EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammer for 2030

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 379
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

23. august 2016

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,

ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for

2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af driv-

husgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(KOM(2016)479 final).

Notatet fremsendes parallelt til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

1. Resumé

Kommissionens forslag sigter mod implementering af Det Europæiske Råds be-

slutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan areal-

anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klima-

regulering.

Kommissionen foreslår, at medlemslandene i perioden 2021-30 skal sikre, at kul-

stofbalancen i jord og skov i hvert enkelt medlemsland ikke forringes med forøgede

udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op til, at med-

lemslande, som ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv

udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LU-

LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanis-

me, som vil tillade medlemslande, der ud fra nærmere specificerede regnskabsreg-

ler opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang

at modregne LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhus-

gasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser

kan vurderes.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/9

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammer for 2030

2. Baggrund

Kommissionens forslag til EU-forordning KOM(2016)479 blev fremsat d. 20. juli

2016. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion d. 2. august 2016.

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Frem til 2020 vil EU efter ratifikation og ikrafttrædelse af Doha-ændringen til Kyoto

Protokollen være forpligtet til at sikre, at EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål

opfyldes i perioden 2013-2020. Denne forpligtelse gælder også for LULUCF-

sektorerne, idet regnskabet for kulstofbalancen i jord og skov ud fra nærmere spe-

cificerede regnskabsregler indgår i EU’s samlede forpligtelse.

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

Afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

der vedrører disse aktiviteter.

Medlemslandene er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets Forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt

plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-

sektorerne.

Udledninger og optag af drivhusgasser fra LULUCF-sektorerne er ikke inkluderet i

de drivhusgasreduktionsmålsætninger, som medlemslandene er pålagt i Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlems-

staternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at

opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til

2020.

Baggrunden for forslaget er beslutningen i Det Europæiske Råd i oktober 2014 om,

at EU inden 2020 skal udarbejde en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i

EU’s klimaregulering i perioden efter 2020, hvor Kyoto Protokollen udløber. Desu-

den skal forslaget ses på baggrund af Parisaftalen, som bl.a. efterspørger en ba-

lance mellem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i anden

halvdel af dette århundrede, og som inviterer parterne til at foretage handlinger,

som kan medvirke til at forbedre kulstofbalancen, inklusive optag af CO

i skove.

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen d. 20. juli 2016 fremsat forslag om

medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030. Dette

Side 2/9

forslag forelægges i et særskilt grund- og nærhedsnotat. I sommeren 2015 fremsat-

te Kommissionen tillige et forslag til revision af Kvotehandelsdirektivet, som stadig

forhandles i Rådet.

Derudover har Kommissionen d. 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om hhv.

EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissions mobilitet i EU, hvoraf sidstnævnte

forelægges i særskilt grund- og nærhedsnotat. Kommissionen oplyser i disse med-

delelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer på transportområdet.

Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes fremlægge de resterende

initiativer som led i EU's strategi for Energiunionen.

Forslagets retsgrundlag er især Artikel 192(1) i Lissabon Traktaten. Forslaget skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

EU-forordningsforslaget omfatter udledning og optag af drivhusgasserne kuldioxid

(CO

), metan (CH

) og lattergas (N

O) i jord og skov.

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Kommissionen foreslår en separat LULUCF-regulering fremfor andre mulige optio-

ner såsom eksempelvis inkludering af LULUCF i enten reguleringen af drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer eller oprettelsen af en ny separat land-

søjle (hvor LULUCF integreres med landbrugets udledning af metan og lattergas).

Medlemslandene skal i perioden 2021-30 sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i

hvert enkelt medlemsland ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke for-

ringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Samtidig videreføres en regel om, at medlemsstaterne kan udelade emissioner

som skyldes ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af skovbrande, skade-

dyrsinvasion, ekstreme vejrbegivenheder, geologiske forstyrrelser mv. fra opgørel-

sen af kulstofbalancen. Forslagets bilag udstikker detaljerede retningslinjer for defi-

nitioner heraf samt opgørelsesmetoder.

Medlemslandene skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hvert enkelt med-

lemsland ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke samlet set forringes

indenfor følgende områder: Skovrejsning, afskovning, landbrugsjord, græsarealer

og forvaltede skovområder, som indtil nu har omfattet skove plantet før 1990. Med-

lemslandene kan desuden vælge at omfatte vådområder. Medlemslandene kan

Side 3/9

undlade at medregne kulstoflagre bortset fra biomasse over jorden samt høstede

træprodukter fra skovforvaltede arealer.

