EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 359: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.) samt udkast til lovforslag til Adresseloven, fra energi-, klima- og forsyningsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 359
Offentligt

Side

Forslag

til

Adresseloven

Kapitel 1

Formål og definitioner

Formål

§ 1.

Denne lov har til formål at sikre

1) vedligeholdelse og udvikling af det landsdækkende system af vejnavne og adresser, som gør det

muligt at orientere sig og finde vej,

2) at alle vejnavne og adresser registreres på en ensartet måde i et offentligt register, Danmarks

Adresseregister (DAR), således at dette er autoritativ kilde for oplysninger om vejnavne og adres-

ser, og

3) at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vederlagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at

alle har nem og lige adgang til de samme oplysninger.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Vejnavn: Et egennavn, som udpeger og benævner en del af vej- eller stinettet eller lignende færd-

selsarealer.

2) Adresse: En sammensat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt adgangsvej til et ube-

bygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg eller lignende.

Kapitel 2

Vejnavne og adresser

Adressemyndighed

§ 3.

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fastsætter alle vejnavne og adresser samt sup-

plerende bynavne i kommunen i overensstemmelse med § 4, stk. 1-3, § 5, § 6, stk. 2 og 3, § 7, § 8,

stk. 1-5, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, § 6, stk. 4, og § 8, stk. 6.

Vejnavne

§ 4.

Adressemyndigheden fastsætter vejnavne for

1) alle offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige veje, og

2) alle private fællesveje, jf. § 10, nr. 3, i lov om private fællesveje.

Stk. 2.

Adressemyndigheden kan fastsætte vejnavne for private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om priva-

te fællesveje, og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 359: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.) samt udkast til lovforslag til Adresseloven, fra energi-, klima- og forsyningsministeren

Side

Stk.3.

Et vejnavn, som allerede findes inden for et postnummer, må ikke fastsættes til en anden vej

inden for samme postnummer.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af vej-

navne, herunder om vejnavnes retskrivning, entydighed, geografisk udstrækning og om vejkoder.

Ministeren kan endvidere fastsætte krav om, at vejnavne skal fastsættes for private veje og andre

færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte, hvor mange mennesker færdes.

§ 5.

For statsveje, jf. § 12 i lov om offentlige veje, fastsætter adressemyndigheden vejnavne og

adresser efter forhandling med Vejdirektoratet.

Stk. 2.

For private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje, og andre færdselsarealer og

områder end de i § 4, stk. 1, nævnte, fastsættes vejnavne og adresser efter samråd med grundejeren.

Adressemyndigheden har dog ikke pligt til at opnå enighed med grundejeren.

Stk. 3.

Når der for adressemyndigheden foreligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et

teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsættes vejnavne og

adresser herfor af adressemyndigheden efter forhandling med det pågældende ministerium.

Stk. 4.

Ved uenighed mellem flere adressemyndigheder eller mellem en eller flere adressemyn-

digheder og Vejdirektoratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fastsættelse af vejnavne

og adresser kan enhver af parterne indbringe sagen for energi-, forsynings- og klimaministeren, som

afgør sagen.

Postnumre og supplerende bynavne

§ 6.

Postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som vedligeholdes efter § 21 i post-

loven, indgår i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik på at sikre geogra-

fisk entydighed af disse.

Stk. 2.

Adressemyndigheden kan bestemme, at navnet på den landsby, bydel, ø eller lignende,

hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som et supplerende bynavn.

Stk. 3.

Adressemyndigheden fastsætter den geografiske afgrænsning af det område som det sup-

plerende bynavn skal gælde for.

Stk. 4.

Energi- forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af sup-

plerende bynavne, herunder om deres retskrivning, entydighed og geografiske afgrænsning.

Adresser

§ 7.

En adresse består af vejnavn, husnummer inklusive et eventuelt bogstav, en eventuel etagebe-

tegnelse og en eventuel dørbetegnelse, et eventuelt supplerende bynavn samt det postnummer med

tilhørende navn på postnummerområde, som adressen er beliggende i.

§ 8.

Adressemyndigheden fastsætter adresser for alle samlede faste ejendomme, der er bebygget

eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyggelse.

Stk. 2.

Adressemyndigheden fastsætter en særskilt adresse til hver bolig.

Stk. 3.

Der fastsættes ikke adresser til bygninger eller anlæg m.v. som anvendes af Forsvarsmini-

steriet eller Justitsministeriet, og som i følge lov om bygnings- og boligregistrering eller regler fast-

sat i medfør deraf ikke skal registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 4.

I forbindelse med fastsættelsen af en adresse, beslutter adressemyndigheden hvilket vej-

navn og husnummer, eventuel etage- og dørbetegnelse samt eventuelt supplerende bynavn, der skal

indgå. Adressen skal være entydig, således at den ikke forveksles med andre adresser i området.

Side

Stk. 5.

Adressens husnummer benævner den udefra kommende indgangsdør eller lignende til den

bygning eller del af bygningen, som adressen udpeger. Hører adressen til et ubebygget areal, be-

nævner husnummeret adgangen ind på dette.

Stk. 6.

Energi- forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af adres-

ser, herunder til andre typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede arealer m.v., end de

i stk. 1 og 2 nævnte, og om at der i særlige tilfælde kan fastsættes mere end en adresse til en bolig.

Ejeres oplysningspligt

§ 9.

Ejere af fast ejendom skal efter regler, der fastsættes af energi- forsyning- og klimaministeren,

meddele oplysninger og nødvendig dokumentation herfor til brug for fastsættelsen af vejnavne og

adresser samt registreringen heraf.

Kapitel 3

Skiltning og besigtigelse

Skiltning

§ 10.

Grundejere er forpligtet til at opsætte husnummerskilte, som angiver de af adressemyndighe-

den fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra den adgangsgivende vej eller sti, og

ikke forveksles med andre betegnelser, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.

Stk. 2.

På faste ejendomme, hvor der er fastsat mere end et husnummer, placeres det i stk. 1 nævn-

te husnummerskilt ved hver af de indgangsdøre eller lignende, som husnummeret, jf. § 8, stk. 5,

benævner. Er et eller flere af disse husnummerskilte ikke synlige fra den adgangsgivende vej eller

sti, skal grundejeren desuden ved hver adgangsvej ind på ejendommen opsætte et henvisningsskilt,

der angiver retningen til de pågældende husnumre.

Stk. 3.

Når et husnummer er fastsat til en bygning på fremmed grund påhviler de i stk. 1 og stk. 2,

1. pkt., nævnte pligter til at opsætte husnummerskilt bygningens ejer.

Stk. 4.

Adressemyndigheden kan påbyde en grundejer eller en ejer af bygning på fremmed grund

at udføre den i stk. 1-2 nævnte skiltning på en nærmere bestemt måde, såfremt hensynet til en logisk

og ensartet skiltning eller til at kunne orientere sig begrunder det.

Stk. 5.

Når der er fastsat vejnavne for private veje eller andre færdselsarealer og områder, jf. § 4,

stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, kan adressemyndigheden påbyde, at grundejeren op-

sætter vejnavneskilte, som skal udformes og belyses på samme måde, som den øvrige vejnavne-

skiltning i området.

§ 11.

Adressemyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelser om udførelse, anbringelse og be-

lysning af husnummerskilte og henvisningsskilte, for statsveje dog kun efter forhandling med Vej-

direktoratet.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at adressemyndigheden

kan kræve, at en ejer af en bygning skal opsætte skilte med angivelse af de fastsatte etage- og dør-

betegnelser.

Besigtigelse

§ 12.

Adressemyndigheden har efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevis-

ning af behørig legitimation adgang til udvendig besigtigelse af enhver ejendom samt til indvendig

besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter med henblik på undersøgelse af om skiltningen er

udført i overensstemmelse med § 10 og regler fastsat i medfør af § 11.

Side

Stk. 2.

Adressemyndigheden kan kun med retskendelse få adgang til indvendig besigtigelse af

lokaliteter, som ikke er offentligt tilgængelige, hvis der er formodning om, at der er væsentlige

mangler ved skiltningen.

Kapitel 4

Registrering af vejnavne og adresser

Danmarks Adresseregister

§ 13.

Energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler

Danmarks Adresseregister, som er et landsdækkende grunddataregister med oplysninger om vej-

navne og adresser.

Stk. 2.

Energi- forsyning- og klimaministeren er dataansvarlig myndighed.

Stk. 3.

Hver kommune fører registret efter regler, der fastsættes af energi- forsyning- og klimami-

nisteren.

Stk. 4.

Energi- forsyning- og klimaministeren kan fastsætte regler om fordelingen mellem staten

og kommunerne af udgifterne til etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Danmarks

Adresseregister efter forhandling med KL. Andre parter kan dog bidrage efter aftale med ministe-

ren.

§ 14.

Energi-, forsyning- og klimaministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et

privat selskab til helt eller delvist at etablere, drive, vedligeholde og udvikle Danmarks Adressere-

gister.

Stk. 2.

Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, er forpligtet til at udbyde opga-

verne med etablering, drift, vedligeholdelse og udvikling af Danmarks Adresseregister efter aftale

med ministeren. Opgaverne med drift, vedligeholdelse og udvikling skal udbydes med jævne mel-

lemrum. Udbuddet skal følge udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.

Stk. 3.

Afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af udbud efter denne lov og efter

regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter reglerne i lov om Klage-

nævnet for Udbud og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 4.

Energi- forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med myndigheden eller selskabet, der

bemyndiges efter stk. 1, for så vidt angår Danmarks Adresseregister.

Stk. 5.

Rigsrevisor kan kræve regnskabet for et selskab bemyndiget efter stk. 1 forelagt til gen-

nemgang.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler for, hvordan myndighe-

den eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, skal etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle

Danmarks Adresseregister og udbyde opgaverne efter stk. 2. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes af

myndigheden eller selskabet efter ministerens nærmere anvisninger. Ministeren kan fastsætte nær-

mere regler om myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for ministeren.

Oplysninger i Danmarks Adresseregister

§ 15.

Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adresseregister oplysninger om vejnavne, adres-

ser og supplerende bynavne, som er fastsat efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2.

For vejnavne optages følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:

1) Vejnavn og forkortet vejnavn til brug for systemer med begrænset plads.

2) Den omtrentlige geografiske beliggenhed og udstrækning af den navngivne vej.

3) Postnumre og eventuelle supplerende bynavne for vejnavnet.

4) Kommuner og tilhørende vejkoder, som vejnavnet vedrører.

Side

5) Dato for vejnavnets ikrafttræden.

Stk. 3.

For adresser optages følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:

1) Vejnavn og husnummer samt eventuelt etage- og dørbetegnelse for adressen.

2) Eventuelt supplerende bynavn for adressen.

3) Postnummer for adressen.

4) Den geografiske beliggenhed af adressen og tilknytning til vejnettet.

5) Sogn og afstemningsområde, som adressen hører til.

6) De faste ejendomme, som adressen vedrører.

7) Eventuel bygning eller tekniske anlæg, som adressen hører til.

8) Kommunen, som adressen er beliggende i.

9) Dato for adressens ikrafttræden.

Stk. 4.

For postnumre og supplerende bynavne optages følgende oplysninger i Danmarks Adresse-

1) Alle postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som kan indgå i adresser,

samt dato for postnummerets og navnets ikrafttræden.

2) Alle supplerende bynavne, samt dato for navnets ikrafttræden.

Stk. 5.

Energi-, forsyning- og klimaministeren træffer foranstaltninger som sikrer, at oplysninger

om den geografiske afgrænsning af supplerende bynavne og postnumre indgår i Danmarks Adresse-

Stk. 6.

Energi-, forsyning- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om oplysninger i Dan-

marks Adresseregister, herunder at der kan indgå yderligere oplysninger end de i stk. 2-4 nævnte.

Tilknytning af data fra andre grunddataregistre

§ 16.

Når der til en registrering i Danmarks Adresseregister knyttes oplysninger om administrative

inddelinger, ejendomme, bygninger, boliger eller tekniske anlæg, skal dette ske på grundlag af den

autoritative oplysning fra følgende grunddataregistre:

1) Matriklen for så vidt angår faste ejendomme.

2) Bygnings- og Boligregisteret (BBR) for så vidt angår bygninger, boliger og tekniske anlæg.

3) Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) for så vidt angår administrative

inddelinger m.v.

Anvendelse af grunddata

§ 17.

Energi-, forsyning- og klimaministeren træffer foranstaltninger, som sikrer, at Danmarks

Adresseregisters oplysninger om vejnavne og adresser, jf. § 15, stk. 2-3, samt oplysninger om sup-

plerende bynavne og postnumre, jf. § 15, stk. 4, vederlagsfrit stilles til rådighed digitalt og gøres

tilgængelige som fælles grunddata for alle.

Stk. 2.

De offentlige grunddataregistre om personer, virksomheder, ejendomme og bygninger skal

ved registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, anvende Danmarks Adresseregister

som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.

Stk. 3.

Offentlige myndigheder og institutioner skal ved etablering af nye it-systemer tilrettelægge

systemet, således at registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, anvender Danmarks

Adresseregister som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der findes i

Danmark.

Stk. 4.

Hvis en offentlig myndighed finder fejl eller mangler i de fastsatte og registrerede vejnavne

eller adresser i Danmarks Adresseregister, skal oplysning herom indberettes til adressemyndighe-

Side

den. Indberetningen skal ske via en digital indberetningsmulighed, som energi- forsyning- og kli-

maministeren stiller til rådighed.

Tilsyn

§ 18.

Energi-, forsyning- og klimaministeren fører tilsyn med kommunernes førelse af Danmarks

Adresseregister.

Stk. 2.

Kommunerne skal efter anmodning fra energi- forsyning- og klimaministeren udlevere

oplysninger, data og dokumenter, som er nødvendige for udøvelse af tilsynet.

Kapitel 5

Klageadgang, delegation og sanktioner

Klageadgang

§ 19.

Adressemyndighedens afgørelser efter denne lov kan påklages til energi-, forsyning- og kli-

maministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning,

hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er

særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3.

Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage

kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 4.

Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndighe-

den kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5.

Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før klagead-

gangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt senest 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgø-

relse er meddelt.

Delegation

§ 20.

Energi-, forsyning- og klimaministeren kan bemyndige Styrelsen for Dataforsyning og Effek-

tivisering eller en anden statslig myndighed under Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal

kunne påklages.

Straf

§ 21.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 9, eller

2) undlader at opsætte skiltning i overensstemmelse med § 10, stk. 1-2 og 4-5.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel.

Side

Bødeforelæg

§ 22.

I sager om overtrædelse af § 9 og § 10, stk. 1-2 og 4-5, eller regler fastsat i medfør af § 11 kan

adressemyndigheden tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der

har begået overtrædelsen erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet fristat betale en bøde på højst 5.000 kr.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at sigtet ikke er for-

pligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Provenuet fra vedtagne bødeforelæg efter stk. 1 fordeles efter energi- forsyning- og klima-

ministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den pågældende kommune.

Kapitel 5

Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og territorialt gyldighedsområde

Ikrafttræden

§ 23.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

Oplysninger om lokalitet, som i medfør af hidtil gældende regler er registreret i CPR, slet-

tes samtidig fra CPR.

Stk. 3.

Fra lovens ikrafttræden og indtil der er sikret overensstemmelse mellem Danmarks Adres-

seregister og CPR, vil der uanset § 17, stk. 2, kunne gennemføres nye bopælsregistreringer i CPR

på adresser, der ikke findes i Danmarks Adresseregister, i tilfælde hvor en person anmelder tilflyt-

ning til en adresse, hvor en eller flere andre personer aktuelt er registreret i CPR på den anmeldte

adresse.

Ændringer i anden lovgivning

§ 24.

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013,

som ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§§ 3 a-3 g

ophæves.

§ 8, stk. 1, nr. 3,

ændres »Bygnings- og Boligregistret,« til: »Bygnings- og Boligregistret eller«.

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres »oplysninger eller« til: »oplysninger.«.

§ 8, stk. 1, nr. 5,

ophæves.

§ 9, stk. 1,

udgår »§ 3 c, stk. 1, og«.

§ 9 a

ophæves.

§ 25.

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret

senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring

Side

bilag 1, nr. 3, litra a,

udgår ”lokalitet”.

Territorialt gyldighedsområde

§ 26.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 24 og 25 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fastsættelse af vejnavne

2.2. Postnumre og supplerende bynavne

2.3. Fastsættelse af adresser

2.4. Oplysningspligt

2.5. Pligtmæssig skiltning

2.6. Besigtigelse

2.7. Registrering af vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forhold til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget vil sikre vedligeholdelse og udvikling af det landsdækkende system af vejnavne og

adresser, og at offentlige data om vejnavne og adresser registreres ensartet og stilles frit til rådighed,

så de kan skabe større sammenhæng i den offentlige, digitale forvaltning, hvor de blandt andet ind-

går som et væsentligt grundlag for personregistrering og virksomhedsregistrering.

Ensartede og frie data om vejnavne og adresser kan desuden bidrage til konkurrencedygtighed,

vækst og innovation hos virksomheder og kan anvendes som entydig reference for politi-, ulykkes-

og kriseberedskab.

Regeringen og KL indgik i efteråret 2012 en aftale om grunddataprogrammet ”Gode grunddata til

alle – en kilde til vækst og effektivisering”, som efterfølgende blev tiltrådt af Danske Regioner.

Lovforslaget gennemfører dele af grunddataprogrammets delaftale 2 om effektiv genbrug af grund-

data om adresser, administrative inddelinger og stednavne (adresseprogrammet).

Formålet med lovforslaget er i den sammenhæng at etablere et særskilt landsdækkende register for

oplysninger om vejnavne og adresser – Danmarks Adresseregister (DAR) – som skal være den au-

toritative kilde for oplysninger om vejnavne og adresser, og som skal være tilgængelige for alle. På

den baggrund foreslås det, at reglerne herom udskilles i en særskilt lov, som samtidig indeholder en

sammenskrivning, forenkling og tydeliggørelse af lovgivningen på adresseområdet, som i dag føl-

Side

ger af regler i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september

2013, som ændret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014 (”BBR-loven”) og bekendtgørelse nr. 436

af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser (”adressebekendtgørelsen”).

Lovforslaget indgår i den række af initiativer, der er iværksat i forbindelse med Grunddatapro-

grammet, med henblik på at forbedre udnyttelsen af de grundlæggende oplysninger, som det offent-

lige i forvejen registrerer, og forslaget skal danne den lovgivningsmæssige ramme for registrering

og udnyttelse af oplysninger om landets adresser.

Lovforslaget indeholder regler om følgende hovedelementer:

Fastsættelse af vejnavne

Postnumre og supplerende bynavne

Fastsættelse af adresser

Oplysningspligt

Pligtmæssig skiltning

Besigtigelse

Registrering af vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister

I det følgende gennemgås de ovennævnte punkter sammen med en beskrivelse af gældende ret på

området.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fastsættelse af vejnavne

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler om fastsættelse af vejnavne følger af BBR-lovens §§ 3 a og 3 d. Efter BBR-

lovens § 3 a, stk. 1, fastsætter kommunalbestyrelsen navne på offentlige veje, jf. § 1 i lov om offent-

lige veje, for så vidt angår hovedlandeveje dog efter forhandling med Vejdirektoratet, jf. bestem-

melsens stk. 2.

Endvidere følger det af BBR-lovens § 3 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastsætter navne for pri-

vate fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje, ligesom kommunalbestyrelsen fastsætter navne

for private veje, interne veje, torve og pladser og lignende efter samråd med den enkelte grundejer.

Herudover fastsætter BBR-lovens § 3 a, stk. 3, at et vejnavn, som allerede findes inden for det på-

gældende postnummer, ikke må fastsættes til en anden vej inden for samme postnummer.

Endelig følger det af BBR-lovens § 3 g, at uenighed mellem kommuner eller mellem en kommune

og Vejdirektoratet om fastsættelse af vejnavne afgøres af ministeren.

De nærmere regler om fastsættelsen af vejnavne er fastsat i adressebekendtgørelsen.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Side

Lovforslagets §§ 4 og 5 indeholder regler om fastsættelse af vejnavne, som i det væsentlige svarer

til de gældende regler i BBR-loven, jf. ovenfor, idet bestemmelserne dog er opdateret med hensyn

til henvisningerne til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Endvidere er reglerne søgt

forenklet og præciseret ved den foreslåede udformning, uden at der herved er tilsigtet en ændring i

forhold til de gældende regler. Ligeledes er der med lovforslaget foretaget visse sproglige tilpasnin-

ger til de begreber, der anvendes i adressebekendtgørelsen.

Lovforslagets § 4 indfører en særskilt bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse

af vejnavne til private veje og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte. Den foreslå-

ede bestemmelse i § 4, stk. 4, indfører i den forbindelse – som noget nyt – en mulighed for admini-

strativt at fastsætte en forpligtelse for adressemyndigheden til i nærmere bestemt omfang at fastsæt-

te vejnavne for private veje m.v., idet der i forbindelse med det igangværende adresseprogram un-

der grunddataprogrammet har vist sig et behov for, at der fastsættes bindende regler herfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede § 4, stk. 4, for så vidt angår private veje, skal

læses i sammenhæng med den foreslåede § 5, stk. 2, hvorefter eventuelle vejnavne for private veje

skal fastsættes efter samråd med den enkelte grundejer, dog således at der ikke gælder en egentlig

pligt til at opnå enighed med grundejeren.

Lovforslagets § 5, stk. 3, viderefører en regel fra adressebekendtgørelsen, hvorefter adressemyndig-

heden, når der foreligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg m.v. an-

vendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsætter vejnavne og adresser efter forhand-

ling med det pågældende ministerium. Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 6, i adressebekendtgørelsen,

som er fastsat i medfør af BBR-lovens § 3 f, stk. 3.

Lovforslagets § 5, stk. 4, viderefører og udvider reglen i BBR-lovens § 3 g, således af uenighed om

fastsættelse af vejnavne og adresser mellem såvel flere adressemyndigheder som mellem en eller

flere adressemyndigheder og Vejdirektoratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet kan ind-

bringes for energi-, forsynings- og klimaministeren, som afgør sagen.

Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

2.2. Postnumre og supplerende bynavne

2.2.1. Gældende ret

Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 2, består adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte

tekniske anlæg m.v. af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav.

Det følger af BBR-lovens § 3 f, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

nærmere regler om blandt andet tildeling og ændring af adressebetegnelser og yderligere krav til

sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydighed og deres registrering. Med hjemmel i den-

ne bestemmelse er der i adressebekendtgørelsens § 9 fastsat regler om supplerende bynavne. Adres-

Side

semyndigheden kan herefter for hver navngiven vej fastsætte et supplerende bynavn, som tydelig-

gør beliggenheden af vejen og de tilhørende adresser.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal postnumrene med tilhørende navne indgå i det landsdækkende

system af vejnavne og adresser med henblik på at sikre den geografiske entydighed af disse.

Hensigten med bestemmelsen er at fastholde postnummeret som et centralt element i adressen, hvil-

ket er en funktion, som postnumrene har haft siden en ændring af BBR-lovens adressebestemmelser

i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Den gang blev postnummeret indarbejdet som en del

af den officielle adresse, hvorved man opnåede, at adresserne kunne forblive entydige i de nye

kommuner, hvor mange vejnavne optrådte to eller flere gange i hver af de nye kommuner.

Et supplerende bynavn præciserer den geografiske beliggenhed af en adresse inden for det område,

som postnummeret dækker. På postforsendelser m.v. placeres det supplerende bynavn på en selv-

stændig adresselinje mellem angivelsen af vejnavn med husnummer og postnummer med tilhørende

navn på postnummerområde.

Da supplerende bynavne udgør et væsentligt element i adresserne i de mindre byer m.v. flyttes de

overordnede regler om supplerende bynavne fra adressebekendtgørelsen til selve lovteksten.

Efter lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, kan adresseyndigheden dels bestemme, at navnet på en landsby,

bydel, ø eller lignende, hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som supplerende bynavn,

og dels fastsætte den geografiske afgrænsning af det område som det supplerende bynavn skal gæl-

de for. I lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastsættelse af supplerende bynavne.

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.3. Fastsættelse af adresser

2.3.1. Gældende ret

De gældende regler om fastsættelse af adresser følger af BBR-lovens §§ 3 b, 3 e og 3 f.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter BBR-lovens § 3 b, stk. 1, de enkelte husnumre for bebyggede

ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på be-

byggelse, og hvor der er adgang til vejen. Efter § 3 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere

fastsætte husnumre for ubebyggede arealer, anlæg m.v., som har adgang til offentlig vej.

Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 1, fastsætter kommunalbestyrelsen adressebetegnelser for de enkelte

bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v. Endvidere følger

det af § 3 e, stk. 2-3, at adressebetegnelsen består af postnummer, vejnavn samt husnummer inklu-

siv eventuelt bogstav, etagebetegnelse, sidebetegnelse eller dørnummer.

BBR-lovens § 3 f, stk. 1, indeholder en bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren til

at fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adressebetegnelser og skiltning hermed, jf.

Side

lovens §§ 3 a-3 e, samt om yderligere krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydig-

hed og deres registrering. Bemyndigelsen er udnyttet ved adressebekendtgørelsen, som indeholder

nærmere regler om fastsættelsen af adresser.

For så vidt angår ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsmini-

steriet og Justitsministeriet, kan energi-, forsynings- og klimaministeren herudover fastsætte særlige

regler for tildeling og ændring af adresser efter forhandling med forsvarsministeren og justitsmini-

steren, jf. § 3 f, stk. 3.

Endelig kan kommunalbestyrelsen efter § 3 b, stk. 2, fastsætte husnumre for ubebyggede arealer,

anlæg m.v., som har adgang til offentlig vej, dog kun efter forhandling med Vejdirektoratet for så

vidt angår hovedlandeveje.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Indholdet af adressebetegnelsen, jf. BBR-lovens § 3 e, stk. 2-3, er videreført i forenklet form i lov-

forslagets § 7.

Med lovforslagets § 8 fastsættes de overordnede regler for fastsættelse af adresser. Bestemmelsen

bemyndiger endvidere energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler på

området. Det er hensigten med bestemmelsen, at det fortsat skal være muligt entydigt at udpege en

bestemt bygning, anlæg eller areal med henblik på at kunne identificere den pågældende bygning

m.v. og kende dens beliggenhed. I lovforslagets § 8 er tilsigtet en præcisering af reglerne for fast-

sættelsen af adresser og en tydeliggørelse af kravet om entydighed.

Det bemærkes, at det efter lovforslaget fortsat er hensigten, at fastsættelsen af adresser er en prak-

tisk foranstaltning, der ikke medfører ændringer i rettigheder for de pågældende ejere eller brugere

af en ejendom, bygning, bolig m.v.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at adressemyndigheden fastsætter adresser for alle samlede faste ejen-

domme, der er bebygget eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyg-

gelse. Forslaget indebærer ikke en ændring af de gældende regler, men præciserer BBR-lovens be-

stemmelser ved at anvende det mere præcise ejendomsbegreb ”samlet fast ejendom”, jf. udstyk-

ningslovens § 2, og ved at medtage samlede faste ejendomme, som er planlagt til bebyggelse.

Endvidere følger det af lovforslagets § 8, stk. 2, at adressemyndigheden skal fastsætte en særskilt

adresse til hver bolig. Det er hensigten med bestemmelsen at fastholde og præcisere den gældende

tilstand, hvor hver bolig skal have fastsat en særskilt adresse, der kan anvendes både ved registre-

ringen af selve boligen i Bygnings- og Boligregistret (”BBR”) og ved folkeregistreringen i Det Cen-

trale Personregister (”CPR”). Det er endvidere hensigten, at adressen fortsat skal kunne anvendes

som sikker identifikation til udpegning af en bestemt bolig eller husstand, ligesom der tilsigtes en

tydeliggørelse af, at der – af hensyn til adressernes entydighed – kun fastsættes én adresse for hver

bolig.

Side

Lovforslagets § 8, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at der ikke fastsættes adresser til bygnin-

ger eller anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, og som ikke skal

registreres i BBR. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i adressebekendtgørelsens § 3, stk. 7,

som udmønter BBR-lovens § 3 f, stk. 3, og skal således sikre, at der ikke fastsættes adresser for

sådanne særlige ejendomme.

Efter lovforslagets § 8, stk. 4, skal adressemyndigheden fastsætte vejnavn, husnummer m.v. for

adresserne, som skal være entydige, så de ikke forveksles med andre adresser i området. Herudover

fastsætter bestemmelsens stk. 5, at adressens husnummer benævner den udefra kommende ind-

gangsdør eller lignende til bygningen eller, hvis adressen hører til et ubebygget areal, til adgangen

til dette. Hensigten er at præcisere og formalisere den almindelige praksis, hvorefter et husnummer

identificerer en bestemt indgangs- eller opgangsdør til en bygning, eller en eventuel bestemt ad-

gangsvej til et ubebygget areal.

Endelig foreslås i lovforslagets § 8, stk. 6, en mere detaljeret bemyndigelse for energi-, forsynings

og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af adresser end den gældende

bemyndigelse i BBR-lovens § 3 f, stk. 1. Formålet er dog fortsat, at ministeren i en revideret adres-

sebekendtgørelse kan udforme mere detaljerede regler om fastsættelsen af adresser.

Der henvises til lovforslagets §§ 7 og 8 og bemærkningerne hertil.

2.4. Oplysningspligt

2.4.1. Gældende ret

Efter BBR-lovens § 4, stk. 1, skal offentlige myndigheder samt ejere af registrerede bygninger, en-

heder m.v., meddele oplysninger til brug for registrets drift efter regler, der er fastsættes af energi-,

forsynings- og klimaministeren. Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fast-

sættes af ministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift, jf. § 4, stk. 2. Bemyndigelsen

er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Bolig-

registret (BBR), jf. §§ 14-18.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

I forbindelse med forslaget om at udskille reglerne om vejnavne og adresser til et særskilt regelsæt

og oprettelsen af et nyt adresseregister, er det hensigten at videreføre den gældende bestemmelse

om ejeres oplysningspligt i BBR-loven. Oplysningspligten søges dog tilpasset den funktion og det

indhold, som Danmarks Adresseregister efter forslaget skal have.

På den baggrund følger det af lovforslagets § 9, at ejere af fast ejendom efter regler, der fastsættes

af energi-, forsynings- og klimaministeren, skal meddele oplysninger og nødvendig dokumentation

herfor til brug for fastsættelsen af vejnavne og adresser samt registreringen heraf. Det er hensigten,

at reglerne i adressebekendtgørelsens § 34, som i dag fastsætter det nærmere indhold af oplysnings-

Side

pligten, skal videreføres i en ny bekendtgørelse i henhold til bemyndigelsen i den foreslåede be-

stemmelse.

