EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 359: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.) samt udkast til lovforslag til Adresseloven, fra energi-, klima- og forsyningsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 359
Offentligt

Side

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registre-

ring i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglys-

ning og forskellige andre love

(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

§1

I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober

2013, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 10

ophæves.

Overalt i loven ændres »Matrikelmyndigheden

til: »Geodatastyrelsen

Overalt i loven ændres »Matrikelmyndighedens

til: »Geodatastyrelsens

Overalt i loven bortset fra § 49, stk. 2, ændres »matrikelmyndigheden

til: »Geodatastyrelsen

Overalt i loven ændres »matrikelmyndighedens

til: »Geodatastyrelsens

§ 11

affattes således:

»§

11.

Geodatastyrelsen skal føre og vedligeholde matriklen som et register over alle samlede faste

ejendomme og ejerlejligheder og som et kortværk med tilhørende måldokumentation.

Stk. 2.

Matriklen skal indeholde:

1) Oplysning om samlede faste ejendommes matrikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikations-

numre og noteringer som nævnt i stk. 3.

2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, fordelingstal og identifikationsnumre.

Stk. 3.

Matriklen skal indeholde følgende noteringer:

1) Noteringer som nævnt i § 2.

2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder og om bygninger, der tilhører en

anden end ejeren af den samlede faste ejendom. Noteringen skal omfatte de noterede ejendommes

identifikationsnumre.

3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 359: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.) samt udkast til lovforslag til Adresseloven, fra energi-, klima- og forsyningsministeren

Side

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om noteringer efter

stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

eller lignende, og om ajourføringen af de noterede oplysninger. Energi-, forsynings- og klimamini-

steren kan endvidere fastsætte regler om, at landinspektører med beskikkelse skal attestere oplys-

ninger i forbindelse med dokumentationen.

§ 23

ændres »Tinglysningsdommeren

til: »Tinglysningsretten

§§ 25-27

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

25.

Matrikulære forandringer kan kun registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses.

Stk. 2.

Før registrering af udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning, eller fra-

skillelse af andel i fælleslod underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de påtænkte matri-

kulære forandringer. De matrikulære forandringer indføres foreløbigt i tingbogen, hvis tinglyste

rettigheder ikke vil hindre tinglysning.

Stk. 3.

Når de matrikulære forandringer er indført foreløbigt i tingbogen, registrerer Geodatasty-

relsen forandringerne i matriklen. Tinglysningsretten indfører herefter forandringerne endeligt i

tingbogen.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med justitsministeren fast-

sætte regler om, at andre matrikulære forandringer end de i stk. 2 nævnte skal være omfattet af stk.

2-3, samt nærmere regler om fremgangsmåden ved tinglysning af matrikulære forandringer.

10.

§ 30

affattes således:

»§

30.

Geodatastyrelsen kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikule-

ring, arealoverførsel, sammenlægning, fraskillelse af andel i fælleslod samt matrikulære forandrin-

ger fastsat i medfør af § 25, stk. 4, hvis

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de matrikulære forandringer ikke kan tinglyses, jf. § 25, stk. 1,

3) de oplysninger m.v., som efter denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler er nødvendige

for registreringen, ikke foreligger, eller

4) Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter regler fastsat i medfør

af § 5 b, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen.

11.

§ 32

ophæves

stk. 1,

og i

stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »tinglysningsdommeren eller kom-

munalbestyrelsen

til: »Tinglysningsretten

12.

§ 33

affattes således:

§ 33.

Hvis en matrikulær forandring, som ikke er omfattet af kravet om forudgående underretning

af Tinglysningsretten, jf. § 25, ikke kan indføres i tingbogen, skal Tinglysningsretten underrette

Geodatastyrelsen herom. Geodatastyrelsen skal da tilbageføre registreringen, medmindre hindringen

for tinglysning kan bringes til ophør. Geodatastyrelsen kan fastsætte en frist på indtil 3 måneder.

13.

§ 47

ophæves.

14.

Efter § 47 indsættes:

»§

47 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mel-

lem beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder, der sker som led i

behandlingen af sager om matrikulære forandringer, andre registreringer eller noteringer i matrik-

len, skal foregå digitalt. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om anvendelse af bestemte

Side

it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

§ 47 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at beskikkede landinspek-

tører gør data, der er fremkommet i forbindelse med kommunikation omfattet af § 47 a, tilgængeli-

ge for offentligheden.

§2

I lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) forestå registrering af ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen,

samt registrering af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, og

4) føre et register med oplysning om ejerforhold for faste ejendomme, og

5) føre et register med oplysning om beliggenhedsadressen for faste ejendomme, og

Nr. 3-4 bliver herefter nr. 6-7.

Efter § 4 a indsættes:

»§

4 b.

Geodatastyrelsen registrerer bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering efter

stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

eller lignende, og om ajourføringen af de registrerede oplysninger.

§ 4 c.

Geodatastyrelsen fører et register over faste ejendommes ejere, eventuelle administratorer

eller andre, der på ejers vegne kan råde over eller modtage oplysninger vedrørende ejendommen.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at of-

fentlige myndigheder efter forudgående validering skal indberette oplysninger som nævnt i stk. 1 til

Geodatastyrelsen. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at offentlige myndigheder

skal holde de nævnte oplysninger ajourført ved indberetning til Geodatastyrelsen.

§ 4 d.

Geodatastyrelsen fører et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra ejer tildele en fast ejendom en anden belig-

genhedsadresse end den, der fremgår af Geodatastyrelsens register.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for kommu-

nalbestyrelsens tildeling af beliggenhedsadresse efter stk. 2.«

Efter § 5 a indsættes:

»§

5 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om opkrævning og betaling for

ekspedition af matrikulære sager, registrering af forhold vedrørende ejerlejligheder og notering af

bygninger på fremmed grund i matriklen, samt registrering af bygninger på søterritoriet. Betaling

kan kræves forud.

Stk. 2.

Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil

betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket beta-

ling m.v. fastsatte rentesats.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, hvis betaling

Side

ikke sker rettidigt.«

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, som ændret ved § 15 i

lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »får bygningen sit eget ejendomsblad« til: »får bygningen sit eget

bygningsblad«.

§ 19, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad.

Stk. 3.

Får en bygning og en grund samme ejer, nedlægges bygningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. Retten underretter Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4.

Forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad, jf. stk. 1, skal bygningen af Geoda-

tastyrelsen være noteret i matriklen med eget identifikationsnummer og med erklæring om bygnin-

gens geografiske placering på grunden, jf. dog stk. 5. Erklæringen skal være udarbejdet af en land-

inspektør med beskikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, skal bygningen før ting-

lysning af en rettighed, være registreret i Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, og

bygningens placering skal være stedfæstet.«

§§ 21-23

affattes således:

»§

21.

Inden Geodatastyrelsen kan notere udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlæg-

ning eller fraskillelse af fælleslod, skal retten godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er

til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Fastlæggelse af prio-

riteten skal ske ved tinglyst påtegning.

Stk. 2.

Retten kan til brug for godkendelsen efter stk. 1 forlange, at der fremsendes en erklæring

fra en landinspektør med beskikkelse om de på ejendommen tinglyste servitutter og om hvilke

grundstykker, disse påhviler.

Stk. 3.

Retten kan godkende en ændring jf. stk. 1, selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til

hinder for dette, hvis ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til

en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering

af servitutter, jf. stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke ændrin-

ger rettighedshaverne skal tåle, jf. stk. 3, samt om afgivelse af erklæringer i forbindelse hermed.

§ 22.

Er en rettighed til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller

fraskillelse af fælleslod efter § 21, stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst påteg-

ning på den pågældende rettighed.

Stk. 2.

Nægter en rettighedshaver at give påtegning eller er det umuligt at skaffe en sådan påteg-

ning, kan retten bestemme, at ændringen kan godkendes mod en betryggende sikkerhed for den på-

gældende panterets indfrielse, som fastsættes efter rettens skøn.

§ 23.

§§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder, samt ved sammen-

lægning og nedlæggelse af bygningsblade.«

§ 24

ændres »matrikelmyndighedernes« til: »Geodatastyrelsens«.

Side

§4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 573

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Er ejendommen et resultat af en sammenlægning eller arealoverførsel, ansættes de før

sammenlægningen eller arealoverførelsen bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og

lignende byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved fogedrettens skøn. Fogedret-

ten skal ved udøvelsen af dette skøn tage hensyn til forholdet mellem værdien af den del af ejen-

dommen, som byrderne vedrører, og ejendommens samlede værdi.«

§5

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som

ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »de dertil knyttede adressebetegnelser«: »og ejendomsidentifi-

kationer«.

§ 1, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Andre parter kan dog bidrage efter aftale med skatteministeren.«

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »et privat selskab til«: »helt eller delvist«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »samt tekniske anlæg m.v.«: », herunder at føre kontrol med ejeres

indberetninger.« og som

2. pkt.

indsættes:

»Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at data i Bygnings- og Boligregistret ikke er

i overensstemmelse med de faktiske forhold, skal kommunalbestyrelsen aktivt sørge for at ajourføre

de konkrete data.«

§ 3

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kontrol af ejeres indberetnin-

ger til Bygnings- og Boligregistret skal foretages.«

§ 5, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »den Offentlige InformationsServers datadistributører«: »samt

andre datadistributører, som skatteministeren har indgået aftale med«.

§ 7, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Skatteministeren kan efter forhandling med energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret,

for at ejendomsregistrering kan gennemføres i matriklen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Side

§6

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »ejendom«: »og er identificeret ved eget identifikationsnummer«.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Oprettelse af ejerlejligheder sker ved Geodatastyrelsens registrering i matriklen, eller i

Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, af ejendommens

opdeling i ejerlejligheder. Geodatastyrelsen registrerer endvidere ændringer af ejerlejligheder, her-

under videreopdeling.

Stk. 2.

Registrering efter stk. 1 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger dokumentation, som fastsat i medfør af stk. 6, for overholdelse af lovens bestem-

melser om opdeling i eller ændring af ejerlejligheder.

2) Opdelingen eller ændringen kan tinglyses.

3) Der foreligger oplysninger m.v., som efter bestemmelser fastsat i medfør af lov om bygnings- og

boligregistrering er nødvendige for registreringen.

Stk. 3.

Inden Geodatastyrelsen foretager registrering efter stk. 1, underretter styrelsen Tinglys-

ningsretten om den påtænkte oprettelse eller ændring. Fremgangsmåden efter udstykningslovens

§ 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved Geodatastyrelsens registrering efter stk. 1.

Stk. 4.

Geodatastyrelsen kan kun nægte at foretage registrering efter stk. 1, hvis

1) betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, eller

2) Geodatastyrelsen ikke har modtaget gebyr, der er krævet forudbetalt efter § 5 b, stk. 1, 2. pkt., i

lov om Geodatastyrelsen.

Stk. 5.

Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 4 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om registre-

ring efter stk. 1, herunder om krav til dokumentation, form, formater m.v. og om, at en landinspek-

tør med beskikkelse skal afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen. Mi-

nisteren kan endvidere fastsætte bestemmelser om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og digital signatur eller lignende.«

§7

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden efter forhand-

ling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren.

§8

Stk. 1.

§§ 1-6 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-

ger, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Gennemførelse af grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og gen-

brug af ejendomsdata

2.2. Gebyr

2.3. Afskaffelse af kravet om geografisk stedfæstelse af tinglyste servitutter i forbindelse med ma-

trikulære ændringer

2.4. Fordeling af tinglyste rettigheder ved matrikulære ændringer

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udstykningsloven

3.1.1. Entydig identifikation af fast ejendom ved BFE-nummer

3.1.2. Matriklens udvidelse

3.1.3. Tinglysningssløjfen

3.1.4. Obligatorisk it-system til forberedelse af registreringer og noteringer i matriklen

3.1.5. Tidlig offentliggørelse af matrikulære data eller registreringer i matriklen

3.2. Lov om Geodatastyrelsen

3.2.1. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom forankres i Geodatastyrelsen

3.2.2. Ejerfortegnelsen

3.2.3. Register over beliggenhedsadresse

3.2.4. Fælles gebyrbestemmelser

3.3. Tinglysningsloven

3.3.1. Stiftelse af rettigheder over bygninger på fremmed grund

3.3.2. Fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer

3.3.3. Geografisk stedfæstelse af servitutter

3.4. Retsplejeloven

3.4.1. Fogedrettens værdiansættelse af rettigheder og byrder ved tvangsauktion over sammenlagte

og arealoverførte ejendomme

3.5. Lov om bygnings- og boligregistrering

3.5.1. Udbygning af referencen mellem oplysninger i BBR og matriklen

3.5.2. Fremtidssikring af distributionen af visse typer oplysninger fra BBR

3.5.3. Kontrol med indberetninger til BBR

3.6. Ejerlejlighedsloven

3.6.1. Oprettelse af ejerlejligheder

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forhold til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side

1. Indledning

Lovforslaget er led i en reform, der skal effektivisere og forenkle den offentlige registrering af lan-

dets faste ejendomme og bygninger.

Formålet med forslaget er således at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og disses ejere

og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en måde, hvor der er sammenhæng og

sikker identifikation på tværs af disse registre på ejendomsområdet.

Kommunernes anvendelse af det eksisterende EjendomsStamRegister (ESR), vil ophøre. Dette vil

indebære betydelige dokumenterede besparelser, fordi dobbeltregistreringer herved undgås i de

statslige og kommunale registre. Samtidig vil reformen, der også omfatter øget digitalisering, en

moderne it-understøttelse og forbedring af datakvaliteten, indebære forenklinger og effektiviserin-

ger af den offentlige forvaltning på ejendomsområdet samt enklere adgang til ejendomsoplysninger

for virksomheder og andre private brugere.

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Gennemførelse af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdata

Ejendomsområdet er karakteriseret ved, at data om ejendomme og bygninger er fordelt på forskelli-

ge registre, og at der foretages overlappende registreringer i statslige og kommunale registre. Det

skyldes, at hver enkelt myndighed historisk har udviklet systemer og arbejdsgange, der passede til

egne behov. På grund af forældede it-systemer, som er skabt, før det blev muligt digitalt at udveksle

og sammenstille data fra mange forskellige kilder, vedligeholder offentlige myndigheder i dag de

samme data flere steder og betaler drift og vedligeholdelse for unødvendige kopiregistre. Endvidere

er området i dag unødigt kompliceret, fordi oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger regi-

stres på uensartet måde i de forskellige registre.

En realisering af grunddataprogrammets delaftale 1 – Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af

ejendomsdata kræver en række lovændringer på en række forskellige myndighedsområder. Rege-

ringen og KL indgik i efteråret 2012 en aftale om grunddataprogrammet ”Gode grunddata til alle –

en kilde til vækst og effektivisering”, som efterfølgende blev tiltrådt af Danske Regioner. Sigtet

med grunddataprogrammet er at opnå en effektiv anvendelse af offentlige grunddata ved at sikre

korrekte grunddata, der opdateres ét sted og anvendes af alle. Det skal bl.a. ske ved at forbedre kva-

liteten af statslige grunddataregistre samt udfase kopiregistre, og at sikre en effektiv og sikker di-

stribution af grunddata til myndigheder og virksomheder.

Der vil være væsentlige besparelser og effektiviseringer ved fremover at basere sig på de centrale

grunddataregistre på ejendomsområdet samtidig med, at den kommunale grundregistrering af ejen-

domme og ejere ophører i ESR. ESR blev oprindeligt etableret af kommunerne i 1960’erne og er

ikke lovreguleret. På etableringstidspunktet varetog kommunerne opgaver i relation til den offentli-

Side

ge vurdering, samt den kommunale ejendomsbeskatning. ESR indeholder derfor kopioplysninger

fra en række statslige myndigheder. Der er tale om oplysninger fra primært matriklen og tingbogen,

som muliggør sammenstilling af oplysninger om ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold

og beliggenhed. Staten overtager med etableringen af de statslige registre opbevaring og vedlige-

holdelse af data, der i dag findes i ESR.

En realisering af disse besparelser og effektiviseringer forudsætter, at der sker en samordnet kvali-

tetsforbedring af grunddata samt modernisering af de statslige ejendomsregistre, der kan danne

grundlag for digital forvaltning. Den tekniske modernisering af it-understøttelse, arbejdsgange m.v.,

der er igangsat, er sammen med den lovgivningsmæssige tilpasning af registermyndighedernes op-

gaver m.v., som lovforslaget har til formål at gennemføre, forudsætninger for at realisere besparel-

ser og effektiviseringer.

I delaftalen blev fordeling af ansvar, opgaver og finansiering af aftalens delelementer mellem de

involverede myndigheder fastlagt. Aftaleparterne påbegyndte realiseringen af en række af de tekni-

ske elementer i delaftale 1 i januar 2013.

Samlet set indebærer aftalen, at der skal etableres en infrastruktur, der sikrer, at oplysninger om

ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold og beliggenhed kan registreres på ensartet og sik-

ker måde i de relevante grunddataregistre på ejendomsområdet, dvs. matriklen, Bygnings- og Bolig-

registeret (BBR), en ny ejerfortegnelse m.v. samt tingbogen. Der indføres en ny fælles og entydig

ejendomsidentifikation (BFE-nummer), som anvendes af disse centrale ejendomsregistre, og der-

med sikrer sammenhæng på tværs af registrene. Endvidere forbedrer myndighederne kvaliteten af

deres grunddata, og der etableres forenklede, digitaliserede og automatiske processer mellem regi-

strene.

Bortfaldet af de kommunale ESR-opgaver giver betydelige besparelser fortrinsvis for kommunerne.

De vil endvidere kunne modernisere deres forretningsgange ved fremover at hente grunddata direk-

te i statslige registre i stedet for fra ESR.

Reformen vil også indebære forenkling og effektivisering for ejendomsregisteringen i statslige regi-

stre. Endvidere vil den private sektor, herunder den finansielle sektor, ejendomsmæglere og advoka-

ter, opnå besparelser og forbedringer ved at have let adgang til kvalitetsforbedrede ejendomsdata på

en måde som blandt andet kan indgå direkte i egne forretningsprocesser.

Grunddata om ejendomme i blandt andet matriklen og BBR er allerede i dag frit tilgængelige for

alle. Fremtidigt vil disse grunddata sammen med grunddata fra de nye registre, Ejerfortegnelsen,

Ejendomsbeliggenhedsregistret og registret over bygninger på søterritoriet blive distribueret via den

fællesoffentlige datafordeler, der også etableres som led i grunddataprogrammet (delaftale 7), og vil

frit kunne anvendes af myndigheder og private til kommercielle og ikke-kommercielle formål. Da-

tafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata. Datafordeleren erstatter en

Side

række offentlige distributionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder får nem og sik-

ker adgang til grunddata i ét samlet system frem for mange forskellige systemer og snitflader.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre følgende initiativer fra grunddataprogrammets delafta-

le 1:

Fælles nøgle til identifikation af ejendomme på tværs af grunddataregistrene

Der indføres en fælles nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af grunddataregistre-

ne, det såkaldte BFE-nummer, som tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen. Det er en

supplerende teknisk nøgle, der tildeles en ejendom allerede når den forventes dannet, og som fra

dette tidspunkt er en sikker identifikation af ejendommen for myndigheder, bygherrer, rådgivere,

borgere, långivere m.fl. BFE-nummeret erstatter ikke eksisterende ejendomsidentifikationer som

f.eks. matrikelnummer eller adresse.

Stringent ansvarsopdeling mellem grunddataregistrene

Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt angår

registrering af data om ejendomme m.v. Geodatastyrelsen varetager således grundregistrering af

alle faste ejendomme primært i matriklen, og tillige i to mindre registre i tilknytning til matriklen.

Desuden registrer Geodatastyrelsen oplysninger om faktisk ejer og administrator af faste ejendom-

me i ejerfortegnelsen. Tinglysningsretten registrerer alle rettigheder over fast ejendom i tingbogen,

mens SKAT registrerer bygninger, boliger og tekniske anlæg i BBR.

Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles hos matrikelmyndigheden. Som matri-

kelmyndighed er Geodatastyrelsen allerede ansvarlig for registreringen af samlede faste ejendomme

(jordstykker) i matriklen. Ved den foreslåede ændring af ejerlejlighedsloven flyttes registreringen af

ejerlejligheder fra tingbogen til matriklen, og ved ændring af tinglysningsloven flyttes registrerin-

gen af bygninger på fremmed grund (lejet grund) og bygninger, der er opført på søterritoriet, til

henholdsvis matriklen og et nyt register over bygninger på søterritoriet, der etableres i Geodatasty-

relsen.

Geodatastyrelsen etablerer et nyt register med oplysninger om faste ejendommes beliggenheds-

adresse, der i dag er indeholdt i ESR.

Geodatastyrelsen etablerer en ejerfortegnelse, som er et nyt register med oplysninger om den enkel-

te faktiske ejendomsejer eller administrator, det vil sige, den person/virksomhed som myndigheder-

ne kan rette henvendelse til i spørgsmål vedrørende ejendommen. Ejerfortegnelsen viderefører

ESR’s ejerregistrering. Ejerfortegnelsen etableres som et selvstændigt register, så det kan flyttes fra

en myndighed til en anden. Ejerfortegnelsen placeres midlertidigt i Geodatastyrelsen med henblik

på senere tilknytning til tingbogen. Det er aftalt, at kommunerne bistår med varetagelsen af en ræk-

ke opgaver, indtil der er fundet en permanent løsning omkring ejerfortegnelsens placering. Det er

desuden aftalt, at foged- og skifteretterne indberetter oplysninger om ejerskifte til tingbogen, samt

Side

at foged- og skifteretterne meddeler oplysninger om administratorer af døds- og konkursboer til

ejerfortegnelsen.

Der skabes dermed en mere klar opdeling mellem de grundlæggende registreringer i matrikel og

tingbog. Oplysninger om ejendommenes identifikation, stedfæstelse, ejendomsgrænser, arealer m.v.

findes fremover i matriklen og i registret over bygninger på søterritoriet, mens oplysninger om ting-

lyste rettigheder over fast ejendom (adkomst, pant, servitutter mv.) som hidtil findes i tingbogen.

Der sikres en klar identifikation af, på hvilken ejendom de bygninger og faste anlæg, som er regi-

streret i BBR, er beliggende.

Øget digitalisering af sagsgange

Samarbejdet mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten om behandlingen af ejendomsændrin-

ger ændres ved indførelsen af den såkaldte ”tinglysningssløjfe”. Herved minimeres risikoen for, at

der i en periode kan være uoverensstemmelse mellem registreringerne i matriklen og tingbogen,

fordi der uforvarende er tinglyst en rettighed, for eksempel et nyt lån i ejendommen, som forhindrer,

at en ændring registreret i matriklen kan indføres i tingbogen.

Der gives mulighed for at fastsætte regler om øget digitalisering af forberedelsen af en matrikulær

sag eller af anden registrering og notering i matriklen. Disse regler vil pålægge beskikkede landin-

spektører, kommuner og andre offentlige myndigheder indbyrdes at kommunikere digitalt gennem

et fælles it-system. Formålet hermed er at gøre det muligt løbende at indsamle og tilgå sagsakter i

en sammenhængende ekspedition. Forslaget vil bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse i

både den private og offentlige sektor.

Adgang til oplysning om forventede ejendomsændringer

Det vil blive pålagt beskikkede landinspektører at gøre data om igangværende ejendomsændringer

tilgængelige, mens sagen er under forberedelse hos landinspektøren. Oplysningerne bliver dannet i

det it-system, som landinspektørerne anvender til udarbejdelse af sager og indberetning til matrik-

len. Offentlige myndigheder og private vil herved kunne få indsigt i forventede ejendomsændringer,

inden de er registreret eller noteret i matriklen, og således tidligt kunne tage højde herfor i deres

sagsbehandling.

Reformen af den offentlige ejendomsregistrering, som blev besluttet i 2012 og påbegyndt i 2013,

forventes gennemført i 2017.

2.2. Gebyr

Med lovforslaget gives energi- forsynings- og klimaministeren hjemmel til at opkræve et gebyr for

Geodatastyrelsens registrering af ejerlejligheder, stedfæstelse af bygninger på fremmed grund og

bygninger på søterritoriet, således at reglerne herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for

jordstykker.

Side

2.3. Afskaffelse af kravet om geografisk stedfæstelse af tinglyste servitutter i forbindelse med

matrikulære ændringer.

Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve det gældende krav om geografisk stedfæstelse af

eksisterende servitutter ved matrikulære ændringer, der blev indført med overgangen til digital ting-

lysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love

(Digital tinglysning). Dette foreslås som konsekvens af, at den gældende stedfæstelsesordning har

vist sig ikke at virke efter hensigten. Med de foreslåede ændringer skal det fremover alene angives,

på hvilket grundstykke en servitut hviler. Det bemærkes, at disse ændringer ikke direkte udspringer

af grunddataprogrammet.

2.4. Fordeling af tinglyste rettigheder ved matrikulære ændringer

Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og moderniseringer af reglerne i tinglys-

ningslovens §§ 21-23 vedrørende fordelingen af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære

ændringer, der udspringer af de øvrige ændringer i dette lovforslag, herunder navnlig den ændrede

opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen.

3. Indhold

3.1. Udstykningsloven

3.1.1. Entydig identifikation af fast ejendom ved ejendomsnummer (BFE-nummer)

3.1.1.1. Gældende ret

I formueretten er fast ejendom traditionelt blevet set som et formuegode, der er forskelligt fra løsøre

eller fordringer. Fast ejendom kan opdeles i tre hovedtyper: Samlet fast ejendom (jordstykker), ejer-

lejligheder og bygninger på fremmed grund (dvs. bygninger på lejet grund). Fast ejendom er regule-

ret indgående i lovgivningen, men begrebet fast ejendom er ikke defineret entydigt og på tværs af

lovgivningen.

3.1.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

En reform af ejendomsregistreringen forudsætter, at fast ejendom kan identificeres entydigt og sik-

kert på tværs af de offentlige registre. Ved etableringen af Ejendomsdataprogrammet blev det derfor

bestemt under Grunddataprogrammets delaftale 1, at det fælles ejendomsbegreb skulle være Be-

stemt Fast Ejendom, og at den tværgående nøgle til ejendomsidentifikation skulle være BFE-

nummeret. Hensigten var således, at tingbogens ejendomsbegreb skulle udbredes til andre offentlige

ejendomsregistre. Det viste sig imidlertid ikke at være muligt, da tingbogens og matriklens ejen-

domsbegreber er forskellige og ikke dækker det samme. I stedet for et fælles ejendomsbegreb indfø-

res en fælles ejendomsnøgle, der entydigt identificerer fast ejendom på tværs af de offentlige regi-

stre.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget indføres en fælles nøgle til identifikation af alle typer af fast ejendom. De forskel-

lige typer af fast ejendom – samlede faste ejendomme, ejerlejligheder og bygninger på fremmed

Side

grund eller på søterritoriet – vil alle fremover kunne identificeres ved hjælp af et ejendomsidentifi-

kationsnummer (BFE-nummer). Hver enkelt fast ejendom vil få tildelt sit eget unikke BFE-

nummer, som vil blive anvendt i matriklen, i tingbogen og i Bygnings- og Boligregistret. Hermed

sikres det, at der er overensstemmelse mellem de forskellige offentlige registres identifikation af

faste ejendomme, således at registrenes anvendelse af oplysninger om en konkret fast ejendom byg-

ger på det samme entydige og unikke BFE-nummer.

Med lovforslagets vedtagelse vil det fremover være BFE-nummeret, der udgør den egentlige, enty-

dige ejendomsidentifikation, der skal danne grundlag for al udveksling og behandling af ejendoms-

data, og som repræsenterer den enkelte faste ejendom.

En samlet fast ejendom vil få tildelt ét BFE-nummer, hvis grunden er ubebygget eller bebygget af

grundens ejer - uanset antallet af adresser på ejendommen. Hvis en anden end grundens ejer opfører

en bygning på den samlede faste ejendom, er der opstået en ny fast ejendom, og bygningen vil der-

for med lovforslaget få tildelt sit eget BFE-nummer, samtidig med at den oprindelige samlede faste

ejendom beholder sit BFE-nummer. Hvis en bygning opdeles i ejerlejligheder, opstår igen nye faste

ejendomme, som herefter hver især får tildelt et BFE-nummer.

