EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 364
Offentligt

02-08-2016

JFC

Finansiering af VE-støtte og EU

problematikken: et overblik over

støttesystemer i andre EU lande

1 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

PSO-tariffen og EU problematikken

I Danmark finansieres VE-støtten hovedsageligt gennem en øremærket afgift

på elforbrug kaldet PSO-tariffen, men også delvist via statsbudgettet.

Den danske PSO-tariffs øremærkning til finansiering af PSO-støtten er af EU

Kommissionen vurderet ulovlig i henhold til Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) fordi den forskelsbehandler europæiske

elproducenter. Grunden er at den danske PSO-model pålægger alt dansk

elforbrug inklusiv import en PSO-tarif, mens det kun er elproduktion fra dansk

grund der kan modtage støtten. EU Kommissionen har derfor vurderet at

udenlandsk elproduktion delvist medfinansierer støtte som ejerne heraf ikke

har adgang til, hvilket ikke er traktatmedholdigt. Konkret drejer det sig om

TEUF Artikel 30 og 110, jf. Boks 1.

Som konsekvens heraf indgik Danmark i 2014 en aftale med EU Kommissionen

om midlertidig fortsættelse af den danske PSO-model frem til 1. januar 2017

mod at etablere begrænsede udbud af solcellestøtte i 2015 og 2016, hvor

udenlandske VE-anlæg var berettiget til deltagelse. Godkendelsen af den

danske PSO-model udløber altså 1. Januar 2017

Artikel 30:

Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt

mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.

Artikel 110:

Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre

medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der

direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne

afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Boks 1:

De to artikler fra TEUF, som PSO-tariffen ikke overholder. Kilde: EU (2016).

Den danske regering har i foråret 2016 foreslået at fjerne PSO-tariffen, og

finansiere VE-støtten udelukkende via det almindelige statsbudget. Dette

forslag kom bl.a. som en opfølgning på en analyse fra regeringen, der viste at

denne omlægning resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst på 2,3 mia. kr.

årligt

Folketinget (2015).

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet (2016).

2 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Finansiering af støtte til vedvarende energi i andre europæiske

lande

VE-støtte i stil med den danske PSO-støtte findes i de fleste EU lande, omend

finansieringsformerne varierer en del, jf. Tabel 1. De dominerende to

principper er, at VE-støtte enten finansieres af energiforbrugerne, oftest

elforbrugerne, eller gennem statsbudgettet, og tilgår nationale VE-anlæg

gennem forskellige støtteordninger eller elcertifikatsystemer.

Det er ligeledes ikke kun den danske finansiering af VE-støtten, som EU

Kommissionen er kritisk overfor. EU Kommissionen har fx også taget stilling til

støttesystemerne i Holland, Frankrig, Norge/ Sverige, Tjekkiet og Tyskland.

Land

Danmark

Finland

Frankrig

Holland

Norge/Sverige

Storbritannien

Tjekkiet

Tyskland

Finansieringsform

Primært brugerbetaling (Elforbrugerne via PSO ordningen)

Statsbudgettet.

Statsbudgettet men tilpasses afgifter på el- og gasforbrug (kan

derfor delvist tolkes som brugerbetaling)

Delvist via afgift på energiforbrug. Delvist via statsbudgettet.

Elforbrugerne via et certifikatsystem

Elforbrugerne (hovedsageligt) via et certifikatsystem.

Delvist via elafgift (baseret på forbrugerens maksimale effekt).

Delvist via statsbudgettet.

Øremærket afgift på elforbrug.

Tabel 1:

Finansieringsformer for VE-støtten for en række centrale EU lande. Kilde: Ea

Energianalyse.

I det følgende uddybes finansieringsmodellerne af de udvalgte europæiske

støttesystemer, som figurerer i tabellen ovenfor.