Det bemærkes, at der i forhold til den gældende bestemmelse om oplysningspligt i BBR-lovens § 4,

stk. 1, foreslås en ændring i forhold til, at det alene er ejere af fast ejendom, der er omfattet af op-

lysningspligten, ligesom der indføres en ny mulighed for at afkræve dokumentation fra ejeren for de

meddelte oplysninger.

Det bemærkes, at ministeriet forventer, at oplysningspligten i den foreslåede § 9 kun vil blive bragt

i anvendelse i de særlige tilfælde, hvor adressemyndigheden ikke på forhånd er besiddelse af de

relevante oplysninger.

Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

2.5. Pligtmæssig skiltning

2.5.1. Gældende ret

Det følger af BBR-lovens § 3 c, stk. 1, at ejere af ejendomme skal opsætte husnummerskilte, som

angiver de af kommunalbestyrelsen fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra det

adgangsgivende vejareal. Endvidere følger det af § 3 c, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte

nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre samt belysning af hus-

nummerskilte, for hovedlandeveje dog kun efter forhandling med Vejdirektoratet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herudover fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

kan kræve, at der ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning skal opsætte skilte med angi-

velse af de fastsatte dørbetegnelser, jf. BBR-lovens § 3 c, stk. 3.

Efter § 3 d, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden bestemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, for

hvilke der er fastsat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for denne bekostning skal forsynes

med vejnavneskilte, som udformes og belyses efter samme regler, som gælder for den øvrige vej-

navneskiltning i området.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det er hensigten med lovforslaget at forenkle skiltningsreglerne samt at tydeliggøre, hvem der har

pligten til at opsætte skiltning. Endvidere er det hensigten at udforme reglerne således, at skiltnin-

gens entydighed sikres med henblik på at formindske risikoen for forveksling af ejendomme. Med

lovforslaget indføres et nyt krav om, at der skal opsættes henvisningsskilte, når der på en ejendom

er fast mere end et husnummer, og der etableres en mulighed for, at adressemyndigheden kan påby-

de, hvordan skiltningen skal udformes, hvis hensynet til en logisk og ensartet skiltning og at kunne

orientere sig begrunder det.

Side

Lovforslagets § 10 indebærer, at grundejere er forpligtet til at opsætte husnummerskilt og eventuelt

henvisningsskilt samt vejnavneskilt for så vidt angår private veje eller andre færdselsarealer og om-

råder, jf. § 4, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, i overensstemmelse med bestemmelsen.

Herved svarer lovforslaget overordnet set til BBR-lovens regler, idet der dog foreslås visse ændrin-

ger og præciseringer sammenlignet med bestemmelsen i BBR-loven.

Lovforslagets § 10 indeholder en forpligtelse for grundejere til at opsætte husnummerskilte, som

angiver de af adressemyndigheden fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra den

adgangsgivende vej eller sti, og ikke forveksles med andre betegnelser.

Formålet med bestemmelsen er – ligesom BBR-lovens skiltningsregler – at andre parter end ejeren

selv nemt skal kunne lokalisere den pågældende ejendom ved hjælp af et synligt husnummerskilt.

Lovforslaget indfører derfor et nyt krav om, at husnummerskiltningen skal være udført således, at

skiltningen ikke forveksles med andre betegnelser.

Endvidere indeholder lovforslagets § 10, stk. 2, et krav om, at husnummerskiltningen på ejendom-

me, hvor der er fastsat mere end et husnummer, skal placeres ved hver af de indgangsdøre eller lig-

nende, som husnummeret benævner. Der indføres desuden et krav om, at grundejeren ved hver ad-

gangsvej ind på ejendommen skal opsætte et henvisningsskilt, der angiver retningen til de pågæl-

dende husnumre, hvis husnummerskiltningen ikke er synlig fra den adgangsgivende vej eller sti.

Disse to krav har til formål at sikre muligheden for at lokalisere den pågældende ejendom og mod-

virke risikoen for forveksling, der kan forekomme i forhold til bygninger med flere indgangsdøre.

I dag har kommunerne i BBR-lovens § 3 c, stk. 2, en generel hjemmel til at fastsætte nærmere be-

stemmelser om, hvordan ejere skal udføre og anbringe husnummerskilte. I forhold til større bebyg-

gelser anvender kommunerne denne hjemmel til at fastætte krav om, hvor grundejeren skal placere

husnummerskilte og henvisningsskilte på ejendommen. Lovforslagets § 10, stk. 2, 2. pkt., formali-

serer denne almindelige praksis og sikrer, at reglerne er gennemsigtige og ens for alle.

Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af ansvaret for skiltningen i situationer, hvor der er

tale om bygninger på fremmed grund, det vil sige hvor bygningen har én ejer, og jordstykket, som

bygningen ligger på, har en anden ejer. Lovforslagets § 10, stk. 3, fastsætter, at bygningens ejer er

forpligtet til at foretage husnummerskiltningen i sådanne tilfælde.

I lovforslagets § 10, stk. 4, indføres en ny regel om, at adressemyndigheden kan påbyde, hvordan

skiltningen skal udformes, hvis hensynet til en logisk og ensartet skiltning eller til at kunne oriente-

re sig begrunder det.

Endelig fastsætter lovforslagets § 10, stk. 5, at når der er fastsat vejnavne for private veje eller andre

færdselsarealer og områder, kan adressemyndigheden kræve, at grundejeren opsætter vejnavneskil-

te, der skal udformes og belyses på samme måde, som den øvrige vejnavneskiltning i området. Lov-

Side

forslaget viderefører herved i det væsentlige den gældende bestemmelse herom i BBR-lovens § 3 d,

stk. 3.

Herudover indeholder lovforslagets § 11, stk. 1, en bemyndigelse for adressemyndigheden til at

fastsætte nærmere bestemmelser om udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte og

henvisningsskilte. Lovforslaget er på dette punkt en videreførelse af den gældende bestemmelse i

BBR-lovens § 3 c, stk. 2, dog således at det præciseres at, adressemyndigheden har mulighed for at

fastsætte regler om henvisningsskilte.

Endvidere indeholder § 11, stk. 2 – ligesom BBR-loven – en bemyndigelse for energi-, forsynings-

og klimaministeren til at fastsætte regler om, at adressemyndigheden kan kræve, at en ejer af en

bygning skal opsætte skilte med angivelse af de fastsatte etage- og dørbetegnelser. Bemyndigelsen

svarer i det væsentlige til BBR-lovens § 3 c, stk. 3, og skal gøre det muligt at lokalisere den rette

bolig i bygninger, som indeholder mange bolig- eller erhvervsenheder pr. etage, gennem synlig

skiltning.

Der henvises til lovforslagets §§ 10 og 11 og bemærkningerne hertil.

2.6. Besigtigelse

2.6.1. Gældende ret

De gældende regler om besigtigelse følger af BBR-lovens § 3, stk. 2, hvorefter kommunen efter

forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation har adgang

til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for registreringen i BBR. Kommunen kan ved formodning om, at der er væsentlige afvi-

gelser i oplysninger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse få adgang til indvendig

besigtigelse og opmåling, jf. BBR-lovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 12 tilsigtes en delvis videreførelse af den gældende adgang til besigtigelse efter

BBR-loven, som skal gøre det muligt for adressemyndigheden at kontrollere, om skiltningen er ud-

ført i overensstemmelse med lovforslagets regler herom.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse at tilvejebringe en mere fleksibel adgang for

kommunerne til at foretage besigtigelser af ejendomme med henblik på at kontrollere skiltningen.

Lovforslaget indebærer, at der kan foretages besigtigelser uden krav om forudgående retskendelse i

forhold til lokaliteter, der er offentligt tilgængelige og dermed ikke er omfattet af beskyttelsen i

grundlovens § 72. Derimod vil indvendige besigtigelser af lokaliteter, der ikke er offentligt tilgæn-

gelige, og dermed falder inden for beskyttelsen i grundlovens § 72, som hidtil alene kunne ske efter

retskendelse.

Baggrunden for ændringen er, at de gældende regler i BBR-lovens § 3, stk. 2, medfører en upraktisk

situation for kommunerne som adressemyndighed derved, at der skal indhentes retskendelse til ind-

Side

vendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter som f.eks. et butikscenter, sygehus, univer-

sitet m.v. Med den nye udformning ifølge lovforslagets § 12 vil der være adgang til at foretage så-

danne besigtigelser uden retskendelse, mens besigtigelser af indvendige lokaliteter, der ikke er of-

fentligt tilgængelige og dermed er omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 72, som f.eks. aflåste

private trappeopgange, fortsat vil kræve retskendelse.

Det følger således af lovforslagets § 12, stk. 1, at adressemyndigheden har adgang til enhver ejen-

dom med henblik på at foretage en besigtigelse af ejendommen for at fastslå, om skiltningen er ud-

ført i overensstemmelse med skiltningsreglerne i § 10 og skiltningsregler udstedt i medfør af § 11,

herunder om skiltning med angivelse af etage- og dørbetegnelser. Denne adgang til retskendelse

omfatter udvendige besigtigelser samt indvendige besigtigelser af lokaliteter, der er offentligt til-

gængelige.

Derimod følger det af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at adressemyndigheden kun ved formod-

ning om, at der er væsentlige mangler ved skiltningen, med retskendelse kan få adgang til indvendig

besigtigelse af lokaliteter, der ikke er offentligt tilgængeligt.

Der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkninger hertil.

2.7. Registrering af vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister

2.7.1. Gældende ret

Der har hidtil ikke eksisteret et samlet register over vejnavne og adresser i Danmark. I stedet regi-

streres oplysninger om vejnavne og adresser i henholdsvis CPR og BBR. Det følger således af

adressebekendtgørelsens § 32, at adressemyndigheden registrerer oplysninger om vejnavne m.v.

samt oplysninger om vejenes og adressernes beliggenhed i CPR’s vejregister. Efter adressebekendt-

gørelsens § 33, registrerer adressemyndigheden samtlige fastsatte adresser i BBR.

Reglerne om etablering og drift m.v. af BBR er fastsat i BBR-lovens §§ 1-3. Det følger herunder af

BBR-lovens § 1, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer og driver BBR, og at

hver kommune fører registret efter regler, der fastsættes af ministeren. BBR-lovens § 1 a, stk. 1,

indeholder hjemmel til, at ministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat

selskab til at etablere, drive og udvikle registret. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges, er

efter stk. 2, forpligtet til at udbyde opgaverne med jævne mellemrum efter udbudsdirektivet.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

I forbindelse med indgåelsen af delaftale 2 (adresseprogrammet) i det fællesoffentlige grunddata-

program, der blev indgået mellem kommunerne og regeringen i oktober 2012, blev det besluttet at

samle al registrering af vejnavne og adresser ét sted i et nyt adresseregister.

Beslutningen om at samle oplysninger om vejnavne og adresser i et særskilt register har til formål at

sikre en mere enkel og effektiv opgavevaretagelse, som skal sikre en højere kvalitet og aktualitet af

de registrerede oplysninger om vejnavne og adresser, der i dag findes i henholdsvis CPR og BBR.

Side

Det er endvidere hensigten, at der gennem oprettelsen af et samlet register med oplysninger om vej-

navne og adresser skal sikres en optimeret anvendelse af de fælles grunddata, at undgå fejl og usik-

kerhed og at hindre unødvendig parallel indsamling af data, som det offentlige allerede har.

Formålet med at flytte adressedata fra den hidtidige registrering i BBR til Danmarks Adresseregi-

ster er således alene begrundet i behovet for teknisk og arbejdsmæssig effektivisering. Derimod

tilsigtes ingen ansvarsmæssige ændringer af adresseområdet, hvor der hverken i forhold til registre-

ringsansvaret, dataansvaret eller systemansvaret vil ske nogen ændringer, for så vidt angår adresse-

data.

På den baggrund foreslås, at oplysningerne om vejnavne og adresser, som i dag findes i bl.a. BBR,

samles i ét separat landsdækkende adresseregister, kaldet Danmarks Adresseregister.

De nærmere bestemmelser om oprettelse m.v. om Danmarks Adresseregister følger af lovforslagets

§§ 13 og 14, mens der i §§ 15-18 er fastsat nærmere regler om bl.a. oplysninger, der skal indgå i

adresseregistret, anvendelsen af oplysninger i registret og tilsyn med kommunernes førelse af regi-

stret.

Det foreslås således, at energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer, driver, vedligeholder og

videreudvikler Danmarks Adresseregister, ligesom ministeren efter bestemmelsens stk. 2 er dataan-

svarlig myndighed, jf. lovforslagets § 13, stk. 1 og 2. Registret føres af hver kommune efter regler,

der fastsættes af ministeren.

Med lovforslagets § 14 får energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at bemyndige en

anden offentlig myndighed eller et privat selskab til helt eller delvist at etablere, drive, vedligeholde

og udvikle Danmarks Adresseregister i henhold til nærmere regler, der fastsættes af ministeren.

Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges, er forpligtet til at udbyde opgaverne efter aftale med

ministeren og i overensstemmelse med udbudsloven.

Det bemærkes, at de nævnte bestemmelser om oprettelse og førelse af registret m.v. er baseret på

BBR-lovens §§ 1-3.

Lovforslagets § 15 indeholder regler om, hvilke oplysninger om vejnavne og adresser, der skal regi-

streres i Danmarks Adresseregister.

Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om adresser i forbindelse med etableringen og driften

af Danmarks Adresseregister – ligesom BBR – vil være omfattet af persondataloven, jf. lov nr. 429

af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer, da der vil være tale om

registrering af oplysninger, der kan henføres til en person. Persondataloven finder på den baggrund

anvendelse på den omhandlede registrering og anvendelse af oplysningerne i registret, jf. personda-

talovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1-3.

Side

Det bemærkes i den forbindelse, at der vurderes at være hjemmel til den behandling af personoplys-

ninger, der efter lovforslaget vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og førelsen m.v. af Dan-

marks Adresseregister, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes herudover at ske

inden for rammerne af persondataloven.

Det fastsættes i lovforslagets § 16, at såfremt der til en registrering i Danmarks Adresseregister skal

knyttes oplysninger om f.eks. ejendomme, bygninger m.v., skal de autoritative oplysninger fra an-

dre grunddataregistres anvendes. Bestemmelsen har til formål at understøtte grunddataprogrammets

hovedprincip, hvorefter offentlige grunddata skal genbruges med henblik på at opnå en optimal an-

vendelse af de fælles offentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre unødvendig,

parallel indsamling af data, som det offentlige allerede har.

Lovforslagets § 17 indeholder regler om brug af grunddata fra Danmarks Adresseregister. Det føl-

ger af stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren træffer foranstaltninger som sikrer, at Dan-

marks Adresseregisters oplysninger om vejnavne og adresser, samt om supplerende bynavne og

postnumre, stilles vederlagsfrit til rådighed og gøres tilgængelig som fælles grunddata for alle.

Det bemærkes, at lovforslagets § 17, stk. 1, ikke indebærer en ændring i forhold til de gældende

vilkår for anvendelsen af de offentlige adressedata. Den foreslåede bestemmelse har generelt til

hensigt at give myndighederne og andre den nødvendige sikkerhed for og tillid til, at vilkårene for

anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister opretholdes, det vil først og fremmest

sige, at oplysninger stilles til rådighed digitalt og uden vederlag.

Det følger af lovforslagets § 17, stk. 2, at de offentlige grunddataregistre om personer, virksomhe-

der, bygninger og ejendomme ved registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, skal

anvende Danmarks Adresseregister som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og

adresser der findes i Danmark. Det drejer sig om CPR, CVR, BBR og et nyt register for faste ejen-

dommes beliggenhedsadresse, som oprettes efter forslaget til ændring af lov om udstykning og an-

den registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Det følger endvidere af § 17, stk. 3, at offentlige myndigheder og institutioner ved etableringen af

nye it-systemer skal tilrettelægge systemet, således at Danmarks Adresseregister anvendes som au-

toritativ kilde til oplysninger om, hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.

I lovforslagets § 17, stk. 4, indføres krav om, at offentlige myndigheder skal indberette til adresse-

myndigheden, hvis de finder fejl eller mangler i de fastsatte og registrerede vejnavne og adresser i

adresseregistret.

Side

Endelig følger det af lovforslagets § 18, at energi- forsynings- og klimaministeren skal føre tilsyn

med kommunernes førelse af adresseregistret og kommunerne efter anmodning skal udlevere op-

lysninger, data og dokumenter, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet.

Der henvises til lovforslagets §§ 13-18 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er en forudsætning for gennemførslen af grunddataprogrammets delaftale 2 – ”Effek-

tiv genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne” (adresseprogrammet).

De økonomiske konsekvenser af loven skal således ses samlet for hele adresseprogrammet. De of-

fentlige etableringsudgifter er finansieret på de årlige finanslove siden 2013 og i forbindelse med

økonomiaftalerne med kommuner og regioner, jf. akt 125 af 28. juni 2013.

Adresseprogrammet vil efter implementeringen have årlige bruttogevinster på ca. 190 mio. kr. for

den offentlige sektor. Gevinsterne skyldes primært: 1) et reduceret tidsforbrug til manuel indtast-

ning og håndtering af fejl i adresser i stat og kommunerne, da programmet stiller adressetjenester til

rådighed således at enhver indberetningsløsning, fagsystem eller lignende kan bygges eller ombyg-

ges således at det anvender de autoritative adresser, 2) reducerede etableringsudgifter til adresse-

funktionalitet i nye it-systemer, samt reducerede driftsudgifter til eksisterende og nye it-systemer

som anvender adressedata og tid til manuel indsamling af adressedata, samt 3) optimerede forret-

ningsprocesser, herunder kørselsplanlægning og logistik, optimering af tilsyn, færre fejl i bered-

skab, tilsagn, udbetalinger og opkrævninger og mindre manuel behandling af sager.

Efter indfasning af adresseprogrammet vil der være løbende driftsudgifter til: 1) Danmarks Adresse-

funktionalitet og understøttelse af ny datamodel, herunder vejnavne og geografi samt snitflader, 2)

kommunens opgavevaretagelse som adressemyndighed, herunder kvalitetssikring, behandling af et

større antal henvendelser samt hurtigere rettelse af fejl og mangler, samt 3) overordnet styring, drift,

support og udvikling af den kommunale adressemyndigheds grundregistrering af vejnavne- og

adressedata i det nye adresseregister, samt drift af adressetjenester.

Driftsudgifterne vil samlet være 37 mio. kr. årligt, hvor det større opgaveansvar hos kommunerne

udgør den største enkeltpost med 25 mio. kr. årligt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Adresseprogrammet vurderes at give gevinster for den private sektor og offentlige selskaber i lighed

med de gevinster og forbedringer der genereres i den offentlige sektor, der omfatter reduceret tids-

forbrug til manuel indtastning og håndtering af fejl i adresser, reducerede etableringsudgifter til

adressefunktionalitet i nye it-systemer og optimerede forretningsprocesser. For den private sektor

og offentlige selskaber vurderes gevinsterne årligt at udgøre ca. 396 mio. kr.

I den private sektor er data om adresser vigtige i forhold til effektiv transport og logistik, f.eks. in-

den for beredskabsområdet, og som grundlag for udvikling af nye produkter og tjenester, f.eks. i

GPS-branchen.

Side

En række private virksomheder opbygger og vedligeholder i dag deres egne adressedatabaser. Disse

vil gratis kunne basere sig på Danmarks Adresseregister.

Der vurderes ikke at være efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, da der ikke stilles krav om

anvendelse af adressedata.

Der vurderes ikke at være administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af delprogram-

mets implementering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere vil opleve hurtigere og smidigere sagsbehandling på alle områder i den offentlige og priva-

te sektor, hvor adresser indgår. Der bliver færre manuelle arbejdsgange og dermed færre kilder til

fejl i håndtering og sagsbehandling.

Som følge af kravet om, at personregistreringer i CPR skal baseres på de adresser, der findes i

Danmarks Adresseregister, skal op til 8.000 adresser i CPR korrigeres. Borgere, som får korrigeret

deres bopælsregistrering i CPR, vil få tilsendt et nyt sundhedskort med den korrigerede adresse.

En korrektion af en bopælsregistrering i CPR kan i andre myndigheders it-systemer opfattes som en

flytning. Korrektionen kan derfor medføre en afledt sagsbehandling hos udbetalingsmyndigheder,

idet flytning eller ændring af hustandsstatus kan påvirke offentlige ydelser som f.eks. boligstøtte,

familieydelser, SU og ungdomskort. Antallet af sådanne korrektioner forventes at være under 500,

og der vil blive indgået aftaler med relevante myndigheder, der sikrer, at ingen borgeres ydelser

påvirkes uretmæssigt, som følge af de korrektioner lovforslaget giver anledning til.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forhold til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Boligselskabernes

Landsforening (BL), Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Bygherreforeningen

Center for Beredskabskommunikation (CFB), CO Industri, CPR-administrationen, Danmarks Stati-

stik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri (DI), Dansk Sprognævn, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Havne (DH), Danske Regioner, Dan-

ske Speditører, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den danske Landinspektørforening, DMI, Ejendoms-

foreningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Energinet.dk, Falcks Redningskorps, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsikring & Pension, Fri-

tidshusejernes Landsforening, Geoforum Danmark, GEUS, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørfor-

Side

eningen, IDA, KL, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, KOMBIT A/S, Kommissarius for Jylland,

Kommissarius for Øerne, Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Kort- og Landmålingstekniker-

nes Forening, Parcelhusejernes Landsforening, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Politiforbundet

i Danmark, PostNord Danmark A/S, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Realkre-

ditforeningen, Realkreditrådet, Rejseplanen, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Statens Byg-

geforskningsinstitut, Stednavneudvalget på Københavns Universitet, Teleklagenævnet, Trygfonden,

Udbetaling Danmark og Aalborg Universitet, Landinspektøruddannelsen.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget:

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for Samlet set medfører implemen-

stat, kommuner og regioner

teringen af adresseprogrammet

positive gevinster for den of-

fentlige sektor på ca. 190 mio.

kr. årligt som følge af reduceret

tidsforbrug til manuel indtast-

ning af adresseoplysninger og

reducerede omkostninger til

etablering og drift af adresse-

funktionalitet i it-systemer,

samt optimerede forretnings-

processer.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Der etableres et nyt register,

Danmarks Adresseregister,

hvor der vil være udgifter til

drift og udvikling, samt sty-

ring, support og drift af adres-

setjenester på 6,5 mio. kr. år-

ligt.

Gennemførsel af programmet

vil stille krav til kommunens

opgavevaretagelse som adres-

semyndighed, herunder kvali-

tetssikring, behandling af et

større antal henvendelser samt

hurtigere rettelse af fejl og

mangler. Herudover vil der

være udgifter til overordnet

styring, drift, support og udvik-

ling af den kommunale adres-

semyndigheds grundregistre-

ring af vejnavne- og adresseda-

ta i det nye adresseregister.

Omkostningen til dette vil være

25 mio. kr. årligt.

De samlede omkostninger for

den offentlige sektor vil være

37 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes at have

begrænsede administrative

konsekvenser for stat, kommu-

ner og regioner.

Lovforslaget vurderes at have

begrænsede økonomiske kon-

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forenkling af forvaltningen af

adressedata og arbejdsgange på

Adresseområdet, baseret på et

nyt adresseregister og tilgæn-

gelige adresseservices.

Gevinster som følge af reduce-

ret tidsforbrug til manuel ind-

Side

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

tastning af adresseoplysninger

og reducerede omkostninger til

etablering og drift af adresse-

funktionalitet i it-systemer og

optimerede forretningsproces-

ser i lighed med dem der findes

i den offentlige sektor på ca.

396 mio. kr. årligt.

Ingen

Borgere vil opleve hurtigere og

smidigere sagsbehandling på

alle områder i den offentlige og

private sektor hvor adresser

indgår. Der bliver færre manu-

elle arbejdsgange og dermed

kilder til fejl i håndtering og

sagsbehandling.

sekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Ingen

For op til 8.000 borgere gen-

nemføres en korrektion af de-

res adresse, når deres folkere-

gistrering fremover skal basere

sig på Danmarks Adresseregi-

ster. Borgere, som får korrige-

ret deres bopælsregistrering i

CPR, vil få tilsendt et nyt

sundhedskort.

En korrektion af en bopælsre-

gistrering i CPR kan i andre

myndigheders it-systemer op-

fattes som en flytning og kan

derfor medføre en afledt sags-

behandling hos udbetalings-

myndigheder, idet flytning

eller ændring af hustandsstatus

kan påvirke offentlige ydelser.

Antallet af sådanne korrektio-

ner forventes at være under

500. Der vil blive indgået afta-

ler med relevante myndighe-

der, der sikrer, at ingen borge-

res ydelser påvirkes uretmæs-

sigt, som følge af de korrektio-

ner lovforslaget giver anled-

ning til.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede

§ 1

formulerer i tre punkter adresselovens hovedformål.

nr. 1

foreslås det, at loven skal sikre det landsdækkende system af vejnavne og adresser, som gør

det muligt at orientere sig og finde vej.

Side

I Danmark blev en systematisk fastsættelse af vejnavne og husnumre først introduceret i 1800-tallet,

begyndende i de større byer, hvor alle gader og veje blev tildelt et officielt vejnavn, hvorefter de

enkelte bygninger blev tildelt fortløbende husnumre, med ulige og lige numre i hver sin side af ve-

jen.

Systemet var inspireret fra udlandet, hvor det havde vist sig, at en sådan systematisk nummerering

af husene var lettere at orientere sig efter, end den hidtidige praksis, som enten betjente sig af popu-

lærnavne for ejendommene eller af de matrikelbetegnelser, som var fastsat i forbindelse med ejen-

dommenes udstykning.

Fra 1800-tallets midte spredte systemet med vejnavne og husnumre sig til landets købstæder og

stationsbyer. I 1967 introducerede det daværende Post og Telegrafvæsen (nu Post Danmark) post-

nummersystemet, og i de følgende år blev vejnavne og husnumre udbredt til de mindre byer, som-

merhusområderne og landdistrikterne i øvrigt, således at hele Danmark var omfattet.

I forbindelse med etableringen af Bygnings- og Boligregisteret i 1977 blev der fastsat en fælles

standard for de etage- og dørbetegnelser, som indgik i mange adresser i byerne. Resultatet var, at en

fuldstændig adresse, bestående af postnummer, vejnavn, husnummer, etage og dør, præcist kunne

udpege en bestemt bolig i en etageejendom.

En nogenlunde tilsvarende udviklingsproces har fundet sted i mange andre lande, og FN, Verdens-

banken og OECD betragter i dag etableringen af et godt og stabilt adressesystem som et centralt led

i opbygningen af et lands infrastruktur.

I takt med samfundets og teknologiens udvikling har anvendelsen af adressesystemet imidlertid

ændret sig.

I begyndelsen var vejnavne og husnumre blot praktiske, når man skulle finde vej i byen, og når man

skulle udarbejde vejvisere med fortegnelse over byens erhvervsdrivende, institutioner, indbyggere

osv. Med postvæsenets udvikling og stigende betydning i samfundet blev adresserne afgørende, når

breve og pakker skulle adresseres, sorteres og leveres til den rigtige person eller virksomhed.

I forbindelse med etableringen af de store registre som CPR, BBR, CVR m.fl. kom vejnavne og

adresser til at spille den centrale rolle, som den officielle beskrivelse af hvor en person havde bo-

pæl, og hvor en ejendom eller virksomhed var beliggende.

I dag, hvor mere end halvdelen af landets husstande og næsten alle virksomheder bruger satellit-

baseret navigation og smartphones med kortfunktioner og vejvisning, anvendes vejnavne og adres-

ser mere intensivt end nogensinde før. Det samme gælder i den offentlige sektor, hvor adresseop-

lysningen indgår i hovedparten af forvaltningssystemerne og – ikke mindst – i politi og ulykkesbe-

redskabet.

Sammenlignet med andre lande er adressesystemet i Danmark relativt homogent, dækkende og vel-

fungerende.

Årsagen er først og fremmest, at det i Danmark relativt tidligt blev defineret som en offentlig, lov-

reguleret opgave at fastsætte vejnavne og husnumre. Siden 2001 har ansvaret for at fastsætte alle

vejnavne og adresser således entydigt være placeret i kommunerne, og der har været udformet et

Side

sæt af fælles regler, som kan sikre, at en adresse i Skagen har samme udseende, struktur og trovær-

dighed som en adresse i Odense eller Gedser.

Hertil kommer, at der i Danmark, i takt med samfundets udvikling og de nye digitale teknologier, er

foretaget løbende forbedringer af adresserne, således at de lever op til tidens krav.

Dette er baggrunden for forslaget om, at loven skal sikre, at det landsdækkende system af vejnavne

og adresser også fremover vedligeholdes og udvikles.

Nye eksempler på vedligeholdelse og udvikling af adressesystemet er, at kommunerne i disse år –

bl.a. af hensyn til ulykkesberedskabet – er i færd med at fastsætte mere præcise adresser i koloniha-

veområder, på erhvervsejendomme, i butikscentre og i andre store bygningskomplekser, som tidli-

gere kun havde én eller nogle ganske få adresser.

nr. 2

foreslås det, at loven skal sikre, at alle vejnavne og adresser registreres på en ensartet måde i

Danmarks Adresseregister, således at dette er den autoritative kilde for vejnavne- og adresseoplys-

ninger.

I dag findes de lovgivningsmæssige rammer om registreringen af vejnavne og adresser i lov om

bygnings- og boligregistrering, herefter BBR-loven, og i administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf. Efter folketingsvalget i juni 2015 blev det bestemt ved kongelig resolution af 28. juni 2015, at

BBR-lovens område skulle deles i to ressortområder. Registrering af bygnings- og boligforhold i

Bygnings- og Boligregisteret (BBR) blev henlagt til skatteministeriet, mens ansvaret for det nye

I dag registreres vejnavne og adresser i flere forskellige systemer. Vejnavne registreres i CPR’s

vejregister, som indgår i CPR-systemet, mens adresser registreres i Bygnings- og Boligregisteret,

BBR.

Beslutningen om at samle registreringen af vejnavne og adresser ét sted i et nyt adresseregister blev

truffet i forbindelse med regeringens og KL’s aftale fra 2012 om, at igangsætte det såkaldte grund-

dataprogram.

Formålet med at oprette et samlet register for vejnavne og adresser er dels at forenkle kommunernes

registrering af vejnavne og adresser, dels at opnå en bedre kvalitet af de oplysninger, som registre-

res.

I dag må kommunerne, for at gennemføre en fuld registrering af en adresse, benytte flere andre re-

gistre og it-løsninger. Denne situation besværliggør arbejdsopgaven og betyder desuden, at de en-

kelte it-systemer ofte skal vente på hinanden, hvilket forsinker processen og ind i mellem bidrager

til, at der opstår usikkerhed og fejl.

