EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 354
Offentligt

Redegørelse for

elforsyningssikkerhed

2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Indhold

1 Elforsyningssikkerhed................................................................................................................................ 9

1.1

1.2

1.3

Energinet.dk's ansvar for elforsyningssikkerhed ............................................................... 9

Forsyningssikkerhed i europæisk kontekst......................................................................... 10

Sikring af forsyningssikkerhed handler om risikovurderinger ................................... 10

2. Historisk elforsyningssikkerhed ........................................................................................................... 12

2.1

2.2

Afbrudsstatistik .............................................................................................................................. 12

Hændelser i elsystemet 2015 .................................................................................................... 13

3. Fremadrettet risikovurdering ................................................................................................................19

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Markedsudvikling ..........................................................................................................................19

Effekttilstrækkelighed ................................................................................................................. 22

Nettilstrækkelighed .....................................................................................................................28

Systemsikkerhed............................................................................................................................. 31

Revisionsplanlægning ................................................................................................................. 34

Driftssamarbejde på tværs af grænser .................................................................................37

Informationssikkerhed................................................................................................................ 38

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Elforsyningssikkerhed

– status og

fremadrettede tiltag

Den danske elforsyningssikkerhed er blandt de bedste i Europa.

De danske elforbrugere har i mange år haft en meget høj sik-

kerhed for levering af el. Fremadrettet skal forsyningssikkerhe-

den fastholdes på et højt niveau samtidig med, at den grønne

omstilling gennemføres.

Energinet.dk har i Strategiplan 2014 fastlagt en målsætning for

elforsyningssikkerheden. Målet er at bevare det høje niveau af

forsyningssikkerhed, og at forsyningssikkerheden i det danske

elsystem fortsat skal være i den europæiske top. Ambitionen er

udtryk for, at et højt forsyningssikkerhedsniveau har stor økono-

misk værdi for samfundet. En pålidelig elforsyning er et væsent-

ligt fundament for samfundet og har stor økonomisk værdi.

For at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed er der brug for

nye virkemidler. Fx fleksibilitet i elforbrug, tættere samarbejde i

hele værdikæden og mere samarbejde på tværs af landegræn-

ser. Derudover er der i de kommende år et stigende behov for

reinvesteringer i den eksisterende elinfrastruktur for at sikre, at

infrastrukturen understøtter den høje forsyningssikkerhed. Det

gælder både distributions- og transmissionsnet, som begge

har nogle år på bagen.

Afbrudsstatistik

Elforsyningssikkerheden var igen i 2015 på et højt niveau med

22 afbrudsminutter pr. forbruger. Afbrudsstatistikken indikerer,

at det høje niveau af elforsyningssikkerhed ikke er udfordret.

Hændelser

I 2015 har der ikke været afbrudt forbrugere for at sikre stabili-

Afbrudsminutter pr. forbruger pr. år (forbrugsvægtede)

150

120

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Fejl (1-24 kV)

Afbrud på 25-400 kV

5 års gennemsnit

Planlagt (1-24 kV)

Force majeure (1-24 kV)

10 års gennemsnit

Afbrudsstatistik for Danmark, 1996-2015.

teten i det samlede elsystem, og der har kun været et lavt antal

hændelser med betydning for elforsyningssikkerheden.

Selv om den danske elforsyning er under omstilling, og elsyste-

met effektiviseres, er der ikke tegn på, at antallet af nær-ved-

hændelser stiger.

Herudover har der ikke været timer, hvor der ikke kunne dannes

priskryds i spotmarkedet, og der har kun været få situationer,

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Kriterier

Hændelser på elementer i

transmissionsnettet

Overtrædelse af spændings-

standarder

Tab af IT-værktøjer

Skala 0

2013: 12

2014: 5

2015: 11

2014: 40

2015: 0

Skala 1

2013: 2

2014: 10

2015: 8

2014: 3

2015: 0

2014: 4

2015: 1

Skala 2

Skala 3

Tabel 1. Oversigt over indberettede hændelser til Incident Classification Scale-stati-

stikken (ICS) for Danmark i 2013-2015.

hvor Energinet.dk's kontrolcenter har erklæret skærpet drift og

ingen med erklæring af nøddrift.

I den europæiske hændelsesstatistik er der i 2015 indberettet

færre hændelser (se tabel 1). Mest bemærkelsesværdigt for 2015

er, at der ingen hændelser var, som førte til overtrædelse af

spændingsstandarderne. Det skyldes, at Energinet.dk i 2015

satte større fokus på spændingsregulering i kontrolcenterets

vagtfunktion. Yderligere har forskellige markedsforhold (fysiske

flows på forbindelserne) og idriftsættelse af Skagerrak4 med-

virket til reduktionen.

Kommende initiativer for registrering af hændelser:

• Fra og med 2016 inkluderes N-1 hændelser i Incident Classifi-

cation Scale-rapporteringen, så det bliver muligt at følge ud-

viklingen i, hvor ofte den driftsmæssige situation er presset.

• Der arbejdes fortsat med forbedring af hændelsesregistrerin-

gen. Både i forhold til den europæiske indberetning og øvri-

ge hændelser.

Systemsikkerhed

Indkøb af reserver og systembærende egenskaber giver handle-

muligheder for Energinet.dk's kontrolrum i forhold til at hånd-

tere fejl. I 2015 faldt udgifterne til systemydelser Der er i 2015

samlet købt systemydelser for DKK 592 mio. mod DKK 735 mio. i

2014. Faldet skyldes primært, at omkostningerne til automati-

ske reserver er faldet i Østdanmark som følge af fælles indkøb

med Sverige og indkøb af automatiske reserver fra Norge til

Vestdanmark.

Omkostningerne til indkøb af systembærende egenskaber fra

aktørerne faldt i 2015, som følge af idriftsættelse af Skagerrak4-

forbindelsen, synkronkompensatorerne i Fraugde og Herslev.

Ændringerne i elsystemet medfører et øget behov for at under-

søge en langsigtet løsning til at sikre tilstedeværelsen af sy-

stembærende egenskaber. I 2015 er behovet for systembæren-

de egenskaber analyseret for Vestdanmark. Analyserne viser, at

der frem til og med 2018 er behov for én driftsklar enhed i som-

merperioden i normalsituationer, såfremt øvrige netkompo-

nenter er i drift. Efter idriftsættelse af COBRA-forbindelsen for-

ventes der ikke at blive behov for driftsklare enheder i normalsi-

tuationer, såfremt øvrige netkomponenter er i drift.

Kommende initiativer på systembærende egenskaber:

• Ny behovsanalyse for Østdanmark i 2017: I

2016 er der igang-

sat en ny analyse af behovet for systembærende egenska-

ber for Østdanmark. Dette arbejde forventes færdiggjort i for-

året 2017.

• Aktivering af egne netkomponenter: Flere

aktører har påpe-

get, at der er behov for at se på, hvordan Energinet.dk aktive-

rer egne netkomponenter i forhold til markedsaktørernes an-

læg. Dette arbejde er igangsat i forlængelse af Markedsmodel

2.0-projektet fra efteråret 2015.

På omkostningssiden forventes det ikke, at der kommer forøgede

omkostninger til tilvejebringelse af systembærende egenskaber.

I løbet af 2015-2016 har Energinet.dk vurderet risiciene for sy-

stemsikkerheden for udvalgte cases. Analyserne tager udgangs-

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Beregning 2017-2025

Østdanmark

2017

2018

2019

2020

2025

EUE

(MWh/år)

177

138

431

Effektminutter

(min/år)

Tabel 2: Resultater af effekttilstrækkelighedsvurderingen i Øst-

danmark frem til 2025. Bemærk at beregningerne er foretaget

med historiske revisionsdata, og at risikoen for årene 2017-2018

derfor vurderes at stige ifht. værdierne i denne tabel.

punkt i de mest kritiske situationer, som herefter sandsynlig-

hedsvurderes. Analyserne viser, at nogle af de risikable situatio-

ner kan adresseres med allerede planlagte tiltag. Energinet.dk

vurderer derfor, at der ikke er behov for yderligere i tiltag.

• Vurdering af systemsikkerhedsrisiko: Fremadrettet

skal

risikovurderings metoden anvendes på flere cases. Den skal

endvidere indgå i vurderinger af kommende tiltag, så værdi-

en af bidrag til systemsikkerhedsrisikoen kan inkluderes. Før-

ste konkrete projekt, som metoden anvendes i, er analyser af

en ny forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark.

Effekttilstrækkelighed

Der har i 2015 ikke været tilfælde, som har indikeret mangel på

effekt, hverken ved afbrud af forbrugere eller utilstrækkelig

kapacitet på markedet.

De fremadrettede risikovurderinger viser, at risikoen for afbrud

af forbrugere er forskellig for de to landsdele. For Vestdanmark

er risikoen for at mangle effekt meget lav for perioden 2017-

2025. Energinet.dk vurderer, at risikoen for at mangle effekt i

Østdanmark i de kommende år vil overstige Energinet.dk's mål-

sætning om højest fem effektminutters manglende forsyning

pr. forbruger. Energinet.dk forventer, at målsætningen igen kan

overholdes i 2020, når Kriegers Flak-forbindelsen efter planen

er sat i drift. Hvis Kriegers Flak forsinkes, stiger risikoen. I 2025

forventes målsætningen igen at blive udfordret.

Mange net- og transmissionsanlæg står over for udskiftning

eller vedligehold de kommende år. Det betyder flere revisioner

end tidligere, hvilket igen øger risikoen for afbrud af forbrugere

grundet reduceret effekttilstrækkelighed. Ud fra det historiske

omfang af vedligeholdelse er risikovurderingen for Sjælland syv

effektminutter i 2018. Men da omfanget af vedligeholdelse,

som nævnt, vil stige markant de kommende år, er disse vurde-

ringer ikke fuldt dækkende. Baseres vurderingerne i stedet på

forventninger til udetid fra langtidsrevisionsplanen stiger vur-

deringen til 30 effektminutter. Forskellen mellem 7 og 30 ef-

fektminutter svarer til en forventning om, at forbrugeren kan

risikere at få leveret 99,987% af den ønskede energi set i for-

hold til 99,990%.

Et mere repræsentativt billede af behovet for vedligeholdelse

fås først, når 1-års revisionsplanen er udarbejdet. Der er dog

allerede igangsat undersøgelser af, hvilke initiativer, der redu-

cerer risikoen i de pressede perioder, så de rette værktøjer kom-

mer på plads.

Kommende initiativer inden for effekttilstrækkelighed:

• Revisionsplanlægning: Et

vigtigt værktøj til at adressere den

anstrengte effektsituationen er en høj grad af koordinering i

revisionsplanlægningen. På helt kort sigt arbejder Energi-

net.dk derfor målrettet mod at planlægge driften af elsyste-

met, så risici for afbrud reduceres mest muligt. Dette arbej-

de omfatter blandt andet detaljeret revisionsplanlægning

– herunder flytning af revisioner på både transmissions- og

produktionsanlæg. Koordinering og prioritering sker på bag-

grund af elsystemets karakteristika, information fra aktører-

ne og driftsaftaler på tværs af grænser. Fremadrettet kommer

der yderligere fokus på koordineringen og prioriteringen med

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

udgangspunkt i samfundsøkonomiske vurderinger og ram-

mer fra de kommende netregler.

• Strategisk reserve:

Energinet.dk arbejder fortsat på at få tilla-

delse til at indkøbe strategiske reserver i Østdanmark for pe-

rioden 2017-2018.. Tilladelsen til at indkøbe en strategisk re-

serve afhænger af Europa-Kommissionens anbefalinger til

indførelse af kapacitetsmekanismer, som forventes at komme

i slutningen af 2016, så det sikres, at indkøbet er i tråd med

EU's statsstøtteregler.

• Elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark: På

læn-

gere sigt kan effekttilstrækkeligheden i Østdanmark forbed-

res med en elektrisk forbindelse mellem de to landsdele. Der

er igangsat et modningsprojekt, der har til formål at vurdere,

hvorvidt en ny forbindelse er den bedste samfundsøkonomi-

ske løsning til at sikre effektbalancen på Sjælland eller, om der

er andre og mere effektive løsninger.