Medlemslandene skal opgøre et regnskab for den nationale kulstofbalance. Opgø-

relsen skal ifølge forslaget ske i overensstemmelse med nye opgørelsesregler. De

foreslåede opgørelsesregler tager udgangspunkt i regelsættet for opgørelse af

kulstofbalancen i Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse nr. 529/2013/EU af 21.

maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbin-

delse med LULUCF-aktiviteter, men ændrer også opgørelsesreglerne på væsentli-

ge punkter. Forslaget lægger op til at undlade at videreføre Kyoto Protokollens

opgørelses- og rapporteringsmetoder efter Kyoto Protokollens udløb i 2020. I ste-

det overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rappor-

teringsmetoder. Hidtil har EU-landene været forpligtet til at rapportere både efter

Kyoto Protokollens og efter Klimakonventionens indbyrdes forskellige regler. For-

slaget vil dermed afskaffe et dobbelt bogføringsregnskab.

Hvis medlemslandenes samlede regnskab for kulstofbalancen går i plus, kan der

genereres såkaldte LULUCF-kreditter. Hvert enkelt medlemsland kan opspare dis-

se kreditter til anvendelse indtil 2030. Kreditterne kan enten anvendes til 1) at sikre

at medlemslandets samlede LULUCF-regnskab ikke går i minus i perioden 2021-30

eller 2) sælges til andre medlemsstater, som ubegrænset vil kunne anvende disse

til at modregne debets i deres samlede LULUCF-regnskaber eller 3) i nærmere

begrænset omfang og under visse forudsætninger anvende LULUCF-kreditter fra

kategorierne skovrejsning, -rydning, landbrugsjord og græsarealer til målopfyldelse

af medlemslandets forpligtelser til at indfri foreslåede reduktionsmål for drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i medfør af Kommissionens forslag til

EU forordning COM(2016)482, jf. beskrivelse i separat grund- og nærhedsnotat

derom.

Adgangen til at anvende LULUCF-kreditter fra skovrejsning og –rydning, landbrugs-

jord og græsarealer til målopfyldelse i Ikke-kvotesektoren er betinget af, at følgende

er overholdt: 1) Medlemslandets samlede LULUCF-regnskab omfattende alle kate-

gorier og uden nettoimport af LULUCF-kreditter må ikke gå i minus jf. ovenfor. 2)

Man kan kun anvende den del af et evt. netto-overskud af kreditter fra de nævnte

kategorier, der overstiger evt. debets fra forvaltning af eksisterende skov. 3) Med-

lemslandet skal overholde øvrige bestemmelser i LULUCF Forordningen.

Tilladelsen til en vis begrænset fleksibilitet for medlemslandene til at anvende LU-

LUCF kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer foreslås på EU-

niveau begrænset til samlet set 280 mio. LULUCF-kreditter for at sikre, at der der-

udover skal ske en yderligere reduktion af den ikke-kvotebelagte drivhusgasudled-

ning i eksempelvis transportsektoren, husholdninger og landbrug. Denne nye flek-

sibilitetsmekanisme, fordelingen heraf på medlemslandene samt de nærmere krite-

rier for anvendelsen beskrives i et separat grundnotat om Kommissionens forslag til

Side 4/9

bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemslandene fra

2021 til 2030.

Kommissionen konstaterer, at medlemslandenes hidtidigt fastsatte referenceni-

veauer for forventet optag og udledning fra skovforvaltede områder har afveget

betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at overestimere skovfældningen,

hvormed der principielt ville kunne genereres et betydeligt antal LULUCF-kreditter.

For at undgå at underminere markedet med LULUCF-kreditter kan der derfor ifølge

Kommissionens forslag indtil videre ikke genereres LULUCF-kreditter fra forbedret

kulstofbalance i kategorien ”skovforvaltning” til brug for målopfyldelse i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt foreslå at

inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være tilstræk-

keligt valide, og såfremt medlemslandenes opgørelse af kulstofbalancen bl.a. re-

flekterer udledningen af CO

som følge af afbrænding af biomasse til energiformål.

Hvis der opstår et plus på medlemsstatens opgørelse af kategorien skovforvaltning

kan dette plus derfor indtil videre kun anvendes i medlemslandenes samlede LU-

LUCF-regnskab til at modregne eventuelle debets i andre LULUCF-kategorier

(skovrydning, landbrugsjord, græsarealer mv), eller frasælges til brug i andre med-

lemslandes LULUCF-opgørelser.

Hvis et medlemslands regnskab for kulstofbalancen går i minus, skal medlemslan-

det enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemslande eller annullere udled-

ningsrettigheder der foreslås tildelt medlemslandene i de ikke-kvotebelagte sekto-

rer. Sidstnævnte option vil betyde, at medlemslandets udledningsret i de ikke-

kvotebelagte sektorer mindskes.

