Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 375
Offentligt
1657528_0001.png
Edderfugleproblematik i forbindelse med planer om en
kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt
Søren Mark Jensen
14. aug. 2016
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1657528_0002.png
Indholdsoversigt
1.
2.
3.
Baggrund og perspektivering
Eksisterende viden om edderfugle i Jammerland Bugt
Faglige kommentarer til den foreløbige miljøvurdering
- Datagrundlaget
- PBR-vurdering
- Kollisionsrisici
- Barriereeffekt
- Kumulative effekter
- Høringsforpligtigelse overfor andre lande
Konklusion
Referencer
4.
5.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1. Baggrund og perspektivering
I forbindelse med European Energy´s forundersøgelse af en mulig kystnære
havvindmøllepark i Jammerland Bugt har konsulentvirksomheden Orbicon udarbejdet
en foreløbig miljøvurdering (VVM-redegørelse) af den 15. juni 2015.
Miljøvurderingen har fokus på havfugleproblematikken, og især på Jammerland Bugts
betydning for edderfugle, som Danmark i følge bl.a. EUs fuglebeskyttelsesdirektiv er
forpligtet til at beskytte.
Den foreløbige miljøvurdering kan findes på internettet, og udgøres af en omfangsrig
rapport på knap 500 sider (Ref. 1).
European Energy afleverede miljøvurderingen til Energistyrelsen den 17. juni 2015,
men Energistyrelsen har endnu ikke godkendt eller offentliggjort rapporten.
Edderfugle-problematikken i Jammerland Bugt er central, fordi nye fugleoptællinger
har påvist, at området rummer så mange edderfugle, at der er tale om et område af
international betydning.
Områdets edderfugle tilhører en vest-europæisk bestand (den baltiske-vadehavs-
trækfugle-bestand), som trækker mellem de nordlige og de sydlige kystnære
havområder ud for Finland, de baltiske lande, Sverige, Syd-norge, Polen, Danmark,
Tyskland og Holland.
Der er således tale om en bestand, som landene deler, og som de i følge EU-regler
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og internationale konventioner (Ramsar- og
Bonnkonventionen) har et fælles ansvar for.
På grund af en meget markant reduktion af denne bestandsstørrelse gennem de
senere år vurderes bestanden af Verdens Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN),
Wetlands International og Birdlife International, som værende sårbar.
Mens bestanden lever spredt og yngler i den nordlige del af sit udbredelsesområde,
feder den sig op i de sydligere og føderige kystnære havområder om vinteren. Og det
har vist sig, at Jammerland Bugt om vinteren rummer en meget stor koncentration af
edderfugle, som benytter bugtens store indhold af blåmuslinger som et vigtigt
”spisekammer”.
Udover at være et vigtigt levested for edderfugle har Jammerland Bugt også væsentlig
betydning for de samlede europæiske bestande af gråstrubet lappedykker og
sortænder.
Disse fakta fremgår klart af den foreløbige miljøvurderingsrapport.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
I forbindelse med den nylige beslutning om at udtage Sejerø Bugt fra et statsligt udbud
af kystnære havvindmølleparker var det de danske forpligtelser til at beskytte
sortænder, som gjorde udslaget. På Energistyrelsens hjemmeside siges det i
forbindelse med beslutningen om ikke at tillade en havvindmøllepark i Sejerø Bugt, at:
”Danmark
er underlagt EU's Habitatdirektiv, og reglerne om Natura 2000 foreskriver,
at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse, når der er tvivl om udfaldet”.
Den samme begrundelse, med udgangspunkt i edderfuglene og i EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv, kan siges at måtte gøre sig gældende i forbindelse med
vindmølleparkplanerne i Jammerland Bugt.
Af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv fremgår det, at
”fuglearter, der i vild tilstand har
deres naturlige ophold på medlemslandenes område i Europa, er i vid udstrækning
trækfugle, og må derfor betragtes som fælles eje, effektiv beskyttelse af fuglene er et
typisk grænseoverskridende miljøproblem, som landene har et fælles ansvar for”.
Faktisk forekommer edderfugle i så stort et antal i Jammerland bugt, at fuglelivet i
bugten burde nyde ekstra beskyttelse ved, at bugten blev udpeget som et
fuglebeskyttelsesområde.