Når hele registreringen af vejnavne og adresser kan samles i ét register, kan opgaven varetages mere

enkelt og effektivt end i dag, samtidig med, at man kan forbedre kvaliteten og aktualiteten af de

registrerede oplysninger.

Dette har især betydning, når nye vejnavne og adresser opstår i forbindelse med nye bebyggelser og

byområder, hvor både offentlige myndigheder og private aktører, som eksempelvis byggeentrepre-

nører, forsyningsselskaber, banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har behov for påli-

delige oplysninger om, hvilken adresse hver enkelt ejendom har.

Side

Grunddataprogrammets hovedprincip er, at offentlige grunddata skal genbruges, frem for at hver

myndighed eller virksomhed vedligeholder sine egne oplysninger herom. Hensigten er at opnå en

optimal anvendelse af de fælles offentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre unød-

vendig, parallel indsamling af data, som det offentlige allerede har. Grunddataprogammet udpeger

de registre, som har ansvaret for, at bestemte typer af oplysninger er registreret korrekt, således at

de kan fungere som autoritativ kilde for de pågældende grunddata. Herved opnås bl.a. den effektivi-

seringsgevinst, som består i, at det offentlige kun registrerer en oplysning én gang, ét sted, samt den

sikkerhed, som består i, at alle myndigheder har adgang til de samme grunddata af høj kvalitet.

Den foreslåede formålsbestemmelse skal udmønte dette princip på adresseområdet, idet den præci-

serer, at Danmarks Adresseregister skal være den autoritative kilde for oplysninger om vejnavne og

adresser.

Herved skal forstås, at det er de registrerede oplysninger i Danmarks Adresseregister, som udgør

den troværdige og gyldige kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der findes i Dan-

mark, og hvor de geografisk er placeret. Oplysningerne vil være fastsat og registret af adressemyn-

digheden i hver kommune, som er den autoritet, der fastsætter vejnavne og adresser, jf. lovforsla-

gets § 3. Hvis der konstateres en fejl eller mangel, skal fejlen rettes ved kilden, det vil sige i adres-

seregistret således, at alle får gavn af rettelsen. Se nærmere herom i lovforslagets § 17, stk. 4, og

bemærkningerne dertil.

Det må i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks Adresseregister kun registrerer selve vejnavnet

og adressen, eksempelvis at adressen ”Nørregade 14A” faktisk findes i et bestemt postnummer.

Danmarks Adresseregister vil derimod ikke indeholde nogen oplysning om de personer eller virk-

somheder, som er bosiddende eller beliggende i Nørregade 14A. Sådanne oplysninger skal derfor

fortsat findes i henholdsvis CPR og CVR.

Når oplysningerne i Danmarks Adresseregister har haft en central rolle i beslutningerne om grund-

dataprogrammet skyldes det, at vejnavne og adresser anvendes stort set overalt i den offentlige for-

valtning og i beredskabet.

I de tre store basisregistre for personer (CPR), virksomheder (CVR) samt bygninger og boliger

(BBR), udgør adressen således en fælles nøgle, der binder oplysninger sammen på tværs af forvalt-

ningsområderne.

Et eksempel på nytten heraf er, at Danmarks Statistik fra og med 1980 har kunne gennemføre fuldt

registerbaserede folke- og boligtællinger ved at anvende adressen som fælles nøgle til samkøring af

oplysningerne i CPR og BBR. I de fleste andre lande foregår tilsvarende folketællinger ved hjælp af

spørgeskemaer eller interviews, hvilket betyder, at omkostninger og tidsforbrug er mange gange

større end i Danmark.

I hovedparten af alle de it-systemer, som det offentlige betjener sig af, indgår adressen på denne

måde som en digital oplysning, der har stor betydning for forvaltningsopgaven. Både stat, regioner

og kommuner vil således kunne få stor nytte af, at det er de samme pålidelige og ensartede adresse-

oplysninger, der anvendes overalt, og som udgør et fælles grundlag for forvaltningen.

Den private sektor og borgerne i øvrigt vil have en tilsvarende interesse i at anvende de samme på-

lidelige og ensartede adresseoplysninger som den offentlige sektor, eksempelvis til navigation, kun-

Side

deregistre, vareleverancer, logistiksystemer eller ruteplanlægning.

For den private sektor vil især

navigationssystemer med automatisk opdateringer fra det autoritative adresseregister, skabe mulighed

for store samfundsøkonomiske besparelser og i yderste konsekvens redde liv.

nr. 3

foreslås det, at loven skal have til formål at sikre, at oplysningerne fra Danmarks Adressere-

gister vederlagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige adgang til de samme

oplysninger.

Forslaget skal give myndigheder og virksomheder den nødvendige sikkerhed for og tillid til, at vil-

kårene for anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister opretholdes, det vil først og

fremmest sige, at oplysningerne er digitalt til rådighed uden vederlag, altså uden betaling af nogen

art.

Hensigten er, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister, i overensstemmelse med Digitalise-

ringsstyrelsens ”Vilkår for brug af danske offentlige data”, skal kunne tilgås og anvendes digitalt

via en række internetbaserede tjenester, uden betaling af vederlag, ligesom data frit skal kunne ko-

pieres, distribueres og offentliggøres, ændres og sammensættes med andet materiale, til både kom-

mercielle og ikke-kommercielle formål.

Som omtalt i bemærkningerne ovenfor til nr. 2, understreges det, at de autoritative adresseoplysnin-

ger, som stilles frit til rådighed, kun omfatter selve adressen og oplysninger om dens beliggenhed,

se nærmere herom i bemærkningerne til § 15, stk. 3. Der er derimod ikke tilknyttet nogen oplysning

om personer eller virksomheder, som er registreret på adressen.

Når en privat virksomhed skal træffe beslutning om at investere i en it-løsning eller udvikle og mar-

kedsføre et kommercielt produkt, som er baseret på de autoritative adressedata, er det afgørende, at

virksomheden har tillid til, at disse frie anvendelsesvilkår ikke uden videre ændres.

Forslaget skal således give både virksomheder og myndigheder en investeringssikkerhed, der kan

bidrage til realiseringen af grunddataprogrammets målsætning om et systematisk genbrug af offent-

lige data, frem for at hver part vedligeholder sine egne oplysninger.

Forslaget indebærer ikke en ændring i forhold til de gældende vilkår for anvendelse af de offentlige

adressedata. Allerede i 2003 blev det i en aftale mellem staten og kommunerne besluttet, at adresse-

oplysninger på digital form - såkaldte adressedata - skulle kunne anvendes uden særskilt betaling.

Aftalen, der ofte blev benævnt som et frikøb af adresserne betød, at offentlige såvel som private

virksomheder frit kunne anvende adressedata, uanset om der var tale om kommercielle eller ikke-

kommercielle formål.

Frikøbsaftalen førte efter få år til en bred anvendelse af adresserne i forskellige it-løsninger, eksem-

pelvis for 1-1-2 og ambulanceberedskab, rejseplanen, miljø- og epidemiberedskab, forsyningsvirk-

somhed, digitale kortløsninger og navigationssystemer.

Siden 2003 har virksomheder og myndigheder kunne tilgå de frikøbte adressedata via den Offentli-

ge Informationsserver, OIS, der i dag drives af SKAT og som omfatter data fra en række ejendoms-

relaterede registre.

Side

I 2010 blev de professionelle brugeres muligheder for at tilgå adressedata udvidet via en vifte af

internet-baserede data-tjenester, kaldet Adresse Web Services, AWS, som i dag drives af Styrelsen

for Dataforsyning og Effektivisering.

I forbindelse med grunddataprogrammet er disse datatjenester blevet yderligere forbedret og forenk-

let, således at myndigheder, virksomheder og borgere i dag har adgang til adressedata, vederlagsfrit

og med et minimum af andre restriktioner.

Datatjenesterne henvender sig til it-systemudviklere, der kan benytte dem til at indbygge adresseop-

lysninger i en it-løsning, uden at skulle etablere en fuld adressedatabase i systemet.

Eksempelvis kan man på en enkel måde indbygge et adresse-søgefelt på en hjemmeside, således at

brugeren blot skal indtaste de første bogstaver for at finde frem til adressen og den ønskede oplys-

ning. I takt med at brugeren udfylder søgefeltet, vil hjemmesiden foretage opslag i de autoritative

adressedata, således at slutresultatet altid er en korrekt adresse.

Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister stilles til rådighed som udtræk og for enkeltopslag,

således at alle har nem og lige adgang til de samme oplysninger.

Hensigten hermed er, at oplysningerne både skal være til rådighed i form af digitale udtræk af data,

således at et it-system kan tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af registerets data, og som en-

keltopslag, således at enhver uden særlige forudsætninger kan foretage et opslag og eksempelvis se

om en bestemt adresse findes, og hvor den ligger.

Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister vil, ligesom det er tilfældet i AWS-tjenesterne i dag,

blive stillet til rådighed via en vifte af internet-baserede datatjenester, hvor et eksternt it-system kan

foretage en digital forespørgsel efter data, baseret på et eller flere kriterier. Når forespørgslen er

behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne system. Denne mulighed for at få et digi-

talt udtræk fra Danmarks Adresseregister forventes i 2017 tillige at blive stillet til rådighed via Da-

tafordeleren. Datafordeleren er den offentlige sektors nye distributionsplatform, der også etableres

som en del af grunddataprogrammet (delaftale 7). Den og gik i drift i slutningen af 2015 med enkel-

te tjenester og udbygges frem til midten af 2017, hvor alle grunddata kan hentes via platformen.

Enkeltopslag kan eksempelvis tilbydes via en hjemmeside, hvor en borger eller anden part manuelt

kan søge efter et bestemt vejnavn eller en adresse, eller på et kort kunne se hvilke adresser der fin-

des i et bestemt område. I dag findes en sådan mulighed bl.a. på hjemmesiden

www.danmarksadresser.dk, der ligesom AWS drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-

ring.

Til § 2

Den foreslåede

§ 2

definerer de to centrale begreber i lovforslaget: Vejnavn og adresse.

nr. 1

defineres et vejnavn som et egennavn, som udpeger og benævner en del af vej- eller stinettet

eller lignende færdselsarealer.

Hensigten med definitionen er at afspejle den almindelige forståelse af begrebet ”vejnavn”, som en

betegnelse der er fastsat for at benævne en bestemt vej eller gade i en by eller på landet. I overens-

Side

stemmelse med den nuværende praksis og de gældende regler i § 4 i bekendtgørelsen nr. 436 af 2.

maj 2014 om vejnavne og adresser, herefter adressebekendtgørelsen, kan vejnavne også benævne

torve og pladser samt stier, selv om disse færdselsarealer er forbeholdt fodgængere eller cyklister.

Når den foreslåede definition tilføjer vendingen ”eller lignende færdselsarealer”, skyldes det, at

vejnavne i visse tilfælde kan betegne et område, hvori der ikke findes et egentligt vej- eller stinet.

Eksempler herpå er mindre øer uden veje eller stier og områder med spredt bebyggelse, som ek-

sempelvis områder med ferie- eller jagthytter, hvor der kun findes små, trådte stier.

Inden for andre sektorer findes der andre betegnelser, som, uden at være vejnavne, er knyttet til

færdselsnettet. I vejsektoren anvendes således særlige betegnelser for de højklassede europaveje

(eksempelvis ”E20” fra København til Esbjerg) og for de såkaldte primærruter og sekundærruter,

der også betegnes med numre eller rutenavne.

I de vejadministrative systemer anvendes herudover såkaldte administrative vejnumre, som en iden-

tifikation af hver enkelt vej.

Der kan endvidere være knyttet historiske eller folkelige betegnelser til veje og stier, som eksem-

pelvis ”Gendarmstien” fra Padborg til Høruphav i Sønderjylland og på Als eller ”Strøget” i Køben-

havn fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen. Sådanne betegnelser udgør ikke vejnavne og reguleres

ikke af nærværende lov. I mange tilfælde vil disse navne i stedet være optaget stednavneregistret,

Danske Stednavne.

nr. 2

defineres en adresse som en sammensat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt

adgangsvej til et ubebygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg eller lignende.

Hensigten med definitionen er at afspejle den almindelige forståelse af begrebet ”adresse” som en

betegnelse, der anvendes for at dirigere noget eller nogen hen til en bestemt ejendom, bygning, bo-

lig eller lignende.

Definitionen anvender formuleringen ”sammensat betegnelse” for at fremhæve, at en adresse består

af en række enkeltelementer: Vejnavn, husnummer, postnummer osv., som først udgør en adresse,

når de er sat sammen på en bestemt måde, jf. lovforslagets § 7.

Når definitionen herudover anvender formuleringen ”bestemt adgangsvej”, er det dels for at tyde-

liggøre, at adressens opbygning fungerer som en detaljeret vejviser, dels for at forklare, hvorfor der

i nogle situationer findes mere end en adresse på en ejendom.

I parcelhusområder er én adresse pr. ejendom tilstrækkelig for at vise vej til den rigtige bolig. I en

etageejendom med mange boliger er der imidlertid brug for flere adresser: Er der flere opgange, har

hver opgang sit eget husnummer. Herefter viser en unik etage- og dørbetegnelse vej inde i bygnin-

gen til hver lejlighed. Til hver bolig hører således én entydig adresse, som beskriver adgangsvejen

til entrédøren.

Noget tilsvarende gør sig gældende for en erhvervsejendom eller institution med mange bygninger

eller indgange. I så fald kan det være hensigtsmæssigt at have særskilte adresser til f.eks. kundeind-

gang, varelager og personaleindgang. Hermed opnår man at kunne bruge de forskellige adresser til

at dirigere trafikken hen til det rigtige sted.

Side

Den foreslåede definition afgrænser ikke nærmere, hvad der skal dirigeres hen til det sted, som

adressen udpeger. Herved illustreres det, at adressesystemet ikke er bundet til en bestemt anvendel-

se inden for en bestemt sektor eller i et bestemt forvaltningsområde.

Når en adresse udpeger en lejlighed i en etageejendom, er adressen lige så nyttig for post- og pakke-

levering som for forsikringsselskabet, hjemmeplejen, skattemyndigheden og ulykkesberedskabet.

Dette er et karakteristisk billede på, at et godt adressesystem udgør en fælles infrastruktur for hele

samfundet: Adresserne tjener mange formål og kan anvendes på lige fod af borgerne, virksomhe-

derne, den offentlige forvaltning og ulykkesberedskabet.

Definitionen nævner afslutningsvis de typiske eksempler på fysiske elementer, som en adresse kan

udpege: Et ubebygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg eller lignende. En

nærmere afgrænsning og beskrivelse af, hvornår og hvor der kan og skal fastsættes adresser, findes i

lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

Det kan bemærkes, at begrebet adresse i daglig tale ofte anvendes som synonym for det sted, som

adressen udpeger og benævner, eksempelvis i sætningen ”Adressen er ubeboet”, som blot udtryk-

ker, at det er den bygning eller bolig, som adressen udpeger, der er ubeboet.

Begrebet adresse anvendes tillige inden for andre områder end de, der er reguleret af denne lov, ofte

dog med en sammenlignelig betydning. Inden for it-området kan en adresse eksempelvis beskrive et

bestemt sted i en computers processor eller hukommelse. På samme måde er en IP-adresse hen-

holdsvis en e-postadresse en oplysning, der bruges til at dirigere en elektronisk forespørgsel eller e-

postmeddelelse til et bestemt sted eller til en bestemt part på internettet.

Til § 3

§ 3

foreslås det, at kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fastsætter alle vejnavne og

adresser samt supplerende bynavne i kommunen i overensstemmelse med de øvrige regler i lov-

forslaget og regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse svarer til dele af indholdet i BBR-lovens § 3 a, stk. 1, § 3 d, stk. 1, og

§ 3 e, stk. 1, samt adressebekendtgørelsens §§ 1, 3 og § 9, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget opretholder således den nuværende retstilstand på området, som blev introduceret i for-

bindelse med ændringerne i BBR-loven i 2001, hvor det blev fastlagt, at er det alene er kommunal-

bestyrelsen, der er adressemyndighed og fastsætter og registrerer alle vejnavne og adresser.

Før 2001 var ansvaret for adresseområdet fordelt på forskellige lovgivningsområder, nemlig vejlov-

givningen, BBR-loven og CPR-lovgivningen. Den lovgivningsmæssige spredning betød, at de for-

skellige parter havde hver sin rolle i forbindelse med adresserne. Eksempelvis var det amterne og

Vejdirektoratet, der fastsatte vejnavne og husnumre for amtsvejene henholdsvis statsveje, mens det

var ejeren, der fastsatte etage- og dørbetegnelser for de enkelte bygninger.

Der har været enighed om, at den entydige placering af myndighedsansvaret, som blev introduceret

i 2001, har givet den ønskede klarhed og effektivitet i forvaltningen af adresseområdet.

Side

Forslaget introducerer, som noget nyt i loven, begrebet adressemyndighed, der også i de efterføl-

gende lovbestemmelser anvendes som en præciserende betegnelse for kommunalbestyrelsens myn-

dighedsrolle for Danmarks vejnavne og adresser. Begrebet anvendes dog allerede i dag i den gæl-

dende adressebekendtgørelse.

Forslaget anvender endvidere begrebet ”fastsætter”. Herved skal forstås såvel den administrative

handling, hvor adressemyndigheden fastsætter et nyt vejnavn, adresse eller supplerende bynavn,

som den situation hvor en eksisterende forekomst ændres eller eventuelt nedlægges.

Det er således i alle tilfælde adressemyndigheden, der har ansvaret for at vedligeholde den samlede

bestand af vejnavne, adresser og supplerende bynavne inden for kommunens område efter reglerne i

lovforslaget eller efter de nærmere regler, som fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren

med hjemmel i loven.

Til § 4

§ 4

indeholder regler om adressemyndighedens fastsættelse af vejnavne.

De gældende regler om fastsættelse af vejnavne findes i BBR-lovens §§ 3 a og 3 d, som er nærmere

udmøntet i bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser (adressebekendtgørel-

sen).

Efter BBR-lovens § 3 a, stk. 1, fastsætter kommunalbestyrelsen navne på offentlige veje, jf. § 3, nr.

2, i lov om offentlige veje. For hovedlandeveje fastsættes navne dog efter forhandling med Vejdi-

rektoratet, jf. lovens § 3 a, stk. 2. Endvidere følger det af BBR-lovens § 3 a, stk. 2, at et vejnavn,

som allerede findes inden for det pågældende postnummer, ikke må fastsættes til en anden vej inden

for samme postnummer.

Efter BBR-lovens § 3 d, stk. 1, finder bl.a. § 3 a tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2

i lov om private fællesveje. Endvidere følger det af § 3 d, stk. 2, at for private veje, interne veje,

torve, pladser og lignende kan kommunalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fast-

sætte vejnavne og husnumre, jf. bl.a. § 3 a.

BBR-lovens regler om fastsættelse af vejnavne er som nævnt nærmere udmøntet i adressebekendt-

gørelsen (§§ 4-10).

Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende regler om fastsættelse af vejnavne i BBR-loven

og adressebekendtgørelsen.

Efter det foreslåede

stk. 1,

fastsætter adressemyndigheden vejnavne for alle offentlige veje, jf. § 3,

nr. 2, i lov om offentlige veje, og alle private fællesveje, jf. § 10, nr. 3, i lov om private fællesveje.

Med stk. 1 videreføres således udgangspunktet om, at adressemyndigheden skal fastsætte vejnavne

for alle offentlige veje og alle private fællesveje.

Side

Begrebet ”offentlige veje” i

nr. 1

skal forstås i overensstemmelse med definitionen i lov nr. 1520 af

27. december 2015 med senere ændringer, og begrebet omfatter således veje, gader, broer, pladser,

der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter loven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 1, hvorefter adressemyndigheden

fastsættelser vejnavne og adresse for offentlige veje, der er statsveje, efter forhandling med Vejdi-

rektoratet.

Begrebet ”private fællesveje” i

nr. 2

skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 10, nr. 3,

lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015. Begrebet omfatter

således vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for

anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme

ejer.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er uden betydning for fastsættelsen af vejnavne, om vejnavnet

skal anvendes til fastsættelse af adresser. Motorveje, motortrafikveje, omfartsveje og lignende skal

således have et vejnavn, uanset at der ikke er eller planlægges fastsat adresser langs vejen.

Efter

stk. 2,

kan adressemyndigheden fastsætte vejnavne for private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om

private fællesveje, og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte.

Den foreslåede bestemmelse skal for så vidt angår private veje læses i sammenhæng med lovforsla-

gets § 5, stk. 2, hvorefter adressemyndigheden fastsætter vejnavne og adresser for private veje efter

samråd med den enkelte grundejer.

De nye begreber ”private veje og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte” (offent-

lige veje og private fællesveje) i det foreslåede stk. 2 har karakter af en sproglig tilpasning til de

begreber, der følger af adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3, som udmønter bestemmelsen i

BBR-lovens § 3 d, stk. 2. Der er således ikke tale om en udvidelse af muligheden for at fastsætte

vejnavne for private veje og andre færdselsarealer og områder i forhold til de gældende bestemmel-

ser i BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.

Begrebet ”private veje” skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 10, nr. 9, i lov om pri-

vate fællesveje, og omfatter således veje, gader, broer eller pladser, der ikke opfylder betingelserne

for at være offentlig vej, jf. nr. 1, eller privat fællesvej, jf. nr. 3.

Private veje er eksempelvis sådanne vejarealer, som ligger inden for ejendommens grænser i en

almen boligbebyggelse, institution, erhvervsejendom eller lignende, hvor der ofte er mange bygnin-

ger spredt over et større areal og hvor mange mennesker dagligt færdes. Eksempelvis har det indre

vejnet på de fleste universiteter og sygehuse, større industrivirksomheder og i havneområder status

af private veje.

Bestemmelsen blev oprindelig indført i BBR-loven i 2001 ved lov nr. 172 af 19. marts 2001, idet

hensigten var, at adressemyndigheden skulle kunne fastsætte vejnavne og adresser for private veje

Side

efter samme principper som for offentlige veje og private fællesveje, når det skete efter samråd med

den enkelte grundejer.

Siden 2001 har bestemmelsen været hyppigt anvendt, idet kommunernes adressemyndighed har

fastsat individuelle vejnavne i sådanne områder, til gavn både for de borgere og virksomheder som

bor, arbejder eller opholder sig i områderne, og for postudbringning, forsyningsvirksomheder og

ikke mindst, for politi og ulykkesberedskab.

Begreberne ”andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte” (offentlige veje og private

fællesveje) skal forstås bredt og omfatter således de områder m.v., der indgår i BBR-lovens § 3 d,

stk. 2, og adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3, herunder private torve og pladser, offentlige stier

og særligt geografisk afgrænsede områder, som ikke har et egentligt vejnet.

Særligt geografisk afgrænsede områder, som ikke har et egentligt vejnet, kan eksempelvis være

kolonihaveområder med et internt stinet, mindre øer uden veje eller spredt bebyggelse i et naturom-

råde, hvor der kun findes trådte stier. I sådanne områder fastsættes der traditionelt et enkelt vejnavn,

som benævnelse for hele området og som grundlag for de adresser, der fastsættes.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 3

må adressemyndigheden ikke fastætte et vejnavn, som

allerede findes inden for et postnummer, til en anden vej inden for samme postnummer. Bestem-

melsen viderefører herved den gældende bestemmelse i BBR-lovens § 3 a, stk. 3, som blev indført

ved ændringen af BBR-loven forud for kommunalreformen i 2007 ved lov nr. 601 af 24. februar

2005.

Bestemmelsen understreger, at vejnavnens entydighed er en af adressesystemets helt grund-

læggende egenskaber, som skal forhindre fejl og misforståelser.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun fastsættelse af nye vejnavne eller når et eksisterende

vejnavn ændres. For så vidt angår entydigheden de vejnavne som fandtes før 2007, gennemførte

kommunerne, staten og Post Danmark i 2007-2009 en større omlægningsopgave, som løste ca. 500

konflikter, hvor et vejnavn optrådte mere end en gang inden for postnummeret. Opgaven medførte

dels en række ændringer i postnumrene, dels, at en række veje fik et nyt, entydigt vejnavn. Ved af-

slutningen af processen i 2009, vurderede parterne, at alle landets i alt ca. 110.000 vejnavne nu var

entydige inden for det postnummer, som de berører.

Hvis det viser sig, at parterne har overset en eksisterende konflikt mellem to ens vejnavne i et post-

nummer, vil adressemyndigheden kunne løse problemet ved at ændre det ene eller begge de pågæl-

dende vejnavne.

I de tilfælde, hvor et postnummer omfatter veje og adresser i mere end én kommune, skal de berørte

kommuners adressemyndighed konsultere hinanden, før et nyt vejnavn fastsættes. I modsat fald vil

man kunne risikere, at et nyt fastsat vejnavn i den ene kommune allerede er besluttet eller taget i

brug i nabokommunen. Det kommende Danmarks Adresseregister, som er omfattet af lovforslagets

§§ 13-16 vil it-understøtte en sådan undersøgelse på tværs af kommunegrænserne.

Side

Med

stk. 4, 1. pkt.

indføres en særskilt bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren til

at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af vejnavne, herunder om krav til vejnavnes retskriv-

ning, entydighed, geografiske udstrækning og vejkoder.

Bemyndigelsen skal gøre det muligt at videreføre reglerne i §§ 4-8 i adressebekendtgørelsen, som

blandt andet omfatter regler for en navngiven vejs udstrækning, for vejnavnets længde og retskriv-

ning, for fastsættelse af de såkaldte vejkoder, som i dag findes i CPR-systemet og desuden indgår i

mange it-systemer, samt forskellige regler, som yderligere sikrer vejnavnets entydighed.

Herudover kan bemyndigelsen anvendes til, i en opdatering af den nuværende adressebekendt-

gørelse, at fastsætte yderligere regler, som kan understøtte lovens formål.

Eksempelvis er det aftalt med kommunerne, at det fremover skal være muligt at reservere et vej-

navn til fremtidig brug, ligesom det er aftalt, at et vejnavn, som krydser en kommunegrænse eller på

anden måde berører mere end én kommune, praktisk skal administreres af adressemyndigheden i én

af de berørte kommuner.

Efter

stk. 4, 2. pkt.,

bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte nærmere regler med krav om,

at der skal fastsættes vejnavne til private veje og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1

nævnte offentlige veje og private fællesveje, hvor der færdes mange mennesker. Bestemmelsen in-

debærer altså som noget nyt, at det bliver muligt administrativt at fastsætte en egentlig forpligtelse

for adressemyndigheden til at fastsætte vejnavne for private veje m.v.

Behovet herfor er blevet tydeligt i forbindelse med det igangværende adresseprogram under grund-

dataprogrammet, hvor det er aftalt med kommunerne, at der i adressebekendtgørelsen skal være

bindende regler for, hvordan der fastsættes præcise adresser i områder som eksempelvis koloniha-

veområder, sygehuse, læreranstalter, havneområder og lignende. I mange tilfælde vil udformningen

af sådanne regler forudsætte, at der er fastsat et eller flere vejnavne til de private veje, som findes i

området.

Med ”steder hvor mange mennesker færdes” menes primært offentligt tilgængelige steder så som

kolonihaveområder, feriecentre, butikscentre, læreanstalter og sygehuse. Det kan dog også omfatte

steder, som ikke nødvendigvis er offentligt tilgængelige, men hvor der færdes mange mennesker,

som har brug for at kunne finde vej, eksempelvis havneområder og erhvervsområder, hvor der er

portvagt eller på anden måde begrænset adgang. Opremsningen er ikke udtømmende.

Den foreslåede bestemmelse skal for så vidt angår private veje som nævnt læses i sammenhæng

med lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter eventuelle vejnavne for private veje altid skal fastsættes efter

samråd med den enkelte grundejer, dog således at der ikke gælder en pligt til at opnå enighed med

grundejeren.

Til § 5

Side

§ 5omhandler

fremgangsmåden ved fastsættelsen af vejnavne og adresser for statsveje og private

veje samt i forbindelse med ejendomme, der anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet.

Reglerne herom følger i dag af bestemmelser i BBR-lovens § 3 a, stk. 2, § 3 b, stk. 2-3, § 3 d, stk. 2

og § 3 g.

Efter BBR-lovens § 3 a, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen vejnavne for hovedlandeveje efter

forhandling med Vejdirektoratet.

Endvidere følger det af BBR-lovens § 3 b, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen fastsætter hus-

numre for hovedlandeveje efter samtykke fra Vejdirektoratet. Kommunalbestyrelsen kan kun ændre

de enkelte husnumre i forbindelse med hovedlandeveje efter samtykke fra Vejdirektoratet, jf. § 3 b,

stk. 3.

Endelig følger det af BBR-lovens § 3 g, at uenigheder mellem kommuner eller mellem en kommune

og Vejdirektoratet om fastsættelse af vejnavne afgøres af ministeren.

For så vidt angår private veje, følger det af BBR-lovens § 3 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fast-

sætter vejnavne og adresser herfor efter samråd med den enkelte grundejer.

§ 5, stk. 1,

foreslås, at adressemyndigheden fastsætter vejnavne og adresser for statsveje, jf. § 12 i

lov om offentlige veje, efter forhandling med Vejdirektoratet.

Bestemmelsen er en forenkling og sammenskrivning af de elementer i den nuværende BBR-lovs § 3

a, stk. 2, og § 3 b, stk. 2-3, som omhandler fastsættelsen af vejnavne og husnumre for hovedlande-

veje (nu statsveje), hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed.

Bestemmelsen ændrer således ikke retstilstanden på området, som fortsat er, at adressemyndighe-

den, det vil sige kommunalbestyrelsen, i sin forhandling med Vejdirektoratet skal have opnået sam-

tykke, før vejnavne eller adresser fastsættes for statsveje.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Vejdirektoratet eksempelvis skal have mulighed

for at påse, at en ejendom, som får tildelt adresse til en statsvej, faktisk har lovlig adgang til denne

efter vejloven.

Det foreslås i

stk. 2,

at vejnavne og adresser for private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fælles-

veje, og andre færdselsarealer og områder end de i § 4, stk. 1, nævnte, fastsættes af adressemyndig-

heden efter samråd med den enkelte grundejer. Adressemyndigheden har dog ikke pligt til at opnå

enighed med grundejeren.

Den foreslåede bestemmelse omhandler fremgangsmåden ved fastsættelsen af vejnavne og adresser

dels i situationer, hvor adressemyndigheden udnytter muligheden i § 4, stk. 2, til at fastsætte vej-

navne for private veje og andre færdselsarealer og områder, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, og

dels i situationer, hvor adressemyndigheden er forpligtet til at fastsætte vejnavne for sådanne private

veje m.v. efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 4, stk. 4.