Tildelingen af et BFE-nummer ændrer ikke ved, at de enkelte ejendomstyper fortsat vil være regule-

ret af forskellige bestemmelser i f.eks. udstykningsloven, tinglysningsloven eller ejerlejlighedslo-

ven.

Det vil være Geodatastyrelsen, som udsteder alle BFE-numrene. I forbindelse med lovforslagets

vedtagelse vil allerede eksisterende ejendomme automatisk blive tildelt et BFE-nummer. Det gælder

de samlede faste ejendomme (jordstykker), der i dag er registreret i matriklen, og det gælder ejerlej-

ligheder og bygninger på fremmed grund, som ikke er registreret i matriklen i dag. Ved lovforsla-

gets vedtagelse vil ejerlejligheder blive overført til matriklen fra tingbogen, og bygninger på frem-

med grund vil blive overført til matriklen fra ejendomsstamregistret (ESR), hvor de er registreret i

dag. Ved overførsel til matriklen vil såvel ejerlejligheder som bygninger på fremmed grund blive

tildelt et BFE-nummer. Nye ejendomme vil blive tildelt et BFE-nummer på et tidligt tidspunkt –

ofte før ejendommen bliver endeligt registreret. For samlede faste ejendomme og ejerlejligheder

bestemmes tidspunktet af den beskikkede landinspektør, da det sker i forbindelse med, at landin-

spektøren indleder den matrikulære sag hos Geodatastyrelsen. For bygninger på fremmed grund

igangsættes tildelingen af BFE-nummer i langt de fleste tilfælde af byggesagsbehandleren i kom-

munens BBR-afdeling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, (forslag til § 11 i udstykningsloven) og bemærknin-

gerne hertil.

3.1.2. Matriklens udvidelse

3.1.2.1 Gældende ret

Side

Matriklen er en samlebetegnelse, der i dag dækker over et register over alle landets samlede faste

ejendomme og matrikelkort med tilhørende måldokumentation. Udstykningslovens § 2 definerer

”samlet fast ejendom” som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der efter notering i matrik-

len skal holdes forenet. Dannelsen af en samlet fast ejendom sker, når ejendommen registreres i

matriklen.

I dag indeholder matriklen alene oplysninger om jordstykker, uanset om jordstykket er bebygget

eller ej. Registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund varetages i dag af Ting-

lysningsretten som en integreret del af tinglysningen af rettigheder over fast ejendom.

Det er ikke alle bygninger på fremmed grund, der er registreret i tingbogen. Hvis ejeren af bygnin-

gen ikke har haft behov for at lyse rettigheder over bygningen, har Tinglysningsretten ikke tildelt

bygningen et eget ejendomsblad, og bygningen er dermed ikke registret i tingbogen. Bygninger på

fremmed grund vil derimod altid være registret i ESR med oplysning om ejerforhold, og her sker

registreringen typisk i forbindelse med den kommunale byggesagsbehandling. Med registreringen i

ESR sikres det, at ejendomsskatter, forbrugsafgifter m.v. bliver opkrævet hos den, som ejer bygnin-

gen. Hvis en bygning på fremmed grund alene er registreret i ESR, har Tinglysningsretten ikke vur-

deret, hvorvidt der er tale om en bygning på fremmed grund i tinglysningslovens forstand, og om

der kan lyses rettigheder over bygningen.

3.1.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Som led i realiseringen af den samlede reform af ejendomsregistreringen er det naturligt, at den

grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom fremover sker i ét og samme register.

I dag sker dannelsen af en samlet fast ejendom efter udstykningsloven, når ejendommen registreres

i matriklen, dannelsen af en ejerlejlighed vil fremover ske, når ejendommens opdeling registreres i

matriklen, jf. forslagets § 6, nr. 2, til § 4 a i ejerlejlighedsloven. Den grundlæggende registrering af

bygninger på fremmed grund bør derfor også fremadrettet ske i matriklen.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ejerlejligheder fremover skal registreres i matriklen, og at bygninger på fremmed

grund skal noteres i matriklen. Forslaget indebærer, at den grundlæggende registrering af alle typer

af fast ejendom på landjorden fremover samles i matriklen.

Efter forslaget vil oprettelsen eller dannelsen af ejerlejligheder ske, når Geodatastyrelsen har regi-

streret ejendommens opdeling i ejerlejligheder i matriklen. Hermed bliver kravet om registrering i

matriklen fælles for ejendomsdannelsen af samlet fast ejendom og ejerlejligheder. Betingelserne

for, at opdelingen af ejerlejligheder kan registreres i matriklen, fremgår af forslagets § 6, nr. 2, til §

4 a i ejerlejlighedsloven. Ejerlejlighedsloven er fortsat den centrale lov for regulering af ejerlejlig-

heder.

Side

Den grundlæggende registrering af en bygning på fremmed grund vil ske ved en notering i matrik-

len. Eksisterende bygninger på fremmed grund, som i dag er registreret i ESR, vil automatisk blive

overført til notering i matriklen, og i forbindelse med byggesagsbehandlingen vil kommunerne ind-

berette nye bygninger til Geodatastyrelsen med henblik på notering i matriklen. Noteringen af byg-

ningen på fremmed grund i matriklen indebærer dog ikke nogen ejendomsdannelse, som det er til-

fældet ved registrering af samlet fast ejendom og opdeling i ejerlejligheder. Det skyldes, at det ikke

med lovforslaget er hensigten at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i re-

lation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan

lyses rettigheder over bygningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, (forslag til § 11 i udstykningsloven) og bemærknin-

gerne hertil.

3.1.3. Tinglysningssløjfen

3.1.3.1 Gældende ret

Tinglysningsloven og udstykningsloven indeholder hver især bestemmelser, der tager sigte på at

undgå, at der ved tinglysning og registrering af matrikulære forandringer opstår uoverensstemmelse

mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen.

Det følger af udstykningslovens § 14, at der som hovedregel ikke kan ske ejerskifte eller pantsæt-

ning af en del af en ejendom, der ifølge registreringen i matriklen er en samlet fast ejendom. Før

der kan tinglyses adkomst, pant eller brugsret på en ejendom, pålægger udstykningslovens § 23 der-

for Tinglysningsretten at påse, at § 14 er overholdt. Det betyder, at dokumenter, der stifter rettighe-

der over ejendommen, først kan indføres endeligt i tingbogen, når ejendommen er registreret i ma-

triklen som en samlet fast ejendom. Der er flere bestemmelser i udstykningsloven, der på denne

måde sikrer overensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen.

Tinglysningsloven indeholder tilsvarende en række bestemmelser, der skal hindre uoverensstem-

melse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Efter tinglysningslovens § 21 må

matrikelmyndigheden ikke registrere sammenlægning af ejendomme, før prioritetsordenen for pan-

tehæftelser på de sammenlagte ejendomme er fastlagt. Lovens § 22 bestemmer, at der før tinglys-

ning af skøde på en udstykket parcel, skal være taget stilling til hvilke af den oprindelige ejendoms

servitutter, der vedrører den udstykkede parcel. Lovens § 23 bestemmer, at matrikelmyndigheden

ikke må registrere arealoverførsel i matriklen, før det pågældende areal er frigjort for pantehæftel-

ser, og før det er klarlagt, hvilke af den oprindelige ejendoms servitutter, der vedrører det overførte

areal.

Bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder fastslår, at matrikelmyn-

digheden først må registrere matrikulære forandringer, når Tinglysningsretten har attesteret, at de

relevante bestemmelser i tinglysningslovens §§ 21-23 er overholdt.

Side

Når en matrikulær forandring er registreret i matriklen, skal matrikelmyndigheden efter udstyk-

ningslovens § 30 orientere Tinglysningsretten, hvilket i praksis sker samme dag. Tinglysningsretten

kan herefter ajourføre tingbogen, og dokumenter, som kun er foreløbigt indført i tingbogen på grund

af bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21-23, vil nu kunne indføres endeligt i tingbogen.

3.1.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Offentlige registre som tingbogen og matriklen skal så vidt muligt være overensstemmende og ret-

visende. I nogle tilfælde har det imidlertid vist sig, at foreløbigt indførte dokumenter ikke kan ind-

føres endeligt i tingbogen, selv om der ved matrikelmyndighedens registrering i matriklen forelå

attest fra Tinglysningsretten om, at tinglysningslovens §§ 21-23 var iagttaget. Der har således været

situationer, hvor der er tinglyst rettigheder på en ejendom, efter at Tinglysningsretten har afgivet sin

attest om, at der ikke var tinglyst rettigheder på ejendommen til hinder for den påtænkte matrikulæ-

re forandring. I disse tilfælde vil der indtil, der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i

tingbogen, være uoverensstemmelse mellem ejendommens registrering i matrikel og tingbog. I

sjældne tilfælde har matrikelmyndigheden måttet tilbageføre registreringen i matriklen.

Det er uheldigt og kan være forbundet med betydelige omkostninger for ejeren, når matrikelmyn-

digheden bliver nødt til at tilbageføre matrikulære ændringer, der er registreret i matriklen. Der er

derfor behov for en ny og bedre regulering af sagsgange mellem Tinglysningsretten og matrikel-

myndigheden.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre sagsgangen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen med henblik på at

minimere risikoen for, at der opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registrerin-

gen i matriklen. Forslaget indebærer en forenklet og mere digital sagsgang mellem matrikelmyn-

digheden (Geodatastyrelsen) og Tinglysningsretten.

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen som det første undersøge, om der efter udstykningsloven er

noget, der hindrer en ønsket matrikulær forandring. Når Geodatastyrelsen har konstateret, at det

ikke er tilfældet, underretter den Tinglysningsretten om den påtænkte matrikulære forandring. Ting-

lysningsretten undersøger herefter, om der er tinglyste rettigheder, der er til hinder for, at de på-

tænkte matrikulære forandringer tinglyses. Hvis det ikke er tilfældet, indføres de matrikulære foran-

dringer foreløbigt i tingbogen, og Geodatastyrelsen underrettes. Umiddelbart efter underretningen

registrerer Geodatastyrelsen den matrikulære forandring i matriklen, hvorefter forandringen indfø-

res endeligt i tingbogen. Viser Tinglysningsrettens undersøgelse derimod, at den matrikulære foran-

dring ikke kan tinglyses, kan forandringen ikke registreres i matriklen, før hindringen for dens ting-

lysning er fjernet.

Den foreslåede fremgangsmåde, hvor processen og kommunikationen mellem Geodatastyrelsen og

Tinglysningsretten billedligt talt foregår i en sløjfe, indebærer, at det kun helt undtagelsesvist vil

forekomme, at matrikulære forandringer skal tilbageføres, fordi de ikke kan tinglyses. Fremgangs-

måden er også på anden måde en forenkling af behandlingen af sager om matrikulære forandringer.

Side

Den beskikkede landinspektør, som forbereder og indsender den matrikulære sag til Geodatastyrel-

sen, vil således ikke længere skulle indhente attester fra Tinglysningsretten til dokumentation for, at

der ikke er tinglyste rettigheder til hinder for den matrikulære forandring.

Geodatastyrelsens og Tinglysningsrettens kommunikation vil foregå ved automatiseret dataudveks-

ling, og den endelige indførsel i tingbogen vil derfor finde sted meget kort tid efter den foreløbige

indførsel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, (forslag til §§ 25 og 33 i udstykningsloven)

og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Obligatorisk it-system til forberedelse af registreringer og noteringer i matriklen

3.1.4.1 Gældende ret

Med henblik på at sikre sammenhæng i den offentligretlige regulering af arealanvendelsen m.m.

bestemmer udstykningslovens § 20, at der ikke må foretages matrikulære forandringer, hvis den

matrikulære forandring vil medføre forhold, der er i strid med anden lovgivning. I forbindelse med

forberedelsen af en matrikulær sag er det derfor efter udstykningslovgivningen pålagt den beskik-

kede landinspektør at forelægge og oplyse sagen for kommunalbestyrelsen, så kommunen kan vur-

dere sagen i forhold til relevant lovgivning, som administreres af kommunerne. På tilsvarende vis

forbereder landinspektøren sagen ved at forelægge den for andre offentlige myndigheder, der admi-

nistrere anden relevant lovgivning. Når kommunerne og andre myndigheder har vurderet sagen ef-

ter den lovgivning, de er ressortmyndighed for, kan den beskikkede landinspektør fremsende sagen

til matrikelmyndigheden vedlagt erklæringer og dokumentation fra kommunen og andre offentlige

myndigheder. Den beskikkede landinspektør fremsender i dag sagen digitalt til matrikelmyndighe-

den via Geodatastyrelsens it-system Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem

(

MIA).

3.1.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Geodatastyrelsen har som matrikelmyndighed et medansvar for den samlede proces og procestid for

ejendomsdannelsen. I den forbindelse er det Geodatastyrelsens ansvar, at den obligatoriske hørings-

proces mellem landinspektører og kommuner og andre offentlige myndigheder tilrettelægges så

effektivt som muligt. Der bør derfor ske en øget og obligatorisk digitalisering af sagsgange, i det

omfang digitaliseringen kan bidrage til rationaliseringsgevinster og højere kvalitet i sagsbehandlin-

gen hos kommuner og matrikelmyndighed.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives mulighed for en øget digitalisering af forberedelsen af en matrikulær sag.

Sigtet med forslaget er at bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse og dermed bedre ressour-

ceudnyttelse i både den private og offentlige sektor.

Efter forslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at de

beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder indbyrdes skal kommuni-

kere digitalt ved forberedelse af en matrikulær sag eller af anden registrering og notering i matrik-

Side

len. Ministeren vil samtidigt kunne fastsætte bestemmelser om, at såvel de beskikkede landinspek-

tører som de involverede offentlige myndigheder skal anvende et fælles it-system. Et obligatorisk

og fælles it-system, der stilles til rådighed af Geodatastyrelsen, vil gøre det muligt løbende at ind-

samle og tilgå sagsakter i en sammenhængende ekspedition.

Da de beskikkede landinspektører i dag har pligt til at anvende Geodatastyrelsens it-system MIA,

når de fremsender en matrikulær sag til registrering i matriklen, og da forslaget i øvrigt kun omfat-

ter offentlige myndigheder, forventes der ikke at være behov for overgangsregler, undtagelsesbe-

stemmer eller dispensationsmuligheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, (forslag til § 47 a i udstykningsloven) og bemærk-

ningerne hertil.

3.1.5. Tidlig offentliggørelse af matrikulære data eller registreringer i matriklen

3.1.5.1 Gældende ret

I dag offentliggøres data vedrørende matrikulære forandringer i matriklen, men først på det tids-

punkt, hvor Geodatastyrelsen har registreret forandringen i matriklen. Det bestemmes således i ud-

stykningslovens § 11, at matriklen skal indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser, arealstørrel-

ser, noteringer som nævnt i udstykningslovens § 2 samt andre lovbestemte noteringer. Enhver har

fri adgang til matriklens oplysninger via Geodatastyrelsens hjemmeside.

3.1.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

En almindelig og generel adgang til at indhente oplysninger om påtænkte matrikulære forandringer

vil kunne bidrage til en rationel offentlig forvaltning. F.eks. vil kommunerne kunne undgå dobbelt-

registrering og ekstraarbejde i byggesagsbehandlingen, når der er tilgængelige oplysninger fra en

udstykningssag under forberedelse. Også den finansielle sektor og andre private aktører vil kunne

have interesse i tidlig viden om ejendomsforandringer, som er under forberedelse, men endnu ikke

er registreret i matriklen. For den finansielle sektor betyder en tidlig offentliggørelse, at sikkerheden

og effektiviteten kan øges, når fast ejendom handles på projektstadiet. Det skyldes, at en ejendom

tildeles og identificeres entydigt og stabilt ved et unikt BFE-nummer, så snart landinspektøren an-

vender det obligatoriske it-system, som Geodatastyrelsen stiller til rådighed til forberedelse af regi-

streringer og noteringer i matriklen. Det er op til landinspektøren og dennes rekvirent selv at be-

stemme, hvor tidligt data vedr. ejendomsforandringer skal offentliggøres via datafordeleren; dog vil

offentliggørelse senest ske, når sagen sendes til behandling i kommunen via det obligatoriske it-

system. Forsyningssektoren kan også drage nytte af en tidlig offentliggørelse på datafordeleren, idet

der herved skabes mulighed for en mere effektiv planlægning og projektering af infrastrukturen for

muligt nye ejendomme.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Der stilles forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

der pålægger beskikkede landinspektører at tilgængeliggøre data, der udveksles i forbindelse med

forberedelsen af en matrikulær sag og anden registrering eller notering i matriklen.

Side

Bemyndigelsen tænkes brugt til at pålægge beskikkede landinspektører allerede under sagens forbe-

redelse - at tilgængeliggøre data, der efter de nugældende regler først gøres tilgængelige, når

Geodatastyrelsen har registreret sagen i matriklen. De data, der efter bestemmelsen vil skulle offent-

liggøres, mens sagen er under forberedelse, er foreløbige forandringer vedrørende bl.a. matrikelkort

og matrikelregisteroplysninger. Der er altså tale om data, der - for de matrikulære sagers vedkom-

mende - allerede i dag gøres tilgængelige i matriklen, men altså først, når de foreligger i deres ende-

lige form.

Med kravet om tidlig tilgængeliggørelse kan såvel offentlige myndigheder som private få indsigt i

data, der forventes senere at blive registret eller noteret i matriklen. Det vil f.eks. betyde, at SKAT

selv kan hente oplysninger, der danner grundlag for ejendomsvurderingerne. Tilgængeliggørelsen af

data vil ske via datafordeleren, der distribuerer offentlige grunddata.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, (forslag til § 47 b i udstykningsloven) og bemærk-

ningerne hertil.

3.2. Lov om Geodatastyrelsen

3.2.1. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom forankres i Geodatastyrelsen

3.2.1.1. Gældende ret

Den grundlæggende registrering af de forskellige typer af fast ejendom – samlet fast ejendom, ejer-

lejligheder og bygninger på fremmed grund og søterritoriet – varetages i dag af forskellige myndig-

heder. I dag registreres samlet fast ejendom af Geodatastyrelsen i matriklen, mens registrering af

ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund og søterritoriet varetages af Tinglysningsretten i

forbindelse med tinglysning af rettigheder over fast ejendom. I ESR er der tillige registret bygninger

på fremmed grund, som ikke er registreret i tingbogen, fordi der ikke er lyst rettigheder over dem.

3.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Som led i realiseringen af en samlet reform af ejendomsregistreringen er det hensigtsmæssigt, at

den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom fremover sker i ét og samme register.

Når den grundlæggende registrering af fast ejendom sker i ét register, vil det samtidigt blive muligt

at identificere fast ejendom på en ensartet måde. Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 3.1.2.2. og 3.6.1.2.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Som beskrevet ovenfor i pkt. 3.1.2.3. foreslås det som noget nyt i forslagets § 1, nr. 7, (til § 11 i

udstykningsloven), at ejerlejligheder registreres i matriklen, og at bygninger på fremmed grund no-

teres i matriklen. Forslaget om matriklens udvidelse indebærer, at den grundlæggende registrering

af alle typer af fast ejendom på landjorden frem over sker i matriklen.

For at forankre den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom hos samme myndighed,

vil Geodatastyrelsen efter forslaget i § 2, nr. 2, (til § 4 b i lov om Geodatastyrelsen) også skulle re-

gistrere bygninger på søterritoriet. Bygninger på søterritoriet er ikke omfattet af forslaget om den

Side

udvidede matrikel, da matriklen ikke omfatter søterritoriet. Bygninger på søterritoriet vil derfor

skulle registreres i deres eget register.

Forslaget giver ikke ejeren af en bygning på fremmed grund pligt til selv at foranledige bygningen

noteret i matriklen eller registreret i Geodatastyrelsens register over bygninger på søterritoriet. Der

er ikke noget behov for at pålægge ejeren en sådan pligt, idet allerede eksisterende bygninger på

fremmed grund automatisk overføres fra ESR til matriklen, og idet nye bygninger på fremmed

grund vil blive indberettet til matriklen af kommunerne i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Hertil kommer, at ejeren af en bygning efter lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) har

pligt til at indberette oplysninger om bygninger til BBR-registret, og den grundlæggende registre-

ring af samtlige bygninger på fremmed grund vil således kunne sikres via BBR-lovens påbudsbe-

stemmelser og efterfølgende kommunal indberetning til Geodatastyrelsen.

Retsvirkningerne af Geodatastyrelsens registrering eller notering af de forskellige typer af fast ejen-

dom, er forskellige. Når Geodatastyrelsen registrerer samlet fast ejendom i matriklen efter udstyk-

ningslovens regler, sker ejendomsdannelsen. Det samme gælder for ejerlejligheder, der oprettes, når

opdelingen i ejerlejligheder registreres i matriklen efter bestemmelserne i ejerlejlighedsloven.

Geodatastyrelsens notering i matriklen af bygninger på fremmed grund og Geodatastyrelsens regi-

strering af bygninger på søterritoriet indebærer derimod ikke nogen ejendomsdannelse, da det uæn-

dret er Tinglysningsrettens opgave at vurdere, hvorvidt der er tale om en bygning, der kan tinglyses

rettigheder over.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, (forslag til § 2, stk. 1, nr. 3, og § 4 b i lov om

Geodatastyrelsen) og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Ejerfortegnelsen

3.2.2.1. Gældende ret

Tingbogen er den primære kilde til adkomstforhold vedrørende fast ejendom, idet langt de fleste

ejerskifter tinglyses. Da der ikke er lovkrav om tinglysning af ændringer i ejerforholdene, er tingbo-

gen ikke altid ajourført med oplysninger om, hvem der ejer ejendommen; det er dog altid tingbogen,

der viser, hvem der er legitimeret til at råde over ejendommen. Overdragelser af ejendomme, som

ofte sker uden tinglysning, er eksempelvis ejendomsoverdragelser i forbindelse med virksomheds-

salg, hvor køber undlader at tinglyse sin adkomst til de med handlen medfølgende ejendomme. Et

andet eksempel er ejerskifte efter en ægtefælles dødsfald til den længstlevende ægtefælle, som væl-

ger at sidde i uskiftet bo.

Ved siden af tingbogen findes deri dag et register med oplysninger om bl.a. ejerforholdene vedrø-

rende fast ejendom. Det er ESR, som ikke er lovreguleret. ESR er nærmere beskrevet i forslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

3.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Side

Som konsekvens af at kommunerne ophører med at anvende ESR vil der blive behov for at samle

oplysninger om fast ejendoms ejerforhold i et andet register. Det ny register bør etableres og indret-

tes, så det i videst muligt omfang angiver de aktuelle ejerforhold.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen oprette et register med oplysninger om ejerforhold vedrørende

fast ejendom. Den nye ejerfortegnelse kan rumme oplysninger om ejerforhold vedrørende ejen-

domme, der er registreret eller noteret i matriklen. Med ejerforhold forstås først og fremmest oplys-

ning om den enkelte ejendoms ejer eller administrator, men udtrykket omfatter også oplysning om

andre, der kan råde over ejendommen med en ejers beføjelser, som f.eks. en bobestyrer eller kura-

tor. Etableringen af en ejerfortegnelse ændrer dog ikke på, at det altid er tingbogens oplysninger,

der viser, hvem der er legitimeret til at råde over en given ejendom.

Umiddelbart etableres ejerfortegnelsen ved et udtræk af de ejer- og administrator oplysninger, der er

registreret i ESR. Det foreslås at bemyndige energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte

bestemmelser om, at offentlige myndigheder skal indberette oplysninger til registret. I medfør af

bemyndigelsen vil det kunne sikres, at registret til stadighed er ajourført. Som begivenheder, der

udløser behov for ajourføring, kan nævnes oprettelse af ny fast ejendom, ejerskifte, tinglysning af

adkomst, tvangsauktion, dødsfald, indsættelse af en ejendomsadministrator m.m. Det vil ikke være

muligt for private selv at foretage indberetning til ejerfortegnelsen, og oplysninger fra f.eks. en bor-

ger om adkomst, der ikke er tinglyst, eller indsættelse af ejendomsadministrator, vil derfor skulle

ske via den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

Ejerfortegnelsen vil fremover være kilde til oplysninger, som blandt andet indgår i SKAT’s vurde-

ring af ejendomme og kommunernes opkrævning af ejendomsskatter, og som bruges af den finan-

sielle sektor. I forbindelse med indberetning af tinglyste ejendomshandler vil Tinglysningsretten

derfor også indberette oplysninger i relation til ejerskiftet som f.eks. oplysning om købesum.

Oplysninger i ejerfortegnelsen vil som udgangspunkt blive gjort gratis tilgængelige via datafordele-

ren. Oplysninger, som er beskyttet mod videregivelse efter reglerne i lov om Det Centrale Personre-

gister (CPR-loven), vil dog ikke blive udleveret til private. De nævnte oplysninger vil efter anmod-

ning kunne udleveres til offentlige myndigheder efter reglerne i lov om behandling af personoplys-

ninger (persondataloven).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til § 4 c i lov om Geodatastyrelsen) og be-

mærkningerne hertil.

3.2.3. Register over beliggenhedsadresse

3.2.3.1 Gældende ret

Oplysning om en fast ejendoms beliggenhedsadresse findes i dag ESR, som er ulovreguleret.

Side

3.2.3.2.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Selv om BFE-nummeret som den fremtidige, entydige ejendomsidentifikation, der skal danne

grundlag for digital udveksling og behandling af ejendomsdata, er der behov for en mere læsbar

oplysning om ejendommens beliggenhed, således at denne oplysning kan afhjælpe situationer, hvor

der erfaringsmæssigt opstår usikkerhed og fejl, når en sagsbehandler eller bruger skal identificere en

ejendom. Som en analogi, kan man sige, at hvor en person har et navn og et CPR-nummer har fast

ejendom en beliggenhedsadresse og et BFE-nummer.

Som konsekvens af at kommunernes anvendelse af ESR ophører, bliver der behov for, at oplysning

om fast ejendoms adresse kan findes i et andet register. Det er hensigtsmæssigt, at dette nye register

føres af Geodatastyrelsen, som efter lovforslaget skal stå for den grundlæggende registrering af al

fast ejendom.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som noget nyt oprettes et register med oplysning om fast ejendoms beliggen-

hedsadresse.

Beliggenhedsadressen supplerer den egentlige ejendomsidentifikation, dvs. BFE-nummeret. Der er

nærmere redegjort for BFE-nummeret i forslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.3.

Beliggenhedsadressen tænkes brugt til at identificere ejendommen i forbindelse med borgerrettet

kommunikation som ejendomsskattebillet, vurderingsmeddelelse m.m.

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen føre registeret, som etableres ved indsamling af oplysninger

om den eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister (DAR) er knyttet til hver enkelt ejendom.

Energi-, forsynings- og klimaministeren er efter forslaget bemyndiget til at fastætte regler for, hvad

der kan være en fast ejendoms beliggenhedsadresse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til § 4 d i lov om Geodatastyrelsen) og be-

mærkningerne hertil.

3.2.4. Fælles gebyrbestemmelser

3.2.4.1. Gældende ret

Udstykningslovens § 47 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om opkrævning og beta-

ling for ekspedition af matrikulære sager. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1294 af

5. december 2014 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

3.2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Det har været nødvendigt at se på gebyr- og afgiftsstrukturen for registrering af bygninger på frem-

med grund og ejerlejligheder, så reglerne herfor ensartes med reglerne for jordstykker.

Der bør være overensstemmende regler om gebyr for Geodatastyrelsens registreringer af fast ejen-

dom, og det hjemmelsmæssige grundlag bør samles i én lov.

