EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 363
Offentligt

Ny politik til et grønt

energisystem

SOMMER 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Anbefalinger til en

ny energipolitik

Brug energien rigtigt

1. Skab ny strategi for energieffektivisering, ikke alle

energibesparelser kan betale sig

2. Gentænk energiselskabernes energispareindsats

i et grønt energisystem efter 2020

3. Bygningers energieffektivitet skal fokusere på

bygningsforbedringer, ikke energiproduktion

4. Forbered bygninger til fleksibelt energiforbrug

Udbyg vedvarende energi i takt

med efterspørgslen

14. Udbyg vedvarende energi i takt med den stadigt

grønnere strøm anvendes til mere

15. Gør et velfungerende europæisk kvotemarked til

fundament for udbygning af vedvarende energi

16. Implementér en ny udbudsmodel for vedvarende

energi som fastholder bred teknologiportefølje

17. Fasthold rammer for forskning, udvikling og

demonstration

18. Understøt danske styrkepositioner gennem øget

regionalt samarbejde

Afgifter der understøtter

grøn omstilling

5. Finanspolitikken skal tilrettelægges med udgangs

punkt i mindre afgiftsprovenu fra energi

6. Energiafgifter hos forbrugerne finansierer velfærd

og bør fordeles mere ligeligt

7. Den grønne omstilling kræver hasteændring af

afgifter

8. Sænk beskatning af sidst brugte kilowatttime

9. Understøt danskernes grønne transportvalg

Kundemuligheder i verdensklasse

19. Sæt kunden i centrum i et moderne konkurrence

præget elmarked

20. Modernisér nettarifferne, så kundernes teknologivalg

understøttes

21. Overvåg elmarkedsreformer løbende

22. Regulering skal sikre investeringer i fremtidens elnet

23. Strømlin regulering af forsyningssektorerne

En sikker grøn el- og varmeforsyning

10. Definer fremtidens grønne kraftvarmestrategi nu

11. Realiser et ægte indre marked for el

12. Styrk kraftvarmeværkernes ret til at disponere over

egne aktiver

13. Afløn ydelser med værdi for elsystemet på markeds

vilkår

Fremsynet forvaltning af en

moderne energipolitik

24. Styrk Energistyrelsens rolle som regeludsteder og

analytisk kapacitet

25. Iværksæt et kvalitets og kompetenceløft i Energi

tilsynet

26. Tydeliggør og afgræns Energinet.dk’s rolle

27. Skab klare rammer for kommuner som energiaktør

28. Styrk fair konkurrence og regulering af elhandel

mellem EUlandene

29. Stil samfundsøkonomiske krav til europæiske

transmissionsselskaber

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Energi er velfærd, energi er grundlaget

for et velstående samfund

Danmarks energisystem er markant forandret. I 2020 vil ved

varende energi kunne dække over 80 procent af el og varme

forbruget. Det er et resultat af en ambitiøs energipolitik, som er

bredt forankret i Folketinget. Og et flot resultat.

Om få år skal Danmarks energipolitik efter 2020 formuleres.

Og der er en spirende erkendelse – i samfundet, Folketinget,

embedsværket og erhvervslivet – af, at et moderne grønt

energisystem også varsler en ny æra i Danmarks energi og

klimapolitik.

Et positivt opgør med nogle af de traditionelle elementer i

Danmarks energipolitik er under opsejling.

Energisystemet er nemlig blevet mere dynamisk. Energi

produktionen består af tusindvis af vedvarende energienheder,

som er fluktuerende og koblet direkte op i eldistributionsnettet.

Forbruget bliver i stigende grad fleksibelt og digitaliseret med

større mulighed for samspil på tværs af el, varme, gas og vand.

Elforbrug er muligt, hvor det ikke var tidligere og el flyttes over

landegrænser.

Alt sammen positive dynamikker som følger naturligt af den

grønne omstilling. Men som skal opfanges og gives retning i en

ny energipolitik.

Elnettet skal fremtidssikres til at håndtere større mængder

vedvarende energi. Der skal bruges flere kræfter på at få

elforbruget med i den grønne omstilling. Elektrificeringen af

Danmarks skal øges.

I nogle tilfælde betyder det et opgør med, hvad mange af os

har opfattet som hjørnesten i energipolitikken, i klimapolitikken

og i skattepolitikken. Ja, som nogle gange ligefrem kan virke

provokerende.

Når strømmen bliver grønnere, giver et højt afgiftsniveau i min

dre grad mening, og beskatningen af den sidst brugte kilowatt

time bør reduceres. Nogle energibesparelser kan ikke længere

betale sig, og absolutte sparemål bør afløses af langsigtede

mål om at skabe mest mulig værdi af energiforbruget – også

selvom det øger elforbruget.

Gennem foråret 2016 har Dansk Energi debatteret energi

systemets nye dynamikker og dets udfordringer med kunder,

branchen, politikere og embedsmænd. Det er der kommet 29

konkrete anbefalinger ud af.

Det er vores bud på, hvordan vi håndterer de fælles udfordrin

ger, vi står med. Vores bud på en fremtidssikring af det danske

energisystem. Og på hvordan vi sikrer, at danskerne og vores

virksomheder også i fremtiden er forsynet med stabil, sikker

og grøn energi til konkurrencedygtige priser. Leveret af verdens

mest moderne og grønne energibranche.

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Brug energien

rigtigt

PRINCIPPER

• Brug energien, når den er rigelig, grøn og billig. Reducer,

når den er knap, sort og dyr

• Forsyningssikkerhed, reduktion af drivhusgasudledning

og samfundsøkonomi bør være drivende for indsatsen

• Alene samfundsøkonomisk rentable energibesparelser

bør gennemføres

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Det er ikke altid rationelt

at spare på energi

I et energisystem med større mængder vedvarende energi skal der gøres op med mange

års vanetænkning. Energispild skal undgås, men det vil ikke altid være rationelt at spare

på energien, når den oftere og oftere er både rigelig, billig og grøn. Absolutte sparemål bør

afløses af et langsigtet mål om at skabe mest mulig værdi ud af den energi, der forbruges.

Også selvom det øger elforbruget totalt set.

1. Skab ny strategi for energieffektivisering, ikke alle

energibesparelser kan betale sig

I dag foretages der energibesparelser i alle dele af energisyste

met med meget forskellige omkostninger. Uden blik for hvornår

det er bedst at spare, og hvornår det er bedst at producere

energien. Dermed opnås der ikke mest mulig effekt for penge

ne. Tilgangen er et levn, fra da forsyningen var baseret på kul,

olie og gas, og en sparet kilowatttime per definition var god –

for energisystemet, klimaet og pengepungen. Sådan er det ikke

længere. Derfor skal anvendelsen af energi gentænkes.