Som nævnt vil medlemslandene kunne modregne debets i en LULUCF-kategori

med kreditter fra andre LULUCF-kategorier.

Medlemslandene forpligtes til at fremsende nationale skovopgørelser til Kommissi-

onen. Disse planer skal i offentlig høring. Senest 18. december 2018 og 30. juni

2023 fremsendes sådanne planer, der bl.a. indeholder forslag til fremskrevne for-

ventede referenceniveauer for optag og udledninger fra skovforvaltede områder i

perioderne 2021-25 og 2026-30. Forslagets bilag indeholder detaljerede anvisnin-

ger for indholdet af disse planer. Idet den relevante forvaltningsstruktur under Kyoto

Protokollen ikke gælder efter 2020, bemyndiges Kommissionen til at kunne ændre

medlemslandenes foreslåede referenceniveauer i en delegeret retsakt. Medlems-

landene kan senest i slutningen af perioderne 2021-25 og 2026-30 fremsende for-

slag til tekniske korrektioner af referenceniveauerne til Kommissionen.

Medlemslandene skal fortsat årligt overvåge og rapportere drivhusgasudledningen

som fastlagt i EU’s Forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til

overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre op-

lysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Hvis medlems-

Side 5/9

landene forsømmer overvågningsforpligtelsen bortfalder deres ret til at generere,

opspare eller overføre kreditter. Forslaget indeholder en række ændringer til For-

ordning 525/2013. Ændringsforslagene indebærer bl.a., at kravene til monitorering

af udledninger og optag styrkes. Medlemslandene skal tillige indberette, hvilke na-

tionale politikker og tiltag, der er vedtaget med henblik på at forbedre kulstofbalan-

cen.

Medlemslandene skal i 2027 og 2032 fremsende rapporter til Kommissionen som

redegør for det samlede LULUCF-regnskab i perioderne 2021-25 og 2026-30.

Kommissionen skal, i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur, vurdere disse

rapporter.

Rent praktisk skal Kommissionen overvåge udstedelsen af LULUCF-kreditter og

overførsler heraf i EU´s kvoteregister, og Kommissionen kan udstede regler for

kvoteregisteret i delegerede retsakter.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens (om globale

reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes bidrag hertil) statusopgørelse.

Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Europa-Parlamentet

og kan - hvis det vurderes hensigtsmæssigt - fremsætte forslag om at ændre for-

ordningen.

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via delege-

rede retsakter. Det drejer sig om regler angående 1) kvoteregisteret, 2) den samle-

de regnskabsføring ift. dette forordningsforslag samt øvrige forslag om medlems-

staternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030, forslag om æn-

dring af EU´s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags ændringer til forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner, 3) regler om forskellige tekniske aspekter, 4) fastsættelse af referenceniveauer

for medlemsstaternes forventede fremtidige udledninger og optag fra skovforvalt-

ning, 5) ændringer til forslagets bilag omfattede drivhusgasser og LULUCF-

kategorier samt regler relateret til definitioner og beregninger af ikke-kontrollerbare

naturlige forstyrrelser, såfremt IPCC´s guidelines herom ændres og 6) tilladelse til

anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovforvaltning” til modregning ved medlems-

landenes målopfyldelse af deres foreslåede reduktionsmål for drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 i medfør af Kommissionens

forslag til EU forordning COM(2016)482.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke..

Side 6/9

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemslandene hver for sig. Rege-

ringen er enig i denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

Afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

der vedrører disse aktiviteter.

Medlemslandene er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets Forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgas-

emissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

på nationalt plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i

LULUCF-sektorerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som derfor i ud-

gangspunktet ikke skal implementeres i specifik, dansk lovgivning. Det er endnu for

tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at indfri forslagets mål om at kulstofba-

lancen i jord og skov i Danmark som minimum opretholdes eller forbedres.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionens forslag blev fremsat d. 20. juli 2016, og det har på nuværende

tidspunkt ikke været muligt at færdiggøre nærmere analyser af forslagets økonomi-

ske konsekvenser for Danmark. De vil blive belyst i en senere forelæggelse for

Folketinget. Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget og herunder de

økonomiske konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse at monitorering af udledninger og optag fra LU-

LUCF samt opgørelsesregler for LULUCF-debets og -kreditter er teknisk komplice-

ret. De foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelsesreglerne vil have konsekven-

ser for Danmarks mulighed for at medregne LULUCF-kreditter i klimaregnskabet,

som vil skulle være nærmere udboret førend det er muligt at foretage en vurdering

af de økonomiske konsekvenser.

Side 7/9

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU,

idet forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstof-

balancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat som minimum opretholdes eller

forbedres.