Side

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om opkræv-

ning og betaling for ekspedition af matrikulære sager udvides og overføres til lov om Geodatasty-

relsen. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med forslaget også kunne fastsætte regler om

opkrævning og betaling for Geodatastyrelsens ekspedition af de nye registreringer og noteringer,

der foreslås indført med dette lovforslag. Baggrunden for at bemyndigelsen gives til energi-, forsy-

nings- og klimaministeren og ikke miljøministeren er, at ressortansvaret for Geodatastyrelsen og

udstykningsloven i forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 blev overført fra miljøministeren til

energi-, forsynings- og klimaministeren.

Der har tidligere skullet betales afgift efter stempelafgiftslovens § 45 a, når en ejendoms opdeling i

ejerlejligheder blev anmeldt til tinglysning. Disse regler blev imidlertid ophævet, da tinglysningsaf-

giftsloven trådte i kraft den 1. januar 2000.

Med forslaget gives hjemmel til at opkræve et gebyr, når en ejendoms opdeling i ejerlejligheder

registreres i matriklen eller registeret over ejendomme på søterritoriet, og når bygninger på frem-

med grund noteres i matriklen eller registreres i registeret over ejendomme på søterritoriet.

Herved sikres det, at de tre ejendomstyper samlet fast ejendom, ejerlejligheder og bygninger på

fremmed grund, herunder søterritoriet, behandles lige ved den grundlæggende registrering i Geoda-

tastyrelsen.

Den foreslåede gebyrbestemmelse svarer i øvrigt indholdsmæssigt til de nugældende regler i ud-

stykningslovens § 47, idet der skal betales morarenter ved forsinket betaling, og der kan fastsættes

regler om rykkergebyr ved forsinket betaling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, (forslag til § 5 b i lov om Geodatastyrelsen) og be-

mærkningerne hertil.

3.3. Tinglysningsloven

3.3.1. Stiftelse af rettigheder over bygninger på fremmed grund

3.3.1.1. Gældende ret

Tinglysningsloven giver i § 19 hjemmel til, at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer

(en bygning på fremmed grund), kan registreres som en selvstændig fast ejendom i forhold til den

grund, bygningen er beliggende på.

Det følger således af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en sådan bygning får sit eget ejendomsblad

med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situationer

i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom.

Side

Det er efter gældende ret muligt at få tinglyst rettigheder over en bygning på fremmed grund, selv-

om denne ligger på et umatrikuleret areal på land.

Med indførelsen af den digitale tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om

tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning), blev det i § 19, stk. 2, fastsat, at den

geografiske placering af nye bygninger på fremmed grund skal noteres i tingbogen, inden der første

gang sker tinglysning af en rettighed på en sådan bygnings blad i tingbogen. I medfør af tinglys-

ningslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., kan Tinglysningsretten som grundlag for at notere en bygning på

fremmed grund i tingbogen forlange en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse

om bygningens geografiske placering på grunden.

I medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om

registrering af den geografiske placering af bygninger på fremmed grund, hvilket er sket ved § 18 i

bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere

ændringer (herefter ”tingbogsbekendtgørelsen”). Det følger af § 18, stk. 1, at senest samtidig med

tinglysning af den første rettighed over en bygning på lejet grund, skal bygningens geografiske pla-

cering på grunden noteres i tingbogen.

Endelig fremgår det af tinglysningslovens § 19, stk. 3, at der gøres henvisning fra det ene ejen-

domsblad til det andet, hvis en ret tinglyses som omhandlende flere ejendomme. Denne del af be-

stemmelsen vedrører – modsat resten af tinglysningslovens § 19 – ikke kun bygninger, men ejen-

domme generelt.

3.3.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som en konsekvens af forslaget om at samle opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom

i matriklen, som administreres af Geodatastyrelsen, er der behov for at ændre reglerne i tinglys-

ningsloven om stiftelse af rettigheder over bygninger på fremmed grund.

Da det ikke er en traditionel kerneopgave for Tinglysningsretten at indsamle præcise geografiske

data om ejendomme, og da indsamling af den slags oplysninger mere naturligt forankres i Geodata-

styrelsen, foreslås det at ændre reglerne vedrørende identificeringen og den geografiske stedfæstelse

af bygninger på fremmed grund i tinglysningslovens § 19, således at geografiske data om bygninger

på fremmed grund fremover skal være noteret i matriklen af Geodatastyrelsen, før der kan lyses

rettigheder i tingbogen. Det bemærkes, at det efter de gældende regler er muligt at få tinglyst ret-

tigheder over en bygning på fremmed grund, selvom denne ligger på et umatrikuleret areal på land.

Hermed tilpasses tinglysningslovens § 19 til de samtidig foreslåede ændringer af bl.a. udstyknings-

loven og ejerlejlighedsloven, hvorved der indføres en fælles nøgle (et såkaldt BFE-nummer) til

identifikation af ejendomme på tværs af matriklen, BBR, Ejerfortegnelsen og tingbogen. Det vil

således fremover være Geodatastyrelsen, der skal stå for notering og registrering af de geografiske

data i forbindelse med ændringer af fast ejendom, mens den tinglysningsmæssige prøvelse fortsat

entydigt vil henhøre under Tinglysningsretten.

Side

Idet Geodatastyrelsen med lovforslagets § 2, nr. 2, (§ 4 b, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen), får

hjemmel til at registrere bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, som i tinglysningsmæs-

sig forstand behandles som bygninger på fremmed grund, er der behov for at præcisere tinglys-

ningslovens § 19, så det fremgår, at også sådanne bygninger skal være registreret i Geodatastyrelsen

med eget identifikationsnummer og med angivelse af dens geografiske placering, før der kan tingly-

ses rettigheder over bygningen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet i øvrigt at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodata-

styrelsen, og den tinglysningsmæssige prøvelse og vurdering vil fortsat alene henhøre under Ting-

lysningsretten, som ud fra tinglysningslovgivningen konkret tager stilling til, om en anmeldt ret-

tighed kan tinglyses.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i tinglysningslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., hvorefter justits-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af en bygnings geografiske placering, op-

hæves. I stedet foreslås der indsat en bestemmelse i udstykningsloven, der bemyndiger energi-, for-

synings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering af en bygnings geografi-

ske placering. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, (§ 11 i udstykningsloven) og bemærkninger-

ne hertil.

Justitsministeriet har herudover fundet anledning til at foretage en række mindre, tekniske justerin-

ger af tinglysningslovens § 19, der bl.a. kodificerer Tinglysningsrettens praksis.

Ordet ”bygning” i tinglysningslovens § 19, stk. 1, har hidtil af nogle brugere af tinglysningssyste-

met været fortolket som en konkret fysisk bygning, hvilket har medført, at der er blevet oprettet

flere ejendomsblade, hvis samme ejer ejede flere bygninger på en grund, ligesom der er blevet op-

rettet nye bygningsblade, hvis bygningen blev om- eller tilbygget, herunder nedrevet og genopført.

Dette har givet anledning til misforståelser og uklarheder i praksis.

På denne baggrund foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, hvori det fastslås, at bygninger på grun-

den, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. En bygnings ejendomsblad

betegnes i praksis som et ”bygningsblad”, og det foreslås, at bestemmelsen affattes i overensstem-

melse med denne sprogbrug.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning mellem ejendomsbla-

de, foreslås ikke videreført, idet dette følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog

og således i dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

Som en konsekvens af forslaget om at samle opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom

hos Geodatastyrelsen, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4,

hvorefter der først kan tinglyses rettigheder på en bygning på fremmed grund, efter at bygningen er

Side

noteret i matriklen med erklæring fra en landinspektør om bygningens geografiske placering på

grunden. Ejendomsidentifikation og -notering vil således fremover blive foretaget af Geodatastyrel-

sen, og det vil fremover være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt

identificeret. Dette foreslås at skulle ske med henvisning til et såkaldt BFE-nummer. Om BFE-

numre henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1.3.

Det bemærkes, at kravet om, at bygninger på fremmed grund skal noteres i matriklen, ofte vil være

opfyldt på det tidspunkt, hvor en rettighed over bygningen begæres tinglyst. Det skyldes, at byg-

ningsmyndigheden i forbindelse med sin byggesagsbehandling indberetter bygningen til obligato-

risk førstegangsnotering i matriklen. I den forbindelse tildeles bygningen sit eget identifikations-

nummer med en simpel stedfæstelse i matriklen.

Endvidere foreslås det i stk. 5, at bygninger opført på forstranden eller søterritoriet i øvrigt skal væ-

re registreret i Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, og at bygningens placering skal

være stedfæstet, før der kan tinglyses rettigheder over de pågældende bygninger. Sådanne bygnin-

ger kan ikke være registreret i matriklen, da de ikke ligger på land, men registres i et nyt register for

bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt. Se nærmere herom i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.2.1.3.

For så vidt angår de tekniske justeringer foreslås det, at det præciseres, at flere bygninger på samme

fremmede grund, der tilhører samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Der henvises til det

foreslåede § 19, stk. 2, med tilhørende bemærkninger. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af den

gældende retstilstand, herunder i forhold til fortolkningen af bygningsbegrebet i tinglysningslovens

§ 38. Herudover foreslås tinglysningslovens § 19, stk. 1, præciseret, således, at en bygnings ejen-

domsblad også i tinglysningsloven betegnes som et bygningsblad, hvilket er i overensstemmelse

med Tinglysningsrettens praksis. Denne ændring er alene af sproglig karakter.

Endvidere foreslås Tinglysningsrettens faste praksis vedrørende nedlæggelse af bygningsblade i

situationer, hvor bygning og grund får samme ejer, lovfæstet, jf. det foreslåede § 19, stk. 3. Idet

ressortansvaret for identifikation og notering af bygninger på fremmed grund ved lovforslaget over-

føres til Geodatastyrelsen, foreslås det, at Tinglysningsretten skal underrette Geodatastyrelsen om

sådanne ændringer, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, (forslag til § 19, stk. 1-5, i tinglysningsloven)

og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer

3.3.2.1. Gældende ret

Tinglysningslovens §§ 21-23 vedrører fordelingen af tinglyste rettigheder, navnlig panterettigheder

og servitutter, i forbindelse med sammenlægning, udstykning eller arealoverførsel af faste ejen-

domme forud for, at disse matrikulære forandringer registreres i matriklen.

Side

§ 21 vedrører sammenlægning af ejendomme. Det følger af § 21, stk. 1, at der – forinden en sam-

menlægning af ejendommen kan tillades af matrikelmyndighederne – skal foreligge en attest fra

Tinglysningsretten om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør

sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller at ejendommene er undergivet

de samme hæftelser, eller om at kun den ene af ejendommene er behæftet. Fastlæggelse af priorite-

ten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene.

Det er antaget i den juridiske litteratur, at begrebet ”hæftelser”, som brugt i § 21, stk. 1, omfatter

pantehæftelser, herunder såvel pantebreve som skadesløsbreve, udlæg og byrder, som er lyst pant-

stiftende på ejendommen, men at bestemmelsen ikke omfatter servitutter eller brugsrettigheder.

Hvis det ikke er muligt at skaffe påtegning, herunder hvis en panthaver nægter at give påtegning,

kan sammenlægningen alligevel tillades, når der enten stilles en efter Tinglysningsrettens skøn be-

tryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes en såkaldt uska-

delighedsattest om, at sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerhe-

den, jf. § 21, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af Tinglysningsretten.

Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 3 en særlig regel om tvangsauktion over en sammenlagt

ejendom og i stk. 4 en regel om, at de gældende rettigheder anføres på ét ejendomsblad, når en

sammenlægning er sket. For så vidt angår tinglysningslovens § 21, stk. 3, henvises der til lovforsla-

gets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 3.4.

§ 22 vedrører udstykning af ejendomme. Det følger af § 22, stk. 1, at der skal foreligge en attest fra

Tinglysningsretten om den geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter, og

hvilke af grundstykkerne disse påhviler, før en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på

de enkelte grundstykker. Retten kan som grundlag for denne attest forlange en erklæring fra en

landinspektør om nævnte spørgsmål. Se nærmere herom i pkt. 3.3.3.

I stk. 2-6 er der fastsat nærmere regler om fordeling af tinglyste servitutter, hæftelser og grundbyr-

der mv. i forbindelse med udstykning. I stk. 7 fastslås det, at reglen om uskadelighedsattester i § 23,

stk. 3, også finder anvendelse i udstykningstilfælde. Endelig følger det af stk. 8, at bestemmelsen

også finder anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder. I disse tilfælde påser Tinglysningsretten, om

betingelserne vedrørende uskadelighedsattester er opfyldt.

§ 23 vedrører arealoverførsler mellem ejendomme. Det følger af § 23, stk. 1, at matrikelmyndighe-

derne kun må foretage arealoverførsel, hvis panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal

skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigø-

relse fra hæftelserne, og hvis der foreligger attester fra Tinglysningsretten om den geografiske ud-

strækning af de på ejendommen tinglyste servitutter og grundbyrder. Det følger endvidere af be-

stemmelsens stk. 2, at lovens § 22 om servitutter og grundbyrder også gælder ved arealoverførsel.

Side

Efter § 23, stk. 3, kan den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde dog undlades, hvis den påtænkte ma-

trikulære ændring kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og kun giver anledning

til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Det er matrikelmyndighederne, der afgør,

om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse, skal der foreligge

erklæring fra en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afgivelse af erklæringen. Dette er sket i tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelighedsatte-

ster. Matrikelmyndigheden udsteder således uskadelighedsattesten på baggrund af en erklæring fra

en landinspektør. De nærmere regler om, hvilke oplysninger en uskadelighedsattest skal indeholde,

fremgår af bekendtgørelsens § 43. Det følger bl.a. heraf, at det af uskadelighedsattesten skal fremgå,

at den matrikulære ændring kun giver anledning til ubetydelig formindskelse af ejendommens vær-

di, at der ikke inden for de seneste fem år er udskilt eller omlagt arealer fra ejendommen ved an-

vendelse af uskadelighedsattester, og at der ikke findes bygninger på det udskilte areal, eller at de

bygninger, der findes herpå, er af helt ubetydelig værdi. Herudover findes der nærmere bestemmel-

ser om værdigrænser mv.

Det følger af § 23, stk. 4, at der sker tinglysning på de relevante ejendomsblade om den foretagne

arealoverførsel med fornøden indbyrdes henvisning. Endelig følger det af stk. 5, at bestemmelsen i

§ 21, stk. 3, om tvangsauktion over sammenlagte ejendomme også finder anvendelse, hvis der er

foretaget arealoverførsel vedrørende ejendommen.

3.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som en konsekvens af forslaget om at samle alle opgaver vedrørende indsamling af geografiske

data om ejendomme hos Geodatastyrelsen, er der behov for at ændre tinglysningslovens regler om

fordelingen af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer, således at disse regler

alene regulerer Tinglysningsrettens godkendelse af matrikulære ændringer.

Det foreslås således at tilpasse og modernisere tinglysningslovens §§ 21-23 i en ny bestemmelse – §

21 – hvorefter Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til

hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod,

inden Geodatastyrelsen kan registrere sådanne matrikulære ændringer i matriklen. Tinglysningsret-

ten skal endvidere ved tinglyst påtegning fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Den

nye § 21 skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 9, om ændring af udstykningsloven.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at begrebet ”rettigheder” bør anvendes i stedet for begre-

bet ”hæftelser”, da det er hensigtsmæssigt, at Tinglysningsretten også påser prioritetsstillingen mel-

lem bl.a. pantehæftelser og privatretlige servitutter.

Justitsministeriet foreslår endvidere at ændre de gældende regler om indhentelse af uskadelighedsat-

tester, der på grund af de mange detaljerede krav til attestens udformning er tunge at administrere.

Samtidig er det svært på forhånd at gennemskue, om en påtænkt matrikulær disposition kan tillades

efter de gældende regler.

Side

Justitsministeriet finder på den baggrund, at kravet om indhentelse af en uskadelighedsattest i for-

bindelse med matrikulære ændringer bør ophæves, og at Tinglysningsretten fremover skal kunne

godkende en arealoverførsel, selvom der er rettigheder, der er til hinder for dette, når ændringen kan

ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejen-

dommens værdi. Det foreslås samtidig, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-

ler om, hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, samt om afgivelse af erklæringer i forbindelse

med matrikulære ændringer omfattet af den foreslåede bestemmelses stk. 1.

Justitsministeriet har endelig fundet det hensigtsmæssigt at videreføre de gældende regler om Ting-

lysningsrettens mulighed for at bestemme, at en ændring, der kræver en rettighedshavers accept,

kan godkendes mod en efter rettens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets ind-

frielse.

Med de foreslåede ændringer af ejerlejlighedsloven, skal lejligheder fremover oprettes ved Geoda-

tastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder i matriklen m.v. De foreslåede

ændringer vedrørende Tinglysningsrettens sagsbehandling skal derfor også finde anvendelse ved

opdeling i ejerlejligheder. Herudover skal bestemmelserne finde anvendelse ved sammenlægning

eller nedlæggelse af bygningsblade.

Det bemærkes, at de gældende §§ 21-23 indeholder en række bestemmelser om den praktiske frem-

gangsmåde i forbindelse med matrikulære ændringer. Der er tale om fremgangsmåder, der i alt væ-

sentligt henviser til den tidligere opbygning af tinglysningssystemet med håndskrevne protokoller,

og som i dag er overflødiggjort af det digitale tinglysningssystem, idet disse nu er en del af de al-

mindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog. Disse bestemmelser foreslås derfor ikke videreført.

3.3.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 21, stk. 1, viderefører kravet om, at Tinglysningsretten skal fastlægge eventuelle

hæftelsers indbyrdes prioritet. Det tilføjes, at Tinglysningsretten også skal fastlægge prioriteten af

andre rettigheder, herunder servitutter. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning.

Kravet om geografisk stedfæstelse af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære

ændringer, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk. 2, foreslås ikke videreført. For nærmere

herom henvises til pkt. 3.3.3.

I tinglysningslovens § 21, stk. 3, foreslås det fastsat, at Tinglysningsretten kan godkende en matri-

kulær ændring, selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis ændringen kan

ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejen-

dommens værdi. De gældende krav efter tinglysningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., videreføres således,

og det er ikke hensigten i videre omfang at tillade matrikulære ændringer end efter den gældende

bestemmelse. I forlængelse heraf foreslås det fastsat i tinglysningslovens § 21, stk. 4, 2. pkt., at

justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle,

samt om afgivelse af erklæringer i forbindelse hermed.

Side

Som en konsekvens af afskaffelsen af uskadelighedsattester videreføres kravet i tinglysningslovens

§ 23, stk. 3, 3. pkt., om at der til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse skal foreligge en erklæ-

ring fra en landinspektør med beskikkelse, ikke. Landinspektørerne vil dog stadig skulle bidrage

med oplysninger til brug for Tinglysningsrettens afgørelse efter den foreslåede § 21, stk. 3. Nærme-

re regler herom vil skulle fastsættes i tingbogsbekendtgørelsen.

Formålet er at gøre området mere gennemskueligt og give mulighed for en højere grad af automati-

seret sagsbehandling. Der vil således administrativt kunne fastsættes beløbs- eller værdigrænser

for, hvornår der kan ske arealoverførsel, ligesom der vil kunne fastsættes regler for, i hvilket om-

fang afgivelse af fællesareal i en ejerlejlighedsejendom vil kunne ske uden skøde og uden pantha-

vernes samtykke. Endvidere foreslås bemyndigelsen affattet således, at justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om såkaldte overdragelseserklæringer i mindre arealoverførselssager. Det for-

udsættes, at tingbogsbekendtgørelsen ændres i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i § 22, at såfremt en rettighed er til hinder for en udstykning, matrikulering, arealover-

førsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod efter den forslåede § 21, stk. 1, skal rettigheds-

havers accept foreligge som påtegning på den pågældende rettighed. Desuden fastholdes Tinglys-

ningsrettens mulighed for mod sikkerhedsstillelse at godkende en ændring trods manglende påteg-

ning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2. Dette svarer til retstilstanden i henhold til den

gældende § 21, stk. 2.

Endelig foreslås det i § 23, at de foreslåede bestemmelser om Tinglysningsrettens sagsbehandling

også skal finde anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder, som med de foreslåede ændringer skal

registreres af Geodatastyrelsen, samt ved sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, (forslag til §§ 21-23 i tinglysningsloven) og be-

mærkningerne hertil.

3.3.3. Geografisk stedfæstelse af servitutter

3.3.3.1. Gældende ret

I forbindelse med indførelsen af digital tinglysning i Danmark, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om

ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning), anbefalede Justitsmi-

nisteriets Tinglysningsudvalg, der udarbejdede betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning,

bl.a., at den digitale tinglysningsordning burde udnyttes til at anvende digitale kort til at angive den

geografiske placering af bygninger på fremmed grund og servitutter.

Der blev således i forbindelse med overgangen til digital tinglysning bl.a. indført regler om, at der

skal ske notering af en servituts geografiske udstrækning ved anmeldelse til tinglysning af nye ser-

vitutter, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, og af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med ma-

trikulære ændringer (udstykning og arealoverførsel), jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk.

2. Dette erstattede den tidligere ordning, hvor det alene blev noteret i tingbogen, på hvilke grund-

Side

stykker der hviler servitutter, mens den nærmere geografiske placering af servitutterne på grunden

ikke blev noteret.

Desuden blev justitsministeren med overgangen til digital tinglysning bemyndiget til at fastsætte

nærmere tekniske og indholdsmæssige regler om, hvilke oplysninger om den geografiske placering

og udstrækning af nye servitutter, et servitutdokument skal indeholde, jf. tinglysningslovens § 7,

stk. 4, og § 50 f, stk. 2, samt om registrering af den geografiske placering og udstrækning af servi-

tutter, der allerede er tinglyst, i forbindelse med udstykning, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, 3.

pkt., og arealoverførsel, jf. tinglysningslovens § 23, stk. 2.

I medfør af bemyndigelsen er der i tingbogsbekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om, at der i forbin-

delse med tinglysning af nye servitutter og ved matrikulære ændringer skal indsendes et elektronisk

rids og en stedfæstelsesfil (en såkaldt GML-fil), der bl.a. indeholder oplysninger om servituttens

geografiske afgrænsning.

De nærmere krav ved tinglysning af nye servitutter – herunder om stedfæstelse – fremgår af ting-

lysningslovens § 10, stk. 5, hvorefter et servitutdokument altid skal angive den eller de påtaleberet-

tigede, samt om en servitut er tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være ting-

lyst. Det følger endvidere af bestemmelsen, at perioden kan forlænges ved ny tinglysning. Desuden

skal servituttens geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejen-

domme der er herskende i henhold til servitutten.

Der skal også ske en stedfæstelse af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med udstykning og

arealoverførsel. Efter tinglysningslovens § 22, stk. 1, skal der således, forinden en udstykning fuld-

byrdes ved tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, foreligge en attest fra retten om den

geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter og om, hvilke af grundstykkerne

disse påhviler. Servitutattesten skal endvidere fastlægge, på hvilket eller hvilke af de nye grund-

stykker servitutten hviler. Dette gælder også ved arealoverførsel, jf. tinglysningslovens § 23, stk. 2.

Som grundlag for denne attest kan retten forlange en erklæring af en landinspektør om nævnte

spørgsmål, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 2.

I forbindelse med indførelse af ordningen vedrørende digital tinglysning, herunder kravet om geo-

grafisk stedfæstelse af servitutter ved udstykning, blev der i tinglysningslovens § 7, stk. 4, og § 50 f,

stk. 2, givet bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere tekniske og indholdsmæssige

regler om, hvilke oplysninger et servitutdokument skal indeholde om den geografiske placering og

udstrækning af nye servitutter.

Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler herom i tingbogsbekendtgørelsen.

Det følger af bekendtgørelsens § 28, at nye servitutter, der kan stedfæstes geografisk på en ejendom,

skal stedfæstes, og at en servitut kan vedrøre hele ejendommen. En anmeldelse til tinglysning skal

Side

være vedhæftet et elektronisk rids og en stedfæstelsesfil med beskrivelse af stedfæstelsen. De nær-

mere krav til stedfæstelsesfilen følger af § 28, stk. 2, hvorefter filen skal indeholde bl.a. oplysning

om stedfæstelseskode, nøjagtighedsangivelseskode, stedfæstelsesdato, oprindelseskode, bestemmel-

sestypekode, geometri, og under- og overgruppekoder, jf. bekendtgørelsens bilag 6.

Endvidere blev der i tinglysningsloven § 22, stk. 1, 3. pkt., givet en bemyndigelse til justitsministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske udstrækning af allerede tingly-

ste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer.

I medfør af denne bemyndigelse er der i tingbogsbekendtgørelsens § 30 fastsat nærmere regler her-

om. Efter § 30, stk. 1, kan Tinglysningsretten forlange, at en landinspektør med beskikkelse forin-

den tinglysning af en matrikulær ændring afgiver en servituterklæring. Det følger videre af § 30,

stk. 2, at landinspektøren med erklæringen stedfæster de servitutter, der hviler på den eller de ejen-

domme, som udstykkes eller overføres, og at servituterklæringen skal indeholde de oplysninger, der

følger af § 28 i bekendtgørelsen, jf. ovenfor.

3.3.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Baggrunden for indførelse af kravet om geografisk stedfæstelse af både nye servitutter og allerede

tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer var bl.a., at en nærmere geografisk

stedfæstelse af rettigheder ville sikre bedre muligheder for at identificere de rettigheder og ind-

skrænkninger, der hviler på en fast ejendom.

Geodatastyrelsen udviklede efter overgangen til digital tinglysning i tilknytning til matrikelkortet en

funktionalitet, der kunne vise servitutters geografiske udstrækning på et kort (stedfæstelsesdataba-

sen). Stedfæstelsesdatabasen fungerede på den måde, at de stedfæstelsesfiler, som er krævet ved

stedfæstelse af servitutter, efter en maskinel kontrol blev lagret i en database og udstillet via Kort-

forsyningen hos Geodatastyrelsen.

Det viste sig imidlertid, at stedfæstelsesdatabasen ikke virkede efter hensigten, bl.a. på grund af

kvaliteten af de stedfæstelsesfiler, der anvendes til den geografiske stedfæstelse. Stedfæstelsesdata-

basen blev på denne baggrund nedlagt ved udgangen af 2013.

Selvom stedfæstelsesdatabasen er nedlagt, påser Tinglysningsretten fortsat, om kravet om medsen-

delse af stedfæstelsesfil overholdes, når der tinglyses nye servitutter, der alene vedrører en del af en

samlet fast ejendom. Tinglysningsretten påser imidlertid alene, om stedfæstelsesfilen overholder de

tekniske krav, og har ikke mulighed for at validere oplysningerne om servituttens placering.

Tinglysningsretten har efter nedlæggelsen af stedfæstelsesdatabasen udviklet en funktionalitet, der

giver adgang til stedfæstelsesfilerne, således at disse kan visualiseres af interesserede på et kort.

Domstolsstyrelsen har imidlertid oplyst, at der ikke har været interesse for at udnytte denne funkti-

onalitet, som blev etableret i februar 2014.

Side

Den gældende stedfæstelsesordning har således været præget af en række tekniske og praktiske

problemer. Det er særligt geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter i forbindelse med ma-

trikulære ændringer, der har været forbundet med praktiske problemer, hvilket har gjort det om-

kostningstungt og byrdefuldt at gennemføre matrikulære ændringer.

Endvidere har det vist sig, at der ikke er efterspørgsel efter de geografiske data, som Tinglysnings-

retten indsamler, eller de stedfæstelsesfiler, retten har stillet til rådighed på sin hjemmeside efter

nedlæggelsen af stedfæstelsesdatabasen. Det betyder, at der indsamles data i tinglysningssystemet,

der ikke bliver benyttet eller efterspurgt, at tinglysningssystemet indeholder oplysninger, der ikke

har den forventede kvalitet, og at det er ressourcekrævende og omkostningstungt at gennemføre

matrikulære ændringer.

Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 25. november 2014 af spørgsmål nr. 104 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg, har ministeriet drøftet stedfæstelsesordningen med Domstolsstyrelsen,

Tinglysningsretten, landinspektørforeningerne og Geodatastyrelsen.