Side

Stk. 2 svarer til BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og adressebekendtgørelsens § 3, stk. 5, og medfører ingen

ændring i forhold til den gældende retstilstand i forhold til fastsættelse af vejnavne og adresser for

private veje m.v. For at tydeliggøre hvad der menes med samråd, fremgår det af bekendtgørelsens §

3, stk. 5, at adressemyndigheden ikke er forpligtet til at opnå enighed med den enkelte grundejer

ved fastsættelse af vejnavne og adresse for private veje. Dette fremgår nu ligeledes direkte af lov-

forslagets § 5, stk. 2.

For så vidt angår betydningen af begreberne ”private veje” og ”andre færdselsarealer og områder

end de i § 4, stk. 1, nævnte”, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at adressemyndigheden, når der foreligger oplysninger om, at en ejendom, byg-

ning eller et teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsætter

vejnavne og adresser efter forhandling med det pågældende ministerium, og at uenighed afgøres af

energi-, forsynings- og klimaministeren.

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 6, i adressebekendtgørelsen, som er fastsat i medfør af BBR-

lovens § 3 f, stk. 3.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at der ved fastsættelsen af vejnavne og adresser for

de omhandlede ejendomme, tekniske anlæg m.v. tages hensyn til de offentlige beskyttelsesinteres-

ser, der kan være forbundet med de pågældende ejendomme og anlæg. Det kan eksempelvis være

fængsler, politistationer, kaserner og andre militære anlæg.

Udgangspunktet for bestemmelsen har været, at der på de pågældende ejendomme m.v. skal benyt-

tes de samme regler for fastsættelse af adresser, som anvendes for andre ejendomme i Danmark.

Baggrunden for undtagelsen er udelukkende, at en tildeling af adresser internt på de nævnte mini-

steriers ejendomme m.v. efter de almindelige regler i nogle tilfælde kan være problematisk, fordi

det kan give uvedkommende et fuldstændigt indblik i adgangsforhold og indretning af bygningerne

på ejendommen.

Under hensyntagen til lovens formål om, at det skal være muligt at orientere sig og finde vej, er det

således fortsat hensigten, at der som minimum fastsættes vejnavn og adresse til ejendommens pub-

likumsrettede hovedindgang.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, stk. 3, som bestemmer, at der ikke fastsæt-

tes adresser til bygninger eller anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministe-

riet, og som ikke skal registreres i BBR.

stk. 4,

foreslås, at ved uenighed mellem flere adressemyndigheder eller mellem en eller flere

adressemyndigheder og Vejdirektoratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fastsættelse

af vejnavne og adresser kan enhver af parterne indbringe tvisten for energi-, forsynings- og klima-

ministeren, som afgør sagen.

Stk. 4 viderefører BBR-lovens § 3 g, samtidig med at der sker en præcisering og udvidelse i forhold

hertil.

Side

Det er således præciseret i bestemmelsen, at ministeren også kan afgøre sager, hvor der er uenighed

mellem flere kommuner og Vejdirektoratet. Uenighed mellem Vejdirektoratet og en eller flere

adressemyndigheder kan f.eks. opstå ved længere vejstrækninger, der berører mere end én kommu-

ne. Bestemmelsen vil således kunne anvendes, hvis de berørte kommuner ikke kan opnå enighed

med Vejdirektoratet om navngivning eller fastsættelse af adresser langs en statsvej.

I forhold til BBR-lovens § 3 g er bestemmelsen udvidet til også at omfatte uenighed om adresser.

Det kan eksempelvis være i en situation, hvor en vej løber gennem to kommuner og der er uenighed

om husnummeringen.

Bestemmelsen er endvidere udvidet i forhold til BBR-lovens § 3 g ved også at omfatte uenigheder

mellem en eller flere adressemyndigheder og Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet. Hensigten

hermed er, at en eventuel tvist også i sådanne situationer skal afgøres efter samme fremgangsmåde,

som gælder for uenighed om fastsættelse af vejnavne og adresser mellem adressemyndigheder og

mellem Vejdirektoratet og en eller flere adressemyndigheder.

Stk. 4 skal ses i sammenhæng med stk. 1 og 3, hvorefter fastsættelse af vejnavne og adresser for

statsveje skal ske efter forhandling med Vejdirektoratet og for bygninger, anlæg m.v., der benyttes

af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, hvor fastsættelsen skal ske efter forhandling med det

pågældende ministerium.

Men bestemmelsen skal også anvendes i andre situationer end de i stk. 1 og 3 omhandlede. Den kan

eksempelvis også anvendes ved uenighed mellem kommuner om fastsættelse af vejnavne og adres-

ser for kommuneveje eller private fællesveje. En tvist mellem kommuner kan for eksempel opstå

om navngivning eller fastsættelse af adresser til en vej, som krydser grænsen mellem to eller flere

kommuner, eller i situationer hvor kommunerne deler postnummer og ønsker at fastsætte det samme

vejnavn til hver sin vej.

Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse kan bestå i at følge indstillingen fra en af parter-

ne, at fastlægge et kompromis eller en tredje løsning.

Til § 6

§ 6

foreslås regler om postnumre og supplerende bynavne.

Bestemmelsen er ny i loven.

Efter det foreslåede

stk. 1

skal postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som vedli-

geholdes efter § 21 i postloven, indgå i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med

henblik på at sikre den geografiske entydighed af disse.

Bestemmelsen præciserer den funktion, som postnumrene har haft siden ændringen af BBR-lovens

adressebestemmelser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Med lovændringen blev det

besluttet, at postnummeret med tilhørende navn, eksempelvis ”4000 Roskilde”, skulle indgå som et

bærende element i den officielle adressebetegnelse. Formålet med ændringen var at sikre vejnavnes

Side

og adressers entydighed, når de planlagte kommunesammenlægninger var gennemført, og man som

noget nyt ville opleve, at mange vejnavne optrådte to eller flere gange i hver af de nye kommuner.

Ved at indarbejde postnummeret som en del af den officielle adresse opnåede man på én gang, at

adresserne kunne forblive entydige i de nye kommuner, samtidig med at den adresse, som den of-

fentlige sektor anvendte, blev den samme, som den adressebetegnelse borgere og virksomheder

allerede kendte og brugte i det daglige ved adressering af postforsendelser og lignende.

Hensigten var således, at man i begge tilfælde kunne anvende postnummeret og det tilhørende navn

på postnummerområdet ”4000 Roskilde” til at skelne f.eks. Vestergade i Roskilde fra alle andre

forekomster af vejnavnet ”Vestergade”.

Efter postloven er det den befordringspligtige postvirksomhed, som vedligeholder postnummersy-

stemet. I forbindelse med den seneste ændring af postloven i 2010 blev det i § 21 præciseret, at

postnummersystemet er offentligt og bruges såvel til den landsdækkende postbetjening som til sik-

ring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.

Formålet med stk. 1 er således, at fastholde postnummeret som et centralt element i adressen, såle-

des at der fortsat kan være overensstemmelse mellem de adresser, der fastsættes efter denne lov og

de adresser, som borgerne og virksomhederne anvender i det daglige.

stk. 2

foreslås det, at adressemyndigheden, kan bestemme, at navnet på den landsby, bydel, ø eller

lignende, hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som et supplerende bynavn.

Et supplerende bynavn præciserer den geografiske beliggenhed af en adresse inden for et postnum-

mer.

Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til den nuværende retstilstand, idet tilsvarende be-

stemmelser i dag findes i adressebekendtgørelsens § 9, som er udstedt i medfør af BBR-lovens § 3

f. Forslaget overflytter således regler fra adressebekendtgørelsen til selve lovteksten, da supplerende

bynavne udgør et væsentligt element i adresserne i de mindre byer m.v.

I dag er ca. 30 % af Danmarks adresser tilknyttet et af de ca. 8.000 supplerende bynavne, som alle-

rede er fastsat af de kommunale adressemyndigheder. Som regel er der tale om landsbyens, bebyg-

gelsens eller områdets navn. På de mindre øer anvendes øens navn ofte, og i kolonihaveområder

kan haveforeningens navn være brugt som supplerende bynavn. Andre lokale stednavne, eksempel-

vis for en bydel, en større bebyggelse, et landskab, en halvø eller lignende vil dog også kunne an-

vendes.

Det supplerende bynavn er ikke afgørende for at sikre, at vejnavne og adresser er entydige, idet

postnummeret, som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, allerede udfylder denne funktion i

adressen. Især i de mindre byer betragtes det supplerende bynavn imidlertid som en oplysning, der

bidrager til den lokale identitet, og som over for eksempelvis postleverandører, vognmænd og be-

redskabet bidrager med en nyttig, præciserende information om, hvor adressen er lokaliseret inden

for det område, som postnummeret dækker.

På postforsendelser, adresselabels og f.eks. sundhedskortet placeres det supplerende bynavn på en

selvstændig adresselinje mellem angivelsen af vejnavn med husnummer og postnummer med tilhø-

rende navn.

Side

Forslaget har ikke til hensigt i sig selv at udvide anvendelsen af det supplerende bynavn, eller til at

alle adresser i Danmark skal være tilknyttet et sådant. Derimod er det hensigten med bestemmelsen

at tydeliggøre, at når et supplerende bynavn er knyttet til en adresse, skal dette præsenteres som en

del af den fuldstændige adresse.

Det betyder bl.a., at det supplerende bynavn skal indgå i de it-løsninger, adresseringssystemer og

lignende, som henvender sig til borgerne. Henvendelser fra borgere i mindre byer og landsbyer ty-

der på, at der både i den offentlige og i den private sektor findes en vis usikkerhed om dette, og at

det supplerende bynavn ofte mangler.

Formålet med at overflytte bestemmelsen om supplerende bynavne til selve loven er således at und-

gå denne usikkerhed.

Efter forslaget til

stk. 3

er det adressemyndigheden, som fastsætter den geografiske afgrænsning af

det område, som det supplerende bynavn skal gælde for.

Bestemmelsen viderefører, ligesom stk. 2, den eksisterende ordning, som i dag er fastlagt i adresse-

bekendtgørelsens § 9, men som hermed foreslås flyttet til selve loven.

I forbindelse med idriftsættelsen af Danmarks Adresseregister vil registreringen af det geografiske

område, som bynavnet gælder for, som beskrevet i bemærkningerne til § 15, stk. 4, dog blive for-

enklet.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er desuden at tydeliggøre, at det i alle tilfælde er adres-

semyndigheden, der afgør den geografiske afgrænsning af det område, som det supplerende bynavn

skal gælde for, det vil sige hvilke adresser bynavnet skal indgå i. Det supplerende bynavn skal såle-

des knyttes til alle adresser inden for området.

For at et supplerende bynavn kommer til at fungere hensigtsmæssigt, må det forventes, at adresse-

myndigheden anvender et navn, som i forvejen er kendt og anerkendt i området. Det vil ligeledes

være en forudsætning, at den geografiske placering af navnet svarer nogenlunde til, hvor navnet

optræder på officielle kort og vejvisere, herunder især hvor navnet er placeret i det officielle sted-

navneregister, Danmarks Stednavne.

Det kan derimod ikke være en forudsætning, at det supplerende bynavn, som fastsættes efter denne

lov, er præcist geografisk afgrænset, sådan som det tilsvarende stednavn er registreret i Danmarks

Stednavne. Der lægges herved vægt på, at det, ligesom det er tilfældet i de nugældende regler, skal

være adressemyndigheden, som ud fra en lokal vurdering definerer en hensigtsmæssig, geografisk

afgrænsning af de adresser, der skal medtage det supplerende bynavn.

stk. 4

foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastsættelse af supplerende bynavne, herunder om deres retskrivning, entydighed og geografiske

afgrænsning.

Den foreslåede bemyndigelse er mere detaljeret end den nuværende bemyndigelse, som findes i

BBR-lovens § 3 f, stk. 1, og som i dag er udmøntet i adressebekendtgørelsens § 9. Formålet er dog

fortsat, at ministeren kan udforme nærmere regler om de supplerende bynavne i en revideret adres-

sebekendtgørelse. I forhold til supplerende bynavnes retskrivning vil det for eksempel være regler

om, at disse fastsættes i overensstemmelse med den almindelige retskrivning og Stednavnsudval-

Side

gets fortegnelse over danske stednavne i tilfælde, hvor stednavnet er optaget heri. I forhold til enty-

dighed vil der eksempelvis være en regel om, at det supplerende bynavn kan skelnes fra navnet på

det pågældende postnummerområde (postdistrikt). I forhold til geografisk afgrænsning kan det for

eksempel være, at grænsen for et supplerende bynavn som hovedregel skal følge topografiske linjer

eller matrikulære skel.

Uanset at forslaget eksplicit nævner, at de nærmere regler kan omhandle supplerende bynavnes ret-

skrivning, entydighed og geografiske afgrænsning, vil de også kunne omhandle andre forhold. Det

kan være andre detaljeorienteret tekniske forhold som for eksempel, hvilke og hvor mange tegn et

supplerende bynavn kan sammensættes af.

Til § 7

§ 7

foreslås det, at en adresse består af vejnavn, husnummer inklusive et eventuelt bogstav, even-

tuel etagebetegnelse og eventuel dørbetegnelse, eventuelt supplerende bynavn samt det pågældende

postnummer med tilhørende navn, som adressen er beliggende i. Forslaget er en forenkling og tyde-

liggørelse af bestemmelserne i den gældende BBR-lovs § 3 e, stk. 2-3.

Hensigten med forslaget er først og fremmest at give alle parter sikkerhed for, hvordan en dansk

adresse grundlæggende er bygget op, og hvilke elementer der indgår i den.

Siden de første fælles offentlige standarder for udformningen af en dansk adresse blev fastlagt i

forbindelse med forberedelsen af den første BBR-lov i 1977, er der ikke sket væsentlige ændringer

heri. Kernen i en dansk adresse udgøres således af vejnavn og husnummer inklusive eventuelt bog-

stav samt eventuelt etagebetegnelse og dørbetegnelse, såfremt disse er fastsat.

Forslaget bruger for tydelighedens skyld formuleringen ”husnummer inklusive et eventuelt bog-

stav”. Efter de gældende regler, som lovforslaget viderefører, indgår et eventuelt bogstav (A-Z) som

en del af husnummeret. Lovforslagets efterfølgende bestemmelser anvender alene begrebet hus-

nummer.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 1, blev det som led i forberedelsen af kommunalre-

formen i 2007 præciseret, at postnummeret med tilhørende navn tillige indgår i adressen som det

element, der gør adressen entydig, idet det angiver, hvor i landet det pågældende vejnavn og hus-

nummer er beliggende.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 6, stk. 2-3, at der i nogle områder af landet tillige er

fastsat et supplerende bynavn, der angiver navnet på den landsby, bebyggelse eller lignende, som

adressen ligger i. Når et supplerende bynavn er fastsat, indgår dette i den fuldstændige adresse.

På postforsendelser, adresselabels, sundhedskortet m.v. skrives adressen således, at vejnavn, hus-

nummer samt etage- og dørbetegnelse stilles sammen på én linje. Et eventuelt supplerende bynavn

som eksempelvis ”Kornerup” skives på den efterfølgende linje. På sidste linje skrives postnumme-

ret med det tilhørende navn på postnummerområdet, eksempelvis ”4000 Roskilde”.

De nærmere regler for udformningen af de enkelte elementer, som indgår i adressen, vil blive fast-

lagt af energi-, forsynings- og klimaministeren i en bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i

lovforslagets § 4, stk. 4, § 6, stk. 4, og § 8, stk. 6.

Side

Aktuelt findes sådanne nærmere regler i adressebekendtgørelsen, som eksempelvis fastlægger den

maksimale længde af et vejnavn og formatet af et husnummer, en etagebetegnelse og en dørbeteg-

nelse.

Transport- og bygningsministeren kan med hjemmel i postloven fastsætte nærmere regler om ud-

formning og vedligeholdelse af postnummersystemet.

Af hensyn til de mange parter, som anvender adresser og adresseoplysninger, vil det imidlertid un-

der alle omstændigheder også fremover være bestræbelsen at opretholde kontinuiteten og stabilite-

ten i udformningen og opbygningen en dansk adresse.

Til § 8

Den foreslåede

§ 8

indeholder de overordnede regler for fastsættelse af adresser, hvad der skal fast-

sættes adresser for, og hvordan de enkelte bestanddele af en adresse besluttes. Bestemmelsen be-

myndiger endvidere energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler på om-

rådet.

Bestemmelsen er en videreførelse og præcisering af gældende ret. Bestemmelsen viderefører såle-

des indholdet af BBR-lovens § 3 b og dele af adressebekendtgørelsens § 11 og § 12, stk. 1.

Det bemærkes indledningsvis, at det i reglerne for, hvad der kan og skal fastsættes adresser for, ikke

er afgørende, om den pågældende bebyggelse, anlæg eller arealer er opført lovligt eller anvendes

lovligt efter de relevante regler i byggeloven, planloven, miljøloven eller anden lovgivning.

Fastsættelsen af adresser er alene en praktisk foranstaltning, som skal gøre det muligt at kunne ud-

pege en bestemt bygning, anlæg eller areal, således at alle, som har behov for det, kan identificere

den og kende dens beliggenhed.

Det hensigtsmæssige heri ses bl.a. af, at politi, ambulance og brandvæsen skal kunne finde frem til

et ulykkessted, selv om den pågældende bygning er opført ulovligt, eller der er ulovlig beboelse

eller en ulovlig industriproduktion. I de tilfælde, hvor myndighederne påbegynder en sagsbehand-

ling af et ulovligt forhold, vil det tilsvarende være praktisk for alle at kunne anvende adressen som

en fælles identifikation af sagens genstand.

Det er således den overordnede hensigt med den foreslåede bestemmelse at opretholde den nuvæ-

rende retstilstand, som er, at fastsættelsen af en adresse alene er en praktisk foranstaltning, der ikke

medfører ændringer i rettigheder for de pågældende ejere eller brugere af en ejendom, bygning,

bolig eller lignende.

Dette generelle princip svarer til princippet i § 1, nr. 3, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, hvorefter enhver folkeregistreres på den adresse, hvor ved-

kommende faktiske bor eller opholder sig - uanset om dette eventuelt er ulovligt. Det samme prin-

cip gælder for Bygnings- og Boligregisteret (BBR), idet registeret skal indeholde oplysningerne om

de faktiske forhold, uanset om en bygning eller bolig er opført lovligt eller om dens anvendelse eller

indretning opfylder byggelovens krav.

Side

stk. 1

foreslås det, at adressemyndigheden fastsætter adresser for alle samlede faste ejendomme,

der er bebygget eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyggelse.

Forslaget udtrykker hovedreglen i det danske adressesystem, nemlig at adresser i altovervejende

grad fastsættes i bebyggede områder, hvor borgerne bor, arbejder eller hvor mange mennesker i

øvrigt færdes og har brug for at finde vej.

Omvendt er adresser ikke praktiske i det åbne land eller i skovene, langs strande eller i naturområ-

der.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de nuværende regler i BBR-lovens § 3 b, stk. 1, hvorefter

adresser fastsættes for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der

er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen.

Forslaget præciserer BBR-lovens bestemmelse ved at anvende det mere præcise ejendomsbegreb

samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2, og ved at medtage samlede faste ejendomme, som er

planlagt til bebyggelse, det vil sige ejendomme, som i medfør af kommune- eller lokalplanlægning

kan bebygges.

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at adresser skal fastsættes, selv om den pågældende ejendom

endnu ikke er bebygget. Formålet hermed er at gøre det muligt for byggeentreprenører, forsynings-

selskaber, ejendomsmæglere, banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber og andre at udpe-

ge og benævne de fremtidige ejendomme, bygninger og boliger m.v., tidligt i den proces, hvor om-

rådet udstykkes, byggemodnes og byggeriet igangsættes.

Dette svarer til den nuværende praksis i kommunerne, hvor adressemyndigheden fastsætter adres-

serne så tidligt som det er muligt. I forbindelse med adresseprogram, der er en del af grunddatapro-

grammet, er det aftalt, at denne tidlige fastsættelse af adresserne skal gøres til en fast praksis, bl.a. i

forbindelse med et bedre samspil med ejendomsdannelsesprocessen.

I forbindelse med ejendomsdataprogrammet, der ligesom adresseprogrammet er en del af grundda-

taprogrammet, er det tilsvarende aftalt, at de enkelte jordstykker, som udstykkes, skal kunne identi-

ficeres allerede ved udstykningsforslaget, ved hjælp af et identifikationsnummer, det såkaldte BFE-

nummer. Dette identifikationsnummer indføres med forslag til ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre

love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastlægger ikke reglerne for, hvordan adresserne skal fastsættes

for den enkelte samlede faste ejendom. Forslaget udelukker heller ikke, at ministeren kan udforme

regler som betyder, at der også skal fastsættes adresser til ubebyggede arealer, der skal forblive som

sådanne som eksempelvis parker eller grønne områder.

Sådanne detaljerede og teknisk orienterede regler om, hvordan adresser fastsættes for forskellige

typer af bygninger eller bebyggelser, tekniske anlæg m.v., eller for ubebyggede arealer, kan fastsæt-

tes af energi-, forsynings- og energiministeren med hjemmel i det foreslåede stk. 6.

I forbindelse med adresseprogrammet er sådanne detaljerede regler blevet fastlagt i adressebekendt-

gørelsen, hvor §§ 22-31 i dag angiver, hvordan adresser skal fastsættes i eksempelvis kolonihave-

Side

områder, butikscentre, sygehuse og universiteter samt for tekniske anlæg som eksempelvis anten-

nemaster og vindmøller og for ubebyggede arealer så som parker, grønne områder, legepladser m.v.

Disse detaljerede regler, som i det store og hele forventes videreført, blev fastlagt i forståelse med

kommunerne, og efter konsultation med politiet og beredskabet samt de store erhvervsorganisatio-

ner.

Det foreslåede

stk. 2

bestemmer, at adressemyndigheden skal fastsættes en særskilt adresse til hver

bolig.

Ligesom stk. 1 udtrykker denne bestemmelse en hovedregel, der har været styrende for det danske

adressesystem, siden den første lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) i 1976, hvor det

blev besluttet, at hver bolig skulle kunne identificeres entydigt ved hjælp af en adresse. Det fremgår

således af BBR-lovens § 3 e, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser for bl.a.

boliger.

Der blev samtidig besluttet fælles regler for, hvordan et dansk husnummer er udformet, og der blev

besluttet en standard for udformningen af etage- og dørbetegnelser. For etageboliger introduceredes

reglen om, at der for hver opgang skulle fastsættes et særskilt husnummer inklusive evt. bogstav,

hvorefter hver bolig kunne identificeres ved hjælp af en etage- og dørbetegnelse, som eksempelvis

”1. tv”.

Formålet hermed var at opnå de administrative fordele som ville opstå når registreringen af landets

boliger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) og CPR’s registrering af borgernes bopæl anvendte den

samme adresse. Eksempelvis udgjorde systemet grundlaget for, at Danmarks Statistik i 1980 for

første gang kunne gennemføre en rent registerbaseret folke- og boligtælling.

Lovforslaget har til hensigt at fastholde og præcisere denne tilstand, således at der for hver bolig

fortsat skal være fastsat en særskilt adresse, der kan anvendes både ved registreringen af selve boli-

gen i BBR og ved folkeregistreringen i CPR. Samtidig vil alle andre offentlige myndigheder og

private, der har behov for at udpege en bestemt bolig eller husstand, kunne anvende adressen som

en sikker identifikation.

Det foreslåede stk. 2 har imidlertid også til hensigt at tydeliggøre, at adressemyndigheden, af hen-

syn til adressernes entydighed, kun fastsætter én adresse for hver bolig.

I forbindelse med lovforslagets forberedelse, har såvel kommunerne som de myndigheder, der ad-

ministrerer forskellige ydelser så som boligstøtte, familieydelser og uddannelsesstøtte, udtrykt et

fælles ønske om, at der fastlægges en stabil og logisk sammenhæng mellem en bolig og en adresse.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at der alene fastsættes en enkelt adresse til en bolig, uanset

om boligen har flere etager og uanset at der findes flere indgangsdøre end hoveddøren, som eksem-

pelvis køkkendør, bryggersdør, en separat adgang til 1. sal eller lignende.

I mange boliger udlejes enkeltværelser eller dele af boligen i kortere eller længere perioder. Udlej-

ningen kan eksempelvis omfatte værelser på samme etage som resten af boligen eller de kan være

beliggende i en høj kælderetage eller på første sal med eller uden en selvstændig indgang.

Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes der også i sådanne tilfælde kun én adresse til boligen,

det vil sige, at alle beboere i forhold til folkeregister, postbefordring og andre, anvender den samme

Side

adresse. Tilsvarende gør sig gældende for et bofællesskab, kollektiv eller lignende, hvor flere bebo-

ere uden familierelationer deler den samme bolig.

Hvis kommunen i en konkret situation bliver opmærksom på, at dele af en bolig er indrettet og an-

vendt på en måde, så der i medfør af lovgivningen faktisk er tale om flere selvstændige boliger, skal

adressemyndigheden fastsætte yderligere adresser, således at der findes en særskilt adresse til hver

bolig. I så fald har kommunerne ligeledes, efter reglerne i BBR-lovgivningen, pligt til at registrere

forholdet i BBR.

Er den pågældende anvendelse eller de bygningsmæssige forhold ikke lovlige efter bygge- eller

planlovgivningen eller andre love, vil myndighederne behandle sagen efter de relevante regler.

Som anført i de indledende bemærkninger til lovforslagets § 8, er det ikke afgørende for fastsættel-

sen af en adresse, om den pågældende bygning eller bolig er lovlig opført eller indrettet. Omvendt

medfører fastsættelsen af en adresse ikke i sig selv nogen ændring i boligens status eller lovlighed.

Hvis sagsbehandlingen fører til, at der ikke er tale om mere end én bolig, skal eventuelle yderligere

fastsatte adresser slettes, så der kun findes én adresse til boligen. Det samme gælder i situationer,

hvor to boliger lægges sammen til én.

Det følger af det forslåede stk. 6, at energi- forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere

regler, som præciserer bestemmelsen i stk. 2.

Der vil eksempelvis kunne fastlægges regler for, hvordan der skal fastsættes adresser til andre ste-

der, hvor mennesker midlertidigt eller permanent har deres bopæl, som eksempelvis sommerhuse og

andre fritidsboliger, kolonihaver, campingpladser, husbåde, midlertidigt opstillede skurvogne,

uformelle skurbebyggelser, teltlejre eller lignende.

Hensigten hermed er, at der kan fastsættes adresser til de steder, hvor folk kan have deres faktiske

bopæl eller drive virksomhed, således at de autoritative adresser kan danne grundlag for både folke-

registreringen og virksomhedsregistreringen.

I den nugældende adressebekendtgørelse findes der allerede sådanne regler, der eksempelvis be-

stemmer, at der skal fastsættes særskilte adresser i sommerhus- og feriebebyggelser, kolonihaveom-

råder med bebyggelse og havneområder ved bolværkspladser, som faktisk eller i medfør af plan-

lægning anvendes til husbåde, hvor personer kan have bopæl.

Der henvises i øvrigt til det forslåede stk. 6 og bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår, at

energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gøres

undtagelse fra det foreslåede stk. 2 om, at der kun fastsættes en adresse for hver bolig.

stk. 3

foreslås det, at der ikke fastsættes adresser til bygninger eller anlæg m.v., som anvendes af

Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, og som i følge lov om bygnings- og boligregistrering

eller regler fastsat i medfør deraf ikke skal registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Forslaget svarer til den nuværende bestemmelse i adressebekendtgørelsens § 3, stk. 7, der er en ud-

møntning af reglen i BBR-lovens § 3 f, stk. 3, og som er udformet efter aftale med Forsvarsministe-

riet og Justitsministeriet.

Side

Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte undtagelsen for kravet om adressefastsættelse for byg-

ninger, anlæg m.v. direkte i loven.

Der er ikke på nuværende tidspunkt regler i BBR-loven, som fastsætter at bygninger, anlæg m.v.,

der anvendes at Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet ikke skal registres i BBR, men der findes

i § 2, stk. 4, en bemyndigelse til, at ministeren for by, bolig og landdistrikter (nu skatteministeren)

efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren kan fastsætte særlige regler for regi-

strering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes

af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 5, stk. 3, som generelt bestemmer, at når en

ejendom, bygning eller teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet,

skal vejnavne og adresser fastsættes efter forhandling med det pågældende ministerium. Der kan

eksempelvis være tale om fængsler, politistationer, kaserner og andre militære anlæg.

I de allerfleste tilfælde vil sådanne bygninger og anlæg m.v. blive registreret som sådanne i Byg-

nings- og Boligregisteret (BBR), men med en sikkerhedsklassifikation som betyder, at de detaljere-

de oplysninger om bygningen eller anlægget ikke kan videregives til tredje part.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 retter sig således mod de helt særlige tilfælde, hvor en bygning

eller et anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, har en sådan karak-

ter, at bygningen eller anlægget slet ikke skal registreres i BBR. For at opretholde hemmeligholdel-

sen, foreslås det, at der i så fald heller ikke fastsættes adresser for disse bygninger, anlæg m.v.

Det foreslåede

stk. 4

fastslår, at adressemyndigheden beslutter, hvilket vejnavn og husnummer,

eventuel etage- og dørbetegnelse og eventuelt supplerende bynavn, der skal indgå i adressen. Be-

stemmelsen tydeliggør således den grundlæggende proces i forbindelse med fastsættelsen af en

adresse. Forslaget præciserer ligeledes det bærende princip i adressesystemet, idet det bestemmes at

adressen skal være entydig, så den ikke kan forveksles med andre adresser i området.

Hensigten med bestemmelsen er at tydeliggøre, at det er adressemyndigheden som, inden for de

øvrige regler der gælder, afgør hvilket vejnavn, husnummer, etage- og dørbetegnelse samt eventuelt

supplerende bynavn, der skal indgå i adressen.

Ligesom det er tilfældet i dag, vil adressemyndigheden skulle efterleve en række generelle regler

som sikrer, at adresserne har samme udseende og struktur og over hele landet, eksempelvis reglen

om, at husnumre fastsættes i stigende rækkefølge med ulige og lige husnumre i hver side af vejen. I

dag er disse regler fastsat i medfør af BBR-lovens § 3 f, stk. 1, og findes i adressebekendtgørelsen,

fremover vil de kunne fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren med hjemmel i det for-

slåede stk. 6.

Det forslåede stk. 4 omhandler således de situationer, hvor der er flere muligheder, og hvor adres-

semyndigheden derfor skal foretage et skøn over, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning.

Det kan eksempelvis være, når en ejendom er beliggende på et hjørne, hvor adressemyndigheden

skal afgøre hvilket vejnavn, der skal indgå i adressen, eller en bygning, der ligger på skrånende ter-

ræn, hvor det skal besluttes, hvilken etage, der skal regnes som stueetagen.