• Elektrisk forbindelse mellem Østdanmark og Polen:

Der er

igangsat et samarbejde med den polske TSO med henblik på

at undersøge mulighederne for at binde Østdanmark sam-

men med Polen, og dermed bidrage til effekttilstrækkelighe-

den på lang sigt.

Der kan komme meromkostninger til opretholdelse af effekttil-

strækkeligheden i forbindelse med de initiativer, der er iværksat

for at løse effektsituationen. Disse meromkostninger dækker

dels over en potentiel betaling for en strategisk reserve, men

dels også over potentielle meromkostninger i forhold til æn-

dringer i revisionstidspunkter. Omkostningerne til disse forven-

tes for Energinet.dk at udgøre ca. 50-100 mio. kr. årligt frem til

2018.

De potentielle forbindelser fra Sjælland til Vestdanmark samt

fra Østdanmark til Polen er stadig ved at blive modnet. Særligt

afhængigheden mellem de to forbindelser er vigtigt for vurde-

ringen. Det er derfor endnu ikke muligt at fastlægge, om det er

hensigtsmæssige investeringer, herunder omkostningerne

forbundet hermed.

I regi af ENTSO-E er der i 2015 nedsat en arbejdsgruppe, der har

til formål at udvikle en ny markedsbaseret og probabilistisk

metode til at vurdere effekttilstrækkeligheden ens på tværs af

grænser. Fremadrettet vil der fortsat være stort fokus på tvær-

nationalt samarbejde om effekttilstrækkelighedsvurderinger.

Kommende initiativer inden for effekttilstrækkelighed i inter-

nationalt samarbejde:

• Udvikling af metoder til effekttilstrækkelighedsvurderinger:

regi af ENTSO-E kommer de første effekttilstrækkelighedsvur-

deringer i midten af 2016.

• Fælles nordisk analyse af effekttilstrækkelighed:

I regi af det

nordiske samarbejde har de 4 nordiske TSO'er besluttet at ud-

arbejde fælles effekttilstrækkelighedsvurderinger for 2016-

2017. Vurderinger skal sætte fokus på udfordringer for de nor-

diske lande, samt øge fokus på mere effektive tværgående

løsningsmuligheder.

Markedsudviklingen er en central del af sikring af effekttil-

strækkeligheden, og i øjeblikket er der to centrale områder in-

den for markedsudvikling, som Energinet.dk har fokus på: Ud-

vikling af europæiske netregler og udvikling af den fremtidige

markedsmodel. Udviklingen af den fremtidige markedsmodel

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

tager især udgangspunkt i konklusionerne fra Markedsmodel

2.0-projeket.

Kommende initiativer til forbedring markedsvilkårene for sik-

ring af effekttilstrækkelighed:

• Sikring af fleksibilitet:

I forlængelse af Markedsmodel2.0-

projektet er det igangsat en række initiativer for at forbed-

re tilstedeværelsen af fleksibilitet i markedet. Dette omfatter

blandt andet tilpasning af effektubalanceafregning, tilpas-

ning af specialreguleringregler og fremme af fleksibilitet på

forbrugssiden.

• Hæve prisloft i day-ahead-markedet:

Energinet.dk arbejder

for at hæve prisloftet fra € 3.000pr. MWh til et niveau, der i

højere grad afspejler forbrugernes reelle værdi af strøm. Dan-

mark kan ikke isoleret hæve prisloftet, det skal foretages i fæl-

lesskab med landene i det priskoblede område.

For markedstiltagene gælder, at de er afhængige af ændring af

eksisterende aftaler på internationale markeder, kommende

netregler og tilpasning af den danske elforsyningslov.

Nettilstrækkelighed

Det samlede antal fejl i transmissionsnettet er i 2015 på sam-

me lave niveau som tidligere år. Der har i 2015 været 8 hændel-

ser på HVDC-anlæg (jævnstrøm) tilknyttet udlandsforbindeler,

der har givet anledning til ekstra opmærksomhed i driften af

det samlede elsystem. Ingen af de 8 hændelser førte til afbrud

af forbrugere.

Kommende initiativer inden for nettilstrækkelighed:

• Statistik for fejl og hændelser på EU-niveau: Energinet.dk

har

fortsat fokus på at sikre et øget nordisk og europæisk samar-

bejde om udvikling af statistikker for fejl og hændelser. Viden

fra statistikkerne anvendes til et forbedret drifts- og planlæg-

ningssamarbejde over grænserne, en bedre Asset Manage-

ment og i arbejdet med planlægning i forhold til forsynings-

sikkerheden.

• Reinvesteringer: Energinet.dk

står over for et stort omfang af

reinvesteringer. Der er derfor igangsat et omfattende arbejde,

der skal strukturere reinvesteringer i det eksisterende trans-

missionsnet. Planlægningen af reinvesteringer tager hensyn

til komponenternes tilstand, og hvor kritiske komponenterne

er for det samlede elsystem.

• Belastningsprognoser: Energinet.dk

udvikler en ny metode til

at udarbejde belastningsprognoser, der tager højde for

Finansministeriets prognoser for økonomisk vækst og Dan-

marks Statistiks prognose for udvikling i befolkningstallet i

de enkelte kommuner. Således indarbejdes det i belastnings-

prognosen, at elforbruget i et geografisk område afhænger af

den demografiske forskydning fra yderområder til vækstcen-

tre.

Ud over de revisioner af nettet, som er planlagt de kommende

år, forventes der ikke yderligere omkostninger i nettet for opret-

holdelse af forsyningssikkerheden.

Informationssikkerhed

Høj elforsyningssikkerhed kræver høj IT- og informationssikker-

hed. På den ene side kan moderne informationsteknologi ikke

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

undværes i den daglige drift af el- og gassystemerne. På den

anden side øger anvendelsen af IT også elsystemets sårbarhed.

I 2015 blev modenheden i Energinet.dk vurderet til at være over

middel.

Kommende initiativer inden for informationssikkerhed:

• Modenhed for IT-sikkerhed: Energinet.dk

måler IT-sikkerhe-

den med afsæt i IT-sikkerhedsstandarden ISO 27001. Energi-

net.dk arbejder på at nå målsætningen om, at modenheden

skal op på 3,5 inden udgangen af 2016. For at hæve modenhe-

den arbejder Energinet.dk med informationssikkerhed på alle

niveauer og på at skabe overblik over de trusler, der kan påvir-

ke driften af el- og gassystemet.

• Informationsteknologier: På

længere sigt arbejder Energi-

net.dk på at sikre, at de moderne informationsteknologier bli-

ver anvendt og indregnet som en integreret del af el- og gas-

systemets design. Det betyder, at robusthed og sikkerhed

tænkes ind i såvel dataudveksling, datalagring og databe-

handling som i processer, systemer og komponenter.

Internationalt samarbejde

Danmark er ikke alene om udfordringerne med at sikre forsy-

ningssikkerheden i takt med, at energisystemet ændres. Derfor

er det positivt, at det fælles europæiske arbejde med at udfor-

me fælles regler for markederne og driften af energisystemer-

ne nu tager form.

I løbet af 2015 er flere af de markedsmæssige netregler god-

kendt eller sendt i komitologiproces.

Kommende arbejde med udvikling af fælles europæiske net-

regler:

• Fælleseuropæiske netregler og guidelines:

Energinet.dk del-

tager fortsat aktivt i udformningen af netregler og guidelines

og engagerer sig i andre europæiske samarbejdsfora på ener-

giområdet.

I 2015 blev det besluttet af de fire nordiske TSO'er at etablere et

fælles kontor i København. Kontoret formaliserer de norske,

svenske, finske og danske transmissionsselskabers driftssamar-

bejde. Kontoret er i tråd med kommende EU-regulativer, der

fordrer etableringen af såkaldte Regional Security Cooperation

Initiatives (RSCI) eller regionale sikkerhedssamarbejder på

transmissionsområdet.

Kommende arbejde med udvikling af fælles nordisk koordi-

nering:

• Nordisk kontor for regionalt samarbejde i 2017: Etablering

det nordiske kontor for regionalt samarbejde i København er

en væsentlig styrkelse af den nordiske koordinering. Kontoret

skal varetage opgaver inden for koordinering af kapacitetsbe-

regninger, afbrydelsesplanlægning og systemsikkerhedsana-

lyser. Kontoret forventes at blive åbnet i slutningen af 2017.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Elforsyningssikkerhed

Effektiv drift

og investering i

transmissionsnettet

drift

overvåge

Forsynings-

sikkerheden

i elsystemet

Sikre tilstede-

værelsen af

tilstrækkelig

produktionskapacitet

kapacitet

Sikre tilstede-

værelse af pro-

duktionskapaci-

tet under hensyn-

tagen til forsy-

ningssikkerhed

Udvikle rammerne

for elmarkedet

kapacitet

Sikre fysisk ba-

lance og passende

teknisk kvalitet i

elsystemet

balance

marked

Energinet.dk er Danmarks systemansvarlige virksomhed og

bygger på lov om Energinet.dk og Lov om elforsyning. Energi-

net.dk ejer og driver det overordnede el- og naturgasnet i Dan-

mark og har ansvaret for forsyningssikkerheden for el og gas.

Gennem internationale, markedsbaserede løsninger og samar-

bejde på tværs af energisektorens værdikæde stræber vi efter

at opnå balance i et bæredygtigt energisystem med stigende

mængder vedvarende energi.

1.1 Energinet.dk's ansvar

I lov om elforsyning er der forskellige bestemmelser, der

handler om elforsyningssikkerhed, og forskellige myndigheder

er tillagt opgaver og kompetencer i relation hertil.

Det er en forudsætning for at opnå et højt og omkostningsef-

fektivt niveau af elforsyningssikkerhed, at planlægning og drif-

ten af elsystemet udføres sammen med aktørerne i elsystemet.

Herunder også udenlandske samarbejdspartnere. En af de vig-

tige samarbejdspartnere er netselskaberne, som ejer og driver

distributionsnettet. De har ansvaret for at udbygge og drive

den lokale netinfrastruktur og dermed sikre leveringen helt ud

til forbrugerne.

Produktions- og handelsselskaberne har som markedsaktører,

som udgangspunkt, mulighed for at beslutte niveauet af pro-

duktionskapacitet, forbrugsfleksibilitet og lagring. De kommer-

cielle aktører har ikke direkte ansvar for elforsyningssikkerhe-

den, og de er ikke forpligtede til at levere strøm til markedet

under normal drift.

I lov om elforsyning § 27a, stk. 1 tildeles Energinet.dk det

overordnede ansvar for elforsyningssikkerhed i Dan-

mark. Denne forpligtigelse danner fundamentet for

Energinet.dk's opgaver, herunder:

Overvåge

forsyningssikkerheden i elsystemet for

den samlede værdikæde, herunder den historiske

udvikling og forventning til den kommende periode.

B. Sikre, at der fysisk

opretholdes balance

og en pas-

sende teknisk kvalitet i det samlede elsystem.

C. Udføre en effektiv drift af og investeringer i

trans-

missionsnettet

under hensyntagen til forsyningssik-

kerhed.

D. Sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig

produktions-

kapacitet,

såfremt markedet ikke gør.

E. Energinet.dk har ansvaret for udvikling af rammerne

for et velfungerende og internationalt sammenkob-

let

elmarked,

der kan sikre balancen mellem forbrug

og produktion.

Det er således Energinet.dk's opgave at sikre et højt og

omkostningseffektivt niveau af elforsyningssikkerhed –

også gennem disse årtiers grundlæggende omstilling af

energiforsyningen til vedvarende energi.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Forbrugere

Transmissionsnettet

Udlandsforbindelser og

Produktionskapacitet

Distributionsnettet

Figur 2. Et traditionelt elsystem fra produktion til forbruger.