Disse drøftelser har vist, at det særligt er den geografiske stedfæstelse af ældre servitutter, der er

tinglyst forud for indførelsen af den digitale tinglysning, der er forbundet med problemer. Det skyl-

des navnlig, at det er vanskeligt og dermed ressourcekrævende for landsinspektørerne at foretage

nøjagtige og entydige opmålinger af sådanne servitutter.

Drøftelserne har endvidere vist, at en løsning på de praktiske udfordringer med stedfæstelse af ting-

lyste servitutter vil kræve væsentlige ændringer af tingslysningssystemet, som ikke synes at stå mål

med de mulige fordele, en præcis geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter vil kunne have.

Endvidere kan ingen relevante myndigheder umiddelbart påtage sig opgaven med at visualisere og

udstille de stedfæstede servitutter.

Det bemærkes, at det overordnede formål med tinglysningssystemet er at give rettighedshavere mu-

lighed for at sikre deres rettigheder over fast ejendom samt at skabe offentlighed om sådanne ret-

tigheder, således at potentielle købere, långivere mv. kan skaffe sig oplysninger om, hvilke ret-

tigheder de i givet fald vil skulle respektere. Tinglysningsrettens opgave er i den forbindelse at sik-

re, at registrering af rettigheder sker korrekt, og uden at andre rettigheder bliver tilsidesat.

Det er således ikke en kerneopgave for Tinglysningsretten at indsamle præcise geografiske data om,

hvordan en fast ejendom er indrettet.

3.3.3.3. Lovforslagets udformning

For at sikre at oplysninger i tinglysningssystemet er præcise og brugbare, og at der ikke indsamles

unødige data, der ikke benyttes, foreslås det, at kravet om geografisk stedfæstelse af allerede tingly-

ste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, og § 23,

stk. 2, ophæves.

Side

Det betyder, at det fremover alene vil blive noteret i tingbogen, om der påhviler et grundstykke,

som udstykkes eller arealoverføres, servitutter, men at servitutternes geografiske placering ikke

længere noteres. Der vil således ikke længere blive stillet krav om geografisk stedfæstelse af allere-

de tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer.

Det foreslås derfor, at det i § 21, stk. 2, fastsættes, at Tinglysningsretten fremover alene skal kunne

kræve en erklæring fra en landinspektør om, hvilke grundstykker de på ejendommen tinglyste servi-

tutter påhviler. Der vil således ikke længere skulle ske en geografisk stedfæstelse af disse.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at ophæve kravet om geografisk stedfæstelse af nye

servitutter, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5. Baggrunden er, at der generelt ikke er praktiske ud-

fordringer forbundet med at stedfæste nye servitutter. Justitsministeren vil derfor også fortsat have

en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af ser-

vitutter.

Justitsministeriet finder dog ikke, at der fremover bør stilles krav om, at der i forbindelse med ting-

lysning af nye servitutdokumenter, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, skal vedhæftes anmeldelsen

en stedfæstelsesfil, der indeholder oplysninger om servituttens geografiske afgrænsning. Baggrun-

den herfor er som ovenfor anført, at kvaliteten af stedfæstelsesfilerne ikke er tilstrækkelig høj, og at

der ikke er efterspørgsel efter disse.

Tingbogsbekendtgørelsens §§ 28-30 vil derfor blive ændret, således at der fremover alene vil blive

stillet krav om geografisk stedfæstelse i form af et elektronisk rids, og at kravet om stedfæstelse

alene omfatter nye servitutter, der anmeldes til tinglysning.

3.4. Retsplejeloven

3.4.1. Fogedrettens værdiansættelse af rettigheder og byrder ved tvangsauktion over sammen-

lagte og arealoverførte ejendomme

3.4.1.1. Gældende ret

Tinglysningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, indeholder regler for fogedrettens sagsbehandling i

sager om værdiansættelsen af en ejendom, som er et resultat af en sammenlægning eller en areal-

overførsel, i forbindelse med tvangsauktion over en sådan fast ejendom.

Det fremgår af bestemmelserne, at fogeden i tilfælde af tvangsauktion over en ejendom, som er et

resultat af en sammenlægning eller en arealoverførsel, ved et skøn ansætter de før sammenlægnin-

gen eller arealoverførslen bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byr-

ders andel i købesummen, såfremt de ikke fuldt ud dækkes. Ved udøvelsen af dette skøn skal foge-

den tage hensyn til forholdet mellem værdien af den del af ejendommen, byrderne vedrører, og

ejendommens samlede værdi.

Side

Hensigten med bestemmelserne er, at den berettigede efter sammenlægningen eller arealoverførel-

sen så vidt muligt er stillet som før sammenlægningen eller arealoverførelsen.

3.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Tinglysningslovens bestemmelser regulerer Tinglysningsrettens kompetence, mens retsplejelovens

regler navnlig regulerer sagsbehandlingen ved de almindelige domstole. Som det fremgår ovenfor,

skabes der med lovforslaget en klarere opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatasty-

relsen i forbindelse med behandlingen af sager om matrikulære ændringer. En regel, der vedrører

fogedrettens kompetence til at fastsætte byrders værdier i forbindelse med tvangsauktion efter en

matrikulær ændring er godkendt, skiller sig ud fra resten af tinglysningslovens bestemmelser.

Justitsministeriet finder derfor anledning til – med visse sproglige justeringer – at flytte tinglys-

ningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, til retsplejelovens kapitel 51, der generelt indeholder regler

om tvangsauktion over fast ejendom.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det fremgår af den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 573, stk. 4, at fogedretten i til-

fælde af tvangsauktion over en fast ejendom, som er et resultat af en sammenlægning eller areal-

overførsel, ved et skøn skal ansætte de før sammenlægningen eller arealoverførslen bestående servi-

tutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byrders andel i købesummen, såfremt de ikke

fuldt ud dækkes. Ved udøvelsen af dette skøn skal fogedretten tage hensyn til forholdet mellem

værdien af den del af ejendommen, byrderne vedrører, og ejendommens samlede værdi.

Reglens formål er fortsat at sikre, at den berettigede ifølge servitutten (servituthaveren) efter sam-

menlægningen eller arealoverførslen så vidt muligt er stillet som før ændringen, således at sammen-

lægningen eller arealoverførslen ikke kommer servituthaveren til skade. Fogedretten vil i den for-

bindelse have et skøn til at vurdere bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lig-

nende byrders andel i købesummen.

Det bemærkes, at omplaceringen af bestemmelsen fra tinglysningsloven til retsplejeloven ikke vil

medføre, at reglen skal fortolkes eller anvendes anderledes end hidtidig praksis. Der henvises til

lovforslagets § 4, nr. 1, (forslag til § 537, stk. 4, i retsplejeloven) og bemærkningerne hertil.

3.5. Lov om bygnings- og boligregistrering

3.5.1. Udbygning af referencen mellem oplysninger i BBR og matriklen

3.5.1.1. Gældende ret

Skatteministeren har ved den eksisterende bestemmelse i BBR-lovens § 7, stk. 2 og 3, hjemmel til

efter forhandling med de berørte ressortministre at fastsætte regler for brug af en fælles ejendomsre-

ference. Etableringen af den fælles ejendomsreference sigtede mod at skabe sammenhæng mellem

ejendomsbegreberne.

Side

3.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Den grundlæggende registrering af den del af fast ejendom, der har karakter af bygninger eller tek-

niske anlæg (f.eks. vindmøller, siloer og tankanlæg), sker i BBR. Bygninger og tekniske anlæg ind-

går i den samlede faste ejendom, hvorpå de ligger, med mindre de i sig selv udgør en fast ejendom,

som er registreret eller noteret i matriklen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 11 i udstyknings-

loven). Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles ejendomsidentifikation (BFE-nr.) er der

behov for at fokusere referencen, så den specifikt retter sig mod koblingen mellem BBR og matrik-

len.

Den i dag bestående reference mellem BBR og matriklen fungerer sådan, at ejer efter regler udstedt

i medfør af BBR-lovens § 4 er forpligtet til at oplyse, hvilke bygninger og tekniske anlæg, der er

tilknyttet ejendommen. Denne relation er imidlertid ufuldstændig i en række tilfælde. For eksempel

vil der for en ejendom sammensat af flere jordstykker i dag være en risiko for, at BBR’s bygninger

eller tekniske anlæg, der er knyttet til ejendommen, ikke følger med den korrekte ejendom, hvis

ejendommen ændres matrikulært for eksempel ved en udstykning. I den matrikulære proces er der i

dag ikke krav om, at det skal være oplyst, hvilket jordstykke den enkelte bygning eller det enkelte

tekniske anlæg ligger på.

Rent systemteknisk er der indlagt en forudsætning i BBR-systemet, der sikrer, at ejeren tillige oply-

ser det af ejendommens matrikelnumre, som den enkelte bygning eller det tekniske anlæg er place-

ret på. Der er således de facto etableret en relation i BBR mellem bygninger/tekniske anlæg og de

jordstykker, som de ligger på. Ejeren har imidlertid ikke et klart defineret ansvar for, at denne rela-

tion vedligeholdes, og der er ikke fastsat specifikke krav om myndighedskontrol af oplysningen,

hverken i forbindelse med matrikulære ændringer eller i forbindelse med ajourføringen af BBR.

Den manglende reference mellem på den ene side bygninger og tekniske anlæg registreret i BBR og

på den anden side jordstykkerne registreret i matriklen vanskeliggør behandlingen af visse sagstyper

og optager unødigt arbejdstid i kommunerne.

Nogenlunde det samme forhold gør sig gældende for de to andre ejendomstyper, ejerlejlighed og

bygning på fremmed grund. I begge tilfælde er der ofte åbenlyst en relation mellem den i matriklen

noterede ejendom og det fysiske objekt bygning, teknisk anlæg eller enhed, der er registreret i BBR.

Men i en række tilfælde, for eksempel hvor en ejerlejlighed udgør én ejendom, men består af flere

fysisk adskilte boligenheder, er referencen ikke nødvendigvis etableret på en entydig måde.

I de tilfælde hvor en samlet fast ejendom, der består af flere jordstykker, opdeles, er det i en BBR-

sammenhæng nødvendigt at afgøre, hvilke af de nye ejendomme bygningen eller det tekniske anlæg

faktisk ligger på. Herved sikres, at beskatningsgrundlag m.v. også vil være korrekt efter opdelingen.

Side

3.5.1.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget udvider formålet med BBR, således at registret fremover også skal indeholde registre-

ringer af ejendomsidentifikationer.

Med lovforslaget sikres de nødvendige rammer for, at skatteministeren kan fastsætte regler om ved-

ligeholdelse af den korrekte relation mellem BBR og matriklen. Skatteministeren kan således efter

forhandling med energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke op-

lysninger der skal være registreret i BBR, for at en ejendomsændring kan registreres i matriklen.

Reglerne vil blive implementeret i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået i regi af grund-

dataprogrammet, hvor det er aftalt, at hver samlede faste ejendom, hver ejerlejlighed og hver byg-

ning på fremmed grund, der er registreret eller noteret i matriklen, identificeres med et BFE-

nummer, som hver enkelt BBR-objekt herefter kan refereres til.

Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel af en samlet fast ejendom (jordstykker) vil der

med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 2, i BBR-loven af skatteministeren blive fastsat regler om, at

referencen til den fremtidige ejendom for alle bygninger og tekniske anlæg på ejendommen skal

være korrekt registreret i BBR, før ændringer kan registreres i matriklen. Der vil her udover blive

fastsat regler om, at enhver bygning og ethvert tekniske anlæg forsynes med en relation i form af ét

koordinatsæt, der ligger inden for bygningens eller det tekniske anlægs geografiske udbredelse, og i

øvrigt angives med et tilstrækkeligt kvalitetsniveau. Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter med hjemmel i udstykningsloven regler om, hvilken dokumentation der skal foreligge, før

ændringerne kan registreres i matriklen. Det vil fortsat være kommunen, der kontrollerer, om de

afgivne BBR-oplysninger er korrekte, herunder om bygningerne er registreret på den korrekte ejen-

dom efter den matrikulære forandring.

I særlige tilfælde, f.eks. hvis der er tale om en nedgravet olietank, hvis beliggenhed kun kendes om-

trentligt, accepteres en lavere kvalitet, der kun angiver den omtrentlige beliggenhed. Netop for ned-

gravede olietanke kan kendskabet til beliggenheden i nogle tilfælde være så begrænset, at det vil

være nødvendigt at igangsætte en mere omfattende eftersøgning for at lokalisere den. Er dette til-

fældet, vil det være tilstrækkeligt for den matrikulære sags registrering i matriklen, at der er igang-

sat en miljøsag i kommunen. Ved mindre arealoverførsler, der tydeligvis ikke berører bygninger og

tekniske anlæg, der er optaget i BBR, vil det endvidere være tilstrækkeligt, at ejer attesterer, at are-

aloverførslen ikke berører disse i BBR optagne bygninger og tekniske anlæg.

Når ejendomme bestående af en eller flere bygninger eller tekniske anlæg på fremmed grund etable-

res, nedlægges eller forandres i matriklen, vil det være et krav, at enhver bygning eller teknisk an-

læg, der hører til ejendommen, forsynes med en relation i form af ét koordinatsæt, der ligger inden

for bygningens eller det tekniske anlægs geografiske udstrækning.

Når ejendomme bestående af ejerlejligheder etableres, nedlægges eller forandres i matriklen, vil det

være et krav, at enhver enhed, bygning eller teknisk anlæg, der hører til ejendommen, er optaget i

Side

BBR og forsynes med ejerlejlighedens BFE-nummer. Før registrering i matriklen skal der for

Geodatastyrelsen foreligge dokumentation for, at de nødvendige referencer er etableret.

Den eksisterende hjemmel til fastsættelse af regler om ejers oplysningspligt i BBR-lovens § 4, stk.

1, vil i den forbindelse blive brugt til at udvide oplysningspligten ved en bekendtgørelse, der pålæg-

ger en ejer, der måtte ønske at etablere, nedlægge eller forandre en ejendom, at oplyse den nødven-

dige reference mellem den i matriklen registrerede ejendom og de enheder, bygninger eller tekniske

anlæg, som registreret i BBR, og som indgår i ejendommen. Senest ved denne bekendtgørelses

ikrafttræden vil skatteministeren lancere en borgervendt it-løsning, der kan understøtte ejerens op-

gave med at oplyse den nødvendige reference i form af et koordinatsæt eller et BFE-nummer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 7, (forslag til § 7, stk. 2, i BBR-loven) og bemærknin-

gerne hertil.

3.5.2. Fremtidssikring af distributionen af visse typer oplysninger fra BBR

3.5.2.1. Gældende ret

Den Offentlige Informationsserver (OIS), der er etableret med hjemmel i BBR-lovens § 7, stk. 5,

fungerer som distributionskanal for oplysningerne i BBR til borgere, virksomheder og myndighe-

der. BBR-lovens § 5, stk. 5, begrænser i den forbindelse videregivelsen af registrets energiforbrugs-

oplysninger til datadistributører, således at energiforbrugsoplysninger, der kan henføres til fysiske

personer, kun kan videregives til de datadistributører, der er tilknyttet OIS.

3.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser

For at fremtidssikre bestemmelsen i BBR-lovens § 5, stk. 5, i forhold til de nye tekniske distributi-

onsløsninger, der opstår som følge af etableringen af den fællesoffentlige datafordeler i forbindelse

med grunddataprogrammet m.v., er det vigtigt, at der fortsat er adgang til de nødvendige oplysnin-

ger for de nuværende kategorier af modtagere og formål. Det skal således sikres, at der også frem-

over er adgang til energiforbrugsoplysninger for offentlige myndigheder og ejendommes ejere samt

til forskningsbrug og til brug for energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel- og varmean-

læg.

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af BBR-lovens § 5, stk. 5, indebærer, at personhenførbare oplysninger om

energiforbrug fra BBR også kan videregives til andre datadistributører, end de datadistributører der

er tilknyttet Den Offentlige Informationsserver.

Der vil alene kunne ske videregivelse af oplysningerne efter aftale med skatteministeren, og aftalen

vil ligesom de nuværende aftaler med de eksisterende OIS-datadistributører indeholde en række

sikkerhedsmæssige aspekter for at sikre den nødvendige persondatabeskyttelse m.v.

Side

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 6, (forslag til § 5, stk. 5, i BBR-loven) og bemærknin-

gerne hertil.

3.5.3. Kontrol med indberetninger til BBR

3.5.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne kvalitet af registreringen af oplysningerne i

BBR fremgår af BBR-lovens § 3, stk. 1. Det følger af bemærkningerne til denne bestemmelse, at

kommunerne generelt skal forholde sig kritisk til de oplysninger, som ejer afgiver, og at kommu-

nerne har en handlepligt, hvis de bliver opmærksomme på fejl i de indberetninger, de modtager fra

ejendommens ejer. Kommunen er generelt ansvarlig for kontrol og opfølgning over for ejeren og er

forpligtet til at reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem oplysninger i BBR og de

faktiske forhold. Pligten omfatter en egentlig revision af ejers oplysninger, sådan at kommunen skal

forkaste eller ændre i de oplysninger, der modtages fra ejeren, hvis oplysningerne er forkerte.

3.5.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Den nuværende bestemmelse om ansvar for kontrol er affattet på et tidspunkt, hvor der ikke var

udsigt til, at ejeren selv ville få adgang til at ajourføre data direkte i BBR. Som led i det formalise-

rede samarbejde mellem Skatteministeriet og KL om drift og udvikling af BBR er det imidlertid

aftalt at indføre en mulighed for ejere til at indberette ændringer til ejendommens BBR-oplysninger

digitalt. Det forventes, at det omkring årsskiftet 2016/2017 bliver muligt for BBR-systemet at mod-

tage sådanne formaliserede ejer-indberetninger på en struktureret måde, således at data automatisk

kan indlæses i BBR efter at have undergået en manuel og/eller en systemmæssig kontrol.

Den it-tekniske udvikling hen mod, at BBR-oplysningerne indløber i struktureret digital form direk-

te fra ejerne, vil være med til at fremskynde en transformation af den kommunale registerførerrolle

fra en indtastningsfunktion til i højere grad at være en kontrolfunktion.

3.5.3.3. Den foreslåede ordning

Revisionsforpligtelsen og den heraf følgende pligt til om nødvendigt at forkaste eller ændre i de af

ejer afgivne oplysninger skønnes på denne baggrund fremadrettet at få en så central karakter, at

kommunens ansvar foreslås trukket frem fra bemærkningerne og ind i selve lovteksten, uden at det-

te indebærer en ændring af retstilstanden.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kontrol af

ejernes indberetninger til BBR skal foretages.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 4 og 5, (forslag til § 3, stk. 1 og 7, i BBR-loven) og

bemærkningerne hertil.

Side

3.6. Ejerlejlighedsloven

3.6.1. Oprettelse af ejerlejligheder

3.6.1.1. Gældende ret

En ejerlejlighed defineres i ejerlejlighedslovens § 1 som en lejlighed, der ejes særskilt. Såvel boliger

som butikker, kontorer, lagerrum og andre husrum kan være ejerlejligheder. Hver ejerlejlighed an-

ses som en selvstændig fast ejendom, jf. ejerlejlighedslovens § 4, stk. 1, der kan sælges og pantsæt-

tes m.v.

Ejeren af en ejerlejlighed har sammen med de øvrige ejere af lejligheder i ejendommen ejendomsret

til grunden, fællesarealer, tilbehør m.v., jf. ejerlejlighedslovens § 2, stk. 1. Grunden, som bygnin-

gen, der er opdelt i ejerlejligheder, ligger på, er i udstykningslovens forstand en samlet fast ejen-

dom.

I dag skal og kan ejerlejligheder ikke registreres i matriklen, men alene i tingbogen. Reglerne om

tinglysning af rettigheder over ejerlejligheder findes i kapitel 8 i bekendtgørelse om tinglysning i

tingbogen (fast ejendom). Det følger af bekendtgørelsens § 31, stk. 1, at der senest i forbindelse

med tinglysning af det første skøde på en af ejerlejlighederne skal ske anmeldelse af hele ejendom-

mens opdeling i ejerlejligheder. En ejerlejlighed identificeres i tingbogen ved matrikelbetegnelsen

efterfulgt af ejerlejlighedens nummer. I dag fremgår det af tingbogen og ejendomsstamregisteret

(ESR) hvilke ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.

3.6.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Som led i realiseringen af en samlet reform af ejendomsregistreringen er det hensigtsmæssigt, at

den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom fremover sker i ét og samme register.

Kravet om registrering i matriklen bør derfor være fælles for ejendomsdannelsen af samlet fast

ejendom og ejerlejligheder. Når den grundlæggende registrering samles i ét register, skabes der

samtidigt mulighed for at identificere fast ejendom på en ensartet måde.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning ændrer reglerne om ejendomsdannelsen af ejerlejligheder. Efter forslaget vil

oprettelsen af ejerlejligheder fremover ske, når Geodatastyrelsen registrerer ejendommens opdeling

i ejerlejligheder i matriklen. Oprettelsen af en ejerlejlighed og ændringer heraf skal være registreret

i matriklen, hvis ændringen skal danne grundlag for tinglysning og beskatning. Ved lovforslagets

vedtagelse vil tingbogens noteringer af ejerlejligheder derfor skulle overføres elektronisk til matrik-

len.

Den foreslåede bestemmelse er helt central i nyordningen af ejendomsregistreringen, hvorefter sam-

lede faste ejendomme (jordstykker), ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund fremover skal

registreres eller noteres i matriklen. Ved registreringen i matriklen vil ejerlejligheden få tildelt et

unikt ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer), som vil blive anvendt i matriklen, i tingbo-

gen og i Bygnings- og Boligregistret. Hermed sikres det, at der er overensstemmelse mellem de

Side

forskellige offentlige registres identifikation af faste ejendomme, således at registrenes anvendelse

af oplysninger om en konkret fast ejendom bygger på det samme entydige og unikke BFE-nummer.

Efter forslaget skal det være en betingelse for ejerlejlighedens registrering i matriklen, at oprettelsen

eller ændringen af ejerlejligheden kan tinglyses. Forslaget indebærer således, at selve ejendomsregi-

streringen af en ejerlejlighed overgår fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen, mens det som hid-

til vil være Tinglysningsretten, der tager stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt op-

rettelse af eller ændring af en ejerlejlighed. Proceduren i forbindelse med tinglysningssløjfen, der er

nærmere beskrevet i pkt. 3.1.3.3. ovenfor foreslås derfor også lovfæstet ved oprettelse og ændringer

af ejerlejligheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2, (forslag til § 4 a i ejerlejlighedsloven) og bemærk-

ningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Dette lovforslag er en forudsætning for gennemførslen af grunddataprogrammets delaftale 1 - Ef-

fektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata (ejendomsdataprogrammet). De økonomi-

ske konsekvenser af loven skal således ses samlet for hele ejendomsdataprogrammet. De offentlige

etableringsudgifter er finansieret på de årlige finanslove siden 2013 og i forbindelse med økonomi-

aftalerne med kommuner og regioner, jf. akt 125 af 28. juni 2013.

Ejendomsdataprogrammet vil efter implementeringen have årlige nettogevinster på 50 mio. kr. for

den offentlige sektor. Gevinsterne skyldes primært sparet drift og videreudvikling af ESR, hvilket

giver kommunerne en besparelse på 28 mio. kr. årligt. Hertil kommer sparet tid på manuelle ar-

bejdsgange i kommunerne på 11 mio. kr. årligt, samt tid til vedligeholdelse af ejendoms- og ejerop-

lysninger i fagsystemer på 11 mio. kr. årligt.

Efter indfasning af Ejendomsdataprogrammet vil der blive etableret en vedvarende styringsmodel

for ejendoms- og bygningsområdet, der bl.a. skal sikre, at gevinsterne for så vidt angår genbrug af

ejendoms- og bygningsdata kan realiseres. Udgifterne til den vedvarende styringsmodel vil være 0,8

mio. kr. årligt.

Udvidelsen af de eksisterende grunddataregistre og større forretningsansvar samt øgede drifts- og

vedligeholdelses omkostninger udgør for udvidet Bygnings- og Boligregister 5,7 mio. kr., og ny

Ejerfortegnelse 1,9 mio. kr. De øgede omkostninger til den udvidede matrikel modsvares af en mere

effektiv proces i matriklen med den moderniserede infrastruktur, således at der netto opnås gevin-

ster på 50.000 kr. årligt. De samlede omkostninger til vedvarende styringsmodel for ejendoms- og

bygningsområdet samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil udgøre 8,4 mio. kr. årligt.

Gebyrfinansieringen af registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund vil give

staten årlige indtægter på ca. 5,0 mio. kr.

Side

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ejendomsprogrammet vurderes at give besparelser og styrkede produktionsmuligheder for er-

hvervslivet på ca. 115 mio. kr. årligt gennem færre manuelle arbejdsgange, lavere omkostninger,

mere effektive processer og forbedret infrastruktur. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

(TER) vurderer, at forslaget samlet vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over 4

mio. kr. årligt, og at der derfor skal foretages en AMVAB-måling for at kvantificere lettelserne

nærmere.

De administrative lettelser følger dels af implementeringen af grunddataprogrammets delaftale 1 om

ejendomsdata, hvilket vurderes at medføres væsentlige administrative lettelser.

Dels følger de af ophævelse af kravet om stedfæstelse af ældre servitutter i tingslysningsloven. Der

vurderes at være ca. 7500 matrikulære sager årligt, hvori kravet om stedfæstelse ikke længere ind-

går. 25 pct. af disse vurderes at omhandle private virksomheder. Kravet vurderes at koste ca. 1000

kr. + moms i timen og tage ca. 1, 5 time, og omkostningerne udgøres af virksomhedernes udgifter

til en landinspektør. Således vurderes der at være lettelser for 1875 sager årligt x 1250 kr. x 1,5 time

= i alt ca. 3,5 mio. kr.

Gevinstrealiseringen forudsætter blandt andet it-mæssige omstillinger for de aktører, der også får

gavn af initiativet, primært finanssektoren. Efterlevelsesomkostningerne kan være over 10 mio. kr.

samlet og 100.000 kr. for enkelte virksomheder. Efterlevelsesomkostningerne forsøges reduceret

ved en løbende dialog med berørte sektorer.

Gevinsterne for erhvervslivet fremkommer hovedsageligt ved lettere og billigere adgang til data,

der vil være harmoniseret og standardiseret.

F.eks. vil indførelsen af en entydig ejendomsidentifikation kombineret med registreringer i matrik-

len føre til lettere digitale arbejdsgange for landinspektører i deres samarbejde med kommunerne og

Geodatastyrelsen.

Ligeledes kan anvendelse af et harmoniseret ejendomsbegreb og en entydig identifikation af ejere af

fast ejendom bidrage til effektivisering af lånesager for finansbranchen, fordi der kan spares tid i

tilfælde, hvor der er usikkerhed om ejer og/eller ejendommens identifikation.

Offentlige og private virksomheder, f.eks. forsyningsselskaber, kan fremover hente oplysninger om

ejers navn og adresse direkte fra de statslige registre og vil spare udviklingen og driften af egne it-

løsninger til registrering af disse oplysninger og vil desuden spare tid på ajourføring af disse oplys-

ninger.

Alle tilpasninger af registrene i ejendomsdataprogrammet gennemføres af de offentlige myndighe-

der, der har ansvaret for registrene og finansieringen heraf sker indenfor grunddataprogrammet. De

private virksomheder, der får engangsomkostninger mhp. tilpasning til de nye måder, som ejen-

domsoplysningerne udstilles på, for eksempel den finansielle sektor, vil samtidig være dem der op-

når de største løbende gevinster. Netto vil disse virksomheder opleve gevinster.

Side

De administrative omkostninger for erhvervslivet vurderes at være minimale. For brugerne af

grunddata om ejendomme kan det dog være nødvendigt at foretage tilpasninger i eksisterende ar-

bejdsgange og forretningssystemer for at kunne opnå de forventede effektiviseringer. På enkelte

områder vil det offentlige kræve data af bedre kvalitet, for eksempel i forbindelse med udstyknin-

ger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere vil opleve hurtigere og smidigere sagsbehandling på ejendomsområdet. Der bliver færre

manuelle arbejdsgange og dermed kilder til fejl i håndtering og sagsbehandling.