Det er en generel regel, såvel i EU fuglebeskyttelsesdirektivet og i Ramsar- og Bonn-
konventionen, at udpegning af sådanne områder foretages, når over 1 % af den
samlede bestand af en trækfuglebestand eller mere end 20.000 fugle forekommer
regelmæssigt i et område. Begge kriterier lever Jammerland Bugt i allerhøjeste grad op
til på grund af bugtens store forekomst af edderfugle.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at en række væsentlige faktuelle forhold ikke
omtales i den foreløbige miljøvurdering. Bl.a. nævnes det ikke i rapporten, at:
den nordvest-europæiske bestand af edderfugle er sårbar og i følge bl.a.
Birdlife International er reduceret med over 40 % over 3 fugle-generationer
(=27 år). De præcise årsager til faldet kendes ikke, men det formodes at
fødemangel, forstyrrelser og sygdomme er blandt de væsentligste faktorer
(Ref. 2 og 3)
den danske Miljøminister (Kirsten Brosbøll, Soc.) indførte af samme grund i
begyndelsen af 2014, og foreløbigt frem til og med 2017, et 4-årigt forbud i
Danmark mod jagt på edderfugle-hunner i de danske farvande
det på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside udtales, at
edderfugl er ”en dansk ansvarsart”, bl.a. fordi en meget væsentlig del af
bestanden forekommer i de kystnære havområder i Danmark på bestemte
årstider, og styrelsen understreger ligeledes på hjemmesiden, at det er
”vigtigt
at det samlede areal af egnede fourageringssteder bevares eller øges, og at de
er uforstyrrede”.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
Disse forhold er væsentlige at medtage i en miljøvurdering, og må forventes at indgå i
de samlede afvejninger i den endelige miljøvurdering.
Da den endelige miljøvurdering endnu ikke foreligger, bygger vurderingerne i
nærværende notat på den foreløbige VVM-vurdering, på andre afsluttede
miljøvurderinger foretaget i forbindelse med andre kystnære havvindmølleparker samt
på andre danske og udenlandske undersøgelser og faglitteratur om edderfugles
populationsdynamik, adfærd og økologi.
2. Eksisterende viden om edderfugle i Jammerland Bugt
Af den foreløbige miljøvurderingsrapport fra Orbicon af juni 2015 fremgår det, at:
-
der er foretaget i alt 4 fugleoptællinger fra små lavt flyvende fly, som har overfløjet
området i 76 meters højde over havoverfalden. Bl.a. edderfugle, gråstrubet
lappedykkere og sortænder blev således optalt i Jammerland Bugt den 30. okt. og
den 21. nov. 2014 og den 9. mar. og den 9. apr. 2015.
Edderfugle var de mest talrige i optællingerne, og var til stede i størst antal i okt. og
nov. 2014
den nordlige del af havvindmølleområdet rummede de fleste edderfugle med
særligt store koncentrationer i områderne vest og sydvest for Asnæs. Disse
områder falder sammen med udbredelsen af blåmuslinger på havbunden, som
udgør edderfugles vigtigste fødegrundlag.
optællingerne og beregninger i redegørelsen angiver at ca. 273.000 edderfugle –
dvs. over 25 % af den samlede baltiske-vadehavsbestand af edderfugle - opholdt
sig indenfor optællingsområdet i bugten ved fugletællingerne foretaget den 30.
okt. 2014.
der er foretaget beregninger af Potential Biological Removal (PBR), som angiver,
hvor stor en del af den den samlede internationale edderfuglebestand, der
maksimalt kan gå til på grund af vindmøllerne, uden at det formodes at resultere i
uoprettelig skade på den samlede bestand. Her beregnes således, at en
havvindmøllepark, som den planlagte, kan resultere i et indhug i bestanden af
edderfugle på op til 87 % af PBR om efteråret og 17 % om foråret.
den kumulative negative effekt på edderfuglebestanden, hvis der etableres
vindmølleparker i såvel Jammerland Bugt som syd og/eller sydøst for Omø, vil
overstige PBR 3,7 gange om efteråret og 1,4 gange om foråret.
det samlet vurderes, at en havvindmøllepark i såvel Jammerland Bugt og syd/eller
sydøst for Omø vil kunne fortrænge op til 67.000 edderfugle om efteråret, hvilket
svarer til ca. 7 % af den samlede fælles bestand, hvilket vil overskride et normalt
anvendt kriterium, hvorefter skade på over 1 % anses for en væsentlig negativ
påvirkning.