1.2 Forsyningssikkerhed

i europæisk kontekst

Den europæiske energipolitik er præget af Europa-Kommissio-

nens generaldirektorat for konkurrence, og deraf har der især

været fokus på liberalisering af energimarkederne. I tråd med

ambitionerne om et fælles liberaliseret europæisk marked er

det ambitionen, at elmarkedet skal spille en central rolle i op-

retholdelsen af en høj forsyningssikkerhed – og på længere sigt

sikre, at forbrugerne individuelt kan tage stilling til, hvor højt

forsyningssikkerhedsniveauet skal være.

Det er dog en langstrakt proces at få elmarkedet til at spille en

så central rolle i opretholdelsen af forsyningssikkerheden. Erfa-

ringen de senere år har vist, at der fortsat er hindringer for ud-

viklingen af et velfungerende indre marked for energi. Der er

fortsat et nationalt fokus i de enkelte medlemslande, som på-

virker funktionaliteten af det indre marked og dermed marke-

dets evne til alene at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet

og infrastruktur.

Næste trin i den videre europæisering af energipolitikken er

den foreslåede Energiunion, som har fokus på forsyningssikker-

hed, bæredygtighed og konkurrence. På baggrund af fokusom-

råderne vil Europa-Kommissionen gennemføre to væsentlige

lovgivningsinitiativer allerede i 2016. Et forslag til ny regulering

af elforsyningssikkerhed og et andet til regulering af elmarke-

det. Disse to initiativer skal sikre, at det indre marked for energi

udvikles, så det lever op til målsætningerne om at sikre forbru-

gerne billig strøm samtidig med, at den stadigt større mængde

vedvarende energi skal integreres, uden at det går ud over for-

syningssikkerheden.

Et europæisk elmarked kan dog ikke alene sikre tilstrækkelige

investeringer i infrastruktur og værktøjer til sikring af balancen

i elsystemet og herunder den tekniske kvalitet. Det betyder, at

andre områder også er en del af den europæiske energipolitik

– herunder drift og netudbygning. Det gælder eksempelvis

fælles regler via:

• Netregler (fælles europæiske regler om elmarkeder, system-

drift og nettilslutning).

• De tiårige netudviklingsplaner (TYNDP) forbedres med hen-

blik på at sikre, at netudbygning sker, hvor det er mest om-

kostningseffektivt.

• Regionalt driftssamarbejde i Regional Security Cooperation

Initiatives (RSCIs).

Med liberaliseringen af elmarkedet og en elforsyning, der i

stadig stigende grad baserer sig på vedvarende og mere decen-

tral elproduktion, bevæger elsystemet sig mod et mere sam-

menhængende system, hvor landene bliver mere gensidigt

afhængigt af hinanden. Forsyningssikkerhed er derfor allerede i

dag et fælles europæisk anliggende.

1.3 Sikring af forsyningssikkerhed

handler om risikovurderinger

Manglende leverancer til forbrugeren kan skyldes mange for-

skellige hændelser. I praksis er det derfor ikke muligt at have en

forsyningssikkerhed på 100 pct. Det vil kræve uendelig meget

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

system-

tilstrækkelighed

– kan elsystemet

dække forbruget?

system-

sikkerhed

– kan elsystemet

håndtere fejl?

elforsynings-

sikkerhed

Figur 3. Illustration af systemsikkerhed og systemtilstrækkelighed, som i praksis er to

delvist overlappende begreber.

backup af både produktion og infrastruktur og dermed være

uendelig dyrt. Overordnet forstås elforsyningssikkerhed som

“sandsynligheden for, at der er el til rådighed for forbrugerne, når

den efterspørges"

Det er dermed ikke antal og størrelse af fx kraftværker, vind-

møller og elledninger, der i sig selv afgør niveauet af elforsy-

ningssikkerhed. Det er et komplekst samspil i tid og sted mel-

lem elsystemets elementer, elmarkedet og forbrugeren, der

betyder noget. Det afgørende er, om der er strøm, når forbruge-

ren efterspørger den.

• Elsystemets evne til at håndtere pludselige driftsforstyrrelser

forårsaget af fx elektriske kortslutninger, et pludseligt udfald

af et kraftværk eller en transmissionsforbindelse, uden at det

påvirker elforsyningen eller medfører strømafbrud (pludseli-

ge hændelser).

1.3.2 Identificere og iværksætte

mitigeringstiltag

Når risiciene for forsyningssikkerheden er identificeret, vurde-

res det, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at iværksætte mitige-

rende tiltag for at imødegå den pågældende risiko. Et tiltag kan

eksempelvis være at erstatte en transformer, som har stor risi-

ko for at havarere eller at indkøbe en strategisk reserve.

En omkostningseffektiv elforsyningssikkerhed handler ideelt

set om at vurdere, hvorvidt der skal iværksættes mitigerende

tiltag, eller om man skal tage risikoen for afbrud. Det handler

om at vurdere tiltag i forhold til hinanden ved at vægte risiko-

reduktion i forhold til omkostninger.

I praksis er det ikke muligt at sætte sandsynlighed på alle risici,

og man kan være nødt til at definere nogle statiske minimums-

krav for at gøre en sandsynlighedsbaseret risikotilgang operati-

onel.

Mange risici vil være omkostningstunge at løse nationalt. En

høj og omkostningseffektiv elforsyningssikkerhed i Danmark er

derfor også en vurdering af muligheder igennem et tæt inter-

nationalt samarbejde.

1.3.1 Vurdering af risici

Risikovurderinger for elsystemet opdeles i to kategorier, sy-

stemtilstrækkelighed og systemsikkerhed.

Vurdering af systemtilstrækkelighed er

at vurdere, om:

• Der er tilstrækkelig energi til at dække forbruget (energi).

• Der er tilstrækkelig infrastruktur til at få transporteret strøm-

men fra produktionsenhed til forbruger (infrastruktur).

Vurdering af systemsikkerhed er

at vurdere, om det er muligt at:

• Opretholde en konstant balance mellem produktion og for-

brug, så den tekniske kvalitet sikres, og at systemkollaps und-

gås (stabilitet).

1. I tråd med Energistyrelsens rapport "Elforsyningssikkerhed i Danmark" fra juli

2015.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Historisk

elforsyningssikkerhed

Den danske elforsyningssikkerhed er blandt de bedste i Europa.

De danske elforbrugere har således i mange år haft en meget

høj sikkerhed for levering af el. I takt med at den grønne omstil-

ling gennemføres, skal elforsyningssikkerheden fortsat holdes

på et højt niveau.

Elforsyningssikkerheden har også i 2015 været på et meget højt

niveau med et lavt antal afbrudsminutter pr. forbruger. I 2015

har der fortsat været et meget lavt antal hændelser i elsyste-

met med betydning for elforsyningssikkerheden.

Afbrudsminutter pr. forbruger pr. år (forbrugsvægtede)

150

120

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Fejl (1-24 kV)

Afbrud på 25-400 kV

5 års gennemsnit

Planlagt (1-24 kV)

Force majeure (1-24 kV)

10 års gennemsnit

2.1 Afbrudsstatistik

En historisk afbrudsstatistik for fejl og afbrud i det danske el-

forsyningsnet er blevet ført siden 1967. Registreringen sker

gennem Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS) og

håndteres af Dansk Energi Forskning og Udvikling (DEFU).

De enkelte netselskaber indmelder driftsforstyrrelser på distri-

butionsniveau, og Energinet.dk indmelder tilsvarende driftsfor-

styrrelser på transmissionsniveau. ELFAS giver et omfattende

grundlag til opgørelse af den danske elforsyningssikkerhed i

historisk perspektiv.

Afbrudsstatistik opgøres ikke på enkeltkundeniveau. Når alle

forbrugere inden 2020 har fået udrullet digitale elmålere, og de

er indkørt i den centrale DataHub, vil det blive muligt at opgøre

afbrud for den enkelte forbruger.

Figur 4. Afbrudsstatistik for Danmark, 1996-2015

I 2015 var antallet af afbrudsminutter stadig meget lavt. Der

var godt 22 minutters afbrud, hvilket svarer til niveauet for

2013. Tallet er lidt højere end i 2014, som havde et historisk lavt

niveau på godt 15 afbrudsminutter.

2 "Afbrud på 25-400 kV" inkluderer afbrud forårsaget af driftsforstyrrelser uden

for 1-24 kV-statistikområdet, herunder 25-99 kV-distributionsnettet og trans-

missionsnettet over 100 kV, men også afbrud forårsaget af fejl i kundeinstal-

lationer og nabo-områder er inkluderet. Kilde: Dansk Energi

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Figur 4 illustrerer den gennemsnitlige varighed af afbrydelser i

elforsyningen i minutter pr. forbruger pr. år (forbrugsvægtet) i

Danmark

. Søjlerne i figuren er opdelt i spændingsniveauerne

1-24 kV og 25-400 kV. For distributionsniveauet 1-24 kV, hvor

langt de fleste afbrud forekommer, er afbruddene også opdelt

efter årsagen. Mange forbrugere vil i løbet af et år opleve et

afbrud varende fra få minutter til flere timer, mens endnu flere

slet ingen afbrud vil opleve.

Den mørkegrå del af søjlerne (øverst) dækker både afbrud i

distributionsnettet mellem 25 kV og 99 kV og afbrud i Energi-

net.dk's transmissionsnet (132 kV, 150 kV, 220 kV og 400 kV).

Effektmangel har historisk ikke været årsag til afbrud af forbru-

gere i Danmark og indgår derfor ikke i figuren.

Bortset fra enkeltstående hændelser, som en relæfejl i 2002 og

en fejl i det svenske net i 2003, er det generelle billede, at langt

størstedelen af afbrudsminutterne skyldes fejl i distributions-

nettet.

Store fejl på transmissionsniveau er sjældne, men rammer til

gengæld mange forbrugere. Det var tilfældet i 2002 og 2003.

3 Helt præcist viser Figur 4 den gennemsnitlige varighed af historiske forbrugs-

afkoblinger for 1-24 kV-leveringspunkter pr. år. Ved et 1-24 kV-leveringspunkt

forstås netstationer med transformation fra 10/20 kV til 0,4 kV eller tilslut-

ningspunkter til højspændingskunder (med egen 10/20 kV til 0,4 kV transfor-

merstation). På grund af det høje antal af disse leveringspunkter – og omtrent

samme energiforbrug under hvert – kan det antages, at afbrudsvarighed er

vægtet i forhold til forbrug. Datasættet repræsenterer med andre ord alle hæn-

delser i højspændingsnettet i Danmark, det vil sige, alle net over 1 kV. Figuren

medregner ikke fejl i lavspændingsnettet (0,4 kV), hvilket vurderes at øge den

samlede afbrudstid med ca. 10 pct.

(Min/år)

Distribution < 25 kV

Transmission og distri-

bution >= 25 kV

Total

5 år

17,0

4,6

21,6

10 år

21,0

3,6

24,7

15 år

26,3

12,0

38,3

20 år

31,6

10,0

41,6

Tabel 3. Gennemsnitlige afbrudsminutter set over de seneste 5,

10, 15 og 20 år.

Det gennemsnitlige afbrudsniveau bør derfor ses over en læn-

gere årrække.

Force majeure-hændelserne i 2013 skyldes stormene Allan og

Bodil. Grundet de senere års omfattende kabellægning af di-

stributionsnettet er konsekvensen for forbrugerne langt min-

dre end ved stormen i 1999.

I Danmark ligger afbrud på distributionsniveau forholdsvis

konstant omkring 20-30 minutter pr. gennemsnitsforbruger pr.

år. Disse afbrud har dog haft en let nedadgående tendens på

grund af kabellægningen af distributionsnettet.

2.2 Hændelser i elsystemet 2015

Hændelser med betydning for elforsyningssikkerhed sker på

både markeds-, system- og komponentniveau.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Solformørkelse marts 2015

Op til solformørkelsen 20. marts 2015 blev der foreta-

get en grundig forberedelse over hele Europa. Solfor-

mørkelsen medførte en kraftig nedgang i produktio-

nen fra solceller i Europa, svarende til 7 gange Dan-

marks elforbrug. Det medførte, at der under

solformørkelsen var behov for at starte et kraftværk på

størrelse med de største danske kraftværker hvert mi-

nut og ligeledes slukke et hvert minut, når solformør-

kelsen aftog for at opretholde et stabilt elsystem.