Gebyrfinansieringen af registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund vil give

borgerne økonomiske omkostninger på ca. 5 mio. kr. årligt. Omkostningen for den enkelte borger

vil være mellem 250 og 1.000 kr. per registrering afhængig af hvilken type registrering, der er tale

om. Gebyret vil typisk skulle betales i forbindelse med opdeling af nye ejerlejligheder. Gebyret vil

udgøre en meget lille del af grundejernes samlede udgifter til ejendomsudvikling mv.

Lovforslaget indebærer, at borgerne ikke længere skal leve op til kravet om stedfæstelse af ældre

servitutter og dermed heller ikke påføres udgifter hertil.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

8. Forhold til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskaber-

nes Landsforening, CO Industri, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Stati-

stik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksom-

heder, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendoms-

foreningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlejlighedernes Landsforening,

inansrådet, orbrugerrådet Tænk, orsikring

ension, ritidshusejernes Landsforening,

Håndværksrådet, KL, Kolonihaveforbundet, Kommissarius for Jylland, Kommissarius for erne,

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Univer-

sitet (Juridiske Fakultet), Parcelhusejernes Landsforening, PET, Politiforbundet i Danmark, Prakti-

serende Landinspektørers Forening, Realdania, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Real-

Side

kreditrådet, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Statens Byggeforskningsinstitut, Sø- og Han-

delsretten, Tinglysningsretten, Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Samtlige by-

retter, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet, Landinspektøruddannelsen og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget:

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Samlet set medfører implemen-

teringen af Ejendomspro-

grammet positive gevinster for

den offentlige sektor på 50

mio. kr. årligt for så vidt angår

reduceret systemudvikling,

lettere arbejdsgange mv.

Indførelsen af gebyr for regi-

streringer af ejerlejligheder og

bygninger på fremmed vil give

staten et årligt provenu på 5

mio. kr. årligt.

Forenkling af forvaltningen af

for ejendomsdata og arbejds-

gange på ejendomsområdet,

baseret på en moderniseret og

sammenhængende digitale in-

frastruktur.

Lavere omkostninger og mere

effektive processer baseret på

en moderniseret og sammen-

hængende digital infrastruktur

på området, som samlet set

skønnes at give besparelser og

forbedringer hos virksomhe-

derne i lighed med dem der

findes i den offentlige sektor

på ca. 115 mio. kr. årligt.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

De eksisterende grunddataregi-

stre udvides, så de bl.a. tilpas-

ses det harmoniserede ejen-

domsbegreb (BFE). Udvidel-

serne medfører øgede omkost-

ninger til vedvarende sty-

ringsmodel for ejendoms- og

bygningsområdet samt vedli-

geholdelse, support og drift af

den udvidede matrikel, BBR

og den ny Ejerfortegnelse på

samlet 8,4 mio. kr. årligt.

Begrænsede.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

Ingen

Borgere vil kunne opleve hur-

For brugerne af grunddata om

ejendomme kan det dog være

nødvendigt at foretage tilpas-

ninger i eksisterende arbejds-

gange og forretningssystemer

for at kunne opnå de forvente-

de effektiviseringer.

Lovforslaget indebærer, at

landinspektørernes tidsforbrug

ved gennemførelse af en matri-

kulær sag i gennemsnit vil fal-

de med ca. 1,5 time (à 1.000

kr. + moms), hvilket vil medfø-

re et omsætningstab i landin-

spektørfirmaerne.

Ingen

Der indføres gebyr for registre-

Side

for borgerne

tigere og smidigere sagsbe-

handling på ejendomsområdet.

Der bliver færre manuelle ar-

bejdsgange og dermed kilder til

fejl i håndtering og sagsbe-

handling.

Lovforslaget indebærer, at bor-

gerne ikke længere skal leve op

til kravet om stedfæstelse af

ældre servitutter og dermed

heller ikke påføres udgifter

hertil.

ringer af opdeling af nye ejer-

lejligheder og bygninger på

fremmed grund. Gebyrprove-

nuet vil være 5 mio. kr. årligt.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 (lov om udstykning om anden registrering i matriklen)

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i udstykningsloven)

Det foreslås, at

§ 2, stk. 2,

i udstykningsloven ophæves. Den gældende lovs § 2, stk. 2, giver mulig-

hed for at notere arealer, der er vurderet sammen med en landbrugsejendom, som en del af den sam-

lede faste ejendom. Bestemmelsen mistede dog sin betydning ved lov nr. 435 af 9. juni 2004 om

landbrugsejendomme (landbrugsloven), og det er derfor, den foreslås ophævet. Landbrugsnoterin-

gen er siden 2004 i stedet blevet ajourført på grundlag af ejendomsvurderingen i medfør af land-

brugslovens § 4, stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Til nr. 2 (§ 10 i udstykningsloven)

Den gældende

§ 10

i lov om udstykning om anden registrering i matriklen, der angiver matrikel-

myndigheden ved myndighedens navn, blev indsat ved lov nr. 12 af 11. januar 2010. Bestemmelsen

kom ind, fordi den hidtidige særlige ordning af matrikelvæsenet i København og Frederiksberg blev

ophævet ved lovens ikrafttræden, og der på dét tidspunkt derfor var behov for at slå fast, at der

fremadrettet kun var én og samme matrikelmyndighed. Bestemmelsen må i dag anses for uaktuel og

foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3-6 (hele udstykningsloven)

Det foreslås, at ”matrikelmyndigheden” overalt i loven erstattet med ”Geodatastyrelsen”, idet

Geodatastyrelsen administrerer lov om udstykning og anden registrering i matriklen og er den ene-

ste matrikelmyndighed i landet. Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 2 lige ovenfor.

Efter forslaget skal ”matrikelmyndigheden” dog uændret anvendes i § 49, stk. 2. Det skyldes, at §

49, stk. 2, angår historiske forhold, hvor matrikelvæsenet var delt på flere myndigheder.

Side

Til nr. 7 (§ 11 i udstykningsloven)

Det foreslås, at

§ 11

om matriklens indhold affattes på ny.

Efter den nye bestemmelses

stk. 1

skal såvel samlede faste ejendomme som ejerlejligheder registre-

res i matriklen, og efter bestemmelsens stk. 3, nr. 2, skal bygninger på fremmed grund noteres i ma-

triklen. I dag indeholder matriklen alene oplysninger om jordstykker, men med forslagets vedtagel-

se vil matriklen fremover også indeholde oplysning om ejerlejligheder og om bygninger på frem-

med grund.

Geodatastyrelsens registrering af ejerlejligheder i matriklen vil skulle ske efter bestemmelser i ejer-

lejlighedsloven. Der henvises til pkt. 3.6.1.3. i de almindelige bemærkninger, hvor der nærmere er

redgjort for den foreslåede registrering af ejerlejligheder. Bortset fra bestemmelserne om registre-

ring af ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund, vil der ikke efter forslaget ske

ændringer af det, der i dag er genstand for udstykningslovens regulering. Genstanden for udstyk-

ningslovens regulering vil fortsat være jordstykker, og forståelsen af begreberne ”matrikulært arbej-

de”, udstykningslovens § 13, og ”matrikulære forandringer”, udstykningslovens § 32, er derfor

uændret og omfatter således alene jordstykker.

Forslagets

stk. 2, nr. 1,

fastlægger de oplysninger, der skal registreres i matriklen om faste ejen-

domme (jordstykker) – det drejer sig om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikationsnumre

og visse noteringer. På tilsvarende vis fastlægger forslagets

stk. 2, nr. 2,

de oplysninger, der skal

registreres i matriklen om ejerlejligheder – det drejer sig om ejerlejlighedernes arealer, fordelingstal

og identifikationsnumre.

Med forslaget i § 11, stk. 2 og 3, indføres et identifikationsnummer for fast ejendom som en ny ob-

ligatorisk identifikation. Der henvises til pkt. 3.1.1.3. i de almindelige bemærkninger. Med identifi-

kationsnummeret gives en fast ejendom en identifikationsnøgle, som gør det muligt at skabe enty-

dighed og sammenhæng mellem forskelige ejendomstyper og begreber på tværs af regelsæt, myn-

digheder og registre. I matriklen vil en samlet fast ejendom fortsat også være identificeret ved op-

lysning om matrikelnummer og ejerlav. I modsætning til matrikelnumre, der identificerer de enkelte

arealer eller jordstykker i en samlet fast ejendom, vil identifikationsnummeret omfatte hele den

samlede faste ejendom og knytte sig til alle de matrikelnumre, som en samlet fast ejendom eventuelt

består af.

Det følger af den gældende udstykningslovs § 11, at matriklen ud over notering om, at flere matri-

kelnumre skal holdes forenet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, skal indeholde andre lovbestemte noterin-

ger. Et eksempel på en lovbestemt notering er § 2, stk. 1, i landbrugsloven, hvorefter en landbrugs-

ejendom defineres som en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens

matrikelregister. Et andet eksempel er naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 3, hvoraf det følger, at

strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Det foreslåede

stk. 3

indfører en ny form for notering i matriklen, idet der stilles krav om, at matrik-

len skal indeholde notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder og om bygninger

på fremmed grund. De noteringer, som skal foretages efter de gældende regler, angår bestemmelser

om den arealmæssige anvendelse, men angår ikke eventuelle bygninger på arealet. Med den fore-

slåede bestemmelse stilles der også krav om, at noteringen om opdeling i ejerlejligheder eller om

Side

bygninger på fremmed grund skal omfatte den noterede ejendoms identifikationsnummer, som er

den nøgle, der skaber entydig sammenhæng mellem ejendomstyperne.

Forslaget indebærer, at alle typer af ejendomme, der kan tinglyses rettigheder over, fremover vil

skulle registreres eller noteres i matriklen. Det gælder dog ikke bygninger på søterritoriet, da ma-

triklen ikke omfatter søterritoriet.

Ved en ændring af bygningsreglementet vil kommunerne blive forpligtet til at foranledige notering i

matriklen, når de f.eks. som led i byggesagsbehandlingen får oplysning om, at en bygning tilhører

en anden end grundens ejer.

I forbindelse med Geodatastyrelsens registrering i matriklen af opdeling af ejerlejligheder, foretager

styrelsen også notering om opdelingen på den samlede faste ejendoms registrering i matriklen.

I det foreslåede

stk. 4, 1. pkt.,

gives energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om de formelle krav til notering i matriklen og om ajourføring af matrik-

lens noteringer. Med den foreslåede bestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætte krav om, at kommunerne skal anvende bestemte it-systemer, når bygninger, der tilhører en

anden end grundens ejer, noteres i matriklen.

Efter forslaget til

stk. 4, 2. pkt.,

kan energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere fastsætte

nærmere regler om, at en landinspektør med beskikkelse skal attestere oplysningerne i den doku-

mentation, der indgives i forbindelse med notering i matriklen. Denne del af bemyndigelsen tager

især sigte på kravene i forslagets § 3, nr. 2, hvorefter der ved tinglysning af rettigheder over byg-

ning på fremmed grund skal ske notering i matriklen med stedfæstelse af bygningens geografiske

placering på grunden ved et rids fra en beskikket landinspektør.

Endelig indebærer forslaget en redaktionel tilpasning af udstykningslovens § 11.

Til nr. 8 (§ 23 i udstykningsloven)

Forslaget er af redaktionel karakter. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom er siden 8. sep-

tember 2009 foregået ved Tinglysningsretten i Hobro. Pligten efter udstykningslovens § 23 påhviler

derfor Tinglysningsretten og ikke tinglysningsdommeren. Som konsekvens heraf foreslås det, at

”Tinglysningsdommeren” ændres til ”Tinglysningsretten”.

Til nr. 9 (§§ 25-27 i udstykningsloven)

Med de nugældende regler i udstykningsloven §§ 25-27 tilstræbes, at der ikke opstår uoverens-

stemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Det forslås, at §§ 25-27 op-

hæves og erstattes af en ny § 25, som i højere grad kan sikre overensstemmelse mellem matriklen

og tingbogens udvisende og samtidigt bidrage til øgede digitale sagsgange.

Den nye

§ 25

skal ses i sammenhæng med forslagets § 3, nr. 3, om ændring af tingslysningslovens

§§ 21-23. Med de to nye bestemmelser i udstykningsloven og tinglysningsloven sikres det, at der er

taget stilling til, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder for en påtænkt matrikulær forandring. Det-

te samvirke mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten, som i forslaget kaldes tinglysnings-

sløjfen, er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger.

Side

Tinglyste rettigheder vil kun kunne være til hinder for nogle former for matrikulære forandringer.

Typiske eksempler er udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse

af en fælleslod, jf. udstykningslovens §§ 3 og 5-8. Efter forslaget til

stk. 2

skal sådanne matrikulære

forandringer derfor altid igennem tinglysningssløjfen, før de kan registreres i matriklen.

Efter den foreslåede fremgangsmåde underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de på-

tænkte matrikulære forandringer. Forud for underretningen har Geodatastyrelsen vurderet sagen

efter udstykningsloven og konstateret, at forandringerne vil kunne registreres i matriklen, hvis de

kan tinglyses. Når Geodatastyrelsen sender sin meddelelse om den påtænkte registrering til Ting-

lysningsretten, er registreringen i matriklen derfor alene betinget af, at forandringerne kan tinglyses.

Tinglysningsretten foretager derefter den tinglysningsmæssige prøvelse af de matrikulære foran-

dringer og undersøger om adkomst-, panteforhold eller servitutter vil være til hinder for tinglysnin-

gen. Hvis intet hindrer tinglysningen, indføres Geodatastyrelsens meddelelse om de påtænkte ma-

trikulære forandringer foreløbigt i tingbogen. Forslaget indebærer, at Geodatastyrelsens underret-

ning om påtænkte matrikulære forandringer undergives en egentlig tinglysningsmæssig prøvelse, og

at underretningen efter den foreløbige indførsel i tingbogen skal respekteres af senere tinglyste ret-

tigheder.

stk. 3

foreslås, at umiddelbart efter, at Tinglysningsretten har underrettet Geodatastyrelsen om, at

de matrikulære forandringer er foreløbigt indført i tingbogen, registreres de matrikulære forandrin-

ger i matriklen, hvorefter de tinglyses endeligt. Udvekslingen af oplysninger mellem Geodatastyrel-

sen og Tinglysningsretten vil ske ved automatiseret dataoverførsel. Den endelige indførsel i tingbo-

gen vil derfor finde sted meget kort tid efter den foreløbige indførsel.

I tilfælde, hvor de matrikulære forandringer ikke kan tinglyses, afviser Tinglysningsretten Geodata-

styrelsens meddelelse. Geodatastyrelsen kan derefter nægte at registrere forandringen, jf. forslagets

nr. 10 til § 30 i udstykningsloven.

Efter

stk. 4

bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til efter forhandling med justitsmi-

nisteren at fastsætte regler om, at andre matrikulære forandringer end dem, der er nævnt i forslaget

til stk. 2, skal behandles efter proceduren i tinglysningssløjfen. Det forventes, at der vil blive fastsat

regler om, at proceduren efter tinglysningssløjfen skal følges, hvor der er en vis mulighed for, at

tinglyste rettigheder kan være til hinder for tinglysning af en given matrikulær forandring.

Ved registrering af ejendomsberigtigelse vil der som hovedregel ikke opstå forhold i strid med ting-

lyste rettigheder, da der ved ejendomsberigtigelse registreres ændringer, som skyldes hævd, jf. ud-

stykningslovens § 9 og tinglysningslovens § 26, stk. 3. Ved ejendomsberigtigelse, hvor der er vun-

det hævd på et helt matrikelnummer eller på en samlet fast ejendom, er det dog efter de nugældende

regler et krav, at der ved registreringen i matriklen skal foreligge attest fra Tinglysningsretten om, at

matrikelnummeret ikke er særskilt behæftet, eller at den samlede faste ejendom er ubehæftet, jf. §

17, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Der vil efter det foreslåede stk. 4 blive

fastsat bestemmelser om, at Tinglysningsretten i disse særlige tilfælde skal underrettes om de på-

tænkte matrikulære forandringer.

Der vil endvidere kunne fastsættes bestemmelser om, at proceduren efter tinglysningssløjfen kan

følges i enkeltstående tilfælde. Det vil være situationen, hvor der foreligger konkrete oplysninger,

som giver anledning til usikkerhed om, hvorvidt de matrikulære forandringer vil kunne tinglyses.

Side

Til nr. 10 (§ 30 i udstykningsloven)

Det foreslås, at udstykningslovens § 30 affattes på ny. Bestemmelsen regulerer i hvilke tilfælde,

Geodatastyrelsen kan nægte at registrere matrikulære forandringer. Bestemmelsen ændres som føl-

ge af forslagets nr. 9 til en ny § 25, hvor det foreslås fastsat, at matrikulære forandringer kun kan

registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses. Forslaget giver således Geodatastyrelsen hjemmel til

også at nægte registrering af matrikulære forandringer, der ikke kan tinglyses. Som nævnt i be-

mærkningerne til nr. 9 til en ny § 25 vil der kunne være tale om matrikulære forandringer vedrøren-

de udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, og

andre matrikulære forandringer, som er fastsat i medfør af forslaget til § 25, stk. 4.

Til nr. 11 (§ 32 i udstykningsloven)

Det foreslås, at udstykningslovens § 32, stk. 1, hvorefter Tinglysningsretten og kommunalbestyrel-

sen skal underrettes om matrikulære forandringer, ophæves. Forslaget er en konsekvens af forsla-

gets nr. 9, hvorefter registrering af matrikulære forandringer betinges af, at forandringerne kan ting-

lyses. Forslaget er endvidere en følge af, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil skulle underret-

tes om matrikulære forandringer af hensyn til ajourføring af ejendomsstamregisteret (ESR), da

kommunerne som nævnt i pkt. 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger ophører med at anvende

ESR.

Til nr. 12 (§ 33 i udstykningsloven)

Efter den gældende udstykningslovs § 33 skal Tinglysningsretten underrette Geodatastyrelsen, hvis

en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen. Geodatastyrelsen skal da tilbageføre regi-

streringen, medmindre hindringen bortfalder inden for en kortere frist.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en følge af forslaget til § 25, hvorefter Tinglysningsret-

ten som hovedregel skal påse, at en matrikulær forandring kan tinglyses, før forandringen registre-

res i matriklen. I matrikulære sager, hvor der ikke efter forslaget til § 25 skal ske forudgående un-

derretning af Tinglysningsretten, kan Geodatastyrelsen umiddelbart registrere forandringen i ma-

triklen efter udstykningslovens bestemmelser. Det kan ikke helt udelukkes, at der kan opstå situati-

oner, hvor matrikulære forandringer, der ikke er omfattet af forslaget til § 25, ikke kan tinglyses.

For sådanne særlige tilfælde opretholdes med forslaget en mulighed for, at Geodatastyrelsen efter

underretning fra Tinglysningsretten kan tilbageføre registreringen, hvis ikke hindringen bortfalder

inden for en nærmere fastsat kortere frist.

Til nr. 13 (§ 47 i udstykningsloven)

§ 47

i udstykningsloven foreslås ophævet.

Forslaget er en konsekvens af den nye bestemmelse i § 5 b i lov om Geodatastyrelsen jf. forslagets

§ 2, nr. 3, hvorefter det foreslås, at der skal opkræves gebyrer for Geodatastyrelsens ekspedition og

registrering af ejendomsforandringer vedrørende alle tre ejendomstyper – samlet fast ejendom, ejer-

lejligheder og bygninger på fremmed grund – og at hjemlen herfor samles i én bestemmelse i lov

om Geodatastyrelsen

Side

Til nr. 14 (§§ 47 a og 47 b i udstykningsloven)

§ 47 a

Efter lovens § 20 må udstykning og visse andre matrikulære forandringer ikke foretages, såfremt

den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold

i strid med anden lovgivning. Bestemmelsen indebærer, at de beskikkede landinspektører skal fore-

lægge udstykningssager for blandt andre kommunalbestyrelsen og vedlægge kommunalbestyrelsens

og andre myndigheders udtalelse på sagen, før den indsendes til Geodatastyrelsen. Med lovforsla-

gets gennemførelse vil denne fremgangsmåde blive ændret.

Efter forslaget til

§ 47 a, 1. pkt.,

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at

beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder skal kommunikere digi-

talt, når en beskikket landinspektør forbereder en matrikulær forandring til registrering i matriklen.

Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte tilsvarende regler for andre registreringer og noteringer

i matriklen. Bemyndigelsen i forslagets

§ 47 a, 2. pkt.,

giver endvidere ministeren mulighed for at

fastsætte regler, der kræver anvendelse af bestemte it-systemer m.m.

Det forventes, at Geodatastyrelsen i medfør af den foreslåede § 47 a vil stille et it-system til rådig-

hed, som beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder forpligtes til at

anvende, når en sag om registrering eller notering i matriklen er under forberedelse. Med et fælles

it-system vil det det blive muligt at foretage en sammenhængende ekspedition, hvor sagsakter, bilag

og anden dokumentation indsamles løbende. Et fælles it-system vil derfor kunne bidrage til grund-

laget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige og

private sektor. Efter de nugældende regler har de beskikkede landinspektører pligt til at kommuni-

kere digitalt, når de fremsender sager om matrikulære forandringer til Geodatastyrelsen.

§ 47 b

Efter forslaget til

§ 47 b

kan ministeren fastsætte regler om, at beskikkede landinspektører under

forberedelsen af en matrikulær forandring, anden registrering eller notering i matriklen, skal stille

data om den matrikulære forandring eller notering til rådighed for offentligheden.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at pålægge de beskikkede landinspektører at gøre

foreløbige forandringer vedrørende bl.a. matrikelkort og matrikelregisteroplysninger tilgængelige

via den fællesoffentlige datafordeler, der er et stykke digital infrastruktur til distribution af grundda-

ta. Datafordeleren vil kunne anvendes af såvel myndigheder som private.

Disse foreløbige data vil senere og ligesom i dag blive gjort tilgængelige i deres endelige form, når

sagen – alt efter sin karakter – er registreret eller noteret i matriklen. Oplysninger om sagens status i

den matrikulære sagsbehandling vil blive gjort tilgængelige via datafordeleren, når kommunerne har

afgivet erklæring til landinspektøren om den matrikulære sags forhold til anden lovgivning, jf. § 1 i

bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen.

§§ 47 a og 47 b skal læses og forstås i sammenhæng. Det foreslåede § 47 a indebærer, at alle data i

forbindelse med forberedelsen af en matrikulær forandring, anden registrering eller notering i ma-

triklen samles i det it-system, Geodatastyrelsen stiller til rådighed for de beskikkede landinspektø-

rer, kommuner og andre offentlige myndigheder. Efter det foreslåede § 47 b vil en del af disse data

blive offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at såvel offentlige myndigheder som private aktører

kan få tidlig indsigt i påtænkte matrikulære forandringer. For kommunerne betyder det f.eks., at de

Side

via datafordeleren selv kan hente de oplysninger, som danner grundlag for landets ejendomsvurde-

ringer. Om kommunernes ophør af anvendelsen af ejendomsstamregistret (ESR) henvises til pkt.

2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2 (lov om Geodatastyrelsen)

Til nr. 1. (§ 2, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen)

Det foreslås at indføre tre nye numre i

§ 2, stk. 1,

i lov om Geodatastyrelsen. § 2, stk. 1, indeholder

en opremsning af de opgaver, Geodatastyrelsen varetager. Efter gældende ret varetager Geodatasty-

relsen matrikel- og landinspektørvæsenet, herunder registrering af forandringer af jordstykker. Med

lovforslaget til

stk. 1, nr. 3-5,

får Geodatastyrelsen også til opgave at registrere ejerlejligheder og

notere bygninger på fremmed grund i matriklen, samt at registrere bygninger på søterritoriet, herun-

der at registrere, når bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt opdeles i ejerlejligheder.

Registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund og søterritoriet varetages i dag af

Tinglysningsretten som en integreret del af tinglysningen af rettigheder over fast ejendom. Forslaget

betyder, at identifikation af alle typer af fast ejendom fremover kan ske efter samme princip. Den

enkelte ejendom vil således i forbindelse med registreringen i Geodatastyrelsen få tildelt et eget

identifikationsnummer (BFE-nummer), der kan anvendes på tværs af forskellige offentlige registre.

Forslaget slår fast at den grundlæggende registrering af alle typer faste ejendomme i samles og for-

ankres i Geodatastyrelsen.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 6 og 7.

Til nr. 2 (§§ 4 b-4 d i lov om Geodatastyrelsen)

§4b

Det foreslås i

§ 4 b, stk. 1,

at Geodatastyrelsen registrerer bygninger på forstranden eller på søterri-

toriet i øvrigt. Dette vil ske i et nyt register, da det kun er bygninger på landjorden, der registreres i

matriklen.

Geodatastyrelsens registrering indebærer en stedfæstelse, som vil være en betingelse for tinglysning

af rettigheder over bygninger anbragt på søterritoriet

Bestemmelsen medvirker til, at den grundlæggende registrering af alle typer faste ejendomme sam-

les og forankres i Geodatastyrelsen.

Bygninger på fremmed grund herunder på forstranden og søterritoriet i øvrigt har hidtil fået deres

eget blad i tingbogen i forbindelse med, at der skulle tinglyses rettigheder over bygningen.

Efter forslaget til

§ 4 b, stk. 2,

afskæres den administrative klageadgang, når Geodatastyrelsen træf-

fer afgørelser efter stk. 1. Bestemmelsen svarer til udstykningslovens § 12, som afskærer klagead-

gangen for Geodatastyrelsens afgørelser efter udstykningsloven. Som udgangspunkt vil Geodatasty-

relsen registrere bygninger m.v. på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt i overensstemmelse med

en anmodning herom. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter omstændighederne vil nægte regi-

strering, vil begrundelsen derfor være, at de formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forsla-

Side

gets stk. 3, ikke er opfyldt. Når manglen afhjælpes, vil Geodatastyrelsen derfor skulle foretage den

ønskede registrering, og det anses derfor for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klagead-

gangen.

Efter det foreslåede

§ 4 b, stk. 3,

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om

registrering af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Der vil f.eks. kunne fastsættes

krav om, at bygningens placering er angivet ved koordinater i et bestemt referencesystem, at an-

modning om registrering skal ske i en bestemt form, herunder digitalt, eller at der foreligger doku-

mentation for ejerforhold eller tilladelse fra Kystdirektoratet eller anden relevant myndighed. Ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at de registrerede oplysnin-

ger skal ajourføres, og hvordan dette skal ske, og om retsvirkningerne af ikke-ajourførte oplysnin-

ger.

§4c

Det foreslås i

§ 4 c,

at Geodatastyrelsen fører et register med oplysninger om ejerforhold vedrøren-

de fast ejendom. Der vil blive tale om en ejerfortegnelse, der skal indeholde opdaterede oplysninger

om både den enkelte faste ejendoms ejer og om ejendommens eventuelle administrator eller andre,

der kan råde over eller modtage meddelelser om ejendommen på ejerens vegne, som det f.eks. er

tilfældet med en bobestyrer eller kurator. Ejerfortegnelsen kan omfatte oplysninger om ejerforhold

vedrørende alle ejendomme, der er noteret eller registreret i matriklen eller i Geodatastyrelsens regi-

ster over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Om den grundlæggende registrering af

al fast ejendom henvises til pkt. 3.2.1.3. i forslagets almindelige bemærkninger.

Den nye ejerfortegnelse i Geodatastyrelsen afløser ejerregistreringen i Ejendomsstamregistret

(ESR), idet kommunerne ophører med at anvende ESR. Geodatastyrelsens ejerfortegnelse etableres

umiddelbart ved et udtræk af de ejer- og administratoroplysninger, der er registreret i ESR. I det

omfang ESR rummer historiske oplysninger, vil også historiske oplysninger om ejer- og administra-

torforhold blive overført til ejerfortegnelsen for de ejendomme, som er noteret eller registreret i

matriklen.