Side

Når bestemmelsen ikke nævner beslutningen om, hvilket postnummer, der indgår adressen, skyldes

det, at postnumrene og deres geografiske afgrænsning, som omtalt i bemærkningerne til § 6 stk. 1,

vedligeholdes af Post Danmark efter reglerne i postlovens § 21. Når adressemyndigheden således

fastsætter en adresse, vil postnummeret være bestemt af adressens geografiske beliggenhed. Det er

således ikke som sådan adressemyndigheden, der afgør, hvad der er det rigtige postnummer.

Hvis der er tvivl om hvilket postnummer en adresse ligger i, eksempelvis når en ny bebyggelse op-

føres tæt på en eksisterende grænse mellem to postnumre, er det aftalt med Transport- og Byg-

ningsministeriet, at adressemyndigheden kontakter Post Danmark for at afgøre, hvilket postnummer

bebyggelsen skal ligge i, dvs. om postnummergrænsen eventuelt skal flyttes.

I det foreslåede

stk. 5

bestemmes, at adressens husnummer skal fastsættes således, at det benævner

den udefra kommende indgangsdør eller lignende til den bygning eller del af bygningen, som adres-

sen udpeger. Hører adressen til et ubebygget areal, benævner husnummeret adgangen ind på dette.

Der findes i dag tilsvarende regler i adressebekendtgørelsens § 12, stk. 3 og 4, som er fastsat i med-

før af BBR-lovens § 3 f, stk. 1. Bestemmelsen foreslås overført til loven, da det er en central be-

stemmelse i adressefastsættelse.

Hensigten med bestemmelsen er at formalisere og præcisere den almindelige praksis i Danmark,

som er at et husnummer (inklusiv eventuelt bogstav) identificerer en bestemt indgangs- eller op-

gangsdør til en bygning, eller evt. en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal.

Hvis en indgangsdør er fælles for flere adresser, som det eksempelvis er tilfældet i en etagebolig,

identificerer husnummeret opgangen, hvorefter de enkelte etage- og dørbetegnelser identificerer

hver enkel bolig i opgangen. Er der flere opgangsdøre i bygningen, har hver af disse sit eget hus-

nummer.

Tilsvarende gælder i andre bebyggelser med flere indgange, eksempelvis en erhvervsejendom med

flere virksomheder som anvender hver sin indgang. Her fastsættes husnumrene ligeledes sådan, at

hvert husnummer betegner en bestemt indgangsdør således, at kunder eller vareleverandører nemt

kan finde frem til den rigtige virksomhed.

Bestemmelsen har således først og fremmest betydning for ejendomme, hvor der er flere indgangs-

eller opgangsdøre, og hvor der derfor ikke må være tvivl om, hvilket husnummer, der hører til hvil-

ken indgang.

I forbindelse med at adresserne fastsættes og registreres på ejendommen, vil adressemyndigheden

sikre, at ejeren og brugerne af ejendommen er gjort bekendt med dette, således at ejeren eksempel-

vis kan opsætte skilte med de fastsatte husnumre korrekt, jf. bestemmelserne i lovforslagets § 10. I

praksis vil dette ske ved, at adressemyndigheden på et detaljeret digitalt kort, luftfoto eller lignende,

angiver, hvor hvert enkelt husnummer er placeret på ejendommen.

Hvis adressen fastsættes til et ubebygget areal, som eksempelvis en park eller en idrætsbane, bety-

der bestemmelsen, at husnummeret skal benævne en bestemt adgang ind på arealet. Er der flere

indgange til det pågældende areal, eventuelt fra forskellige veje, vil hvert husnummer benævne én

bestemt indgang.

stk. 6

foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fast-

sættelse af adresser, herunder til andre typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede are-

Side

aler m.v., end de i stk. 1 og 2 nævnte, og at der i særlige tilfælde kan fastsættes mere end en adresse

til en bolig.

Den foreslåede bemyndigelse er mere detaljeret end den nuværende bemyndigelse, som findes i

BBR-lovens § 3 f, stk. 1, og som i dag er udmøntet i adressebekendtgørelsens §§ 11-31.

Formålet er dog fortsat, at ministeren i en revideret adressebekendtgørelse kan udforme mere detal-

jerede og teknisk betonede regler om fastsættelsen af adresser.

I forhold til forskellige typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede arealer m.v., er det

hensigten, at de nærmere regler skal være opbygget efter samme principper som i dag, hvor adres-

sebekendtgørelsen dels indeholder regler, som omfatter alle adresser, og dels indeholder særlige

regler for, hvordan adresser fastsættes for forskellige nærmere bestemte typer af ejendomme og

bebyggelser.

De almindelige regler vil således også i en kommende bekendtgørelse indeholde regler for, hvornår

adresser skal fastsættes, hvad der skal og kan fastsættes adresser til, og hvordan de enkelte dele af

adressen sammensættes og bestemmes, eksempelvis reglerne for husnumre samt etage- og dørbe-

tegnelser.

De særlige regler kan omfatte mere detaljerede regler for, hvordan forskellige typer af ejendomme,

bebyggelser og tekniske anlæg m.v. skal behandles. I forbindelse med adresseprogrammet er der

blev fastsat sådanne detaljerede i adressebekendtgørelsens §§ 22-31, som angiver reglerne for om-

rådetyper såsom kolonihaveområder, butikscentre, sygehuse og universiteter, tekniske anlæg som

eksempelvis antennemaster og vindmøller og for ubebyggede arealer såsom parker, grønne områ-

der, legepladser m.v. Det er ikke hensigten at ændre væsentligt heri.

For at fastholde muligheden for at adressemyndigheden i den konkrete situation kan foretage et

konkret skøn over, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning under hensyntagen til de lokale

forhold, vil reglerne ligesom i dag være en kombination af obligatoriske minimumskrav, der både

sikrer, at adresserne er nogenlunde ensartet fastsat over hele landet, og som samtidig giver mulighed

for at vælge en løsning, der afspejler de lokale forhold og behov.

Adressebekendtgørelsens nuværende regler, som i det store og hele forventes videreført, blev fast-

lagt i forståelse med kommunerne og efter konsultation med politi og beredskabet samt de store

erhvervsorganisationer. Det er også fremover hensigten, at en eventuel justering af de nuværende

regler eller udformningen af regler for nye områdetyper skal ske i dialog med de relevante parter.

I forbindelse med en igangværende forbedring af oplysningerne i Bygnings- og Boligregisteret

(BBR) om erhvervsbygninger og bygninger til landbrugsformål m.v., kan det eksempelvis vise sig

nødvendigt at justere reglerne for fastsættelse af adresser i sådanne bygninger.

Forslaget til stk. 6 nævner afslutningsvist at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om, at der i særlige tilfælde kan fastsættes mere end en adresse for en bolig.

Den foreslåede hovedregel i stk. 2 om, at der kun fastsættes en adresse til en bolig, er nærmere om-

talt i bemærkningerne til stk. 2. Hensigten med at kunne gøre undtagelser fra denne regel er, at der i

visse særlige tilfælde kan være et praktisk behov for at benævne en bestemt indgang til et enfami-

liehus på en bestemt måde.

Side

Det kan eksempelvis være situationer hvor en del af boligen er indrettet til erhvervsformål som ek-

sempelvis klinik, frisør, tegnestue eller andet liberalt erhverv, hvortil der er selvstændig indgang,

eller der kan være tale om meget store boliger såsom slotte og godser, hvor der er særskilt vareind-

levering, personaleindgang eller lignende.

Fastsættelse af en særskilt adresse med eget husnummer til den pågældende indgang vil i disse til-

fælde kunne løse et praktisk behov for kunder, postbefordring og lignende.

Det er således ikke hensigten med forslaget, at adressemyndigheden skal kunne fravige reglen om

en adresse til hver bolig, blot fordi en del af boligen udlejes i kortere eller længere tid.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om ejeres oplysningspligt.

De gældende regler herom følger af BBR-lovens § 4, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder og

ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. skal meddele oplysninger til brug for registrets drift

efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Bemyndigelsen i BBR-lovens § 4,

stk. 1, er udnyttet dels ved bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Byg-

nings- og Boligregistret (BBR) og dels ved § 34 i bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnav-

ne og adresser (adressebekendtgørelsen).

§ 9

foreslås, at ejere af fast ejendom efter regler, der fastsættes af energi-, forsynings- og klimami-

nisteren, skal meddele oplysninger og nødvendig dokumentation herfor til brug for fastsættelsen af

vejnavne og adresser samt registreringen heraf.

Som det fremgår, svarer den foreslåede bestemmelse med visse ændringer til reglen i BBR-lovens §

4, stk. 1, idet pligten til at meddele oplysninger følger af den foreslåede lovbestemmelse, og de

nærmere regler om indholdet af oplysningspligten fortsat skal fastsættes i administrative forskrifter i

medfør af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter oplysninger om forhold, som har betydning for fastsættelse af adresser,

herunder eksempelvis om vejadgangen til ejendommen, der er afgørende for, hvilket vejnavn som

ejendommens adresse skal høre til.

Det er hensigten, at adressebekendtgørelsens § 34, som i dag fastsætter det nærmere indhold af op-

lysningspligten, vil blive videreført i en ny bekendtgørelse i henhold til bemyndigelsen i den fore-

slåede bestemmelse. Det vil i den forbindelse fortsat skulle fremgå af bekendtgørelsen bl.a., at ejere

i tilfælde af bygningsændringer eller lignende af betydning for adressefastsættelsen, eller ved kon-

statering af fejl ved registreringen af adresser i Danmarks Adresseregister, har pligt til at meddele

dette til adressemyndigheden i den relevante kommune. Det bemærkes, at adressemyndigheden i de

fleste tilfælde på forhånd vil være i besiddelse af de relevante oplysninger, eksempelvis fra en ud-

stykningssag eller byggesag, eller fra de digitale kort, luftfotos m.v., som anvendes af kommunerne.

Side

På den baggrund forventes det kun i særlige tilfælde at være nødvendigt, at ejeren meddeler yderli-

gere oplysninger. Behovet kan eksempelvis opstå for større ejendomme med flere bygninger. Her

vil ejerens oplysning om adgangsvejene på ejendommen og de enkelte indganges og indgangsdøres

placering og funktion være relevante for at afgøre, hvilke døre der skal tildeles et husnummer, og

hvordan rækkefølgen af husnumrene skal fastsættes, så det er logisk for brugerne.

I forhold til oplysningspligten i BBR-lovens § 4, der omfatter såvel offentlige myndigheder som

ejere af ejendomme, omfatter den foreslåede bestemmelse alene ejere af fast ejendom. Årsagen til

denne forskel er, at det i forbindelse med registreringen i BBR kan være relevant at anmode offent-

lige myndigheder om oplysninger, der kan bidrage til eller forbedre registrets dataindhold. Dette gør

sig ikke gældende på samme måde på adresseområdet.

BBR-lovens § 4 omfatter kun ejere af ejendomme med registrerede bygninger, mens den foreslåede

bestemmelse omfatter ejere af fast ejendom generelt, det vil sige også de særlige typer af ubebygge-

de arealer og anlæg, som i visse tilfælde skal tildeles adresser i henhold til de regler, der fastsættes i

medfør af lovforslagets § 8, stk. 6. Denne ændring skønnes kun undtagelsesvis at få betydning, idet

fastsættelsen af adresser på disse arealer og anlæg sjældent vil være afhængig af oplysninger, som

forvaltningen ikke allerede har. Hertil kommer, at de pågældende arealer ofte er ejet af det offentli-

ge. Det er ikke hensigten med loven, at ubebyggede arealer generelt, som for eksempel jordbrugs-

og skovarealer, naturområder m.v., skal have adresser.

Der vil i forbindelse med etableringen af Danmarks Adresseregister blive etableret en digital indbe-

retningsmulighed, som ejeren kan anvende ved indsendelse af de nævne oplysninger.

Det bemærkes, at manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger m.v. i medfør af

lovforslagets § 9 er strafsanktioneret, jf. lovforslagets § 21, stk. 1, og kan danne grundlag for et bø-

deforelæg, jf. § 22, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §§ 21 og 22.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om skiltning med de fastsatte husnumre og vejnavne.

De gældende regler om skiltning følger af BBR-lovens § 3 c og 3 d, stk. 1 og 3.

§ 10

foreslås således, at grundejere er forpligtet til at opsætte husnummerskilt og eventuelt henvis-

ningsskilt og for så vidt angår private veje eller andre færdselsarealer og områder, jf. § 4, stk. 2, og

regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, er forpligtet til at opsætte vejnavneskilt i overensstemmelse

med bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer herved overordnet set til BBR-lovens § 3 c og § 3 d, stk. 3, idet

bestemmelsen dog indeholder visse ændringer og præciseringer sammenlignet med skiltningsreg-

lerne i BBR-loven.

Side

Det foreslås i

stk. 1,

at grundejere er forpligtet til at opsætte husnummerskilte, som angiver de af

adressemyndigheden fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra den adgangsgi-

vende vej eller sti og ikke forveksles med andre betegnelser.

Herved svarer den foreslåede bestemmelse i det væsentlige til BBR-lovens § 3 c, stk. 1, som blev

indsat i BBR-loven ved en lovændring i 2006, idet den afløste en tilsvarende regel, der udgik af

landets politivedtægter i 2005. Lovændringen blev anbefalet af bl.a. Post Danmark, 1-1-2, politiet

samt ambulance- og brandberedskabet, der påpegede, at synlige husnummerskilte er nødvendige i

det daglige, når man skal finde vej, og kan i en ulykkessituation være forudsætningen for hurtig

hjælp til borgerne.

Formålet med stk. 1 er således, at andre end grundejeren selv nemt skal kunne lokalisere den på-

gældende ejendom ved hjælp af et synligt husnummerskilt.

Hvor det efter BBR-lovens § 3 c, stk. 1, er ”ejere af ejendomme”, der skal opsætte husnummer skil-

te, er det i forslaget til stk. 1 ”grundejeren”, der får pligten. Der er ved ændringen af terminologien

ikke tiltænkt nogen materiel ændring; der er tale om en præcisering. Ved en ”grundejer” skal såle-

des forstås en ejer af samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matrik-

len, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1213 af 7. oktober 2013. BBR-lovens samlebetegnelse ”ejere af ejen-

domme” kan udover ejere af samlede faste ejendomme også være ejere af bygninger på fremmed

grund og ejere af ejerlejligheder. En ejer af samlet fast ejendom ejer grunden, altså jordstykket, og

også eventuelle bygninger og anlæg m.v. som er beliggende på grunden, for så vidt disse ikke er

ejet af andre. Men bygninger og anlæg m.v. kan være ejet af andre, som i givet fald betegnes ejere

af bygninger på fremmed (lejet) grund. Betegnelsen ”grundejer” er anvendt for at tydeliggøre, at det

som udgangspunkt er ejeren af grunden, som er pligtsubjekt. Det bemærkes dog, at der i forslaget til

stk. 3 findes en undtagelse til hovedreglen om, at grundejeren har pligten til at opsætte husnummer-

skilt. Når et husnummer er fastsat til en bygning på fremmed grund, påhviler pligten til at opsætte

husnummerskilt således ejeren af bygningen. Pligtsubjektet i forhold til ejerlejligheder vil være

ejerforeningen.

Selv om bestemmelsen anvender begrebet ”opsætte”, er det hensigten, at ejeren tillige, efter skiltets

etablering, har ansvaret for at vedligeholde skiltningen, så den til stadighed er synlig.

Skiltningen skal udføres således, at husnummerskiltet ikke forveksles med andre betegnelser. Den-

ne tilføjelse er ny i forhold til BBR-loven. På visse typer af større ejendomme, eksempelvis sygehu-

se og universiteter, anvendes – ud over adresserne – også en lokal nummerering af de enkelte byg-

ninger. Hvis der er opsat skilte med sådanne interne bygningsnumre eller lignende, må disse ikke

kunne forveksles med de husnumre, som adressemyndigheden har fastsat, og som eksempelvis be-

redskabet er afhængig af.

Kravet om, at husnummerskiltet ikke må kunne forveksles med andre betegnelser, er endvidere

møntet på de helt særlige tilfælde, hvor en ejer ikke er enig i adressemyndighedens afgørelse om,

hvilket nummer der skal anvendes for ejendommen. I så fald må ejeren ikke opretholde en skiltning

Side

med det afviste husnummer, fordi der herved opstår risiko for misforståelser om, hvad ejendom-

mens adresse rettelig er.

Det foreslåede

stk. 2

er nyt og vedrører placeringen af husnummerskilte og henvisningsskilte på

faste ejendomme, hvor der er fastsat mere end et husnummer. Sådanne ejendomme kan f.eks. være

samlede boligbebyggelser, kolonihaveområder, byejendomme, større erhvervsejendomme eller of-

fentlige institutioner.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det ved ejendomme, hvor der er fastsat mere end et husnum-

mer, kan være vanskeligt at finde frem til den rigtige opgangs- eller indgangsdør.

For parcelhuse og lignende, hvor der kun er ét husnummer, kan man som regel nemt finde frem til

den rigtige indgangsdør, selv om husnummeret kun er skiltet ved havelågen eller indkørsel. Er der

derimod flere husnumre på ejendommen, er det både nødvendigt, at husnumrene er synlige fra den

adgangsgivende vej, og at det enkelte husnummer er skiltet direkte ved den rigtige indgangsdør.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der på ejendomme, hvor der er fastsat mere end et husnummer, place-

res husnummerskilt ved hver af de indgangsdøre eller lignende, som husnummeret benævner. Her-

ved sikres, at en besøgende kan skelne to indgangsdøre fra hinanden.

stk. 2, 2. pkt.,

fastsættes en supplerende regel for de tilfælde, hvor de opsatte husnummerskilte

ikke er synlige fra den adgangsgivende vej eller sti. I disse tilfælde skal grundejeren desuden opsæt-

te et henvisningsskilt ved hver adgangsvej ind på ejendommen, der angiver retningen til de pågæl-

dende husnumre.

Et henvisningsskilt kan f.eks. have teksten ”Til 12-18” eller ”Lærkevej 11-29”. Skiltet kan være

suppleret af en pil og kan tillige indeholde et stiliseret oversigtskort, som viser ejendommen og de

fastsatte husnumre.

Henvisningsskiltet skal sikre, at en besøgende som skal finde frem til et bestemt husnummer, vejle-

des i hvilken adgangsvej ind på ejendommen, der kan anvendes for at nå frem.

I dag har kommunerne i BBR-lovens § 3 c, stk. 2, en generel hjemmel til at fastsætte nærmere be-

stemmelser om, hvordan ejeren skal udføre og anbringe husnummerskilte. I forhold til større be-

byggelser anvender kommunerne denne hjemmel til at fastætte krav om, hvor grundejeren skal pla-

cere husnummerskilte og henvisningsskilte på ejendommen.

Forslaget til stk. 2, 2. pkt., formaliserer dermed den almindelige praksis, samtidig med at bestem-

melsen sikrer, at reglerne bliver gennemsigtige og ens for alle. Adressemyndigheden skal herefter

kun i de særlige tilfælde, hvor der er behov for det, tage individuel stilling til sagen efter det fore-

slåede stk. 4.

Efter bestemmelsens ordlyd er der ikke pligt til at opsætte henvisningsskilte for husnumre, hvor

selve husnummerskiltet ved hver indgangsdør allerede er synligt fra den adgangsgivende vej. Hvis

der kun er én adgangsvej, som fører frem til en eller flere indgangsdøre, der ikke er synlige fra ga-

den, eksempelvis gennem en port eller indkørsel til en p-plads, skal henvisningsskiltet angive samt-

lige relevante husnumre. Er der flere adgangsveje til ejendommen, skal hver af disse være forsynet

Side

med et henvisningsskilt, som kan vejlede en besøgende frem til de pågældende indgangsdøre på en

hensigtsmæssig måde. I situationer, hvor der kan være tvivl om, hvilket vejnavn en gruppe husnum-

re henviser til, bør henvisningsskiltet angive vejens navn.

Henvisningsskilte er i øvrigt omfattet af lov om offentlige vejes § 92, stk. 1, nr. 2, som fastsætter, at

vejmyndigheden på ejendomme, som er beliggende langs en offentlig vej, kan anbringe og vedlige-

holde skilte, som angiver retningen til en eller flere adresser. Vejlovens bestemmelse vedrører situa-

tioner, hvor henvisningsskilte skal opsættes på fremmed grund, altså på en grund der er ejet af en

anden end ejeren af den faste ejendom, som skiltet henviser til. § 92 i lov om offentlige veje finder

tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. lov om private fællesvejes § 60.

Forslaget til stk. 2 er udformet efter anmodning fra kommunerne og parterne i beredskabet ud fra et

ønske om at styrke den nuværende praksis for tydelig skiltning af adgangsvejene i sådanne bebyg-

gelser.

Henvisningsskilte og husnummerskilte gør det muligt at orientere sig og let at finde vej også for

personer, der ikke er kendt i området i forvejen. Tydelig skiltning kan i akutte situationer være afgø-

rende for, at redningskøretøjer når hurtigt frem således, at redere, læger, brandfolk eller politi kan

komme livstruede mennesker til undsætning hurtigst muligt.

stk. 3

indføres den regel, at hvis et husnummer er fastsat til en bygning på fremmed grund, påhvi-

ler pligten til at opsætte husnummerskilt efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., bygningens ejer.

BBR-loven indeholder ikke en tilsvarende regel.

Bestemmelsen vil også omfatte tekniske anlæg, som er fastsat på fremmed grund, som eksempelvis

en vindmølle. I et sådant tilfælde vil skiltningen af et eventuelt husnummer påhvile vindmøllens

ejer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere ansvaret for husnummerskiltningen, når

der er tale om bygninger på fremmed grund, dvs. hvor bygningen har én ejer, og jordstykket, som

bygningen ligger på, har en anden ejer. Forslaget indebærer, at det i disse situationer skal være byg-

ningens ejer, der er forpligtet til at foretage husnummerskiltningen.

Pligten til at opsætte henvisningsskilte er ikke omfattet af undtagelsen i stk. 3. Henvisningsskilte

skal således opsættes af grundejeren, jf. stk. 2, 2.pkt., i tilfælde hvor henvisningsskilte skal opsættes

på grundejerens grund.

Det foreslås i

stk. 4,

at adressemyndigheden kan påbyde grundejere eller ejere af bygninger på

fremmed grund at udføre den i stk. 1 og 2 nævnte husnummer- og henvisningsskiltning på en nær-

mere bestemt måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet skiltning eller til at kunne orientere

sig begrunder det.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til BBR-loven, som ikke indeholder en tilsvarende re-

gel. Dog bemærkes, at den gældende BBR-lov § 3 c, stk. 2, anvendes af kommunalbestyrelsen til at

Side

fastsætte regler om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre samt belysning af husnummer-

skilte.

Bestemmelsen fastsætter hjemlen for adressemyndigheden til at udstede påbud til grundejeren, eller

eventuelt bygningens ejer, jf. § 10, stk. 3, om overholdelse af skiltningsreglerne, herunder husnum-

merskiltningen i § 10, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., samt henvisningsskiltningen i stk. 2, 2. pkt.

Som det fremgår, indeholder bestemmelsen i § 10, stk. 4, hjemmel til at påbyde den pågældende

ejer at udføre skiltningen på en nærmere bestemt måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet

skiltning eller til at kunne orientere sig begrunder det.

Et påbud vil kunne omhandle bl.a., hvor husnummerskilte og henvisningsskilte skal opsættes, hvad

skiltene skal angive, og hvordan de skal være udformet med hensyn til størrelse, farver, belysning

m.v., således at de på en logisk måde anviser adgangsvejene i bebyggelsen og svarer til den øvrige

skiltning med husnumre i området.

Det foreslås i

stk. 5,

at når der er fastsat vejnavne for private veje eller andre færdselsarealer og om-

råder, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, kan adressemyndigheden

påbyde, at grundejeren opsætter et vejnavneskilt, som skal udformes og belyses på samme måde

som den øvrige vejnavneskiltning i området.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til BBR-lovens § 3 d, stk. 3, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen kan bestemme, at private veje m.v., for hvilke der er fastsat husnumre, ved ejerens

foranstaltning og for dennes bekostning skal forsynes med vejnavneskilte, som udformes og belyses

efter samme regler, som gælder for den øvrige vejnavneskiltning i området.

De private veje og andre færdselsarealer og områder, der vil være omfattet af bestemmelsen, findes

f.eks. på større institutioner, sygehuse og trafikterminaler, f.eks. Danmarks Tekniske Universitet,

Odense Universitetshospital og i Københavns Lufthavn.

Til brug for udrykning m.v. er det vigtigt, at der også for disse veje m.v. findes et logisk system af

vejnavne og husnumre, der er synligt ved skiltning. På den baggrund foreslås BBR-lovens § 3 d,

stk. 3, videreført således, at kommunalbestyrelen sikres hjemmel til at kræve, at grundejeren af det

pågældende område opsætter og vedligeholder vejnavneskilte, som skal opsættes og belyses efter

samme regler, som hvis der havde været tale om en offentlig vej eller privat fællesvej.

Efter den foreslåede bestemmelse kan adressemyndigheden kræve, at grundejeren bekoster og op-

sætter en sådan tilsvarende skiltning efter adressemyndighedens nærmere anvisninger, idet skiltnin-

gen dog skal svare til den øvrige skiltning i området. Det er hensigten, at adressemyndigheden skal

kunne tilbyde, at kommunen afholder udgiften og opsætter skiltningen.

Det bemærkes, at manglende overholdelse af skiltningsreglerne i § 10, stk. 1-5, er strafsanktioneret,

jf. lovforslagets § 21, stk. 1, og kan danne grundlag for et bødeforelæg, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §§ 21 og 22.

Side

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelser for henholdsvis adressemyndigheden og

energi-, forsynings- og klimaministeren om fastsættelse af nærmere regler om skiltning.

De gældende regler herom følger af regler i BBR-lovens § 3 c, stk. 2 og 3.

Med lovforslagets

§ 11, stk. 1,

foreslås en bemyndigelse for adressemyndigheden til at fastsætte

nærmere bestemmelser om udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte og henvisnings-

skilte, dog kun efter forhandling med Vejdirektoratet for så vidt angår statsveje.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i BBR-lovens § 3 c,

stk. 2. I dag har en række kommuner udmøntet denne hjemmel i forskellige former for såkaldte

”husnummerregulativer” eller lignende, der fastlægger regler om skiltningens udformning, farver,

skrifttyper og placering.

Som konsekvens af den ændrede affattelse af skiltningsreglerne i lovforslagets § 10, stk. 2, præcise-

res det i det forslåede stk. 1, at adressemyndighedens bemyndigelse til at fastsætte nærmere be-

stemmelser om husnummerskilte også omfatter henvisningsskilte, hvilket BBR-lovens § 3 c, stk. 2,

i praksis også har været anvendt til hidtil. Endvidere er begrebet ”hovedlandeveje” ændret til det

gældende begreb ”statsveje”.

De nærmere bestemmelser som adressemyndigheden fastsætter efter stk. 1 kan være generelle, såle-

des at de omfatter hele kommunens område, eller de kan omfatte bestemte dele af kommunen, som

for eksempel en landsby eller et historisk bykvarter, hvor skiltningen ønskes udformet under hensyn

til kulturhistoriske bevaringsværdier.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fast-

sætte regler om, at adressemyndigheden kan kræve, at en ejer af en bygning skal opsætte skilte med

angivelse af de fastsatte etage- og dørbetegnelser.

Bestemmelsen svarer til BBR-lovens § 3 c, stk. 3, idet det dog i nærværende forslag er tilføjet, at

skiltningen også kan omfatte etageangivelsen.

Baggrunden for reglen er, at det i visse typer af bygninger med mange bolig- eller erhvervsenheder

pr. etage kan være vanskeligt at lokalisere den rigtige lejlighed eller dør uden en synlig skiltning af

disse.

Behovet for at udvide kravet til også at omfatte etageangivelsen skyldes, at det i større bygnings-

komplekser ikke altid er klart, hvilken etage man befinder sig på, hvorfor det i mange tilfælde vil

kunne være hensigtsmæssigt, at denne oplysning også er omfattet af den skiltning, som adresse-

myndigheden kan pålægge ejeren at opsætte og vedligeholde.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive fastsat regler,

der viderefører de gældende regler om skiltning med angivelse af etage- og dørbetegnelser, der føl-

ger af adressebekendtgørelsens §§ 18-22. Det er således hensigten, at der fortsat vil blive fastsat

Side

regler om fastsættelse af etagebetegnelser, herunder i forhold til butikscentre, sygehuse og andre

større bygningskomplekser, og regler om fastsættelse af dørbetegnelse samt fastsættelse af husnum-

re ved indgange via udvendige trapper og altangange.

Det bemærkes, at det i medfør af lovforslagets § 21, stk. 2, vil kunne fastsættes administrativt, at

manglende overholdelse af skiltningsregler udstedt i henhold til § 11 er strafbelagt, ligesom mang-

lende overholdelse af skiltningsregler udstedt i medfør af § 11 kan danne grundlag for et bødefore-

læg, jf. lovforslagets § 22, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §§ 21 og 22.

Til § 12

Den forslåede

§ 12

handler om adressemyndighedens mulighed for adgang til at besigtige skiltning.

De gældende regler om besigtigelse følger af BBR-lovens § 3, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1,

at adressemyndigheden har adgang til at foretage udvendig besigtigelse af en-

hver ejendom samt til indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter med henblik på at

undersøge, om skiltningen er udført i overensstemmelse med § 10 og regler fastsat i medfør af § 11

(herunder regler om skiltning med angivelse af etage- og dørbetegnelser).

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 giver adressemyndigheden adgang til besigtigelse af ejendom-

me – med undtagelse af tilfælde omfattet af stk. 2

–

uden retskendelse, men det kræver forudgående

underretning og forevisning af behørig legitimation.

Bestemmelse en delvis videreførelse af BBR-lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., men præciserer i forhold til

BBR-lovens § 3, stk. 2, at besigtigelser kan foretages med henblik på at undersøge, om skiltnings-

reglerne i lovforslagets § 10 og regler udstedt i medfør af lovforslagets § 11 er overholdt.

Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i stk. 1 – som noget nyt – en hjemmel for adres-

semyndigheden til uden retskendelse at foretage både udvendig besigtigelse af ejendomme, samt

indvendig besigtigelse af lokaliteter, som er offentligt tilgængelige, med henblik på at undersøge

skiltningen.

Herved adskiller adgangen til indvendig besigtigelse efter den foreslåede bestemmelse sig fra BBR-

lovens § 3, stk. 2, 2. pkt., derved, at der indføres en ny sondring i forhold kravet om retskendelse

mellem indvendig besigtigelse af lokaliteter, der falder uden for beskyttelsen af boligens ukrænke-

lighed i grundlovens § 72 (det foreslåede stk. 1) og indvendig besigtigelse af lokaliteter, der falder

inden for beskyttelsen i grundlovens § 72 (det foreslåede stk. 2).

Efter de gældende regler i BBR-lovens § 3, stk. 2, skal der indhentes retskendelse for indvendig

besigtigelse, mens der ikke skal indhentes retskendelse for udvendig besigtigelse. Det foreslås, at

denne sondring forlades, fordi den medfører en upraktisk situation for kommunerne som adresse-

myndighed derved, at der skal indhentes retskendelse til indvendig besigtigelse af offentligt tilgæn-

gelige lokaliteter som f.eks. et butikscenter, sygehus, universitet m.v.

Side

På den baggrund foreslås i stk. 1, at der etableres en mulighed for at foretage både udvendig besig-

tigelse af ejendomme, samt indvendig besigtigelse af lokaliteter uden retskendelse, medmindre der

er tale om en ikke offentligt tilgængelig lokalitet, der er omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 72,

i hvilket tilfælde besigtigelse alene kan foretages i henhold til stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 1 bliver det muligt for adressemyndigheden at foretage ind-

vendig besigtigelse af lokaliteter, der er offentligt tilgængelige, herunder offentligt tilgængelige

lokaliteter i butikscentre, sygehuse, universiteter og ikke-aflåste trappeopgange uden retskendelse,

med henblik på at kontrollere, om skiltningen er i overensstemmelse med reglerne i lovforslagets §

10 og regler udstedt i medfør af § 11.

Det foreslås i

stk. 2

at adressemyndigheden alene kan foretage indvendig besigtigelser af lokaliteter,

som ikke er offentligt tilgængelige, hvis der er formodning om, at der er væsentlige mangler ved

skiltningen, og kun med forudgående retskendelse.

Som eksempel på en lokalitet, der ikke kan antages at være offentligt tilgængelig, og som dermed

alene kan besigtiges efter fremgangsmåden i stk. 2, kan nævnes aflåste private trappeopgange.

Som det fremgår, kan adressemyndighedens adgang til lokaliteter, herunder bolig eller erhvervslo-

kaler, der ikke er offentligt tilgængelige, jf. stk. 2, efter forudgående retskendelse kun anvendes i

situationer, hvor der er en formodning om, at der kan være tale om væsentlige mangler, herunder

større afvigelser, fra skiltningsreglerne i § 10 eller regler fastsat i medfør af § 11.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan eksempelvis tænkes anvendt i situationer, hvor der er mis-

tanke om, at der er væsentlige mangler ved skiltningen, og det ikke har været muligt for adresse-

myndigheden at få samtykke fra ejeren til indvendig besigtigelse af lokaliteter, som ikke er offent-

ligt tilgængelige, herunder hvor ejeren ikke har besvaret adressemyndighedens henvendelser herom,

eller har nægtet adressemyndigheden adgang til ejendommen med henblik på besigtigelsen.

Den foreslåede § 12 tænkes anvendt i situationer, hvor adressemyndigheden eksempelvis har mod-

taget indberetninger fra beredskabsmyndigheder, der har oplevet mangler ved skiltningen ved

brandsyn eller politisager, eller hvor borgere klager, fordi de har haft vanskeligt ved at finde vej på

grund af mangelfuld skiltning.

Besigtigelse efter den foreslåede § 12 skal altid ske med mindst 14 dages varsel og mod forevisning

af behørig legitimation. Kontrol i medfør af denne bestemmelse skal ske under iagttagelse af regler-

ne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligt.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse fastsætter de grundlæggende regler om etablering og drift m.v. af Dan-

marks Adresseregister (DAR).

Side

Efter de gældende regler registreres vejnavne og adresser i flere forskellige systemer. Vejnavne registre-

res i CPR’s vejregister, som indgår i CPR-systemet, mens adresser registreres i et register under Byg-

nings- og Boligregistret, BBR. Reglerne om etablering og drift m.v. af BBR er fastsat BBR-lovens §§ 1-

§ 13, stk. 1-3,

foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer, driver, vedligeholder og

videreudvikler et landsdækkende grunddataregister med oplysninger om vejnavne og adresser, benævnt

Danmarks Adresseregister (DAR), som dataansvarlig myndighed, og at hver enkelt kommune fører re-

gistret efter ministerens anvisninger.

Endvidere foreslås i

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med KL kan

fastsætte regler om fordelingen af udgifterne til Danmarks Adresseregister, og at andre parter kan bidra-

ge til fordelingen af udgifterne efter aftale med ministeren.

Den foreslåede

§ 13

indebærer, at de adresse- og vejoplysninger, der i dag findes i bl.a. BBR-registret,

vil blive udskilt i et separat landsdækkende adresseregister, som indeholder grunddata om landets vej-

navne og adresser.

Det vurderes i den forbindelse, at Danmarks Adresseregister bedst kan udvikles og vedligeholdes

ved, at registeret etableres som et landsdækkende og centralt register. Både drift og udvikling af

registret vil herved kunne gøres væsentligt billigere i et centralt register i forhold til en løsning, hvor

den enkelte kommune selv skulle iværksætte tiltag for registret og afholde EU-udbud med muligt

valg af forskellige driftsleverandører.

Efter det foreslåede

stk. 1

pålægges energi-, forsynings- og klimaministeren opgaven med at sikre,

at der i fremtiden eksisterer ét samlet register med adresseoplysninger.

Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om adresser i forbindelse med Danmarks Adresseregi-

ster – ligesom BBR – vil være omfattet af persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand-

ling af personoplysninger med senere ændringer), da der vil være tale om registrering af oplysnin-

ger, der kan henføres til en person. Persondataloven finder på den baggrund anvendelse på den om-

handlede registrering og anvendelse af oplysningerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf.

§ 3, nr. 1-3.

Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være hjemmel til den behandling af personoplysninger,

der efter lovforslaget vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og førelsen m.v. af Danmarks

Adresseregister, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes i øvrigt at ske

inden for rammerne af persondataloven.

Da Danmarks Adresseregister vil være omfattet af persondataloven, skal der tages stilling til, hvem

der er dataansvarlig myndighed for registret.

Efter § 3, nr. 4, i lov om behandling af personoplysninger defineres den dataansvarlige myndighed

som den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ,

Side

der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må fore-

tages behandling af oplysninger.

Det fastsættes i den foreslåede bestemmelses

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren og

ikke kommunerne er dataansvarlig myndighed i forhold til Danmarks Adresseregister.

Efter

stk. 3

fører kommunerne registret efter regler, der fastsættes af energi-, forsynings- og klima-

ministeren. Kommunerne skal dermed anses for at være databehandlere i forhold til registret, jf.

persondatalovens § 3, nr. 5.

Herved følger ansvarsfordelingen reglerne i BBR-loven i forhold til BBR-registret.

Såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiger opgaven med at etablere, drive, vedli-

geholde og udvikle Danmarks Adresseregister til et privat selskab, vil den private virksomhed lige-

ledes være at anse som databehandler, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 4,

at udgifterne forbundet med adresseregistrets etablering, drift, vedligeholdelse

og videreudvikling fordeles mellem staten og kommunerne i henhold til regler, som fastsættes af

ministeren efter forhandling med KL. Andre parter kan bidrage efter aftale med ministeren.

Bestemmelsen adskiller sig fra BBR-lovens § 1, stk. 3, 2. pkt., hvorefter udgifterne til BBR-

registrets vedligeholdelse og drift af holdes af kommunalbestyrelsen og ministeren kan fastsætte

regler om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.

Til forskel fra Bygnings- og Boligregistret er udgifterne til etablering af Danmarks Adresseregister

samt drift, vedligehold og fællesoffentlig videreudvikling frem til 2023 finansieret gennem grund-

dataprogrammet. Desuden er det aftalt at henholdsvis staten og kommunerne finansiere egne ønsker

til videreudvikling. Ministeren skal således efter forhandling med KL fastsætte regler om fordelin-

gen af eventuelle yderligere udgifter til vedligeholdelse, drift og fælles ønsker til videreudvikling

frem til midlerne fra grunddataprogrammet udløber og herefter fra 2023 for drift, vedligeholdelse

og videreudvikling samt eventuel nyetablering af registret.

Hensigten med den foreslåede

§ 13, stk. 4, 2. pkt.,

er at udgifterne skal afholdes af staten og kom-

munerne, og at andre parter kan bidrage på frivillig basis til udgifterne i forbindelse med Danmarks

Adresseregister efter aftale med ministeren. Andre parter kan f.eks. være regioner eller private, som

måtte have en interesse i at videreudvikle Danmarks Adresseregister.

Til § 14

§ 14

foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en anden offentlig myn-

dighed eller et privat selskab til helt eller delvist at etablere, drive, vedligeholde og udvikle Dan-

marks Adresseregister. Myndigheden eller selskabet skal udbyde opgaven med jævne mellemrum,

og udbuddet skal følge reglerne for tildeling af offentlige kontrakter, efter udbudsloven.

Side

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

indeholder en hjemmel for ministeren til at henlægge registrets

etablering, drift, vedligeholdelse og udvikling til en offentlig myndighed eller et privat selskab.

Bestemmelsen svarer herved i det væsentlige til BBR-lovens § 1 a, som indeholder en lignende ad-

gang til bemyndigelse af en offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive og ud-

vikle BBR-registret.

Den foreslåede § 14 viderefører således i det væsentlige den gældende ordning for BBR-registret,

som adresse- og vejnavneoplysningerne i dag er registreret i, for så vidt angår muligheden for at

give bemyndigelse til en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive, ved-

ligeholde og udvikle Danmarks Adresseregister, herunder udbudsforpligtelsen for den pågældende

bemyndigede myndighed eller selskab.

Bestemmelsen svarer således i det væsentlige til de gældende regler for BBR-registret, og myndig-

heden eller selskabet er også i forhold til Danmarks Adresseregister at anse som databehandler, jf. §

3, nr. 5, i lov om behandling af personoplysninger.

Efter

stk. 1

vil ministeren kunne foretage en hel eller delvis bemyndigelse til en offentlig myndig-

hed eller et privat selskab. Adgangen til delvis bemyndigelse vil kunne anvendes til at bemyndige

en myndighed eller et selskab til at varetage en del af opgaverne forbundet med etablering, drift,

vedligeholdelse og udvikling. De opgaver, der ikke bemyndiges til myndigheden eller selskabet, vil

kunne bemyndiges til andre myndigheder eller selskaber, ligesom ministeren vil kunne undlade at

foretage en bemyndigelse, for så vidt angår de resterende opgaver.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at energi-, forsynings- og klimaministeren har mulighed for

at finde omkostningseffektive løsninger på større eller mindre dele af it-funktionaliteten, hvor det er

hensigtsmæssigt.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse som hidtil ikke kunne overdrages afgørelseskompetence til

en bemyndiget myndighed eller selskab. Det skal således fortsat være kommunalbestyrelsen, der

træffer de forvaltningsretlige afgørelser omkring registreringen i Danmarks Adresseregister, og mi-

nisteren der er klageinstans for kommunalbestyrelsens afgørelser.

Energi-, forsynings- og klimaministeren anviser, hvilke etablerings-, drifts-, vedligeholdelses- og

udviklingsopgaver myndigheden eller selskabet skal udføre, og myndigheden eller selskabet har det

fulde ansvar for udførelsen af de anviste opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

er en bemyndiget myndighed eller et bemyndiget selskab

forpligtet til at udbyde opgaverne med etablering, drift, vedligeholdelse og udvikling af Danmarks

Adresseregister efter aftale med ministeren.

Udbudsforpligtelsen for en bemyndiget myndighed eller et bemyndiget selskab vil følge de samme

regler, som er gældende for bemyndigede myndigheder eller selskaber i forhold til BBR, som adres-

seoplysningerne i dag er registreret i. Det medfører bl.a., at myndigheden eller selskabet skal kon-

kurrenceudsætte samtlige opgaver, der er henlagt til myndigheden eller selskabet, i den udstrækning

Side

disse er udbudspligtige efter udbudsloven. Udbud skal ske med jævne mellemrum og skal gennem-

føres i overensstemmelse med udbudslovens regler om tildeling af offentlige kontrakter. Udbud

sker i alle tilfælde på den bemyndigede myndigheds eller selskabs regning og ansvar. Myndigheden

eller selskabet udbyder opgaverne i eget navn.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af udbud efter den

foreslåede lov og de i medfør heraf fastsatte regler, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter

reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud og regler fastsat i medfør heraf (klagenævnet). Herved

følger forslaget bestemmelsen i BBR-lovens § 1 a, stk. 3, som giver adgang til at påklage afgørelser

om udbud efter BBR-loven til klagenævnet.

Det foreslås i

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med myndigheder eller

selskaber, der er bemyndiget efter bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at ministeren

efter den foreslåede bestemmelses

stk. 6, sidste pkt.

kan fastsætte nærmere regler om myndighedens

eller selskabets oplysningspligt over for ministeren. Den foreslåede bestemmelse er i overensstem-

melse med den gældende bestemmelse i BBR-lovens § 1 a, stk. 6, som fastsætter ministerens tilsyn

med bl.a. det bemyndigede selskab, for så vidt angår registret..

Ligesom BBR-lovens tilsynsbestemmelse er den foreslåede bestemmelses

stk. 4

en følge af, at

myndigheden eller selskabet overlades etableringen, driften, vedligeholdelsen og udviklingen af et

ren kan føre tilsyn med selskabets økonomi og opgaveløsning, for så vidt angår Danmarks Adresse-

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 6, sidste pkt., skal fast-

sættes regler for, at myndigheden eller selskabet årligt skal afrapportere sit virke til ministeren og

give ministeren uhindret adgang til alle oplysninger, data og interne dokumenter vedrørende regi-

stret.

Formålet med tilsynet efter

stk. 4

er at sikre en høj datakvalitet samt sikre, at håndtering af indbe-

retninger, ajourføring og validering af data sker korrekt. Idet myndigheden eller selskabet har ret til

at føre anden virksomhed ved siden af de opgaver, som følger af bemyndigelsen, er det en forud-

sætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og udvikle Danmarks Adresseregi-

ster holdes tydeligt adskilt fra selskabets øvrige virksomhed.

Samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter forbundet med opgaven skal opføres sær-

skilt i selskabets regnskab. Myndighedens eller selskabets øvrige (kommercielle) ydelser må alene

anvende data fra IT-systemets offentligt tilgængelige grænseflade således, at myndigheden eller

selskabet på dette område opererer på samme markedsvilkår som andre.

Midler fra den eksklusive rettighed til at drive registret (monopoldelen) må ikke anvendes i forbin-

delse med øvrige aktiviteter. Såfremt myndigheden eller selskabet har eller får flere monopoler, skal

driften og økonomien mellem disse være klart adskilt, og midlerne fra det ene monopol må ikke

anvendes i forbindelse med et andet monopol.

Side

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 5

kan Rigsrevisionen kræve regnskabet for et bemyndiget

selskab forelagt til gennemgang. Herved er bestemmelsen i overensstemmelse med tilsynsbestem-

melsen i BBR-lovens § 1 a, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Rigsrevisionen har adgang til selskabets regnskaber m.v.

på samme vilkår som energi-, forsynings- og klimaministeren.

Ved Rigsrevisionens gennemgang af selskabets økonomi påses blandt andet, at regnskabet er un-

dergivet betryggende revision, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af

midlerne, jf. reglerne i § 4, jf. § 6 i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørel-

se nr. 101 af 19. januar 2012. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte en revisionsin-

struks.

Det foreslås i

stk. 6,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter de nærmere regler for,

hvordan myndigheden eller selskabet skal etablere, drive og udvikle Danmarks Adresseregister og

udbyde opgaverne i forbindelse hermed, ligesom det er tilfældet for BBR. Kravspecifikationer m.v.

i forbindelse med Danmarks Adresseregister udarbejdes af den offentlige myndighed eller det priva-

te selskab efter energi-, forsynings- og klimaministerens nærmere anvisninger, som det også er til-

fældet for BBR i dag.

Det bemærkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat er dataansvarlig myndighed og

efter det foreslåede stk. 6 kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og hvornår myndigheden eller

selskabet skal levere data og aflægge regnskab, samt om myndighedens eller selskabets funktion,

administration af udbud, kontraktstyring m.v. Det er alene ministeren, der kan pålægge myndighe-

den eller selskabet krav til udvikling og videreudvikling af registeret. Myndigheden eller selskabet

har det fulde ansvar for udførelsen af de anviste opgaver.

Til § 15

De foreslåede bestemmelser i

§ 15

angiver, hvilke oplysninger som skal registreres i Danmarks

Adresseregister.

Der har hidtil ikke eksisteret et samlet register over vejnavne og adresser i Danmark. I stedet regi-

streres oplysninger om vejnavne og adresser i henholdsvis CPR og BBR. Det følger således af

adressebekendtgørelsens § 32, at adressemyndigheden registrerer oplysninger om vejnavne m.v.

samt oplysninger om vejenes og adressernes beliggenhed samt oplysninger om eventuelt fastsatte

supplerende bynavne i CPR’s vejregister. Efter adressebekendtgørelsens § 33, registrerer adresse-

myndigheden samtlige fastsatte adresser i BBR.

Hensigten med lovforslagets § 15 er blandt andet at tydeliggøre, at Danmarks Adresseregister alene

indeholder oplysninger om de vejnavne, adresser og supplerende bynavne, som findes i Danmark,

og hvor de er beliggende. Danmarks Adresseregister skal således ikke registrere oplysninger om de

personer eller virksomheder, som bor eller hører til på ejendommen eller nærmere oplysninger om

Side

ejendommen og dens bygninger og boliger. Der registreres ligeledes heller ikke oplysninger om

ejendommens ejer.

I overensstemmelse med grunddataprogrammets principper findes sådanne oplysninger i de andre

grunddataregistre: CPR, CVR, matriklen, Bygnings- og Boligregistret (BBR), den kommende Ejer-

fortegnelse og det kommende register over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Da grunddata-

programmet sikrer, at registrene passer ind i en fælles datamodel og bygger på hinandens oplysnin-

ger, er det muligt at sammenstille oplysninger på tværs af registrene, når dette er relevant.

For at muliggøre sådanne sammenstillinger indeholder Danmarks Adresseregisters både en geogra-

fisk beliggenhedsoplysning, som kan bruges i et digitalt kort eller et navigationssystem, og en op-

lysning om, hvilken eller hvilke ejendomme og bygninger adressen hører til, idet denne oplysning

kan bruges til at fremsøge bestemte ejendomme eller bygninger.

Hensigten er, at en forespørgsel i Danmarks Adresseregister skal kunne resultere i et svar om hvilke

ejendomme eller bygninger adressen berører. Når en ejendom således er identificeret på baggrund

af forespørgslen i adresseregistret, kan en efterfølgende forespørgsel på ejendommen i matriklen og

Ejerfortegnelsen resulterer i detaljerede oplysninger om ejendommen, eksempelvis om jordstykkets

udstrækning, areal og noteringer, og om hvem, der er ejer. Tilsvarende vil en forespørgsel i BBR

kunne give detaljerede oplysninger om den bygning, som adressen berører, eksempelvis om dens

opførelsesår, anvendelse og arealer.

I et it-system vil sådanne forespørgsler kunne bygges sammen og automatiseres, så brugeren ople-

ver det som en simpel operation, hvor en given adresseoplysning returnerer de relevante og detalje-

rede oplysninger om ejendommen, ejeren eller bygningen.

Herudover registreres det i Danmarks Adresseregister, hvilket sogn og afstemningsområde som

adressen er beliggende i. Oplysning om sogn og afstemningsområde indgår i udtræk fra CPR over

personer med valgret, der udgør grundlaget for udarbejdelse af valglisten i forbindelse med menig-

hedsrådsvalg, kommunal-, regions- og folketingsvalg, landsdækkende folkeafstemninger og Euro-

pa-Parlamentsvalg.

Som anført under lovforslagets pkt. 2.7.2. i de almindelige bemærkninger vurderes det, at behand-

lingen af oplysninger om adresser i forbindelse med oprettelsen og anvendelsen af Danmarks

Adresseregister vil være omfattet af persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling

af personoplysninger med senere ændringer, da der – uanset der ikke indgår oplysninger om kon-

krete personer – vil være tale om registrering af oplysninger, der kan henføres til en person. Person-

dataloven finder på den baggrund anvendelse på den omhandlede registrering og anvendelse af op-

lysningerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1-3. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der vil være hjemmel til den behandling af personoplysninger, der efter lovforslaget vil

finde sted i forbindelse med oprettelsen og førelsen m.v. af adresseregistret, jf. persondatalovens §

6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Herudover bemærkes, at behandlingen af personoplysningerne i forbindelse med registrets anven-

delse forudsættes at finde sted inden for rammerne af persondataloven.

Side

I forslagets

stk. 1,

forslås det, at adressemyndigheden i Danmarks Adresseregister registrerer oplys-

ninger om vejnavne, adresser og supplerende bynavne, som er fastsat efter denne lov eller efter reg-

lerne fastsat i medfør af denne lov.

Bestemmelsen fastlægger Danmarks Adresseregisters funktion som grunddataregister for samtlige

vejnavne, adresser og supplerende bynavne i Danmark.

Det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 3, at det er hver kommune, der fører registeret efter regler

som fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Som nævnt i bemærkningerne til § 3 skal ordet ”fastsat” forstås således, at det dækker såvel den

situation, at adressemyndigheden fastsætter et nyt vejnavn, adresse eller supplerende bynavn, og

den situation at en eksisterende forekomst ændres eller eventuelt slettes. I alle tilfælde skal den kor-

rekte oplysning registreres i Danmarks Adresseregister således, at registeret stedse indeholder de

fuldstændige oplysninger om samtlige kommunens vejnavne og adresser.

Når forslaget anvender formuleringen ”og reguleret efter denne lov eller efter reglerne fastsat i med-

før af denne lov”, er det for at tydeliggøre, at også den nuværende, ældre bestand af vejnavne,

adresser og supplerende bynavne m.v. skal være registreret korrekt i Danmarks Adresseregister,

selv om disse forekomster er fastsat efter nugældende og tidligere lovgivning.

Den foreslåede

stk. 2

indeholder en liste over oplysninger, som skal optages i Danmarks Adressere-

gister for hvert vejnavn.

nr. 1

foreslås, at selve vejnavnet og et forkortet vejnavn skal registreres. I dag registreres disse

oplysninger i CPR’s vejregister.

I forbindelse med den aftalte forenkling af registreringsprocessen, som er et led i det igangværende

adresseprogram, er det besluttet, at registreringen af vejnavne skal overflyttes til Danmarks Adres-

seregister, således at hele adressen registreres ét sted.

Af hensyn til de mange eksisterende it-systemer, registre m.v. som i dag anvender CPR’s vejnavne-

data, vil de nuværende formater for vejnavne m.v. blive opretholdt, når Danmarks Adresseregister

overtager opgaven.

Ligesom i dag vil vejnavne således kunne registreres med indtil 40 tegn. Er et vejnavn mere end 20

tegn langt vil der, af hensyn til systemer med begrænset plads, eksempelvis sundhedskort o.l., tillige

blive registreret et forkortet vejnavn (kaldet vejadresseringsnavn) på maksimalt 20 tegn.

nr. 2

foreslås, at den omtrentlige geografiske beliggenhed og udstrækning af den navngivne vej

skal registreres. En sådan registrering findes ikke i dag i CPR’s vejregister. Hensigten med forslaget

er at gøre det muligt for et it-system, som anvender de autoritative adressedata, eksempelvis i et

bilnavigationssystem eller i en smartphone, at søge efter vejnavne i et givent geografisk område.

Oplysningen vil tillige blive anvendt for at sikre den geografiske entydighed af nye vejnavne. I for-

bindelse med etableringen af Danmarks Adresseregister vil oplysningen blive beregnet automatisk

for alle nuværende vejnavne på basis af data om de tilknyttede adresses beliggenhed og det digitale

vejnet, som GeoDanmark har etableret.

nr. 3

foreslås, at postnumre og eventuelle supplerende bynavne skal registreres for vejnavnet.

Side

Dette svarer ligeledes til hvad der i dag registreres i CPR’s vejregister. I forbindelse med den for-

enkling af registreringsprocessen, som er et led i det igangværende adresseprogram, er det aftalt at

overflytte denne registrering til Danmarks Adresseregister.

nr. 4

foreslås, at det registres, hvilke kommuner og tilhørende vejkoder som vejnavnet vedrører.

Disse oplysninger svarer ligeledes til, hvad der i dag registreres i CPR’s vejregister, hvor det for

hvert vejnavn findes en kommunekode, der angiver den pågældende kommune, som vejen berører

og en såkaldt vejkode, som er en unik identifikation af vejnavnet inden for den pågældende kom-

mune.

I Danmarks Adresseregister vil kommune- og vejkoder således blive registreret fuldstændig som i

dag af hensyn til de mange eksisterende it-systemer, registre m.v., som i dag anvender CPR’s vej-

navnedata.

Som noget nyt vil navngivne veje, der berører mere end en kommune, som eksempelvis motorveje,

kun blive registreret med vejnavnet én gang, selv om der vil være en kommune- og vejkode for hver

af de kommuner, som vejen vedrører. I dag registreres sådanne vejnavne manuelt i hver af de kom-

muner, som vejen berører, hvilket betyder, at der ofte optræder små staveforskelle i vejnavnet. Sam-

tidig er der risiko for, at det samme husnummer kan optræde på vejen to forskellige steder. Når så-

danne navngivne veje kun registreres én gang, undgås disse fejl.

nr. 5

foreslås, at det registreres, hvilken dato vejnavnet træder i kraft. Oplysningen herom har na-

turligvis først og fremmest betydning for nye vejnavne og i situationer, hvor en eksisterende navn-

given vej helt eller delvist ændrer navn. Det er således såvel datoen for vejnavnets oprindelige

ikrafttræden, som eventulle datoer for efterfølgende ændringer, der skal registreres.

Når adressemyndigheden træffer beslutning om et nyt eller ændret vejnavn, er det som regel hen-

sigtsmæssigt samtidig at bestemme, at vejnavnet først skal træde i kraft på en bestemt dato, således

at eksterne parter, som eksempelvis de berørte borgere og virksomheder, post, politi og beredskab

har mulighed for at forberede sig. Det samme gælder i de situationer, hvor et gældende vejnavn

nedlægges.

Det foreslåede

stk. 3

indeholder en liste over de oplysninger, som skal registreres i Danmarks

Adresseregister for hver adresse.

nr. 1-3

foreslås, at de elementer, der efter lovforslagets § 7 indgår i den fuldstændige adresse, skal

registreres, det vil sige, vejnavn samt husnummer og eventuel etage- og dørbetegnelse, eventuelt

supplerende bynavn samt postnummer.

I dag foregår registreringen af postnummer og et eventuelt supplerende bynavn, i CPR’s vejregister,

idet kommunen for hvert vejnavn manuelt registrerer, hvilke intervaller af husnumre der hører til et

bestemt postnummer og supplerende bynavn.

I forbindelse med den aftalte forenkling af registreringsprocessen vil registreringen blive overflyttet

til Danmarks Adresseregister. Samtidig vil registreringen kunne ske automatisk, idet den kan base-

res på oplysninger om den geografiske afgrænsning af postnumrene og af de supplerende bynavne,

som findes i grunddataregisteret Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), der dri-

ves af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Side

Ved at anvende adressens geografiske koordinater i en forespørgsel mod Danmarks Administrative

Geografiske Inddeling, vil dette register automatisk kunne oplyse, hvilket postnummer og eventuelt

supplerende bynavn der skal indgå i adressen.

nr. 4

forslås det endvidere at adressens geografiske beliggenhed og tilknytning til vejnettet skal

registreres.

Siden 2001 har kommunerne for hver adresse registreret et sæt geografiske koordinater, som repræ-

senterer den hoveddør eller lignende, som adressen angiver adgangen til. Oplysningerne om de

geografiske koordinater kan bruges til at vise adressen på et digitalt kort, hvilket betyder at Dan-

marks adresser i stigende omfang bliver brugt geografisk, eksempelvis i beredskabet og til vejvis-

ning i smartphones og satellitbaserede navigationssystemer (GPS).

I forbindelse med det igangværende adresseprogram er det aftalt, at oplysningerne om adressernes

geografiske beliggenhed skal forbedres for så vidt angår både kvalitet og aktualitet.

I samme forbindelse er det aftalt, at der udover adressens position i den bygning eller lignende, som

adressen hører til (adgangspunktet), desuden skal registreres koordinaterne til et punkt (vejpunktet)

på den vejmidte, som giver adgang til adressen. Hensigten hermed er at forbedre mulighederne for

at anvende de autoritative adresseoplysninger til transportplanlægning og navigation.

I forbindelse med etableringen af Danmarks Adresseregister, vil oplysningen blive beregnet auto-

matisk for alle nuværende adresser på basis af forskellige andre geografiske data, bl.a. det digitale

vejnet, som GeoDanmark har etableret.

I dag registrerer mange kommuner de geografiske oplysninger om adresserne i særskilte kortbase-

rede it-systemer. Med introduktionen af Danmarks Adresseregister vil registreringen af adressens

geografiske beliggenhed kunne ske på et digitalt kort, der er integreret i registerets skærmbilleder.

nr. 5

foreslås, at det registreres, hvilket sogn og afstemningsområde adressen hører til.

Oplysningen om, hvilket sogn og afstemningsområde hver adresse er beliggende i, er nødvendig for

dannelsen af CPR’s valgudtræk over personer med valgret med henblik på afholdelse af menigheds-

rådsvalg, kommunal-, regions- og folketingsvalg, landsdækkende folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

I dag foregår denne registrering i CPR’s vejregister, hvor kommunen for hvert vejnavn angiver,

hvilke intervaller af husnumre der hører til et bestemt sogn og afstemningsområde. I forbindelse

med den aftalte forenkling af registreringsprocessen, er det besluttet, at registreringen skal overflyt-

tes til Danmarks Adresseregister.

Ligesom det er tilfældet for postnummer og supplerende bynavn, vil registreringen i Danmarks

Adresseregister kunne ske automatisk, idet den kan baseres på oplysninger om den geografiske af-

grænsning af sognene og afstemningsområderne, som findes i Danmarks Administrative Geografi-

ske Inddeling. Ved at anvende adressens geografiske koordinater i en forespørgsel mod Danmarks

Administrative Geografiske Inddeling, vil dette register automatisk kunne oplyse, hvilket sogn og

afstemningsområde adressen hører til.

