EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 360
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

1. juli 2016

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæi-

ske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for

rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer (ratifikation af Parisaftalen), KOM(2016) 395

Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Den 12. december 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en juridisk bin-

dende global klimaaftale, Parisaftalen. Danmark underskrev Parisaftalen sammen

med 174 andre parter, herunder EU’s øvrige medlemsstater samt Europa-

Kommissionen på EU’s vegne, ved den officielle underskriftsceremoni for Parisafta-

len i FN’s hovedkvarter i New York den 22. april 2016. Parisaftalen skal ratificeres

af såvel medlemsstaterne individuelt som EU samlet, og dernæst skal alle ratifikati-

onsinstrumenterne deponeres samtidigt hos FN. Kommissionen har den 10. juni

2016 fremsat forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæi-

ske Union af Parisaftalen.

Indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er en reduktion af drivhusgas-

udledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Da ikke alle forslag til ud-

møntning af EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen endnu er fremsat, herunder byr-

defordelingen for de ikke-kvotebelagte sektorer, er det på nuværende tidspunkt

ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til

Parisaftalen vil få for Danmark. Ligeledes er det ikke på nuværende tidspunkt mu-

ligt at vurdere de administrative konsekvenser af Parisaftalen, da de nærmere ret-

ningslinjer for at indgive information til klimakonventionen om klimaindsatsen skal

færdigforhandles i de kommende år. Der forventes dog ikke gennemgribende æn-

dringer i Danmarks forpligtelser til at indgive information til klimakonventionen.

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådets afgørelse om EU’s indgå-

else af Parisaftalen.

2. Baggrund

Parterne til FN’s klimakonvention (United Nations Framework Convention on Cli-

mate Change) vedtog den 12. december 2015 under COP21 en juridisk bindende

global klimaaftale, Parisaftalen.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/5

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen

Danmark underskrev Parisaftalen sammen med 174 andre parter, herunder EU’s

øvrige medlemsstater samt Europa-Kommissionen på EU’s vegne, ved den officiel-

le underskriftsceremoni for Parisaftalen i FN’s hovedkvarter i New York den 22.

april 2016.

Parisaftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55

pct. af de globale udledninger har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos

FN. En række lande har indikeret, at man vil ratificere aftalen i 2016. Der er derfor

enighed i EU om at ratificere hurtigst muligt. Dette blev understreget i konklusio-

nerne fra det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 og bekræftet i rådserklærin-

gen fra miljørådsmødet den 20. juni 2016.

Parisaftalen skal ratificeres af såvel de enkelte medlemsstater individuelt som EU

samlet. Parisaftalen er en såkaldt blandet aftale, hvor kompetencen er delt mellem

EU og medlemsstaterne, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig praksis for EU

og medlemsstaternes deltagelse i international klimaregulering, herunder Kyotopro-

tokollen. EU og medlemsstaterne kan således først blive part til Parisaftalen, når

EU og alle medlemsstaterne har afsluttet deres respektive ratifikationsprocesser og

har deponeret deres ratifikationsinstrumenter i fællesskab.

Medlemsstaternes ratifikation sker i overensstemmelse med de nationale ratifikati-

onsprocedurer. Den danske regering meddelte den 12. maj 2016, at man vil frem-

sætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen hurtigst muligt i

næste folketingssamling.

For så vidt angår EU’s ratifikation af Parisaftalen har Kommissionen ved KOM

(2016) 395 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den

Europæiske Union af Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmøde (TEUF) artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget indeholder, foruden udkastet til Rådets afgørelse, to bilag, der indeholder

hhv. en version af Parisaftalen, bilag I, samt en kompetenceerklæring, bilag II.

Udkastet til Rådets afgørelse indeholder 13 indledende paragraffer, som beskriver

konteksten. De indledende paragraffer informerer om:

1) Vedtagelse af Parisaftalen på COP21,

2) EU’s underskrift af Parisaftalen den 22. april 2016 i overensstemmelse

med Rådets afgørelse (EU) 2016/590 af 11. april 2016,

3) Parisaftalens ikrafttrædelse, og at EU bør ratificere aftalen hurtigst muligt

og tids nok til at blive part til aftalen ved dens ikrafttrædelse, jf. konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd den 18. marts 2016,

Side 2/5

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen

4) at Parisaftalen træder i stedet for tilgangen under Kyotoprotokollen fra

1997,

5) Parisaftalens langsigtede målsætninger, og at parterne er forpligtet til at

udarbejde, meddele og håndhæve nationalt bestemte bidrag,

6) at parterne hvert femte år fra 2023 skal gennemføre en global statusopgø-

relse (’stocktake’), samt at parternes bidrag til aftalen skal blive stadig mere

ambitiøse og repræsentere den størst mulige ambition,

7) EU’s reduktionsbidrag til aftalen,

8) at rådsbeslutningen om EU’s undertegnelse af Parisaftalen understreger

behovet for fremskridt i arbejdet med Energiunionen,

9) at EU og medlemsstaterne vil opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen i

fælleskab,

10) at betingelserne for EU og medlemsstaternes fælles opfyldelse vil blive af-

talt rettidigt, herunder byrdefordelingen af EU’s reduktionsbidrag,

11) at EU og medlemsstaterne vil underrette klimakonventionens sekretariat

omkring betingelserne for den fælles opfyldelse,

12) at aftalen er i overensstemmelse med EU’s miljømål, jf. traktatens artikel

191 samt,

13) at Parisaftalen derfor bør ratificeres på vegne af EU.