Et stort forarbejde og tæt samarbejde fra de europæi-

ske transmissionsselskaber betød, at elnettet var me-

get stabilt gennem hele solformørkelsen. Erfaringen

fra solformørkelsen er, at med den rette planlægning

og tæt internationalt driftssamarbejde kan situationer

som denne håndteres.

enkelte driftstime kan ubalancer minimeres, før de opstår i

selve driftsøjeblikket.

Det bidrager til, at Energinet.dk's kontrolcenter løbende får

indsigt i, hvilke ressourcer der er til stede. Sammen med ned-

skrevne procedurer anvendes informationen til at styrke sy-

stemsikkerheden, da systemkritiske situationer bedre kan fore-

bygges og håndteres hurtigere.

I normaldrift er driften af elsystemet karakteriseret ved at følge

de almindelige driftsbetingelser, herunder at elsystemet kan

klare et udfald af den største enhed (N-1 princippet

). I langt

det meste af tiden opereres elsystemet i normaldrift.

Hvis hændelser i elsystemet betyder, at normaldriften trues, og

der er risiko for usikker drift, overgår driftssituationen til skær-

pet drift. I skærpet drift kan markedet suspenderes, og Energi-

net.dk kan tage alle håndtag i brug for at sikre elforsyningen.

Driftssituationen er af og til skærpet, mens suspendering af

markedet sker meget sjældent. I 2015 er der registreret skærpet

drift tre gange. En gang i forbindelse med:

• Solformørkelse i marts 2015

• IT-hændelse i december 2015

Ved ustabil drift og samtidige lokale/regionale afbrydelser æn-

dres driftssituationen til nøddrift. I nøddrift tilkalder Energi-

4 N-1 princippet betyder, at elsystemet skal kunne håndtere enhver driftsforstyr-

relse og inden for 15 minutter være klart til at håndtere enhver ny driftsforstyr-

relse, uden at nogen af fejlene medfører ukontrollable udkoblinger i nettet, som

risikerer at påvirke nabo-områderne negativt.

2.2.1 Effekttilstrækkelighed – markedet

Som det har været tilfældet historisk, var der i 2015 ingen

hændelser relateret til manglende effekttilstrækkelighed i

det danske elsystem. Således var der ingen markedsrelatere-

de mangelsituationer i 2015, som førte til manglende pris-

kryds.

Ved manglende priskryds er prisen i day-ahead-markedet lig

prisloftet på 3.000 euro pr. MWh. Sidst spotpriserne ramte pris-

loftet var den 7. juni 2013 i Vestdanmark – dog uden at føre til

afbrud af forbrugere.

2.2.2 Brug af brownout

Der har ikke været behov for kontrolleret afkobling af forbruge-

re (såkaldt brownout) i 2015 for at håndtere pressede driftssitu-

ationer.

2.2.3 Systemsikkerhed – driftsstatus

Den daglige drift af elsystemet skal sikre, at elproduktion og

elforbrug balancerer på ethvert tidspunkt. Gennem aktiv og

løbende opdatering af prognoser og driftsplaner frem mod den

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Kriterier

EAS

Normal

State

Alert

State

Emergency

State

Blackout

Skala 0

2013: 12

2014: 5

2015: 11

Skala 1

2013: 2

2014: 10

2015: 8

Skala 2

Skala 3

Hændelser på

elementer i trans-

missionsnettet

Overtrædelse af

spændings-

standarder

Tab af IT-værktøjer

ICS

Scale 0

Scale 1

Scale 2

Scale 3

2014: 40 2014: 3

2015: 0

2014: 4

2015: 1

Påvirkning

Lokalt

Nabo-TSO

Synkron-

område

Blackout

Tabel 4. Oversigt over indberettede hændelser til ICS-statistikken

for Danmark i 2013, 2014 og 2015.

Figur 5. Illustration af sammenhængen mellem The European

Awareness System (EAS) og Incidents Classification Scale (ICS).

net.dk ekstra mandskab for bemanding af krisestab, og der skal

gøres klar til at håndtere længerevarende driftsforstyrrelser.

Det er yderst sjældent, der meldes nøddrift, og der har ikke

været meldt nøddrift i 2015.

veau eller derover. Metodologien og indberetningsomfanget er

under løbende udvikling.

Hændelserne klassificeres i indberetningen på en skala fra 0-3,

hvor 3 er de alvorligste hændelser:

• Skala 0

Lokale afvigelser med lav påvirkning af driftssikkerhe-

den.

• Skala 1

Alvorligere hændelser og hændelser, der påvirker mere

end én TSO.

• Skala 2

Omfattende hændelser i et større område (synkron-

område, ansvarsområde, nabo-TSO'er).

• Skala 3

Større hændelser, der ender i blackout.

Den danske indberetning til ICS-statistikken startede i 2013. I

2013 blev der alene rapporteret på fejl på HVDC-anlæg. HVDC-

fejl indgik i 2013-rapporteringen som skala-0-hændelser. Fra og

med 2014 indgår HVDC-fejl som skala-1-hændelser.

Mest bemærkelsesværdigt for 2015 er, at der ingen hændelser

var, som følge af overtrædelse af spændingsstandarderne. Det

skyldes, at Energinet.dk i 2015 etablerede en ny TSO-vagtsfunk-

tion med fokus på netop spændingsregulering. Yderligere har

forskellige markedsforhold (fx stor import via Skagerrak) og

tekniske forhold (fx idriftsættelse af Skagerrak 4) medvirket til

reduktionen i spændingsoverskridelser.

I 2015 blev der registreret 7 større hændelser med IT-værktøjer,

der påvirkede kontrolcentret. Én af disse er registreret som en

skala-1-hændelse i ICS-statistikken.Tab af IT-værktøjer registre-

res udelukkende for skala 1 og skala 2 i ICS-statistikken.

2.2.4 Systemsikkerhed

– europæisk indberetning

Det europæiske elsystem er tæt forbundet, og driftsforstyrrel-

ser i ét land kan påvirke nabolande eller i værste fald hele Euro-

pa. Derfor samarbejder de europæiske TSO'er for at sikre et

fælles elsystem i sikker drift.

ENTSO-E har udviklet to værktøjer for at styrke det fælles euro-

pæiske driftsarbejde. Disse betegnes henholdsvis:

• The European Awareness System (EAS)

• Incidents Classification Scale (ICS).

EAS er et fælles europæisk realtidssystem, der leverer online

information til hver enkelt TSO om driftsstatus for elsystemet i

hvert område. Billedligt talt giver EAS løbende et signal i grønt,

gult eller rødt om driftsstatus i de enkelte områder. Systemet

giver blandt andet information om flow på udlandsforbindel-

ser og kritiske hændelser i nabolande, som kan påvirke driften

af eget system.

EAS har dannet baggrund for metodologien i indberetnings-

metoden ICS. ICS sigter mod at give overblik over hændelser i

det europæiske elsystem gennem én fælles indberetningsme-

tode. ICS-statistikken omfatter alene hændelser på 220 kV-ni-

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

DKK mio.

1.000

800

600

400

200

2012

2013

2014

2015

Figur 6. Omkostninger til systemydelser for el i 2012-2015. Om-

kostningerne dækker både reserver og systembærende egenska-

ber.

Antallet af HVDC-hændelser endte i 2015 på 8 mod 10 året for-

inden. Hændelserne i 2015 fordelte sig med 5 på Konti-Skan,

2 på Kontek og én på Skagerrak.

Det er planen at inkludere hændelser, hvor N-1 kriteriet ikke

overholdes i ICS-statistikken fra og med 2016.

Omkostninger til indkøb af systembærende egenskaber

Mio. kr.

Markedskontrakter

Beordringer

Omkostninger til indkøb af sy-

stembærende egenskaber i alt

2013

104

161

2014

164

218

2015

171

177

2.2.5 Systemydelser

Systemydelser er de produktions- og forbrugsreduktionsres-

sourcer, som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres

automatisk eller på anmodning fra den systemansvarlige aktør.

Formålet med deres brug er at opretholde balancen i elmarke-

det og den overordnede stabilitet i elsystemet.

Der er i 2015 samlet købt systemydelser for DKK 592 mio. mod

DKK 735 mio. i 2014. Faldet skyldes primært, at omkostningerne

til automatiske reserver er faldet i Østdanmark, som følge af

fælles indkøb med Sverige og indkøb af automatiske reserver

fra Norge til Vestdanmark.

Ud over reserver indkøbes der også systembærende egenska-

ber. Systembærende egenskaber kan leveres af netkomponen-

ter, synkronkompensatorer og kraftværker. Dele af behovet er

fremskaffes ved at aktive termiske kraftværker. Energinet.dk

indkøber anlæg, der kan levere systembærende egenskaber på

månedsbasis gennem udbud eller ved beordringer, når udbud

ikke er muligt. Fra sommeren 2015 er der også lavet et indkøb

for sommermånederne maj-august, hvor der indkøbes på uge-

basis. Proceduren skal skabe transparens om behov og omkost-

Tabel 5. Omkostninger til indkøb af systembærende egenskaber

hos aktørerne.

ninger ved aktivering. Månedsindkøbet foretages, hvor Energi-

net.dk vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kraftværker

eller andre systembærende enheder på nettet.

Beordringer anvendes, som et redskab til at fremskaffe system-

bærende egenskaber i driftssituationer med fx havari på kraft-

værker eller dele af transmissionsnettet. Som opfølgning på

Markedsmodel 2.0 er der igangsat projekt med involvering af

markedsaktørerne om mere transparens på kort og lang sigt

for behov og klare prissignaler til sikring af samfundsøkono-

misk fremskaffelse.

De samlede omkostninger til indkøb af systembærende egen-

skaber faldt med ca. 40 mio. kr. fra 2014 til 2015. Faldet skyldes

blandt andet et mindre behov for indkøb af systembærende

egenskaber i Vestdanmark efter idriftsættelsen af Skagerrak 4

samt idriftsættelsen af synkronkompensatoren i Fraugde på

Fyn i 2014. Behovet for indkøb af systembærende egenskaber i

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Systembærende egenskaber

Ved systembærende egenskaber forstås de ydelser, der

er nødvendige for at opretholde en sikker og stabil drift

af elsystemet, og som ikke tilvejebringes i reservemar-

kederne for elektrisk energi:

• Frekvensstabilitet:

Opretholdelse af stabil frekvens

ud over hvad balanceringen i de aktive effektmarke-

der formår. Til frekvensstabilitet knytter sig inerti, fre-

kvensreserver og mere dynamiske reserver.

• Spændingsstabilitet:

Opretholdelse af stabil spæn-

ding med mindst mulig transport af reaktiv effekt og

maksimering af den aktive effekttransport. Til spæn-

dingsstabilitet knytter sig Mvar‐reserver og spæn-

dingskvalitet.

• Kortslutningseffekt:

Opretholdelse af et passende

kortslutningseffektniveau som muliggør drift af el-

systemet, så både de klassiske jævnstrømsforbindel-

ser (HVDC) og anvendte relæbeskyttelser kan funge-

re korrekt.

Systembærende egenskaber leveres blandt andet af

termiske anlæg i drift og synkronkompensatorer, og

kan ikke transporteres langt. En systembærende enhed

i Nordjylland kan eksempelvis levere 'stærke' system-

bærende egenskaber i Nordjylland, men 'svagere' egen-

skaber i Sønderjylland.

Lynned-

slag

Andre Eksterne Drift og Teknisk

miljø- påvirk- vedlige- udstyr

mæssige ninger

hold

årsager

2014

2015

Andre

Ikke

kendt

2013

Figur 7. Illustration af den procentvise fordeling af fejl i veksel-

strømsnettet (HVAC), Kilde: DISTAC, Nordic and Baltic grid distur-

bance statistics 2014.

termiske værker, hvor Energinet.dk har vurderet, at der var en

ændring for forsyningssikkerheden.

2.2.6 Fejl i nettet

Viden om fejlrater i nettet m.v. anvendes til at vurdere og plan-

lægge den fremadrettede systemsikkerhed samt i arbejdet

med Asset Management. Fejl på enkeltkomponenter eller

alarmsystemer leder sjældent til manglende levering af energi

hos forbrugere.