Kommunerne vil fortsat skulle vedligeholde CPR’s oplysninger om sogn og afstemningsområde

(valgdistrikt), indtil en overførsel af administrative inddelinger fra Danmarks Adresseregister til

Side

CPR er implementeret, hvilket forventes at ske 3-4 måneder efter, at Danmarks Adresseregister er

sat i drift. Ved eventuel udskrivelse eller afholdelse af valg eller folkeafstemning i ovennævnte pe-

riode vil CPR’s udtræk over personer med valgret, der udgør grundlaget for udarbejdelse af valgli-

sten, indeholde oplysning om afstemningsområde (valgdistrikt) baseret på registreringen i CPR.

nr. 6

foreslås, at det registreres hvilke faste ejendomme, adressen vedrører. Konkret kan dette ske

ved at knytte et BFE-nummer, dvs. matriklens identifikation af en samlet fast ejendom, en ejerlej-

lighed eller en bygning på fremmed grund (lejet grund), til hver adresse. Som omtalt i de indledende

bemærkninger til § 15 vil man herved opnå at en adresse kan anvendes som grundlag for at fremsø-

ge oplysninger om den pågældende ejendom. Omvendt vil man i Danmarks Adresseregister kunne

forespørge på en fast ejendom ved hjælp af et BFE-nummer, og få oplyst præcis hvilken eller hvilke

adresser der berører den pågældende ejendom.

BFE-nummeret er en ny nøgle til identifikation af fast ejendom, som foreslås indført med lovforslag

om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov

om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

m.v.).

I de fleste tilfælde vil registreringen kunne ske automatisk, idet den kan baseres på oplysninger om

den geografiske afgrænsning af de enkelte jordstykker i matriklen. Når adressemyndigheden marke-

rer adressens geografiske beliggenhed, vil Danmarks Adresseregister kunne forespørge matriklen

om, hvilket jordstykke og dermed BFE-nummer, der er tale om.

Det skal bemærkes, at enkelte adresser ikke vil være knyttet til en samlet fast ejendom. Det drejer

eksempelvis om adresser, som ligger på broer, moler eller lignende, som ikke er omfattet af matrik-

len.

Ligeledes kan en adresse i nogle tilfælde være knyttet til mere end en ejendom, eksempelvis når en

adresse både anvendes som betegnelse for en ejerlejlighed og for den samlede faste ejendom, som

ejerlejligheden indgår i, dvs. ”moderejendommen”.

nr. 7

foreslås det, at det registreres, hvilken eventuel bygning eller teknisk anlæg i Bygnings- og

Boligregistret (BBR) som adressen eventuelt hører til.

Oplysningen herom har især betydning, når der på en ejendom er mere end en bygning, og hvor der

derfor kan være tvivl om, hvilken af bygningerne adressen hører til. Eksempelvis skal ejeren være

fuldt oplyst herom, for at kunne udføre skiltningen med de fastsatte husnumre korrekt efter de fore-

slåede regler herom i § 10, stk. 2.

Når adressemyndigheden fastsætter en adresse og registrerer dens geografiske beliggenhed på ejen-

dommen, jf. nr. 4, vil adressemyndigheden altid vide, hvilken bygning der er tale om. Tilsvarende

gælder for adresser, der fastsættes for at benævne tekniske anlæg, som eksempelvis en gruppe

vindmøller.

Er adressen fastsat for at identificere en bestemt bolig, vil adressen høre til den bygning, som boli-

gen ligger i.

nr. 8

foreslås det, at det registreres, hvilken kommune adressen er beliggende i.

Side

Denne oplysning er nødvendig, da det for aftagere af adresseoplysninger er relevant at få kendskab

til, hvilken kommune den enkelte adresse er beliggende i.

nr. 9

foreslås det, at dato for adressens ikrafttræden registreres. Oplysningen har først og fremmest

betydning for nye adresser eller eksisterende adresser, som ændres, eksempelvis når det er nødven-

digt at ændre husnummeret for en bestemt ejendom fra 14 til 14A.

I så fald kan adressemyndigheden beslutte at ændringen først skal træde i kraft på en bestemt dato,

således at de berørte borgere og virksomheder, postvæsenet, politi, beredskab m.v. har mulighed for

at forberede sig.

Det foreslåede

stk. 4

beskriver, hvilke oplysninger der skal registreres i Danmarks Adresseregister

om postnumre og supplerende bynavne.

nr. 1

foreslås det, at oplysning om alle postnumre med tilhørende navn på postnummerområder,

der kan indgå i adresser skal optages i Danmarks Adresseregister, samt dato for postnummerets

eller navnets ikrafttræden.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, er det ifølge § 21 i postloven, den befor-

dringspligtige postvirksomhed, som vedligeholder postnummersystemet, herunder bestemmer, hvil-

ke postnumre, der findes og hvilket navn, der er knyttet til hvert postnummerområde, som eksem-

pelvis 4000 Roskilde.

Da postnummeret indgår som en central del af en adresse, er det vigtigt, at oplysningerne findes i

Danmarks Adresseregister således, at alle, der bruger registerets oplysninger, har nem og lige ad-

gang til en komplet og opdateret liste over alle gyldige postnumre med tilhørende navn. Det skal i

øvrigt bemærkes, at der kun sjældent opstår nye postnumre.

Med vendingen ”som kan indgå i adresser” er hensigten at tydeliggøre, at postnumre som er fastsat

af Post Danmark til rent interne, administrative formål, ikke indgår i Danmarks Adresseregister.

Den forslåede bestemmelse omfatter ikke oplysningen om hvert postnummers geografiske afgræns-

ning, idet disse oplysninger, ligesom oplysninger om afgrænsningen andre administrative inddelin-

ger, registreres i grunddataregisteret Danmarks Administrative Geografiske Inddeling. Oplysninger

om postnummergrænserne i Danmarks Administrative Geografiske Inddeling opdateres af Post

Danmark efter aftale med Transport- og Bygningsministeriet.

Det foreslås også, at det registreres, hvilken dato postnummeret og det tilhørende navn på post-

nummerområdet træder i kraft. Det er både datoen for nye postnumre og deres tilhørende navn

ikrafttræden, og eventuelle efterfølgende ændringer, der skal registreres.

nr. 2

foreslås det, at oplysning om supplerende bynavne, samt dato for navnets ikrafttrædelse skal

optages i Danmarks Adresseregister.

Bestemmelsen omhandler de supplerende bynavne, som adressemyndigheden fastsætter efter reg-

lerne i lovforslagets § 6, stk. 2. Hensigten er, ligesom for postnumrene, at brugere af oplysningerne

fra Danmarks Adresseregister har nem og lige adgang til en komplet og opdateret liste over samtli-

ge supplerende bynavne for hele landet.

Side

Det forslåede nr. 2 omfatter, ligesom nr. 1, ikke oplysningen om den geografiske afgrænsning af

bynavnet, som adressemyndigheden skal fastsætte efter lovforslagets § 6, stk. 3.

Ligesom det er tilfældet for postnumrene, registreres den geografiske afgrænsning af de suppleren-

de bynavne i grunddataregisteret Danmarks Administrative Geografiske Inddeling. Selv om oplys-

ningerne lagres i Danmarks Administrative Geografiske Inddeling, vil adressemyndigheden dog

kunne foretage registreringsprocessen i et digitalt kortvindue i et af skærmbillederne til Danmarks

Adresseregister.

Det foreslås desuden, at det registreres hvilken dato det supplerende bynavn træder i kraft. Det er

både datoen for nye navnes ikrafttræden, som eventuelle efterfølgende ændringer, der skal registre-

res.

I den foreslåede

stk. 5

bestemmes, at energi-, forsynings- og klimaministeren træffer foranstaltnin-

ger som sikrer, at oplysninger om den geografiske afgrænsning af supplerende bynavne og post-

numre indgår i Danmarks Adresseregister.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 7 udgør postnummeret og et eventuelt

supplerende bynavn centrale elementer i en adresse.

Som det ydermere fremgår af bemærkningerne til § 15, stk. 2-4, er funktionsmåden for Danmarks

Adresseregister baseret på, at den geografiske afgrænsning af disse to elementer lagres i et andet

grunddataregister, nemlig Danmarks Administrative Geografiske Inddeling.

Danmarks Administrative Geografiske Inddeling er imidlertid ikke som sådan reguleret af nærvæ-

rende lov. Hvis Danmarks Administrative Geografiske Inddeling ophører eller ændrer funktionsmå-

de må energi-, forsyning- og klimaministerens derfor drage omsorg for, at Danmarks Adresseregi-

ster kan tilgå oplysningerne fra en anden kilde, eller eventuelt lagre dem selv. Hvis Danmarks Ad-

ministrative Geografiske Inddeling skifter ressortområde, kan de foreslåede foranstaltninger i stk. 5,

bestå i en aftale med den pågældende ressortmyndighed om, at samspillet med Danmarks Adresse-

Forslaget til

stk. 6

bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere reg-

ler om indholdet i Danmarks Adresseregister, herunder at der kan indgå yderligere oplysninger end

de i stk. 2-4 nævnte

Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere detaljeorienterede eller

tekniske regler om, hvordan de enkelte oplysninger, som er nævnt i stk. 2-4, skal registreres i Dan-

marks Adresseregister, eksempelvis om længden af de enkelte datafelter, hvilke tegn- eller kodesæt

der kan anvendes og lignende.

De nærmere regler kan også omfatte krav om, hvordan ændringer i registerets oplysninger er doku-

menteret i form af historiske data, og hvordan kvalitets- og oprindelsesoplysninger for de enkelte

felter skal registreres, eksempelvis således at en bruger kan gøre sig bekendt med, hvornår en op-

lysning er registreret, hvad der er kilden til oplysningen, og hvilken nøjagtighed, der kan forventes.

Endelig er det hensigten, at ministeren, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, skal kunne be-

slutte at udvide oplysningerne i Danmarks Adresseregister med yderligere tekniske, geografiske

eller administrative oplysninger, således at oplysningerne kommer alle brugere til gavn.

Side

Det kunne eksempelvis være tekniske oplysninger som på en mere præcis måde kan knytte hvert

vejnavn til det landsdækkende digitale vej- og stinet, den såkaldte ”Vejreferencemodel”, som etab-

leres i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og

GeoDanmark. Det kunne også være, at der opstod behov for at knytte en ekstra administrativ oplys-

ning til hver adresse, eksempelvis om adressen var beliggende i byzone, landzone eller sommerhus-

område eller oplysning om adressens geografiske beliggenhed i det vertikale plan (højde over ha-

vet).

Til § 16

Det foreslås i

§ 16,

at registreringen i Danmarks Adresseregister for så vidt angår oplysninger om

administrative inddelinger, ejendomme, bygninger, boliger eller tekniske anlæg, skal ske på grund-

lag af den autoritative oplysning fra matriklen, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Danmarks

Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).

Bestemmelsen indebærer, at når der i henhold til lovforslagets § 15 skal knyttes oplysninger om

administrative inddelinger, ejendomme, bygninger og boliger m.v. i Danmarks Adresseregister, som

er indeholdt i de i stk. 1 nævnte registre, skal de autoritative oplysninger i disse registre lægges til

grund.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til BBR-loven og har til formål at understøtte grundda-

taprogrammets hovedprincip, hvorefter offentlige grunddata skal genbruges med henblik på at opnå

en optimal anvendelse af de fælles offentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre

unødvendig, parallel indsamling af data, som det offentlige allerede har.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en vis samkøring af personoplysninger indeholdt i andre

registre, jf. også den foreslåede § 17. Det bemærkes i den forbindelse, at der i forbindelse med den

samkøring af oplysninger, der skal finde sted efter reglerne i lovforslaget, ikke vurderes at være tale

om samkøring af oplysninger i kontroløjemed.

Til § 17

Den foreslåede

§ 17

handler om anvendelsen af grunddata fra Danmarks Adresseregister. Bestem-

melsen indeholder først en bestemmelse om, at adresseregistrets oplysninger stilles frit til rådighed

som fælles grunddata, og dernæst krav om at visse offentlige registre og it-systemer skal anvende

oplysningerne, samt at offentlige myndigheder har pligt til at indberette fejl eller mangler i registres

oplysninger til adressemyndigheden.

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås i

stk. 1,

at energi-, forsynings- og klimaministeren sørger for, at adresseregistrets op-

lysninger om vejnavne og adresser, samt oplysninger om supplerende bynavne og postnumre veder-

lagsfrit stilles digitalt til rådighed som fælles grunddata for alle.

Side

Bestemmelsen udmønter lovens tredje formål om, at oplysningerne i Danmarks Adresseregister

vederlagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige adgang til de samme oplys-

ninger, jf. forslaget til § 1, nr. 3.

Forslaget til stk. 1 indebærer ikke en ændring i forhold til de gældende vilkår for anvendelse af de

offentlige adressedata, som blev aftalt i 2003 og har været gældende siden 2005.

De oplysninger, der stilles til rådighed om vejnavne og adresser, er de oplysninger, som er nævnt i

forslaget til § 15, stk. 2 og 3. Endvidere stilles oplysninger, som er nævnt i lovforslagets § 15, stk.

4, om supplerende bynavne og postnumre til rådighed.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 13 vurderes det, at Danmarks Adresseregister vil

være omfattet af persondataloven, da registreringen af oplysninger kan henføres til en person. Per-

sondataloven finder på den baggrund anvendelse på den omhandlede registrering og anvendelse af

oplysningerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1-3. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der vil være hjemmel til den behandling af personoplysninger, der efter lovforslaget vil

finde sted i forbindelse med oprettelsen og førelsen m.v. af Danmarks Adresseregister, jf. personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

De autoritative adresseoplysningers, som stilles frit til rådighed, omfatter kun selve adressen og

oplysninger om dens beliggenhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 3. Der er derimod

ikke tilknyttet nogen oplysning om personer eller virksomheder, som er registreret på adressen.

Formålet med den foreslåede stk. 1 er at give myndigheder og virksomheder den nødvendige sik-

kerhed for og tillid til, at vilkårene for anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister

opretholdes. Det vil først og fremmest sige, at oplysningerne er digitalt til rådighed uden vederlag,

altså uden betaling af nogen art.

Hensigten er, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister, i overensstemmelse med Digitalise-

ringsstyrelsens ”Vilkår for brug af danske offentlige data”, skal kunne tilgås og anvendes digitalt

via en række internetbaserede tjenester, uden betaling af vederlag, ligesom data frit skal kunne ko-

pieres, distribueres, offentliggøres og sammensættes med andet materiale.

Sikkerheden for og tilliden til, at sådanne frie anvendelsesvilkår ikke uden videre ændres, er en af-

gørende faktor når en privat virksomhed skal træffe beslutning om at investere i en it-løsning eller

udvikle og markedsføre et kommercielt produkt, som er baseret på de autoritative adressedata.

Forslaget skal således give både virksomheder og myndigheder den investeringssikkerhed, som er

nødvendig for at realisere grunddataprogrammets målsætning om et systematisk genbrug af offent-

lige grunddata, frem for at alle vedligeholder sine egne oplysninger.

Som nævnt indebærer forslaget til stk. 1 ikke en ændring i forhold til de gældende vilkår for anven-

delse af de offentlige adressedata. Allerede i 2003 blev det i en aftale mellem staten og kommuner-

ne besluttet, at adresseoplysninger i digital form (såkaldte adressedata) skulle kunne anvendes uden

særskilt betaling. Aftalen, der ofte blev benævnt som et frikøb af adresserne betød, at offentlige

såvel som private virksomheder frit kunne anvende adressedata, uanset om der var tale om kom-

mercielle eller ikke-kommercielle formål.

Side

Siden 2003 har virksomheder og myndigheder således kunne tilgå de frikøbte adressedata via den

Offentlige Informationsserver, OIS, der i dag drives af SKAT, og som omfatter data fra en række

ejendomsrelaterede registre. I 2010 blev de professionelle brugeres muligheder for at tilgå adresse-

data udvidet via en vifte af internetbaserede datatjenester, kaldet Adresse Web Services, AWS, som

i dag drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I forbindelse med grunddataprogrammet er disse datatjenester blevet yderligere forbedret og forenk-

let, således at myndigheder, virksomheder og borgere i dag har adgang til adressedata, vederlagsfrit

og med et minimum af andre restriktioner.

Datatjenesterne henvender sig til it-systemudviklere, der kan benytte dem til at indbygge adresseop-

lysninger i en it-løsning, uden at skulle etablere en fuld adressedatabase i systemet.

Eksempelvis kan man på en enkel måde indbygge et adresse-søgefelt på en hjemmeside, således at

brugeren blot skal indtaste de første bogstaver for at finde frem til adressen og den ønskede oplys-

ning. I takt med at brugeren udfylder søgefeltet, vil hjemmesiden foretage opslag i de autoritative

adressedata, således at slutresultatet altid er en korrekt adresse.

Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vil blive stillet til rådighed som udtræk og for enkelt-

opslag.

Hensigten hermed er, at oplysningerne både skal være til rådighed i form af digitale udtræk af data,

dvs. således at et it-system kan tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af registerets data, og som

enkeltopslag, det vil sige, så enhver uden særlige forudsætninger kan foretage et opslag og eksem-

pelvis se, om en bestemt adresse findes, og hvor den ligger.

Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister vil, ligesom det er tilfældet i AWS-tjenesterne i dag,

blive stillet til rådighed via en vifte af internetbaserede datatjenester, hvor et eksternt it-system kan

foretage en digital forespørgsel efter data, baseret på et eller flere kriterier. Når forespørgslen er

behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne system. Denne mulighed for at få et digi-

talt udtræk fra Danmarks Adresseregister vil i 2017 tillige blive stillet til rådighed via den fællesof-

fentlige datafordeler, der også er etableret som led i grunddataprogrammet (delaftale 7).

Datafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata som erstatter en række

offentlige distributionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder får nem og sikker ad-

gang til grunddata i ét samlet system frem for mange forskellige systemer og snitflader.

Enkeltopslag kan eksempelvis tilbydes via en hjemmeside, hvor en borger eller anden part manuelt

kan søge efter et bestemt vejnavn eller en adresse, eller på et kort kunne se hvilke adresser der fin-

des i et bestemt område. I dag findes en sådan mulighed bl.a. på hjemmesiden

www.danmarksadresser.dk, der ligesom AWS drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-

ring.

stk. 2

foreslås det, at de offentlige grunddataregistre om personer, virksomheder, ejendomme og

bygninger ved registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, skal anvende Danmarks

Adresseregister som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der findes i

Danmark.

Side

Når bestemmelsen bruger formuleringen ”autoritativ kilde”, er det et udtryk for, at oplysningerne

om vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister anses for gyldige og pålidelige, da de vil være

fastsat og registret af adressemyndigheden i hver kommune, som er den autoritet, der fastsætter vej-

navne og adresser, jf. lovforslagets § 3.

Formuleringen ”autoritativ kilde” understreger endvidere hovedideen i det offentlige grunddatapro-

gram, som er at udpege de registre, som har ansvaret for, at bestemte typer af oplysninger er regi-

streret korrekt, således at de kan fungere som autoritativ kilde for de pågældende grunddata. Herved

opnås bl.a. den effektiviseringsgevinst som består i, at det offentlige kun registrerer en oplysning én

gang, ét sted, samt den sikkerhed som består i, at alle myndigheder har adgang til de samme grund-

data af høj kvalitet.

Danmarks Adresseregister er i delaftale 2 under grunddataprogrammet udpeget som det autoritative

grunddataregister for Danmarks vejnavne og adresser. Det er endvidere aftalt, at det er oplysninger

om vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister, der skal udgøre det autoritative adressegrund-

lag for personregistreringen i CPR, virksomhedsregistreringen i CVR samt bygnings- og ejendoms-

registeringen i BBR og det nye register over faste ejendommes beliggenhedsadresse.

Stk. 2 indebærer, at de offentlige grunddataregistre er forpligtet til at tilrettelægge systemerne, såle-

des at eventuelle oplysninger om vejnavne og adresser, som indgår i databehandlingen, på en pas-

sende måde kontrolleres og korrigeres, således at de stemmer overens med oplysningerne i Dan-

marks Adresseregister. Hensigten med bestemmelsen er udover effektiviseringsgevinsten også at

undgå, at øvrige grunddataregistre videregiver vejnavne- og adresseoplysninger, som afviger fra

eller slet ikke optræder i det autoritative adresseregister, fordi der herved vil opstå tvivl og usikker-

hed om, hvilken oplysning der er rigtig.

Danmarks Adresseregister indeholder ikke vejnavne og adresser beliggende på Færøerne, i Grøn-

land og i udlandet. Registreringer, hvori der indgår vejnavne og adresser beliggende uden for Dan-

mark, er derfor ikke omfattet af pligten til at basere registreringer på oplysninger fra Danmarks

Adresseregister.

Forslagets stk. 2 indebærer endvidere, at folkeregistreringen (bopælsregistreringen) i CPR fremover

skal baseres på adresseoplysninger fra Danmarks Adresseregister og ikke som hidtil på CPR’s vej-

adresseoplysningerne i Danmarks Adresseregister, og kommunerne skal derfor sikre, at der ikke

foretages nye bopælsregistreringer i CPR, der ikke er baseret på oplysninger fra Danmarks Adresse-

ger fra adresseregistret, som eksempelvis bopælsregistrering på de såkaldte høje vejkoder, der

blandt andet anvendes til registrering af personer uden fast bopæl, samt adresser i Grønland.

Den tekniske integration mellem Danmarks Adresseregister og CPR forventes at være etableret 3-4

måneder efter, at adresseregistret er sat i drift.

Side

Snarest muligt efter lovens ikrafttræden vil uoverensstemmelserne mellem bopælsregistreringer i

CPR og adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister blive bragt i overensstemmelse. Kommu-

nerne skal i den forbindelse for hver enkel uoverensstemmende adresse tage stilling til, om dette

skal ske ved, at adressen registreres i Danmarks Adresseregister, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, eller

ved at bopælsregistreringen korrigeres i CPR, som følge af lovforslagets § 17, stk. 2.

Beslutningen om hvorvidt en adresse kan fastsættes og dermed registreres i Danmarks Adresseregi-

ster, er en afgørelse, der træffes efter adresseloven og regler fastsat i medfør heraf, og som kan på-

klages efter lovforslagets § 19 for så vidt angår retlige spørgsmål. Såfremt en adresse ikke kan op-

rettes, er den efterfølgende korrektion af bopælsregistreringen i CPR en konsekvens af denne afgø-

relse og forslaget til § 17, stk. 2. Korrektionen er således ikke en afgørelse efter lov om det centrale

personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer.

Fra lovens ikrafttræden og indtil kommunerne har sikret overensstemmelse mellem CPR og Dan-

marks Adresseregister, vil der efter overgangsordningen i lovforslagets § 23, stk. 3, kunne gennem-

føres nye bopælsregistreringer i CPR på adresser, der ikke findes i Danmarks Adresseregister. Dette

vil således kunne ske i situationer, hvor en person anmelder en tilflytning til en adresse, hvor en

eller flere andre personer aktuelt er registreret i CPR på den anmeldte adresse. Kommunerne vil

som nævnt snarest muligt derefter skulle tage stilling til, om alle beboernes bopælsregistrering skal

korrigeres i CPR eller om der er grundlag for at registrere adressen i Danmarks Adresseregister.

Det forventes, at højst 8.000 adresser i CPR skal korrigeres. Borgere, som får korrigeret deres bo-

pælsregistrering i CPR, vil få tilsendt et nyt sundhedskort med den korrigerede adresse. Desuden vil

både offentlige og private modtagere af data fra CPR blive orienteret om adressekorrektionerne

gennem deres CPR-leverancer.

En korrektion af en bopælsregistrering i CPR kan i andre myndigheders it-systemer opfattes som en

flytning. Korrektionen kan derfor medføre en afledt sagsbehandling hos udbetalingsmyndigheder,

idet flytning eller ændring af hustandsstatus kan påvirke offentlige ydelser som f.eks. boligstøtte,

familieydelser, SU og ungdomskort til offentlig transport. Antallet af sådanne korrektioner forven-

tes at være under 500, og der vil blive indgået aftaler med relevante myndigheder, der sikrer, at in-

gen borgeres ydelser påvirkes uretmæssigt, som følge af de korrektioner lovforslaget giver anled-

ning til.

Forslagets stk. 2 indebærer ligeledes, at virksomhedsregistreringen i CVR fremover skal baseres på

adresseoplysninger fra Danmarks Adresseregister og ikke som hidtil CPR’s vejregister.

Fra lovens ikrafttræden skal nye registreringer i CVR ske på grundlag af adresseoplysninger i Dan-

marks Adresseregister. Erhvervsstyrelsen skal sikre, at det fremadrettet ikke er muligt at registrere

adresser i CVR, der ikke baserer sig på oplysninger fra Danmarks Adresseregister, med mindre der

er tale om grønlandske, færøske eller udenlandske adresser.

Side

Snarest muligt efter lovens ikrafttræden vil uoverensstemmelserne mellem adresseregistreringer på

aktive enheder i CVR og adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister blive bragt i overens-

stemmelse. I det omfang en eksisterende registreret adresse i CVR entydigt modsvarer en adresse i

Danmarks Adresseregister foretages ajourføring af adressen administrativt. En sådan korrektion

betragtes ikke som en ny registrering. For øvrige adresseregistreringer skal virksomheden på foran-

ledning af Erhvervsstyrelsen berigtige adressen.

Forslagets stk. 2 indebærer desuden, at bygnings- og boligregistreringen i BBR baseres på adresse-

oplysninger fra Danmarks Adresseregister. Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til situa-

tionen i dag, idet registrering af bygninger, boliger og tekniske anlæg m.v. i BBR fuldt ud er baseret

på de officielle vejnavne og adresser, som kommunen har fastsat og registreret i medfør af BBR-

lovens nuværende bestemmelser. Der vil således ikke være behov for at foretage korrektioner i

BBR’s adresseoplysninger i forbindelse med, at Danmarks Adresseregister sættes i drift.

I visse tilfælde behandler BBR herudover adresseoplysninger, som ikke stemmer overens med de

autoritative adresser. Dette gælder eksempelvis i forbindelse med, at BBR i medfør af BBR-lovens

§ 4, stk. 4, modtager oplysninger fra energiselskaberne om bygningernes energiforbrug.

Endelig indebærer stk. 2, at registreringen af faste ejendommes beliggenhedsadresse i ejendomsbe-

liggenhedsregistret skal baseres på adresseoplysninger fra Danmarks Adresseregister. Ejendomsbe-

liggenhedsregistret er et nyt register, der etableres i medfør af en ny § 4 d i lov om Geodatastyrel-

sen, som foreslås indført i forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.). Efter forslaget skal ejendomsbeliggenhedsregisteret

etableres ved at vælge den adresse, der skal repræsentere ejendommen som beliggenhedsadresse

blandt den eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet til hver enkelt ejendom.

stk. 3

foreslås at offentlige myndigheder og institutioner ved etablering af nye it-systemer skal

tilrettelægges systemet således, at registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, an-

vender Danmarks Adresseregister som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og

adresser der findes i Danmark.

Denne bestemmelse gennemfører den del af delaftale 2 under grunddataprogrammet, hvorefter of-

fentlige myndigheders anvendelse af adresser ligeledes skal lægge Danmarks Adresseregisters auto-

ritative adressedata til grund for deres anvendelse af adresser i it-løsninger, sagsbehandlingssyste-

mer m.v. En omstilling hertil vil normalt først være aktuel, når et nyt it-system skal anskaffes eller

et ældre system skal ombygges eller moderniseres.

Forståelsen af formuleringen ”autoritativ kilde” er beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.

Stk. 3 indebærer, at de offentlige myndigheder og institutioner som etablerer it-systemer efter lo-

vens ikrafttræden, er forpligtet til at tilrettelægge systemet således, at eventuelle oplysninger om

Side

vejnavne og adresser, som indgår i databehandlingen, på en passende måde kontrolleres og korrige-

res, således at de stemmer overens med oplysningerne i Danmarks Adresseregister.

Hensigten med bestemmelsen er således at undgå, at nye offentlige it-systemer vedligeholder og

videregiver vejnavne- og adresseoplysninger, som afviger fra eller slet ikke optræder i det autorita-

tive adresseregister, fordi der herved vil opstå tvivl og usikkerhed om hvilken oplysning, der er rig-

tig. Finder en offentlig myndighed eller en institution en fejl i en oplysning i de autoritative grund-

data, skal fejlen, som omtalt nedenfor i bemærkningerne til stk. 4, rettes ved kilden, dvs. i Dan-

marks Adresseregister.

Adresseregistret indeholder ikke vejnavne og adresser beliggende på Færøerne, i Grønland og i ud-

landet. Databehandling, hvori der indgår oplysninger om vejnavne og adresser beliggende uden for

Danmark, er derfor ikke omfattet af pligten til at anvende Danmarks Adresseregister, som autorita-

tiv kilde for så vidt angår disse oplysninger om færøske, grønlandske eller udenlandske adresser.

Hvis etableringen af et it-system er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, herunder hvis annoncerin-

gen af udbud om et it-system er påbegyndt, vil disse ikke være omfattet af forpligtelsen til at lægge

oplysninger fra Danmarks Adresseregister til grund.

Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vil, som anført i bemærkningerne til stk. 1, blandt

andet blive stillet til rådighed i form af digitale udtræk af data. Et it-system kan således tilgå alle

eller et nærmere bestemt udsnit af adresseregisterets data. Udtræk af data fra Danmarks Adressere-

gister vil blive stillet til rådighed via en vifte af internet-baserede datatjenester, herunder dataforde-

leren, hvor et eksternt it-system kan foretage en digital forespørgsel efter data, baseret på et eller

flere kriterier. Når forespørgslen er behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne sy-

stem.

Det skal dog bemærkes, at forslaget til stk. 3 ikke har til hensigt at forhindre en myndighed i at til-

rettelægges et it-systemet således, at der i systemet en lokal kopi af de relevante vejnavne- og adres-

seoplysninger fra Danmarks Adresseregister. En sådan løsning kan i mange situationer være nød-

vendig af hensyn til systemets ydelse og funktionsmåde, hvorfor de internet-baserede datatjenester

som stilles til rådighed, også vil understøtte denne model. Hensigten med forslaget er alene at undgå

at den lokale kopi vedligeholdes med adresseoplysninger, som ikke stemmer overens med de autori-

tative grunddata.

Det er beregnet, at myndigheder, som i forbindelse med en it-modernisering eller nyanskaffelse,

tager de autoritative adressedata og datatjenester m.v., i brug, vil kunne reducere både udviklings-

og driftsomkostninger, sammenlignet med en situation, hvor myndigheden skulle bygge og vedlige-

holde sit eget adresseregister efter de traditionelle metoder.

stk. 4

foreslås det, at en offentlig myndighed, som finder en fejl i de fastsatte og registrerede vej-

navne eller adresser i Danmarks Adresseregister, skal indberette fejlen til adressemyndigheden, dvs.