• Der skal formuleres en ny strategi for energieffektivisering

med fokus på omkostning og samfundsøkonomi

• Der skal udarbejdes en virkemiddelanalyse med henblik på at

revidere eksisterende virkemidler og sikre sammenhængen

til den grønne omstilling af energisystemet

• Der skal udarbejdes en udbudskurve for energibesparelser, så

strategien baseres på de reelle potentialer

• Værdien af elektrificering og fleksibelt forbrug skal indregnes

i indsatsen for at fremme energieffektivisering

• Elektrificering i ikkekvotebelagte sektorer, det vil bl.a. sige

individuel boligopvarmning og transport, har som følge af kom

mende skrappe krav fra EU særlig stor værdi og bør prioriteres

2. Gentænk energiselskabernes energispareindsats

i et grønt energisystem efter 2020

Et nyt energisystem kræver en ny energispareindsats for

energiselskaberne. Indsatsen skal efter 2020 understøtte

effektiviseringer, som er værdifulde for samfundet. Det betyder,

at ud over traditionelle energibesparelser, skal fleksibilitet

i forbrug og elektrificering også understøttes. Derfor er der

behov for grundlæggende og i god tid inden 2020 at gentænke

energiselskabernes energispareindsats.

• Der skal hurtigst muligt træffes en politisk beslutning om

energiselskabernes rolle i energispareindsatsen efter 2020

• Såfremt energispareforpligtelsen flyttes til elhandlerne i

2018, forudsættes det, at ændringen ses i sammenhæng

med indsatsen efter 2020 og besluttes i god tid

• Indsatsen skal designes, så de rette besparelser prioriteres,

og fleksibelt forbrug samt elektrificering understøttes

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“Absolutte sparemål bør afløses af et langsigtet mål om

at skabe mest mulig værdi ud af den energi, der forbruges.

Også selvom det øger elforbruget”

3. Bygningers energieffektivitet skal fokusere på

bygningsforbedringer, ikke energiproduktion

Når en bygnings energieffektivitet opgøres i dag, tæller forbed

ringer i selve bygningen med, men det gør energiforsyningen af

bygningen også. Det medfører, at egenproduktion af energi bliver

indregnet som en del af bygningens effektivitet uden hensyn til,

om det er en meningsfuld løsning for hele energisystemet. Det er

dyrt for samfundet. Fremover bør forsyning og bygning ses som

adskilte forhold.

• Egenproduktion af energi skal ses i sammenhæng med energi

systemet og ikke tælle som en besparelse for den enkelte

bygning

• Når Bygningsreglementet revideres i 2020, skal alle energiarter

sidestilles, for så vidt angår bygningers energieffektivitet

• Samfundsøkonomi, ikke privatøkonomi, bør være styrende for

krav til bygningers energiforbrug i Bygningsreglementet

• I dag er danske krav til bygningers energiforbrug overimple

menteret i forhold til EU’s regler. Kravet bør sænkes til et

omkostningseffektivt niveau

• Danmark bør på EUniveau arbejde for, at EU’s direktiv om byg

ningers energieffektivitet ikke indregner egen energiproduktion

4. Forbered bygninger til fleksibelt energiforbrug

En sparet kilowatttime vil betyde mindre for CO

udledningen

og vil have højere omkostninger i takt med, at andelen af ved

varende energi bliver større. Et mere fleksibelt forbrug sikrer, at

energien aftages, når den er billig og grøn, mens vi kan spare

på den, når prisen er høj. Det kræver dog, at bygninger udstyres

med teknik, der gør det muligt at handle på signalerne.

• Krav til bygningers energifleksibilitet skal indarbejdes i

Bygningsreglementet, når det revideres i 2020, for eksempel

via komponentkrav

• Energimærkningen for større bygninger skal synliggøre

bygningens energifleksibilitet

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

VORES EL BLIVER STADIG GRØNNERE

Udvikling i CO

-indhold i el

VINDPRODUKTION STIGER,

MEN ELFORBRUG STAGNERER

Udvikling i vindkraftproduktion og elforbrug 2011-2020

INDEKS (2011 = 100)

250

g/kWh

500

426

g/kWh

400

200

300

192

g/kWh

139

g/kWh

111

g/kWh

150

200

100

2010

2015

2020

2025

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

KILDE: ENERGINET.DKS MILJØDEKLARATION AF EL OG ENERGISTYRELSENS

BASISFREMSKRIVNING 2015

KILDE: ENERGINET.DK ANALYSEFORUDSÆTNINGER 2015

VINDKRAFTPRODUKTION

ELFORBRUG

Ikke alle energibesparelser kan betale sig

Samfundsøkonomisk nettoværdi af energibesparelser (kr/GJ)

B20

Nye

energi-

krav

B15

OPGRADERING

FRA BR15 TIL

BR20 I HUS M.

VARMEPUMPE

TRÆPILLEFYR

ENERGI

FREM FOR NYT RENOVERING AF

OLIEFYR

1970 PARCELHUS

UDSKIFTNING

AF OLIEFYR TIL

JORDVARME

108

124

UDVENDIG

ISOLERING

INFRARØD

TØRREPROCES

HULMURS

ISOLERING

HALOGEN TIL

LED

740

1.704

KILDE: EA ENERGIANALYSE 2015

381

161

ENERGI

EFFEKTIVE

PUMPER I

INDUSTRIEN

VARMEPUMPE

FREMFOR NYT

OLIEFYR

Varmepumpe

Olie

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Afgifter der

understøtter grøn

omstilling

PRINCIPPER

• Energiafgifterne skal understøtte den grønne omstilling

• Afgiftsmæssig favorisering af individuel produktion skal

reduceres

• Afgifter, der alene har til formål at finansiere statens

generelle udgifter, eller som er stærkt forvridende, bør

målrettes det bredest mulige og mindst forvridende

grundlag

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Afgifter på energi for miljøets

skyld, ikke statskassens

Det nuværende afgiftssystem forhindrer, at den stadig grønnere strøm bruges til mere og

fører til fejlinvesteringer i blandt andet opvarmning og transport. Det påfører samfundet

økonomiske tab. Fremtidens energiafgifter skal derfor sikre, at danskerne har mulighed

for at understøtte en grøn omstilling af energisystemet.

5. Finanspolitikken skal tilrettelægges med

udgangspunkt i mindre afgiftsprovenu fra energi

Energi er hårdt afgiftsbelagt, da afgifterne gennem de sidste

40 år har været en populær indtægtskilde for velfærdsstaten.

Indtægterne fra beskatning af energi vil falde de kommende

år i takt med udfasning af fossile afgiftsbelagte brændsler.

Det giver en voksende udfordring, hvad angår finansieringen af

Danmarks velfærd. Løsningen er ikke at øge afgifterne på det

stadigt grønnere energiforbrug. I stedet må beslutningstagere

i stat og folketing erkende, at provenuet fra energiafgifterne er

faldende, og at indtægtstabet må dækkes på anden vis.

• Kommende økonomiske planer må bygge på det grundvilkår,

at afgiftsbasen på energiområdet skrumper, og at provenuet

vil falde de kommende år

• Det ofte anvendte princip om, at provenutab ved energi

politiske tiltag skal finansieres inden for energiområdet bør

droppes

• Fremtidige definitioner af skatte og afgiftsstoppet må ikke

være en barriere for samfundsøkonomisk fornuftige afgifts

omlægninger på energiområdet

• Provenutab fra energiafgifter bør dækkes ind på anden vis – for

eksempel via indkomstskatterne eller et lavere offentligt forbrug

6. Energiafgifter hos forbrugerne finansierer velfærd

og bør fordeles mere ligeligt

Energi er en betydelig kilde til statens indtægter. I 2015 blev

der hentet over 38 milliarder kroner fra energi til finansiering af

velfærdsydelser som børnehaver, skoler og plejehjem. Herun

der kan alene 4,6 milliarder kroner begrundes i miljøhensyn.