Finland

Den finske model finansierer VE-støtten gennem statsbudgettet, hvormed

finansieringen ikke afhænger af hverken elforbruget eller elforbrugerens

effektopkobling som i fx Danmark, Tyskland og Tjekkiet

. Den finske model

minder derfor om regeringens foretrukne model fra den nye afgifts- og

tilskudsanalyse

I Frankrig har man en række lovbestemte offentlige forpligtelser på

energiområdet, herunder støtte til elproduktion fra vedvarende energikilder,

støtte der sikrer lave elpriser til socialt udsatte, og støtte til at sænke eltariffer

Frankrig

Klimarådet (2016).

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet (2016).

3 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

i de franske oversøiske områder så tarifferne ensartes overalt på fransk jord.

Støtten til VE-elproduktionen har medført at de samlede udgifter på området

er fem-doblet over de sidste ti år til ca. 7 mia. euro i 2015, jf. Figur 1.

Den voksende støtte til VE-elproduktion skal ses i lyset af Frankrigs

energipolitiske målsætninger, senest ændret i 2015 med en ny lov om den

grønne omstilling i Frankrig, der bl.a. tilsiger at 40 % af den franske

elproduktion skal være baseret på vedvarende energikilder i 2030 samtidig

med at atomkraftens andel af elproduktionen halveres (allerede i 2025).

Udgifter til offentlige forpligtelser på energiområdet (mia. €)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

VE støtte

2012

2013

2014

2015

2016

Kraftvarme støtte

Anden produktionsstøtte

Reduktion af eltariffer for socialt udsatte

Reduktion af eltariffer for oversøiske territorier

Elafgift (CSPE): €/MWh

16,5

13,5

7,5

4,5

19,5

22,5

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 1:

Franske udgifter til offentlige forpligtelser på energiområdet og elafgiften, der

indtil 2016 var hovedfinansieringskilden. Kilde: Baseret på CRE (2015). Note: 2015/16

udgifter (øverst), og 2016-afgiften (nederst) er estimater.

4 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Fra 1. januar 2016 er de offentlige forpligtelser blevet pålagt statsbudgettet

gennem to budgetelementer: et for ’grøn omstilling’ og et for ’offentlige

energi forpligtelser’. Finansieringen heraf sikres i 2016 delvist via en øget

national afgift på elforbrug og delvist gennem en øget afgift på naturgas

. På

sigt er det ligeledes planen at øge den franske CO

-afgift for bl.a. at dække de

stigende udgifter til støtte til VE-elproduktion

. Elafgiften der betegnes ”den

nye” CSPE (Contribution au Service Public de l'Electricité ) pålægges alt

elforbrug, med visse undtagelser for industri og virksomheder

. Afgiften

træder i stedet for den gamle nationale afgift på elforbrug TICFE (taxe

Intérieure sur la Consommation Finale d’Électricité).

Før 2016 blev de samlede offentlige forpligtelser delvist finansieret af en

øremærket afgift på elforbrug – ”den gamle” CSPE-afgift - og delvist ved at

”trække fra pengekassen” i den franske statsejede energigigant EDF (uddybet

nedenfor). Den gamle CSPE-afgift blev sat årligt af den franske stat, og pålagt

alt elforbrug med visse undtagelser til bl.a. industri og virksomheder. 2016-

ændringen af CSPE-afgiften sker i kølvandet på en større EU undersøgelse af

de undtagelser som var gældende for industrien, og som EU Kommissionen

har stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af

Den nye post på statsbudgettet for den grønne omstilling dækker ligeledes

over en en gradvis kompensation på 6 mia. euro til energigiganten EDF, der

tidligere blev pålagt at købe VE-el til faste høje priser (feed-in tariffer), og

sælge det videre på markedsvilkår, mod kompensation gennem provenuet fra

CSPE-afgiften. Da markedsprisen for el i gennemsnit har været lavere end

feed-in tarifferne har EDF været afhængig af CSPE-kompensation for at undgå

underskud. Da systemet blev skabt var det meningen at den gamle CSPE-afgift

skulle dække differencen og dermed EDF’s tab. Den gamle CSPE-afgift har

imidlertid ikke været tilstrækkelig. Delvist som følge af en større udrulning af

VE-teknologier end forventet, delvist som følge af lavere markedspriser på el

end forventet, og delvist fordi siddende franske regeringer siden 2007 har

ignoreret den franske regulators anbefalinger om at øge CSPE-afgiften for i

stedet at holde husholdningernes elregninger i bero

9,10

EDF (2016a)

Enerdata (2015).