Side

kommunen. Indberetningen kan ske via en digital indberetningsmulighed som energi-, forsynings-

og klimaministeren stiller til rådighed.

Forslaget følger, ligesom stk. 2 og 3 hovedideen i grunddataprogrammet, om at udpege en autorita-

tiv kilde, det vil sige et bestemt grunddataregister, som har ansvaret for at registrere en bestemt type

af oplysninger. Hvis en bruger finder en fejl i de pågældende grunddata, skal fejlen indberettes til

den myndighed som har ansvaret, således at fejlen kan rettes ved kilden og komme alle brugere af

de autoritative grunddata til gode.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun offentlige myndigheders pligt til at indberette fejl. Mu-

ligheden for at indberette digitalt vil dog ligeledes være åben for borgere og virksomheder, som

finder en fejl i et vejnavn eller i en adresse.

Til § 18

§ 18

foreslås regler om tilsyn.

stk. 1

foreslås det således, at energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med kommuner-

nes føring af Danmarks Adresseregister.

Helt tilsvarende regler om ministerens tilsyn findes i dag i BBR-lovens § 3, stk. 3, hvor tilsynsfor-

pligtigelsen omfatter såvel kommunernes registrering af bygnings- og boligoplysninger som adres-

seoplysninger.

I forbindelse med nærværende lovforslags udskillelse af BBR-lovens adressebestemmelser foreslås

bestemmelserne om tilsynet med kommunernes registrering af vejnavne og adresser således over-

ført til den nye adresselov med henblik på at opretholde retstilstanden på området.

Det er et centralt element i statens og kommunernes aftale om det igangværende Adresseprogram,

som er et delprogram af Grunddataprogrammet, at der skal ske en forbedring af kvaliteten og aktua-

liteten af de vejnavne- og adresseoplysninger, som kommunerne skal registrere i Danmarks Adres-

seregister.

Opretholdelsen af en høj kvalitet og aktualitet vil have en meget væsentlig betydning for de offent-

lige grunddataregistre (herunder CPR, CVR, Bygnings- og Boligregistret (BBR) m.fl.) og andre it-

systemer, som efter bestemmelserne i lovforslagets § 17 skal anvende Danmarks Adresseregister

som den eneste og autoritative kilde til, hvilke vejnavne og adresser der findes.

Et tilsvarende krav om hyppig opdatering, stor troværdighed og hurtig rettelse af eventuelle fejl og

mangler vil gøre sig gældende for de mange private it-systemer, produkter og tjenester, som i over-

ensstemmelse med grunddataprogrammets principper i dag og fremover vil basere sig på grunddata

fra Danmarks Adresseregister.

Aftalerne om datakvalitet og aktualitet i Danmarks Adresseregister vil blive indskrevet som krav og

normer i en ny bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets § 13, stk. 3, om registe-

rets førelse og § 15, stk. 6, om registerets indhold.

Side

Hensigten med bestemmelsen om ministerens tilsyn er således først og fremmest, at give brugerne

af de autoritative adresseoplysninger sikkerhed for, at de aftalte kvalitetsmål realiseres og oprethol-

des i alle kommuner.

Det er forventningen, at tilsynet i helt altovervejende grad kan ske i form af digitale målinger af

registerets dataindhold, opdatering, nøjagtighed og sammenhæng.

På denne måde vil datakvaliteten kunne måles løbende for hele landet og for hver enkel kommune

med et minimum af byrder for såvel ministeren som for den enkelte kommune. Et egentligt udgåen-

de, manuelt tilsyn med enkeltkommuner forventes således kun helt undtagelsesvist at være nødven-

digt og vil i givet fald ske med forudgående varsel.

stk. 2

foreslås det, at kommunerne, efter anmodning fra energi-, forsynings- og klimaministeren,

skal udlevere oplysninger, data og dokumenter, som er nødvendige for udøvelse af tilsynet. Be-

stemmelsen er en videreførelse af BBR-lovens § 3, stk. 4.

Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er det ikke hensigten med lovforslagets tilsynsbe-

stemmelse at gennemføre et egentligt udgående, manuelt tilsyn med enkeltkommuner, idet ministe-

rens tilsyn med kommunernes føring af Danmarks Adresseregister i altovervejende grad vil kunne

ske i form af digitale målinger af registerets dataindhold.

Såfremt det er nødvendigt at supplere med oplysninger fra andre kilder for at gennemføre sådanne

målinger hensigtsmæssigt, vil den forslåede bestemmelse i stk. 2 kunne bringes i anvendelse.

Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at sammenligne antallet af nye adresser med antallet af

byggesager i hver kommune. I så fald vil ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

kunne rekvirere kommunale data om igangværende eller afsluttede byggesager fra Bygnings- og

Boligregisteret. I praksis vil dette kunne ske via Bygnings- og Boligregistrets almindelige kanaler

for distribution af data, dvs. uden at bebyrde den enkelte kommune med en forespørgsel.

Ligesom det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, skønnes det, at det kun helt undtagelsesvis vil

være nødvendigt at rekvirere supplerende oplysninger, data og dokumenter fra en enkelt kommune,

for at kunne gennemføre det nødvendige tilsyn.

Til § 19

§ 19

foreslås regler om klageadgang over adressemyndighedens afgørelser truffet i medfør af lo-

ven.

De gældende regler herom findes i BBR-lovens § 9 a.

Den foreslåede § 19 er en videreførelse af BBR-lovens § 9 a, som ligeledes fastsætter bl.a., at

kommunalbestyrelsens afgørelser om fastsættelse af vejnavne m.v., kan påklages for så vidt angår

retlige spørgsmål inden for klagefristen på 4 uger, jf. BBR-lovens § 9 a, stk. 1 og 2. Der tilsigtes

ingen ændringer i retstilstanden for reglerne om adgangen til påklage adressemyndighedens afgørel-

ser vedrørende fastsættelse af vejnavne og adresse m.v.

Side

Det foreslås i

stk. 1,

at adressemyndighedens afgørelser efter loven kan påklages til energi-, forsy-

nings- og klimaministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det er kun adressemyndighedens afgørelser efter loven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter,

der kan påklages. Dette indebærer, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder end adressemyn-

digheden under anvendelse af oplysninger i Danmarks Adresseregister efter anden lovgivning, ikke

kan påklages efter den foreslåede klageordning. Selv om offentlige myndigheder er forpligtet til at

anvende Danmarks Adresseregister som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og

adresser, der findes i Danmark, jf. lovforslagets § 17, stk. 2 og 3, vil kommunalbestyrelsens og an-

dre myndigheders eventuelle konsekvensafgørelser ikke kunne påklages efter den foreslåede be-

stemmelse.

Afgørelser kan udelukkende påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagemyndighedens be-

dømmelsesgrundlag er således begrænset til en prøvelse af afgørelsens retlige grundlag og faktum,

og omfatter ikke en prøvelse af afgørelsens hensigtsmæssighed.

Prøvelsen af retlige spørgsmål omfatter først og fremmest de materielle og processuelle forvalt-

ningsretlige regler. Klagemyndigheden vil ligeledes kunne prøve, om afgørelsen er hjemlet i lov-

givningen, herunder kunne tage stilling til, om lovgivningen er fortolket korrekt, og om den konkre-

te sag er omfattet af lovens bestemmelser. Klagemyndigheden vil endvidere kunne prøve, om de

generelle uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger og principper er overholdt, herunder magt-

fordrejningsgrundsætningen, lighedsgrundsætningen, proportionalitetsprincippet, forbuddet mod at

sætte skønnet under regel m.v. Prøvelsen af retlige spørgsmål omfatter endvidere interne regler,

vejledninger m.v.

Klagemyndigheden kan herudover prøve sagens faktiske omstændigheder, herunder bl.a. det be-

vismateriale, der er lagt til grund for afgørelsen i første instans.

Det forvaltningsretlige skøn er ikke et retligt spørgsmål, og klagemyndigheden vil dermed ikke

kunne tage stilling til den skønsmæssig afvejning, der er foretaget i forbindelse med afgørelsen i

første instans. Klagemyndigheden vil eksempelvis ikke kunne efterprøve adressemyndighedens

eventuelle skønsmæssige vurdering i forbindelse med fastsættelsen af vejnavne for private veje, jf.

lovforslagets § 4, stk. 2.

stk. 2

foreslås det, at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, eller fra offentliggø-

relsen, hvis der er tale om en beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse. Det fore-

slås endvidere, at der kan ses bort fra overskridelser af klagefristen, når der er særlig grund dertil.

Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til den på-

gældende. Klagefristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem.

Hvis klagefristen sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, bliver fristen forlænget til den ef-

terfølgende hverdag.

Side

Som særlige grunde, der kan føre til, at klagemyndigheden ser bort fra overskridelse af klagefristen,

kan nævnes manglende eller mangelfuld begrundelse eller klagevejledning i adressemyndighedens

afgørelse.

stk. 3

foreslås det, at adressemyndighedens afgørelse skal indeholde klagevejledning, herunder

vejledning om, til hvilken myndighed klage skal indgives og om klagefristen. Den foreslåede be-

stemmelse indeholder ingen ændring i forhold til det, der allerede gælder for myndigheder efter

forvaltningslovens §§ 25 og 26.

stk. 4

foreslås det, at adressemyndighedens afgørelser ikke skal have opsættende virkning. Det

betyder, at adressaten for afgørelsen skal efterkomme adressemyndighedens afgørelse, selv om der

indgives en klage efter den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører, at en

afgørelse om eksempelvis en adressebetegnelse træder i kraft, selv om afgørelsen er påklaget efter

den foreslåede bestemmelse. På denne baggrund bør adressemyndigheden efter god forvaltnings-

skik sætte en så lang frist for afgørelsens ikrafttræden, at en eventuel klagesag kan afgøres forinden,

afgørelsen træder i kraft.

stk. 5

foreslås det, at udnyttelsen af rekurs efter § 19 er en betingelse for indbringelse af adresse-

myndighedens afgørelse for domstolene. Det foreslås endvidere, at søgsmålsfristen er 6 måneder

efter klagemyndighedens afgørelse er meddelt, dvs. 6 måneder efter, at afgørelsen er kommet frem.

Til § 20

§ 20, stk. 1,

foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering eller en anden statslige myndighed under Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter almindelige forvaltningsretlige regler en ulovbe-

stemt adgang til at delegere sine beføjelser efter den foreslåede lov til myndigheder under Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet, f.eks. til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Det følger imidlertid af Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdel-

se af administrative forskrifter (pkt. 4), at beslutningen om, at en kompetence overlades mere per-

manent f.eks. af en minister til en styrelse, af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem

der er rette myndighed, altid bør angives i en bekendtgørelse.

Bemyndigelseshjemlen i

stk. 1

er formuleret, så den kan rumme Styrelsen for Dataforsyning og Ef-

fektivisering og andre statslige myndigheder, som organisatorisk er placeret direkte under ministeri-

et. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til

enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki.

Der er alene adgang til at delegere til statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af den

foreslåede bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller delegationer.

Side

Det er hensigten, at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering skal bemyndiges til at udøve

ministerens beføjelser i henhold til loven efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at Energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelser ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgan-

gen for organisatorisk underordnede statslige myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at hvis ministeren bemyndiger Styrelsen for Data-

forsyning og Effektivisering til at udøve ministerens beføjelser i henhold til loven, vil ministeren

således kunne fastsætte regler om bl.a., at styrelsens afgørelser, herunder styrelsens afgørelser som

klagemyndighed efter lovforslagets § 19, ikke kan påklages til ministeren.

Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret

fra ministeren i henhold til loven. Således vil ministeren ikke i denne bestemmelse have hjemmel til

at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Til § 21

§ 21

foreslås en strafbestemmelse, der skal gøre det muligt at sanktionere manglende overholdelse

af oplysningspligten i lovforslagets § 9 samt manglende overholdelse af lovforslagets § 10 om

skiltning med husnummer, henvisning og vejnavne. Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel

til at fastsætte strafbestemmelser i de administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven.

Bestemmelsen viderefører i det væsentlige den gældende strafbestemmelse i BBR-lovens § 8, som

giver en tilsvarende mulighed for at sanktionere manglende overholdelse af oplysningspligten i

BBR-lovens § 8, stk. 1, nr. 1, og mangelfuld skiltning i medfør af BBR-lovens § 8, stk. 1, nr. 5,

samt indeholder en bemyndigelse til, at der i de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, jf. BBR-lovens § 8, stk. 2

stk. 1

foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at meddele oplysninger, der afkræves

efter oplysningspligten i lovforslagets § 9 og skiltningsreglerne i § 10, stk. 1-2 og 4-5.

Det forventes, at behovet for at sanktionere manglende overholdelse af oplysningspligten i § 9 vil

være begrænset, idet oplysningspligten kun vil blive bragt i anvendelse i de særlige tilfælde, hvor

adressemyndigheden ikke på forhånd er i besiddelse af de relevante oplysninger.

For så vidt angår sanktioneringen af skiltningsreglerne bemærkes, at den gældende strafbestemmel-

se ved overtrædelse af skiltningsreglerne i BBR-lovens § 3 c blev indført, fordi kommunerne i for-

bindelse med håndhævelsen af skiltningsbestemmelsen af og til stødte på det problem, at en byg-

ningsejer bevidst skiltede med en forkert adresse, eksempelvis som resultat af en strid med kommu-

nen. Den foreslåede bestemmelses

stk. 1, nr. 2,

skal – ligesom BBR-lovens § 8, stk. 1, nr. 5 – sikre

Side

sanktionsmuligheder over for ejere, der undlader korrekt skiltning i henhold til lovforslagets regler

herom.

Som konsekvens af flytningen og nyaffattelsen af skiltningsreglerne ændres henvisningen i den fo-

reslåede § 21, stk. 1, til skiltningsreglerne i § 10, stk. 1-2 og 4-5.

Med den foreslåede bestemmelse sanktioneres således overtrædelsen af pligterne til at opsætte hus-

nummerskilt og henvisningsskilt, jf. § 10, stk. 1-2, samt adressemyndighedens påbud om at udføre

skiltningen på en nærmere bestemt måde, jf. § 10, stk. 4, samt manglende overholdelse af påbud fra

adressemyndigheden om at opsætte vejnavneskilte, jf. 10, stk. 5.

Inden adressemyndigheden anmelder en overtrædelse af § 10, stk. 1-2, til politiet vil proportionali-

tetshensyn almindeligvis betyde, at adressemyndigheden forud for anmeldelsen ved vejledning eller

påbud har søgt at få grundejeren eller hvor relevant bygningsejeren, jf. § 10, stk. 3, til at opsætte

korrekt skiltning.

Det bemærkes, at det er grundejeren, der som udgangspunkt er forpligtet til at opsætte husnummer-

og henvisningsskilte. I forhold til BBR-lovens § 3 c, stk. 1, er det med den foreslåede lov præcise-

ret, at pligten til skiltning med husnummeret påhviler bygningens ejer ved bygninger på fremmed

grund, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. I sådanne tilfælde vil det være bygningsejeren, der er strafsub-

jekt.

For så vidt angår vejnavne eller adresser for private veje eller andre færdselsarealer og områder, jf.

§ 4, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4, påhviler en eventuel pligt til at opsætte vejnavne-

skilte grundejeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 10.

stk. 2

fastsættes, at der i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bemyndigelse er udformet således, at der i de administrative forskrifter, som skal

udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelser bestemmelserne. Det vil i den for-

bindelse kunne fastsættes, at en overtrædelse af reglerne om skiltning med angivelse af etage- og

dørbetegnelser udstedt i medfør af § 11, stk. 2, er strafbelagt. Det vil i forbindelse med fastsættelsen

af administrative regler skulle præciseres, hvilke bestemmelser i de administrative forskrifter, der er

strafbelagt.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører hjemlen i BBR-lovens § 8, stk. 2,

til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i henhold til

loven.

stk. 3

foreslås det endvidere at videreføre adgangen til at pålægge selskaber mv. strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Side

Til § 22

§ 22

foreslås det at gøre det muligt for adressemyndigheden at afgøre en sag om manglende over-

holdelse af oplysningspligten eller manglende overholdelse af reglerne om skiltning med et bødefo-

relæg.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i det væsentlige de gældende regler herom i BBR-lovens §

9, som giver en tilsvarende adgang til at afgøre sager om overtrædelse af skiltningsreglerne i BBR-

lovens § 3 c, stk. 1, og oplysningspligten i § 4, stk. 1, ved bødeforelæg.

Efter den foreslåede

§ 22, stk. 1,

kan adressemyndigheden i sager om manglende overholdelse af

oplysningspligten i § 9, overtrædelse af skiltningsreglerne i § 10, stk. 1-2 og 4-5, samt regler ud-

stedt i medfør af § 11, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag. Dette forudsætter, at ved-

kommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angi-

vet frist, at betale en bøde på højst 5.000 kr.

Som det fremgår, viderefører den foreslåede bestemmelse i § 22 i det væsentlige bestemmelsen i

BBR-lovens § 9.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at praktiske hensyn taler for at opretholde en ord-

ning, hvorefter bøder kan udstedes administrativt af adressemyndigheden (kommunalbestyrelsen),

ligesom det f.eks. er tilfældet med visse overtrædelser af CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9.

januar 2013 med senere ændringer) jf. denne lovs § 58, stk. 1. Administrativt bødeforlæg opfattes

ofte som værende mere enkel og mindre belastende end en indenretlig afgørelse, som involverer

såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede

sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en af-

lastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.

Bødeforlæg udstedes af den adressemyndighed, som efter lovforslagets § 12, stk. 1 og 2, kan fore-

tage besigtigelse af pågældendes skiltning. Såfremt den pågældende ikke vedtager adressemyndig-

hedens bødeforlæg overgives sagen til politiet til videre ekspedition.

Det bemærkes, at bestemmelsen er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor der er tale om klare brud på de

pågældende bestemmelser.

stk. 2

foreslås, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, jf. § 834, stk. 1,

nr. 2 og 3, og stk. 2, og § 832, stk. 2, i lovbekendtgørelse 1255 af 16. november 2015 med senere

ændringer, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Ligeledes forslås det, at retsplejelovens

regel om, at sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. § 752, stk. 2, i lovbekendtgørelse 1255 af 16.

november 2015 med senere ændringer, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis et bødeforelæg vedtages, bortfalder videre forfølgning.

Det foreslås i

stk. 4,

at provenuet fra vedtagne bødeforlæg fordeles efter energi-, forsynings- og

klimaministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den pågældende kommune.

Side

Det følger i dag af § 25, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 med senere ændringer

om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret, at provenuet fra vedtagne bødeforelæg, jf. § 9 i

BBR-loven, tilfalder den kommune, der har udstedt forlægget. Det er indtil videre hensigten at vide-

reføre denne ordning, hvorved provenuet tilfalder kommunerne.

Til § 23

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at oplysninger om lokalitet, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR,

slettes af CPR.

Som en del af grunddataprogrammet er det besluttet, at stednavneregisteret, Danske Stednavne, skal

være det autoritative register for stednavne, herunder lokaliteter.

Oplysninger om lokalitet i CPR er i den forbindelse gennemgået og sammenlignet med det eksiste-

rende indhold i Danske Stednavne, og der er på den baggrund foretaget en opdatering og tilføjelse

af lokaliteter i dette register.

Det foreslås i

stk. 3,

at fra lovens ikrafttræden og indtil der er sikret overensstemmelse mellem

Danmarks Adresseregister og CPR, vil der uanset § 17, stk. 2, kunne gennemføres nye bopælsregi-

streringer i CPR på adresser, der ikke findes i Danmarks Adresseregister, i tilfælde hvor en person

anmelder tilflytning til en adresse, hvor en eller flere andre personer aktuelt er registreret i CPR på

den anmeldte adresse.

Efter forslaget til § 17, stk. 2, skal bl.a. folkeregistreringen (bopælsregistreringen) i CPR baseres på

adresseoplysninger fra Danmarks Adresseregister og ikke som hidtil på CPR’s vejregister. Fra lo-

vens ikrafttræden vil bopælsregistrering i CPR således ifølge forslaget til § 17, stk. 2, skulle ske på

grundlag af adresseoplysningerne i Danmarks Adresseregister, og kommunerne skal derfor som

udgangspunkt sikre, at der ikke foretages nye bopælsregistreringer i CPR, der ikke er baseret på

oplysninger fra Danmarks Adresseregister.

Snarest muligt efter lovens ikrafttræden vil uoverensstemmelserne mellem bopælsregistreringer i

CPR og adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister blive bragt i overensstemmelse.

Indtil der er bragt fuld overensstemmelse mellem bopælsregistreringer i CPR og adresseoplysninger

i Danmarks Adresseregister kan der imidlertid opstå tilfælde, hvor en person anmelder flytning til

en adresse, der ikke findes i Danmarks Adresseregister, men hvor en anden person aktuelt er regi-

streret i CPR på den anmeldte adresse. Der kan for eksempel være tale om et nyfødt eller adopteret

barn, eller en person, der flytter sammen med sin kæreste. Forslaget til stk. 3 betyder, at i en sådan

situation vil kommunen kunne registrere vedkommende i CPR på den anmeldte adresse, selv om

den anmeldte adresse ikke er registreret i Danmarks Adresseregister. Der vil således kunne ske nye

Side

bopælsregistreringer i CPR på adresser, der ikke findes i Danmarks Adresseregister, indtil alle

adressekorrektioner er gennemført i CPR.

Til § 24 (lov om bygnings- og boligregistrering)

Til nr. 1

Som konsekvens af forslaget om, at reglerne om fastsættelse af vejnavne og adresser samt skiltning

med husnumre skal indgå i en ny separat adresselov under energi-, forsynings- og klimaministerens

ressort, foreslås det, at reglerne herom i BBR-lovens

§§ 3 a-3 g

ophæves.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer af

§ 8, stk. 1, nr. 3

er konsekvensændringer af, at § 8, stk. 1, nr. 5,

foreslås ophævet i forslaget til nr. 4.

Til nr. 4

Det foreslås, at bestemmelsen i BBR-lovens

§ 8, stk. 1, nr. 5,

der pålægger ejendommens ejer straf

for manglende opsætning af korrekt husnummerskilt, ophæves. Dette er en følge af, at en bestem-

melse, der pålægger ejer en pligt til opsætning af korrekt husnummerskilt, og en tilhørende be-

stemmelse, der pålægger ejer straf for manglende efterlevelse af pligten, fremover foreslås inde-

holdt i adresseloven i stedet for BBR-loven.

Til nr. 5

Som konsekvens af forslaget om at ejers pligt til at opsætte korrekt husnummerskilt og den tilhø-

rende straffebestemmelse udgår af BBR-loven, foreslås det, at

§ 9, stk. 1,

ændres, således af henvis-

ningen til § 3 c, stk. 1, om adgangen til at afgøre sager om overtrædelse af pligten udenretligt ved

ejers accept af et administrativt bødeforlæg udgår.

Til nr. 6

Som konsekvens af at det i nr. 1 foreslås, at BBR-lovens §§ 3 a-3 g ophæves, foreslås det, at adgan-

gen i BBR-lovens

§ 9 a

til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens §§ 3 a-3 e lige-

ledes ophæves.

Til § 25 (lov om Det Centrale Personregister)

Til nr. 1

Det foreslås, at bilag 1 i CPR-loven ændres således, at oplysninger om lokalitet udgår af CPR, idet

oplysninger herom fremover registreres i stednavneregisteret, Danske Stednavne.

Forslaget er en udmøntning af grunddataprogrammet.

Side

Stednavne, herunder lokaliteter, vil således fremover være til rådighed for alle stednavnebrugere i

Danske Stednavne.

Til § 26

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færørene og Grønland, da det vurderes, at adresseom-

rådet er hjemtaget af Færøerne og Grønland.

stk. 2

forslås, at §§ 24 og 25, som vedrører ændringer af henholdsvis lov om bygnings- og boligre-

gistrering og lov om det centrale personregister, kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger. Med stk. 2, sikres det, at ændringerne af henholdsvis BBR-

loven og CPR-loven i dette lovforslag i lighed med hovedlovene kan sættes i kraft for Grønland.

Side

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 24.

I lov om bygnings- og boligregistre-

ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5.

september 2013, som ændret ved § 157 i lov

nr. 1520 af 27. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 3 a.

Kommunalbestyrelsen fastsætter

navne på offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov

om offentlige veje.

Stk. 2.

For hovedlandeveje fastsættes

navne dog efter forhandling med Vejdirek-

toratet.

Stk. 3.

Et vejnavn, som allerede findes

inden for det pågældende postnummer, må

ikke fastsættes til en anden vej inden for

samme postnummer.

§ 3 b.

Kommunalbestyrelsen fastsætter

de enkelte husnumre for bebyggede ejen-

domme med adgang til offentlig vej og

andre ejendomme, der er udstykket med

henblik på bebyggelse, og hvor der er ad-

gang til vejen. For hovedlandeveje kan

husnumre dog kun fastsættes efter samtyk-

ke fra Vejdirektoratet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan fast-

sætte husnumre for ubebyggede arealer,

anlæg m.v., som har adgang til offentlig

vej. For hovedlandeveje kan husnumre dog

kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirek-

toratet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ændre

de enkelte husnumre, for hovedlandeveje

dog kun efter samtykke fra Vejdirektoratet.

§§ 3 a-3 g

ophæves.

Side

§ 3 c.

Ejere af ejendomme skal opsætte

husnummerskilte, som angiver de af kom-

munalbestyrelsen fastsatte husnumre på en

sådan måde, at disse er synlige fra det ad-

gangsgivende vejareal.

Stk. 2.

Nærmere bestemmelser om udfø-

relse og anbringelse af skilte med husnum-

re samt belysning af husnummerskilte kan

fastsættes af kommunalbestyrelsen, for

hovedlandeveje dog kun efter forhandling

med Vejdirektoratet.

Stk. 3.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan fastsætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen kan kræve, at der ved ejerens

foranstaltning og på dennes bekostning

skal opsættes skilte med angivelse af de

fastsatte dørbetegnelser.

§ 3 d.

§§ 3 a-3 c finder tilsvarende an-

vendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov

om private fællesveje.

Stk. 2.

For private veje, interne veje, tor-

ve, pladser og lign. kan kommunalbesty-

relsen efter samråd med den enkelte

grundejer fastsætte vejnavne og husnumre,

jf. §§ 3 a og 3 b.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan be-

stemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, for

hvilke der er fastsat husnumre, ved ejerens

foranstaltning og for dennes bekostning

skal forsynes med vejnavneskilte, som

udformes og belyses efter samme regler,

som gælder for den øvrige vejnavneskilt-

ning i området.

§ 3 e.

Kommunalbestyrelsen fastsætter

adressebetegnelser for de enkelte bygnin-

ger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske

anlæg samt tekniske enheder mv.

Stk. 2.

Adressebetegnelsen for den enkel-

te bygning og for det enkelte tekniske an-

læg m.v. består af postnummer, vejnavn

samt husnummer inklusive eventuelt bog-

stav. I bygninger og tekniske anlæg m.v.,

hvortil der er mere end én hovedadgangs-

vej, kan der fastsættes en selvstændig

adressebetegnelse til hver enkelt adgangs-

vej.

Side

Stk. 3.

Adressebetegnelsen for de enkel-

te enheder kan bestå af etagebetegnelse

samt sidebetegnelse eller dørnummer.

§ 3 f.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tildeling

og ændring af adressebetegnelser samt

skiltning hermed, jf. §§ 3 a-3 e, samt om

yderligere krav til sikring af adressebeteg-

nelsernes geografiske entydighed og deres

registrering.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan efter aftale med de dataansvarlige

myndigheder fastsætte regler om, at regi-

streringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre

administrative betegnelser som matrikel-

nummer, bygningsnummer, ejendoms-

nummer og lign.

Stk. 3.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan efter forhandling med forsvarsministe-

ren og justitsministeren fastsætte særlige

regler for tildeling og ændring af adresser

vedrørende ejendomme, bygninger samt

tekniske anlæg mv., der anvendes af For-

svarsministeriet og Justitsministeriet.

Stk. 4.

Det påhviler økonomi- og er-

hvervsministeren at træffe foranstaltninger

for at sikre, at oplysninger om postnumre

og deres geografiske afgrænsning er til

rådighed for brugerne.

§ 3 g.

Uenighed mellem kommuner eller

mellem en kommune og Vejdirektoratet

om fastsættelse af vejnavne afgøres af

økonomi- og erhvervsministeren.

§ 8.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed

1-2)---

3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger

fra Bygnings- og Boligregistret,

4) overtræder vilkår for behandlingen af

meddelte oplysninger eller

§ 8, stk. 1, nr. 3,

ændres »Bygnings- og

Boligregistret,« til: »Bygnings- og Boligre-

gistret eller«.

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres »oplysninger

eller« til: »oplysninger.«.

Side

5) undlader at opsætte korrekt husnum-

merskilt i overensstemmelse med § 3 c,

stk. 1.

Stk. 2-3.

---

§ 9.

I sager om overtrædelse af § 3 c, stk.

1, og § 4, stk. 1, samt overtrædelser af for-

skrifter udstedt i henhold til loven, kan

kommunen tilkendegive den pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølg-

ning, såfremt vedkommende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale

en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen

på højst 5.000 kr.

Stk. 2-4.

---

§ 9 a.

Kommunalbestyrelsens afgørelser

efter §§ 3 a-3 e kan påklages til ministeren

for by, bolig og landdistrikter, for så vidt

angår retlige spørgsmål.

Stk. 2.

Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den pågældende. For

beslutning, hvorom der er udfærdiget of-

fentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra

offentliggørelsen. Når der er særlig grund

dertil, kan klagemyndigheden se bort fra

overskridelse af klagefristen.

Stk. 3.

Afgørelser, som kan påklages,

skal indeholde oplysning om, til hvilken

myndighed klage kan ske, og om fristen

for indgivelse af klage.

Stk. 4.

Klage over en beslutning fritager

ikke klageren for at efterkomme denne.

Klagemyndigheden kan dog bestemme, at

klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5.

Afgørelser, der kan påklages efter

stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene,

før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

§ 8, stk. 1, nr. 5,

ophæves.

§ 9, stk. 1,

udgår »§ 3 c, stk. 1, og«.

§ 9 a

ophæves.

Side

§ 25.

I lov om Det Centrale Personregister,

jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013,

som ændret senest ved § 12 i lov nr. 742 af

1. juni 2015, foretages følgende ændring:

Bilag 1.

Dataindholdet i Det Centrale

Personregister (CPR), jf. § 4, er følgende:

1-2)---

3) Adresseoplysninger:

a) Kommune, vej, husnummer, etage, side-

dørnummer, bygningsnummer, c/o-navn,

lokalitet, bynavn, postnummer og postdi-

strikt.

b-f)---

4-18)---

bilag 1, nr. 3, litra a,

udgår ”lokalitet”.