Der udarbejdes årligt en rapport om de forstyrrelser og fejl, der

har været i nettet over 100 kV for hhv. jævnstrøm og veksel-

strøm. Analyserne og statistikkerne udgives i regi af ENTSO-E

og udarbejdes af den nordiske og baltiske gruppe DISTAC (Nor-

dic Disturbance Statistic). Formålet med DISTAC er at få en ens-

artet metode til at klassificere og beregne antallet af forstyrrel-

ser og fejl i hele Norden og Baltikum. Det giver mulighed for at

dele viden på tværs af grænser og drage nytte af andre landes

erfaringer.

Rapportering for vekselstrømsnettet (HVAC)

Statistikken for HVAC-nettet, "Nordic and Baltic Grid Distur-

bance Statistics" er en teknisk hændelsesrapportering, der gi-

ver indblik i fejlhyppigheder, årsager, komponenter med mange

fejl og leveringssikkerhed.

I 2014 var der 77 fejl i det danske net på spændingsniveau over

100 kV, til sammenligning var der 63 fejl 2013. Antallet af fejl

opgjort på årsbasis har de seneste par år været stigende, dog

Østdanmark er blevet mindre med idriftsættelsen af synkron-

kompensatoren i Herslev på Sjælland i 2014.

Lave spotpriser i 2015 har medført et grundlæggende opadgå-

ende pres på omkostningerne til at købe aktive kraftværker i

drift. Energinet.dk har i 2015 for første gang indkøbt driftsklare

værker på markedskontrakter.

Omfanget af beordringer af kraftværker i 2015 udgør en be-

grænset andel af de samlede omkostninger til fremskaffelse af

systembærende egenskaber.

Ønsker om afvikling af værker og aflyste revisionsansøgninger

Der udarbejdes årligt en maskinrevisionsplan, hvor revisioner på

centrale kraftværker fremgår. Maskinrevisionsplanen koordineres

mellem kraftværker, nabo-TSO'er og Energinet.dk. Når maskinre-

visionsplanen er godkendt af Energinet.dk, kan Energinet.dk ikke

afvige herfra uden at kompensere kraftværket. I 2015 har Energi-

net.dk ikke aflyst revisioner planlagt i maskinrevisionsplanen.

Der har i 2015 ikke været nogen sager med ansøgning om møl-

poselægning, ændret startvarsel eller dekommissionering af

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

100

2014 2015

Kontek

2014 2015

Konti Skan 1

2014 2015

Konti Skan 2

2014 2015

Skagerrak 1

2014 2015

Skagerrak 2

2014 2015

Skagerrak 3

2014 2015

Skagerrak 4

2014 2015

Storebælt

Udetid grundet vedligehold

Udetid grundet forstyrrelser

Begrænsninger af tekniske årsager

Figur 8. Oversigt over udetid/begrænsninger i pct. af teknisk kapacitet for hver HVDC-forbindelse til eller i Danmark i 2014 fordelt på

årsager. Kilde: DISTAC, Nordic and Baltic HVDC utilisation and unavailability statistics 2014.

uden at øge det gennemsnitlige antal fejl over de seneste 10 år

væsentligt. 10 års gennemsnittet er fra 2013 til 2014 steget med

én enkelt fejl til 64.

I 2015 forventes ca. 79

fejl i det danske net på spændingsni-

veau over 100 kV.

Rapportering for jævnstrømsnettet (HVDC)

For Danmarks vedkommende omfatter jævnstrømsnettet en

række udlandsforbindelser og Storebæltsforbindelsen. Stati-

stikken fra DISTAC, "Nordic and Baltic HVDC Utilisation and

Unavailability Statistics", indeholder informationer om, hvor-

dan de nordiske HVDC-forbindelser påvirkes af begrænsninger

i nettet af tekniske årsager eller af fejl og vedligehold.

I 2014 var der i Norden 64 fejl på HVDC-forbindelser, hvoraf 24

var på forbindelser til eller fra Danmark. De tre største hændel-

ser i Norden indtraf på Konti-Skan 1, Konti-Skan 2 og Estlink 1.

Den længste hændelse indtraf på Konti-Skan 1 på grund af en

kabelfejl. Kablet var ude fra 11. november og året ud.

I 2015 forventes tallet at blive ca. 24

fejl på forbindelser til/fra

Danmark.

I sammenligningen af de nordiske jævnstrømsforbindelser har

Kontek og Storebælt nogle af de laveste udetider. Skagerrakfor-

bindelserne placerer sig lidt over midten, og Konti-Skan forbin-

5 Data for 2015 er endnu ikke konsistenstjekket med de øvrige TSO'er i DISTAC-

samarbejdet.

delserne placerer sig på en tredje og fjerde plads på listen over

forbindelser med højest udetid i 2014.

2.2.7 Beredskabshændelser

I elsystemet indtræffer der jævnligt hændelser. De fleste af

disse håndteres af den normale vagtstruktur og bliver derfor

ikke betragtet som beredskabshændelser. Beredskabshændel-

ser er sjældne, men kan få store konsekvenser for forsyningssik-

kerheden.

Beredskabshændelser er ofte komplekse og kræver, at flere

funktioner og selskaber samarbejder. Beredskabshændelser

kræver ofte samarbejde med aktører uden for sektoren: fx poli-

ti, brandvæsen og beredskab.

Når beredskabet har været aktiveret, skal hændelsen indberet-

tes til Energistyrelsen med beskrivelse af både hændelsesforløb

og opfølgningspunkter. Af årsrapporterne om beredskab frem-

går de hændelser, hvor det er vurderet, at væsentlige dele af

beredskabet har været aktiveret.

Hændelser, som har betydning i beredskabssammenhæng i

2015:

• Brand/smeltning i nødstrømsrummet i Erritsø i august 2015.

• Snestorm i november 2015.

• IT-hændelse i december 2015.

Ingen af hændelserne førte til afbrud af forsyning hos forbru-

gere.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Fremadrettet

risikovurdering

Risikovurderinger for elsystemet opdeles i to kategorier, sy-

stemtilstrækkelighed og systemsikkerhed.

Vurdering af systemtilstrækkelighed er en vurdering af elsyste-

mets evne til at dække forbrugernes samlede efterspørgsel og

kan underopdeles i effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelig-

hed. Effekttilstrækkelighed er systemets evne til at producere

tilstrækkelig elektricitet til forbrugerne på de tidspunkter, hvor

der er behov for den. Nettilstrækkelighed er transmissions- og

distributionssystemets evne til at transportere tilstrækkelig

elektricitet fra der, hvor den produceres, til der, hvor den efter-

spørges.

Vurdering af systemsikkerhed er en vurdering af elsystemets

evne til at håndtere pludselige driftsforstyrrelser forårsaget af

fx elektriske kortslutninger, et pludseligt udfald af et kraftværk

eller en transmissionsforbindelse, uden at det påvirker elforsy-

ningen eller medfører strømafbrud.

I den fremadrettede risikovurdering lægges der vægt på:

• Markedsudvikling

• Effekttilstrækkelighed

• Nettilstrækkelighed

• Systemsikkerhed

• Den daglige drift

• Informationssikkerhed

Risikovurderingen anvendes til at vurdere, om der skal iværk-

sættes mitigeringstiltag for at overholde Energinet.dk's mål-

sætning på samlet 50 effektminutter

system-

tilstrækkelighed

– kan elsystemet

dække forbruget?

system-

sikkerhed

– kan elsystemet

håndtere fejl?

elforsynings-

sikkerhed

Figur 9. Illustration af systemsikkerhed og systemtilstrækkelig-

hed, som i praksis er to delvist overlappende begreber.

3.1 Markedsudvikling

Den nuværende markedsmodel har siden liberaliseringen af

elmarkedet medvirket til at optimere anvendelsen af eksiste-

rende produktionsanlæg og medvirket til at sikre balance mel-

lem forbrug og produktion. Med markedsmodellen er produkti-

ons- og handelsleddet lagt ud til markedsaktører, der som ud-

gangspunkt beslutter niveauet af produktionskapacitet,

forbrugsfleksibilitet og lagring. De kommercielle aktører har

ikke direkte ansvar for elforsyningssikkerheden, og de er ikke

forpligtede til at levere strøm til markedet under normal drift.

Energinet.dk har ansvaret for udvikling af rammerne for et

velfungerende og internationalt sammenkoblet elmarked, der

kan sikre balance mellem forbrug og produktion.

5 Effektminutter udtrykker mængden af ikke-leveret energi i forhold til, hvor me-

get strøm der gennemsnitligt bruges pr. minut i hhv. Øst- og Vestdanmark. Det

betyder, at effektminutter er forbrugsvægtede afbrudsminutter, som beregnes

ved at dividere ikke-leveret energi med det gennemsnitlige timeforbrug.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Hvad er en netregel?

"Netregel" er det danske ord, der bruges for de europæiske

regler, der regulerer og understøtter udviklingen af et vel-

fungerende indre marked for elektricitet.

Netregler vedtages som EU-lovgivning i form af enten "Net-

work Codes" (NC) eller "Guidelines" (GL), der har direkte virk-

ning i Danmark. Netregler udvikles i samspil mellem ACER

(Agency for the Cooperation of Energy Regulators) og

ENTSO-E. Netregler omfatter både markeds-, drifts- og til-

slutningsvilkår. Guidelines definerer ofte en ramme ud fra

hvilken, der efterfølgende skal laves mere detaljerede fælles

regelsæt.

ningsbetingelser for produktionsanlæg. Netreglen forven-

tes at blive godkendt i efteråret 2016.

• Tilslutning og drift af jævnstrømsforbindelser (NC HVDC):

Tilslutningsbetingelser for HVDC-forbindelser. Netreglen

forventes at blive godkendt i efteråret 2016.

De driftsmæssige netregler udgøres af:

• Drift af elsystemet (GL SO): Regler

og rammer for driften af

elsystemet. Guidelinen er vedtaget i Cross Boarder Com-

mittee den 4. maj. Den forventes at træde i kraft i slutnin-

gen af 2016.

• Håndtering af

krisesituationer (NC

ER): Håndtering af kri-

sesituationer og genetablering af forsyningen. Netreglen

er under evaluering og forventes at skulle godkendes i lø-

bet af efteråret 2016.

De markedsmæssige netregler udgøres af:

• Kapacitetsallokenring

(GL CACM): Håndtering af flaskehal-

se på grænseoverskridende kapacitet med regler for kapa-

citetsberegning, regler for day-ahead- markedet, regler for

Intraday-markedet. Forordningen CACM trådte i kraft den

14. august 2015.

• Forward kapacitetsallokering

(NC FCA): Definerer regler-

ne for køb af transmissionsrettigheder – det vil sige rettig-

heden til at benytte kapacitet på en overføringsforbindel-

se i en given periode. FCA forventes at træde i kraft i løbet

af sommeren 2016.

• Regler for

balancering

(GL EB): Regler for opbygning af et

fælleseuropæisk marked for håndteringen af ubalancer ef-

ter, at day-ahead- og intraday-markederne er lukket. Be-

handlingen af netreglen i komitologiproces forventes at

begynde i sommeren 2016.

Følg arbejdet med netregler på //networkcodes.entsoe.eu/

marked

NC EB

NC HVDC

NC DCC

tilslutning

GL CACM

net-

regler

NC RfG

NC FCA

NC ER

GL SO

drift

Figur 10. llustration af netregler og deres indbyrdes sammen-

hæng.

De tilslutningsmæssige netregler udgøres af:

• Netttilslutning for

forbrugsanlæg

(NC DCC): Tilslutnings-

betingelser for forbrugsanlæg. Netreglen forventes at blive

godkendt i efteråret 2016.

• Nettilslutning af

elproducerende anlæg

(NC RfG): Tilslut-

Det forventes på længere sigt, at markedsmodellen udvikles i en

retning, hvor den enkelte forbruger fastsætter sin maksimale

betalingsvillighed direkte i markedet. Derfor forventer Energi-

net.dk på sigt, at forbrugerne i højere grad bidrager til aktivt at

reducere forbruget, når der indtræffer situationer med mangel på

effekt. På kort sigt kan andre løsninger komme i spil, fx strategi-

ske reserver, for at opnå et ønsket effekttilstrækkelighedsniveau.