Ejerfortegnelsen vil fremover være udgangspunktet for kommunernes forvaltning af ejendomsom-

rådet og for opkrævning af ejendomsskatter. Som udgangspunkt vil registrerede ejer- og administra-

toroplysninger også blive gjort gratis tilgængelige for privatpersoner og virksomheder via datafor-

deleren. Hvis ejeren har navne- og adressebeskyttelse efter bestemmelser i CPR-loven, vil ejerens

navn eller adresse dog ikke kunne udleveres til privatpersoner eller virksomheder. Historiske oplys-

ninger om ejers navn og adresse vil heller ikke kunne udleveres til private eller virksomheder, for så

vidt ejeren af den pågældende ejendom aktuelt har navne- og adressebeskyttelse efter reglerne i

CPR-loven. Datafordeleren er beskrevet i pkt. 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger.

Behandlingen af oplysninger om ejerforhold i forbindelse med etablering og drift af ejerfortegnel-

sen vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med sene-

re ændringer (persondataloven), idet det kommende register vil indeholde personoplysninger, jf.

persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr.1. Ejerfortegnelsen vil således indeholde personnumre, der

skal anvendes som identifikationsnøgle, når navn og adresse på ejeren af en fast ejendom skal fin-

des via CPR-registret. Driften af ejerfortegnelsen forudsætter dermed også en vis samkøring med

personoplysninger fra CPR-registret.

Side

Hvad angår registrets brug af personnummer som identifikationsnøgle henvises til persondatalovens

§ 11, hvoraf det fremgår, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer

med henblik på entydig identifikation.

De oplysninger, som skal indgå i ejerfortegnelsen, udgør almindelige ikke-følsomme oplysninger,

som er omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 6. Efter bestemmelsen i persondatalo-

vens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatastyrelsen etablere og drive en ejerfortegnelse, hvis det er nødven-

digt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Be-

stemmelsen forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket netop etableres ved lov-

forslagets bestemmelser om en ejerfortegnelse.

Samkøring med personoplysninger fra CPR-registret sker alene for at indhente navn og adresse på

en given fast ejendoms ejer og dermed for at kunne opfylde registrets formål. Samkøringen tjener

dermed ikke kontrolformål, og der vil ikke skulle indhentes forudgående udtalelse fra Datatilsynet,

jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Da ejerfortegnelsen føres med henblik på information af offentligheden, og er tilgængelig for of-

fentligheden, vil der heller ikke skulle ske anmeldelse til Datatilsynet, jf. undtagelsesbestemmelsen

i persondatalovens § 44, stk. 3.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes herudover at ske

inden for rammerne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at etablering og drift af ejer-

fortegnelsen er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Med bestemmelsen i forslagets

stk. 2

bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at

fastætte nærmere bestemmelser om offentlige myndigheders pligt til at foretage indberetning til

Geodatastyrelsens ejerfortegnelse. Relevante myndigheder kan f.eks. være kommunerne, Tinglys-

ningsretten og foged- og skifteretterne. I medfør af bemyndigelsen vil ministeren endvidere fast-

lægge de forhold, som giver anledning til indberetning med henblik på ajourføring af ejerfortegnel-

sen. Som væsentlige begivenheder kan eksempelvis nævnes oprettelse af ny fast ejendom, overdra-

gelse og andet ejerskifte af fast ejendom, tinglysning af adkomst til fast ejendom, nedlæggelse af

fast ejendom, begæring om tvangsauktion, ejerens dødsfald, indsættelse eller fratrædelse af ejen-

domsadministrator, eller indsættelse af bobestyrer eller kurator. Opremsningen er ikke udtømmen-

de. Ministeren vil også kunne fastættes nærmere bestemmelser om de oplysninger, der skal afgives i

forbindelse med indberetningen. Der vil således kunne stilles krav om ejers eller ejendomsadmini-

strators identitets- og kontaktoplysninger, om datoen for ejendommens overdragelse eller admini-

strators indsættelse og lignende. Endelig vil ministeren i medfør af bestemmelsen kunne fastsætte

krav, der angår myndighedernes validering af data før indberetning. I udtrykket validering ligger, at

myndigheden skal vurdere gyldigheden af de oplysninger, som ønskes indberettet til ejerfortegnel-

sen. For eksempel vil en kommunes validering af et ikke tinglyst ejerskifte skulle ske på baggrund

af forevisning af en underskrevet købsaftale.

Oplysningerne i Geodatastyrelsens ejerfortegnelse vil blive baseret på informationer og hændelser,

som forskellige myndigheder registrerer i deres respektive it-systemer. Registrering i ejerfortegnel-

sen vil alene finde sted på baggrund af indberetning fra offentlige myndigheder, som forud for ind-

beretningen har foretaget en validering af de indberettede oplysninger.

Side

Ejerfortegnelsen vil modtage og videreformidle information om alle tinglyste ejerskifter fra Ting-

lysningsretten. I forbindelse med tinglysning af ejendomshandler videresendes oplysninger i relati-

on til ejerskiftet til ejerfortegnelsen. Det drejer sig om registrerede handelsoplysninger, som f.eks.

oplysning om købesum og dato for købsaftale.

Kommunerne får en særlig rolle i forbindelse med opdatering af ejerfortegnelsen, idet kommunerne

vil skulle indberette oplysninger om ejere, hvis adkomst ikke er tinglyst, og om administratorer på

baggrund af henvendelser fra borgere og virksomheder samt foged- og skifteretter. I dag indberetter

foged- og skifteretterne oplysninger om administratorer af henholdsvis konkurs- og dødsboer til

kommunerne via mail. Indberetninger fra foged- og skifteretterne til ejerfortegnelsen vil også i star-

ten skulle foregå pr. mail til kommunerne, idet retterne først om nogle år vil være klar til at indbe-

rette digitalt direkte til ejerfortegnelsen. En ejer, der har indsat en ejendomsadministrator, vil skulle

rette henvendelse til kommunen, som herefter kan indberette den nye ejendomsadministrator til

ejerfortegnelsen. På tilsvarende vis kan en ny ejer, der har erhvervet en ejendom, uden at der sket

tinglysning af overdragelsen, kunne anmode kommunen om at foretage indberetning af rette ejer-

forhold til ejerfortegnelsen. Forslaget berører ikke tinglysningslovens regler om tinglysning af ret-

tigheder over fast ejendom. Tinglysning er altså fortsat sikringsakt i forhold til rettigheder over fast

ejendom

§4d

Efter forslaget til

§ 4 d

skal Geodatastyrelsen føre et register over faste ejendommes beliggenheds-

adresse. Beliggenhedsadressen anvendes til at identificere ejendommen, som et supplement til den

egentlige ejendomsidentifikation, dvs. BFE-nummeret. Beliggenhedsadressen vil blive brugt som

identifikation i forbindelse med borgerrettet kommunikation så som ejendomsskattebillet, BBR-

rapport m.m.

Oplysningen svarer til den beliggenhedsbetegnelse, som kommunerne i dag ajourfører i Ejendoms-

stamregistret (ESR).

Det foreslåede register kan omfatte oplysninger om beliggenhedsadressen for alle ejendomme, der

er registreret eller noteret i matriklen.

Registeret etableres ved indsamling af oplysninger om den eller de adresser, der i Danmarks Adres-

seregister er knyttet til hver enkelt ejendom. Til en fast ejendom kan der være knyttet mere end en

adresse i Danmarks Adresseregister – det er f.eks. tilfældet for etageejendomme, andelsboligbebyg-

gelser og større erhvervs- eller landbrugsejendomme. I disse tilfælde foregår udvælgelsen af belig-

genhedsadressen automatisk, efter faste kriterier. Hvor Danmarks Adresseregister angiver flere vej-

navne, vælges således det vejnavn, der kommer først i alfabetet, og hvor adresseregistret angiver

flere husnumre, vælges det laveste nummer.

For nogle ejendomme, eksempelvis natur- og, landbrugsarealer uden bygninger, vejarealer og grøn-

ne områder og anlæg på søterritoriet, findes der ikke adresser i Danmarks Adresseregister. I så fald

består beliggenhedsadressen af en tekst, som bedst muligt beskriver ejendommens beliggenhed.

Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om faste ejendommes beliggenhedsadresse i forbin-

delse med etablering og drift af registret vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om be-

handling af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven), idet registret vil indeholde

oplysninger, der kan henføres til en person, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1. Den fore-

Side

slåede bestemmelse indebærer en vis samkøring af personoplysninger, idet registret etableres ved

indsamling af oplysninger om den eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet til

hver enkelt ejendom.

De oplysninger, som skal indgå i registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse, udgør al-

mindelige ikke-følsomme oplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens §

6. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatastyrelsen etablere og drive et

retlig forpligtelse, der påhviler Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Bestemmelsen forudsætter, at

der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket netop etableres ved lovforslagets bestemmelser om et

Samkøringen med oplysninger fra Danmarks Adresseregister tjener ikke kontrolformål, og der vil

ikke forud for registrets etablering skulle indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalo-

vens § 45, stk. 1, nr. 4.

Da registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse føres med henblik på information af of-

fentligheden, og er tilgængeligt for offentligeden, vil der heller ikke skulle ske anmeldelse til Data-

tilsynet, jf. undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 44, stk. 3.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes herudover at ske

inden for rammerne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at etablering og drift af regi-

stret over faste ejendommes beliggenhedsadresse er i overensstemmelse med reglerne i persondata-

loven.

Hvis en fast ejendom er angivet ved flere forskellige adresser i Danmarks Adresseregister, kan det

tænkes, at ejeren ønsker en anden beliggenhedsadresse end den, registeret over beliggenhedsadresse

angiver. Det foreslås derfor i

stk. 2,

at ejeren af en fast ejendom gives mulighed for at søge kommu-

nalbestyrelsen om en anden beliggenhedsadresse. Ejeren af den faste ejendom vil i givet fald skulle

rette henvendelse til den kommune, som den gældende beliggenhedsadresse hører under. Kommu-

nen skal herefter kontrollere, at den, der anmoder om ændringen, er legitimeret hertil, og herefter

vurdere den ønskede beliggenhedsadresse i forhold til de regler, der er udstedt i medfør af forslagets

stk. 3. Kommunen indberetter herefter en eventuel ændring af beliggenhedsadressen til Geodatasty-

relsens register.

Der er ikke efter forslaget givet mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter

stk. 2. Den manglende klageadgang skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i stk. 3, som giver

mulighed for at fastsætte præcise regler for ændring af beliggenhedsadressen.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

bemyndiger energi, -forsynings- og klimaministeren til at fast-

sætte de kriterier, der skal ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvad der skal være

en given fast ejendoms beliggenhedsadresse. Bemyndigelsen forventes udmøntet efter drøftelse

med KL.

Til nr. 3 (§ 5 b i lov om Geodatastyrelsen)

Den foreslåede

§ 5 b

i lov om Geodatastyrelsen giver energi-, forsynings- og klimaministeren mu-

lighed for at fastsætte ensartede regler om opkrævning og gebyrer for Geodatastyrelsens registrering

Side

og noteringer af ejendomsforandringer, dvs. sager om ændring af matrikulære forhold, ejerlejlighe-

der og bygninger på fremmed grund.

Som konkvens af den foreslåede § 5 b, foreslås den gældende bestemmelse i udstykningslovens §

47 ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 13. I den gældende udstykningslovs § 47 findes regler om op-

krævning og betaling af gebyrer for matrikulære forandringer svarende til det, som med forslaget til

§ 5 b vil gælde for alle tre ejendomstyper, der registreres eller noteres af Geodatastyrelsen. Der vil

dog først skulle betales gebyr for notering af bygninger på fremmed grund og registrering af byg-

ninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, når bygningen skal stedfæstes forud for tinglys-

ning, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. I medfør af udstykningslovens § 47, stk. 1, har miljøministeren i

bekendtgørelse nr. 1294 af 5. december 2014 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. fastsat nær-

mere regler om opkrævning og betaling af gebyrer for matrikulære forandringer. Gebyrerne vil også

fremover skulle dække Geodatastyrelsens omkostninger til sagsbehandling, generel faglig drift,

support og vedligeholdelse og fastsættes i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejled-

ning og Vejledning om prisfastsættelse.

Sager om ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, som i dag registreres i tingbogen, er efter

de gældende regler gebyrfri. Frem til 2000 skulle der betales en afgift, når nye ejerlejligheder blev

anmeldt til notering i tingbogen. I forbindelse med at tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1.

januar 2000 blev disse regler ophævet. Ved at indføre regler om gebyr ved registrering af ejerlejlig-

heder samt indføre gebyr for notering af bygninger på fremmed grund sikres det, at de tre ejen-

domstyper behandles lige ved den grundlæggende registrering.

Efter forslaget i

stk. 2

vil der blive opkrævet morarenter ved forsinket betaling. Renter tillægges fra

sidste rettidige betalingsdag, og indtil betaling sker; rentesatsen fastsættes efter § 5 i renteloven.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udstykningslovens § 47, stk. 2, der vedrører

forsinket betaling for ekspedition af matrikulære sager.

Efter forslagets

stk. 3

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om gebyr for ud-

skrivning af rykkerskrivelser, hvis betaling for Geodatastyrelsens registreringer eller noteringer ikke

sker rettidigt. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udstykningslovens § 47, stk. 3,

der vedrører opkrævning af gebyr ved udskrivning af rykkerskrivelser i forbindelse med forsinket

betaling for ekspedition af matrikulære sager. Gebyret for udskrivning af rykkeskrivelser ved for-

sinket betaling for ekspedition af matrikulære sager er i dag fastsat til 100 kr. i bekendtgørelse nr.

1294 af 5. december 2014 om matrikulære gebyrer og afgifter m.v.

Til § 3 (lov om tinglysning)

Til nr. 1 (§ 19, stk. 1, i tinglysningsloven)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en bygning, der til-

hører en anden end grundens ejer, får sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad.

En bygnings ejendomsblad betegnes i praksis som et ”bygningsblad”, og den foreslåede ændring

indebærer, at bestemmelsen ændres i overensstemmelse med denne sprogbrug. Ændringen er såle-

des alene af sproglig karakter.

Side

Til nr. 2 (§ 19, stk. 2-5, i tinglysningsloven)

Med det foreslåede

stk. 2

indsættes en ny bestemmelse, som præciserer, at bygninger på fremmed

grund, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Bygningsbladet skal såle-

des vedrøre alle de bygninger på en grund, der har samme ejer, uanset om disse siden oprettelsen

måtte være til- eller ombygget. Såfremt flere bygninger tilhørende samme ejer er forskelligt behæf-

tet, vil dette fremgå af tingbogen. Bestemmelsen skal rette op på, at ordet ”bygning” i tinglysnings-

lovens § 19, stk. 1, i visse tilfælde har været fortolket som en konkret fysisk bygning, hvilket har

medført, at der i visse tilfælde fejlagtigt er blevet oprettet flere bygningsblade.

Der er alene er tale om en kodificering af Tinglysningsrettens faste praksis. Der er således ikke til-

sigtet nogen ændring af de gældende regler eller praksis. Ændringen tilsigter således heller ikke at

ændre fortolkningen af begrebet bygning i tinglysningslovens § 38.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der opstår sammenfald mel-

lem bygningens og grundens ejer. Det foreslås derfor, at der i

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvori

denne praksis fastslås. Det foreslås endvidere, at Tinglysningsretten underretter Geodatastyrelsen

om sådanne ændringer, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt., da Geodatastyrelsen efter lovforslaget får

ansvaret for identifikation og notering af bygninger på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, skal den geografiske placering af

nye bygninger på fremmed grund noteres i tingbogen, inden der første gang sker tinglysning af en

rettighed på en sådan bygnings blad i tingbogen. Som beskrevet i lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 3.3.1, overføres opgaven med at indsamle og registrere geografiske data om ejen-

domme til Geodatastyrelsen, og varetagelsen af de tinglyste rettighedshaveres interesser i forbindel-

se med ændringer af fast ejendom forbliver samlet hos Tinglysningsretten.

På denne baggrund foreslås det i

stk. 4,

at forinden der kan tinglyses en rettighed på et bygnings-

blad, skal bygningen af Geodatastyrelsen være noteret i matriklen med eget identifikationsnummer

(et såkaldt BFE-nummer) og med erklæring om bygningens geografiske placering på grunden. End-

videre foreslås det, at en sådan erklæring skal være udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således fremover blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det

vil fremover være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret

med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger

i lovforslagets pkt. 3.3.1. vedrørende ændringerne i udstykningsloven.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at bygningen er noteret i

matriklen med erklæring fra en landinspektør om bygningens geografiske placering på grunden.

Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret i matriklen, indebærer, at der frem-

over kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund på land, hvis denne ligger på

et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle ma-

trikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettighe-

der over bygningen.

Side

Efter den foreslåede bestemmelse

stk. 5,

skal bygninger, der er opført på forstranden eller på søterri-

toriet i øvrigt, være registreret i Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, og bygningens

placering skal være stedfæstet, før der kan tinglyses rettigheder. Den foreslåede bestemmelse er en

konsekvens af, at Geodatastyrelsen med forslaget til § 4 b, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen (lov-

forslagets § 2, nr. 2) får hjemmel til at registrere bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt.

Der er ikke med de foreslåede nye bestemmelser i stk. 4 og 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Ting-

lysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på

fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. De foreslåede bestemmelser

i stk. 4-5, vedrører alene kravene til identifikationen og geografisk stedfæstelse af bygninger på

fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til tinglysning, og der ikke

tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten efter forslaget skulle påse,

at bygningen er noteret i overensstemmelse med bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i stk.

4 og 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning,

og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne notering af bygningen i matrik-

len, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, vil

Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i

tinglysningslovens § 10 og § 19, stk. 1. Forhold i relation til selve bygningen, der vil kunne udgøre

en hindring for tinglysning, vil f.eks. være ejersammenfald, eller at bygningen ikke har en tilstræk-

kelig permanent karakter.

Det vil således principielt kunne forekomme, at en bygning er entydigt identificeret og noteret af

Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser at lyse rettigheder over den, fordi Tinglys-

ningsretten konstaterer, at bygningen ejes af grundens ejer, eller Tinglysningsretten finder, at byg-

ningen ikke er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om

tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen. Sådanne situationer, hvor Tinglysningsretten

vil afvise at lyse rettigheder over en bygning på fremmed grund, som er noteret i overensstemmelse

med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, må dog antages at være yderst sjældent forekommen-

de i praksis. Dels vil en landinspektør med beskikkelse som professionel rådgiver have været på

stedet og have foretaget opmåling mv. for at kunne afgive erklæring om placeringen af bygningen,

dels vil ejere og rettighedshavere næppe have interesse i at bekoste stedfæstelse og notering i ma-

triklen, hvis tinglysning på grund af bygningens beskaffenhed eller ejersammenfald må anses for

udelukket eller yderst tvivlsom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.1, samt til bemærkninger-

ne til lovforslagets § 1, nr. 7 og 9, og § 2, nr. 1.

Til nr. 3 (§§ 21-23 i tinglysningsloven)

Tinglysningslovens §§ 21-23 vedrører fordelingen af tinglyste rettigheder, navnlig panterettigheder

og servitutter, i forbindelse med henholdsvis sammenlægning, udstykning eller arealoverførsel af

faste ejendomme.

§ 21

Side

Som konsekvens af forslaget om at samle alle opgaver vedrørende indsamling og registrering af

geografiske data om ejendomme hos Geodatastyrelsen, mens håndteringen af tinglyste rettigheds-

haveres interesser samles hos Tinglysningsretten, foreslås det at samle de gældende §§ 21-23 i en

ny bestemmelse – den foreslåede § 21. For en nærmere gennemgang af gældende ret efter §§ 21-23

henvises til pkt. 3.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

stk. 1

foreslås det, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der

er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fæl-

leslod, inden Geodatastyrelsen kan notere sådanne matrikulære ændringer i matriklen. Udover at

videreførekravet om, at Tinglysningsretten skal fastlægge eventuelle hæftelsers indbyrdes prioritet

indebærer bestemmelsen, at Tinglysningsretten også skal fastlægge prioriteten af andre rettigheder,

herunder servitutter. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning.

Ved ”rettigheder” forstås navnlig adkomstrettigheder samt pant, byrder, servitutter og udlæg.

stk. 2

foreslås det, at Tinglysningsretten i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1, kan kræve, at

der fremsendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse om de på ejendommen tinglyste

servitutter, og hvilke grundstykker disse påhviler.

Erfaringerne med den gældende stedfæstelsesordning har som anført i de almindelige bemærknin-

ger under pkt. 3.3.3 vist, at det i praksis er vanskeligt og ressourcekrævende for landinspektørerne

at foretage nøjagtige og entydige opmålinger af ældre servitutter, der er tinglyst forud for indførel-

sen af kravet om geografisk stedfæstelse af servitutter. Dette medfører også, at gennemførelsen af

matrikulære ændringer generelt er omkostningstung og byrdefuld.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at Tinglysningsretten fremover alene skal kunne kræve en erklæring fra

en landinspektør om, hvilke grundstykker de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler, og at

kravet om, at der skal foretages en geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter, inden der kan

ske sammenlægning og udstykning af ejendomme, således ophæves.

Det foreslås endvidere i

stk. 4, 1. pkt.,

at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om registrering af servitutter. I medfør af bemyndigelsen forventes der fastsat nærmere regler om, at

en anmeldelse af en servitut til tinglysning skal være vedhæftet et elektronisk rids. Tingbogsbe-

kendtgørelsen forventes således ændret, så der ikke længere stilles krav om udfærdigelse af stedfæ-

stelsesfil (de såkaldte GML-filer). Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

stk. 3

foreslås det, at Tinglysningsretten kan godkende en ændring som omhandlet i stk. 1, selvom

der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis ændringen er af mindre betydning for

rettighedshaverne. Kravet om indhentelse af en uskadelighedsattest, jf. bestemmelsen i den gælden-

de § 21, stk. 2, og § 23, stk. 3, foreslås således ophævet.

Det foreslås endvidere i

stk. 4, 2. pkt.,

at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere ret-

ningslinjer om, hvilke ændringer rettighedshavere skal tåle, samt om afgivelse af erklæringer i for-

bindelse hermed. Tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelighedsattester forventes ændret i

overensstemmelse hermed.

Side

Der forventes endvidere i medfør af bemyndigelsen i tingbogsbekendtgørelsen fastsat nærmere be-

løbs- eller værdigrænser for, hvornår en ændring må anses for værende af mindre betydning for

rettighedshaverne, samt regler for i hvilket omfang afgivelse af fællesareal i en ejerlejlighedsejen-

dom vil kunne ske uden skøde og uden panthavernes samtykke.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen udstedes nærmere regler

om overdragelseserklæringer ved mindre arealoverførsler. De planlagte administrative regler for-

ventes overordnet at videreføre gældende ret i udstykningslovens § 25, stk. 3, samt de særlige regler

i § 14, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder, men vil

dog blive tilpasset de ændringer, der følger af dette lovforslag, herunder vedrørende rollefordelin-

gen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen ved behandlingen af matrikulære sager.

§ 22

Som konsekvens af forslaget om at samle alle opgaver vedrørende indsamling og registrering af

geografiske data om ejendomme hos Geodatastyrelsen, mens håndteringen af tinglyste rettigheds-

haveres interesser samles hos Tinglysningsretten, foreslås det at samle de gældende §§ 21-23 i en

ny bestemmelse – den foreslåede § 21. Den gældende § 22 om udstykning af ejendomme viderefø-

res således i den foreslåede § 21. For en nærmere gennemgang af gældende ret efter § 22 henvises

til pkt. 3.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 22, at såfremt en rettighed er til hinder for en matrikulær ændring omfattet af § 21,

stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed.

Den foreslåede § 22 henviser alene til § 21, stk. 1, da en rettighedshavers accept ikke er fornøden

efter den foreslåede § 21, stk. 3. Desuden fastholdes Tinglysningsrettens mulighed for mod sikker-

hedsstillelse at godkende en ændring trods manglende påtegning, jf. den foreslåede bestemmelse i §

22, stk. 2. Dette svarer til retstilstanden i den gældende § 21, stk. 1 og 2.

§ 23

Som konsekvens af forslaget om at samle alle opgaver vedrørende indsamling og registrering af

geografiske data om ejendomme hos Geodatastyrelsen, mens håndteringen af tinglyste rettigheds-

haveres interesser samles hos Tinglysningsretten, foreslås det at samle de gældende §§ 21-23 i en

ny bestemmelse – den foreslåede § 21. Den gældende § 23 om arealoverførsel videreføres således i

den foreslåede § 21. For en nærmere gennemgang af gældende ret efter § 23 henvises til pkt. 3.3.2.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med de foreslåede ændringer af ejerlejlighedsloven, skal oprettelse af lejligheder fremover ske ved

Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder, jf. forslaget til § 4 a, stk.

1, i ejerlejlighedsloven. Det er en betingelse for Geodatastyrelsens registrering, at opdelingen eller

ændringen kan tinglyses, jf. § 4 a, stk. 2.

Det foreslås som konsekvens heraf i § 23, at bestemmelserne i §§ 21 og 22 også skal gælde ved

opdeling af ejerlejligheder og ved sammenlægning eller nedlæggelse af bygningsblade.

Til nr. 4 (§ 24 i tinglysningsloven)

Den gældende § 24 omhandler spørgsmålet om pantehæftelsernes udstrækning i tilfælde hvor den

ejendom, som de oprindeligt påhviler, sammenlægges med parceller, som inden sammenlægningen

enten var ubehæftede eller frigjort fra tidligere hæftelser.

Side

Det foreslås alene at ændre betegnelsen matrikelmyndighederne i § 24 til Geodatastyrelsen. Æn-

dringen er en konsekvens af, at matrikelmyndighederne er erstattet af Geodatastyrelsen, der admini-

strerer de matrikulære sager. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-6, (udstykningsloven), og be-

mærkningerne hertil.

Til § 4 (Lov om rettens pleje)

Til nr. 1 (§ 573, stk. 4, i retsplejeloven)

Tinglysningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, indeholder regler for fogedretternes sagsbehandling

i forbindelse med sager vedrørende værdiansættelsen af en fast ejendom, som er et resultat af en

sammenlægning eller arealoverførsel, i forbindelse med tvangsauktion over en sådan fast ejendom.

Disse regler foreslås – med en sproglig modernisering – indsat som nyt stk. 4 i retsplejelovens §

573 i lovens kapitel 51, hvor regler om fogedrettens sagsbehandling i forbindelse med tvangsaukti-

oner over fast ejendom generelt er behandlet. For Justitsministeriets nærmere overvejelser herom,

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.

Det bemærkes, at omplaceringen af bestemmelserne fra tinglysningsloven til retsplejeloven samt

den sproglige modernisering ikke tilsigter at medføre, at reglen skal fortolkes eller benyttes ander-

ledes end efter hidtidig praksis. Reglens formål er således – som det allerede er tilfældet – at sikre,

at den berettigede ifølge servitutten (servituthaveren) efter sammenlægningen eller arealoverførslen

så vidt muligt er stillet som før sammenlægningen eller arealoverførslen, således at sammenlægnin-

gen ikke kommer servituthaveren til skade. Fogedretten vil således også fremover have et skøn til at

vurdere bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byrders andel i købe-

summen, så længe det sikres, at servituthaveren efter sammenlægningen eller arealoverførslen vil

være stillet, som hvis sammenlægningen eller arealoverførslen ikke havde fundet sted.

Fogedretten bør i forbindelse med den skønsmæssige fastsættelse sikre, at den pantegæld, der forud

for sammenlægningen eller arealoverførslen hvilede på arealet med prioritet forud for den pågæl-

dende servitut, trækkes fra den andel af købesummen, som antages at svare forholdsmæssigt til det

pågældende jordstykkes værdi i forhold til den samlede ejendoms værdi.