-
-
-
-
-
-
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1657528_0006.png
Rapporten kommer ikke ind på, at forekomsten af edderfugle i Jammerland Bugt er
stor, når der sammenlignes med forekomsterne i andre planlagte havvindmøllepark
områder i Danmark.
Ifølge miljøvurderingen foretaget i forbindelse med havvindmølleparken i Krieger Flak
forekommer edderfugle kun helt sporadisk i dette område (Ref.4), ligesom en
undersøgelse i Sejerø Bugt angiver, at der i dette område maksimalt forekommer op til
7500 individer (Ref.5).
I havvindmølleområdet Horns Rev 3 ved Vadehavet angiver miljøvurderingen et
maksimalt antal edderfugle på 8.000 individer (hvilket i øvrigt i denne miljøvurdering
giver anledning til at klassificere Horns Rev 3 området som et område af ”medium
importance” for edderfugle) (Ref.6).
I et andet muligt havvindmølleområde, med kendt stor betydning for dykænder,
inklusiv for edderfugle, nemlig området for den planlagte havvindmøllepark i
Smålandsfarvandet, konkluderer miljøvurderingen, at der maksimalt vil være op til
100.000 edderfugle i vinterperioden. Altså, 2,7 gange færre end man fandt ved
oktober-2014-optællingen og ved beregningerne for Jammerland Bugt (Ref.7).
3. Faglige kommentarer vedrørende de centrale aspekter i miljøvurderingen
Datagrundlaget
Taget i betragtning at dykandebestandes, og herunder edderfuglebestandes,
bevægelses- og opholdsmønstre kan variere meget over tid må det kritiseres, at
Orbicon kun har foretaget 4 fugleoptællinger i Jammerland Bugt. De 4 optællinger
strækker sig over en kort periode (2 år) og omfatter ikke optællinger i
vintermånederne, hvor edderfugle forekomsterne ellers må formodes at være størst.
I forbindelse med for eksempel havvindmølleparkplanerne i Sejerø Bug foretoges
dobbelt så mange optællinger, og der forelå data fra vintermånederne.
Desuden er optællingerne foretaget med en meget fejlbehæftet metode, hvor humane
observatører tæller fugle på havoverfladen fra lavtflyvende fly. Lav flyvning skræmmer
dykænder, som edderfugle, og mange fugle vil dykke ned under havoverfladen, før der
overflyves, hvorfor de ikke tælles med.
I bl.a. England og Tyskland er det derfor påbudt at benytte en mere korrekt og
tidsvarende optællingsmetode i forbindelse med miljøvurderinger. Her skal der flyves
475 meter over havoverfladen, og fugle optælles vha. digital-fototeknik, og ikke af
humane observatører, som optæller med stor usikkerhed.
Den benyttede fugleregistrerings- og optællings-metode, som Orbicon har benyttet i
Jammerland Bugt, kan godt benyttes til at observere udviklingstrends hos bestande
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1657528_0007.png
over tid, men den må siges at være uegnet til blot nogenlunde nøjagtigt, at fastlægge
det faktiske antal fugle i området.
Dette er en vigtig problematik, da metoden i Orbicons miljøvurdering bliver anvendt til
at beregne det faktiske antal af edderfugle i Jammerland Bugt, og herud fra til at
beregne hvor mange edderfugle som fortrænges, efterfølgende dør af sult, og hvor
stor påvirkningen er i forhold til PBR mv.
Der er desuden ikke foretaget sommer-optællinger af edderfugle i bugten sidst i juli og
august, hvor fuglene skifter fjerdragt (er fjerfældende) (Ref. 8). Data om dette er også
afgørende, da fuglene er særligt sårbare i denne periode, hvor de ikke kan flyve og
derfor vil være særligt sårbare overfor påvirkning fra en vindmøllepark. Det antages
blot og uden fagligt grundlag i miljøvurderingen, at antallet af fjerfældende fugle vil
være lavt. Dette afgørende aspekt bør udredes og indgå i den endelige miljøvurdering.
Vindmølleparkers negative effekter på fuglebestande kan overordnet grupperes i 3
påvirkningsmuligheder:
-
-
-
Effekten af at fugle skræmmes væk (fortrænges) og efterfølgende dør af sult
Effekten af at fugle dræbes ved kollision med møllevingerne
Effekten af at fugle forhindres adgang til - eller må foretage omveje – før de når
frem til deres mål.
I det følgende kommenteres - og kritiseres – i kort form konklusionerne i den
foreløbige miljøvurdering vedrørende disse 3 påvirkningsmuligheder i forhold til
edderfugle.