EDF (2016b)

EU (2014c)

Reuters (2015).

CRE (2015).

5 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Holland

I Holland subsidieres el-, gas-, og varmeproduktion fra vedvarende

energikilder hovedsageligt gennem støttesystemet

Stimulering Duurzame

Energieproductie

(SDE+), der blev indført i 2011. Formålet er at understøtte de

Hollandske forpligtelser på energiområdet, herunder et mål om at andelen af

energiforbruget der stammer fra vedvarende energi når 14 % i 2020 og 16 % i

2023. I 2012 var denne andel kun på 4,5 %

I udgangspunktet finansieres støtten gennem et tillæg til den almindelige

energiafgift benævnt

Opslag Duurzame Energie (ODE),

der pålægges alle

energiforbrugere. ODE-tillægget fastsættes forud for hver regeringsperiode,

og baseres på estimater for støtteomkostningerne i hele perioden. ODE-

tillægget justeres derfor ikke løbende som i fx Danmark (hvert kvartal) eller i

Tyskland (hvert år). Er provenuet fra ODE-tillægget ikke tilstrækkeligt til at

dække støtteomkostningerne hviler finansieringsbyrden på det resterende

statsbudget. Af denne grund vurderer EU Kommissionen ikke at der er et

direkte link mellem finansieringsmekanismen og støttesystemet.

Den hollandske VE-støtte er pt. kun tilgængelig for Hollandske VE-anlæg, men

Holland har informeret EU Kommissionen om at man arbejder på udformning

af en model så VE-anlæg udenfor Holland kan få adgang til støttesystemet.

Norge/Sverige

Norge og Sverige støtter VE-elproduktion gennem et fælles elcertifikatsystem.

Denne støtte skal ses i lyset af de to landes forpligtelser. Norge har forpligtet

sig til at opnå en VE-andel i energiforbruget på 67,5 % i 2020, hvilket dog var

nået allerede i 2014, hvor andelen var 69,2 %. Sverige har et mål om en 100 %

VE-baseret elproduktion i 2045

Det samlede elcertifikatsystem for Norge og Sverige, indført i 2012,

understøtter udbygning med 28,4 TWh VE-el i 2020. Efter 2020 trækker Norge

sig fra certifikatsystemet, men fortsætter med at støtte VE-el under

certifikatsystemet i 15 år, hvis det gælder idriftsat produktion inden 2021

Sverige har valgt at fortsætte certifikatsystemet alene, og udvider det med 18

TWh frem mod 2030

Overordnet set fungerer et certifikatsystem ved at elforbrugere bliver pålagt

et krav om at et købe en given mængde VE-certifikater, som allokeres til VE-

EU (2015).

Energioverenskommelse (2016).

Det Kongelige Olje- og Energidepartement (2016b).

Energioverenskommelse (2016

6 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

producenter. Gennem et dertilindrettet marked kan certifikaterne handles,

hvilket i teorien sikrer omkostningseffektivitet i leveringen af VE-el for et

givent marked. VE-støtten i certifikatmarkedet overvæltes på fx de store

elforbrugere som selv afholder omkostningerne, eller til fx mindre

elforbrugere der modtager regningen fra elhandlerne.

Pt. er prisen på et VE-certifikat på det norsk/svenske marked omkring 14

øre/kWh, jf. Figur 2.

Certifikatpris: SEK/MWh

196

167

178

154

140

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 2:

Elcertifikatprisen på det norsk/svenske marked. Kilde: SKM (2016). Note:

Gennemsnitlige spotpriser. For 2016 baseret på jan-jun data.