I øjeblikket er der to centrale områder inden for markedsudvik-

ling:

• Udvikling af europæiske netregler for elmarkedet. Netregler-

ne bidrager til forsyningssikkerheden ved at harmonisere mar-

kedsreglerne og dermed mulighederne for bedre at udnyt-

te både produktions- og transmissionskapacitet på tværs af

grænser.

• Udvikling af den fremtidige markedsmodel med udgangs-

punkt i energy-only-markedet, hvor klare prissignaler skal sik-

re tilstrækkelig kapacitet, som konkluderet i Markedsmodel

2.0-projeket.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Markedsmodel 2.0

I forbindelse med Markedsmodel 2.0.-projeket fra 2015 blev der

identificeret tre centrale problemstillinger for det fremtidige el-

marked, som alle bidrager til at opretholde en høj elforsynings-

sikkerhed:

• Kapacitet: Hvis

det nuværende elmarked fastholdes, øges ri-

sikoen for, at der ikke etableres effekt på markedsvilkår til at

kunne opretholde Energinet.dk's målsætning.

• Fleksibilitet: Vind

og vejr ændrer elsystemet. Elmarkedet

mangler incitamenter til fortsat udvikling, hvor producen-

ter og forbrugere bidrager med fleksibilitet. Fx at bruge mere

strøm, når den er billig, og mindre, når den er dyr.

• Kritiske egenskaber: Hvem

skal levere, når kraftværkerne ikke

kører? En række af de egenskaber, der er kritiske for at kun-

ne drive et elsystem, leveres i dag af kraftværkerne. Men kraft-

værkerne kører i færre og færre timer.

Disse tre udfordringer har alle betydning for forsyningssikkerhe-

den, det vil sige, i hvilken grad markedet i sig selv er i stand til at

sikre tilstedeværelse af fleksibilitet og de rette egenskaber for

opretholdelse af både systemsikkerheden og effekttilstrækkelig-

heden. Som initiativer blev der identificeret tre udviklingsbehov:

• Kapacitet:

Der er brug for nye mekanismer for at kunne opret-

holde Energinet.dk's målsætning for forsyningssikkerhed. Det

bør primært være ud fra klare prissignaler i en energy-only-

markedstilgang.

• Fleksibilitet: Der

er brug for mere fleksibilitet hos forbrugerne

og incitamenter til yderligere fleksibilitet hos producenter og

forbrugere. Derfor skal markedsregler tilpasses, ligesom der er

brug for nye forretningsmodeller på markedet.

• Kritiske egenskaber:

Der er behov for at undersøge, hvad

fremtidige behov er, om der kan designes nye måder for at

fremskaffe og afregne for de kritiske egenskaber.

For kapacitetsudfordringen arbejdes der videre med at hæve

prisloftet i day-ahead-, Intraday-, og regulerkraftsmarkederne

via det europæiske markedssamarbejde. Herudover arbejdes

der videre med markedsmulighederne for fremskaffelse af eks-

tra kapacitet via en strategisk reserve. (Dette er nærmere be-

skrevet i afsnit 3.2.5).

Udfordringen med sikring af incitamenter til fleksibilitet i mar-

kedet adresseres i første omgang med:

• Revision af krav om balance før driftsdøgn.

• Mulighed for tilpasning af effektubalanceafregning, special-

regulering og sikring af bud i forhold til reservekrav.

• Fremme fleksibilitet på forbrugssiden, blandt andet gennem

etablering af en aggregatormodel.

• Rammer for integration af nye teknologier.

For markedstiltagene gælder, at de er afhængige af ændring af

eksisterende aftaler på internationale markeder, kommende

netregler og tilpasning af den danske elforsyningslov.

Udfordringen med kritiske egenskaber er opdelt i tre faser: Be-

hovsafdækning, fremskaffelsesmuligheder og implementering.

Indtil videre er arbejdet med behovsafdækning i gang, og der

arbejdes med analyse af mulige tilvejebringelsesformer og

juridiske muligheder (afsnit 3.4.1).

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

TWh

FSI-modellen

FSI-modellen er Energinet.dk's nuværende værktøj til

at belyse forventede fremtidige effekttilstrækkelig-

hedssituationer. Modellen er stokastisk og anvender

Monte Carlo-simuleringer.

På timebasis simulerer modellen hændelser i elsyste-

met, som kan føre til mangel på effekt. For hvert år, der

analyseres, laves et antal gennemregninger (typisk

300) for at repræsentere mulige kombinationer af

hændelser. Modellens resultater beskriver dermed et

gennemsnit på tværs af alle gennemregningerne for

et enkelt år.

FSI-modellen bygger på historiske timeserier for for-

brug og fluktuerende produktion (vind og sol). Produk-

tion fra termiske anlæg og import via udlandsforbin-

delser er stokastiske. Det stokastiske element repræ-

senteres med sandsynligheder for havari eller revision.

Derfor vil termiske produktionsanlæg og udlandsfor-

bindelser ikke kunne levere energi til at dække forbru-

get et antal timer i hver gennemregning. Hvilke timer

bestemmes tilfældigt, og i de timer, hvor store produk-

tionsanlæg og/eller udlandsforbindelser falder ud, skal

forbruget dækkes af den fluktuerende produktion fra

vind og sol eller resterende termiske anlæg og ud-

landsforbindelser.

Modellen estimerer risikoen for afbrydelser i det dan-

ske system grundet effektmangel. Da modellen er på

timebasis indgår variationer inden for den enkelte

driftstime ikke.

2020

2025

2030

2035

2040

Elpatroner og store varmepunper

Femern og elektrificering af fjernbanen

Individuelle varmepumper

Store datacentre

Elbiler

Klassisk elforbrug

Figur 11. Forventet udvikling i det danske bruttoelforbrug.

Kilde: Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016.

De fremtidige risikovurderinger foretages med Energinet.dk's

FSI-model. Modellen estimerer risikoen for effektmangel i det

danske elsystem. Resultaterne opgøres separat for Øst- og Vest-

danmark.

3.2.1 Inputdata

Risikovurderingen er primært baseret på Energinet.dk's analy-

seforudsætninger

. Specifikt er det forventningerne til udvik-

lingen i forbrug, produktionskapaciteter og udlandskapaciteter.

Et andet væsentligt input er rådighederne for produktions- og

udvekslingskapaciteter, som estimeres ud fra historiske data.

Elforbrug

Elforbruget forventes at stige i de kommende år. Hovedsageligt

forventes en stigning i forbruget fra nye typer forbrug som

datacentre, varmepumper m.v. Den største del af elforbruget vil

fortsat være det klassiske elforbrug. Det maksimale elforbrug i

timen forventes ligeledes at stige betydeligt. Dermed skal pro-

duktions- og udvekslingskapaciteten dække en større efter-

spørgsel i timer med meget højt elforbrug.

Produktionskapacitet

Produktionskapacitetens sammensætning forventes at følge

udviklingstendenserne, som er set over de seneste år. Det bety-

der, at den termiske kapacitet reduceres yderligere, mens vind-

og solkapaciteterne fortsat øges.

6 Energinet.dk's analyseforudsætninger: http://energinet.dk/DA/El/Udvikling-af-

elsystemet/Analyseforudsaetninger/Sider/default.aspx.

3.2 Effekttilstrækkelighed

Effekttilstrækkelighed udtrykker systemets evne til at produce-

re tilstrækkelig elektricitet til at dække forbruget på ethvert

tidpunkt. Effekttilstrækkelighed er tæt koblet til elmarkedet.

Der kan opstå mangel på effekt, hvis der er risiko for, at der ikke

kan produceres tilstrækkelig elektricitet til at dække det ønske-

de forbrug.

Det er Energinet.dk's målsætning, at risikoen for effektmangel

ikke må være større end i dag. Dette svarer til en målsætning

om, at maksimalt 5 effektminutter for en gennemsnitsforbru-

ger i et gennemsnitsår må være forårsaget af manglende ef-

fekt i det danske system.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

100

2020

Centrale anlæg

Vind

2025

2030

2035

2040

2.000

Import rådighed (DK1)

4.000

Timer

6.000

8.000

Decentrale anlæg

Sol

Peak forbrug (10-års vinter)

Import rådighed (DK2)

Central produk. rådighed

Import rådighed (DK1) – gns.

Import rådighed (DK2) – gns.

Central produk. rådighed – gns

Figur 12. Forventet udvikling i den danske produktionskapacitet,

samt det forventede maksimale timeforbrug i en 10-års vinter.

Kilde: Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016.

Figur 13. Varighedskurve for 2015 med importrådighed henholds-

vis i Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), samt rådigheden

for centrale kraftværker. Kilde: Markedsdata, Energinet.dk og

UMM'er for centrale værker, Nord Pool Spot.

Udvekslingskapacitet

Den danske udvekslingskapacitet forventes at stige i de kom-

mende år. Dels med den kommende forbindelse via Kriegers

Flak-havmøllepark, som forventes idriftsat ultimo 2018. Dels

med COBRAcable, en 700 MW forbindelse fra Vestdanmark til

Holland, som forventes idriftsat i løbet af 2019. Derudover er

der planer om en udbygning til England – Viking Link. Viking

Link er en 1.400 MW elforbindelse, som forventes idriftsat i

slutningen af 2022. Ydermere forventes kapaciteten mellem

Vestdanmark og Tyskland at blive øget af to omgange i hen-

holdsvis 2020 og 2022.

Rådighed på produktions- og udvekslingskapaciteter

Rådighederne for produktions- og udvekslingskapaciteter er

estimeret ud fra historiske data.

Elproduktionen fra vind og sol har ingen havari- og revisions-

sandsynligheder, da produktionen følger estimerede timeprofi-

ler. Af data fra 2015 ses:

• De centrale værker

havde i 2015 en gennemsnitlig rådighed

på ca. 80 pct.

• Importkapaciteterne i 2015 er meget forskellige for Vest- og

Østdanmark. I Østdanmark var importkapaciteten på sit mak-

simum i ca. 5.500 af årets timer. Gennemsnitligt var kapacite-

ten ca. 96 pct. af den maksimale kapacitet. For Vestdanmark

7 Områderne NO2 (Skagerrakforbindelsernes tilkoblede område) og SE4 (Øre-

sundsforbindelsernes tilknyttede område) modelleres endogent i FSI-modellen,

mens resterende naboområder er pålagt eksogene sandsynligheder for ikke at

kunne levere tilstrækkelig effekt.

Estimeret udetid

Ca. 23 %.

Decentrale værker

Sammensat af ca. 53 dages revision pr.

år og havarisandsynlighed på ca. 8 %

Ca. 19 %.

Centrale værker

Sammensat af ca. 40 dages revision

pr. år samt værksspecifik havarisand-

synlighed

5 % for AC-forbindelser, 8 % for

DC-forbindelser.

Derudover risiko for utilstrækkelig

effekt i naboområderne

Udlandsforbindelser

Tabel 6. Estimerede udetider for produktions- og udvekslingska-

paciteter.

var importrådigheden betydeligt lavere og i gennemsnit ca.

77 pct. af den maksimale kapacitet

3.2.2 Effekttilstrækkelighedsanalyser

Analyserne af effekttilstrækkelighed i Danmark frem til 2025

viser, at risikoen for afbrud af de vestdanske forbrugere fortsat

er lav. Alle analyserne resulterer i en risiko på mindre end 1 ef-

fektminut for Vestdanmark i gennemsnit pr. år.

8 Dataene fra 2015 er kun udtryk for et enkelt års observationer, hvor dataene i

Tabel 6 er set over en længere årrække.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Mål for effektilstrækkelighed

• EUE (Expected Unserved Energy)

angiver ikke-leveret

energi pr. år i simuleringerne med inkludering af ri-

siko for blackout. Det vil sige det samlede energifor-

brug, som ikke kan dækkes af produktion.