PBR- vurderingen (om fortrængning, øget dødelighed, hvad kan bestanden tåle?)
Det er almindeligt accepteret i fagkredse, at et tilstrækkeligt fødegrundlag er en
afgørende faktor for fuglebestandes sundhed og overlevelse (Ref 9.), og fortrængning
af edderfugle fra deres ”spisekammer” i Jammerland Bugt vil betyde, at fuglene må
søge til andre og mindre velegnede steder for at få føde, hvorfor fødekonkurrencen og
dødeligheden vil stige.
Vurderingen af disse forhold i miljøvurderingen bygger på antagelser og beregninger
af, hvor mange fugle som vil blive fortrængt, og hvor mange der efterfølgende vil dø af
sult mv.
Antallet af fugle, som menes at dø på grund af havvindmølleparken sammenlignes
dernæst med et tal for hvor stor en dødelighed den samlede bestand vil kunne tåle
uden at lide uoprettelig skade (Potential Biological Removal, PBR).
Da der er mangelfuld viden om, hvor mange edderfugle, som i realiteten opholder sig i
og er afhængige af Jammerland Bugt som ”spisekammer”, og da der er meget lidt
viden om, i hvor høj grad edderfugle – og ikke mindst de fjerfældende fugle – vil
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1657528_0008.png
fortrænges fra vindmølleparkområdet, er sådanne beregninger behæftet med stor
usikkerhed.
Selv med disse usikkerheder og sandsynlige undervurderinger, når den foreløbige
miljøvurderingen foretaget af Orbicon imidlertid frem til, at den planlagte
havvindmøllepark vil kunne ”sluge” op til 87 % af PBR for den fælles og samlede
baltiske-vadehavs edderfuglebestand.
Inden for miljøvurderingsbranchen er det en udbredt opfattelse, at man ikke kan
anbefale overskridelse af mere end 50 % af PBR, da fuglebestande også påvirkes af
mange andre faktorer og projekter, som giver anledning til øget dødelighed. Dette
aspekt var centralt i Sejerø Bugt sortandekonsekvensvurderingerne, hvor der var tale
om en væsentligt mindre PBR-påvirkning.
Kollisionsrisici
Risikoen for kollision, hvor edderfugle dræbes, når de kolliderer med møllevinger,
anses ikke for et væsentligt problem i den foreløbige miljøvurdering. Denne opfattelse
bygger på et tyndt grundlag. Vurderingen antager således, at edderfuglene undgår
møllevingerne og i øvrigt fordeler sig jævnt under trækflyvning i hele Storebælt og
således ikke i særlig grad udsættes for kollisionsrisiko.
Andre undersøgelser tyder imidlertid på, at en meget stor andel af den samlede
internationale edderfuglebestanden passerer gennem Storebælt på bestemt årstider
(Ref.10), og reelt vides det ikke, om der er mere intensiv flyvning i Jammerland Bugt
end i Storebælt generelt.
For at belyse sådanne forhold foretog man fx i forbindelse med miljøvurderingen af
den planlagte havvindmøllepark i Smålandsfarvandet satellit-telemetriske
undersøgelser for at få et indblik i de lokale trækruter for edderfugle (Ref. 7). En sådan
faglig kvalificering mangler i forbindelse med den foreløbige miljøvurdering for
Jammerland Bugt.
Edderfugle er de største og tungeste ænder i de danske farvande, og dette -
kombineret med fuglenes små spidse vinger og meget høje flyvehastighed på over 100
km i timen - resulterer i markant manøvredygtighed hos edderfugle (Ref. 11).
I en faglig rapport udgivet af Energistyrelsen fremhæves det, at det ikke kan udelukkes,
at edderfugle ved god sigtbarhed ændrer flyrute, allerede i en afstand af 10-15
kilometers, når de ser en struktur rage op over havoverfladen (Ref.12).
Edderfugle er derfor meget afhængige af at kunne se forhindringer i god tid, før de
kommer tæt på dem, og der findes kun meget mangelfuld viden om, i hvor høj grad
edderfugle vil kunne kollidere med havvindmøllevinger om natten, i tåge og i snevejr.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
1657528_0009.png
Barriereeffekt
Når flyvende fugle undgår vindmølleparker og deres nærmeste omgivelser, kan
vindmølleparkerne have en barriereeffekt ved at danne en ”en prop” eller ”en
flaskehals”, som betyder, at fugle må tage omveje og derfor kan svækkes pga. forøget
energiforbrug.