I den nyligt offentliggjorte afgifts- og tilskudsanalyse diskuteres fordele og

ulemper ved dansk deltagelse i et nordisk certifikatmarked. Af fordele nævnes

at VE-el udrulles omkostningseffektivt indenfor markedet. Af ulemper nævnes

fx, at certifikatmarkedet er en potentiel udfordring for danske VE-

målsætninger, da der ikke er nogen eksplicit garanti for at VE udrulles i

Danmark. En anden ulempe består af den potentielle omfordeling der vil

foregå mellem forbrugere og producenter på tværs af lande. Fx kan danske

elforbrugere blive pålagt at betale for svensk vindstrøm, hvis certifikaterne i

Sverige kan udbydes billigere end i Danmark

EU og det norsk/svenske

certifikatsystem

EU domstolen har tidligere forholdt sig til lovligheden af det norsk-svenske

certifikatsystem i forbindelse med et afvist ønske fra den finske elproducent

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet (2016).

7 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Ålands Vindkraft AB om at få vindmøller fra Oskar vindparken, der er tilsluttet

det svenske elnet, men placeret i Finland, godkendt til deltagelse i

certifikatsystemet. I denne sag blev det anerkendt at certifikatsystemet udgør

en handelsbarriere, da den diskriminerer mod VE-el produceret udenfor

certifikatsystemet, men at dette hensyn ikke er tilstrækkeligt til at

underkende lovligheden af udelukkelsen af udenlandske VE-anlæg fra

certifikatsystemet. Det blev derimod vurderet som et hensigtsmæssigt

instrument til at fremme landenes miljø- og klimamål, der ligger bag

certifikatsystemet

Sagen om certifikatsystemet og EU reglerne kompliceres dog yderligere med

EU Kommissionens gennemgang af den tyske VE-afgift

EEG-umlage.

Her

præciseres det, at EU domstolens stillingtagen i sagen om Ålands Vindkraft AB

udelukkende præsenterede rettens fortolkning af certifikatsystemet i forhold

til Artikel 34, og ikke artikel 30 og 110 i TEUF. EU Kommissionen præciserer

her, at de ikke betragter argumentet om miljø- og klimahensynet for

tilstrækkeligt til at sidesætte Artikel 30 og 110, som både den danske og tyske

VE-finansieringsmodel fx bryder med

Storbritannien

Storbritannien har en national, bindende målsætning om at reducere

drivhusgasudledninger med 57 % i 2030 relativt til 1990-udledninger

. For at

nå dette mål har man introduceret adskillige støttesystemer der fremmer den

grønne omstilling. Hovedinstrumentet er et certifikatsystem kaldet

Renewables Obligation,

hvis samlede omkostninger løber op i ca. £6 mia.

årligt. På sigt er det dog meningen at feed-in tariffer skal være den

dominerende støtteform. For nye havvind projekter har dette været

gældende i en årrække, og for landvind er dette gældende allerede fra 2016.

De samlede støtteomkostninger gennem certifikatsystemet udgør dog langt

størstedelen af de samlede støtteomkostninger frem mod 2027, som er det

sidste år med tilgængelige estimater herfor

Certifikatsystemet fungerer grundlæggende på samme måde som den

norsk/svenske model, hvor omkostningerne pålægges elforbrugerne gennem

en forpligtelse til at købe certifikater, der er blevet tildelt producenter af VE-

el.

EU (2014b).

EU (2014b), se paragraf 234.

DECC (2016b).

DECC (2016a).

8 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Feed-in tarifferne sættes hovedsageligt gennem en udbudsproces, og

finansieres via en tarif på elforbrugerne. Denne tarif bliver pålagt

elforbrugerne gennem den balanceansvarlige enhed relativt til denne enheds

markedsandel målt på elsalg.