Og afgifterne fordeler sig skævt. Mens elvarmekunden bidra

ger med 106 kroner per GJ til den fælles velfærd, er bidraget

kun 55 kroner fra en varmekunde med oliefyr. Og har man en

brændeovn, slipper man helt for at bidrage. Afgifterne bør falde

mere lige. Det er særligt en udfordring, når bedre teknologiske

muligheder for egenproduktion via solceller og hustandsmøller

undergraver det afgiftsbelagte forbrug. I modsat fald skubbes

velfærdsfinansieringen over på de øvrige energiforbrugere –

det vil sige på naboen.

• Afgifter på energi, der finansierer velfærd, skal begrænses, da

de skaber større samfundsøkonomisk forvridningstab end et

bredere skattegrundlæg såsom indkomstskatten

• Energiafgifter, der finansierer velfærd, bør fordeles mindre

skævt på tværs af energiarter

• Forbrugere med individuelle husstandsløsninger skal bidrage

til velfærdsstaten på lige fod med energiforbrugere med

kollektiv forsyning

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“Forbrug af el i husholdningerne og til opvarmning er op til

fem gange hårdere beskattet end fossile brændsler som

fyringsolie og naturgas”

7. Den grønne omstilling kræver hasteændring af afgifter

Forbrug af el i husholdningerne og til opvarmning er op til fem

gange hårdere beskattet end fossile brændsler som fyrings

olie og naturgas målt på energiindhold. De skæve afgifter er

en barriere for grøn omstilling, særligt inden for opvarmning

og i transportsektoren. Vores afgifter risikerer at binde os til

teknologier, som vil forsinke den grønne omstilling i mange år

frem. Det haster derfor med en reform af energiafgifterne, som

understøtter den grønne omstilling.

• Der skal laves en langsigtet strategi for omlægning af energi

afgifterne, så de understøtter den grønne omstilling

• Afgiftsspændet mellem kul og biomasse bør fastholdes for

at sikre økonomien i omstilling af kraftvarmeværkerne fra kul

til biomasse

• Der skal hurtigst muligt tages initiativ til at sikre større ud

bredelse af el til opvarmning herunder bedre udnyttelse

af overskudsvarme i decentrale kraftvarmeområder

• Elleverancer til nettet fra batterier og andre lagerløsninger

bør behandles på lige fod med anden elproduktion og på

markedsmæssige vilkår. Elafgift skal alene pålægges forbrug

og ikke el, der lagres

8. Sænk beskatning af sidst brugte kilowatt-time

Afgifterne på el er betydeligt højere end på andre brændsler. El

beskattes dobbelt så hårdt som benzin, mens el er tre gange så

hårdt beskattet som diesel. Den store forskel skævvrider kon

kurrencen og hæmmer omstillingen fra sort energi til stadigt

grønnere el. Derfor bør afgiftstrykket på elforbruget reduceres.

• Det samlede afgiftstryk på elforbrug skal reduceres, så elek

trificering fremmes, og incitamentet til egenproduktion af

energi reduceres

• Den verserende EUsag om finansiering af PSO kan løses

ved at fjerne PSO’en fra elregningen og finansiere støtte til

vedvarende energi via en bredere skattebase på finansloven

• Incitamentet til brug af el til varme bør styrkes yderligere ved,

at grænsen for elvarmeafgift på 4.000 kWh sænkes til 3.500

kWh, og at elkunder kan afregnes efter faktisk forbrug af el til

varme

• Kunder, som bruger el til varme i kombination med andre

brændsler, skal kunne registreres i BBR som elvarmekunder

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

EGENPRODUCERET ENERGI MODTAGER MASSIV INDIREKTE STØTTE

Gennemsnitlig støtte per produceret kWh over 20 år

ØRE/kWh – FASTE 2015 PRISER

180

160

140

120

100

Landvind

Husstandssolceller

u. batteri

Husstandssolceller

m. batteri

Time hvor

produktion

fra solcelle

matcher

hustandens

forbrug 100

procent

INDIREKTE STØTTE

(HERUNDER SPARET AFGIFT, PSO OG MOMS)

DIREKTE STØTTE ØRE/kWh

NOTE:

* Indirekte støtte udgøres af sparede afgifter mv. Der er reg

net med, at værdien af egetforbrug er ca. 150 øre/kWh inkl.

moms i faste priser. Egetforbrug udgør hhv. 30 procent

af produktionen uden batteri og 50 procent med batteri.

Overskydende produktion sælges til spotpris uden støtte.

KILDE: DANSK ENERGIS BEREGNINGER PBA. TAL

FRA ENERGINET.DK OG ENERGISTYRELSEN

Elektrificering

i slæbesporet

Elektrificering er en forudsætning for et

samfund uafhængigt af fossile brændsler,

men udbredelsen af el er i dag meget langt

fra Energistyrelsens scenarier for at udfase

fossile brændsler

I DAG:

1.000.000

ELBILER

I 2035:

8.000

I DAG:

75.000

250.000

SMÅ

VARMEPUMPER

I 2035:

1.700 GWh

STORE

VARMEPUMPER

I DAG:

7.000 GWh

BRÆNDSELS-

FABRIKKER

I 2035:

0 GWh

GWh

I DAG:

KILDE: BEREGNINGER FORETAGET AF DANSK ENERGI PÅ BAGGRUND AF ENERGISTYRELSENS

SCENARIER FOR ENERGISYSTEMET FREM MOD 2035 (VINDSCENARIET) & ENERGINET.DK

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“Giv danskerne markant bedre økonomiske

incitamenter til at vælge grønne transportløsninger”

9. Understøt danskernes grønne transportvalg

Transportsektoren er klimapolitikkens smertensbarn. Mens

udledningen siden 1990 er faldet i alle andre sektorer, er

udledningen fra transporten steget med 15 procent. Læg oven

i det, at Danmark forventes at få særdeles skrappe reduktions

krav frem mod 2030 fra EU for blandt andet transportsekto

ren. Der er derfor behov for at give transportområdet en grøn

overhaling og især give danskerne markant bedre økonomiske

incitamenter til at vælge grønne transportløsninger.