Også her vurderes det i den foreløbige miljøvurdering, at dette ikke formodes at ville
udgøre et væsentligt problem i Jammerland Bugt, men også denne vurdering bygger
på et tyndt grundlag. Storebælt udgør en væsentlig trækrute for edderfugl (Ref. 9), og
det vides ikke, om de trækkende fugle søger nærmere mod land i dårligt vejrlig eller
eventuelt direkte gør ophold i sådanne situationer i de vind- og strømmæssigt roligere
dele af Storebælt.
Og det vides derfor heller ikke, om en havvindmøllepark i den geografisk afskærmede
Jammerland Bugt kan have en særlig negativ effekt ved at virke som en barriere for
edderfuglenes brug af området i sådanne situationer.
Kumulative effekter
I den foreløbige miljøvurdering regnes der på mulige kumulative miljøeffekter, det vil
sige på de samlede effekter, der kan opstå i kombination med etablering af andre
havvindmølleparken eller andre projekter.
Der vurderes og regnes imidlertid kun på de kumulative effekter for
edderfuglebestanden, hvis planlagte havvindmølleparker etableres i nærtliggende
havområder, og i miljøvurderingen slås det fast, at den acceptable øgede dødelighed
hos edderfuglebestanden (PBR) vil blive overskredet med en faktor 3,7 om efteråret og
1,4 gange om foråret, alene hvis der etableres en havvindmøllepark i Jammerland Bugt
og syd og/eller sydøst for Omø.
Der vurderes og regnes imidlertid ikke på de mulige effekter af etablering af
havvindmølleparker i fjernere liggende kystnære havområder i Danmark eller i de
nabolande, bestanden deles med, selv om dette må anses for at være relevant i
forbindelse med vurdering af påvirkningerne på den fælles edderfuglebestand.
Høringsforpligtigelse overfor andre lande
Miljøvurderingen gør klart, at havvindmølleparken i Jammerland Bugtvil vil kunne
resultere i et ”indhug” i PBR på 87 % i forhold til den samlede fælleseuropæiske
edderfuglebestand, som således vil komme under et stærkt pres.
En så kraftig negativ påvirkning af bestanden vil betyde, at en havvindmøllepark i
Jammerland Bugt vil kunne begrænse mulighederne for, at der kan opsættes
havvindmølleparker mange andre steder, selv når der i disse områder ville være tale
om en væsentlig mindre negativ påvirkning af edderfuglebestanden. Det vil bl.a.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
gælde for andre danske kystnære havområder og i områder i Nordsøen ud for Holland
og Tyskland samt i svenske havområder.
I følge ESPOO-konventionen om vurdering af miljøvirkningerne på tværs af
landegrænser, som Danmark og vores nabolande har tiltrådt og er forpligtede af, skal
lande, hvori der planlægges udført projekter, som kan have konsekvenser for andre af
konventionens parter, oplyse disse om de planlagte projekter.
Dette skal ske for at give de andre parter mulighed for at reagere på planerne,
hvorefter der skal føres dialog og evt. mægles mellem de involverede parter.
Der er i forbindelse med flere af de planlagte danske kystnære havvindmølleparker
foretaget en sådan høring og involvering af nabolandene. Fx i forbindelse med
planerne for Krieger Flak havvindmølleparken, hvor påvirkning af fuglebestande var et
centralt emne i dialogen mellem landene.
Til trods for en klart grænseoverskridende problemstilling vedrørende edderfuglene i
Jammerland Bugt, fremgår det af den foreløbige miljøvurdering, at Energistyrelsen har
besluttet ikke at høre de relevante lande. Hvis dette også fremover ignoreres, kan der
forventes berettiget kritik af Danmark fra vores nabolande.
4. Konklusion
Samlet set må det vurderes, at påvirkningen af edderfugle i mølleområdet i
Jammerland Bugt, inklusiv indenfor dets forstyrrelseszone/bufferzone, må komme til
at spille en afgørende rolle i den endelige miljøvurdering og beslutningsproces.
Datagrundlaget for vurderingerne af effekterne af den mulige havvindmøllepark på
den fælles vest-europæiske edderfuglebestand er indtil videre spinkelt og
ufuldstændigt, og der kan argumenteres for, at det er så utilstrækkeligt, at
godkendelse til etablering af havvindmølleparken på dette grundlag vil være i strid
med forsigtighedsprincippet, som gælder i følge EU’s lovgivning vedrørende
naturbeskyttelse og VVM-vurderinger.