Det bemærkes, at tvangsauktionskøberen vil overtage byrden, hvis servituthaveren efter ovennævn-

te beregning opnår fuld dækning. Såfremt servituthaveren ikke opnår fuld dækning, kan den pågæl-

dende fogedret benytte fremgangsmåden vedrørende alternativt opråb mv. i retsplejelovens § 573.

Til § 5 (lov om bygnings- og boligregistrering)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering)

Det forslås, at formålet med BBR udvides til også at indeholde registreringer af ejendomsidentifika-

tioner. Forslaget til ændringen af

§ 1, stk. 2, nr. 2,

er et led i udmøntningen af grunddataprogram-

mets delaftale 1 – Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata, hvor det er aftalt, at

bygninger, tekniske anlæg og enheder i BBR skal kunne indeholde et BFE-nummer, som identifice-

rer den ejendom, som objektet tilhører.

Side

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, i lov om bygnings- og boligregistrering)

Det foreslås præciseret i

§ 1, stk. 3,

at andre end kommunerne kan bidrage til udgifterne i forbindel-

se med BBR. Andre parters bidrag vil skulle ske på frivillig basis efter aftale med skatteministeren.

Der vil f.eks. i forbindelse med implementeringen af grunddataprogrammet blive tale om et statsligt

engangsbidrag til udviklingen af BBR. Den foreslåede ændring af bestemmelsens formulering inde-

bærer alene en præcisering af, at der eksisterer en sådan adgang for andre parter til at bidrage til

udgifterne ved registrene, men ændrer ikke den eksisterende retstilstand.

Til nr. 3 (§ 1 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om bygnings- og boligregistrering)

Skatteministeren kan i dag bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til at

etablere, drive og udvikle BBR. Med den foreslåede ændring af

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

vil ministeren

kunne foretage en delvis bemyndigelse til en anden offentlig myndighed eller et privat selskab.

Denne adgang vil kunne anvendes til at bemyndige en offentlig myndighed eller et privat selskab til

at etablere, drive og udvikle en del af BBR eller at varetage en del af opgaverne i forbindelse med

etablering, drift og udvikling af registret. De opgaver, der ikke bemyndiges til myndigheden eller

selskabet, vil kunne bemyndiges til andre myndigheder eller selskaber, ligesom ministeren vil kun-

ne undlade at foretage en bemyndigelse for så vidt angår disse resterende opgaver.

Den foreslåede ændring skal sikre, at skatteministeren har mulighed for at finde omkostningseffek-

tive løsninger på større eller mindre dele af it-funktionaliteten, hvor det er hensigtsmæssigt, eksem-

pelvis ved eventuelle fremtidige funktionaliteter af ren statslig interesse, der ikke nødvendigvis skal

udformes under hensyn til den kommunale ramme-arkitektur for it-systemer.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering)

I forbindelse med kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i re-

gistreringen i BBR foreslås det i lovens

§ 3, stk. 1,

præciseret, at pligten inkluderer at føre kontrol

med ejeres indberetninger. Det foreslås endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen aktivt skal

sørge for at ajourføre de konkrete data, såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at data

i BBR ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Den foreslåede ændring af BBR-lovens

§ 3, stk. 1, ændrer ikke den nuværende retstilstand. Det fremgår således også af bemærkningerne til

lov nr. 1429 af 21. december 2005, der indsatte den gældende formulering, at kommunen ved føring

af BBR er ansvarlig for kontrol og opfølgning over for ejeren, samt at kommunen er forpligtet til at

revidere ejerens oplysninger og reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem oplys-

ningerne i BBR og de faktiske forhold.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 7, i lov om bygnings- og boligregistrering)

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 3, stk. 7,

i loven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvordan kontrol af ejeres indberetninger til BBR skal foretages.

Den foreslåede ændring er en nødvendig forudsætning for at kunne give ejere mulighed for at ind-

berette ændringer til ejendommens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at det omkring årsskif-

tet 2016/2017 bliver muligt for BBR-systemet at modtage formaliserede ejer-indberetninger på en

Side

struktureret måde, således at data automatisk kan indlæses i BBR efter at have undergået en manuel

og/eller en systemmæssig kontrol.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 5, i lov om bygnings- og boligregistrering)

Den foreslåede ændring af

§ 5, stk. 5,

indebærer, at personhenførbare oplysninger om energiforbrug

fra BBR også kan videregives til andre datadistributører, end de datadistributører der er tilknyttet

Den Offentlige Informationsserver. Der kan efter den foreslåede ændring kun ske videregivelse til

andre datadistributører, som skatteministeren har indgået aftale med. Aftalen vil, ligesom den aftale

skatteministeren har med de eksisterende OIS-datadistributører, indeholde en række sikkerheds-

mæssige aspekter for at sikre den nødvendige persondatabeskyttelse m.v.

Som det gælder for OIS-datadistributører i dag, vil andre datadistributører efter den foreslåede æn-

dring alene kunne videregive personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra BBR til de mod-

tagere/formål, der fremgår af BBR-lovens § 5, stk. 5.

Den foreslåede adgang til at videregive de personhenførbare energiforbrugsoplysninger til andre

datadistributører end OIS-datadistributørerne er nødvendig for at fremtidssikre bestemmelsen i for-

hold til de nye tekniske distributionsløsninger, der opstår som følge af etableringen af den fællesof-

fentlige datafordeler i forbindelse med grunddataprogrammet m.v.

Til nr. 7 (§ 7, stk. 2 og 3, i lov om bygnings- og boligregistrering)

Det foreslås, at den nuværende regulering i BBR-lovens

§ 7, stk. 2 og 3,

om en fælles ejendomsrefe-

rence tilpasses de aftaler, der er indgået i regi af grunddataprogrammet. De eksisterende bestemmel-

ser om ejendomsreferencen sigtede mod at skabe sammenhæng mellem ejendomsbegreber på tværs

af ejendomsdataregistrene. Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles ejendomsidentifika-

tion (BFE-nummer) er der behov for at fokusere referencen, så den specifikt retter sig mod koblin-

gen mellem BBR og matriklen.

Den foreslåede nyaffattelse af reguleringen i et nyt

§ 7, stk. 2,

tillader, at skatteministeren efter for-

handling med energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke op-

lysninger der skal være registreret i BBR, for at der kan gennemføres matrikulære ændringer.

Til § 6 (ejerlejlighedsloven)

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, i ejerlejlighedsloven)

Ifølge

§ 4, stk. 1,

i ejerlejlighedsloven anses hver ejerlejlighed som en selvstændig fast ejendom.

Ejerlejlighedsloven har ikke i dag bestemmelser, der fastslår, hvordan den enkelte ejerlejlighed de-

fineres, men i tingbogen er en ejerlejlighed defineret ved matrikelbetegnelsen efterfulgt af ejerlej-

lighedens nummer. Med den foreslåede ændring tilføjes det, at hver ejerlejlighed identificeres med

eget identifikationsnummer. Med forslagets gennemførelse vil identifikationsnummeret (BFE-

nummer) danne grundlag for al udveksling og behandling af ejendomsdata på tværs af offentlige

registre og systemer og f.eks. blive anvendt som identifikation af en ejerlejlighed ved tinglysning af

adkomst, pant m.v. og ved offentlig ejendomsvurdering. I dag har hver ejerlejlighed inden for en

hovedejendom desuden sit eget ejerlejlighedsnummer, hvad der ikke ændres på med forslaget.

Side

Ved oprettelse af ejerlejligheder vil hver enkelt ejerlejlighed udgøre en selvstændig fast ejendom,

og hver ejerlejlighed får sit eget identifikationsnummer. Det er alene fast ejendom, der tildeles et

identifikationsnummer. Det forhold, at den enkelte ejerlejlighed er indrettet som flere lejligheder,

f.eks. flere boliger, har ingen betydning for tildeling af identifikationsnummer.

Der er flere ejendomstyper, der kan opdeles i ejerlejligheder. Der kan således ske opdeling af be-

byggelsen på en samlet fast ejendom eller opdeling af en bygning på fremmed grund, herunder på

søterritoriet eller forstranden i øvrigt, og der kan også ske videreopdeling af en allerede eksisterende

ejerlejlighed. Uanset hvad der er udgangspunktet for opdelingen i ejerlejligheder, udgør den enkelte

ejerlejlighed en selvstændig fast ejendom, som efter forslaget får et eget identifikationsnummer.

Den oprindelige samlede faste ejendom eller bygning på fremmed grund, der er blevet opdelt i ejer-

lejligheder, beholder sit eget identifikationsnummer. Efter lovforslagets § 1, nr. 7, (forslag til § 11 i

udstykningsloven) skal matriklen indeholde registrering af opdeling i ejerlejligheder og notering om

bygninger på fremmed grund, og registreringen og noteringen skal omfatte hver enkelt fast ejen-

doms identifikationsnummer uanset ejendomstype. Den oprindelige samlede faste ejendom, byg-

ningen på fremmed grund og de enkelte ejerlejligheder relateres til hinanden ved hjælp af den en-

kelte ejendoms identifikationsnummer.

Til nr. 2 (§ 4 a i ejerlejlighedsloven)

Det foreslås at indsætte en ny

§ 4 a

i lov om ejerlejligheder. Bestemmelsen indeholder regler om

ejendomsdannelsen af ejerlejligheder. Efter forslaget vil selve oprettelsen af en ejerlejlighed ske,

når Geodatastyrelsen registrerer opdelingen i enten matriklen eller i Geodatastyrelsens register over

bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Det samme gælder ændringer af ejerlejligheder;

ændringer sker ved Geodatastyrelsens registrering. En ændring kan f.eks. være videreopdeling af en

ejerlejlighed, overførsel af areal mellem ejerlejligheder eller mellem en ejerlejlighed og fællesareal

eller ændring af fordelingstallene for de enkelte ejerlejligheder. Oprettelse af en ejerlejlighed og

ændringer heraf forudsætter Geodatastyrelsens registrering i matriklen eller i registeret over byg-

ninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, hvis ændringerne skal danne grundlag for tinglys-

ning og beskatning.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, 1. pkt.,

er helt central i nyordningen af ejendomsregistreringen

for så vidt angår ejerlejligheder, idet det med bestemmelsen slås fast, at en ejerlejlighed oprettes og

alene kan oprettes ved Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder.

Forslaget indebærer således, at der ikke kan tinglyses rettigheder over nye ejerlejligheder, førend de

er registreret af Geodatastyrelsen i matriklen eller i registeret over bygninger på forstranden eller

søterritoriet i øvrigt.

Med bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det, at alle ændringer sker ved Geodatastyrelsens regi-

strering. De gældende bestemmelser i ejerlejlighedsloven omhandler alene opdeling og videreopde-

ling. Efter den gældende bestemmelse i tinglysningsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, stilles der imid-

lertid også en række krav til dokumentationen ved anmeldelse af ændringer af de angivelser, der er

omfattet af bekendtgørelsens § 31, stk. 3, f.eks. om ejerlejlighedernes arealer eller fordelingstal.

Forslaget er således alene en videreførelse af gældende ret.

Det følger af det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

at det skal være dokumenteret, at ejerlejlighedslovens be-

stemmelser om opdeling eller videreopdeling i ejerlejligheder er overholdt, før Geodatastyrelsen

Side

kan registrere opdelingen eller videreopdelingen. De gældende betingelser for opdeling og videre-

opdeling findes i ejerlejlighedslovens § 3 og § 10 eller § 10 a.

Efter forslagets

stk. 2, nr. 2,

skal det endvidere være en betingelse for Geodatastyrelsens registrering

efter stk. 1, at oprettelsen eller ændringen kan tinglyses. Bestemmelsen er en følge af, at selve ejen-

domsregistreringen af ejerlejligheder overgår fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen, mens det

som hidtil vil være Tinglysningsretten, der tager stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en på-

tænkt ejendomsforandring af en ejerlejlighed.

Bestemmelsen indebærer, at Geodatastyrelsen skal nægte registrering, hvis den anmodede oprettelse

eller ændring er i strid med tinglyste rettigheder. Et eksempel på, at en tinglyst rettighed hindrer

opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, kan være, at der på ejendommen er lyst en servitut om

forbud mod opdeling i ejerlejligheder. I tilfælde hvor f.eks. to eller flere ejerlejligheder lægges

sammen til én ejerlejlighed, eller hvor der sker overførsel af areal fra en ejerlejlighed til en anden

ejerlejlighed eller mellem fællesareal og en ejerlejlighed, vil også tinglyste panterettigheder kunne

være til hinder for ændringen, hvis ikke der på forhånd har fundet et opgør sted med panthaverne.

Efter det foreslåede

stk. 2, nr. 3,

skal Geodatastyrelsen tillige kontrollere, at betingelser for registre-

ring, som er fastsat med hjemmel i BBR-loven, er overholdt, før Geodatastyrelsen kan foretage re-

gistrering. Der henvises til pkt. 3.5.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 3

finder fremgangsmåden efter udstykningslovens § 25, stk.

1-3, tilsvarende anvendelse på registrering af oprettelse og ændringer af ejerlejligheder. Forslagets

stk. 3 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3 (forslag til § 21 i tinglysningsloven). Med

de to bestemmelser i tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven sikres det, at der er taget stilling til, at

tinglyste rettigheder ikke er til hinder for en påtænkt oprettelse eller ejendomsforandring. Dette

samvirke mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten, som i forslaget kaldes tinglysningssløj-

fen, er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.3.3 i almindelige bemærkninger. Med forslaget er arbejdsdelin-

gen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen ved ejendomsdannelsen af ejerlejligheder gjort

helt klar. Geodatastyrelsen varetager selve ejendomsregisteringen af ejerlejligheder, mens Tinglys-

ningsretten som hidtil tager stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt oprettelse eller

forandring af en ejerlejlighed. Ved enhver oprettelse eller ændring af ejerlejligheder skal procedu-

ren efter tinglysningssløjfen iagttages, før Geodatastyrelsen kan registrere oprettelsen eller ændrin-

gen. Ejendomsforandringer vedrørende ejerlejligheder vil i alle tilfælde skulle følge fremgangsmå-

den som beskrevet i tinglysningssløjfen, uanset om der er tale om mindre overførsler af areal, min-

dre arealændringer m.v. Det er alene fejl, der ikke indebærer ejendomsændringer, der kan rettes af

Geodatastyrelsen uden inddragelse af Tinglysningsretten og iagttagelse af proceduren efter tinglys-

ningssløjfen. Som eksempler på fejl, der kan rettes ved Geodatastyrelsens registrering og uden ind-

dragelse af Tinglysningsretten, kan nævnes tegnefejl på et ejerlejlighedskort - eksempelvis en spejl-

vending - som ingen indflydelse får på ejerlejlighedsarealet.

Det forslåede

stk. 4

angiver udtømmende de situationer, hvor Geodatastyrelsen kan nægte at foreta-

ge registrering af oprettelse eller ændring af en ejerlejlighed.

Bestemmelserne i

nr. 1,

der angår betingelser efter ejerlejlighedsloven og betingelser, der er fastsat

med hjemmel i ejerlejlighedsloven eller BBR-loven, er en direkte følge af forslaget til stk. 2. Hvis

der f.eks. er mangler ved ejerlejlighedens kortmateriale, fordi det ikke lever op til de krav, som

energi-, forsynings- og klimaministeren har fastsat med hjemmel i forslaget til stk. 6, vil Geodata-

Side

styrelsen kunne afvise at registrere oprettelse eller ændring af den påtænkte ejerlejlighed. Geodata-

styrelsen skal i sin administration af reglerne om registrering af ejerlejligheder følge de forvalt-

ningsretlige regler om vejledningspligt, og efter omstændighederne vil det derfor være muligt for

landinspektøren at rette op på en registrering, der er afslået med henvisning til manglende overhol-

delse af formkrav.

Efter bestemmelsens

nr. 2

gives Geodatastyrelsen mulighed for at afslå registrering af oprettelse

eller ændring af en ejerlejlighed, hvis Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb, der kræves forud-

betalt efter lov om Geodatastyrelsen. Forslaget i nr. 2 følger naturligt af lovforslagets § 2, nr. 3,

(forslag til § 5 b i lov om Geodatastyrelsen), hvorefter Geodatastyrelsen kan - men ikke skal - kræve

betaling forud for registrering. En tilsvarende bestemmelse findes i udstykningslovens § 30, for så

vidt angår registrering af matrikulære forandringer.

Efter forslaget til

stk. 5

vil Geodatastyrelsens afgørelser efter loven ikke kunne påklages til anden

administrativ myndighed. Det forventes, at Geodatastyrelsen i langt størstedelen af sager umiddel-

bart vil kunne imødekomme en ansøgning om registrering, og at der derfor ikke i almindelighed vil

være behov for at kunne påklage Geodatastyrelsens afgørelser. Styrelsens afgørelser vil kunne ind-

bringes for domstolene efter de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningens afgørel-

ser, jf. grundlovens § 63.

Forslaget om afskæring af klageadgangen svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i udstyk-

ningslovens § 12, der finder anvendelse i matrikulære sager om registrering af forandringer af sam-

let fast ejendom, f.eks. udstykning, sammenlægning, arealoverførsel m.v.

Som konsekvens af at den grundlæggende registrering af ejerlejligheder fremover sker i matriklen,

gives energi-, forsynings- og klimaministeren i det foreslåede

stk. 6, 1. pkt.,

bemyndigelse til at fast-

sætte regler om oprettelsen af ejerlejligheder, videreopdeling og ændring af ejerlejligheder. Den

bekendtgørelse, der vil udmønte bemyndigelsen, vil kunne indeholde bestemmelser om sagsbehand-

ling, kontrol og generelle krav til dokumentation, form og formater. Der vil således f.eks. kunne

stilles krav om, at ansøgninger er vedlagt en fortegnelse over ejerlejlighederne, et kort over hver

enkelt ejerlejlighed og oplysning om ejerlejlighedernes beliggenhed og areal. Der vil også kunne

stilles krav om, at en landinspektør med beskikkelse har attesteret visse oplysninger og kortmateria-

le. I bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat bestemmelser om, hvordan det skal dokumente-

res, at lovens krav til opdeling i ejerlejligheder eller ændringer heraf er overholdt. Dokumentation

vil typisk skulle foreligge i form af erklæring fra ejer, en landinspektør med beskikkelse, kommu-

nen eller en anden offentlig myndighed.

Kravene til dokumentation m.v. findes i dag i tinglysningsbekendtgørelsens kapitel 8 og tænkes

indholdsmæssigt videreført med de tilpasninger, som følger af, at registreringen overgår fra Tings-

lysningsretten til Geodatastyrelsen. Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæg-

gende på indholdet af de gældende krav til oprettelse og ændring af ejerlejligheder.

Efter de gældende regler i ejerlejlighedsloven og tinglysningsbekendtgørelsen er hovedparten af

sagerne om opdeling og forandringer af ejerlejligheder omfattet af de beskikkede landinspektørers

eneret. Det følger af ejerlejlighedsloven, at en landinspektør ved opdeling af en ejendom i ejerlej-

ligheder altid skal attestere, at udstykning ikke er mulig. Ved opdeling og videreopdeling af ejen-

domme eller bygninger fra før ejerlejlighedslovens ikrafttræden den 1. juli 1966 er i der i visse til-

fælde krav om landinspektørerklæring. Derudover følger det af tinglysningsbekendtgørelsen, at en

Side

landinspektør ved anmeldelsen til tinglysning af en opdeling, videreopdeling eller ændring af en

ejerlejlighed skal attestere kort og oplysninger om beliggenhed, areal og numre for de enkelte ejer-

lejligheder.

Det er hensigten at videreføre kravet om landinspektørerklæringer i de tilfælde, hvor det er et krav

efter de gældende regler. I visse ændringssager (ændring af fordelingstal) vil der dog ikke blive stil-

let krav om attestation af landinspektør. Med den foreslåede bemyndigelse til energi-, forsynings-

og klimaministeren, vil der som hidtil administrativt kunne fastsættes bestemmelser om eneret.

Efter § 4 c i landinspektørloven er det bl.a. en betingelse for udførelsen af eneretsarbejder, at den

praktiserende landinspektør er forsikret mod eventuelle erstatningskrav, som måtte følge af udførel-

se af arbejdet. Endvidere følger det af Landinspektørnævnets praksis, at nævnet anser sig for kom-

petent til at behandle klager over forsømmelser ved udførelse af bl.a. eneretsarbejder i medfør af

ejerlejlighedslovgivningen.

Stk. 6, 2. pkt.

giver hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere kan fastsætte

regler om pligt til at anvende digital kommunikation, bestemte it-systemer m.m. ved registrering af

opdeling eller ændring af en ejerlejlighed.

Til § 7 (ikrafttræden)

Det foreslås i

§ 7,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-

træden efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren.

Ikrafttræden af loven vil hænge sammen med det tidspunkt, hvor de relevante it-systemer er klar.

Det vil sige videreudviklingen af matriklen og BBR, og etableringen af de tre nye registre, registret

over bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt, ejerfortegnelsen og registret over faste ejen-

dommes beliggenhedsadresse samt deres integration via datafordeleren er tilvejebragt. Udgangs-

punktet er grunddataprogrammets tidsplan dvs. idriftsættelse fra 1. januar 2017.

Når tidspunktet for ikrafttræden af loven skal ske efter energi-, forsynings- og klimaministerens

forhandling med andre ministre, skyldes det, at de love, der ændres, og de it-systemer, der skal ud-

vikles, ligger under forskellige ministres ressort. Udstykningsloven og lov om Geodatastyrelsen

ligger således under energi-, forsynings- og klimaministerens eget ressort, tingslysningsloven og

retsplejeloven ligger under justitsministerens ressort, lov om bygnings- og boligregistrering ligger

under skatteministerens ressort, mens ejerlejlighedsloven ligger under erhvervs- og vækstministe-

rens ressort.

Til § 8 (territorial afgrænsning)

§ 8

vedrører lovens territoriale anvendelsesområde.

Det foreslås som udgangspunkt i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. I stk. 2 og 3

er der fastsat undtagelser om hvilke ændringer, der ved kongelig anordning helt eller delvist kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Side

Hverken udstykningsloven, som ændres ved § 1, tinglysningsloven, som ændres ved § 3, retspleje-

loven, som ændres ved § 4, BBR-loven, som ændres ved § 5, eller ejerlejlighedsloven, som ændres

ved § 6 gælder for Færøerne eller Grønland.

Uanset at lov om Geodatastyrelsen som udgangspunkt gælder direkte for Færøerne og Grønland

foreslås det i stk. 1, at de ændringer i lov om Geodatastyrelsen, som følger af § 2, ikke skal gælde

direkte for disse landsdele. Baggrunden herfor er, at der med ændringerne indføres nogle nye regi-

stre, som bl.a. vil indeholde oplysninger knyttet til matriklen og tingbogen. Matriklen er reguleret i

udstykningsloven og tingbogen i tinglysningsloven. Disse love ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land. Færøerne har eget matrikelvæsen og Grønland har ingen matrikel. Det anses derfor ikke for

muligt, at de ny registre kan anvendes direkte i Færøerne og Grønland.

stk. 2

forslås det, at § 2, som vedrører ændringer af lov om Geodatastyrelsen, ved kongelig anord-

ning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.

stk. 3

forslås det, at § 2, som vedrører ændringer af lov om Geodatastyrelsen, og § 5, som vedrører

ændringer af lov om bygnings- og boligregistrering, ved kongelig anordning helt eller delvist kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om udstykning og anden regi-

strering i matriklen, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

---

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2.

Hvis en samlet fast ejendom Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

er noteret i matriklen som en land-

brugsejendom, omfatter den tillige

arealer, der ifølge lov om land-

brugsejendomme skal henregnes til

landbrugsejendommen.

Stk. 3.

Hvis der til et matrikelnum-

mer hører andel i en fælleslod, ud-

gør andelen en del af den samlede

faste ejendom.

§ 10.

Matrikelmyndigheden

Geodatastyrelsen.

§ 10

ophæves.

Overalt i loven ændres »Matri-

kelmyndigheden« til: »Geodatasty-

relsen«.

Overalt i loven ændres »Matri-

kelmyndighedens« til: »Geodata-

Side

styrelsens«.

Overalt i loven bortset fra § 49,

stk. 2, ændres »matrikelmyndighe-

den« til: »Geodatastyrelsen«.

Overalt i loven ændres »matri-

kelmyndighedens« til: »Geodata-

styrelsens«.

§ 11.

Matrikelmyndigheden skal

føre og vedligeholde matriklen som

et register over samtlige ejendom-

me og som et kortværk med tilhø-

rende måldokumentation. Matriklen

skal indeholde oplysning om matri-

kelbetegnelser, arealstørrelser, no-

teringer som nævnt i § 2 samt andre

lovbestemte noteringer i matriklen.

§ 11

affattes således:

»§

11.

Geodatastyrelsen skal føre

og vedligeholde matriklen som et

ejendomme og ejerlejligheder og

som et kortværk med tilhørende

måldokumentation.

Stk. 2.

Matriklen skal indeholde:

1) Oplysning om samlede faste

ejendommes matrikelbetegnel-

ser, arealstørrelser, identifikati-

onsnumre og noteringer som

nævnt i stk. 3.

2) Oplysning om ejerlejligheders

arealer, fordelingstal og identi-

fikationsnumre.

Stk. 3.

Matriklen skal indeholde

følgende noteringer:

1) Noteringer som nævnt i § 2.

2) Notering på samlet fast ejendom

om opdeling i ejerlejligheder og om

bygninger, der tilhører en anden

end ejeren af den samlede faste

ejendom. Noteringen skal omfatte

de noterede ejendommes identifika-

tionsnumre.

3) Andre lovbestemte noteringer i

Side

matriklen.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærme-

re regler om noteringer efter stk. 3,

herunder om anvendelse af bestem-

te it-systemer, særlige digitale for-

mater og digital signatur eller lig-

nende, og om ajourføringen af de

noterede oplysninger. Energi-, for-

synings- og klimaministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at

landinspektører med beskikkelse

skal attestere oplysninger i forbin-

delse med dokumentationen.«

§ 23.

Tinglysningsdommeren skal

§ 23

ændres »Tinglysnings-

ved tinglysning af dokumenter om dommeren« til: »Tinglysningsret-

adkomst, pant eller brugsret vedrø- ten«.

rende fast ejendom påse, at be-

stemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt.,

og § 16 overholdes. Miljøministe-

ren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren nærmere regler

om grundlaget for kontrollen.

§ 25.

Arealoverførsel kan kun regi-

streres i matriklen, såfremt det

godtgøres, at bestemmelserne om

pantehæftelser og servitutter i ting-

lysningslovens § 23 er iagttaget.

Stk. 2.

Såfremt arealet er overdra-

get, skal det tillige godtgøres, at

dokumentet om overdragelsen er

tinglyst på begge ejendomme og

ikke er betinget af andet end regi-

streringen i matriklen. Endvidere

§§ 25-27

ophæves, og i stedet

indsættes:

»§

25.

Matrikulære forandringer

kan kun registreres i matriklen, hvis

de kan tinglyses.

Stk. 2.

Før registrering af udstyk-

ning, matrikulering, arealoverfør-

sel, sammenlægning, eller fraskil-

lelse af andel i fælleslod underretter

Geodatastyrelsen Tinglysningsret-

ten om de påtænkte matrikulære

Side

skal

overdragelsesdokumentet

fremsendes til matrikelmyndighe-

den med bemyndigelse for matri-

kelmyndigheden til at begære det

tinglyst som endelig adkomst, når

arealoverførslen er registreret i ma-

triklen.

Stk. 3.

Hvis værdien af det over-

dragne ikke overstiger et af miljø-

ministeren fastsat beløb, kan en

skriftlig erklæring herom fra ejerne

af de pågældende ejendomme er-

statte betingelserne i stk. 2. Ved

værdien af det overdragne forstås

købesummen, dog mindst det be-

løb, hvormed værdien af det over-

dragne indgår i den ansatte ejen-

domsværdi ved seneste offentlige

vurdering.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsæt-

te regler, der for særlige tilfælde af

arealoverførsel fraviger stk. 1-3.

§ 26.