• Der skal foretages en grøn omlægning af registreringsafgiften

efter norsk model, så afgiften baseres på CO

udledning og

dermed sikrer, at biler med lavest CO

udledning bliver billigst

• El til elbusser skal fritages for elafgift på samme måde som

el til tog og letbaner, fordi elbusser reducerer CO

udlednin

gen samt støj og partikelforureningen i byerne

• Skatten på firmabiler bør omlægges efter hollandsk model,

så det bliver attraktivt at vælge en opladningshybrid eller elbil

som firmabil

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

AFGIFTER HÆMMER SKIFT TIL VARMEPUMPER

Varmepris i 2020 ved brug af stor varmepumpe og flis-kedel

i decentral varmeforsyning

KR./MWh

SIDESTIL ELAFGIFT TIL

ELBUSSER MED ELTOG OG

LETBANE

400

350

PSO

AFGIFT

ULEMPE FOR

VARMEPUMPE

300

250

Elafgift

200

25 øre

Brændsel

Investering,

drift og

vedligehold

AFGIFT PÅ ELBUSSER

150

100

Investering,

drift og

vedligehold

AFGIFT PÅ DIESELBUSSER

Eldrevenvarmepumpe

KILDE: DANSK ENERGI

Fliskedel

9 øre

AFGIFT PÅ LETBANE

KR./GJ

313

Den stadigt grønnere

el beskattes mere

end fossile brændsler

Afgift på udvalgte energiformer

0,1 øre

KILDE: SKATTEMINISTERIET,

ØRE/MEGAJOULE AFRUNDET

175

141

EL TIL VARME

BENZIN

DIESEL

FYRINGSOLIE

NATURGAS

TRÆPILLER

NOTE: Der er anvendt en PSOomkostning på 25 øre/kWh

KILDE: SKATTEMINISTERIET

LITER DIESEL SPARET VED AT

UDSKIFTE EN DIESELBUS MED

EN ELBUS

285.000

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

En sikker grøn el- og

varmeforsyning

PRINCIPPER

• Markedet bør drive prissætning af ydelser med værdi for

elsystemet

• Samfundsøkonomi og respekt for foretagne investeringer

bør drive videreudviklingen af kraftvarme

• Afgifter og tilskud skal skabe økonomiske incitamenter,

der understøtter samfundsøkonomiske fornuftige valg i

kraftvarmen

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Grønne kraftværker er rygraden i

et markedsdrevet energisystem

domineret af vind og sol

I 2020 forventes over halvdelen af det danske elforbrug dækket af vindmøllestrøm,

og over halvdelen af kraftvarmen vil være baseret på biomasse. Samtidig forskydes

balancen i elforsyningen fortsat fra kontrollerbar (kraftvarme) til fluktuerende

produktion. For at sikre en stabil og effektiv el- og varmeforsyning, er der behov for

at afklare rollefordelingen og sikre, at markedet styrkes.

10. Definer fremtidens grønne kraftvarmestrategi nu

Historisk har kraftvarmesystemet spillet en helt central rolle i

sikringen af en effektiv el og varmeproduktion i Danmark. For

mange værker kan det imidlertid ikke længere betale sig at

producere el på grund af lave elpriser. Samtidig straffes el til

varme afgiftsmæssigt. Konsekvensen er et mindre fleksibelt

elsystem, hvor vi mister kraftvarmeværkernes potentiale som

backup til fluktuerende produktion fra vind og sol. Og mulig

heden for at elektrificere større dele af den kollektive varmefor

syning ved hjælp af varmepumper forpasses. Derfor er der brug

for et samlet perspektiv på fremtiden for dansk kraftvarme.

• Der skal udarbejdes en national kraftvarmestrategi, som skal

sikre en gennemtænkt udnyttelse af kraftvarmens potentiale

som backup til el fra sol og vind, herunder at afgifter, tilskud

og regulering peger den rigtige vej

• Det skal hurtigst muligt inden grundbeløbets bortfald i 2018

sikres, at eldrevne varmepumper bliver et økonomisk attrak

tivt alternativ til decentral biomassebaseret varme

• Hvis der sikres fordelagtige økonomiske rammer for varme

pumper, kan brændselsbinding og kraftvarmekrav gradvist

lempes i de decentrale områder

11. Realiser et ægte indre marked for el

Der ligger et stort potentiale for Danmark og resten af Norden

i at eksportere grøn og billig el til vores naboer i syd og vest.

Desværre er det indre marked for el mere et løfte end en reali

tet. I 2015 var eksporten af el fra Jylland til Tyskland lukket 87

procent af tiden. Dermed udnyttes elproduktionskapaciteten

ikke optimalt, og muligheden for at tjene penge på eksport af

strøm forpasses. Det betyder et øget behov for støtte til vedva

rende energi. Mulighederne for at eksportere strøm skal derfor

forbedres, og der skal etableres flere udlandsforbindelser.

• Danmark skal arbejde for, at de nationale energitilsyn

håndhæver EU’s forordning om grænseoverskridende

handel med el

• Danmark skal arbejde for, at EUKommissionen ensretter

incitamentstrukturen hos de europæiske systemansvarli

ge, så der investeres efter regionale samfundsøkonomiske

kriterier

• Danmark skal sikre, at den europæiske regulatororganisation

ACER får et styrket mandat til at gøre op med særinteresser

hos nationale energitilsyn og systemansvarlige

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“For mange kraftvarmeværker kan det ikke længere betale

sig at producere el på grund af lave elpriser. Samtidig

straffes el til varme afgiftsmæssigt. Konsekvensen er et

mindre fleksibelt elsystem”

12. Styrk kraftvarmeværkernes ret til at disponere over

egne aktiver

Kraftvarmeværkernes rolle er skiftet fra at være den domine

rende produktionsform til at fungere som backup til vedva

rende energikilder som sol og vind samt som leverandører

af systemydelser, der sikrer stabilitet og balance mellem

forbrug og produktion. Men reguleringen af kraftværkerne

understøtter ikke den nye rolle. Det undergraver muligheden

for sund drift. Der er behov for, at elproduktionsanlæg be

handles som kommercielle aktiver, der begrænses i mindst

muligt omfang.

• Elforsyningsloven skal moderniseres, så den definerer offent

lige og private aktørers rettigheder og pligter i overensstem

melse med udviklingen i elsystemet

• Det bør formuleres helt tydeligt i Elforsyningsloven såvel

som i EU’s forordninger, at beslutninger om investerings

og driftsforhold alene er producentens valg

• Indgreb i produktionsanlægs drift bør alene ske som sidste

udvej, efter at alle markedsmuligheder er udtømt

• Kriterier for hvornår Energinet.dk og Energistyrelsen må

foretage indgreb i produktion skal begrænses og forankres

i lovgivning

13. Afløn ydelser med værdi for elsystemet på

markedsvilkår

Kraftvarmeværker leverer en lang række afgørende system

ydelser, som er med til at sikre elsystemets stabilitet, og som

bliver stadigt mere afgørende i et elsystem domineret af fluk

tuerende vedvarende energi. Konsekvensen vil være, at ydelser

på sigt ikke leveres af markedsaktører, men skal tilvejebringes

på anden og dyrere vis. Fremadrettet bør elsystemets aktører

i videst muligt omfang drives af økonomiske incitamenter og

prissignaler fra markedet.

