Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 353
Offentligt
1651288_0001.png
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
30. juni 2016
J nr. 2016-1532
Afsluttende rapportering vedrørende kulbrintepotentialet for tilladelse 1/10
(Nordjylland)
Hermed fremsendes rettighedshavers (Total og Nordsøfonden) afsluttende
rapportering vedrørende kulbrintepotentialet for tilladelse 1/10, hvor
efterforskningsmålet var skifergas.
Energistyrelsen har gennemgået rapporten for at vurdere, om den indeholder
oplysninger af fortrolig karakter. Styrelsen har vurderet spørgsmålet om fortrolighed
efter principperne i offentlighedsloven og har i sin vurdering inddraget høringssvar
fra rettighedshaveren. Energistyrelsen har på den baggrund undtaget visse
fortrolige oplysninger i rapporten, der vedrører rettighedshaverens tekniske
vurderinger af chancen for fund i det område, som er omfattet af tilladelse 1/10,
herunder selskabsspecifikke fremgangsmetoder, der danner grundlag for de
tekniske vurderinger.
Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at offentliggørelse af de undtagne
oplysninger kan skade rettighedshavers konkurrenceevne og medføre væsentlig
økonomisk skadevirkning for rettighedshaver, ligesom der er lagt vægt på, at de
undtagne oplysninger ikke handler om eksempelvis emissioner, udledninger eller
andre udslip i miljøet, som må antages særligt at have Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalgets og offentlighedens interesse.
Rapporten vil indgå i den igangsatte evaluering af erfaringer med skifergas i
Danmark, jf. orientering vedrørende evalueringen af den 20. juni 2016.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk