Prioriterede energi-, klima- og telesager i EU, 2. halvår 2016
Prioriterede sager under det slovakiske EU-formandskab
Generelt
Slovakiet har den 1. juli 2016 overtaget EU-formandskabet. Én af formandskabets
fire overordnede prioriteter for det næste halve år omhandler et moderne indre
marked. Formandskabet ventes under denne prioritet bl.a. at sætte fokus på etab-
leringen og videreudviklingen af Energiunionen, herunder at styrke energiforsynin-
gen, skabe et indre energimarked samt sikre en ambitiøs klimapolitik med særligt
fokus på kvotehandelssystemet.
Der vil under slovakisk formandskab blive afholdt miljørådsmøde den 17. oktober
og 19. december 2016, telekommunikationsrådsmøde den 2. december 2016 samt
energirådsmøde den 5. december 2016.
Rådet – Energi
Arbejdet på energiområdet i andet halvår af 2016 vil i lighed med første halvår væ-
re centreret om den videre implementering af Kommissionens strategi for Energi-
unionen. Kommissionen forventes som led heri at fremsætte en energieffektivitets-
pakke i oktober 2016 samt en VE-pakke ultimo november/primo december 2016.
Energieffektivitetspakken ventes at indeholde følgende tre elementer: Revision af
energieffektivitetsdirektivet, revision af bygningsdirektivet samt en strategi for smart
finansiering af smarte bygninger. Det forventes, at formandskabet vil påbegynde
forhandlingerne af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet i rådsregi.
Begge forslag forventes behandlet på energirådsmødet den 5. december 2016,
sandsynligvis i form af politiske drøftelser.
VE-pakken forventes at indeholde følgende elementer: Forslag til el-
markedsdesign, revision af VE-direktivet, bæredygtighedskriterier for bioenergi,
revision af elforsyningssikkerhedsdirektivet, forslag om strømlining af nationale
rapporteringsforpligtelser, en vejledning til medlemsstaterne om regionalt samar-
bejde, en vejledning om de nationale klima- og energiplaner samt en rapport om
energipriser og -omkostninger. Afhængig af offentliggørelsestidspunktet vil pakken
muligvis blive præsenteret på energirådsmødet den 5. december 2016.
Formandskabet forventes at fortsætte forhandlingerne af forslaget om revision af
gasforsyningssikkerhedsforordningen. Forslaget figurerer ikke på den foreløbige
dagsorden for energirådsmødet den 5. december 2016, men formandskabet har
indikeret, at det vil stræbe efter at få vedtaget en generel indstilling til forslaget på
energirådsmødet i december.
Formandskabet forventes desuden at indlede trilog-forhandlinger med Europa-
Parlamentet og Kommissionen om forslaget til revision af IGA-afgørelsen med
1