• Systemydelser fra elproducenter skal primært værdisættes som

ydelser på markedsvilkår eller alternativt via regulerede priser

• Den danske implementering af EU’s kommende forordninger

bør sikre, at markedet får den størst mulige rolle

• Det statslige selskab Energinet.dk bør ikke eje eller investere

i anlæg til egenproduktion af systemydelser, og leveringen af

disse ydelser skal som udgangspunkt placeres hos kommer

cielle aktører

• Elforsyningsloven bør stille krav til transparens omkring det

statslige selskab Energinet.dk’s beslutningsgrundlag, eksem

pelvis costbenefit analyser, da disse valg har stor indvirkning

på elmarkedets aktører

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

EKSPORT AF NORDISK EL BLOKERES VED

DANSK-TYSKE GRÆNSE

Tilgængelighed på elkabel fra Jylland til Tyskland i 2015

BALANCEN MELLEM FLUKTUERENDE OG

KONTROLLERBAR ELPRODUKTION SKIFTER

Fremskrivning af produktionskapacitet 2015-2030

ÅBEN

2015

2020

2025

2030

13%

LUKKET

87%

KILDE: DANSK ENERGI

KILDE: ENERGINET.DK

SOL OG VIND (FLUKTUERENDE PRODUKTION)

KRAFTVÆRKER (REGULERBAR PRODUKTION)

Kul udgør en lille

del af kraftvarme-

produktionen i 2020

Respektive andel af kul og biomasse

i kraftvarmeproduktion i 2020

BIOMASSE

TWh

KUL

KILDE: DANSK ENERGI

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Udbyg vedvarende

energi i takt med

efterspørgslen

PRINCIPPER

• Udbygningen af vedvarende energi bør fremme omstilling

til et fleksibelt energisystem baseret på en bred vifte af

teknologier

• Der skal værnes om eksisterende investeringer

• Danske styrkepositioner, som skaber eksport og arbejds

pladser, skal fastholdes

• Udbygningen af vedvarende energi skal ske under hensyn

til husholdninger, vækst og konkurrenceevne

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Elpris og elforbrug skal op, hvis

støtteomkostninger skal ned

Danmark skal sammen med resten af Norden være Europas grønne kraftværk og bane

vejen for, at vedvarende energi kan klare sig på markedsvilkår. Der skal bygges videre på

den danske tradition med forudsigelige, langsigtede rammer for både investor og stat

som en nødvendig præmis for den grønne omstilling. På europæisk niveau skal EU’s klima-

målsætning på 40 procent i 2030 hæves markant ved at reducere mængden af CO

-kvoter.

14. Udbyg vedvarende energi i takt med den stadigt

grønnere strøm anvendes til mere

Den danske el og varmeforsyning er blevet omstillet markant

til vedvarende energi. Men værdien af den producerede el er

faldet. Det skyldes lave kul og CO

priser samt manglende

elektrificering og dårlige eksportmuligheder. Konsekvensen af

en lav aflønning af den vedvarende energi på elmarkedet er, at

støttebehovet er vokset trods faldende produktionsomkost

ninger. Hvis der ikke opnås en bedre aflønning og udnyttelse

af den vedvarende energi, vil den grønne omstilling blive dyr.

Derfor skal udbygningen med vedvarende energi efter 2020 gå

hånd i hånd med en øget anvendelse af den grønne strøm –

gennem øget elektrificering og bedre eksportmuligheder.

• Det skal sikres, at en stadig større del af energiforbruget i

alle sektorer dækkes af el fra vedvarende energi, herunder at

rammerne for elektrificering af energiforbruget til opvarm

ning, industri og transport forbedres markant

• En stigende efterspørgsel efter el skal modsvares af en fort

sat udbygning af den vedvarende energi

15. Gør et velfungerende europæisk kvotemarked til

fundament for udbygning af vedvarende energi

Prisen på CO

kvoter vil med stor sandsynlighed forblive lav i

årene efter 2020. En lav pris på CO

udledning betyder, at der

mangler incitament til at skifte fra kul til vedvarende energi,

og dermed at klimavenlig elproduktion ikke alene fremkommer

via markedskræfterne. Der er brug for en strukturel reform af

kvotesystemet, så det kan levere et tydeligt, forudsigeligt og

langsigtet prissignal. Ellers forbliver den grønne omstilling min

dre markedsdrevet, og den samlede omkostning for den grønne

omstilling vil stige.

• EU’s samlede klimareduktionsmål for 2030 bør øges markant

i lyset af COP21 og stort overskud af kvoter

• Danmark bør tage initiativ til at øge EU’s ambitioner på det

kvoteomfattede område, når rammerne for byrdefordeling på

det ikkekvoteomfattede område er forhandlet på plads

• Danmark skal presse på for, at EU Kommissionen hurtigst

muligt tager initiativ til at analysere mulighederne for at

forstærke kvotesystemet yderligere fx ved at forhøje redukti

onsfaktoren af kvoter eller annullere kvoter

• Danmark skal presse på for, at EU får en politik for elektrifi

cering, hvilket vil styrke kvotesystemet og lette presset på

landenes opfyldelse af kommende nationale reduktionsmål

i ikkekvotesektoren

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“EU’s klimamålsætning på 40 procent i 2030 bør hæves

markant ved at reducere mængden af CO

-kvoter”

16. Implementér en ny udbudsmodel for vedvarende

energi som fastholder bred teknologiportefølje

De eksisterende støttemodeller for vedvarende energi skal

ændres, hvis den grønne omstilling skal blive billigere. Sam

tidig skal en ny støttemodel balancere en række til tider

modstridende hensyn såsom øget konkurrenceudsættelse,

stabile rammer for investorer, forudsigelighed i omkostninger

og teknologiudvikling. Disse mange hensyn sikres bedst gen

nem en udbudsmodel, som tager højde for, at teknologierne

har forskellig modenhed og bidrager forskelligt til energisyste

met. Men på sigt bør tilskud til modne teknologier tilnærmes

hinanden.

• I perioden 20202025 skal en teknologispecifik udbuds

model lanceres, efterprøves og effektiviseres

• I 2025 skal udbudssystemet evalueres med henblik på at

afklare mulighederne for at gøre det mere teknologineutralt

• Samarbejdet mellem kommuner, projektudvikler og udbuds

holder (staten) skal styrkes for at mindske risici i planlægnings

processer, så et sundt konkurrenceniveau kan opretholdes

• Energimilliarden skal reetableres, fordi den styrker dansk

energieksport og bidrager til at fastholde Danmarks fører

position inden for energiteknologi

• Vores energisystem får en stigende andel af el, og derfor skal

forskningsindsatsen have fokus på, hvordan el lagres

18. Understøt danske styrkepositioner gennem øget

regionalt samarbejde

Vindressourcen i Danmark og i Norden er stor. Nordsøen har

potentialet til at levere 8 procent af EU’s samlede elforbrug i

2030. Men vidt forskellige støttesystemer til vedvarende

energi i EUlandene betyder, at den grønne strøm ikke altid

produceres der, hvor vindforholdene er bedst, eller hvor solen

skinner mest, men hvor støtten er højest. Dermed fordyres den

grønne omstilling af det europæiske energisystem. Derfor skal

Danmark arbejde for en ambitiøs og koordineret, grøn euro

pæisk energipolitik – herunder en gradvis harmonisering af

støttesystemer på tværs af EU.

• Danmark skal frem mod 2025 tage initiativ til tre pilotprojek

ter for vedvarende energi sammen med andre EUlande

• Danmark skal samle landene omkring Nordsøen til en

strategi i EUregi med fokus på offshoreenergi, herunder et

analytisk arbejde, der peger frem mod en fremtidig fælles

udbudsmodel

• Der skal formuleres ensartede og bindende europæiske

bæredygtighedskriterier for træpiller og træflis, da biomasse

spiller en central rolle i den grønne omstilling af EU

• Efterlevelse af europæiske bæredygtighedskriterier for

træpiller og træflis skal være en forudsætning for at kunne

modtage elproduktionsstøtte

17. Fasthold rammer for forskning, udvikling og

demonstration

I forbindelse med finanslovsaftalen fra 2015 blev EUDP

(Energiteknologisk udvikling og demonstration) skåret fra

375 millioner kroner i 2015 til 165 millioner kroner i 2016. Det

undergraver den kommercielle udvikling af grønne teknologier

og fremtidens eksportsucceser. Danmark indtager en stærk

international konkurrenceposition inden for energiteknologi.