Sammenlægning kan kun re-

gistreres i matriklen, såfremt det

godtgøres, at de pågældende ejen-

domme tilhører samme ejer, og at

bestemmelserne om pantehæftelser

i tinglysningslovens § 21 er iagtta-

get.

§ 27.

§§ 25 og 26 gælder ikke, så-

fremt den matrikulære forandring

sker som følge af ekspropriation

eller jordfordelingskendelse. Der

skal i stedet foreligge erklæring fra

vedkommende myndighed om, at

arealoverførslen eller sammenlæg-

forandringer. De matrikulære for-

andringer indføres foreløbigt i ting-

bogen, hvis tinglyste rettigheder

ikke vil hindre tinglysning.

Stk. 3.

Når de matrikulære foran-

dringer er indført foreløbigt i ting-

bogen, registrerer Geodatastyrelsen

forandringerne i matriklen. Ting-

lysningsretten indfører herefter

forandringerne endeligt i tingbogen.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan efter forhandling

med justitsministeren fastsætte reg-

ler om, at andre matrikulære foran-

dringer end de i stk. 2 nævnte skal

være omfattet af stk. 2-3, samt

nærmere regler om fremgangsmå-

den ved tinglysning af matrikulære

forandringer.«

Side

ningen er i overensstemmelse med

beslutning, der er truffet ved ek-

spropriationen eller kendelsen.

§ 30.

Matrikelmyndigheden kan

kun nægte at registrere ejendoms-

berigtigelse, udstykning, matrikule-

ring, arealoverførsel, sammenlæg-

ning samt fraskillelse af en fæl-

leslod, såfremt

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de oplysninger m.v., som efter

bestemmelserne i denne lov eller de

i medfør af loven fastsatte regler er

nødvendige for registreringen, ikke

foreligger, eller

3) matrikelmyndigheden ikke har

modtaget beløb, der er krævet for-

udbetalt efter § 47, stk. 1, eller efter

lov om afgift ved udstykning m.m.

10.

§ 30

affattes således:

»§

30.

Geodatastyrelsen kan kun

nægte at registrere ejendomsberig-

tigelse, udstykning, matrikulering,

arealoverførsel, sammenlægning,

fraskillelse af andel i fælleslod samt

matrikulære forandringer fastsat i

medfør af § 25, stk. 4, hvis

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de matrikulære forandringer ikke

kan tinglyses, jf. § 25, stk. 1,

3) de oplysninger m.v., som efter

denne lov eller de i medfør af loven

fastsatte regler er nødvendige for

registreringen, ikke foreligger, eller

4) Geodatastyrelsen ikke har mod-

taget beløb, der er krævet forudbe-

talt efter regler fastsat i medfør af §

5 b, stk. 1, i lov om Geodatastyrel-

sen.«

§ 32.

Matrikelmyndigheden skal

underrette tinglysningsdommeren

og kommunalbestyrelsen om matri-

kulære forandringer med henblik på

nødvendig ajourføring af tingbogen

henholdsvis det fælleskommunale

ejendomsdatasystem (ESR).

Stk. 2.

Hvis tinglysningsdommeren

eller kommunalbestyrelsen bliver

opmærksom på uoverensstemmel-

ser med matriklens oplysninger,

11.

§ 32

ophæves

stk. 1,

og i

stk.

der bliver stk. 1, ændres »ting-

lysningsdommeren eller kommu-

nalbestyrelsen« til: »Tinglysnings-

retten«.

Side

skal matrikelmyndigheden under-

rettes.

§ 33.

Hvis en matrikulær forandring

ikke kan indføres i tingbogen, skal

tinglysningsdommeren underrette

matrikelmyndigheden herom. Ma-

trikelmyndigheden skal da tilbage-

føre registreringen, medmindre der

inden en af matrikelmyndigheden

fastsat frist fremskaffes dokumenta-

tion for, at der ikke længere er no-

gen hindring for indførelsen i ting-

bogen.

12.

§ 33

affattes således:

§ 33.

Hvis en matrikulær foran-

dring, som ikke er omfattet af kra-

vet om forudgående underretning af

Tinglysningsretten, jf. § 25, ikke

kan indføres i tingbogen, skal Ting-

lysningsretten underrette Geodata-

styrelsen herom. Geodatastyrelsen

skal da tilbageføre registreringen,

medmindre hindringen for tinglys-

ning kan bringes til ophør. Geoda-

tastyrelsen kan fastsætte en frist på

indtil 3 måneder.«

§ 47.

Miljøministeren fastsætter

13.

§ 47

ophæves.

regler om opkrævning og betaling

for ekspedition af matrikulære sa-

ger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 2.

Sker betaling ikke rettidigt,

tillægges renter fra sidste rettidige

indbetalingsdag, og indtil betalin-

gen sker. Rentesatsen er den til

enhver tid i medfør af § 5 i lov om

renter ved forsinket betaling m.v.

fastsatte rentesats.

Stk. 3.

Matrikelmyndigheden kan

fastsætte regler om gebyr for ud-

skrivning af rykkerskrivelse, så-

fremt betaling ikke sker rettidigt.

14.

Efter § 47 indsættes:

»§

47 a.

Energi-, forsynings- og

Side

klimaministeren kan fastsætte reg-

ler om, at kommunikation mellem

beskikkede landinspektører, kom-

muner og andre offentlige myndig-

heder, der sker som led i behand-

lingen af sager om matrikulære

forandringer, andre registreringer

eller noteringer i matriklen, skal

foregå digitalt. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om an-

vendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital

signatur eller lignende.

§ 47 b.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte regler

om, at beskikkede landinspektører,

kommuner og andre offentlige

myndigheder gør data, der er frem-

kommet i forbindelse med kommu-

nikation omfattet af § 47 a, tilgæn-

gelige for offentligheden.«

§2

I lov om Geodatastyrelsen, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1210 af 9. okto-

ber 2013, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2.

Geodatastyrelsen skal ---

3) forestå infrastrukturen for geo-

grafisk information i Danmark og

4) udføre udviklingsarbejder inden

for de nævnte fagområder, når det

er hensigtsmæssigt af hensyn til

styrelsens virksomhed.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 2

som nye numre:

»3) forestå registrering af ejerlej-

ligheder og notering af bygninger

på fremmed grund i matriklen, samt

registrering af bygninger på for-

stranden eller på søterritoriet i øv-

Side

Stk. 2-3. ----

rigt, og

føre et register med oplysning

om ejerforhold for faste ejendom-

me, og

føre et register med oplysning

om beliggenhedsadressen for faste

ejendomme, og«.

Nr. 3-4 bliver herefter nr. 6-7.

Efter § 4 a indsættes:

»§

4 b.

Geodatastyrelsen registrerer

bygninger på forstranden eller på

søterritoriet i øvrigt.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan

ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærme-

re regler om registrering efter stk.

1, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur eller

lignende, og om ajourføringen af de

registrerede oplysninger.

§ 4 c.

Geodatastyrelsen fører et

ejere, eventuelle administratorer

eller andre, der på ejers vegne kan

råde over eller modtage oplysninger

vedrørende ejendommen.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærme-

re bestemmelser om, at offentlige

myndigheder efter forudgående

validering skal indberette oplysnin-

ger som nævnt i stk. 1 til Geodata-

styrelsen. Ministeren kan endvidere

Side

fastsætte bestemmelser om, at of-

fentlige myndigheder skal holde de

nævnte oplysninger ajourført ved

indberetning til Geodatastyrelsen.

§ 4 d.

Geodatastyrelsen fører et

beliggenhedsadresse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan

efter ansøgning fra ejer tildele en

fast ejendom en anden beliggen-

hedsadresse end den, der fremgår af

Geodatastyrelsens register.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærme-

re bestemmelser for kommunalbe-

styrelsens tildeling af beliggen-

hedsadresse efter stk. 2.«

Efter § 5 a indsættes:

»§

5 b.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren fastsætter regler om

opkrævning og betaling for ekspe-

dition af matrikulære sager, regi-

strering af forhold vedrørende ejer-

lejligheder og notering af bygninger

på fremmed grund i matriklen, samt

registrering af bygninger på søterri-

toriet. Betaling kan kræves forud.

Stk. 2.

Sker betaling ikke rettidigt,

tillægges renter fra sidste rettidige

indbetalingsdag, og indtil betalin-

gen sker. Rentesatsen er den til

enhver tid i medfør af § 5 i lov om

renter ved forsinket betaling m.v.

fastsatte rentesats.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte

Side

regler om gebyr for udskrivning af

rykkerskrivelse, hvis betaling ikke

sker rettidigt.«

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1075 af 30. sep-

tember 2014, som ændret ved § 15 i

lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 2 i

lov nr. 580 af 4. maj 2015, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 19.

Hvor en bygning tilhører en

anden end grundens ejer, får byg-

ningen sit eget ejendomsblad med

fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad - og be-

handles i det hele efter denne lov

som en selvstændig fast ejendom.

Det samme gælder bygninger, der

er opført på forstranden eller i øv-

rigt på søterritoriet, uden at der er

sket nogen opfyldning, men således

at bygningen er bestemt til varig

forbliven på stedet.

Stk. 2.

Forinden der første gang

tinglyses en rettighed på et sådant

ejendomsblad, skal bygningens

geografiske placering på grunden

noteres. Som grundlag for denne

notering kan retten forlange en er-

klæring af en landinspektør med

beskikkelse. Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om regi-

strering af den geografiske place-

ring af de pågældende bygninger.

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »får

bygningen sit eget ejendomsblad«

til: »får bygningen sit eget byg-

ningsblad«.

§ 19, stk. 2 og 3,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger, som tilhører

den samme ejer, registreres på

samme bygningsblad.

Stk. 3.

Får en bygning og en grund

får samme ejer, nedlægges byg-

ningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens

ejendomsblad. Retten underretter

Geodatastyrelsen herom.

Side

Stk. 3.

Hvis en ret tinglyses som

omfattende flere ejendomme, tilhø-

rende samme ejer, gøres der hen-

visning fra det ene ejendomsblad til

det andet.

Stk. 4.

Forinden der tinglyses en

rettighed på et bygningsblad, jf. stk.

1, skal bygningen af Geodatastyrel-

sen være noteret i matriklen med

eget identifikationsnummer og med

erklæring om bygningens geografi-

ske placering på grunden, jf. dog

stk. 5. Erklæringen skal være udar-

bejdet af en landinspektør med be-

skikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på for-

stranden eller på søterritoriet i øv-

rigt, skal bygningen før tinglysning

af en rettighed være registreret i

Geodatastyrelsen med eget identifi-

kationsnummer, og bygningens

placering skal være stedfæstet.«

§ 21.

Forinden en sammenlægning

af ejendomme tillades af matrikel-

myndighederne, således at ejen-

dommene ikke på ny må adskilles

uden disse myndigheders tilladelse,

skal der foreligge attest fra retten

om, at der mellem de tinglyste

panthavere i ejendommene har fun-

det et opgør sted, hvorved hæftel-

sernes prioritet indbyrdes er blevet

fastlagt, eller om, at ejendommene

er undergivet de samme hæftelser,

eller at kun den ene af ejendomme-

ne er behæftet. Nævnte fastlæggel-

se af prioriteten skal ske ved ting-

lyst påtegning på pantebrevene.

Stk. 2.

Er det i øjeblikket umuligt at

skaffe påtegning, eller nægter en

panthaver at give påtegning, kan

§ 21-23

affattes således:

§ 21.

Inden Geodatastyrelsen kan

notere udstykning, matrikulering,

arealoverførsel,

sammenlægning

eller fraskillelse af fælleslod, skal

retten godkende, at der ikke i ting-

bogen er rettigheder, der er til hin-

der for dette, samt fastlægge even-

tuelle rettigheders indbyrdes priori-

tet. Fastlæggelse af prioriteten skal

ske ved tinglyst påtegning.

Stk. 2.

Retten kan til brug for god-

kendelsen efter stk. 1 forlange, at

der fremsendes en erklæring fra en

landinspektør med beskikkelse om

de på ejendommen tinglyste servi-

tutter og om hvilke grundstykker,

disse påhviler.

Stk. 3.

Retten kan godkende en æn-

Side

sammenlægningen dog tillades, når

der enten stilles en efter rettens

skøn betryggende sikkerhed for den

pågældende panterets indfrielse,

eller der fremskaffes attest, som i

§ 23, stk. 3, foreskrevet, om, at

sammenlægningen ikke kan medfø-

re nogen som helst fare for pante-

sikkerheden. I disse tilfælde fast-

sættes prioritetsforholdet af retten.

Stk. 3.

Ved tvangsauktion over en

sammenlagt ejendom ansættes de

før sammenlægningen bestående

servitutters,

brugsrettigheders,

grundbyrders o.lign. byrders andel i

købesummen, hvis de ikke fuldt

dækkes, ved et skøn af fogeden

under hensyntagen til forholdet

mellem værdien af den byrderne

vedkommende del af ejendommen

og værdien af den samlede ejen-

dom.

Stk. 4.

Når sammenlægningen er

sket, anføres de gældende rettighe-

der på ét ejendomsblad. På ejen-

domsbladet må herefter alene anfø-

res sådanne rettigheder, for hvilke

hele den nye ejendom hæfter.

dring jf. stk. 1, selvom der i tingbo-

gen er rettigheder, der er til hinder

for dette, hvis ændringen kan ske

uden fare for pantesikkerheden og

kun giver anledning til en ubetyde-

lig formindskelse af ejendommens

værdi.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om registre-

ring af den geografiske placering af

servitutter, jf. stk. 2. Justitsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke ændringer rettighedsha-

verne skal tåle, jf. stk. 3, samt om

afgivelse af erklæringer i forbindel-

se hermed.

§ 22.

Er en rettighed til hinder for

udstykning, matrikulering, areal-

overførsel, sammenlægning eller

fraskillelse af fælleslod efter § 21,

stk. 1, skal rettighedshavers accept

foreligge som tinglyst påtegning på

den pågældende rettighed.

Stk. 2.

Nægter en rettighedshaver at

give påtegning, eller er det umuligt

at skaffe en sådan påtegning, kan

retten bestemme, at ændringen kan

godkendes mod en betryggende

§ 22.

Forinden en udstykning fuld- sikkerhed for den pågældende pan-

byrdes ved tinglysning af skøder på terets indfrielse, som fastsættes

de enkelte grundstykker, skal der efter rettens skøn.

foreligge attest fra retten om den

geografiske udstrækning af de på

§ 23.

§§ 21 og 22 finder tilsvarende

ejendommen tinglyste servitutter, anvendelse ved opdeling i ejerlej-

og hvilke af grundstykkerne disse ligheder, samt ved sammenlægning

påhviler. Som grundlag for denne og nedlæggelse af bygningsblade.«

attest kan retten forlange en erklæ-

Side

ring af en landinspektør om nævnte

spørgsmål. Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om regi-

strering af den geografiske ud-

strækning af servitutter.

Stk. 2.

Påhviler der ejendommen

tinglyste grundbyrder, skal der,

inden tinglysning af skøder på de

enkelte grundstykker finder sted,

foreligge attest fra retten om, at

nævnte grundbyrder enten er blevet

afløst efter reglerne i lov nr. 505 af

28. september 1918, eller på anden

måde ophørt, eller er blevet lagt på

et enkelt jordstykke. Ved vejafgif-

ter og lignende byrder med gensi-

dig pligt kan der dog også finde en

fordeling af byrderne på de enkelte

grundstykker sted; men en sådan

fordeling må ikke tilstedes, når den

efter rettens skøn må anses for

upraktisk, være sig på grund af de

pålignede bidrags ubetydelige stør-

relse, opkrævningsvanskeligheder

for den grundbyrdeberettigede

o.lign. ; og ved ingen fordeling må

der pålægges de enkelte grundstyk-

ker solidarisk ansvar.

Stk. 3.

Retten skal i øvrigt være den

udstykkende behjælpelig ved at

anvende fremgangsmåden efter

denne lovs § 20, over for sådanne

på hovedejendommen hvilende

hæftelser og byrder, der er egnet til

udslettelse i medfør af nævnte be-

stemmelse.

Stk. 4.

Modtages der meddelelse

om en udstykning eller matrikule-

Side

ring efter de herom gældende reg-

ler, opretter retten straks ejendoms-

blade for de nye ejendomme. Ud-

stykning noteres på den udstykkede

ejendoms blad.

Stk. 5.

På de nye ejendomsblade

anføres i adkomst-, byrde- og hæf-

telsesrubrikken en kort henvisning

til hovedejendommens blad.

Stk. 6.

Senest ved første tinglysning

af skøde anføres de byrder og hæf-

telser, der hviler på den enkelte nye

ejendom. Er den nye ejendom ikke

frigjort for de hæftelser, der hviler

på hovedejendommen, anføres dis-

se samtidig.

Stk. 7.

Reglen i § 23, stk. 3, finder

også anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 8.

Reglerne i stk. 1-7 finder

tilsvarende anvendelse ved opde-

ling i ejerlejligheder. Opfyldelse af

betingelserne i § 23, stk. 3, påses i

disse tilfælde af retten.

§ 23.

Matrikelmyndighederne må

kun foretage arealoverførsel, hvis

1) panthaverne i den ejendom, som

det pågældende areal skal overføres

fra, ved tinglyste påtegninger på

pantebrevene har givet samtykke til

arealets frigørelse fra hæftelserne

2) der foreligger attester fra retten

som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Reglerne i § 22 om servitut-

ter og grundbyrder gælder også ved

arealoverførsel.

Stk. 3.

Den i stk. 1 foreskrevne

Side

fremgangsmåde kan dog undlades,

hvis den påtænkte matrikulære æn-

dring kan ske uden nogen som helst

fare for pantesikkerheden og kun

giver anledning til en ubetydelig

formindskelse af ejendommens

værdi.

Matrikelmyndighederne

afgør, om disse betingelser er op-

fyldt. Til brug for matrikelmyndig-

hedernes afgørelse skal der forelig-

ge erklæring fra en landinspektør

med beskikkelse. Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om

afgivelse af erklæringen.

Stk. 4.

Om den foretagne arealover-

førsel sker der tinglysning på de

vedkommende ejendomsblade med

fornøden indbyrdes henvisning.

Stk. 5.

§ 21, stk. 3, gælder også i

disse tilfælde.

§ 24.

Når en ikke pantsat ejendom

§ 24

ændres »matrikelmyndig-

eller et stykke af en sådan tillægges hedernes« til: »Geodatastyrelsens«.

en anden ejendom, således at den

ikke atter må fraskilles sidstnævnte

ejendom uden matrikelmyndighe-

dernes tilladelse, omfatter de på

denne tinglyste hæftelser fremtidig

også den tillagte ejendom eller det

tillagte stykke, dog med prioritet

efter de mulig resterende byrder på

den tillagte ejendom eller stykke.

§4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1255 af 16. november

Side

2015, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 641 af 8. juni 2016, foreta-

ges følgende ændring:

§ 573.

Påhviler der ejendommen

servitutter, brugsrettigheder, af-

tægts-, livrente- eller lignende for-

pligtelser, som har prioritet forud

for al pantegæld, opråbes ejen-

dommen med forpligtelse til at

overtage eller udrede sådan byrde

ud over auktionsbudet, medmindre

den berettigede samtykker i andet.

Er en ydelse forfaldet inden den

endelige auktion, skal den betales

af køberen inden 7 dage efter aukti-

onens slutning.

Stk. 2.

Har sådanne byrder sekun-

dær prioritet, kan fogedretten, hvis

den skønner, at de ikke påvirker

ejendommens salgsværdi nævne-

værdigt, bestemme, at de skal over-

tages af køberen ud over auktions-

budet. Ellers opråbes ejendommen

først med forpligtelse til at overtage

eller udrede byrden ud over aukti-

onsbudet. Opnås der ikke et bud,

der giver fuld dækning til de forud

prioriterede krav, opråbes ejen-

dommen uden sådan forpligtelse. I

så fald kapitaliseres byrden efter

lovgivningens almindelige regler,

idet kapitalværdien om fornødent

fastsættes ved fogedrettens skøn,

efter at alle interesserede har haft

lejlighed til at udtale sig. Den beret-

tigede har ret til dækning af købe-

summen forud for senere priorite-

Side

rede i det omfang, den strækker til.

Beløbet skal betales på samme må-

de som pantehæftelser, der kan

kræves udbetalt, og forrentes med

en årlig rente, der er fastsat efter

§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v.

Stk. 3.

Kan nogen gøre betingede

eller uvisse krav gældende i ejen-

dommen, kan den berettigede kræ-

ve, at der under hensyn til kravets

art afsættes det fornødne beløb af

købesummen til hans fyldestgørel-

se. Det afsatte beløb indbetales til

fogedretten, der indsætter det til

forrentning i et pengeinstitut.

I § 573 indsættes som

stk. 4.:

»Stk.

Er ejendommen et resultat

af sammenlægning eller arealover-

førsel, ansættes de før sammenlæg-

ningen eller arealoverførslen bestå-

ende servitutters, brugsrettigheders,

grundbyrders og lignende byrders

andel i købesummen, hvis de ikke

fuldt dækkes, ved fogedrettens

skøn. Fogedretten skal ved udøvel-

sen af dette skøn tage hensyn til

forholdet mellem værdien af den

del af ejendommen, som byrderne

vedrører, og ejendommens samlede

værdi.«

§5

I lov om bygnings- og boligregi-

Side

strering, jf. lovbekendtgørelse nr.

1080 af 5. september 2013, som

ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af

27. december 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1. ---

Stk. 2.

Bygnings- og Boligregistret

(BBR) har til formål at

1) indeholde grunddata om byg-

nings- og boligforhold samt tekni-

ske anlæg m.v.,

2) indeholde en entydig registrering

af alle bygninger, bolig- og er-

hvervsenheder samt de i registret

optagne tekniske anlæg og tekniske

enheder m.v. samt de dertil knytte-

de adressebetegnelser og

3) stille data til rådighed for offent-

lige myndigheder, koncessionerede

selskaber, personer og virksomhe-

der.

Stk. 3.

Udgifterne til registrets ved-

ligeholdelse og drift afholdes af

kommunalbestyrelsen. Ministeren

for by, bolig og landdistrikter kan

fastsætte regler om fordelingen af

udgifterne mellem de enkelte

kommuner.

Stk. 4.

---

§ 1, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter

»de dertil knyttede adressebeteg-

nelser«: »og ejendomsidentifikatio-

ner«.

§ 1, stk. 3,

indsættes som

pkt.:

»Andre parter kan dog bidrage efter

aftale med skatteministeren.«

§ 1 a.

Ministeren for by, bolig og

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

landdistrikter kan bemyndige en efter »et privat selskab til«: »helt

anden offentlig myndighed eller et eller delvist«.

privat selskab til at etablere, drive

og udvikle registret. Ministeren for

Side

by, bolig og landdistrikter fastsæt-

ter nærmere regler for, hvordan

myndigheden eller selskabet skal

etablere, drive og udvikle Byg-

nings- og Boligregistret og udbyde

driftsopgaverne efter stk. 2. Krav-

specifikationer m.v. udarbejdes af

myndigheden eller selskabet efter

ministeren for by, bolig og landdi-

strikters nærmere anvisninger.

Stk. 2-7.

---

§ 3.

Det påhviler kommunalbesty-

relsen at sikre den fornødne enty-

dighed og kvalitet i registreringen

af bygnings- og boligforhold samt

tekniske anlæg m.v.

Stk. 2-6.

---

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »samt

tekniske anlæg m.v.«: », herunder

at føre kontrol med ejeres indberet-

ninger.« og som

2. pkt.

indsættes:

»Såfremt

kommunalbestyrelsen

bliver opmærksom på, at data i

Bygnings- og Boligregistret ikke er

i overensstemmelse med de faktiske

forhold, skal kommunalbestyrelsen

aktivt sørge for at ajourføre de kon-

krete data.«

§ 3

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Skatteministeren kan fast-

sætte nærmere regler om, hvordan

kontrol af ejeres indberetninger til

Bygnings- og Boligregistret skal

foretages.«

§ 5. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Personhenførbare oplysnin-

ger om energiforbrug fra Bygnings-

og Boligregistret kan kun videregi-

§ 5, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes

efter »den Offentlige Informations-

Servers datadistributører«: »samt

andre datadistributører, som skat-

teministeren har indgået aftale

Side

ves til ejendommens ejer, offentlige med«.

myndigheder og den Offentlige

InformationsServers datadistributø-

rer. Sådanne oplysninger kan dog

tillige videregives til virksomheder

og personer, der ifølge lov om

fremme af energibesparelser i byg-

ninger er berettigede til at udarbej-

de energimærkninger af bygninger

eller udføre eftersyn af kedel- og

varmeanlæg i bygninger, når vide-

regivelsen sker til brug for udarbej-

delsen af energimærkning eller ud-

førelse af eftersyn. Ministeren for

by, bolig og landdistrikter kan end-

videre videregive personhenførbare

oplysninger om energiforbrug fra

Bygnings- og Boligregistret til

forskningsbrug.

§ 7. ---

Stk. 2.

Det påhviler ministeren for

by, bolig og landdistrikter at ud-

forme en entydig fælles ejendoms-

reference og stille den til rådighed

for registrering af oplysninger om

ejendomme.

Stk. 3.

Ministeren for by, bolig og

landdistrikter fastsætter efter for-

handling med de berørte ressortmi-

nistre nærmere regler for registre-

ring og anvendelse af den fælles

ejendomsreference.

Stk. 4-5.

---

§ 7, stk. 2

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 2.

Skatteministeren kan efter

forhandling med energi-, forsy-

nings- og klimaministeren fastsætte

nærmere regler om, hvilke oplys-

ninger der skal være registreret i

Bygnings- og Boligregistret, for at

ejendomsregistrering kan gennem-

føres i matriklen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og

Side

§6

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1713 af 16. de-

cember 2010, foretages følgende

ændringer:

§ 4.

Hver ejerlejlighed anses som

§ 4, stk. 1,

indsættes efter

en selvstændig fast ejendom.

»ejendom«: »og er identificeret ved

Stk. 2.

---

eget identifikationsnummer«.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Oprettelse af ejerlejligheder

sker ved Geodatastyrelsens regi-

strering i matriklen, eller i Geodata-

styrelsens register over bygninger

på forstranden eller søterritoriet i

øvrigt, af ejendommens opdeling i

ejerlejligheder.

Geodatastyrelsen

registrerer endvidere ændringer af

ejerlejligheder, herunder videreop-

deling.

Stk. 2.

Registrering efter stk. 1 for-

udsætter, at følgende betingelser er

opfyldt:

1) Der foreligger dokumentation,

som fastsat i medfør af stk. 6,

for overholdelse af lovens be-

stemmelser om opdeling i eller

ændring af ejerlejligheder.

2) Opdelingen eller ændringen kan

tinglyses.

3) Der foreligger oplysninger m.v.,

som efter bestemmelser fastsat i

medfør af lov om bygnings- og

boligregistrering er nødvendige

for registreringen.

Side

Stk. 3.

Inden Geodatastyrelsen fore-

tager registrering efter stk. 1, un-

derretter styrelsen Tinglysningsret-

ten om den påtænkte oprettelse

eller ændring. Fremgangsmåden

efter udstykningslovens § 25, stk.

1-3, finder tilsvarende anvendelse

ved Geodatastyrelsens registrering

efter stk. 1.

Stk. 4.

Geodatastyrelsen kan kun

nægte at foretage registrering efter

stk. 1, hvis

1) betingelserne i stk. 2 ikke er

opfyldt, eller

2) Geodatastyrelsen ikke har mod-

taget gebyr, der er krævet for-

udbetalt efter § 5 b, stk. 1, 2.

pkt., i lov om Geodatastyrelsen.

Stk. 5.

Geodatastyrelsens afgørelser

efter stk. 1 og 4 kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærme-

re bestemmelser om registrering

efter stk. 1, herunder om krav til

dokumentation, form, formater m.v.

og om, at en landinspektør med

beskikkelse skal afgive eller atteste-

re oplysninger i forbindelse med

dokumentationen. Ministeren kan

endvidere fastsætte bestemmelser

om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater

og digital signatur eller lignende.