk Byggeri ser mange potentialer

for varmebesparelser især ved energirenovering af bygninger fra før 1980, og op-

fordrer regeringen til også at fokusere reduktionsindsatsen på dette område. Ud-

skydes indsatsen er der en risiko for, at den fordyres, hvis energiforbedringer ikke

foretages samtidig med, at bygningerne alligevel løbende renoveres.

Dansk Energi finder, at Kommissionens forslag på rimelig vis afspejler de mål og

kriterier, som Det Europæiske Råd opsatte for forslaget i oktober 2014 og bekræf-

tede i marts 2016. Dansk Energi bakker op om fortsættelse af modellen med årlige

reduktionsmål, som vil understøtte tidlig indfasning af de nødvendige initiativer for

at nå målet i 2030, men ønsker at Kommissionen allerede i 2024 skal foretage kon-

trol af, hvorvidt medlemslandene overholder deres årlige forpligtelser. Køb af kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem eller medregning af LULUCF-kreditter kan være for-

nuftigt i et begrænset omfang, men ift. både Danmarks og EU’s langsigtede mål-

sætninger om dekarbonisering, vil anvendelse af disse fleksibilitetsmekanismer blot

udskyde de nødvendige investeringer i de ikke-kvotebelagte sektorer til efter 2030.

Endelig understreges vigtigheden af at vælge en opgørelsesmetode for LULUCF

udledninger, der bevarer den miljømæssige integritet af systemet.

92-Gruppen har indsendt et længere høringssvar på vegne af CARE, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økolo-

Side 11/13

giske Råd, Greenpeace, Klimabevægelsen, Miljøorganisationen VedvarendeEner-

gi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. 92-Gruppen efterspørger en

opjustering af EU’s reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030 fra 30 pct.

til 45 pct., således at målet flugter bedre med den høje ende af EU’s målsætning

om at reducere drivhusgasudledningen med 80 – 95 pct. i 2050. 92 Gruppen øn-

sker, at medlemslandenes reduktionsstier (udledningsretten i perioden 2021-30)

skal fastlægges, så de ikke favoriserer lande, som ikke har opfyldt deres 2020 for-

pligtelse. 92-Gruppen ønsker ikke at tillade anvendelse af kvoter fra EU’s kvote-

handelssystem, bl.a. fordi det vil reducere reduktionsindsatsen i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Der er opstået et stort kvoteoverskud i EU’s kvotehandels-

system, hvorfor kvotesystemet ikke vil sikre begrænsning af de kvotebelagte ud-

ledninger. 92 Gruppen påpeger store usikkerheder ved LULUCF-opgørelser og

ønsker ikke anvendelse af reduktioner fra LULUCF (LULUCF kreditter) til modreg-

ning af udledninger fra afbrænding af fossile brændsler i de ikke-kvotebelagte sek-

torer. 92-Gruppen ønsker desuden årlig kontrol af medlemslandenes målopfyldelse

fremfor blot hvert femte år.

Det Økologiske Råd (DØR) tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og

har herudover fremsendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer

kort kan opsummeres som følger. DØR ønsker ikke anvendelse af projektmeka-

nismerne fra kvotehandelsdirektivet i ikke-kvotebelagte sektorer. DØR ønsker hel-

ler ikke at medlemsstaterne gives mulighed for at ”låne” reduktioner (udledningsret-

tigheder) fra kommende år. DØR ønsker, at medlemslandenes salg af reduktioner

(udledningsrettigheder) til et andet land kun må finde sted, hvis landet overopfylder

i forhold til egen reduktionssti og højst må udgøre 5 pct. DØR efterspørger desu-

den, at der skal foretages rapportering og grundig kontrol hvert år for at sikre reel

overholdelse af reduktionskrav samt at der indføres sanktioner for lande, som ikke

overholder deres fastlagte reduktionsstier.

NOAH tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover frem-

sendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

res som følger. NOAH finder Kommissionens forslag helt utilstrækkeligt og efter-

spørger bl.a. fastlæggelse af et eksponentielt (fremfor lineært) aftagende årligt

drivhusgasbudget og herunder strammere mål i form af en væsentligt reduceret

udledningsret i perioden 2021-30 samt afskaffelse af forslagets fleksibilitetsmeka-

nismer i form af handel mellem medlemslandene med udledningsrettigheder samt

benyttelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter til målopfyl-

delse i ikke-kvotebelagte sektorer. Endelig stiller NOAH en række spørgsmålstegn

ved LULUCF-opgørelser, herunder ift. CO2-udledning fra afbrænding af biomasse,

og opfordrer bl.a. til at adressere ”importerede udledninger”, eksempelvis i form af

importeret biomasse og foder fra tredjelande.

VedvarendeEnergi tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herud-

over fremsendt et høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

Side 12/13

res som følger. VedvarendeEnergi mener, at forslagets muligheder for at øge kli-

maambitionerne er for svage, at fleksibilitetsmekanismerne bør begrænses og at

evalueringen bør fremrykkes til første halvdel af 2023, da den så kan bruges til det

internationale review og ”stocktake” i 2023, som er aftalt med Paris-aftalen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget samlet set sikrer opnåelsen af

det klimamål for 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som Det Europæiske

Råd vedtog i oktober 2014. Forslaget udgør en væsentlig del af implemente-

ringen af EU’s samlede reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 ift. 1990 til

den globale klimaaftale indgået i Paris 2015.

Regeringen er kritisk overfor, at Kommissionen ikke har taget tilstrækkeligt

hensyn til Danmarks begrænsede omkostningseffektive reduktionspotentialer

og tidlige indsats gennem en større nedjustering af det danske drivhusgasre-

duktionsmål. Danmark har gjort mere for at begrænse udledningerne i ikke-

kvotesektoren end de fleste andre medlemslande, og der resterer kun et b e-

grænset omkostningseffektivt reduktionspotentiale.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indeholder forbedrede muligheder

for fleksibilitet, der kan bidrage til en mere omkostningseffektiv indfrielse af

reduktionsforpligtelsen, herunder særligt, at danske forslag om anvendelse af

kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter til at indfri redukti-

onsmålet for de ikke-kvotebelagte sektorer indgår i Kommissionens forslag.

En vurdering af fleksibilitetsmulighedernes konkrete betydning kræver dog

nærmere analyse.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at startpunktet for udledningsretten i

2021 tager udgangspunkt i medlemslandenes udledning i 2016-18, idet man

herved undgår overallokering af udledningsrettigheder på EU-niveau, hvilket

kunne svække reguleringens miljømæssige integritet.

Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget og herunder de økono-

miske konsekvenser for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13