Den danske førerposition bygger på en stærk forbindelse fra

laboratorium til marked. Derfor skal midler til forskning, udvik

ling, demonstration og markedsmodning fremover geares og

ikke skæres.

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

BEHOV FOR MASSIV UDSKIFTNING AF DANMARKS VINDMØLLEPARK

Behov for udskiftning af vindmøller historisk og forventet frem til 2030

GWh/år

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2010

2015

2020

2025

2030

HORNS REV 1

OG RØDSAND 1

VINDKAPACITET

DER SKAL

UDSKIFTES

KILDE: ENERGINET.DK ANALYSEFORUDSÆTNINGER 2016

BEHOV FOR UDSKIFTNING AF VINDMØLLER (HISTORISK)

BEHOV FOR UDSKIFTNING AF VINDMØLLER (FORVENTET)

VINDMØLLER PRESSER EGEN ELPRIS NED

Når det blæser kraftigt øges vindkraftproduktionen markant, så vindmøllerne presser markedsprisen

ned, og vindkraft afregnes lavere end den gennemsnitlige markedspris på el

Øre/kWh

Gennemsnitlig elpris

Vindafregning

VINDENS PRISPRES

17 ØRE

15 ØRE

KILDE: ENERGINET.DK, DATA FRA VESTDANMARK 2015

LAV ELPRIS ØGER STØTTEOMKOSTNINGER

Omkostninger til støtte af vedvarende energi

MIO. 2015-KR.

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

LAV IS

ELP

EKSTRA

STØTTE-

OMKOSTNINGER

VED LAV

ELPRIS

EL HØJ

KILDE: DANSK ENERGI

AMBITIØS UDBYGNING VED LAV ELPRIS

AMBITIØS UDBYGNING VED HØJ ELPRIS

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Kundemuligheder i

verdensklasse

PRINCIPPER

• Markedet og aktørernes handlefrihed bør kun indskrænkes,

hvor det er altafgørende for forbrugerbeskyttelse eller miljø

• Der skal fastholdes en klar arbejdsdeling mellem elmarke

dets aktører

• Fremtidige reformer af elmarkedet skal hvile på et grund

lag af costbenefit og proportionalitet

• Regulering skal sikre stabile, troværdige og fornuftige

rammer for drift og investeringer i netinfrastrukturen

• Regulering skal sikre lige vilkår mellem ejerformer og

forsyningssektorer

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Digitalisering og samspil på tværs af

el, vand, varme og gas kan forbedre

kundemuligheder markant

I 2020 vil det danske elmarked have gennemgået massive reformer, som bringer det

i en international førerposition, når det gælder sikring af konkurrencen. Til fordel for

konkurrencen, og dermed kunderne, sikrer reformerne en klar funktionel adskillelse

mellem elsektorens naturlige monopoler, som leverer netydelsen og de konkurrence-

udsatte aktiviteter på detailmarkedet. Elnetselskaber er neutrale facilitatorer for de

kommercielle aktører, mens elhandlerne får den direkte kontakt til kunderne. Fremad-

rettet kan der desuden høstes betydelige synergier på tværs af el, vand, varme og gas.

19. Sæt kunden i centrum i et moderne

konkurrencepræget elmarked

Det danske detailmarked for el har været liberaliseret siden

2003, og konkurrencen er i dag benhård. Bruttofortjenesten på

en dansk elkunde er blandt de laveste i Europa. Det er godt for

kunderne og samfundet. Men ufine markedsføringsmetoder

vinder frem. Det går ud over alle aktører på markedet – og ikke

mindst kundens oplevelse og tillid. Forbrugernes rettigheder

skal derfor sikres bedre.

• Styrk håndhævelsen af de regler, der gælder, når energi

leverandører markedsfører sig og indgår aftaler på elmarkedet

• Behandlingstiderne for klagesager hos Forbrugerombuds

manden skal være korte, og sanktioner bør indgyde til

adfærdsændringer

• Leveringspligten bør afskaffes, da den i dag belønner

dårlige betalere og straffer ordentlige kunder

• Kunderne skal have hurtig adgang til egne forbrugsdata på

tværs af forsyningssektorerne, så værdien af informationerne

sikres og nyttiggøres

20. Modernisér nettarifferne, så kundernes

teknologivalg understøttes

Solceller og husstandsmøller ændrer mange kunders brug af

elnettet, hvilket udfordrer den nuværende finansiering af elnet

tet. Elnettet skal understøtte kundernes teknologivalg, herunder

sol og vind, men regningen skal fordeles fair. Som kunde bør

man betale for at bruge nettet, uanset hvor meget strøm man

bruger eller leverer til nettet. Fremover skal betaling i højere

grad ske på baggrund af en kundes maksimale træk på nettet,

og i mindre grad det samlede strømforbrug. Det er nemlig det

maksimale træk på nettet, der afgør dets dimensioner.

• Det skal være muligt at indføre nye nettariffer baseret på den

effekt forbrugerne får fra eller leverer til nettet

• En ny tarifmodel skal give mulighed for at tilbyde kunderne

tidsafhængige tariffer

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

21. Overvåg elmarkedsreformer løbende

Det danske elmarked har over de sidste år gennemgået

betydelige ændringer. Indførelse af Engrosmodel, afskaffelse

af forsyningspligt, indførelse af flexafregning, reformering af

elforsyningslov og indførelse af ny elnetregulering er nogle

af elementerne i den historiske reformbølge, der tegner det

danske elmarked i dag og frem mod 2020. For at sikre optimal

implementering bør myndighederne løbende følge og drøfte

udviklingen med branchens aktører.

• Forud for fremtidige reformer af elmarkedet skal der udføres

costbenefit analyser, så der sikres proportionalitet mellem

indgreb og resultat

• Der bør nedsættes et beslutningskompetent kontaktudvalg

mellem det ansvarlige ressortministerium og branchen, som

løbende skal drøfte markedsudfordringer og foreslå politiske

tiltag

• Konkurrencesituationen på elmarkedet bør løbende overvå

ges med udgangspunkt i den europæiske sammenslutning af

energitilsyns metoder og ikke ensidigt fokusere på snævert

udvalgte faktorer som for eksempel leverandørskift

• Engrosmodellens implementering bør evalueres grundigt,

så det synliggøres, om de ønskede effekter opnås med den

iværksatte model

• Der skal tages initiativ til at se på en aftalebaseret regulering

af netselskaberne – i første omgang som forsøgsordning eller

for et afgrænset område

• Netselskaberne skal kunne opnå et risikojusteret, markeds

mæssigt afkast, som ligger på niveau med sammenligne

lige lande

• For at styrke netselskabernes effektiviseringsincitament skal

besparelsen være disponibel i en længere årrække end i dag

• Kvaliteten af benchmarkingen af netselskaberne skal styrkes

og ske på baggrund af fagligt veldokumenterede modeller

samt i overensstemmelse med europæisk ’best practice’

