Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 360
Offentligt
1653127_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
1. juli 2016
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæi-
ske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for
rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (ratifikation af Parisaftalen), KOM(2016) 395
Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
1. Resumé
Den 12. december 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en juridisk bin-
dende global klimaaftale, Parisaftalen. Danmark underskrev Parisaftalen sammen
med 174 andre parter, herunder EU’s øvrige medlemsstater samt Europa-
Kommissionen på EU’s vegne, ved den officielle underskriftsceremoni for Parisafta-
len i FN’s hovedkvarter i New York den 22. april 2016. Parisaftalen skal ratificeres
af såvel medlemsstaterne individuelt som EU samlet, og dernæst skal alle ratifikati-
onsinstrumenterne deponeres samtidigt hos FN. Kommissionen har den 10. juni
2016 fremsat forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæi-
ske Union af Parisaftalen.
Indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er en reduktion af drivhusgas-
udledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Da ikke alle forslag til ud-
møntning af EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen endnu er fremsat, herunder byr-
defordelingen for de ikke-kvotebelagte sektorer, er det på nuværende tidspunkt
ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til
Parisaftalen vil få for Danmark. Ligeledes er det ikke på nuværende tidspunkt mu-
ligt at vurdere de administrative konsekvenser af Parisaftalen, da de nærmere ret-
ningslinjer for at indgive information til klimakonventionen om klimaindsatsen skal
færdigforhandles i de kommende år. Der forventes dog ikke gennemgribende æn-
dringer i Danmarks forpligtelser til at indgive information til klimakonventionen.
Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådets afgørelse om EU’s indgå-
else af Parisaftalen.
2. Baggrund
Parterne til FN’s klimakonvention (United Nations Framework Convention on Cli-
mate Change) vedtog den 12. december 2015 under COP21 en juridisk bindende
global klimaaftale, Parisaftalen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen
1653127_0002.png
Danmark underskrev Parisaftalen sammen med 174 andre parter, herunder EU’s
øvrige medlemsstater samt Europa-Kommissionen på EU’s vegne, ved den officiel-
le underskriftsceremoni for Parisaftalen i FN’s hovedkvarter i New York den 22.
april 2016.
Parisaftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55
pct. af de globale udledninger har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos
FN. En række lande har indikeret, at man vil ratificere aftalen i 2016. Der er derfor
enighed i EU om at ratificere hurtigst muligt. Dette blev understreget i konklusio-
nerne fra det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 og bekræftet i rådserklærin-
gen fra miljørådsmødet den 20. juni 2016.
Parisaftalen skal ratificeres af såvel de enkelte medlemsstater individuelt som EU
samlet. Parisaftalen er en såkaldt blandet aftale, hvor kompetencen er delt mellem
EU og medlemsstaterne, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig praksis for EU
og medlemsstaternes deltagelse i international klimaregulering, herunder Kyotopro-
tokollen. EU og medlemsstaterne kan således først blive part til Parisaftalen, når
EU og alle medlemsstaterne har afsluttet deres respektive ratifikationsprocesser og
har deponeret deres ratifikationsinstrumenter i fællesskab.
Medlemsstaternes ratifikation sker i overensstemmelse med de nationale ratifikati-
onsprocedurer. Den danske regering meddelte den 12. maj 2016, at man vil frem-
sætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen hurtigst muligt i
næste folketingssamling.
For så vidt angår EU’s ratifikation af Parisaftalen har Kommissionen ved KOM
(2016) 395 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den
Europæiske Union af Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-
onsmøde (TEUF) artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget indeholder, foruden udkastet til Rådets afgørelse, to bilag, der indeholder
hhv. en version af Parisaftalen, bilag I, samt en kompetenceerklæring, bilag II.
Udkastet til Rådets afgørelse indeholder 13 indledende paragraffer, som beskriver
konteksten. De indledende paragraffer informerer om:
1) Vedtagelse af Parisaftalen på COP21,
2) EU’s underskrift af Parisaftalen den 22. april 2016 i overensstemmelse
med Rådets afgørelse (EU) 2016/590 af 11. april 2016,
3) Parisaftalens ikrafttrædelse, og at EU bør ratificere aftalen hurtigst muligt
og tids nok til at blive part til aftalen ved dens ikrafttrædelse, jf. konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd den 18. marts 2016,
Side 2/5
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen
1653127_0003.png
4) at Parisaftalen træder i stedet for tilgangen under Kyotoprotokollen fra
1997,
5) Parisaftalens langsigtede målsætninger, og at parterne er forpligtet til at
udarbejde, meddele og håndhæve nationalt bestemte bidrag,
6) at parterne hvert femte år fra 2023 skal gennemføre en global statusopgø-
relse (’stocktake’), samt at parternes bidrag til aftalen skal blive stadig mere
ambitiøse og repræsentere den størst mulige ambition,
7) EU’s reduktionsbidrag til aftalen,
8) at rådsbeslutningen om EU’s undertegnelse af Parisaftalen understreger
behovet for fremskridt i arbejdet med Energiunionen,
9) at EU og medlemsstaterne vil opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen i
fælleskab,
10) at betingelserne for EU og medlemsstaternes fælles opfyldelse vil blive af-
talt rettidigt, herunder byrdefordelingen af EU’s reduktionsbidrag,
11) at EU og medlemsstaterne vil underrette klimakonventionens sekretariat
omkring betingelserne for den fælles opfyldelse,
12) at aftalen er i overensstemmelse med EU’s miljømål, jf. traktatens artikel
191 samt,
13) at Parisaftalen derfor bør ratificeres på vegne af EU.