EU Kommissionen har meddelt Storbritannien, at man betragter

finansieringen af feed-in tarifferne som en afgift på elforbrug. For at sikre

overensstemmelse med artikel 30 og 110 i TEUF, skal det derfor sikres at

afgiften ikke pålægges importeret el. Storbritannien har meddelt, at man vil

sikre dette, så længe feed-in tarifferne ikke også er tilgængelig for udenlandsk

VE-kapacitet, ved at reducere forbrugsafgiften relativt til importeret el

20,21

En række undtagelser fra omkostningerne til støtte til den grønne omstilling

eksiterer for elintensive virksomheder

Tjekkiet

I Tjekkiet har man et forpligtende EU-mål om at vedvarende energi skal

udgøre 13 % af det endelige energiforbrug i 2020. For at nå dette mål støttes

bl.a. VE-elproduktion med garanterede afregningspriser.

Den tjekkiske VE-støtte finansieres delvist gennem en elafgift og delvist

gennem statsbudgettet. Historisk har elafgiften været en forbrugsafgift, men i

2014 forpligtede Tjekkiet sig til at ændre afgiften til en effektagift, der er

uafhængig af det faktisk elforbrug, men som kan differentieres relativt til

størrelsen på strømudtaget hos forbrugeren

. Denne model blev godkendt af

EU Kommissionen

Tyskland

Med den tyske VE-lov

Erneuerbare-Energien Gesetz (EEG)

har man fastlagt et

road-map for den grønne omstilling mod 2050, hvor målet er at 80 % af den

tyske elproduktion skal være baseret på vedvarende energikilder. I praksis

finder omstillingen hovedsageligt sted ved at støtte VE-elproduktion. Bl.a.

med afregningspriser på el fra VE-anlæg der overstiger markedsprisen

EU (2014d)

Ea Energianalyse er ikke bekendt med at EU Kommissionen har taget stilling til det britiske

certifikatsystem i henhold til Artikel 30 og 110 i TEUF.

DECC (2016a)

Tjekkiet forpligtede sig ligeledes til at udbetale støtte til udenlandske VE-anlæg i en midlertidig periode,

hvor den nye effektafgift ikke var implementeret. Dette blev praktisk håndteret ved at udenlandske

elproducenter fik mulighed for at søge om refundering af ’manglende’ støtte til den VE-el de leverede i

perioden 2013-2015. For at begrænse omfanget fik tjekkerne dog indført en begrænsning på

refunderingerne på 10 % af de årlige udgifter til støttesystemer til VE-kapacitet opført efter 1. januar 2013.

24 EU (2014a).

Loven er opdateret i 2016; se bl.a. BMWi (2016).

9 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Den tyske omstillingsmodel finansieres via den øremærkede elforbrugsafgift

EEG-umlage,

jf. Figur 3, der i brede træk minder om den danske PSO-tarif.

Afgiften fastlægges af de systemansvarlige for et år af gangen, og baseres på

fremskrivninger af de estimerede støtteniveauer til VE-anlæg samt det

opbyggede over- eller underskud af finansieringen fra tidligere år

Elafgift (EEG-umlage): €/MWh

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 3:

EEG-umlage 2005-2016. Kilde: Frauenhofer ISE (2014), BMWi (2015).

Elafgiften pålægges tyske elforbrugere som en forbrugsafgift pr. forbrugt

kWh. En del af det tyske elforbrug er undtaget fra den fulde afgift, herunder

elforbrug i visse dele af industrien, elforbrug til egen elproduktion og el

anvendt til togdrift.

Ligesom med den danske PSO-tarif har EU Kommissionen konkluderet at den

tyske finansieringsmodel var i strid med EU lovgivningen i 2013 og 2014

Dette skyldes, som med PSO-tariffen, at det kun er VE-anlæg på tysk jord der

kan modtage støtten, mens det er elproducenter både i og udenfor Tyskland

hvis produkt beskattes for at finansiere de tyske VE-anlæg

. EU

Kommissionen betragter dette som diskrimination. For at løse problemet har

Tyskland bl.a. forpligtet sig til at bruge €50 mio. på investeringer i europæiske

BMWi (2015).

Den tyske VE-lov er bl.a. blevet opdateret i 2012, 2014 og 2016. Det er finansieringsmodellen indeholdt i

2012-loven der er blevet underkendt af EU for årene 2013 og 2014 (EU, 2014b).