23. Strømlin regulering af forsyningssektorerne

Reguleringen af den danske forsyningssektor har traditionelt

været sektorspecifik, og dermed er synergier og erfaringer

på tværs af sektorerne gået tabt. Reguleringen af de enkel

te sektorer – el, varme, gas og vand – bør i langt højere grad

strømlines og gives frihed til at høste synergi på tværs af

forsyningsarterne. Regulatoriske barrier for integration mellem

forsyningsarterne bør fjernes. Det skal sikre en bedre udnyt

telse af ressourcer på tværs af sektorerne samt tilskynde til

at effektivisere og gennemføre de investeringer, der er mest

rentable ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

• Der skal formuleres én samlet strategi for forsyningssek

torerne, som sikrer, at virksomhederne kan drives på et

langsigtet, professionelt og forretningsmæssigt bæredygtigt

grundlag uanset ejerskab

• Der skal indføres en overordnet rammeregulering for forsy

ningssektorerne og barrierer for konsolidering på tværs af

forsyningsarter skal fjernes

• De regulatoriske rammer skal sikre ejernes ret til at træffe

forretningsmæssige beslutninger om drift og investeringer

• Der bør anvendes harmoniserede modeller for benchmarking af

forsyningssektorerne, så der etableres et ensartet grundlag for

dokumentation og realisering af effektiviseringspotentialer

• Der bør benyttes sammenlignelige metoder til opgørelse af

kapitalomkostninger og forrentning på tværs af forsynings

sektorerne

22. Regulering skal sikre investeringer i fremtidens elnet

Elnettet er livsnerven i det danske samfund, og Danmark har i

dag et af verdens mest velfungerende og effektive elnet med

strøm i stikkontakten 99,997 procent af tiden. Men i 2030

vil 84 procent af kablerne være udskiftningsmodne med en

alder på over 50 år. Samtidig stiller et elsystem domineret af

vedvarende energi nye krav til, hvad elnettet skal kunne. En

fremtidssikring af Danmarks elnet kræver derfor massive in

vesteringer – ikke mindst fordi næsten halvdelen af elproduk

tionen er koblet direkte ind i distributionsnettet. Som naturlige

monopoler skal netselskaberne reguleres økonomisk, men det

er afgørende, at incitamentet til at investere og effektivisere

bevares.

• Reguleringen skal sikre robuste, langsigtede, økonomiske

rammer, der tager højde for, at netselskaberne har cykliske

investerings og omkostningsstrukturer

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

ELPRODUKTIONEN ER I STIGENDE GRAD KOBLET

DIREKTE PÅ DISTRIBUTIONSNETTET

Andel af elproduktion der er koblet direkte på hhv.

transmissions- og distributionsnettet

100

1980

1990

2000

2005

2010

2011

2012

2013

2014

2015

DISTRIBUTIONSNET

TRANSMISSIONSNET

Lave

fortjenester

Danske elhandlere er

blandt dem med de

lavest bruttofortjenester

i EU-15 + Norge

DANMARK

CA. 345 KR.

TYSKLAND

CA. 665 KR.

SVERIGE

CA. 890 KR.

ELHANDLERENS GENNEMSNITLIGE BRUTTOFORTJENESTE

PR. HUSSTAND OM ÅRET

KILDE: COPENHAGEN ECONOMICS

KILDE: ENERGISTYRELSEN, ENERGINET.DK

STOR FORSKEL PÅ FORSYNINGSSEKTORERNES EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE

Foreløbige skøn for forsyningssektorernes effektiviseringspotentiale per hustand

EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE I KRONER PER HUSSTAND

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

307 KR.

Eldistribution

343 KR.

Gasdistribution

499 KR.

Drikkevand

806 KR.

Spildevand

1.392 KR.

Fjernvarme

KILDE: BEREGNINGER FORTAGET AF DANSK ENERGI PÅ BAGGRUND AF ENERGITILSYNET, FORSYNINGSSEKRETARIATET

OG MCKINSEY OG STRUENSEEANALYSE (FORELØBIGE SKØN FOR EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE)

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Fremsynet

forvaltning af

en moderne

energipolitik

PRINCIPPER

• Entydig og konsistent regulering af sektoren

• Gennemsigtighed og tydelighed i offentlige beslutnings

processer

• Respekt for magtens tredeling – Klar ansvarsfordeling

mellem myndigheder

• Legitimitet i forvaltning gennem respekt for ejendomsret,

proportionalitet i indgreb og lige behandling af aktører

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Magtens tredeling er i fare på

energiområdet, fordi regeludstedelsen

ikke altid sker under politisk ansvar

En stærk branche har brug for en stærk forvaltning. Desværre skaber uklar kompetence-

og rollefordeling i forvaltningen i dag usikkerhed omkring rammerne for energisektoren.

Samtidig bliver reguleringen af sektoren stadig mere kompleks, uden at forvaltningen

opgraderes hverken ressource- eller kompetencemæssigt. Der er behov for at gøre energi-

forvaltningen mere tidssvarende og sikre en klar rollefordeling gennem et 360-graders

eftersyn.

Nationalt niveau

24. Styrk Energistyrelsens rolle som regeludsteder og

analytisk kapacitet

I dag er der hverken en klar ansvarsfordeling eller entydige, legiti

me og gennemsigtige beslutningsprocesser i den danske energi

forvaltning. Det skaber usikre rammer og hæmmer sektorens

mulighed for at træffe beslutninger om investeringer. Der er især

behov for at knæsætte et princip om, at alene Energistyrelsen

udsteder regler og dermed, at regeludstedelsen altid sker under

politisk ansvar. Det er et grundvilkår i det danske demokrati, men

desværre ikke altid tilfældet på energiområdet i dag.

• Styrk politisk kontrol af regler med materielt juridisk indhold

herunder specifikt regler fra Energitilsynet og forskrifter fra

Energinet.dk

• Principielle fortolkninger skal foretages af Energistyrelsen,

og Energitilsynet skal alene forvalte og overvåge de udstedte

regler på uafhængig vis

• Energistyrelsens analytiske kapacitet skal styrkes for at

forbedre styrelsens lovforberedende arbejde og sikre dens

selvstændige energifaglige kompetence

• Klageorganerne på energiområdet skal have de nødvendige

kompetencer. Herunder er det især nødvendigt, at Energi

klagenævnets kompetencer udvides, så nævnet også i

substansen kan give reelle vurderinger i tekniske og økono

miske spørgsmål

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

“Der er behov for at knæsætte et princip om, at

regeludstedelsen altid sker under politisk ansvar”

25. Iværksæt et kvalitets- og kompetenceløft i

Energitilsynet

Det er væsentligt, at Energitilsynet i sin opgaveløsning sikrer,

at de regulerede selskaber får stabile og forudsigelige rammer

til gavn for ejere og kunder. Men Energitilsynets organisation

mangler fokus på at få løst de største og vigtigste opgaver. Der

opleves betydelige forsinkelser og asymmetri i sagsbehand

lingen. Energitilsynet kan med fordel trække på erfaringer fra

andre offentlige myndigheder for at optimere sagsbehand

lingsprocessen.