Regeringen er i færd med at analysere forslaget og dets konsekvenser nærmere,

og resultaterne heraf vil senere blive forelagt Folketinget.

8. Høring

Forslaget er 21. juli 2016 sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og

Klima med høringsfrist d. 3. august 2016. De indkomne svar resumeres nedenfor:

Dansk Skovforening bakker op om, at LULUCF holdes i en separat søjle med af-

grænset fleksibilitet til at overføre LULUCF-kreditter både mellem medlemslandene

og til brug for målopfyldelse af medlemslandenes reduktionsmål i ikke-kvotebelagte

sektorer. Dansk skovforening henviser til, at skovrejsning har begrænset potentiale

for at optage CO

, mens potentialet er større ved forvaltning af bæredygtigt drevet

skovbrug. Der henvises til, at medlemsstaterne bør gives incitament til bæredygtigt

skovbrug med forøget optag af CO2 samt bidrag til omstillingen til et biobaseret

samfund, hvor skoven leverer tømmer, fibre og bioenergi, der kan erstatte fossile

og energitunge materialer. På den baggrund finder Dansk Skovforening det vigtigt,

at regnskabsreglerne understøtter aktivt skovbrug med lange omdriftstider. Dansk

Skovforening efterspørger endvidere, at der etableres en fælles global LULUCF-

bogføring, således at biomasse, der importeres fra lande udenfor EU, også indgår i

et forpligtende klimaregnskab. Skovforeningen finder det vigtigt, at medlemslande-

ne fastsætter retvisende referenceniveauer for skovens udvikling. Dansk Skovfor-

ening opfordrer til, at EU’s klima- og energipolitik understøtter europæiske skoveje-

res forsatte investeringer ved at skabe tiltro til at omstillingen til et biobasseret sam-

fund er på vej, bl.a. ved at indtænke lokale og regionale biomasseressourcer i råva-

reforsyningen.

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som hovedpointer. I fravær af en fælles landbrugssøjle

anerkender Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen i sin udformning af LULUCF-

forslaget har været lydhør overfor bekymringer fra lande som Danmark og Irland,

hvor landbruget udgør en relativt stor del af CO2 udledningerne uden for kvotesek-

toren. Dette er i LULUCF-forslaget kommet til udtryk i etableringen af en ’hybrid-

form’ hvor LULUCF-kreditter indenfor faste rammer kan benyttes til målopfyldelse i

de ikke-kvotebelagte sektorer. Denne fleksibilitetsmekanisme byder Landbrug &

Fødevarer velkommen og finder det endvidere positivt, at fordelingsnøglen lægger

op til en progressiv model, hvor lande, hvor landbrugets udledninger udgør en stor

andel af udledningen, får en høj adgang til fleksibilitetsmekanismen, som Landbrug

Side 8/9

& Fødevarer mener bør benyttes fuldt ud. Overordnet finder Landbrug & Fødeva-

rer, at dansk landbrug før 2005 har gennemført store CO2 reduktioner, hvorfor

2005-2007 som baseline udgør en udfordring som samlet set bør imødegås gen-

nem opnåelse af tilstrækkelig adgang til fleksibilitetsmekanismer for Danmark mhp.

at imødegå negative effekter af den overordnede byrdefordeling, samt medvirke til

at opfylde art. 2 1b i Parisaftalen. Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer beho-

vet for at klarlægge metodologier for overvågning, rapportering samt regnskabsreg-

ler for ens opgørelse af medlemslandenes kulstofbalance med henblik på at undgå

evt. under/over-implementering i EU-landene.

I øvrigt kan henvises til en række høringssvar på en parallel høring om Kommissio-

nens forslag til bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra med-

lemsstaterne fra 2021 til 2030 (KOM (2016) 482). En række af disse høringssvar

omhandler forslaget om at give medlemslandene mulighed for at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Disse høringssvar

beskrives i et separat grund- og nærhedsnotat om forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget sigter mod implementering af

Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om , at der skal udarbejdes

en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.

Regeringen finder, at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets

muligheder og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats under hen-

syn til landbrugets konkurrenceudsathed, og at dette bedst ville være sikret

gennem en landsøjle for landbruget og landbrugsrelateret LULUCF med et

fælles EU-reduktionsmål og –tiltag. I fraværet af en egentlig landsøjle, finder

regeringen det dog positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmek a-

nisme, som vil tillade Danmark i nærmere bestemt omfang at modregne LU-

LUCF-kreditter ved målopfyldelse af det nationale reduktionsmål for drivhus-

gasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 som for-

ventes fastsat i EU.

Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget og herunder de potenti-

elle økonomiske konsekvenser for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9