Rådets afgørelse indeholder endvidere fire operative artikler, hvori det anføres, at:

1) Ratifikation af Parisaftalen samt den dertil knyttede kompetenceerklæring i

bilag II godkendes på vegne af Unionen.

2) Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den/de personer, som er

beføjet til på Unionens vegne at deponere ratifikationsinstrumentet og

kompetenceerklæringen hos FN’s generalsekretær.

3) Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at træffe de nødvendige

foranstaltninger med henblik på deponering af ratifikationsinstrumenterne

samtidigt med Unionen.

4) Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres beslutninger om

ratifikation af Parisaftalen og efter omstændighederne om den sandsynlige

dato for afslutning af de nødvendige procedurer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådets vedtagelse af afgørelsen sker i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, efter

godkendelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

Side 3/5

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgiv-

ning. EU’s stats- og regeringschefer blev i oktober 2014 enige om et reduktionsmål

for de interne drivhusgasser på mindst 40 pct. i forhold til 1990. EU indmeldte dette

reduktionsmål i marts 2015 til FN som sit bidrag til Parisaftalen. EU’s reduktionsbi-

drag skal i de kommende år udmøntes gennem vedtagelse af lovgivning for de

kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. De lovgivningsmæssige konsekvenser

af denne lovgivning vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til

denne lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

EU’s indgåelse af Parisaftalen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Da lovgivningen, der skal udmønte EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen endnu

ikke er vedtaget i EU, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de

økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen vil få for

Danmark. Dette vil blive beskrevet nærmere i de notater, der relaterer sig til denne

lovgivning.

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om årligt fra 2020 at mo-

bilisere 100 mia. USD fra forskellige kilder til ulandenes klimaindsats. Der skal ved-

tages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter 2025. Da

begge mål er kollektive uden vedtaget byrdefordeling, og da det ikke er fastsat,

hvor stor en del af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder, er det

ikke muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser heraf.

Administrative konsekvenser for den danske stat

EU’s indgåelse af Parisaftalen vil, når aftalen er trådt i kraft, indebære, at Danmark

efter de reviderede regler skal indgive information til klimakonventionen om den

danske klimaindsats. De nærmere retningslinjer skal færdigforhandles i de kom-

mende år, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de admini-

strative konsekvenser. Danmark rapporterer dog allerede hvert år til klimakonventi-

onen om Danmarks optag og udledninger af drivhusgasser, og hvert andet år om

fremskridt i forhold til at implementere Danmarks eksisterende reduktionsmålsæt-

ninger samt om Danmarks støtte til indsatsen i udviklingslandene. Derudover rap-

porterer Danmark hvert fjerde år oplysninger om nationale omstændigheder med

betydning for udledning og optag af drivhusgasser, sårbarhed over for og effekt af

klimaforandringer, klimatilpasning, klimaforskning og klimaovervågning samt om

uddannelse og oplysningsarbejde i relation til klimaspørgsmålet. Det forventes ikke,

at der med de reviderede regler vil ske større ændringer i Danmarks forpligtelser til

at indgive information til klimakonventionen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

EU’s indgåelse af Parisaftalen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Side 4/5

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Grundnotat og nærhedsnotat om EU's ratifikation af Parisaftalen

8. Høring

Udkastet til Rådets afgørelse om EU’s undertegnelse af Parisaftalen har været i

høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet

følgende høringssvar:

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi støtter en hurtig ratifikation af Parisaftalen

for så vidt angår både EU’s ratifikation samt Danmarks ratifikation.

Dansk Industri (DI) har ingen kommentarer specifikt til EU’s ratifikation af Parisafta-

le, men mener, at EU nu bør fokusere på implementering af de konkrete instrumen-

ter og lovgivningen frem mod 2030. Herunder ser DI frem til Kommissionens analy-

se af, hvordan implementeringen af Parisaftalen vil påvirke EU konkurrencemæs-

sigt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til forslaget kendes ikke, da det endnu ikke været drøftet

blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådets afgørelse om EU’s indgå-

else af Parisaftalen.

Regeringen mener, at EU og medlemsstaterne bør ratificere Parisaftalen hurtigst

muligt. Regeringen lægger derfor vægt på, at den danske ratifikationsprocedure

iværksættes hurtigst muligt, så det ikke bliver Danmark, der forsinker EU’s og med-

lemsstaternes samlede ratifikation. Regeringen har således meddelt, at den vil

fremsætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen snarest mu-

ligt i næste folketingssamling, og efter at Kommissionens forslag til EU’s ratifikation

foreligger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5