Der har ligeledes været en sag med ulovlige undtagelser fra EEG-afgiften for tysk industri.

10 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

interkonnektorer og andre energiprojekter; et beløb som estimeres til at svare

til den historiske diskrimination af udenlandske elproducenter i 2013-14.

Hvordan den endelige model for løsningen på EU problemet for Tyskland i

forhold til

EEG-umlage

kommer til at se ud er endnu ikke udmeldt

Referencer

BMWi (2015).

http://www.bmwi.de/English/Redaktion/Pdf/renewable-

energy-surcharge-in-2016-facts-and-

background,property=pdf,bereich=bmwi2012,sprache=en,rwb=true.pdf

BMWi (2016).

http://www.bmwi-

energiewende.de/EWD/Redaktion/EN/Newsletter/2016/11/Meldung/topthe

ma.html;jsessionid=14317AD159C2844765C12164B0BB8F83

CRE (2015).

https://one.edf.fr/entreprises/le-mag/actualites-du-marche-de-l-

energie/evolution-de-la-contribution-au-service-public-de-l-electricite-cspe-

au-1er-janvier-2016

DECC (2016a).

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/

file/518477/EII_Exemption_RO_and_FIT_IA_Signed_For_Publication_1_April_

2016_Annex_Up___.pdf

DECC (2016b).

https://www.gov.uk/guidance/carbon-budgets

Det Kongelige Olje- og Energidepartement (2016a).

https://www.regjeringen.no/contentassets/31249efa2ca6425cab08130b35eb

b997/no/pdfs/stm201520160025000dddpdfs.pdf

Det Kongelige Olje- og Energidepartement (2016a).

https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/energimeldingen-

elsertifikatsystemet-viderefores-ikke-etter-2021/id2484266/

Klimarådet (2016).

11 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

EDF (2016a).

https://www.edf.fr/sites/default/files/contrib/groupe-

edf/espaces-dedies/espace-finance-en/financial-

information/shareholder%20meeting/2016/comptes_sociaux_2015_va.pdf

EDF (2016b).

https://one.edf.fr/entreprises/le-mag/actualites-du-marche-de-

l-energie/evolution-de-la-contribution-au-service-public-de-l-electricite-cspe-

au-1er-janvier-2016

Enerdata (2015).

http://www.enerdata.net/enerdatauk/press-and-

publication/energy-news-001/france-will-raise-carbon-tax-85toe-305toe-

2017_34943.html

Energioverenskommelse (2016).

http://www.regeringen.se/contentassets/b88f0d28eb0e48e39eb4411de2aab

e76/energioverenskommelse-20160610.pdf

EU (2014a).

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/251690/251690_1561897_

220_2.pdf

EU (2014b).

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/251153/251153_1609393_

4127_2.pdf

EU (2014c).

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-327_en.htm

EU (2014d).

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/253263/253263_1583351_

110_2.pdf

EU (2015).

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/257195/257195_1662970_

163_2.pdf

EU (2016).

http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf

Folketinget (2015).

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20141/redegoerelse/R17/20

141_R17.pdf

Frauenhofer ISE (2014).

https://www.ise.fraunhofer.de/de/downloads/pdf-

files/data-nivc-/kurzstudie-zur-historischen-entwicklung-der-eeg-umlage.pdf

12 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 364: Henvendelse af 10/8-16 fra Danmarks Vindmølleforening om en PSO-løsning

Klimarådet (2016).

http://www.klimaradet.dk/da/analyser/midt-i-en-

energiomstilling-udfordringer-og-loesninger-den-danske-pso-ordning

Reuters (2015).

http://uk.reuters.com/article/france-electricity-

idUKL8N12T3IK20151029

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet (2016).

http://www.skm.dk/media/1351875/Afgifts-og-tilskudsanalysen-delanalyse-

2.pdf

SKM (2016).

http://www.skm.se/priceinfo/history/

13 | Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande - 02-

08-2016