• Energitilsynets skønsbeføjelser skal defineres klart ved lov

• Forsyningssekretariatet og Energitilsynet kan overvejes

sammenlagt, og Energitilsynet kan erstattes som sagsbe

handlende organ med en bestyrelse, der lægger de overord

nede retningslinjer for sagsbehandlingen med inspiration fra

eksempelvis Finanstilsynet

• Der er behov for en bedre juridisk kvalitetssikring, så grund

læggende forvaltningsretlige principper såsom partshøringer

og begrundelser overholdes

• Energitilsynet skal udvides med tekniske og økonomiske

kompetencer, så tilsynet på længere sigt kan fungere som

en overbevisende samarbejdspartner, og efterhånden som

lovgivningen udvikles, som aftalepart for energiselskaberne

I 2005 indførte Forbrugerklagenævnet

en leanbaseret sagsbehandling

med fokus på procesoptimering

og medarbejderinddragelse, da

nævnet kæmpede med en betragtelig

sagspukkel og gennemsnitlige sags-

behandlingstider på 13 måneder.

Ændringen har medført, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstider

i dag er ca. 6 måneder.

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

SAGSBEHANDLINGSTIDER I ENERGITILSYNET STIGER

Sagsbehandlingstid i Enegitilsynet

SAGSBEHANDLING I MDR.

Energitilsynets

sagsbehandling

halter

4 gange

Vilkårlighed

i sagsbehandlingen

2010

2015

Fire gange på bare seks måneder

har et selskab fået markant ændret

sin tilladte indtægt

KILDE: ENERGITILSYNET

Mange kasketter i Energinet.dk

ENEINDKØBER AF

MARKEDSYDELSER

MINISTERRÅDGIVNING

OM ELSYSTEM

MYNDIGHEDS-

OPGAVE

49 øre

Sagsbehandling bruger

ressourcer på uvæsentlige

detaljer

Et selskab har fået ændret sin til

ladte indtægt med, hvad der svarer

til 49 øre om året per kunde ti år

tilbage i tiden

LAVER MARKEDS-

REGLER

ANALYSERE

MARKEDSBEHOV

EJER/DRIVER GAS-

DISTRIBUTION

EJER/DRIVER SÆRLIG

PRODUKTION

10 år

For lange

sagsbehandlingstider

Mere end 60 elnetselskaber har ikke

fået oplyst deres tilladte indtægter i

over ti år

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Elnettet bør udbygges med fokus

på samfundsøkonomi og regionale

hensyn, ikke nationale særinteresser

26. Tydeliggør og afgræns Energinet.dk’s rolle

Energinet.dk varetager i dag mange forskellige roller – såsom

systemansvarlig, markedsaktør og myndighed, hvilket giver

anledning til modsatrettede interesser og dobbeltroller. Der

bør ikke kunne sås tvivl om dets neutralitet, og Energinet.dk’s

selskabsøkonomiske interesser må ikke stå i vejen for de over

ordnede samfundsøkonomiske målsætninger.

• Det bør ved lov sikres, at Energinet.dk ikke udsteder de regler

de selv skal agere under

• Energinet.dk’s forskrifter bør så vidt muligt løftes ind i bekendt

gørelser med Energistyrelsen som overordnet ansvarlig

• Energinet.dk bør opdeles i separate selskabsmæssige en

heder med ansvar for henholdsvis markedsdesign, system

ansvar samt udbygning af transmissionsaktiver, mens myn

dighedsudøvelse bør falde tilbage til offentlige myndigheder

• Energinet bør ikke være aktør i konkurrenceudsatte markeder

• Energinet.dk skal ikke indtræde som permanent ejer af gas

distributionsnettet, men forvalte denne rolle yderst kortsig

tet, da den ikke flugter med Energinet.dk’s kerneopgave som

transmissionsansvarlig

27. Skab klare rammer for kommuner som

energiaktør

Når kommunerne agerer på områder med private aktører er

der i fraværet af klare retningslinjer risiko for, at der opstår

mistillid til deres dispositioner. Det er derfor vigtigt at sikre

fair forhold og vandtætte skotter til kommunernes aktivite

ter som myndighed og som aktører i energisektoren.

• Der skal udarbejdes en skabelon for projektforslag, så der

sikres ensartede regneregler og forudsætninger på tværs

af forslag uafhængig af type og geografi

• Der skal stilles større krav til følsomhedsberegningerne,

der ledsager kommunernes samfundsøkonomiske ana

lyser

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Europæisk niveau

28. Styrk fair konkurrence og regulering af elhandel

mellem EU-landene

Elforbindelser mellem lande bør ikke afbrydes på baggrund af

nationale særinteresser. Den nuværende praksis for anvendelse

af forbindelser er inkonsistent og baseret på nationale præfe

rencer. Det giver dyrere løsninger for energikunder og for den

grønne omstilling. Der er derfor behov for en langt stærkere

europæisk regulatorstemme på engrosmarkedet for el.

• Det europæiske tilsyn, ACER, skal spille en større rolle i at be

grænse forfordelinger i transmissionsnettene mellem lande

• ACER skal gives et skærpet mandat i arbejdet for at sikre fri

adgang på elforbindelser mellem lande

• ACER skal bruge sit eksisterende mandat til at fremhæve

europæiske flaskehalse i elmarkedet, hvor manglende incita

menter forhindrer de involverede transmissionsselskaber og

myndigheder i at fjerne begrænsningerne

29. Stil samfundsøkonomiske krav til europæiske

transmissionsselskaber

De europæiske transmissionsselskaber (TSO) agerer i alt for

stor grad ud fra snævre selskabsøkonomiske eller nationale

interesser. Men de forbindelser, der giver det bedste afkast til

en operatør eller fra et nationalt perspektiv, er ikke nødvendig

vis de forbindelser, der understøtter det indre marked bedst.

Det fører til en mangelfuld udbygning af det europæiske elnet.

Transmissionsnettet bør i højere grad udbygges efter regiona

le hensyn, og hvor der er samfundsøkonomisk værdi, og ikke

nødvendigvis størst afkast til selskaberne.

• De europæiske systemoperatører skal forpligtes til at sam

arbejde tættere i driften herunder varetage regionale og ikke

kun nationale interesser

• Ejeren af transmissionsnettet skal etablere udlandsforbindel

ser, der er samfundsøkonomisk rentable i regionalt europæ

isk perspektiv

Giv Energien Videre

I Ny politik til et grønt energisystem

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

Giv Energien Videre

Ny politik til et grønt energisystem

SOMMER 2016

DANSK ENERGI

VODROFFSVEJ 59

DK-1900 FREDERIKSBERG C

DANMARK

+45 35 300 400

WWW.DANSKENERGI.DK

[email protected]

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 363: Henvendelse af 3/8-16 vedrørende fremtidens energipolitik, fra Dansk Energi

FOTO: ISTOCK, COLOURBOX. TRYK: LITOTRYK. LAYOUT: ESSENSEN®

FACEBOOK.COM/DANSKENERGI

LINKEDIN.COM/COMPANY/DANSK-ENERGI

TWITTER.COM/DANSKENERGI