Rådets afgørelse indeholder endvidere fire operative artikler, hvori det anføres, at:
1) Ratifikation af Parisaftalen samt den dertil knyttede kompetenceerklæring i
bilag II godkendes på vegne af Unionen.
2) Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den/de personer, som er
beføjet til på Unionens vegne at deponere ratifikationsinstrumentet og
kompetenceerklæringen hos FN’s generalsekretær.
3) Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på deponering af ratifikationsinstrumenterne
samtidigt med Unionen.
4) Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres beslutninger om
ratifikation af Parisaftalen og efter omstændighederne om den sandsynlige
dato for afslutning af de nødvendige procedurer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Rådets vedtagelse af afgørelsen sker i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, efter
godkendelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af
Danmark den 21. december 1993.
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.
Side 3/5
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen
1653127_0004.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgiv-
ning. EU’s stats- og regeringschefer blev i oktober 2014 enige om et reduktionsmål
for de interne drivhusgasser på mindst 40 pct. i forhold til 1990. EU indmeldte dette
reduktionsmål i marts 2015 til FN som sit bidrag til Parisaftalen. EU’s reduktionsbi-
drag skal i de kommende år udmøntes gennem vedtagelse af lovgivning for de
kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. De lovgivningsmæssige konsekvenser
af denne lovgivning vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til
denne lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Da lovgivningen, der skal udmønte EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen endnu
ikke er vedtaget i EU, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de
økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen vil få for
Danmark. Dette vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til denne
lovgivning.
Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om årligt fra 2020 at mo-
bilisere 100 mia. USD fra forskellige kilder til ulandenes klimaindsats. Der skal ved-
tages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter 2025. Da
begge mål er kollektive uden vedtaget byrdefordeling, og da det ikke er fastsat,
hvor stor en del af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder, er det
ikke muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser heraf.
Administrative konsekvenser for den danske stat
EU’s indgåelse af Parisaftalen vil, når aftalen er trådt i kraft, indebære, at Danmark
efter de reviderede regler skal indgive information til klimakonventionen om den
danske klimaindsats. De nærmere retningslinjer skal færdigforhandles i de kom-
mende år, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de admini-
strative konsekvenser. Danmark rapporterer dog allerede hvert år til klimakonventi-
onen om Danmarks optag og udledninger af drivhusgasser, og hvert andet år om
fremskridt i forhold til at implementere Danmarks eksisterende reduktionsmålsæt-
ninger samt om Danmarks støtte til indsatsen i udviklingslandene. Derudover rap-
porterer Danmark hvert fjerde år oplysninger om nationale omstændigheder med
betydning for udledning og optag af drivhusgasser, sårbarhed over for og effekt af
klimaforandringer, klimatilpasning, klimaforskning og klimaovervågning samt om
uddannelse og oplysningsarbejde i relation til klimaspørgsmålet. Det forventes ikke,
at der med de reviderede regler vil ske større ændringer i Danmarks forpligtelser til
at indgive information til klimakonventionen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
EU’s indgåelse af Parisaftalen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
Side 4/5
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen
1653127_0005.png
8. Høring
Udkastet til Rådets afgørelse om EU’s undertegnelse af Parisaftalen har været i
høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet
følgende høringssvar:
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi støtter en hurtig ratifikation af Parisaftalen
for så vidt angår både EU’s ratifikation samt Danmarks ratifikation.
Dansk Industri (DI) har ingen kommentarer specifikt til EU’s ratifikation af Parisafta-
le, men mener, at EU nu bør fokusere på implementering af de konkrete instrumen-
ter og lovgivningen frem mod 2030. Herunder ser DI frem til Kommissionens analy-
se af, hvordan implementeringen af Parisaftalen vil påvirke EU konkurrencemæs-
sigt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger til forslaget kendes ikke, da det endnu ikke været drøftet
blandt medlemsstaterne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådets afgørelse om EU’s indgå-
else af Parisaftalen.
Regeringen mener, at EU og medlemsstaterne bør ratificere Parisaftalen hurtigst
muligt. Regeringen lægger derfor vægt på, at den danske ratifikationsprocedure
iværksættes hurtigst muligt, så det ikke bliver Danmark, der forsinker EU’s og med-
lemsstaternes samlede ratifikation. Regeringen har således meddelt, at den vil
fremsætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen snarest mu-
ligt i næste folketingssamling, og efter at Kommissionens forslag til EU’s ratifikation
foreligger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5