Selv om der er usikkerhed om flere parametre for dykænders, og herunder
edderfugles, levevilkår og bestandsstørrelser, er det alment accepteret, at en stærkt
regulerende faktor er fuglenes fødegrundlag. Der er derfor også bred faglig enighed
om, at et af de vigtigste forhold, som der skal tages hensyn til, når der etableres
vindmølleparker i kystnære farvande, er vindmølleparkernes placering. Lokalisering i
vigtige ”spisekamre” for beskyttede dykandebestande bør ganske enkelt undgås.
Til trods for den foreløbige VVM-vurderings ufuldstændige karakter, giver den klart
belæg for, at der vil være betydelige negative konsekvenser for den internationale
(den baltiske/vadehavs) bestand af edderfugle, hvis der etableres en kystnær
havvindmøllepark i Jammerland Bugt.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
Den foreløbige VVM-vurdering peger særligt på, at der er problemer for så vidt angår:
-
-
høj dødelighed af edderfugle som havvindmølleparken vil resultere i, g som vil
lægge et signifikant pres på den samlede vest-europæiske-bestand
markante kumulative effekter på bestanden, hvis der samtidig med møller i
Jammerland Bugt etableres en havvindmøllepark syd og/eller sydøst for Omø.
Hertil kan tilføjes, hvilket ikke er medtaget i den foreløbige VVM-vurdering, at
etablering af vindmøllerne, altså vil presse den samlede bestand af edderfugle så
hårdt, at den stort set ikke vil kunne tåle yderligere negative virkninger i form af andre
havvindmølleparker, muslingefiskeri, fødemangel pga. forurening, sygdomme, jagt og
fangst samt klimaforandringer.
Dette vil resultere i konflikt med interessen for at etablere andre havvindmølleparker
andre steder, hvor der vil være tale om en meget mindre negativ effekt på edderfugle,
herunder i andre danske farvande samt i nabolandenes kystnære havområder.
Hvis der gives national tilladelse til at etablere havvindmølleparken, vil disse forhold
kunne rejses i en henvendelse til EU-kommissionen sammen med en anmodning om at
denne anlægger sag ved EU-domstolen mod tilladelsen.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 375: Henvendelse af 18/8-16 fra Advokatfirmaet Svendsen om kystnære vindmøller i Jammerland Bugt ifm. foretræde den 25/8-16
Referencer
1. Jammerland Bugt Kystnær Havvindmøllepark. VVM-vurdering af Virkninger på
Miljøet, Orbicon, 15.juni 2015.
2. Status of the Baltic/Wadden Sea population of the Common Eider,
Somateria m.
mollissima,
M. Desholm et al,. Wildfowl & Wetlands Trust, Wildfowl (200 53:167-
203)
3. Factors affecting population size of Baltic Common eiders
Somateria mollissima,
Thomas Kjær Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2008.
4. Krieger Flak Offshore Windfarm. Birds and Bats. VVM, af NIRAS, DHI og Aarhus
Universitet, juni 2015
5. Sejerø Bugt Offshore Wind Farm Appropriate Assessment. Birds- Natura 2000,
Rambøll A/S Maj 2015.
6. Havvindmølleparken Horns Rev 3, Baggrundsrapport til VVM, Teknisk rapport No 9,
Resting Birds, Orbicon, BioConsult SH og Ifaö, april 2014,
7. Smålandsfarvandet Havmøllepark VVM-redegørelse og Miljørapport. Det Marine
Miljø, Energinet og Rambøll, 2015.
8. Moult and Wing-feather Moult of Seaducks in Denmark, Anders Holm Joensen,
Danish Review of Game Biology, Vol. 8, no. 4, Vildtbiologisk station, Kalø, Rønde ,
Denmark, 1973.
9. Extent of displacement and mortality implications of displacement of seabirds by
offshore wind farms, Furness, R. W., MacArthur Green, Glasgow 2013.).
10. Distribution and movements of Eider
Somateria Mollissima
populations wintering
in Danish waters, analyzed from ringing recoveries, Henning Noer, Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 1991.
11. Effects of wind turbines on flight behaviour of wintering Common eiders –
implications for habitat use and collision risk, Journal of Applied Ecology, Vol. 44,
issue 31, 2007.
12. Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues 7. Birds avoidance responses and
displacement. Energistyrelsen, Dec. 2006.