• Effektminutter

er forbrugsvægtede afbrudsminut-

ter, som er bestemt ved ikke-leveret energi divideret

med det gennemsnitlige timeforbrug for hhv. Øst- og

Vestdanmark i det simulerede år.

• LOLE (Loss Of Load Expectation)

angiver antallet af ti-

mer med effektunderskud.

• LOLP (Loss Of Load Probability)

angiver sandsynlighe-

den for effektunderskud i en given time. (LOLE=8760

x LOLP).

I Østdanmark er situationen anderledes presset frem mod

2025. Resultaterne vises derfor udelukkende for Østdanmark.

Det gælder både basis- og følsomhedsanalyser.

De første beregninger (Tabel 7) er udført med udgangspunkt i

historiske værdier for revisioner (Tabel 6). Det betyder, at risiko-

en for effektunderstud stiger, hvis der forventes flere revisioner

i et givent år end den gennemsnitlige historiske udetid.

Resultaterne for 2018 viser, at risikoen for effektmangel oversti-

ger Energinet.dk's 5-minuttersmålsætning. Den anstrengte

Østdanmark 2017-2025

EUE

(MWh/år)

2017

2018

2019

2020

2025

177

138

431

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer/år)

0,26

0,5

0,21

0,32

0,84

LOLP

(%)

0,00%

0,01%

0,00%

0,01%

effektbalance skyldes blandt andet forventninger om faldende

termisk produktionskapacitet. Effekttilstrækkeligheden forbed-

res i 2019 med idriftsættelse af udlandsforbindelsen via Krie-

gers Flak til Tyskland. Frem mod 2025 forventes effekttilstræk-

keligheden igen at blive presset.

Det forventede antal timer med effektunderskud er lavt. Der er

således tale om sjældne hændelser, som kan føre til afbrud af

forsyningen hos forbrugerne. Det betyder, at forudsætningerne

ikke skal ændres meget, før risikoen øges.

I basisberegningen af resultaterne i Tabel 7 anvendes de gen-

nemsnitlige rådigheder for produktion og udvekslingskapaci-

tet. Der er dog allerede nu kendskab til en del af de revisioner,

som skal udføres i 2018. Eksempelvis skal 400 kV-Øresundskab-

lerne udskiftes, og der er kraftværker, som skal levetidsforlæn-

ges eller ombygges til biomasse. Når de forventede revisions-

perioder for termiske værker og udlandsforbindelser anvendes

som forudsætning, forøges risikoen for at mangle effekt.

Grundet den forøgede risiko i 2018 har Energinet.dk skærpet

fokus på revisionsplanlægning. Derudover overvejes andre mu-

lige mitigeringstiltag for at afhjælpe den pressede effektsitua-

tion i Østdanmark. Effektsituationen i perioden 2016-2018 vur-

deres at være mere presset end vurderingerne foretaget i 2015

grundet manglende indkøb af en strategisk reserve.

Tabel 7. Resultater af effekttilstrækkelighedsvurderingen i

Østdanmark frem til 2025 baseret på det historiske omfang af

vedligeholdelse. Beregningen for 2020 anvendes som basis for

yderligere følsomhedsanalyser.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Revisioner – 2018

EUE

(MWh/

år)

177

256

853

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer

/år)

0,5

0,54

1,59

LOLP

(%)

0,01%

0,02%

Følsomhed naboområder - 2020

EUE

Effekt-

(MWh/ minutter

år)

(min/år)

138

400

LOLE

(timer

/år)

0,32

0,83

0,18

LOLP

(%)

0,00%

0,01%

0,00%

Østdanmark

Historiske revisioner

Med kendte revisioner

og strategisk reserve

Med kendte revisioner

Østdanmark

Basis 2020

Ssh. for effektmangel i

naboområder fordoblet

Ssh. for effektmangel i

naboområder halveret

Tabel 8. Resultater af effekttilstrækkelighedsvurderingen i Øst-

danmark for 2018 med forskellige antagelser i forhold til antal og

placering af revisioner. Bemærk, at de to beregninger med kendte

revisioner antager, at øvrige revisioner ikke placeres, hvor Øre-

sundskablerne er ude til revision. Disse beregninger inkluderer

endvidere et tillæg i effektunderskud grundet driftsmæssige be-

grænsninger, når Øresundskablerne er ude.

Tabel 9. Resultater for følsomheder for 2020 af effektmangel i

nabolande.

Følsomhedsanalysen viser, at Østdanmark er afhængig af ef-

fektrådigheden i eksempelvis Sverige. Ved en fordobling af ef-

fektmanglen i nabo-områder tredobles effektminutterne.

Rådighed på udlandsforbindelser

Rådigheden på transmissionsforbindelserne har direkte effekt

på importmulighederne - ingen kabel ingen energi.

Følsomhedsanalyserne viser, at en fordobling af havarisandsyn-

ligheden på udlandsforbindelserne inklusive Storebælt øger

risikoen til godt 30 effektminutter. Resultatet viser, at i år med

ekstra mange eller langvarige havarier på udlandsforbindelser

er risikoen for afbrud særligt forhøjet. Modsat vil risikoen også

mindskes i år med større rådighed.

3.2.3 Følsomheder på effekttilstrækkelighed

Følsomhedsanalyserne illustrerer, hvordan ændringer i input-

data påvirker risikovurderingen. Følsomhedsanalyserne er gen-

nemført for Østdanmark i 2020. Variationerne i inputparame-

trene er illustrative eksempler og er således ikke udtryk for

Energinet.dk's vurdering af inputparametrenes usikkerhed.

Effektmangel i nabolande

Ved mangel af effekt i nabolande vil importmulighederne til

Danmark reduceres.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Følsomhed udlandsforbindelser - 2020

EUE

(MWh

/år)

138

839

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer

/år)

0,32

1,95

LOLP

(%)

0,02%

0,01%

Følsomhed kraftværker – 2020

EUE

(MWh

/år)

138

253

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer

/år)

0,32

0,5

LOLP

(%)

0,02%

0,01%

Østdanmark

Basis 2020

Udlandsforbindelsers

havarisandsynlighed

fordoblet

Udlandsforbindelsers

havarisandsynlighed

halveret

Østdanmark

Basis 2020

Decentral produktions-

kapacitet i hhv. DK1 og

DK2 25 % reduceret

Decentral produktions-

kapacitet i hhv. DK1 og

DK2 40 % reduceret

Havarisandsynligheder

for alle termiske værker

i DK fordoblet

0,15

0,00%

330

0,7

0,01%

Tabel 10. Resultater for følsomheder for 2020 med forskellige

følsomheder for havarisandsynligheder for udlandsforbindelser

og termiske kraftværker.

453

1,05

0,01%

Tabel 11. FSI-resultater for 2020 med følsomheder for effekten af

bortfald af grundbeløbet i 2020.

Rådighed på termiske kraftværker – decentrale og centrale

Følsomheden undersøger konsekvensen af lavere decentral

produktionskapacitet og lavere rådighed på den centrale kapa-

citet. Begge parametre påvirker den kapacitet, som er til rådig-

hed i den enkelte driftstime.

Der er i grundforudsætningerne indregnet et fald i den decen-

trale kapacitet grundet grundbeløbets ophør i 2018. Følsomhe-

den vurderer en yderligere sænkning af den samlede kapacitet

til rådighed over året.

Effekttilstrækkelighedsniveauet påvirkes også af rådigheden på

de termiske værker. Den valgte følsomhed analyserer en øget

sandsynlighed for, at de centrale værker ikke er til rådighed i

den enkelte driftstime.

En reduktion på 25 pct. af den decentrale kapacitet øger antal-

let af effektminutter med godt 4, hvor en reduktion på 40 pct.

øger med 7. En fordobling af havarisandsynligheden på de cen-

trale værker øger effektminutterne med knap 12.

Når den decentrale kapacitet reduceres med 40 pct., svarer det

til en samlet reduktion på knap 200 MW i Østdanmark. Når

havarisandsandsynligheden for de centrale værker fordobles,

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Følsomhed på atomkraft i Sverige - 2020

EUE

(MWh

/år)

138

311

242

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer

/år)

0,32

0,7

0,5

LOLP

(%)

0,02%

0,01%

Følsomhed på Kriegers Flak - 2020

EUE

(MWh

/år)

138

498

Effekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer

/år)

0,32

1,2

LOLP

(%)

0,02%

0,01%

Østdanmark

Basis 2020

Reduktion på 1.000 MW

i SE4

Ssh. for effektmangel i

SE3 fordoblet

Østdanmark

Basis 2020

Kriegers Flak udlansfor-

bindelsen forsinket til

efter 2020

Tabel 12. FSI-resultater for 2020 med forskellige følsomheder for

atomkraft i Sverige.

Tabel 13. FSI-resultater for 2020 med følsomhed for Kriegers Flak

i 2020.

svarer det til gennemsnitligt 200 MW mindre over året. I nogle

timer reduceres kapaciteten dog med mere end 200 MW, når

eksempelvis en kraftværksblok falder ud.

Sammenlignes resultaterne af disse to følsomheder ses, at

systemet er mere følsomt overfor få store udfald end for flere

mindre på trods af, at den gennemsnitlige sænkning af kapaci-

tet er det samme. Dette viser endvidere, at der er stor værdi i

den probabilistiske tilgang, da den traditionelle deterministiske

tilgang resulterer i samme risiko for de to følsomheder.

Atomkraft i Sverige

Svenske atomkraftværker er økonomisk pressede, hvorfor det

overvejes at lukke flere svenske reaktorer. Af modetekniske år-

sager undersøges nedlukningerne ved, at:

• Fjerne ca. 1.000 MW termisk kapacitet i SE4.

• Fordoble sandsynligheden for effektmangel i SE3

Resultaterne viser, at Østdanmarks er afhængig af det svenske

system. Risikoen for effektunderskud stiger til ca. det dobbelte,

hvis effektsituationen i Sverige forværres.

Kriegers Flak

Den sidste følsomhed analyserer, hvilken betydning den nye

udlandsforbindelse fra Sjælland via Kriegers Flak til Tyskland

har for effekttilstrækkeligheden.

Uden Kriegers Flak-forbindelsen tredobles risikoen for mang-

lende effekt.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

3.2.4 Fælles nordiske og europæiske

effekttilstrækkelighedsvurderinger

Metoden er baseret på probabilistiske principper. Men i stedet

for en regnearksbasert metodologi, som FSI-modellen, anven-

des elmarkedsmodellen BID. BID-modellen simulerer elsyste-

met time for time og tager hensyn til udveksling mellem områ-

der og produktion pr. kraftværksenhed. På denne måde har

BID-modellen flere nabo-områder endogent i modellen sam-

menlignet med FSI-modellen.

Metoden er mere velegnet til at evaluere, hvorledes udveks-

lingsforbindelser bidrager til effekttilstrækkeligheden, og hvor-

dan udvekslingsforbindelser tilføjer andre typer af risici. BID-

modellen er endvidere velegnet til at analysere hydrologiske

forhold og kan derfor lave analyser af, hvordan vådår og tørår

påvirker effekttilstrækkeligheden. Da metoden endnu ikke om-

fatter havarisandsynligheder for AC-forbindelser (eksemplevis

Øresundskablerne fra Sjælland til Sverige) anvendes den ikke til

beregning af effekttilstrækkelighedsrisici for Danmark endnu.

reserven som værende i strid med EU-reglerne om statsstøtte.

Energinet.dk vurderer fortsat, at der er brug for at bygge bro fra

det nuværende system til den fremtidige europæiske løsning,

og at en strategisk reserve er et hensigtsmæssigt værktøj.

Som konsekvens heraf arbejder Energinet.dk videre med at få

etableret en strategisk reserve i Østdanmark. Udarbejdelse af

indkøbsperiode og model for en strategisk reserve afventer

Europa-Kommissionens arbejde med sektorundersøgelsen af

den økonomiske støtte, som EU-medlemsstater yder til elprodu-

center- og forbrugere for at garantere forsyningssikkerheden.

Planen er, at Europa-Kommissionen vil offentliggøre en endelig

rapport om sektorundersøgelsen senere på året. Rapporten vil

med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger fra sektorun-

dersøgelsen vurdere, hvorvidt kapacitetsmekanismerne opfyl-

der EU's statsstøtteregler. Vurderingen kommer til at danne

grundlag for det videre arbejde med ansøgning om en strate-

gisk reserve for Østdanmark i perioden frem til idriftsættelse af

Kriegers Flak-forbindelsen til Tyskland.

3.2.5 Strategisk reserve i Østdanmark

Som led i arbejdet med at sikre effekttilstrækkeligheden i Øst-

danmark har Energinet.dk ønsket at lave en strategisk reserve i

Østdanmark i perioden 2016-2018, som skulle bidrage til forsy-

ningen i særligt kritiske situationer. I december 2015 valgte

Energinet.dk dog at annullere udbuddet. Annulleringen kom

som konsekvens af, at Energinet.dk ikke forventede at kunne

realisere udbuddet, da Europa-Kommissionen umiddelbart anså

3.3 Nettilstrækkelighed

Nettilstrækkelighed er transmissions- og distributionssyste-

mets evne til at transportere tilstrækkelig elektricitet fra der,

hvor den produceres, til der, hvor den efterspørges.

Den efterspurgte effekt skal kunne leveres, både i normale

driftssituationer med intakt net, under revision, samt i situatio-

ner, hvor der er fejl og afbrud i nettet. Udfald i transmissions-

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

1.200

1.000

800

600

2016

2022

2027

2032

2035

Fremskrivning med demografisk udvikling

Alm. fremskrivning

Figur 14. Belastningsprognoser for København med og uden

demografisk forskydning. Maksimalbelastningen måles i

MW, og det er denne belastning, som nettet skal være dimensio-

neret til, uanset at belastningen er mindre resten af året.

nettet kan påvirke mange forbrugere og aktører. Transmissions-

nettet i Danmark er derfor opbygget med redundans gennem

ringstrukturer, så forsyningen til alle stationer kan opretholdes

ved udfald af enhver enkelt forbindelse.

3.3.1 Forventede om- og udbygninger

af transmissionsnettet

Energinet.dk udarbejder hvert andet år en 20-årig netudvik-

lingsplan, der beskriver de forventede om- og udbygninger i det

danske transmissionsnet. Netudviklingsplanen anvendes i den

løbende detailplanlægning af om- og udbygninger i transmis-

sionsnettet.

Både den langsigtede planlægning og detailplanlægningen er

baseret på fastlagte internationale planlægningskriterier. Krite-

rierne skal sikre tilstrækkeligt net, så:

• Forsyningssikkerheden opretholdes.

• Ny VE-produktionskapacitet kan indpasses.

• Markedsfunktionen, de beredskabsmæssige forhold og even-

tuelle ministerielle pålæg kan understøttes.

Tilstrækkelig og sikker elinfrastruktur handler ikke blot om ret-

tidig planlægning af nyt net, men også om en rettidig og om-

kostningseffektiv vedligeholdelse af den eksisterende elinfra-

struktur.

Belastningsprognosen for maksimalt elforbrug definerer den

belastning, som nettet skal kunne levere effekt til. Belastnings-

prognosen anvendes sammen med prognoser for produktion

Energinet.dk's primærkomponenter har en forventet

levetid på ca. 40 år. Med en anlægsportefølje på ca. 250

stationer, 4.800 km luftledning og 2.100 km sø- og

landkabel betyder det, at der i gennemsnit skal reinve-

steres i over 6 stationer om året samt ca. 52 km kabel

og 120 km luftledning pr. år.

og kapacitet på udlandsforbindelser til at sikre en tilstrækkelig,

rettidig og omkostningseffektiv planlægning.

Prognoser for maksimal elbelastning

Traditionelt set har prognoser for belastningsændringer været

fordelt jævnt ud over landet i forhold til, hvordan den historiske

udvikling har været. De nye prognoser for udviklingen i elfor-

bruget tager i stedet udgangspunkt i finansministeriets pro-

gnoser for økonomisk vækst og Danmarks Statistiks prognose

for udvikling i befolkningstallet i de enkelte kommuner. Der-

med inkluderes, hvordan den demografiske forskydning fra

yderområder til vækstcentre vil påvirke den geografiske forde-

ling af elforbruget.

I disse år står eltransmissionsnettet i og omkring København

over for udvidelser og store reinvesteringer. For at vurdere, hvil-

ke udvidelser og reinvesteringer, der er behov, skal der udarbej-

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Eltransmissionsnettet i København

– reinvesteringsprojekt

Bagsværdgård

Glentegård

Der er behov for betydelige reinvesteringer i transmissi-

onsnettet i København i de kommende år. Energinet.dk

har derfor igangsat et projekt, der skal fastlægge en

reinvesteringsplan for nettes udvikling på lang sigt.

Planen skal sikre den billigst mulige løsning, så restleve-

tiden i de eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt og

tager de mest presserende reinvesteringer først. I pro-

Brøndbygård

jektet er der samtidig fokus på at minimere gener for

beboere og trafikanter.

Eltransmissionsnettet i København er etableret løbende

fra 1950 til 2000:

• Den samlede længde af 132 kV-kabelnettet i Køben-

havn er knap 130 km.

• Heraf er godt 60 km etableret før 1975, så det i dag er

mellem 40 og 60 år gammelt.

• Resten er stort set etableret i perioden 1975-1995 og er

i dag mellem 20 og 40 år gammelt.

• Kun én km er etableret efter 1995 og under 20 år gam-

melt.

Alene på grund af denne aldersfordeling forventer Ener-

ginet.dk, at der bliver behov for løbende at reinvestere i

Svanemøllen

Bellahøj

Lindevang

Vigerslev

H. C. Ørsted

Værket

Avedøreværket

Etableret før 1975

Etableret i perioden

1975-1995

Etableret fra 1996

132 kV kabel

400 kV kabel

Amagerværket

Amager

Kastrup

Figur 15. Aldersfordeling af kabler og 132 kV-koblingsan-

læg.

nye kabler og koblingsanlæg. Nogle af de ældste 132

kV-kabler er i dårlig stand, og det kan derfor blive nød-

vendigt at etablere erstatningsanlæg for dem inden for

få år.

Stigning i elforbruget i København, kombineret med at

flere termiske kraftværker nedlægges, kræver samtidig,

at der overvejes en ny forsyningsstruktur til København

og omegn.

des belastningsprognoser. Prognoserne skal tage højde for den

forventede vækst i elforbruget i og omkring København.

Når der på grund af den demografiske forskydning er ekstra

belastningsstigninger i nogle dele af landet, er der andre dele

af landet, hvor belastningerne stiger mindre eller måske endda

aftager. Det betyder, at det er muligt at undlade eller reducere

netforstærkninger i andre områder og dermed sikre om- og

reinvesteringer i nettet ud fra en mere retvisende belastnings-

prognose.

• En reinvesteringsstrategi med tilhørende strategiske tiltag for

at bidrage til løfterne om høj forsyningssikkerhed og effektiv

omstilling,

• Definition af reinvesteringsprincipper for at definere fælles

rammer og beslutningsgrundlag for håndtering og indstilling

af reinvesteringsprojekter,

• Introducere aktiviteten udvidet tilstandsanalyse for at lave en

helhedsbetragtning og kvalificering af reinvesteringsbehovet

på en hel station eller en hel strækning samt analysere poten-

tialet for levetidsforlængelse,

• En reinvesteringsrapport inklusive en reinvesteringsplan.

Reinvesteringsplanen tager udgangspunkt i helbredsmatricen

og bruger komponenternes tilstandstal og kritikalitetstal til at

prioritere mellem reinvesteringsprojekterne. Hermed sikres en

risiko- og tilstandsbaseret tilgang i arbejdet med reinvesteringer.

Energinet.dk vil kvartalsvis udfærdige en reinvesteringsrapport.

Reinvesteringsplanen i rapporten er et vigtigt udgangspunkt

for at koordinere og kombinere reinvesteringsprojekter med

3.3.2 Reinvesteringer i transmissionsnettet

Energinet.dk står over for et stort omfang af reinvesteringer,

fordi man i Danmark udbyggede elnettet massivt i perioden fra

1960'erne frem til 1990'erne. Derfor har Energinet.dk igangsat

et omfattende arbejde, der skal strukturere reinvesteringer i

det eksisterende transmissionsnet ved hjælp af Asset Manage-

ment-tilgangen. Arbejdet omfatter:

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 354: Orientering om Energinet.dks "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016"

Kritikalitet 5

Kritikalitet 4

Kritikalitet 3

Kritikalitet 2

Kritikalitet 1

Tilstand

Figur 16. llustration af helbredsmatrice, som anvendes til at

vurdere alle aktiver ud fra både tilstand (fx funktionsdygtighed)

og kritikalitet (hvor vigtig er komponenten for forsyningssikker-

heden og funktionalitet i det samlede net).

andre projekter i Energinet.dk. Koordineringen bidrager til at

optimere den planlagte udetid i nettet samt til at identificere

synergi i projekterne. Reinvesteringsplanen fungerer også som

et værktøj til at advisere Energinet.dk's Indkøbsafdeling om

nærtstående reinvesteringer.

3.4 Systemsikkerhed

Systemsikkerhed er elsystemets evne til at håndtere pludselige

driftsforstyrrelser. Systemet skal være robust og kunne klare

udfald af kraftværker og udlandsforbindelser, uden at det sam-

lede system kommer ud af balance eller bryder sammen (black-

out). Systemsikkerhed handler om dynamikken i systemet, lige

når fejlen sker og i sekunderne derefter.

Systemsikkerhed er i høj grad et internationalt spørgsmål. Det

vestlige Danmark indgår i det synkronområde, som dækker det

kontinentale Europa. Det østlige Danmark indgår i det nordiske

synkronområde. Der er detaljerede internationale regler og afta-

ler, som sikrer systemsikkerheden i de synkrone områder og mel-

lem synkronområder. Ligesom det er vigtigt, at lokale forstyrrel-

ser ikke spreder sig til hele Danmark, så er det også vigtigt, at

problemer i ét land ikke spreder sig til hele synkronområdet.

Behovet for indkøbet af anlæg, der kan levere systembærende

egenskaber, bliver fastsat ud fra forskellige parametre. Den

grundlæggende behovsparameter er opfyldelse af N-1 princip-

pet. I forlængelse heraf skal enhver momentan ubalance fra en

driftsforstyrrelse ikke føre til overskridelse af bestemte grænser.

Energinet.dk's interne driftsinstrukser indeholder andre krav,

som fx sætter grænser for størrelsen på spændingsspring i

forbindelse med ind- og udkobling af netkomponenter.

Behovet for systembærende egenskaber kan dækkes af kraft-

værker, synkronkompensatorer og effektelektroniske netkom-

ponenter tilsluttet transmissionsnettet.

Udbud af systembærende egenskaber

I perioder, hvor Energinet.dk vurderer, at der ikke er nok system-

bærende egenskaber i nettet, kan Energinet.dk vælge at gen-

nemføre et udbud. Udbuddet kan sikre, at centrale kraftværks-

enheder er til rådighed i eksempelvis sommerperioden. Ved

pludselige driftsforstyrrelser eller ved geografiske behov vil

anlæg, der er tilgængelige, kunne blive beordret i drift.

I 2015 indførte Energinet.dk et samlet sommerindkøb af anlæg,

ud over det årlige indkøb, der kan levere systembærende egen-

skaber. I udbuddet for sommerperioden blev der indkøbt sy-

stembærende anlæg i maj til og med august.

I vinterhalvåret indkøbes anlæg, der kan levere systembærende

egenskaber i de perioder, det vurderes at være nødvendigt. Ener-

ginet.dk har som del af Markedsmodel 2.0-initiativerne igang-

sat et arbejde med at få nærmere fastsat europæiske rammer

3.4.1 Reserver og systembærende egenskaber

Systemydelser er den brede betegnelse for ydelser, som bidra-

ger til at sikre elnettets funktionalitet. Systemydelser består af

både reserver og systembærende egenskaber. Reserver er pro-

duktionskapacitet, der kan aktiveres, hvis behovet opstår.

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2016